Aftale mellem Frisholm Skole og skolechef Huno Jensen

Aftale mellem Frisholm Skole og xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx

1. Indhold

Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ikke direkte er afledt af bevillingsmålene.

Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget.

Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen.

2. Mission og Vision

Børne- og Ungeudvalget har følgende mission og vision:

Mission:

Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Vision:

Børne- og Ungeudvalget har et ønske om, at alle børn får en god start i tilværelsen med oplevelse af livskvalitet, og at alle børn og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbet, så de er godt rustet til det senere voksenliv.

Bevillingens mål (De af bevillingens mål, som er relevante for den pågældende institution)

Overbygningsskoler

Fælles bevillingsmål for bevilling 41 Skoler og 67 Sociale overførsler
Mål	Handlinger	Succeskriterium
Flere unge vælger en erhvervsuddannelse	Skoleafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen vil gennem styrket samarbejde arbejde på at opnå målet ved at: • Udskolingen kvalificerer elevernes valg af ungdomsuddannelser	Mindst 25 xxx.xx kommunens afgangselever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025

igennem specialisering af udskolingens fagrække.

• Undervisningen i udskolingen bliver mere anvendelsesorienteret og erhvervsrettet, bl.a. ved at grundskolerne kan tilbyde eleverne et mere varieret og praktisk orienteret udskolingsforløb med forløb på lokale virksomheder.

• Styrke uddannelsesvejledning en om erhvervsuddannelsern e.

• Øge synliggørelsen af karriereveje inden for de erhvervsfaglige områder.

• Forankre den politisk vedtagne ”strategi for uddannelse til flere udsatte unge”, som bl.a. har fokus på at skabe gode overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse gennem tidlig og tværfaglig indsats for de mest udsatte unge.

• Xxxxxx fokus på et

anvende og følge op på sociale klausuler

Alle Skoler

Fælles bevillingsmål for bevilling 41 Skoler og 45 Børn og unge med særlige behov
Mål	Handlinger	Succeskriterium
Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater	På baggrund af de tilgængelige data iværksættes en analyse af	Andelen af elever som opnår mindst 02 i dansk og matematik ved Folkeskolens

hvilke tiltag der tværsektorielt allerede er iværksat for at understøtte opnåelse af målet og succeskriterier.
Næste skridt er at iværksætte en række tiltag, der forventes at understøtte opnåelsen af succeskriterierne. Foreløbige handlinger: Lærings camps Der udvikles et koncept, der afprøves på en udvalgt gruppe elever på mellemtrinnet Så de kan opnå gode faglige resultater og en øget lyst til læring.
Indsatser i hjemmet Gennem udvikling af det traditionelle institutions- /skole-hjemsamarbejde øge fokus på at skabe samspil i de indsatser der har betydning for barnets faglige udvikling. afgangsprøver øges i løbet af de næste fem år.
At forekomsten af ulovligt fravær mindskes i løbet af de næste fem år.
Andelen af unge der fastholdes (efter 15 mdr.) på ungdomsuddannelserne øges i løbet af de næste fem år.

Bevilling 41 Skolers egne mål
Mål	Handlinger	Succeskriterium
Forpligtende samarbejder Formålet med at skolerne forpligtes til at etablere samarbejder på hhv. ledelses-, medarbejder- og elevniveau er dels at understøtte det sammenhængende skolevæsen og dels at sikre en struktur, der skaber de bedst mulige betingelser for realiseringen af BUUs vision for udviklingen af kvaliteten af skolerne i Silkeborg kommune 2021	De skoler, der indgår i forpligtende skole- samarbejder, udarbejder hvert 4.år en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen udarbejdes af ledelses- og medarbejderrepræsentanter for hver af de skoler, der indgår i samarbejdet. Samarbejdsaftalen skal indeholde en beskrivelse af mål og de tiltag der iværksættes, samt angivelse af hvorledes effekten af de iværksatte tiltag løbende evalueres og dokumenteres. Skoleafdelingen har ansvaret for endelig udarbejdelse af	For samarbejde om udskoling gældende følgende overordnede succeskriterier: • 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse • Udskolingen skal understøtte de unges forsatte lyst til at lære • Udskolingen skal kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelser igennem specialisering af udskolingens fagrække • Undervisningen i udskolingen skal være anvendelsesorienteret og erhvervsrettet

