INDHOLDSFORTEGNELSE‌

Elektriker- overenskomst 2017-2020

Bilag 1 a Individuel funktionærlignende ansættelse 100

Bilag 2 Protokollat om implementering af Ligelønsloven 101

Bilag 2 a Protokollat om etablering af ligelønsnævn 104

Bilag 3 Ansættelsesblanket 105

Bilag 4 Ansættelseskontrakt for månedslønnet elektriker 106

Bilag 4 a Ansættelseskontrakt for individuel funktionærlignende ansatte elektrikere iht. Elektrikeroverenskomstens

bilag 1 og 1 a 107

Bilag 5 Ansættelsesblanket efter Elektrikeroverenskomstens § 19 109

Bilag 6 Protokollat om udligningsordning til løn under barsel 111

Bilag 7 Protokollat om EU’s arbejdsdirektiv 112

Bilag 7 a Lægeundersøgelse og helbredskontrol, jf. bilag 7, pkt. 2.4 115

Bilag 8 Protokollat om EU-implementering 116

Bilag 8 a Protokollat om udvalgsarbejde om pensionsforhold for udstationerede medarbejdere 117

Bilag 9 Blanketter til brug for akkordarbejde iht. §§ 12.1 og 12.2 118

Bilag 9 a Protokollat om produktivitet og samarbejde i byggeriet 125

Bilag 9 b Gamle akkordbestemmelser m.v 126

Bilag 10 Protokollat om yderligere afspadseringsfrit overarbejde 132

Bilag 11 Protokollat om El-branchens Kompetenceudviklingsfond 133

Bilag 12 Protokollat om ledighedsprocent 138

Bilag 13 Aftale vedrørende udstedelse af feriekort 139

Bilag 14 Protokollat om aftale om udbetaling af overskud på søgnehelligdagskontoen 140

Bilag 15 Protokollat om ikrafttrædelsesdatoer 141

Bilag 16 Protokollat om overenskomstparternes forudsætninger for overenskomstfornyelsen 2004 142

Bilag 17 Protokollat om tillidsrepræsentanterne og det lokale

samarbejde i TEKNIQs virksomheder 143

Bilag 18 Aftale om ferieoverførsel 145

Bilag 19 Protokollat om forpraktik for elektrikerlærlinge 146

Bilag 20 Protokollat om visse forsikringsydelser til lærlinge 148

Bilag 21 Bidrag til uddannelsesfonde mv 149

Bilag 22 Rammeaftale for arbejde offshore på mobile og stationære platforme 150

Bilag 23 Kommissorium for udvalg om social dumping 160

Bilag 24 Protokollat om flekstid 161

Stikordsregister 162

Samarbejde, klubber og elektroniske dokumenter 1.‌

Parterne er enige om, at et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i virksomheden er en væsentlig forudsætning for virksomhedens konkurrence- kraft og udviklingsmuligheder. Derfor er samarbejdet mellem ledelse og tillids- repræsentanter af stor betydning. Elektrikere skal ved anmodning herom legi- timere sig ved gyldig medlemsbog eller arbejdskort.

Ved afskedigelsen, som kun kan foretages personligt af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, skal den, der foretager afskedigelsen, underskrive ar- bejdskortet med angivelse af dato for arbejdets påbegyndelse og afslutning.

2.

Hvis elektrikerne på en virksomhed slutter sig sammen i en klub, skal tillidsre- præsentanten være formand.

3.

Klublove og aftaler mellem elektrikerne indbyrdes eller mellem virksomhederne indbyrdes må ikke stride mod overenskomstens bestemmelser.

4.

Samarbejdsudvalg oprettes i henhold til de mellem hovedorganisationerne ved- tagne regler i virksomheder med 35 ansatte og derover.

Organisationerne anbefaler, at der oprettes samarbejdsudvalg i alle virksom- heder, hvor elektrikerne har dannet klub og valgt tillidsrepræsentant. En for- udsætning for oprettelse er, at arbejdsgiver og elektrikere er enige om det.

5.

Hvor der ikke oprettes samarbejdsudvalg, anbefaler organisationerne ligeledes, at arbejdsgiveren én gang i kvartalet tilkalder tillidsrepræsentanten og infor- merer ham om virksomhedens fremtidige arbejdsmuligheder m.v.

6.

Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere feriekort, lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rå- dighed, f.eks. e-boks eller via privat e-mail.

Hvis medarbejderen er fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige, anvendes den elektroniske løsning ikke.

Anm.:

Se endvidere protokollat om tillidsrepræsentanterne og det lokale samarbejde i TEKNIQs virksomheder – bilag 17.

§ 1 Valg af tillidsrepræsentant ‌

1.

For hver virksomhed, der beskæftiger mindst 5 elektrikere – for større virk- somheder inden for hver afdeling – skal elektrikerne, for så vidt en af parterne ønsker det, af deres midte vælge en tillidsrepræsentant, der som sådan er de- res talsmand over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.

2. Valgbarhed

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige elektrikere (medlemmer af Dansk El-Forbund), der har arbejdet mindst 1 år i de sidste 2 år på den pågældende virksomhed. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres op til dette tal blandt de medlemmer, der har arbejdet der længst. Der kræves dog mindst 6 måneders anciennitet for at være valgbar. Hvis arbejdsgiveren og elektrikere er enige om det, kan der dispenseres fra denne regel. På virksomheder med 4 elektrikere eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant.

Valg af tillidsrepræsentant foretages af de elektrikere, der på det tidspunkt, valget foregår, er beskæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling. Virksomheden kan kræve, at valget kun kan betragtes som gyldigt, når mere end halvdelen af de der beskæftigede elektrikere har deltaget i valget. I så fald skal virksomheden dog medvirke til, at det i praksis bliver muligt at gennemfø- re valghandlingen, herunder give de ansatte mulighed for at deltage i valget.

3. Godkendelse

Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af Dansk El-Forbund, og af Dansk El-Forbund meddelt TEKNIQ. Det påhviler Dansk El-Forbund at påse, at de i denne §’s stk. 2 anførte betingelser er opfyldt.

4.

TEKNIQ har – når den finder eventuel indsigelse mod valg af tillidsrepræsen- tant for begrundet – ret til, inden 3 uger fra Dansk El-Forbunds anmeldelsesda- to, at påtale valget over for Dansk El-Forbund.

5. Xxxxxxxx

På virksomheder, hvor der ikke findes elektrikere med den ovenfor krævede anciennitet, og hvor der således ikke kan vælges en tillidsrepræsentant, er parterne enige om det hensigtsmæssige i, at de der beskæftigede elektrikere – når deres antal er 5 eller derover – af deres midte vælger en talsmand, som over for virksomhedens repræsentant kan forhandle på elektrikernes vegne.

En sådan talsmand nyder ikke beskyttelse efter de gældende bestemmelser for tillidsrepræsentanter.

Når betingelser for valg af tillidsrepræsentant på en sådan virksomhed forelig- ger, skal valg samt anmeldelse af tillidsrepræsentant ske på normal måde.

6.

Dansk El-Forbund giver tilsagn om, at elektrikere, der vælges til tillidsrepræ- sentant, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for tillidsre-

præsentanter, hurtigst muligt, efter at valget har fundet sted, gennemgår en sådan uddannelse. Fra TEKNIQ giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset.

Anm.:

Se i øvrigt bilag 17 om uddannelsestilbud til nye tillidsrepræsentanter.

7. Fællestillidsrepræsentant

I virksomheder, der har flere afdelinger, og hvor der for disse afdelinger er valgt en tillidsrepræsentant, kan der, når de lokale parter er enige herom, i de tilfælde, hvor der er 3 eller flere tillidsmænd, vælges en fællestillidsrepræsen- tant, der fungerer som sådan for samtlige afdelinger.

8.

Fællestillidsrepræsentanten kan ikke deltage i behandlingen af spørgsmål ved- rørende de enkelte tillidsmænds normale funktioner inden for deres respektive afdelinger medmindre arbejdsgiveren og de berørte tillidsmænd er enige her- om.

§ 2 Tillidsrepræsentantens virksomhed ‌

1.

Såvel tillidsrepræsentanten som arbejdsgiveren eller dennes repræsentant har pligt til over for TEKNIQ respektive Dansk El-Forbund samt mellem de lokale parter på arbejdspladsen at fremme et roligt og godt samarbejde.

2.

Når en eller flere elektrikere, enten fordi de føler sig forurettede eller af andre grunde, ønsker det, er tillidsrepræsentanten forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for arbejdsgiveren, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant.

3.

Tillidsrepræsentanten kan endvidere rejse klage og rette henstilling til arbejds- giveren med hensyn til hygiejniske forhold og sikkerhedsforanstaltninger.

Herudover er organisationerne enige om, at spørgsmål vedrørende arbejdsmil- jø, herunder klager fra elektrikere, bør indbringes til behandling mellem orga- nisationerne.

4.

Tillidsrepræsentanten har endvidere pligt til inden for sit område at medvirke til løsning af spørgsmål vedrørende lærlingenes uddannelses- og arbejdsforhold i henhold til § 17, stk. 1.2. Ligeledes kan tillidsrepræsentanten én gang årligt optage drøftelser med arbejdsgiveren omkring antallet af beskæftigede lærlin- ge i forhold til beskæftigede elektrikere.

5.

Opnås der ikke, ved tillidsrepræsentantens henvendelse til arbejdsgiveren, en tilfredsstillende ordning, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode Dansk El-Forbund om at tage sig af sagen, men arbejdet må fortsættes uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af organisationens ledelse.

6.1

Tillidsrepræsentanten orienteres om foretagne antagelser af elektrikere, og tillidsrepræsentanten har påtaleret ved eventuelt forekommende urimeligheder ved antagelse og afskedigelser.

Anm.

TEKNIQ er indforstået med at tage en drøftelse med Dansk El-Forbund af sådanne spørgsmål, som er rejst i henhold til stk. 6, når Dansk El-Forbund skønner, at særlige forhold gør det rimeligt.

6.2

Tillidsrepræsentantens adgang til afklaring af underentreprenørers overens- komstforhold

a. Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om un- derentreprise, og om underentreprenørens overenskomstforhold, kan tillids- repræsentanten på TEKNIQs medlemsvirksomhed anmode om at få oplys- ninger fra medlemsvirksomheden om underentreprenører/udefrakommende

virksomheder, der udfører arbejde omfattet af Elektrikeroverenskomsten for medlemsvirksomheden, som naturligt kunne udføres af egne medarbejdere.

b. Anmodningen skal ske i tilknytning til, at en eller flere udefrakommende virksomheder udfører sådant arbejde for TEKNIQs medlemsvirksomhed.

c. Hvis tillidsrepræsentanten efter den lokale informationsudveksling og drøf- telse fortsat ikke mener at være fuldt orienteret om underentreprenørens overenskomstforhold, kan sagen videreføres til et møde i henhold til Xxxxx

23. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sammen med mødebegærin- gen.

d. På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan Dansk El- Forbund begære et afklarende møde overfor TEKNIQ i de tilfælde, hvor for- bundet kan sandsynliggøre, at en underentreprenør, der udfører el-arbejde, ikke er omfattet af Elektrikeroverenskomsten, eller ikke efterlever overens- komsten.

e. Et afklarende møde skal i henhold til Bilag 23 afholdes hurtigst muligt efter modtagelse af begæringen hos TEKNIQ. Mødet afholdes på TEKNIQs med- lemsvirksomhed, medmindre andet aftales imellem parterne.

f. På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:

· Underentreprenørens navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT- nummer

· Navnet på TEKNIQs medlemsvirksomheds kontaktperson hos underen- treprenøren

· Beskrivelse af underentreprenørens opgaver i TEKNIQs medlemsvirk- somhed og den forventede tidsplan for deres løsning

· Beskrivelse af TEKNIQs medlemsvirksomheds eventuelle ledelses- og instruktionsbeføjelse over for underentreprenørens medarbejdere

Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skrives et referat af mødet.

7.

Når tillidsrepræsentanten for at varetage sit hverv er nødsaget til at forlade sit arbejde, skal han give arbejdsgiveren eller dennes repræsentant underretning herom, forinden arbejdet forlades.

8.

Hvis der på arbejdsgiverens foranledning afholdes møde i arbejdstiden, betales tillidsrepræsentanten for den til mødet medgåede tid med sin gennemsnitsfor- tjeneste for akkord og timeløn tilsammen. Uden for arbejdstiden betales yder- ligere overtidstillæg i henhold til § 13.

Der kan lokalt træffes aftale om fornøden tid til tillidsrepræsentantarbejde. Denne bør i givet fald fastsættes under hensyntagen til det antal elektrikere, som tillidsrepræsentanten er valgt for.

9.

I virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan det aftales mellem arbejdsgiveren og ansatte, at man inddrager den lokale afdeling i drøf- telser forud for indgåelse af lokalaftaler om fleksibel arbejdstid og funktionær- lignende ansættelsesforhold.

Virksomheden kan kræve, at en repræsentant fra TEKNIQ deltager i sådanne forhandlinger.

Anm.:

Se endvidere protokollat om tillidsrepræsentanterne og det lokale samarbejde i TEKNIQs virksomheder – bilag 17.

§ 3 Afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v.‌

1.

Afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal begrundes i tvingende årsager, og arbejdsgiveren har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på 5 må- neder.

Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.

2.

Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne §’s stk. 1, men tillidsrepræsentanten har i sådanne tilfælde krav på 56 kalenderdages opsigelsesvarsel medmindre vedkommende i henhold til § 6, hvis regler vedkommende i øvrigt er underkastet, har krav på længere varsel.

3.

Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter denne §’s stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i § 1, skal vedkommende rette henvendelse til TEKNIQ, der herefter kan rejse spørgsmål i henhold til reglerne for fagretlig behandling.

Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 14 kalenderdage efter mæglings- begæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.

4.

Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til § 1, kan vedkommendes ar- bejdsforhold i varselsperioden ikke afbrydes, før afskedigelsens berettigelse er prøvet ved fagretlig behandling.

5.

Organisationerne er enige om, at fagretlig behandling af afskedigelse af tillids- repræsentanter i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndes mest muligt, således at den fagretlige behandling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodens udløb.

6.

En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal elek- trikere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis elektrikerantallet i en periode af 3 måneder har været 4 eller derunder, og arbejdsgiveren skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønsker stillingen som tillidsrepræsentant opretholdt.

7.

En elektriker, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har in- den for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virk- somheden krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over varslet i henhold til § 6. Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter. Det længere varsel kan dog højst svare til opsigelsesvarslet for en tillidsrepræsentant.

8. Faglig opdatering af tillidsrepræsentanter

En elektriker, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om elektrikerens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på elektrikerens foran- ledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

Såfremt der ikke kan opnås enighed, har elektrikeren ret til 3 ugers faglig op- datering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræsentanthverv har elektrike- ren ret til 6 ugers faglig opdatering.

Elektrikeren modtager sædvanlig tidløn af den normale ugentlige arbejdstid under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbe- stemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virk- somheden.

Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra El-branchens Kompetenceudvik- lingsfond.

§ 4 Efteruddannelse ‌

1. Uddannelsesplanlægning 1.

Overenskomstparterne er enige om, at både virksomheder og medarbejdere har en forpligtelse til at sørge for en løbende kompetenceudvikling. Virksomhe- derne bør give medarbejderne de fornødne uddannelsesmuligheder, ligesom medarbejderne bør deltage i den fornødne uddannelse. Virksomhederne og medarbejderne opfordres derfor til at drøfte behovet for uddannelses- og kom- petenceudvikling herunder foretage en systematisk uddannelses- og kompe- tenceplanlægning. Der skal være fokus på såvel medarbejderens behov for kompetenceudvikling som virksomhedens behov i lyset af såvel teknologi, markedsudvikling og strategiske mål.

For at fremme mulighederne for at leve op til disse forpligtelser er der etable- ret en Kompetenceudviklingsfond for elbranchen.

2. Efteruddannelse

1. Virksomhedsplanlagt uddannelse

Organisationerne er enige om, at elektrikerne skal kunne opnå den fornødne frihed til at deltage i tekniske efteruddannelseskurser under hensyn til virk- somhedens arbejdsmæssige forhold. Når arbejdsgiveren forud har godkendt, at en elektrikers deltagelse i et teknisk efteruddannelseskursus er formålstjenligt for virksomheden, betales sædvanlig tidløn for kursustimer af den normale ugentlige arbejdstid. Eventuel løntabsgodtgørelse tilfalder i så fald virksomhe- den.

2. Selvvalgt uddannelse

Medarbejdere med minimum 9 måneders anciennitet gives årligt ret til maksi- malt 2 ugers frihed til selvvalgt uddannelse, der er brancherelevant i bred for- stand.

Friheden kan eksempelvis bruges til uddannelse på såvel grundlæggende som videregående niveau, almen såvel som faglig efter- og videreuddannelse samt til deltagelse i realkompetencevurdering i offentligt regi og relevante private tilbud.

Med virkning fra 1. januar 2013 har medarbejdere ret til at afvikle ikke for- brugt frihed til uddannelse efter dette stk. fra de foregående to kalenderår. De ældste uger bruges først.

Hvis medarbejderen er i opsagt stilling, gælder dette kun, hvis virksomheden og medarbejderen før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelsen.

Der er enighed om, at den akkumulerede uddannelse tilrettelægges under hen- syntagen til virksomhedens arbejdsmæssige forhold.

3. Aftalt uddannelse

Virksomheden kan søge støtte i El-Branchens Kompetenceudviklingsfond til aftalt uddannelse. En medarbejder kan på dette grundlag aftale en uddannel- sesplan med virksomheden, hvori indgår ikke-forbrugt uddannelse efter §

4.2.2. Planen skal aftales og indsendes til El-Branchens kompetenceudviklings- fond efter reglerne i Bilag 11, som desuden indeholder nærmere regler for af- talt, støttet uddannelse.

3. Efteruddannelse i forbindelse med opsigelse 1.

Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 2 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksom- hedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er efter anmodning herom berettiget til at deltage i et for medarbejderen relevant kursus af op til

2 ugers varighed, inden for f.eks. AMU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løntabsgodtgørelse på dagpengeniveau, medmindre medar- bejderen inden for de seneste 2 år har gennemført 2 ugers efter- og videreud- dannelse.

Deltagergodtgørelsen tilgår virksomheden, såfremt der udbetales løn til med- arbejderen under uddannelsen.

Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling på op til maks. kr. 1.500.

Kursusdeltagelsen skal finde sted i opsigelsesperioden.

Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der er beretti- get til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige.

2.

Uddannelse i forbindelse med afskedigelse

Medarbejdere, som afskediges med overenskomstens opsigelsesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsfor- hold.

Bestemmelsen gælder for opsigelser afgivet 1. maj 2014 eller senere.

NB.

Der henvises til Protokollat om El-branchens Kompetenceudviklingsfond – bilag 11

§ 5 Lokale aftaler og kutymemæssige ordninger ‌

1.

Lokale aftaler og kutymemæssige ordninger må ikke stride mod bestående overenskomster.

2.

Udvalgte bestemmelser i Elektrikeroverenskomsten kan dog tilpasses/fraviges ved lokal aftale. Det er en forudsætning, at lokalaftalen er indgået med en til- lidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler.

Hvor der er lokal enighed, og dette udmøntes i en lokalaftale, kan afsnittet om Samarbejde og Klubber og §§ 1, 2, 3, 7, 7a, 7b, 7c og 13 i Elektrikeroverens- komsten tilpasses lokale forhold.

Lokalaftaler, der indgås i overensstemmelse med ovenstående, skal respektere den gældende relevante lovgivning.

§ 20 om regler for behandling af faglig strid i Elektrikeroverenskomsten finder anvendelse på sådanne lokalaftaler.

Lokalaftaler indgået efter ovenstående regler skal sendes til overenskomstpar- terne til orientering.

3.

Lokale aftaler og kutymemæssige ordninger kan opsiges fra begge sider med 2 måneders varsel til den 1. i en måned – medmindre anden aftale er truffet.

4.

I tilfælde af sådan opsigelse er det den opsigende parts pligt at foranledige lo- kale forhandlinger afholdt, og for så vidt enighed ikke opnås, da at lade sagen behandle ved mæglingsmøde, eventuelt timandsmøde, jf. bestemmelserne i § 20.2.4.

5.

Parterne er ikke løst fra den opsagte lokale aftale eller kutyme, før disse al- mindelige regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er passeret.

Arbejdstiden ‌

§ 6 Ansættelse og opsigelse ‌

1. Ansættelsesblanket 1.

Ved ansættelse skal elektrikeren oplyses skriftligt om ansættelsesvilkårene.

2.

Ansættelsesblanket udleveres ved ansættelsen og senest i løbet af 5. ansæt- telsesdag.

3.

Ansættelsesblanketten skal som minimum indeholde de samme oplysninger, som er markeret med *).

4.

Organisationerne har udarbejdet en ansættelsesblanket, der kan anvendes. Blanketten er vist i bilag 3.

5.

Ved ændring af de på ansættelsesblanketten med *) markerede oplysninger, skal elektrikeren skriftligt have besked, som anført i denne §’s stk. 1.2.

NB.

Der henvises til de særlige regler i § 19 for funktionærlignende vilkår og bilag 1 for den månedslønnede elektriker.

6. Manglende ansættelsesblanket

Såfremt ansættelsesblanket ikke er udleveret til elektrikeren inden udløbet af de i denne §’s stk. 1.2, 1.5 og anmærkningen givne frister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid. På til- svarende vis kan spørgsmål om fejlagtige eller mangelfulde ansættelsesblan- ketter behandles efter denne bestemmelse.

7. Bod

Bod kan ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 5 dage efter, at der på et møde mellem organisationerne er givet pålæg om at udlevere eller rette fejlag- tige eller mangelfulde ansættelsesblanketter, har opfyldt dette pålæg, med- mindre der foreligger gentagne påtaler om brud på bestemmelserne i denne paragraf, eller eventuelle mangler og fejl har påført den ansatte konsekvenser i ansættelsesforholdet.

Anm.

Hvis en elektriker, der er ansat før den 1. Juli 1993, ønsker oplysninger om ansættelsesvilkårene, skal ar- bejdsgiveren inden 2 måneder efter elektrikerens anmodning efterkomme dette ønske.

2. Ansættelse og opsigelsesvarsler

1. Ansættelse

Ansættelse af elektrikere finder fortrinsvis sted ved arbejdstids begyndelse mandag.

2. Varighed

Ingen elektriker kan antages til arbejde under 1 normal dags varighed.

3.

Såfremt en elektriker forlader arbejdet uden aftale med arbejdsgiveren og in- den 1 normal dags arbejde er udført, fortaber han retten til den dags løn.

Resterende løn udbetales på sædvanlig måde i virksomheden og i henhold til § 9, lønperioder og lønudbetaling.

4. Afskedigelse

Ved afskedigelse af elektrikere kan fratræden ske til en vilkårlig dag i ugen.

5.

Afskedigelse skal altid ske skriftligt. Det anbefales at anvende de af organisati- onerne udarbejdede opsigelsesblanketter.

6.

Når en elektriker afskediges, betales løn til normal arbejdstids ophør. Lønudbe- taling finder sted på sædvanlig måde i virksomheden og i henhold til § 9, løn- perioder og lønudbetaling.

I modsat fald skal virksomheden betale ham den tid og de evt. rejseudgifter, der måtte være forbundet med senere afhentning af tilgodehavende løn.

7. Opsigelsesvarsler

For elektrikere, der har været beskæftiget på samme virksomhed i de nedenfor anførte tidsrum (evt. læretid tæller med), gælder følgende opsigelsesvarsler:

Fra arbejdsgiverside:

efter 3 måneders beskæftigelse 5 arbejdsdage

efter 2 års beskæftigelse 15 arbejdsdage

efter 5 års beskæftigelse 20 arbejdsdage

efter 8 års beskæftigelse 25 arbejdsdage

Fra elektrikerens side:

efter ½ års beskæftigelse 2 arbejdsdage

efter 2 års beskæftigelse 5 arbejdsdage

efter 5 års beskæftigelse 10 arbejdsdage

Det er ancienniteten på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for de anførte opsigelsesvarsler.

Optjent anciennitet bortfalder ved arbejdsophør.

Fodnote: Der kræves ikke opsigelsesvarsel til en uddannelsesaftales udløb.

8. Akkordarbejde

Ved akkordarbejde står det arbejdsgiveren og akkordindehaveren frit med hensyn til forannævnte opsigelsesvarsler. Forudsætningen herfor er, at det er påført akkordsedlen.

NB:

Der henvises i øvrigt til de særlige regler for ophævelse af arbejdsforhold under akkordarbejde i § 12a.

9. Opsigelse under sygdom eller tilskadekomst

En elektriker, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i 1 år, kan ikke opsiges inden for de første 3 måneder af en fraværsperiode, der skyldes sygdom eller tilskadekomst.

For elektrikere med under 1 års anciennitet gælder følgende:

Skyldes uarbejdsdygtigheden tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, kan medarbejderen ikke opsiges indenfor de første 5 uger af fra- værsperioden.

Det er en forudsætning, at den pågældende under fraværsperioden er beretti- get til dagpenge i henhold til sygedagpengeloven.

10. Erstatning

Såfremt en elektriker, der har krav på opsigelsesvarsel, afskediges af en ham utilregnelig grund uden det ham tilkommende varsel, betaler virksomheden en erstatning.

Erstatningen svarer til elektrikerens normale løn ved timelønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen varer.

11.

Såfremt en elektriker forlader virksomheden uden at give det varsel, han har pligt til, betaler han en erstatning til virksomheden.

Erstatningen svarer til elektrikerens normale løn ved timelønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen varer.

12.

Uanset elektrikerens pligt til at give opsigelsesvarsel bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe aftale med ham om straks at fratræde arbejdet.

Forudsætningen for dette er, at elektrikeren kan bevise, at han er tilbudt en fast plads eller lignende, hvis tiltrædelse ikke gør det muligt for ham at over- holde opsigelsesvarslet.

13. Genansættelse

Såfremt en elektriker genansættes inden for opsigelsesvarslets løbetid, og han har modtaget eller betalt erstatning for manglende opsigelsesvarsel, har den part, der har betalt erstatning, ret til at kræve tilbagebetaling.

Tilbagebetalingen kan ikke overstige det, der modsvarer den resterende del af opsigelsesperioden.

§ 7 Den normale arbejdstid ‌

1. Generelt

I enhver virksomhed skal der findes et opslag, som angiver, hvornår den nor- male arbejdstid begynder og slutter.

2.

Den fastsatte arbejdstid er effektiv. Spise- og hvilepauser skal så vidt muligt samles til én pause. Den må normalt tilsammen ikke udgøre mere end én time og ikke mindre end ½ time pr. dag.

3. Den normale daglige og ugentlige arbejdstid

Den normale daglige arbejdstid skal lægges mellem kl. 6 og kl. 18. Lørdag mellem kl. 6 og kl. 13.

Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer.

På virksomheder, hvor den ugentlige arbejdstid fordeles på 5 dage, kan ingen arbejdsdag være kortere end 7 timer. Ved 6 dages uge kan ingen arbejdsdag være kortere end 7 timer på 5 af ugens dage.

Arbejdstiden kan fastlægges, så den har samme længde på 5 af ugens dage.

4. Varierende ugentlig arbejdstid

Varierende ugentlig arbejdstid kan iværksættes, såfremt arbejdsgiveren og elektrikere er enige om det.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal være 37 timer, og den må ikke overstige 46 timer pr. uge.

Forudsætningen er endvidere, at det skriftligt forud fastlægges, hvorledes ar- bejdstiden er fordelt over kalenderåret.

5.

Timer ud over forannævnte vil være at betale med overtidstillæg i henhold til § 13.

6. Forskudt arbejdstid

Forskudt arbejdstid kan etableres helt eller delvist uden for rammerne af den enkelte elektrikers daglige arbejdstid.

Den forskudte arbejdstid betragtes som elektrikerens normale fastlagte ar- bejdstid.

Overarbejde i forbindelse hermed aflønnes med tillæg for forskudt tid og sæd- vanligt overtidstillæg.

7. Xxxxxxxx af forskudt arbejdstid

Virksomheden skal give et varsel på mindst 3 x 24 timer. Weekenddøgn (lør- dag og søndag) og søgnehelligdagsdøgn kan ikke indgå i varselsperioden.

Såfremt varsel ikke er givet, betales overtidstillæg indtil varslets udløb for den tid, der falder uden for den pågældende elektrikers fastlagte arbejdstid.

8. Varighed af forskudt arbejdstid

Arbejde på forskudt tid skal have mindst 1 uges varighed.

Arbejdstiden skal forskydes i forhold til den normale arbejdstid således, at der forekommer mindst 5 på hinanden følgende arbejdsdage på forskudt tid for den enkelte elektriker. Disse 5 arbejdsdage kan placeres i mere end én kalen- deruge, således at forskudt tid kan varsles til påbegyndelse en dag i løbet af en kalenderuge.

Hvis en elektriker er tilsagt til arbejde på forskudt tid, men uden egen skyld og på arbejdsgiverens foranledning forhindres i at arbejde på forskudt tid i mindst 1 uge, skal de timer, der har ligget uden for elektrikerens normale arbejdstid, betales med overtidstillæg.

9. Forskudttidstillæg

Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mel- lem kl. 6 og kl. 18.

Forskydes arbejdstiden således, at den slutter efter kl. 18 eller påbegyndes inden kl. 6, betales tillæg pr. time

Fra og med 1. marts 2017 kr. 46,75

Fra og med 1. marts 2018 ............................................................ kr. 47,50

Fra og med 1. marts 2019 ........................................................... kr. 48,25

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

10. Færre daglige timer eller dage

Bestemmelsen om den normale arbejdstids længde udelukker ikke, at arbejds- tiden på enkelte eller flere arbejdssteder kan afkortes til færre daglige timer eller færre dage pr. uge.

Forudsætningen herfor er, at der er enighed med elektrikerne på disse ar- bejdspladser.

11.

På de steder, hvor denne overenskomst ifølge sagens natur ikke kan være be- stemmende for den normale arbejdstid, fastsættes arbejdstiden som hidtil i overensstemmelse med den, der er gældende for de øvrige arbejdere på den pågældende virksomhed.

12.

En anden fordeling af den normale arbejdstid på ugens forskellige dage eller - f.eks. på grund af manglende dagslys - på de forskellige årstider kan kun finde sted under forbehold af organisationernes godkendelse.

13.

Såfremt Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark måtte vedtage en anden normal arbejdstid, er TEKNIQ og Dansk El-Forbund enige om, at denne også skal være gældende for nærværende overenskomst.

Anm.

Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7.

§ 7a

§ 7a Fleksibel arbejdstid ‌

1.

Efter lokal aftale kan arbejdstiden lægges med varierende ugentlige arbejdsti- der for en arbejdsperiode på minimum 2 uger og maksimalt 52 uger, ekskl. ferie.

2.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal i perioden udgøre 37 timer, og den maksimale arbejdstid pr. uge er 46 timer.

3.

Den daglige arbejdstid skal være minimum 6 timer og maksimalt 10 timer.

4.

Den varierende ugentlige arbejdstid skal varsles med mindst 5 arbejdsdage.

5.

Placeres arbejdstiden eller dele heraf udenfor den i § 7, stk. 3 anførte normale daglige arbejdstid (kl. 6 og 18) betales et tillæg pr. time

Pr. 1. marts 2017 kr. 47,40

Pr. 1. marts 2018 ....................................................................... kr. 48,15

Pr. 1. marts 2019 ....................................................................... kr. 48,95

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

6.

Placeres arbejdstiden eller dele heraf på lørdage efter kl. 13, søndags- eller søgnehelligdagsdøgn betales et tillæg pr. time

Pr. 1. marts 2017 ....................................................................... kr. 81,20

Pr. 1. marts 2018 ....................................................................... kr. 82,50

Pr. 1. marts 2019 ....................................................................... kr. 83,80

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

7.

Ved arbejde ud over den varslede arbejdstid betales overtidstillæg i henhold til

§ 13.

Anm.

Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7.

§ 7b

§ 7b Weekendarbejde ‌

1.

Efter lokal aftale kan der etableres weekendarbejde.

2.

Der arbejdes indtil 24 timer – normalt 12 timer pr. dag lørdag og søndag. Pla- cering af arbejdstiden aftales lokalt, men begyndelsestidspunktet kan dog normalt tidligst være kl. 6 lørdag morgen.

3.

Der ydes betaling svarende til en normal uges arbejde, svarende til 37 timer.

4.

Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, således at det klart fremgår, hvilke dage (lørdage/søndage), der er arbejdsfri. Såfremt der er fastlagt arbejdsfri dage, udbetales der fra den enkelte elektrikers søgnehellig- dagskonto et beløb svarende til den enkelte elektrikers gennemsnitsfortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågældende dage. Der kan dog ikke udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den en- kelte elektrikers søgnehelligdagskonto.

5.

For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud.

6.

Xxxxx og feriegodtgørelse ydes i henhold til Xxxxxxxxxx samt Elektrikeroverens- komstens § 16. Ved fuld beskæftigelse i optjeningsåret vil ferien udgøre 5 lør- dage og søndage.

7.

ATP-bidrag betales med fuldt bidrag.

8.

Ved sygdom betaler virksomheden i arbejdsgiverperioden det til enhver tid af Sygedagpengeloven fastsatte timemaksimum, således at 24 timers præsteret weekendarbejde svarer til en fuld normal arbejdsuge.

9.

Den enkelte virksomhed forbeholder sig ret til at lade de ansatte overgå til an- den arbejdstid, såfremt der opstår mandskabsmangel, ordremangel, kapaci- tetstilpasningsproblemer m.v.

10.

Elektrikere, der efter denne aftale udfører weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse. Elektrikere, der er ansat til weekendarbejde, kan kun undtagelsesvis arbejde på ugens fem første dage og kun efter god- kendelse i organisationerne.

11.

I de tilfælde, hvor ansatte på weekendarbejde aflønnes med fast månedsløn, har sådanne ansatte ret til 2 friweekends med sædvanlig løn ved beskæftigelse i et helt år på weekendarbejde. Ved kortere perioder beregnes friheden for- holdsvis.

Anm. Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7.

§ 7c

§ 8

§ 7c Arbejde i holddrift, skifteholdsarbejde ‌

1.

Efter lokal aftale kan der etableres arbejde i holddrift på virksomheder, der yder service for virksomheder, hvor der i forvejen er holddrift.

2.

Aftalen skal følge den mellem DI og CO-Industri gældende aftale for arbejde i holddrift.

Anm.

Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7. Bestemmelser om helbredskontrol fremgår af bilag 7, pkt. 2.4 samt bilag 7 a.

§ 8 Arbejdstidens overholdelse ‌

1.

Elektrikerne må ikke forsømme uden gyldig grund.

Den fastsatte reglementerede arbejdstid, som er forhandlet mellem arbejdsgi- ver- og arbejderorganisationerne for de forskellige arbejdspladser, skal over- holdes.

2.

Elektrikerne må efterkomme de foranstaltninger, som træffes af virksomheden vedrørende kontrol med arbejdstidens påbegyndelse, afbrydelser og ophør.

Elektrikerne har påtaleret med hensyn til mulig tidsspilde og gene.

Lønforhold ‌

Parterne er enige om, at anvendelse af tidløn eller produktivitetsfremmende lønsystemer bør ske på en sådan måde, at den enkelte virksomheds produkti- vitet og konkurrenceevne og dermed beskæftigelsesmuligheder fremmes mest muligt.

§ 9 Almindelige timeløns- og pensionsbestemmelser ‌

1.

Mindstebetalingen, dvs. den mindste betaling ved timelønsarbejde, er pr. 1. marts 2017 pr. time kr. 114,50

Herudover forhøjes mindstebetalingen som følger:

Fra og med 1. marts 2018 pr. time ............................................. kr. 116,50

Fra og med 1. marts 2019 pr. time ............................................. kr. 118,50

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

2.

Hvor arbejdet ikke kan udføres i akkord efter priskuranterne eller efter aftale om blandet-akkord eller anden form for akkordaftale, betales et produktivitets- fremmende servicetillæg pr. time................................................... kr. 12,70

Mindste timeløn ved tidlønsarbejde udgør således:

Fra og med 1. marts 2017 pr. time .............................................. kr. 127,20

Fra og med 1. marts 2018 pr. time .............................................. kr. 129,20

Fra og med 1. marts 2019 pr. time ............................................. kr. 131,20

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

Servicetillægget vil være at modregne i et eventuelt personligt tillæg i henhold til denne §’s stk. 3 og 5. Servicetillægget kan ikke betales ved timelønstimer i forbindelse med akkordarbejde, af hvad art dette måtte være.

3.

Lønnen for dygtige og mere betroede elektrikere aftales i hvert enkelt tilfælde mellem arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og elektrikeren uden ind- blanding fra organisationernes og deres medlemmers side. Ved lønfastsættel- sen skal der tages hensyn til faglig dygtighed, arbejdets art samt til omfanget af akkordarbejde for den pågældende elektriker.

Forhandlinger om lønændringer kan højst finde sted én gang i hvert overens- komstår.

4.

Af eventuelle løntillæg aftalt som tillægsydelse, der udbetales efter særlige terminer, betales feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling.

5.

Når betalingen ved timelønsarbejde overstiger det i denne §’s stk. 1 angivne mindsteløntal, er det overskydende beløb at regne som et personligt tillæg i henhold til denne §’s stk. 3.

Forhøjelser af mindstebetalingen pr. 1 marts 2014, 2015 og 2016 medfører ikke regulering af de personlige timelønninger ved timelønsarbejde ud over tilfælde, hvor en forhøjelse op til ny mindstebetalingssats er nødvendig.

Forhøjelser af mindstebetalingen modregnes således i personlige tillæg.

6.

Parterne er enige om, at i tilfælde, hvor misforhold på dette område som hel- hed taget skønnes at være til stede, har begge organisationer påtaleret over for hinanden i overensstemmelse med de regler, som til enhver tid måtte være gældende for behandling af faglig strid.

7.

Ventetid og flyttetid, der falder inden for den normale arbejdstid, betales med den for den enkelte elektriker gældende timelønsbetaling.

8.

Når en elektriker genantages til samme arbejde i en virksomhed, hvor han tid- ligere har været beskæftiget, og der ikke siden afskedigelsen er forløbet 1 år, aflønnes vedkommende med sin sidst oppebårne timeløn, dog under hensyn til eventuelle i mellemtiden foretagne generelle lønændringer.

9. Lønperioder og lønudbetaling

Lønperioden er 2 uger og regnes fra begyndelsen af en uge. Lønudbetalingen finder sted den første torsdag efter lønperiodens afslutning.

Lønudbetalingen kan finde sted den anden torsdag efter lønperiodens afslut- ning, hvor virksomheden og et flertal af elektrikerne er enige herom.

10.

4 ugers lønperiode kan etableres, hvor virksomheden og et flertal af elektriker- ne er enige herom.

Den første torsdag efter de første 2 uger af en 4 ugers lønperiode udbetales et passende acontobeløb svarende til lønperioden uden lønspecifikation.

Den første torsdag – eller, hvor virksomheden og et flertal af elektrikerne er enige herom, den anden torsdag – efter de sidste 2 uger af lønperioden foreta- ges endelig opgørelse og lønudbetaling for den forløbne 4-ugers lønperiode.

11.

Falder lønningsdagen på en søgnehelligdag, udbetales lønnen den forudgående hverdag. Virksomhederne er i sådanne tilfælde berettigede til at udbetale et rimeligt forskud dagen før søgnehelligdagen og restudbetaling ved næste nor- male lønudbetaling.

12.

Lønnen udbetales i kontanter eller ved indsætning på elektrikerens konto i et pengeinstitut. Kontant betaling finder sted i arbejdstiden eller i umiddelbar til- slutning til arbejdstidens ophør. Ved indsætning på elektrikerens konto i pen- geinstitut skal lønnen være til rådighed ved arbejdstidens ophør på udbeta- lingsdagen.

13.

Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger om, hvor meget af udbetalingen, der falder på akkord, tidløn, overtidsbetaling, søgnehelligdagsbetaling og ferie- penge m.v. samt hvilke fradrag, der er foretaget til skat, ATP, AMB, AMP m.v.

14.

Timeregnskabssedler skal være virksomheden i hænde senest ved arbejdsti- dens begyndelse hver mandag morgen. Foreligger timeregnskabssedlerne ikke rettidigt mandag morgen, er virksomheden berettiget til at udbetale et passen- de acontobeløb således, at afregning først finder sted den efterfølgende lønud- betaling.

