Brug af indkøbsaftaler i Faxe Kommune
Brug af indkøbsaftaler i Faxe Kommune
Alle indkøbsaftaler, indgået af Indkøbsenheden i Faxe Kommune, ligger i Prisme Indkøb og kan tilgås via følgende link: Prisme Indkøb
Indkøbsaftaler indgået af Indkøbsenheden vil som udgangspunkt altid være forpligtende. Det vil sige, at der er indgået en aftale med én leverandør om at alle varer indenfor aftaleområdet, skal købes hos denne leverandør.
Har man behov for en specifik vare som leverandøren ikke har i sit sortiment, så er man ikke længere forpligtet til at købe hos leverandøren, og varen kan handles hos en anden leverandør. Dog skal varen købes hos leverandøren, hvis han har en tilsvarende vare i sit sortiment, som lever op til de samme krav som den ønskede vare. Der må ikke stilles krav til bestemt varemærke. Dog må der stilles krav til miljø- og energimærke.
I Prisme Indkøb vil det være muligt at købe de fleste varer, som vi har en indkøbsaftale på. Ved at købe via Prisme Indkøb, er I sikre på at købe til den korrekte pris. Købet vil efterfølgende blive matchet faktura, hvilket gør at I hurtigt kan se om leverandøren har faktureret korrekt.
Har leverandøren sendt en faktura med en for høj pris, kontaktes leverandøren og udbedes kreditnota samt korrekt faktura.
Har leverandøren sendt en faktura med rabat, retter I selv beløbet på varen under vareoversigten og godkender fakturaen.
Brug af Xxxxxx’x
Varer i Prisme Indkøb er markeret med enten en grøn eller rød smiley. Grøn smiley betyder at varen er en aftale varer og derfor skal denne købes frem for en vare med rød smiley.
På enkelte aftaler har vi valgt at lægge et lidt bredere sortiment ind i Prisme, hvorfor nogle af disse varer vil fremkomme med rød smiley.
Nogle varer findes kun med rød smiley og det er derfor i orden at købe disse varer. Findes en tilsvarende vare med grøn smiley, så SKAL man købe varen med grøn smiley.
I vil også kunne se, at varer med grøn smiley har en meget lavere pris i forhold til varer med rød smiley, så der vil være mange penge at spare ved at vælge varer med den grønne smiley.
Ved at handle via Prisme Indkøb, har man mulighed for at se, hvilke varer der er på aftalen og hvilke der er uden for aftalen. Det gør, at man er sikre på at handle korrekt ind på aftalerne og derved også opnå en god besparelse.
Spørgsmål?
Er man i tvivl om Faxe Kommune er aftaledækket på et bestemt område eller har man spørgsmål til brug af Prisme Indkøb, er man velkommen til at kontakte indkøbsenheden på xxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx.