Licensbetingelser gældende for softwareprogrammet ”Activity Flow Management”
Licensbetingelser gældende for softwareprogrammet ”Activity Flow Management”
Generelle vilkår
Leverandøren har den absolutte ophavsret, titel og enhver anden ret til softwareprogrammet. Enhver manglende overholdelse af licensaftalen og leverandørens rettigheder, herunder skødesløs brug af softwareprogrammet, betragtes som misligholdelse af denne licensaftale.
Ændringer i det leverede softwareprogram må kun foretages af leverandørens personale, eller personale som leverandøren har autoriseret til at foretage sådanne ændringer. Kunden må ikke kopiere eller på anden måde benytte det leverede softwareprogram på anden kommerciel vis.
Xxxxxx har ikke ret til at bryde eller ændre nogle sikkerhedskoder. Xxxxxx har ikke ret til at ændre eller fjerne indikationer i softwareprogrammet eller på et af de medier, hvorpå softwareprogrammet leveres, vedrørende aspekter, der vedrører rettigheder, varemærker osv. Leverandøren beholder til enhver tid alle immaterielle rettigheder til softwareprogrammet og dokumentationen. Dette gælder både standardprogrammet og evt. specialudviklede tilpasninger.
Licensrettens omfang
Xxxxxx får tildelt en begrænset og ikke overførbar brugsret til softwareprogrammet, under de bestemmelser som er angivet i denne licensaftale. Eventuel tilladelse til at overføre brugsretten skal aftales skriftligt med leverandøren.
Brugsretten dækker udelukkende kundens egne medarbejderes brug af softwareprogrammet til kundens egne administrative databehandlingsaktiviteter og på kundens egen IT-infrastruktur.
Softwareprogrammet kan, med leverandørens skriftlige tilladelse, også stilles til rådighed for en tredjepart i tilfælde af, at kunden har outsourcet kundens komplette IT-infrastruktur. Dette forudsætter dog ligeledes, at en sådan tredjepart underskriver denne licensaftale og generelt uden begrænsning er ansvarlig for at licensaftalen overholdes. Kunden skal endvidere tilkøbe de nødvendige ekstra brugerlicenser til softwareprogrammet for tredjepart, såfremt en tredjepart skal have adgang til softwareprogrammet.
Softwareprogrammet anvender en flerbruger licens og kan benyttes af det antal brugere, som licensen er erhvervet til, forudsat at de enkelte brugere benytter softwareprogrammet som en del af driften af kundens forretning og forudsat at kunden har en aktiv og gældende opdateringsaftale hos leverandøren. Antallet af brugere er faktiske navngivne og dermed ikke flydende samtidige brugere. De navngivne brugere er som udgangspunkt ikke overførbare til andre brugere.
Overskrides det maksimale antal brugere til licensen eller har kunden ikke en aktiv opdateringsaftale, så betragtes dette som en misligholdelse af licensaftalen.
Kundens ansvar
Xxxxxx har ret til at fremstille kopier af softwareprogrammet udelukkende med henblik på arkivering eller sikkerhedskopiering. Desuden har kunden ret til at fremstille en kopi af softwareprogrammet udelukkende med henblik på udvikling og test. Brug af sådanne kopier er underlagt betingelserne i denne licensaftale. Ud over denne ret er kunden ikke berettiget til at fremstille yderligere kopier af softwareprogrammet.
Leverandørens ansvar
Leverandøren garanterer overfor kunden, at softwareprogrammet ikke krænker tredjeparts ejendomsrettigheder. I tilfælde af, at en tredjepart gør indsigelse mod kundens brug af softwareprogrammet med henvisning hertil, er kunden forpligtet til straks at underrette leverandøren herom.
Efterfølgende overtager leverandøren sagen og bærer omkostningerne hertil, og under alle omstændigheder har leverandøren ret til at overtage sagen for egen regning og efter dette indlede retssager eller afvikle sagen vedrørende påståede overtrædelser.
I tilfælde af, at en tredjepart gør indsigelse mod kundens brug af softwareprogrammet, skal leverandøren efter eget skøn have ret til enten a) at give kunden en ret til at fortsætte sin brug af softwareprogrammet eller b) afslutte en sådan overtrædelse ved at ændre softwareprogrammet eller c) erstatte softwareprogrammet med et andet softwareprogram, der i det væsentlige har de samme funktioner som softwareprogrammet, eller d) opsige denne licensaftale med øjeblikkelig virkning mod tilbagebetaling af det indeværende års opdateringsgebyr, som kunden har betalt. Ved ophør af licensaftalen skal kunden returnere softwareprogrammet og al dokumentation til leverandøren, samt destruere samtlige sikkerhedskopier og/eller arkivkopier. Efter dette har kunden ikke ret til at fremsætte yderligere krav mod leverandøren i denne forbindelse.
Licensaftalen vil blive opdateret løbende og leverandøren forpligter sig til altid at have en opdateret version offentligt tilgængelig på sin hjemmeside. Den opdaterede version på hjemmesiden har til enhver tid forrang for øvrige aftaler.
Betaling
Kunden skal betale for det antal software- og brugerlicenser som kunden har behov for jf. den til enhver tid gældende prismodel som er fastsat af leverandøren, samt for den løbende årlige opdateringsaftale til de aftalte priser og efter gældende betingelser.
Såfremt kunden får behov for flere software- og/eller brugerlicenser til softwareprogrammet, så skal disse tilkøbes i overensstemmelse med det faktiske antal som benytter softwareprogrammet hos kunden. Leverandøren er berettiget til løbende at foretage kontrol af kundens installation og antallet af brugere som benytter softwareprogrammet hos kunden. Såfremt kunden benytter flere software- og/eller brugerlicenser end de er berettiget til, så betragtes det som en misligholdelse af licensaftalen og kan medføre erstatningsansvar.
Aftaleperiode
Brugsretten gælder fra installationsdagen til den bliver opsagt af kunden eller af leverandøren med de samme opsigelsesbetingelser, som er aftalt i opdateringsaftalen mellem parterne
Brugsretten ophører endvidere hvis den bliver opsagt af leverandøren som følge af kundens misligholdelse af licensaftalen.
Ved ophør af licensaftalen skal kunden returnere softwareprogrammet og al dokumentation til leverandøren, samt destruere samtlige sikkerhedskopier og/eller arkivkopier. Fortsat benyttelse af programmet efter ophør af licensaftalen og opdateringsaftalen, er ikke tilladt og kan medføre erstatningsansvar.