Kritik af opgørelsen på timeregnskabssedlerne skal fremføres af virksomheden senest samtidig med lønudbetalingen.

Anm.

Begge parter er enige om, at § 9 i denne overenskomst ikke er således at forstå, at de enkelte lønninger på det enkelte værksted eller i faget i det hele taget skal ligge på samme højde, hvorfor en organisationsmæs- sig indgriben, der sigter til at forhøje samtlige lønninger med et ensartet tillæg eller til samme højde, ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Parterne er endvidere enige om, at det står elektrikerne frit for at søge arbejde hos de enkelte virksomheder uden indblanding fra organisationernes eller deres medlemmers side.

15. Arbejdsmarkedspension (AMP) Formål

Pensionsordningens formål er at sikre medlemmet og dettes eventuelle efter- ladte i tilfælde af medlemmets død, invaliditet eller alderspensionering.

Pension

Lønmodtagere beskæftiget i henhold til Elektrikeroverenskomsten er omfattet af arbejdsmarkedspensionsordning i PensionDanmark ved ansættelsen.

Alders- og anciennitetskrav

Arbejdsgiveren betaler pension til lønmodtagere, der er fyldt 18 år - og som i 6 måneder har arbejdet under Elektrikeroverenskomsten eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.

Såfremt lønmodtageren er optaget i denne pensionsordning eller i en tilsvaren- de overenskomstaftalt arbejdsmarkedspensionsordning i et tidligere ansættel- sesforhold, er lønmodtageren fra første ansættelsesdag berettiget til pensions- bidrag.

Registrering og dokumentation

Arbejdsgiveren skal registrere, hvornår den ansatte lønmodtager har den for- nødne anciennitet. Med virkning fra første lønningsperiode herefter, indbetales det overenskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende.

Lønmodtageren skal om nødvendigt dokumentere ansættelse inden for xxxx- xxxx eller tidligere ansættelser. Dokumentationen kan have form af lønsedler eller erklæringer fra tidligere arbejdsgivere.

Såfremt lønmodtageren kan fremlægge sådan dokumentation, skal arbejdsgi- veren indbetale det overenskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende med virkning fra ansættelsestidspunktet, eller senest når den fornødne ancien- nitet er optjent.

Pensionsbidrag

Pensionsbidraget er fastsat som en procentdel af den A-skattepligtige lønind- komst. Arbejdsgiveren skal betale 2/3, og lønmodtageren skal selv betale 1/3 af bidraget.

Arbejdsgiveren skal tilbageholde lønmodtagerens eget bidrag og indbetale det samlede pensionsbidrag til PensionDanmark én gang hver måned, senest den

10. i efterfølgende måned.

Den enkelte har mulighed for at forhøje eget pensionsbidrag. Bidraget udgør:

Arbejdsgiverbidraget 8,0 %

Arbejdstagerbidraget 4,0 %

Det samlede bidrag udgør 12,0 %

§ 10 Tilskadekomst, sygdom og barsel ‌

1.

Ved tilskadekomst på arbejdspladsen og ved sygdom, hvor elektrikeren efter aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales sædvanlig timeløn ved tidlønsarbejde for manglende arbejdstimer den pågældende dag.

2.

Ved fravær på grund af sygdom, som er rettidigt anmeldt og dokumenteret, betaler arbejdsgiveren under ansættelsesforholdet et beløb svarende til sæd- vanlig timeløn ved tidlønsarbejde til den pågældende elektriker i en periode på indtil 6 uger. Det er en forudsætning, at den pågældende har krav på opsigel- sesvarsel på 5 arbejdsdage eller mere i henhold til § 6, stk. 2.7.

Ved fravær, der skyldes tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der skyldes arbejde for den pågældende virksom- hed, betaler arbejdsgiveren under ansættelsesforholdet et beløb svarende til sædvanlig timeløn ved tidlønsarbejde til den pågældende elektriker i en perio- de på indtil 6 uger.

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 2 uger fra fraværsperio- dens udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode.

Betalingen under fravær på grund af tilskadekomst eller sygdom indeholder gældende timesats i henhold til sygedagpengeloven.

Det er en forudsætning, at den pågældende under fraværsperioden er beretti- get til dagpenge i henhold til sygedagpengeloven.

Hvor der er indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56 betaler ar- bejdsgiveren sygedagpenge i henhold til sygedagpengeloven.

Sygeferiepenge beregnes i henhold til overenskomstens §16.

3. Barns sygdom

Elektrikere kan, når det er nødvendigt, få fri til pasning af syge hjemmeværen- de børn/barn under 14 år.

Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første

hele sygedag.

Fra 1. maj 2017 er gældende:

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af elektrikerens arbejdsdag, og elektrikeren må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de reste- rende arbejdstimer den pågældende dag.

Betaling svarende til den pågældende elektrikers sædvanlige timeløn ved tid- lønsarbejde, dog pr. time maksimalt kr. 121,35

Pr. 1. juli 2017………………………………………………………………. maksimalt kr. 123,35 Pr. 1. juli 2018 …………………………………………………………….. maksimalt kr. 125,35

Pr. 1. juli 2019 …………………………………………………………….. maksimalt kr. 127,35

Forudsætning for betaling er, at den dokumentation, virksomheden kræver, foreligger.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

4. Frihed ved barns hospitalsindlæggelse

Til elektrikere indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, herunder, med virkning fra 1. maj 2017, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år. Det er en forudsætning, at sådanne medarbejdere har mindst 9 måneders anciennitet i virksomheden.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Elektrikeren skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæg- gelsen.

Xxxxxxxx svarende til den sædvanlige timeløn ved tidlønsarbejde, dog pr. time: Pr. 1.3.2017 maksimalt kr. 140,00

Pr. 1.3.2018 .............................................................. maksimalt kr. 142,00

Pr. 1.3.2019 ...............................................................maksimalt kr. 144,00

Såfremt virksomheden ikke er berettiget til refusion fra medarbejderens hjem- kommune, kan TEKNIQ beslutte at refundere virksomhedens udgift.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

5. Barsels- og fædreorlov

Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstids- punkt har 9 måneders anciennitet, løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditets- orlov/barselsorlov).

Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Lønnen svarer til sædvanlig timeløn ved tidlønsarbejde, dog pr. time:

Pr. 1.3.2017 ..............................................................maksimalt kr. 145,00

Pr. 1.3.2018 ..............................................................maksimalt kr. 147,00

Pr. 1.3.2019 ..............................................................maksimalt kr. 149,00

Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under „fædreorlov“.

Forældreorlov

Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalin- gen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder.

Betaling i disse 13 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebå- ret i perioden, dog max kr. 138,00 pr. time.

Ændret betaling pr. 1. juli 2017:

Med virkning fra 1. juli 2017 udgør betalingen et beløb pr. time, svarende til den sædvanlige timeløn ved tidlønsarbejde.

De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Arbejdsgivers betaling er betinget af, at medarbejderen på det forventede fød- selstidspunkt har 9 måneders anciennitet.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refu- sion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.

Udgifterne til barsel i den enkelte virksomhed udlignes via den af TEKNIQ eta- blerede barselsfond.

Bestemmelsen om betaling af fuld løn under forældreorlov træder i kraft for børn, for hvilke der påbegyndes orlov den 1. juli 2017 eller senere.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

Pensionsbidrag under barselsorlov

Med henblik på at forøge kvindelige medarbejderes samlede pensionsbetaling forhøjes pensionsbidraget under barselsorlov.

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medar- bejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør:

Arbejdsgiverbidraget pr. time kr. 8,50

Arbejdstagerbidraget pr. time........................................................kr. 4,25

Det samlede bidrag udgør pr. time ................................................. kr. 12,75

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

6. Børneomsorgsdage

Elektrikere, med mindst 9 måneders anciennitet, har ret til 2 børneomsorgsda- ge pr. ferieår. Elektrikeren kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto, jf. § 15, stk. 3, idet omfang der er dækning på kontoen.

§ 10a Seniorpolitik og ansættelse på særlige vilkår ‌

1. Senioraftale 1.1

Overenskomstparterne er enige om, at den enkelte elektriker kan vælge at indgå aftale om seniorordning. Ved en årlig samtale drøftes det, hvordan se- niorårene bedst gennemføres for elektrikeren.

Uanset finansieringen af seniorfridage har elektrikeren med virkning fra kalen- deråret 2018 maksimalt ret til at holde 32 seniorfridage pr. kalenderår. Med- mindre andet aftales, skal seniorfridage holdes som hele dage.

Placering af seniorfridage sker, medmindre andet aftales efter samme regler som placering af restferie.

Denne mulighed gælder fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensions- alder for den enkelte elektriker.

Hvor der er valgt en tillidsrepræsentant i virksomheden, kan denne være bisid- der ved drøftelsen.

1.2

Elektrikeren og virksomheden kan efter enighed indgå en skriftlig individuel aftale om elektrikerens egen betalte reducerede ugentlige eller månedlige ar- bejdstid.

Elektrikeren kan i forbindelse med en sådan arbejdstidsreduktion vælge at konvertere løbende pensionsopsparing, jf. § 9, stk. 15, til et tillæg til lønnen. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsik- ringsordningen og administrationsomkostningerne fortsat dækkes.

Med mindre andet aftales mellem elektrikeren og virksomheden anvendes føl- gende model til betaling af reduceret arbejdstid:

Det konverterede pensionsbidrag opspares løbende på SH-/fritvalgskontoen til dækning af den aftalte arbejdstidsreduktion.

Ved afholdelse af frihed efter senioraftalen afkortes lønnen tilsvarende og der udbetales i stedet et beløb fra SH-/fritvalgskontoen.

Ved afholdelse af en hel seniorfridag udbetales der et beløb svarende til en dagløn med 7,4 timer pr. dag. Udbetalingen kan dog aldrig overstige det til enhver tid opsparede beløb.

SH-/fritvalgskontoen behandles i øvrigt efter Elektrikeroverenskomsten § 15 og Bilag 1 pkt. 6, 6.

Når en aftale om reduktion af arbejdstiden er indgået, skal elektrikeren senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, i hvilket omfang elektrikeren i det kommende kalenderår ønsker pensionsbidrag og SH-/frit- valgsopsparing konverteret til løbende udbetaling, herunder antallet af senior- fridage. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgen- de kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden, om der ønskes ændringer i det kommende kalenderår.

§ 10a

Konverteringen ændrer ikke på det bestående overenskomstmæssige bereg- ningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

1.3

Elektrikeren og virksomheden kan endvidere ved den årlige samtale drøfte og indgå en skriftlig individuel aftale om fastlæggelse af, hvordan elektrikerens arbejdsopgaver kan tilrettelægges med henblik på at fastholde elektrikeren på arbejdsmarkedet.

1.4 Medarbejdere på alderspension eller efterløn

For at give medarbejdere, som er på alderspension eller efterløn, mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at arbejde i begrænset omfang eller arbejde lejlighedsvis, kan der indgås en skriftlig individuel aftale mellem virksomheden og elektrikeren om dennes ansættelsesvilkår, herunder om

• Arbejdstid

• Undladelse af opsparing af pensionsbidrag således, at dette i stedet lø- bende udbetales som løn

• Undladelse af opsparing af søgnehelligdags-/fritvalgsbetaling således, at denne i stedet løbende udbetales som løn

• Opsigelse af aftalen

Konverteringen ændrer ikke på det bestående overenskomstmæssige bereg- ningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

2. Ansættelse på særlige vilkår

Ved forringet arbejdsevne på grund af sygdom eller invaliditet kan organisatio- nerne, efter indstilling fra pågældende elektriker og virksomhed, give dispen- sation fra overenskomstmæssige bestemmelser.

Anm. Organisationerne nedsætter et udvalg til revidering af vejledningen om ”Seniorpolitik” i overens- komstperioden.

§ 11 Produktivitetsfremmende lønsystemer ‌

1.

Organisationerne er enige om, at alt arbejde, der er egnet til akkord, bør udfø- res og afregnes i akkord efter EBA - El Branchens Akkordsystem - eller anden form for akkordaftale i henhold til §§ 12.1, 12.2 og 12.3, eller produktivitets- fremmende lønsystem i henhold til denne §. Hvor dette ikke kan lade sig gøre, henvises til bestemmelserne i § 9, stk. 2 og 3.

2.

EBA – El Branchens Akkordsystem er gældende for installationsarbejder, der udføres for medlemmer af TEKNIQ, og begge parter forpligter sig til at over- holde den. Den løber sideordnet med overenskomsten og opsiges samtidig med denne.

Den vedtagne luftledningspriskurant løber ligeledes sideordnet med overens- komsten og opsiges samtidig med denne.

3.

Såfremt der lokalt er enighed om at udvikle og anvende et produktivitetsfrem- mende lønsystem for virksomheden eller for grupper i virksomheden, kan der ikke for det pågældende område samtidig anvendes akkord i henhold til EBA – El Branchens Akkordsystem efter, at et nyt lønsystem er sat i kraft, eller hvor der er enighed om at afprøve et sådant for en bestemt periode. Elektrikerover- enskomstens § 12.1, 12.2 og 12.3 samt EBA – El Branchens Akkordsystem - er ikke gældende for sådanne lønsystemer, medmindre andet aftales.

4.

Det anbefales, at sådanne lønsystemer baseres på gennemskuelige og åbne principper. Et lønsystem bør være overskueligt at indføre, nemt at administrere og let at tilpasse ændrede forudsætninger – og herunder indeholde regler for opsigelse, jf. Elektrikeroverenskomstens § 5.

5.

Stillingsvurdering, personlige kvalifikationer, uddannelse, resultatløn, bonus, projektløn m.v. kan være elementer, som indgår i et lønsystem.

