KP Komponenter / KP Components (KP) Standard Indkøbsbetingelser
KP Komponenter / KP Components (KP) Standard Indkøbsbetingelser
Nedenstående betingelser er gældende for enhver leverance til KP medmindre anden skriftlig aftale er indgået med KP.
1.0 Indgåelse af aftaler.
1.1 Sælger skal returnere underskrevet ordrebekræftelse til KP senest 3 arbejdsdage efter modtaget indkøbsordre.
1.2 Spørgsmål vedr. indkøbsordren skal rettes til KP inden ovennævnte periodes udløb.
1.3 Ordrer er kun bindende, hvis de er skriftlige eller bekræftet af KP.
1.4 Ved at bekræfte eller effektuere ordrer accepterer sælgeren KP’s indkøbsbetingelser.
1.5 Specielle forhold, andet end specificeret af KP, som er angivet på sælgers dokumenter, vil ikke være gyldige uden skriftligt samtykke fra KP.
2.0 Levering.
2.1 Alle varer og dokumenter skal sendes i én forsendelse, hvis ikke andet er angivet. Levering skal foregå i henhold til KP’s til enhver tid gældende pakkevejledning.
2.2 Vareangivelsen skal være entydig og i overensstemmelse med indkøbsordren.
2.3 Pakkeliste/fragtbrev skal følge alle leverancer (én pakkeliste pr. pakke) og angive:
- KP’s fuldstændige indkøbsordrenummer.
- Indholdet i det enkelte kolli, hvis forsendelsen består af flere kolli.
- Specielle referencer såfremt dette er ønsket af KP.
2.4 Varerne anses først for leveret, når de er korrekt modtaget og godkendt af KP, inklusiv dokumentation.
2.5 Varer, som ikke er leveret i overensstemmelse med KP’s indkøbsordre, står det KP frit at returnere, eller KP kan udføre forbedringer efter aftale med sælger eller hæve købet samt kræve erstatning. Såfremt KP foretager dækningskøb, er sælger forpligtet at erstatte KP enhver hermed forbundet udgift og omkostning. KP forbeholder sig 4 ugers frist til at reklamere over fejl og mangler, fra den pågældende fejl eller mangel er konstateret.
2.6 Med mindre andet er specificeret i KP’s indkøbsordre, forstås leveringstid som leverancens ankomst på leveringsadressen specificeret i KP’s indkøbsordre. KP
accepterer levering fra 2 dage før angivet leveringsdato. Levering senere end anført leveringsdato, kan ikke accepteres, med mindre det er aftalt på forhånd.
2.7 I det øjeblik sælger opdager eller har grund til at antage, at en leverance vil blive forsinket, skal sælger underrette KP med begrundelse for forsinkelsen og opgive ny leveringsdato for KP’s vurdering. KP accepterer ingen ændringer i leveringstiden i ugen op til aftalt levering.
2.8 Såfremt forsinkelsen ikke skyldes force majeure i købelovens forstand eller forsømmelse fra KP eller KP’s forbindelser, kan KP kræve at sælger skal betale en ubetinget bod på 1% af indkøbsordrens totalsum pr. uge, dog ikke overstigende 10% af totalsummen, eller KP kan kræve ordren ophævet uden omkostninger for KP.
2.9 Såfremt sælgers forsinkelse har påført KP tab, der ikke dækkes af boden, jfr. pkt. 2.8, er KP berettiget til at kræve tabet dækket i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler.
2.10 Med mindre andet er specificeret i KP’s indkøbsordre, eller på anden måde skriftligt er accepteret af KP’s indkøbsafdeling, forstås alle leverancer til den af KP´s
oplyste leveringsadresse, som frit leveret og uden div. gebyrer.
3.0 Kvalitetskontrol, Certifikater m.v.
3.1 Sælger er ansvarlig for at leverancen overholder de af KP’s eller offentlige myndigheder fastsatte sikkerheds- og kvalitetsnormer.
3.2 Certifikater, teknisk dokumentation, montagevejledninger m.v. er en integreret del af leverancen og skal leveres samtidig med denne, for at leverancen kan anses for komplet.
4.0 Betaling.
4.1 Sælger skal sende faktura til:
KP Komponenter A/S or KP Components Inc.
Birkevej 0 000 Xxxxxxx Xxxx Xxxx
DK-6971 Spjald Easley, SC 29642, USA
Att.: Økonomiafdelingen Att. Finance Department
4.2 Sælger skal sende separat faktura for hver indkøbsordre, idet fakturaen skal henvise til KP’s indkøbsordrenummer og positionsnummer.