	samarbejdsaftalerne og sikrer gennem læringssamtalerne løbende opfølgning på effekten af de iværksatte tiltag. Det er en forventning at skolebestyrelserne via deres arbejde med principper for skolens virksomhed inddrages i arbejdet med de forpligtende samarbejder.	For samarbejde om 0. - 6. årgang gælder følgende overordnede mål: • Andelen af svage læsere skal reduceres • Samarbejdet om overgang mellem børnehave og skole skal styrkes • Forskellen i piger og drenges præstationer skal reduceres
Mål	Handlinger	Succeskriterium
Videnscentre Med henblik på at det samlede skolevæsen lykkes med at opfylde de tre nationale mål fra skolereformen, skal videnscentrene understøtte skolerne i på tværs i skolevæsenet at opbygge den nødvendige viden og kapacitet gennem udvikling af netværk og videndeling.	Skoleafdelingens Pædagogiske afdeling - suppleres af Videnscentre, der placeres lokalt på fire folkeskoler. Videnscentrenes opgave er i samspil med Læringslaboratorier på hhv. Naturfagscenteret og FabLab, at understøtte udvikling af viden i det samlede skolevæsen ved at opsamle, producere og efterfølgende dele aktuel viden indenfor de fire faglige områder: • Aldersintegreret undervisning • Sproglig, social og kulturel integration • Børn med særlige vanskeligheder • 10. klasse, Eud10 og GFU Videnscentrene varetager indenfor hvert sit område praksisnær kompetenceudvikling af medarbejderne ved samtlige kommunale skoler. Videnscentrene forankres ledelsesmæssigt i Skoleafdelingen.	At vi i løbet af de næste 5 år på kommunalt niveau kan registrere en stigning i elevernes faglige progression gradvist år for år. • Særligt skal andelen i kategorien gode i hhv. dansk og matematik øges. At vi i løbet af de næste 5 år på kommunalt niveau kan registrere en stigning i andelen af elever der målt efter 15 måneder fastholdes i deres ungdomsuddannelse således vi opnår 95% målsætningen. At vi i løbet af de næste 5 år på kommunalt niveau kan registrere en stigning i andelen af børn og unge med dansk som andetsprog der får forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen.

3. Økonomi – budgetforudsætninger for institutionen

Frisholm Skoles Fritidsdel: 3.246.000 kr.

19.610.000 kr.

Frisholm Skole:

Driftsbudget for 2017

Se side 210-268 i Silkeborg Kommunes budget 2017 i detaljen på Silkeborg Kommunes hjemmeside, hvor budgetforudsætningerne for bevilling 41 er beskrevet.

Evt. påtænkte, større aktiviteter i 2017	Beskrivelse; evt. med angivelse af beløb. Hvis der ikke er påtænkt større aktiviteter slettes afsnittet
Renovering af madkundskabslokalet	Inventar er nedslidt i faglokale fra 1980’erne. Ventilationen fungerer ikke optimalt. Vi har pædagogiske overvejelser og indretningsplaner jf. fagets mål og indhold i nuværende rammer.

4. Mål for Frisholm Skole for 2017

Her indsættes det /de mål, som skolen har aftalt med skolechefen til læringssamtalen foråret 2016. Skolens udviklingsplan for målet (SMTTE) beskrives i nedenstående skema.

Mål: Mål og delmål for ledelse og medarbejdere. Handlinger: Tiltag. Succeskriterier: Tegn og evaluering.