6.

Betalingen af sådanne lønsystemer kan højst ændres én gang pr. overens- komstår. Eksisterende lokale lønaftaler for et nærmere fastsat projekt, som efter deres indhold ikke kan opsiges eller ophøre, før arbejdet er færdiggjort, er ikke omfattet af denne bestemmelse.

§ 12.1 EBA – El Branchens Akkordsystem ‌

Generelt

Bestemmelserne i §§ 12.1 og 12.3 er gældende for arbejde der udføres og af- regnes i akkord efter Elbranchens akkordsystem, EBA.

1.

Ved påbegyndelse af alt akkordarbejde der udføres efter EBA, skal der udste- des akkordsedler med angivelse af arbejdets art og udstrækning mv. i den af TEKNIQ og Dansk El-Forbund udarbejdede form. Akkordsedlen udstedes i to eksemplarer, der begge underskrives af arbejdsgiveren – eller dennes repræ- sentant – og akkordindehaveren. Virksomheden udleverer disse akkordsedler.

Ved indgåelse af akkordaftalen skal det aftales på hvilket grundlag, den samle- de akkorderede tid opgøres.

Tiden opgøres enten ved:

a. Virksomhedens opmåling efter EBA tilegnes akkordaftalen. Ved ændringer under arbejdets udførelse af det af virksomheden opmålte projekt, aftales regulering af virksomhedens opmåling.

b. Akkordindehaveren opmåler projektet efter EBA under arbejdets udførelse eller ved afslutning.

c. Akkordindehaveren og virksomheden opmåler hver sin aftalte del af pro- jektet efter EBA under arbejdets udførelse eller ved afslutning.

NB: Af hensyn til parternes overblik over projektets gennemførelse anbefaler organisationerne, at opmåling sker under arbejdets udførelse.

På akkordsedlen skal endvidere aftales tillæg for indirekte arbejdsoperationer samt arbejdspladsbestemt tillægstid, tilpasset typen af det konkrete byggeri. Såfremt der anvendes forskellige tillæg i byggeriet, skal disse dokumenteres som bilag til akkordseddel.

Herudover tillægges det mellem organisationerne fastsatte tillæg for personlig tid.

2.

For materialer eller arbejdsoperationer, der ikke findes i EBA, aftales opera- tionstider eller arbejdstider lokalt, ligesom eventuelle aftaler om anvendelse af sammensatte ydelser og/eller moduler indgås.

Dette kan f.eks. ske ved, at akkordindehaveren tiltræder virksomhedens op- måling efter gennemgang af denne, eller at operationstiden fastlægges i et samarbejde efter aftale herom eller på anden aftalt måde. Ved eventuel må- ling af de direkte operationstider henvises til den af organisationerne udarbej- dede vejledning.

3.

Ved enhver akkord har akkordindehaveren (underskriveren af akkordsedlen) ansvaret for, at arbejdet udføres i henhold til tegninger og beskrivelser samt øvrige instrukser – der så vidt muligt bør gives skriftligt – for det pågældende arbejde.

4.

For akkordarbejde erholder enhver elektriker som forskud udbetalt sin sæd- vanlige timeløn (overarbejde, se § 13.4).

5.

På større akkorder kan elektrikeren efter 6 ugers forløb forlange udbetalt et yderligere akkordforskud, når arbejdsgiver og elektriker er enige om, at det udførte akkordarbejde synes at kunne bære en sådan yderligere forskudsbeta- ling. Lærlinge kan deltage i akkordoverskud aftalt individuelt med akkordinde- haveren.

6.

Såfremt forudsætningerne for akkordaftalen væsentligt ændres eller brister, kan der mellem akkordindehaver og virksomhed optages forhandlinger om ændring af de grundlæggende forudsætninger for akkorden. Dette kan ske ved en midlertidig eller permanent ændring af ovenstående procentuelle tillæg, el- ler på en anden mellem parterne aftalt måde.

7.

Den tid, som uundgåeligt og uden elektrikerens egen skyld spildes for ham ved, at de af ham skriftligt og rettidigt – mindst 24 timer forud – rekvirerede materialer udebliver, godtgøres ham med den for ham gældende timelønsbeta- ling, såfremt udeblivelsen bevisligt har sinket arbejdets udførelse, og såfremt han ikke sættes til andet arbejde.

Den tid, der spildes for elektrikeren ved at måtte vente på rettidigt rekvirerede materialer eller besked fra overmontøren eller fra en anden repræsentant for arbejdsgiveren, godtgøres med den for ham gældende timelønsbetaling – alt forudsat, at der ikke på samme arbejdssted har været andet arbejde, der kun- ne udføres i den omtalte ventetid.

8.

Hvis en elektriker i den normale arbejdstid forflyttes til andet arbejde, som ik- ke vedrører det aftalte projekt, betales den medgåede tid med den for ham gældende timelønsbetaling, hvor aftale om anden betaling ikke foreligger.

9.

Hvor virksomheden i forbindelse med akkordarbejde stiller krav om, at akkord- indehaveren og eventuelle akkorddeltagere skal deltage i byggemøder, ad- gangsgivende kurser for adgang til byggeplads og særlige krav til kurser i for- bindelse med det i akkorden omhandlede arbejde, betales den medgåede tid hertil med daglønstimer, medmindre parterne i forbindelse med akkorden har bestemt, at den medgåede tid hertil er indeholdt i de til akkorden aftalte tillæg for indirekte- og arbejdspladsbestemt tid.

10. Akkordarbejdets afslutning

Når arbejdet er afsluttet, skal akkordarbejdet opgøres.

Organisationerne har udarbejdet en blanket, som skal anvendes til afslutning og opgørelse af akkordarbejde.

Hvor enighed ikke kan opnås om tidspunktet for akkordens afslutning, har begge parter mulighed for at fremføre krav om fagretlig behandling ved mæg- lingsmøde afholdt senest den 3. arbejdsdag efter modtagelse af mæglingsbe- gæring i de respektive organisationer.

Ved opmåling af akkordarbejde omfattet af EBA kan såvel arbejdsgivere som elektrikere, der ikke mener at have tilstrækkeligt kendskab til EBA, forlange, at opmålingen foretages med erfaren assistance.

Ved opmåling af akkorder, hvortil den ene part har ønsket assistance, har den anden part eller en repræsentant for denne ret til at være til stede.

Xxxxxxxx for assistance tilkaldt af den ene part er den anden part uvedkom- mende.

Forhandlingerne om opmålingen sker direkte mellem virksomheden og akkord- indehaveren, og ingen af parterne er forpligtet til at forhandle med den anden parts rådgiver, der kun har adgang til at være til stede til assistance for den part, der har tilkaldt ham.

11. Opgørelse af akkord

Det skal fremgå af akkordaftalesedlen, hvorledes akkordarbejdet skal opmåles.

Opgørelse af akkordaftaler indgået efter § 12, stk. 1a:

For akkordarbejde, hvor virksomhedens opmåling efter EBA er lagt til grund for akkordaftalen, foretages udkast til opgørelse af det udførte arbejde af virk- somheden. Ændringer, tilføjelser og afbestilt arbejde, som under arbejdets ud- førelse er aftalt mellem parterne, skal fremgå af denne opgørelse. Opgørelsen skal indeholde opgørelse og specifikation af meter og styk af forbrugte mate- rialer og arbejdsydelser, og opmålingen skal opdeles i passende afsnit, f.eks. efter bygningsafsnit, etager, installationsform, tilbudslister etc., således at der opnås et godt overblik over det opmålte projekt. Her ud over skal timeregn- skab, fordelingsliste, lærlingehjælp i akkord mv. fremgå af den udarbejdede opmåling/opgørelse.

Opgørelsen skal udleveres til akkordindehaveren snarest efter arbejdets afslut- ning således, at drøftelser med akkordindehaveren om den endelige opgørelse kan finde sted indenfor nedenstående frist.

Med udgangspunkt i virksomhedens udkast til opgørelse, drøftes denne mellem virksomheden og akkordindehaveren, med henblik på at opnå enighed om en endelig opgørelse, der afslutter akkorden. Disse drøftelser skal være tilende- bragt senest 15 arbejdsdage efter akkordarbejdets afslutning*), med mindre anden skriftlig aftale træffes i hvert enkelt tilfælde.

*) Der henvises til blanket for afslutning og opgørelse af akkordarbejde, se side 124.

Hvis ovenstående tidsfrister – henholdsvis de 15 arbejdsdage eller anden skriftligt aftalt tidsfrist – ikke overholdes, kan akkordindehaveren fremføre krav om fagretlig behandling med mæglingsmøde afholdt senest den 3. ar- bejdsdag efter TEKNIQs modtagelse af mæglingsbegæringen.

Fastslår den fagretlige behandling, at virksomheden er ansvarlig for overskri- delsen af ovenstående tidsfrist, kan virksomheden helt eller delvis pålægges at dække akkordindehaverens løn til opgørelsen af arbejdet.

Hvor der er enighed omkring opgørelsen, afregnes den eventuelle forskel så vidt muligt på førstkommende lønudbetalingstidspunkt, dog senest den 15. arbejdsdag efter enighed er opnået, med mindre anden skriftlig aftale træffes i det enkelte tilfælde.

Såfremt der ikke kan opnås enighed omkring opgørelse af akkorden, herunder det udførte arbejde, reguleringer, ekstraarbejder, timeregnskab samt forde- lingslister etc., skal virksomheden afregne den eventuelle forskel for den del af arbejdet, hvorom der er enighed i henhold til ovenstående frist. Akkordindeha- veren har herefter mulighed for at indbringe tvisten til fagretlig behandling ef- ter reglerne i Elektrikeroverenskomstens § 20.

Opgørelse af akkordaftaler indgået efter § 12, stk. 1b:

For akkordarbejde, hvor akkordindehaveren opmåler projektet efter EBA, skal opmåling/opgørelse indleveres til virksomheden senest 15 arbejdsdage efter arbejdets afslutning*), med mindre anden skriftlig aftale træffes i det enkelte tilfælde. Opmålingen skal indeholde opgørelse og specifikation af meter og styk af forbrugte materialer og arbejdsydelser og opmålingen skal opdeles i passen- de afsnit, f.eks. efter bygningsafsnit, etager, installationsform, tilbudslister etc., således at der opnås et godt overblik over det opmålte projekt. Her ud over skal timeregnskab, fordelingsliste, lærlingehjælp i akkord mv. fremgå af den indleverede opmåling/opgørelse.

*) Der henvises til blanket for afslutning og opgørelse af akkordarbejde, se side 124.

Hvis tidsfristerne – henholdsvis de 15 arbejdsdage eller anden skriftligt aftalt tidsfrist – ikke overholdes, kan virksomheden fremføre krav om fagretlig be- handling med mæglingsmøde afholdt senest den 3. arbejdsdag efter Dansk El- Forbunds modtagelse af mæglingsbegæringen.

Fastslår den fagretlige behandling, at akkordindehaveren er ansvarlig for over- skridelsen af den fastlagte tidsfrist, kan han helt eller delvis pålægges at dæk- ke virksomhedens udgifter til opmålingsarbejde.

Efter virksomhedens modtagelse af akkordopmålingen/opgørelsen, opgøres den eventuelle forskel så vidt muligt på førstkommende lønudbetalingstids- punkt, dog senest den 15. arbejdsdag efter, at elektrikeren har afleveret op- målingen, med mindre anden skriftlig aftale træffes i det enkelte tilfælde.

Dersom der opstår tvivl om rigtigheden af dele af indholdet i opmålingen, skal afregningen dog finde sted i henhold til foranstående for den del af arbejdet, hvorom der er enighed.

Arbejdsgiveren skal definere sin kritik af indholdet i de dele af opmålingen, som ikke kan anerkendes.

Når der er flere deltagere i akkorden, skal de have mulighed for at gøre sig bekendt med opmålingen og eventuelle der foretagne rettelser.

Hvis ovenstående regler for udbetaling og kritik ikke er overholdt, bortfalder virksomhedens påtaleret, og udbetaling skal finde sted i henhold til den af ak- kordindehaveren fremsendte opmåling.

Opgørelse af akkordaftaler indgået efter § 12, stk. 1c:

For akkordarbejde, hvor akkordindehaveren og virksomheden opmåler hver sin del af projektet efter EBA, skal akkordindehaverens opmåling/opgørelse indle- veres til virksomheden snarest muligt og senest 15 arbejdsdage efter arbejdets afslutning*), med mindre anden skriftlig aftale træffes i det enkelte tilfælde.

Virksomhedens opmåling/opgørelse skal udleveres til akkordindehaveren på tilsvarende vis.

Fælles for parternes opgørelser er, at disse skal indeholde specifikation af me- ter og styk af forbrugte materialer, og arbejdsydelser og opmålingen skal op- deles i passende afsnit, f.eks. efter bygningsafsnit, etager, installationsform, tilbudslister etc., således at der opnås et godt overblik over det opmålte pro- jekt. Endvidere skal der ligeledes udarbejdes timeregnskab, fordelingsliste, li- gesom der skal tages højde for eventuel lærlingehjælp i akkord mv.

Med udgangspunkt i virksomhedens og akkordindehaverens udkast til opgørel- se drøftes disse mellem virksomheden og akkordindehaveren med henblik på at opnå enighed om en endelig opgørelse, der afslutter akkorden. Disse drøf- telser skal være tilendebragt senest 15 arbejdsdage efter akkordarbejdets af- slutning*), med mindre anden skriftlig aftale træffes i hvert enkelt tilfælde.

*) Der henvises til blanket for afslutning og opgørelse af akkordarbejde, se side 124.