4.3 Sælger kan kun beregne sig ekspeditionsgebyr, emballageudgifter eller andre former for gebyrer, hvis dette er skriftligt aftalt mellem parterne.
4.4 Betaling sker i henhold til de aftalte betalingsbetingelser, som normalt vil være, Løbende mdr + 30 dage, eller andet hvis dette er skriftligt accepteret af KP og under forudsætning af, at nærværende indkøbsbetingelser er opfyldt af sælgeren. Betalingstiden regnes fra den dag KP modtager korrekt faktura, ved eller efter modtagelse af komplet leverance, svarende til hver enkelt indkøbsordre udstedt og inklusive den ønskede dokumentation, certifikater etc.
4.5 Sker levering tidligere end ønsket, dog under hensyntagen til 2.6, regnes betalingstiden fra ønsket leveringstidspunkt.
5.0 Garanti.
5.1 For fejl og mangler i leverancen yder sælger en garanti på 24 måneder fra det tidspunkt varen tages i brug (ibrugtagning). For materialer såsom, men ikke begrænset til, rustfri stål, støbejern, stål, gælder dog 72 måneder . Såfremt varen videresælges, herunder som en del af KP’s levering til KP’s kunde regnes ibrugtagning fra KP’s kundes ibrugtagning af varen. Sælgers garanti løber dog maksimalt i 36 måneder fra mangelfri levering. Såfremt en vare erstattes af en ny vare i medfør af ovennævnte garanti yder sælger for så vidt angår den nye vare en tilsvarende garanti.
5.2 I garantiperioden har KP ret til at forlange fri erstatningslevering uden udgift for KP.
5.3 KP’s øvrige misligholdelsesbeføjelser, herunder retten til at foretage ophævelse og at kræve erstatning, fastlægges i henhold til dansk rets almindelige regler.
5.4 Sælger garanterer, at de leverede varer hverken er behæftede med retsmangler eller krænker tredjemands immaterielle rettigheder.
6.0 Materiale stillet til rådighed af KP.
6.1 Alt materiale, såsom, men ikke begrænset til, tegninger, skitser, tekniske oplysninger, værktøjer og modeller, som KP har udleveret til sælgeren
- skal behandles fortroligt,
- må kun bruges til leverancer til KP,
- skal holdes behørigt forsikret af sælgeren og
- skal returneres efter anmodning fra KP.
7.0 Inspektion.
7.1 KP og KP’s kunde forbeholder sig ret til på fremstillingsstedet at verificere at ordrede varer er i overensstemmelse med specificerede krav. Denne verifikation fritager ikke sælger for ansvaret for at levere tilfredsstillende varer, og det udelukker heller ikke efterfølgende afvisning.
8.0 Produktansvar.
8.1 I det omfang KP måtte blive pålagt erstatning for skade forårsaget af sælgerens leverance, er sælgeren forpligtet til at friholde KP for ethvert tab, som helt eller delvist kan henføres til sådanne defekter. Sælgeren er endvidere forpligtet til at lade sig indstævne for den samme domstol eller voldgiftsret, som måtte behandle produktansvarskrav mod KP.
8.2 Sælger er forpligtet til at tegne og opretholde fornøden produktansvarsforsikring hos et anerkendt forsikringsselskab. Forsikringen skal alene kunne bringes til ophør med mindst 1 måneds skriftligt varsel til KP. Efter anmodning skal sælger dokumentere, at forsikringen er i kraft på de anførte vilkår.
9.0 Børnearbejde.
9.1 Sælger og sælgers underleverandører er forpligtet til ikke at beskæftige børn under 15 år ved produktion af varer og tjeneste-ydelser. Jf. FN’s konventions om Barnets rettigheder.
10.0 Lovvalg og værneting.
10.1 Enhver tvist mellem parterne, som måtte opstå i forbindelse med ordren, afgøres efter dansk ret og efter KP valg enten ved voldgift i henhold til “regler for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut (Danish Arbitration)” eller ved retten i Herning.
11.0 Generelle betingelser.
11.1 Ovennævnte betingelser er gældende for indkøbsordrer uanset de salgs- og leveringsbetingelser, som måtte gælde for leverancer fra leverandøren med mindre leverandørens salgs- og leveringsbetingelser er skriftligt godkendt af KP’s indkøbsafdeling som gældende for denne ordre.
11.2 Sælgers ordrebekræftelse og evt. krav specificeret herpå, har ingen frigørende virkning i forhold til KP’s indkøbsbetingelser.
KPK BL4 03-04 / Udgave: 02 Side 1 af 1