Mål - aftalenotat	Handlinger	Succeskriterier
Følgende mål er sat: At elevernes oplevelse af støtte og inspiration bliver hævet. Trivselsmålingen har et afsnit om elevernes oplevelse af støtte og inspiration giver anledning til et øget fokus på elevernes oplevelse af medbestemmelse (og knap så meget på elevernes motivation, selvom spørgsmålene i trivselsmålingen også retter sig mod det). Mål marts 2018: Trivselsmålingens resultater må ikke komme bag på os/lærere - vi har arbejdet med begreber som medbestemmelse, støtte,	Tiltag ledelsen: 1) Paradislejren (aug. 2016): Spørgsmål til handlingstiltag omkring elevernes oplevelse af medbestemmelse 2) Opfølgning på spørgsmål - beskrivelse af fælles indsatser og muligheder på medarbejder- og lederniveau 2016/17 3) Videreudvikle skabelon til klassekonferencer: sikre at vi kommer hele vejen omkring den enkelte elev med inddragelse af bl.a. trivselsundersøgelser 4) Afholdelse af klassekonferencer; fokus på de refleksive samtaler hvor lederen er nysgerrig på praksis og de sociale mål for klassen - fremadrettet: hvad vil I afprøve til næste gang?	Tegn i skoledelen: At lærere og pædagoger taler om elevernes medbestemmelse + små tegn på synlige tiltag (uv.forløb, børnemøder. ) Evt. på dagsordenen til et afdelingsmøde: Månedens gode hint til et demokrati- indslag eller diskussioner. Se et mere engageret elevråd, som både i ord og handlinger udtrykker de positive resultater ved deres deltagelse og bidrag til øget medbestemmelse og social trivsel på tværs Tegn i fritidsdelen: - at børnene kan give udtryk for ønsker til legeaktiviteter - at børnene gennem ord og handling viser, at de har

motivation og medansvar løbende. Vi er nysgerrige på de forhold i klassen og omkring den enkelte som påvirker elevernes oplevelse og forforståelse.
Mål forår 2017: Ledelsen har skabt overblik over de tiltag som allerede eksisterer Mål for medarbejderne: Der skal løbende skabes synlighed (de tiltag de har lavet er bevidste og til vidensdeling på tværs af klasseteams + synlige for eleverne) på konkrete tiltag i forhold til elevernes oplevelse af medbestemmelse.
Arbejdet med at øge elevernes oplevelse af støtte og inspiration er en fælles opgave og et fælles ansvar i teamet, samt mellem det pædagogiske personale og ledelse.
Elevernes oplevelse af medbestemmelse gælder også i fritidstilbuddet. Vi arbejder pædagogisk ud fra kvalificeret medbestemmelse i børnenes valg af leg og aktiviteter
Tiltag for medarbejder: 1) Udarbejde sociale mål for klassen 2) Synliggørelse og inddragelse af eleverne 3) Synliggøre for forældrene 4) Forberedelse til og deltagelse i klassekonferencer - været fortrolig med og kunne anvende indsamlet kvantitative data om klassen og den enkelte elev, suppleret med kvalitative data 5) Vidensdeling i de enkelte afdelinger Forslag til tiltag: Evt. tema om demokrati og dannelse på en åben dag
Som supplement til den Nationale trivselsmåling: Der udarbejdes en lille trivselsundersøgelse - med spørgsmål til 0-3 + 4-9. LO og JV udarbejder spørgsmål - elevrådet inddrages til sparring. Første undersøgelse er nov. '16 - resultaterne fremlægges for og drøftes med elevrådet. Generelt fremlægges og drøftes resultater både med elevrådet og med det pædagogiske personale.
Det pædagogiske personale præsenteres for undersøgelsen på et PR-møde forud. Det enkelte klasseteam kan supplerer undersøgelsen med flere spørgsmål - evt. sociogram Den nationale trivselsundersøgelse laves i marts og den lille undersøgelse gentages i slut april/start maj Afdelingerne drøfter resultaterne fra de enkelte trivselsmålinger og sammenstiller resultaterne med hinanden for at mulighed for at påvirke fælles beslutninger og aktiviteter
Evaluering Evalueringen er trivselsmålingen i 2018 - men samtidig nysgerrig på trivselsmålingen i foråret 2017. Opsamling på læringssamtalen med Lone i foråret 2017 - fik vi afholdt klassekonferencer? Oplevede vi/lærere/pædagoger det forventede udbytte? Vidensdeling i afdelinger: Hvordan øger vi elevernes oplevelse af medbestemmelse? (hvordan arbejder vi med elevernes motivation?)
Evaluering i fritidsdelen - at pædagoger gennem observationer og deltagelse i aktiviteter hører og ser, at børnene kan til- og fravælge fællesskaber og deltagelse i legeaktiviteter. - drøftes løbende på afdelingsmøder