Hvis ovenstående tidsfrister – henholdsvis de 15 arbejdsdage eller anden skriftligt aftalt tidsfrist – ikke overholdes af en af parterne, kan den modståen- de part fremføre krav om fagretlig behandling med mæglingsmøde afholdt se- nest den 3. arbejdsdag efter Dansk El-Forbunds/TEKNIQs modtagelse af mæg- lingsbegæringen.

Fastslår den fagretlige behandling, at akkordindehaveren er ansvarlig for over- skridelsen af ovenstående tidsfrist, kan akkordindehaveren pålægges helt eller delvist at betale virksomhedens udgifter til opmålingsarbejdet.

Fastslår den fagretlige behandling, at virksomheden er ansvarlig for overskri- delsen af ovenstående tidsfrist, kan virksomheden helt eller delvist pålægges at dække akkordindehaverens løn til opgørelsen af arbejdet.

Generelt

Aftaler om tidsfrister skal udfærdiges skriftligt og underskrives af virksomhe- den og akkordindehaver.

I tilfælde af vanskeligheder med overholdelse af frister på grund af uforudsete hændelser, f.eks. ved sygdom o. lign., er der med organisationernes medvir-

xxx mulighed for at opnå dispensation for yderligere frist. Denne dispensati- onsmulighed gælder for alle akkordformerne efter § 12.1.

12. Garantibetaling og deling af akkordoverskud

Ved akkordfortjeneste pr. time forstås den samlede akkordsum (inkl. betaling for firma- og kundetimer), der – efter fradrag af betaling for lærlingehjælp i akkord – divideres med det samlede antal forbrugte svendetimer (inkl. firma- og kundetimer) i akkorden.

Som grundlag for indtjeningen i akkordprojekterne skal den enkelte elektriker være garanteret en betaling, der mindst svarer til hans personlige timeløn – dog maks. 1,5 x mindstebetalingssatsen.

For den fortjeneste pr. time, der ligger inden for 2,0 x mindstebetalingen, går hele indtjeningen til akkorddeltagerne.

Indtjenes der i akkorden over 2,0 x mindstebetalingen pr. time, får virksomhe- den en andel på 12,5 % af denne merindtjening, og resten udbetales til ak- korddeltagerne.

Ved indtjening i akkorden over 2,25 x mindstebetalingen er firmaets andel 25

% af merindtjeningen, og resten udbetales til akkorddeltagerne.

Ved indtjening over 2,5 x mindstebetalingen er firmaets andel 37,5 % af mer- indtjeningen, mens resten udbetales til akkorddeltagerne.

I perioden fra 1. marts 2017
		Kr./t.
	Garantibetaling, personlig timeløn, dog maksimalt	171,75
	Ved akkordfortjeneste over	229,00	virksomhedsandel	12,5%	af merindtjeningen
	Ved akkordfortjeneste over	257,63	virksomhedsandel	25,0%	af merindtjeningen
	Ved akkordfortjeneste over	286,25	virksomhedsandel	37,5%	af merindtjeningen
I perioden fra 1. marts 2018
		Kr./t.
	Garantibetaling, personlig timeløn, dog maksimalt	174,75
	Ved akkordfortjeneste over	233,00	virksomhedsandel	12,5%	af merindtjeningen
	Ved akkordfortjeneste over	262,13	virksomhedsandel	25,0%	af merindtjeningen
	Ved akkordfortjeneste over	291,25	virksomhedsandel	37,5%	af merindtjeningen
I perioden fra 1. marts 2019
		Kr./t.
	Garantibetaling, personlig timeløn, dog maksimalt	177,75
	Ved akkordfortjeneste over	237,00	virksomhedsandel	12,5%	af merindtjeningen
	Ved akkordfortjeneste over	266,63	virksomhedsandel	25,0%	af merindtjeningen
	Ved akkordfortjeneste over	296,25	virksomhedsandel	37,5%	af merindtjeningen

13. Lærlingehjælp i akkord

Betalingssatser for lærlingehjælp i akkord.

For så vidt der benyttes lærlinge, el-montørlærlinge eller voksenlærlinge til hjælp, indgår disse i akkorden med nedenstående betalingssatser i kroner pr. time regnet fra den i uddannelsesaftalen anførte udlæringsdato. Lærlinge kan deltage i akkordoverskud, jf. stk. 5.

Satserne fastsættes til den for den pågældende lærling til enhver tid gældende overenskomstmæssige mindstebetaling med et tillæg på 33 1/3 %.

For el-montørlærlinge (voksenuddannelse) og voksenlærlinge kan tillægget dog højst udgøre 33 1/3 % af lærlingesatsen for 4. læreår, jf. Elektrikeroverens- komstens § 17.

Betalingssatserne for lærlingehjælp i akkord udgør følgende:

Sats	Lønperioder	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
1	0 – 1 år	82,65	84,05	85,45
2	1 – 2 år	94,40	96,00	97,60
3	2 – 3 år	112,05	114,00	115,95
4	3 – 4 år	133,95	136,20	138,45
5	Over 4 år	154,95	157,55	160,25
Voksenlærlinge		149,15	151,70	154,25

14. Uoverensstemmelser

1. Behandling af uoverensstemmelser sker efter bestemmelserne i Elek- trikeroverenskomstens § 20 ”Regler for behandling af faglig strid”. Dog kan sager omhandlende spørgsmål om arbejdsstudier efter aftale behandles i det mellem organisationerne nedsatte arbejdsstudieud- valg.

2. Der er mellem organisationerne indgået en aftale om retningslinjer for anvendelse af arbejdsstudier. Disse fastlægger de grundlæggende regler for anvendelse af arbejdsstudier.

3. Organisationerne nedsætter et arbejdsstudieudvalg bestående af 6 medlemmer, hvoraf 3 vælges af TEKNIQ og 3 af Dansk El-Forbund.

Udvalget har til opgave at styre, koordinere og udvikle det nye tidsba- serede akkordsystem. Endvidere at medvirke til, at kendskabet til ar- bejdsstudier udbredes, så virksomheders og medarbejderes kendskab hertil styrkes med henblik på at fremme samarbejdet mellem disse.

Udvalget skal således være organisationernes behandlende organ for alle forhold vedrørende arbejdsstudier og akkordsystemet.

§ 12.2 – Anden form for akkordaftale ‌

GENERELT

Bestemmelserne i §§ 12.2 og 12.3 er gældende for arbejde der udføres og af- regnes i akkord som anden form for akkordaftale.

1. Ved påbegyndelse af akkordarbejde, der udføres efter anden form for ak- kordaftale, skal der udstedes akkordsedler med angivelse af arbejdets art og udstrækning mv. i den af TEKNIQ og Dansk El-Forbund udarbejdede form.

Akkordsedlen udstedes i to eksemplarer, der begge underskrives af ar- bejdsgiveren – eller dennes repræsentant – og akkordindehaveren. Virk- somheden udleverer disse akkordsedler.

2. Ved enhver akkord har akkordindehaveren (underskriveren af akkordsed- len) ansvaret for, at arbejdet udføres i henhold til tegninger og beskrivelser samt øvrige instrukser – der så vidt muligt bør gives skriftligt – for det på- gældende arbejde.

3. For akkordarbejde erholder enhver elektriker som forskud udbetalt sin sæd- vanlige timeløn (Overarbejde, se § 13.4).

4. På større akkorder kan elektrikeren efter 6 ugers forløb forlange udbetalt et yderligere akkordforskud, når arbejdsgiver og elektriker er enige om, at det udførte akkordarbejde synes at kunne bære en sådan yderligere for- skudsbetaling. Lærlinge kan deltage i akkordoverskud aftalt individuelt med akkordindehaveren.

5. Forhandlingerne om opmålingen sker direkte mellem virksomheden og den eller de pågældende elektrikere, der har udført akkordarbejdet, og ingen af parterne er forpligtet til at forhandle med den anden parts rådgiver, der kun har adgang til at være til stede til assistance for den part, der har til- kaldt ham. Xxxxxxxx for assistance tilkaldt af den ene part er den anden part uvedkommende.

6. Den tid, som uundgåeligt og uden elektrikerens egen skyld spildes for ham ved, at de af ham skriftligt og rettidigt – mindst 24 timer forud – rekvirere- de materialer udebliver, godtgøres ham med den for ham gældende time- lønsbetaling, såfremt udeblivelsen bevisligt har sinket arbejdets udførelse, og såfremt han ikke sættes til andet arbejde.

Den tid, der spildes for elektrikeren ved at måtte vente på rettidigt rekvire- rede materialer eller besked fra overmontøren eller fra en anden repræsen- tant for arbejdsgiveren, godtgøres med den for ham gældende timelønsbe- taling – alt forudsat at der ikke på samme arbejdssted har været andet ar- bejde, der kunne udføres i den omtalte ventetid.

7. Hvis en elektriker i den normale arbejdstid forflyttes til andet arbejde uden- for pladsen, som ikke vedrører det aftalte projekt, betales den medgåede tid med den for ham gældende timelønsbetaling, hvor aftale om anden be- taling ikke foreligger.

OPGØRELSE AF AKKORDEN OG UDBETALING AF OVERSKUD

8. Når arbejdet er afsluttet, skal akkordarbejdet opgøres.

Organisationerne har udarbejdet en blanket, som skal anvendes til afslut- ning*) og opgørelse af akkordarbejde.

*) Der henvises til blanket for afslutning og opgørelse af akkordarbejde, se side 124.

Hvor enighed ikke kan opnås om tidspunktet for akkordens afslutning, har begge parter mulighed for at fremføre krav om fagretlig behandling ved mæglingsmøde afholdt senest den 3. arbejdsdag efter modtagelse af mæg- lingsbegæring i respektive organisationer.

Med mindre andet er aftalt indleveres regnskabet til virksomheden senest 15 arbejdsdage efter det pågældende akkordarbejdes afslutning.

Regnskabet skal bl.a. indeholde timeregnskab, fordelingsliste, opgørelse af eventuel lærlingehjælp i akkord mv.

9. Efter virksomhedens modtagelse af akkordopmålingen/opgørelsen, opgøres den eventuelle forskel senest den 15 arbejdsdag efter, at elektrikeren har afleveret opmålingen, hvor kritikfristen udløber, med mindre anden aftale træffes i det enkelte tilfælde.

Aftaler om tidsfrister skal udfærdiges skriftligt og underskrives af virksom- heden og akkordindehaver.

I tilfælde af vanskeligheder med overholdelse af frister på grund af uforud- sete hændelser er der med organisationernes medvirken mulighed for at opnå dispensation for yderligere frist.

Dersom der opstår tvivl om rigtigheden af en eller flere i regnskabet inde- holdte enkeltposter, skal afregningen dog finde sted i henhold til foranstå- ende for den del af arbejdet, hvorom der er enighed.

Akkordindehaveren har herefter mulighed for at indbringe tvisten til fagret- lig behandling efter reglerne i Elektrikeroverenskomstens § 20.

Når der er flere deltagere i akkorden, skal de have mulighed for at gøre sig bekendt med regnskabet og eventuelle der foretagne rettelser.

Hvis ovenstående regler for udbetaling og eventuel påtale af enkeltposter ikke er overholdt, bortfalder virksomhedens påtaleret, og udbetaling skal finde sted i henhold til det af akkordindehaveren fremsendte regnskab.

LÆRLINGEHJÆLP I AKKORD

Betalingssatser for lærlingehjælp i akkord.

10. For så vidt der benyttes lærlinge, el-montørlærlinge eller voksenlærlinge til hjælp, indgår disse i akkorden med nedenstående betalingssatser i kroner pr. time regnet fra den i uddannelsesaftalen anførte udlæringsdato, men deltager ikke i akkordoverskuddet. Lærlinge kan deltage i akkordoverskud aftalt individuelt med akkordindehaveren.

Satserne fastsættes til den for den pågældende lærling til enhver tid gæl- dende overenskomstmæssige mindstebetaling med et tillæg på 33 1/3 %.

For el-montørlærlinge (voksenuddannelse) og voksenlærlinge kan tillægget dog højst udgøre 33 1/3 % af lærlingesatsen for 4. læreår, jf. Elektriker- overenskomstens § 17.

Betalingssatserne for lærlingehjælp i akkord udgør følgende:

Sats	Lønperioder	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
1	0 – 1 år	82,65	84,05	85,45
2	1 – 2 år	94,40	96,00	97,60
3	2 – 3 år	112,05	114,00	115,95
4	3 – 4 år	133,95	136,20	138,45
5	Over 4 år	154,95	157,55	160,25
Voksenlærlinge		149,15	151,70	154,25

§ 12.3 – Ophævelse af arbejdsforhold under akkordarbejde ‌

1. Generelt

Bemanding af akkorden aftales så vidt muligt mellem virksomheden og akkord- indehaveren, med henblik på at få en hensigtsmæssig og effektiv bemanding. Ved uenighed kan arbejdsgiveren forøge eller reducere antallet af deltagere på akkorden, hvis saglige grunde taler herfor. Hvis akkordindehaveren finder den- ne bemanding usaglig, kan spørgsmålet fagretligt behandles ved mæglingsmø- de afholdt senest den 3. arbejdsdag efter TEKNIQs modtagelse af mæglingsbe- gæringen.

2. Akkordindehaver

Akkordindehaveren kan ikke afskediges, med mindre tvingende omstændighe- der foranlediger dette. Som tvingende omstændigheder regnes f.eks. arbejdets afbestilling eller udsættelse i længere tid, eller en arbejdsstandsning godkendt af organisationerne.

Ved arbejdets afbestilling opmåles det udførte arbejde, og eventuelt overskud udbetales i henhold til optagne timer i akkorden.

Ved arbejdets udsættelse aftales i hvert tilfælde, hvorvidt det udførte arbejde skal opmåles, og eventuelt overskud udbetales.