synliggøre progression.

Tiltag i fritidsdelen: Kvalificeret selvbestemmelse: Pædagogerne organiserer fritidsdelen således, at der er en bred vifte af aktivitets- og legemuligheder børnene frit kan vælge imellem.

Børnesamlinger: Pædagogerne har samlinger i afdelingerne, hvor børnene kan komme med ønsker til aktiviteter og nyanskaffelser. Ønsker til aktiviteter

organiseres af pædagogerne.

Mål - aftalenotat	Handlinger	Succeskriterier
Følgende mål er sat: At gøre eleverne parate og motiveret til valg af ungdomsuddannelse, samt øge elevernes oplevelse af medbestemmelse. Frisholm Skole er afdelingsopdelt elev og personalemæssigt. Lærerne i overbygningen med de ældste elever (7.-9. årgang) har i flere år ønsket at skabe en bedre skoledag for de mindre motiverede elever – ofte elever med faglige udfordringer. Der er forsøgt med f.eks. praktikordninger, men de pågældende elever vil gerne blive i fællesskabet på skolen. Med Folkeskolereformen er skoledagen yderligere blevet længere for denne gruppe af unge mennesker, og de skoletrætte elever engageres ikke kun med mere IT baseret undervisning, bevægelse og synlige læringsmål. Der er samtidig øget politisk fokus på uddannelsesparathed og overgangen til ungdomsuddannelserne med	Der oprettes 4 linjer: Performance, International, Sport og Made in Denmark 3 timer/uge. Xxxxxxxx + elevfolder og forældrebrev maj 2016. Kompetencerne til linjerne er hos de ansatte på Frisholm. Der planlægges inden for de almindelige budgetter (elev- lærer ratio). Der arbejdes med praktiske og selvstændige arbejdsformer og med kontakter til organisationer og foreninger uden for skolen jf. princippet for den åbne skole.	- At alle elever vælger efter interesse og får ejerskab - At alle elever bliver udfordret - At alle linjer bliver oprettet - At læring bliver til læringsfællesskaber Evaluering: a. Udarbejde kvantitativ undersøgelse om produktvariation til projektopgaverne i marts 2017. b. Gruppeinterviews på linjerne – kvalitativ dataindsamling. 6 grupper med 4-5 elever/gruppe i dec. og starten af april. Samme spørgeramme. c. Løbende punkt på elevrådsmøder d. Midtvejsevaluering jan. 2017

95 % målsætningen.

I januar 2016 offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut rapporten Xxxxxx og hold i udskolingen. Rapporten beskriver, hvordan en organisatorisk ændring med linjer og hold kan styrke elevernes motivation og faglige udbytte. Rapporten omhandler også udfordringer for denne organisering.

Rapporten skabte debat, og skolen er netop nu i gang med et udviklingsarbejde til en endnu bedre skoledag for overbygningens elever.

- Linjetimer og indholdet skal tage udgangspunkt i elevernes interesser

- Udfordre eleverne på forskellig vis alt efter deres forudsætninger

- Understøtte elevernes muligheder for at etablere nye relationer

- Give eleverne indflydelse på udvikling af deres skoledag

- Give eleverne mulighed for at udvikle sig indenfor et felt

5. Rammerne for ledelsens arbejde

De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde.

Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder.

I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i ”Budget i overblik”.

Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar 2017.