Udsættelsen må ikke vare over 14 dage, med mindre anden skriftlig aftale er truffet. Parterne kan forny aftalen, hvis arbejdets udsættelse varer længere end aftalt.

Ved godkendte arbejdsstandsninger måles i almindelighed ikke op, idet man går ud fra, at arbejdet fortsætter, når konflikten er ophørt.

3.

Ved uberettiget afsked af akkordindehaveren, har denne krav på den del af akkordsummen, der tilkommer ham i henhold til de af ham optagne timer. Yderligere har han krav på betaling af et beløb svarende til hele den på afske- digelsestidspunktet tilbagestående del af akkordsummen – dog ikke ud over et beløb svarende til 1 måneds indtjening på pågældende akkord.

4.

Akkordindehaveren kan ikke – uden forudgående aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant – forlade arbejdet, forinden den pågældende akkord er færdig, med mindre tvingende omstændigheder foranlediger det. Som tvin- gende omstændigheder regnes f.eks. sygdom, militærtjeneste eller en arbejds- standsning godkendt af organisationerne.

5.

Hvis akkordindehaveren uberettiget forlader akkorden, fortaber han retten til resterende løn, dog højst for 9 arbejdsdage, og andel i overskud på denne, endnu ikke afsluttede*) akkord, dog i alt ikke ud over et beløb svarende til 1 måneds indtjening på den pågældende akkord.

6.

Hvis akkordindehaveren – efter aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræ- sentant – forlader akkorden, beholder han retten til overskuddet i henhold til de af ham optagne timer. Overskud udbetales dog først, når akkorden er af- sluttet og opgjort. Dette gælder også eventuelle andre akkorder, hvori pågæl- dende har deltaget.

Pågældende har ret til forskudsbetaling i lighed med de øvrige akkorddeltagere i forhold til det af ham optagne antal timer.

7. Andre akkorddeltagere

Når en akkorddeltager af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant flyttes til andet arbejde eller eventuelt afskediges på grund af arbejdsmangel eller andre tvingende årsager – beholder han retten til overskud, der udbetales i henhold til de af ham optagne timer, dog ikke før den enkelte akkord er afsluttet og opgjort.

8.

Når en akkorddeltager uden forudgående aftale eller uden mindst 14 dages skriftligt varsel – uberettiget – forlader en akkord, fortaber han retten til reste- rende løn, dog højst for 9 arbejdsdage samt andel i overskuddet på denne endnu ikke afsluttede*) akkord, dog i alt ikke ud over et beløb svarende til 1 måneds indtjening på den pågældende akkord. Andelen i overskuddet tilfalder de øvrige akkorddeltagere.

*) En afsluttet akkord er en akkord, for hvilken opmåling rettidigt er indleveret til virksomheden.

Anm.

Til bestemmelserne i § 12.3 bemærkes, at hvis en elektriker ønsker at forlade sin akkord og beviser, at det sker, fordi han tiltræder fast plads eller lignende, bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe overens- komst med ham om bibeholdelse af ret til overskud

§ 13 Overarbejde ‌

1.

Når en elektriker tilsiges til at udføre overarbejde, betales dette med følgende tillæg pr. overtime:

Fra og med 1. marts 2017 betales tillæg pr. overtime:

Første og anden klokketime efter normal arbejdstid kr. 84,25

Alle overtimer derudover ............................................................ kr. 126,15

Fra og med 1. marts 2018 betales tillæg pr. overtime:

Første og anden klokketime efter normal arbejdstid ....................... kr. 85,55 Alle overtimer derudover ............................................................ kr. 128,15

Fra og med 1. marts 2019 betales tillæg pr. overtime:

Første og anden klokketime efter normal arbejdstid ...................... kr. 86,95 Alle overtimer derudover ........................................................... kr. 130,20

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

2.

På virksomheder, hvor elektrikeren går hjem i spisepausen, skal meddelelse om overarbejde den pågældende dag senest afgives til ham før spisepausen.

3.

Ved arbejde på søgnehelligdage, 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. decem- ber (juleaftensdag) betales normal timeløn samt overtidstillæg efter denne §’s stk. 1.

(Søgnehelligdagsforskud i henhold til § 15 udbetales, selv om der arbejdes helt eller delvis).

4.

Overarbejdstillæg udbetalt ved akkordarbejde holdes uden for akkordberegnin- gen.

5.

Tid anvendt til spisning og hvile medtages ikke i opgørelsen af overarbejde.

Forsømmelser fra den normale ugentlige arbejdstid fradrages i overarbejdsti- den, med mindre forsømmelsen ikke kan tilregnes elektrikeren. Forsømmelsen skal dog være anmeldt rettidigt til og godkendt af arbejdsgiveren.

Forud aftalt fritid samt afspadsering betragtes ikke som forsømt tid.

6.

TEKNIQ og Dansk El-Forbund er enige om, at det inden for TEKNIQs område ikke kan undgås, at der forekommer forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedernes normale drift eller rettidige færdiggørelse af indgå- ede ordrer, forpligtelser etc.

7. Afspadsering (gældende for afspadsering der ikke hidrører fra sy- stematisk overarbejde, jf. stk. 13)

Parterne er enige om at begrænse overarbejde mest muligt. Så længe overar- bejdet for den enkelte elektriker ikke overstiger 8 timer i alt inden for 2 på

hinanden følgende lønperioder, skal overarbejdet ikke afspadseres, medmindre den pågældende elektriker og hans arbejdsgiver er enige herom.

De eksisterende muligheder for at igangsætte overarbejde efter Elektriker- overenskomstens øvrige regler påvirkes ikke af muligheden for at varsle sy- stematisk overarbejde.

Opmærksomheden henledes dog på Arbejdsmiljølovens § 50.

8.

Overarbejde ud over forannævnte grænse skal afspadseres inden 3 måneder efter overarbejdets udførelse, dog altid inden elektrikerens afgang fra virksom- heden.

Overtidstillægget for samtlige overtimer udbetales på førstkommende lønudbe- talingsdag.

Selve timebetalingen for afspadseringspligtige overtimer henstår, til afspadse- ring finder sted, og betales med den på afspadseringstidspunktet for vedkom- mende gældende timelønsbetaling ved timelønsarbejde.

Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, forudsat elektrikeren melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadse- ringen skulle have fundet sted. Er der planlagt flere dages afspadsering, gæl- der afspadseringshindringen også for sygdom på eventuelle efterfølgende af- spadseringsdage.

9.

På virksomheder, hvor der er valgt tillidsrepræsentant, kan de lokale parter beslutte, om præsteret overarbejde - udover det i punkt 7 nævnte - skal af- spadseres.

10.

Dispensationsansøgning skal være fremsendt senest 8 dage efter påbegyndel- se af det udvidede overarbejde.

11.

Når arbejdsløshedsprocenten for elektrikere er 2 eller derunder, bortfalder en- hver pligt til afspadsering af overarbejde.

12.

Når den nævnte arbejdsløshedsprocent bliver 3 eller derover, træder de i den- ne §’s stk. 8, 9 og 10 indeholdte bestemmelser igen i kraft.

13. Systematisk overarbejde

I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokal aftale om varierende ugentlig arbejdstid, jf.

§ 7a, kan virksomheden varsle systematisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid.

Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

Systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales mellem virksomhe- dens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor

en 12 måneders periode efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

Anm.

Se endvidere protokollat om adgang til yderligere afspadseringsfrit overarbejde under særlige omstændighe- der - bilag 10.

Anm.

Implementering af EU-direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7.

Anm.

Protokollat om ledighedsprocent - se bilag 12.

14. Udrykning

Ved tilkaldelse fra hjemmet uden for normal arbejdstid betales ud over normal timelønsbetaling og overtidstillæg for arbejdstiden og transporttiden til og fra arbejdsstedet et udrykningstillæg, som udgør:

Pr. 1. marts 2017 kr. 126,15

Pr. 1. marts 2018 ...................................................................... kr. 128,15

Pr. 1. marts 2019 ...................................................................... kr. 130,20

Udrykningstillægget betales dog ikke ved tilkaldelse i rådighedsvagt, jf. denne

§’s stk. 14.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

15. Rådighedsvagt

Når en elektriker efter aftale har pligt til under rådighedsvagt at opholde sig i hjemmet eller i nærheden af hjemmet, hvor den pågældende kan tilkaldes, betales for rådighedsvagt.

I vagtperioder, der alene omfatter søgnehelligdage og/eller perioden fra nor- mal arbejdstids ophør lørdag, respektive fredag, hvis frilørdagsordning er ind- ført, til normal arbejdstids begyndelse mandag, betales med virkning fra

1. marts 2017 ................................................................. pr. time kr. 20,60

Ved rådighedsvagt uden for ovennævnte perioder betales..... pr. time kr. 15,75

Ved tilkald under en rådighedsvagt bortfalder betaling af rådighedsvagt, og der betales normal timeløn plus tillæg i henhold til denne §’s stk. 1.

Anm.

Implementering af EU-direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7. NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

§ 14 Rejse- og udearbejde ‌

Arbejde

1. Arbejde

Arbejde i indlandet betales efter §§ 9, 11, 12 og 13.

2. Kost og logi

Såfremt overnatning er nødvendig, skal arbejdsgiveren sørge for:

• logi på anerkendt hotel, pensionat el.lign. eller betale efter godkendt regning

• betale fortæring efter godkendt regning.

Der udbetales et acontobeløb som forskud til dækning af udgifter til kost og logi.

3. Lokale ordninger

Rejse- og udearbejde (ekskl. kost og logi) betales efter lokalaftale.

Såfremt en sådan aftale ikke foreligger, betales rejse og udearbejde i henhold til stk. 4 - 14 i nærværende paragraf.

4. Km afstande – til og med 14 km

Med virksomhedens hjemsted (faste adresse) som udgangspunkt gælder føl- gende:

I en afstand til arbejdspladsen indtil og med 14 km i luftlinje betales ikke rej- setid og transportudgifter, når elektrikeren efter aftale skal møde på arbejds- pladsen til den af virksomheden fastsatte arbejdstids begyndelse.

5.

Hvor geografiske forhold bevirker, at den nærmeste vej er mere end 16 km, betales i henhold til denne §’s stk. 6.

6. Over 14 km til og med 40 km

Når afstanden fra virksomhedens hjemsted er mere end 14 km i luftlinje, beta- ler virksomheden elektrikeren rejsetid og transportudgifter.

Afstanden regnes altid fra virksomhedens adresse til arbejdsstedet og ad den for virksomheden billigste rute, uanset elektrikerens bopæl.

Rejsetid

Rejsetid betales inden for elektrikerens normale arbejdstid med den for elektri- keren gældende timeløn.

Uden for den normale arbejdstid betales pr. time kr. 46,40

Transportudgifter

Virksomheden godtgør elektrikeren udgifter til jernbane og skib 2. klasse, eller andet offentligt befordringsmiddel, såfremt der ikke forud er truffet aftale mel- lem virksomheden og elektrikeren om anden befordring.

Virksomhedens køretøj

Såfremt elektrikerne anvender virksomhedens køretøj, ydes der ingen godtgø- relse (transportudgift). Virksomhederne er pligtige til at forsyne elektrikerne med nødvendigt motorudstyr for denne kørsel.

Rejsetiden betales i henhold til ovenstående. Dog betales for førerens ved- kommende uden for den normale arbejdstid den for elektrikeren gældende timelønsbetaling og overtidstillæg i henhold til § 13.

7. Over 40 km

Når afstanden fra virksomheden til arbejdspladsen er over 40 km i luftlinje, betales de udsendte elektrikere med kostpenge i henhold til denne §’s stk. 2, samt rejsetid og transportudgifter i forbindelse hermed i henhold til denne §’s stk. 6.

Såfremt rejsetiden uden for normal arbejdstid ikke overstiger 3 timer pr. dag, kan afregning alene ske i henhold til denne §’s stk. 6.

8. Egne befordringsmidler

Parterne er enige om, at arbejdsgiveren ikke kan forlange, at elektrikeren skal stille egne befordringsmidler til rådighed.

9. Cykler og knallerter

Når arbejdsgiveren stiller cykler eller knallerter til disposition til brug inden for arbejdstiden, kan elektrikeren ikke kræve godtgørelse for at anvende disse.

Hvis elektrikerne stiller cykler eller knallerter til rådighed, skal der betales en godtgørelse herfor.

10. Tilkaldelse

Ved tilkaldelse fra arbejdspladsen og til enten virksomhedens hjemsted (faste adresse) eller til en anden arbejdsplads, betaler virksomheden elektrikeren rej- setid og transportudgifter.

11. Ansættelse på arbejdspladsen

Ansættelse af nye elektrikere direkte på arbejdspladsen - uden betaling af kostpenge - kan finde sted, når afstanden fra virksomheden til arbejdsplads er mere end 40 km i luftlinje.

Ved eventuel flytning af direkte ansatte elektrikere til andre arbejdspladser uden for samme område eller hjem til virksomheden betales efter denne §’s stk.12.

12. Flytning af elektrikere

Elektrikere, der efter aftale overflyttes til arbejde fra en anden under samme virksomhed hørende afdeling eller filial, modtager den første måned efter over- flytningen befordringsgodtgørelse, rejsetidsgodtgørelse eller kostpenge som udsendt fra den oprindelige afdeling.

Ved fornyet flytning gælder samme regler.

13. Uenighed

Hvis der på en arbejdsplads - mellem virksomhed og en eller flere elektrikere - er tvivl vedrørende betaling af denne paragraf, og en sag herom indbringes for den modstående organisation, får den organisationsmæssige afgørelse alene gyldighed for de elektrikere, der er antaget senere end indbringelsestidspunk-

tet, eller som på nævnte tidspunkt har været beskæftiget højst 2 måneder på den pågældende arbejdsplads.

14. Arbejde på skibe

Ved arbejde på skibe mellem danske havne, under prøvesejlads og under re- turrejser mellem dansk og udenlandsk havn betales den tid, der ligger uden for den normale arbejdstid pr. time kr. 46,40

Hertil kommer evt. kost og logi.

For sejlads på søn- og helligdage og i forvejen tilsikrede hele hverdagsfridage betales dog altid for mindst 8 timers arbejde med helligdagstillæg, uanset ar- bejdstidens længde.

§ 14a

§ 14a Rejsearbejde i udlandet ‌

1.

Dansk El-Forbund og TEKNIQ er enige om, at den mellem parterne gældende Elektrikeroverenskomst og tilknyttede landspriskuranter ikke omfatter arbejde i udlandet, herunder Grønland og Færøerne.

Når elektrikere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Grønland og Færøer- ne, skal der således træffes særlige individuelle aftaler mellem elektrikere og arbejdsgivere forinden rejsen påbegyndes.

Dansk El-Forbund og TEKNIQ er enige om, at disse særlige aftaler skal omfat- te:

1. Løn og arbejdsvilkår.

2. Arbejdstid.

Den normale arbejdstid kan fastlægges ved individuel aftale mellem elek- triker og elinstallatør.

3. Rejse og befordring.

4. Kost og logi.

5. Bestemmelser om behandling af tvistigheder.

6. Varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet.

7. Den valuta, som lønnen udbetales i.

8. I givet fald de fordele i kontanter og naturalier, der er forbundet med op- holdet i udlandet.

9. Vilkår ved eventuel efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.

10. Oplysninger om forsikringer tegnet for elektrikeren,

samt som minimum de samme oplysninger, som fremgår af § 6, stk.1 i Elektri- keroverenskomsten om implementering af EF-direktiv nr. 91/533 om arbejds- giverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrak- ten eller ansættelsesforholdet.

Der henvises til den af TEKNIQ og Dansk El-Forbund udarbejdede vejledning om arbejde i udlandet. Vejledningen indeholder et eksempel på ansættelses- kontrakt, der opfylder minimumsbestemmelserne i henhold til nævnte EF- direktiv.

Anm.

Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7.

§ 15 Søgnehelligdagsbetaling, feriefridage og fritvalgsordning ‌

1.

Elektrikerne betales for søgnehelligdage, 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag), såfremt disse dage falder på arbejdsdage.

Feriefridage betales ligeledes via søgnehelligdagskontoen, og der ydes betaling for i alt 5 feriefridage.

Til finansiering af søgnehelligdage, feriefridage og fritvalgsordning henlægger arbejdsgiveren af den ferieberettigede løn:

	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
Søgnehelligdage, overenskomstmæs- sige fridage og feriefridage	6,20%	6,20%	6,20%
Fritvalgsordning:	2,70%	3,40%	4,00%
Samlet opsparing i alt:	8,90%	9,60%	10,20%

I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdags-/feriefridagsbeta- lingen og fritvalgsordningen.

Feriefridagene placeres efter samme regler som restferie, jf. Ferieloven.

Der kan uanset jobskifte ikke afholdes mere end 5 feriefridage i hvert ferieår. Elektrikeren har straks fra ansættelsens start ret til søgnehelligdags-/ferie- fridagsbetaling.

2.

Samtidig med lønnen for den uge, hvor søgnehellig-/feriefridagen falder, udbe- tales forskudsbeløb af den enkelte elektrikers henlagte beløb. Forskudsbetalin- gen kan dog aldrig overstige det til enhver tid opsparede beløb.

3.

De i stk. 2 nævnte forskudsbetalinger andrager kr. 1.000,00 pr. dag.

1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag) betragtes som hele helligdage.

Fra 1. maj 2017 kan der på samme måde udbetales ved afholdelse af børne- omsorgsdage, jf. § 10 stk. 6, såfremt medarbejderen ønsker det.

4.

Den enkelte elektrikers konto for søgnehellig-/feriefridage og fritvalgsordning opgøres, og restbeløbet udbetales hvert år med sidste lønudbetaling i optje- ningsåret med mindre den enkelte elektriker inden den 30. november har fremsat ønske om, at restbeløbet - eller en del deraf – indbetales som ekstra- ordinært pensionsbidrag. Heri er indeholdt søgnehelligdagsbetaling for søgne- helligdage ved jul og den efterfølgende nytårsdag, ligesom betaling for feriefri- dage, der afholdes i perioden frem til 1. maj det efterfølgende år, er indeholdt heri.

Ved fratrædelse sker opgørelse og udbetaling af restbeløbet ved førstkommen- de lønudbetaling.

For månedslønnede elektrikere, jf. bilag 1, ansatte elektrikere efter § 19 og lærlinge efter § 17 henvises til respektive afsnit.

For restbetalingen garanterer TEKNIQ på samme måde som for feriepengebe- løb - i henhold til § 16, stk. 6.6.

NB: Se bilag 14 om udbetaling af overskud på søgnehelligdagskontoen.

5.

Det er under alle omstændigheder en betingelse for at få udbetalt det i denne

§’s stk. 3 nævnte forskudsbeløb for søgnehelligdage, at den pågældende elek- triker er i arbejde sidste arbejdsdag før og – for så vidt arbejdsgiveren er villig til at beskæftige vedkommende – første arbejdsdag efter helligdagen(e) og eventuelt tilstødende ferie og/eller lukkedage.

Dokumenteret sygdom eller fravær, som skyldes en elektrikers utilregnelig grund samt et af arbejdsgiveren godkendt forfald, betragtes ikke som arbejds- forsømmelse, såfremt elektrikeren den første arbejdsdag efter forsømmelsen henvender sig til arbejdsgiveren og opnår en sådan godkendelse.

6.

Dersom arbejdsgiveren ikke kan godkende den af elektrikeren angivne grund til forsømmelsen, giver han straks elektrikeren meddelelse herom, således at denne i samråd med Dansk El-Forbund kan få lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiverens nægtelse af at godkende forsømmelsen er rimelig. Uoverensstemmelser om sådanne spørgsmål kan gøres til genstand for fagret- lig behandling.

7.

Dersom der arbejdes på en søgnehelligdag, har elektrikeren foruden overens- komstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag krav på den forskudsbeta- ling, der er fastsat i henhold til ovennævnte ordning.

8.

I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridagsbe- taling afdødes bo.

§ 16 Ferie ‌

1. Optjeningsår og feriens længde 1.

Retten til den årlige ferie erhverves i løbet af et kalenderår (optjeningsåret), og ferien skal holdes i løbet af det efter optjeningsårets udløb følgende år regnet fra 1. maj til 30. april (ferieåret).

Ferien udgør 2,08 dag for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår (optje- ningsår).

2.

En elektriker har ret til 25 dages ferie om året, uanset om der er optjent ret til betalt ferie (Ferielovens § 8).

3.

Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

Hvis en elektriker er syg, når ferien begynder, har elektrikeren ikke pligt til at begynde ferien.

En elektriker, der har optjent 25 dages ferie, og som bliver syg under ferien, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage under ferie i ferieåret. En elektriker, der har optjent mindre end 25 dages ferie, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Elektri- keren betaler den lægelige dokumentation.

Elektrikeren opnår ret til erstatningsferie fra den dag, hvor elektrikeren med- deler sygdommen til arbejdsgiveren, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende.

Kan erstatningsferie ikke holdes i ferieåret på grund af sygdom, holdes ferien i det efterfølgende ferieår, jf. dog ferieloven § 38.

Hvis en elektriker deltager i en strejke eller lockout, når ferien begynder, kan elektrikeren ikke begynde ferien.

4.

Hvor ferien udgør en halv dag eller mere, gives en hel dags frihed, dog kun med den indtjente feriebetaling. Hvor ferieretten udgør mindre end en halv dag, bortfalder selve friheden, mens pengene udbetales.

2. Ferieår og ferieperiode 1.

Ferieåret løber fra 1. maj til 30. april i det efterfølgende år.

Hvis ferien udgør 15 dage eller derunder, skal den gives i sammenhæng i tiden

1. maj til 30. september (ferieperioden). Hvis elektrikeren har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie (Ferielovens § 14).

2.

Øvrige feriedage skal også gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 dage, skal disse dage gives i

sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives i form af enkelte feriedage (Ferielovens § 14).

3.

Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virk- somheden eller ved, at der successivt gives elektrikerne ferie. Vælges den sidstnævnte fremgangsmåde, fremlægger virksomheden senest den 1. februar en tegningsliste, hvorpå den enkelte elektriker kan angive det tidspunkt, på hvilket sommerferien ønskes.

Tidspunktet for ferien fastsættes efter forhandling med elektrikeren. Arbejdsgi- veren skal, under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imøde- komme elektrikerens ønske om, hvornår ferien holdes, herunder elektrikerens ønske om, at hovedferien holdes i lønmodtagerens barns skoleferie. Arbejdsgi- veren skal så tidligt som muligt meddele elektrikerne, hvornår ferien skal hol- des, dog senest 3 måneder før hovedferiens påbegyndelse og senest 1 måned før resterende feriedage påbegyndes.

4.

Den del af ferien, der er omtalt i Ferielovens § 14, stk. 1 (hovedferie), kan, såfremt der lokalt træffes aftale herom – evt. mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren - lægges uden for ferieperioden 1. maj til 30. september (ferieperioden).

5.

Holdes en virksomhed lukket på hverdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgi- veren bestemme, at elektrikeren holder ferie disse dage i det omfang, elektri- keren er berettiget til mere end 15 feriedage. Træffer arbejdsgiveren ikke så- dan bestemmelse, skal arbejdsgiveren betale elektrikeren sædvanlig løn i de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af elektrikerens løn i de sidste 4 uger før jul.

6.

I virksomheder, hvor ferien iværksættes successivt, kan en elektriker, som ik- ke har været fuldt beskæftiget i det forudgående optjeningsår, kræve ferieda- gene nedsat i forhold til den mindre feriebetaling.

7.

Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning.

Såfremt en medarbejder, der er sygemeldt, inden ferien begynder, raskmelder sig under kollektiv ferielukning, genoptager medarbejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som påbegyndt på tidspunktet for raskmeldingen. Den ferie, som pågældende medarbejder har været forhindret i at afholde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, med mindre andet aftales.

3. Overførsel af ferie 1.

Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår.

Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage, og senest i 2. ferieår efter, at ferie overføres, skal al ferie afholdes.

Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden d. 30. september efter ferieårets udløb. Parterne anbefaler, at den som Bilag 18 op- trykte aftale anvendes.

2.

Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan medar- bejderen og arbejdsgiveren desuden træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende ferieår. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor.

3.

Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder, inden al ferie er afvik- let, udbetales feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 i forbindelse med fra- træden af arbejdsgiveren.

4.

Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden d. 30. september efter ferie- årets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at feri- en overføres.

5.

Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i et op- sigelsesvarsel, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.

4. Feriegodtgørelse og ferietillæg 1.

Feriegodtgørelsen udgør 12½ pct. af den samlede løn. Ved beregning af ferie- godtgørelse ses bort fra søgnehelligdagsbetaling og sådanne tillæg til lønnen eller løn-andele, som ikke er indkomstskattepligtige.

2.

Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det om- fang, der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie.

3.

Feriegodtgørelse svarende til feriens længde kan udbetales 1 måned før feriens påbegyndelse.

4.

Der er adgang til lokalt at træffe aftaler om acontoudbetaling af feriegodtgørel- se til elektrikere i tilfælde af planlagt ferierejse og lign., som betinger betaling af depositum. Acontoudbetaling kan tidligst finde sted 6 uger forud for ferien.

5.

Reklamationer vedrørende arbejdsgiverens beregning af feriegodtgørelse må ske ved fremvisning af lønopgørelser.

6.

Personer, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, ophold i ud- landet, indsættelse i en af fængselsvæsenets institutioner eller anden tvangs- anbringelse, overgang til selvstændigt arbejde eller til arbejde i hjemmet, helt eller delvis er afskåret fra at holde ferie i ferieperioden har ret til efter feriepe- riodens udløb den 30. september at få udbetalt den feriegodtgørelse, der sva- rer til hovedferien, uden at holde ferie.

7.

Ved ferieårets udløb kan ikke hævet feriegodtgørelse udbetales, uden at ferien er holdt, hvis elektrikeren på grund af de i denne §’s stk. 4.6 nævnte forhold helt eller delvis har været afskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb.

8.

I henhold til ferielovens § 34a og b kan dele af feriegodtgørelsen/-tillægget i særlige tilfælde udbetales til elektrikeren.

5. Beregning af feriegodtgørelse ved sygdom og tilskadekomst 1.

Ved sygdomstilfælde betales feriegodtgørelse under fravær fra 2. fraværsdag, uanset om sygefraværet skyldes regulær sygdom eller sygefravær som følge af tilskadekomst, jf. dog stk. 3.

2.

Sygeferiegodtgørelsen udgør 12,5 pct. af en løn, der beregnes på grundlag af elektrikerens sædvanlige løn i det sidste kvartal før fraværet. For en elektriker, der har ret til delvis løn under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mellem sygeferiegodtgørelsen efter 1. pkt. og feriegodtgørelsen af den delvise løn. ”Sædvanlig løn” forstås i overensstemmelse med ferielovens begreb.

3.

Hvis elektrikeren har været ansat i hele optjeningsåret i samme virksomhed, har elektrikeren uanset stk. 1 ret til sygeferiegodtgørelse fra 1. sygefraværs- dag, hvis elektrikeren har haft mere end 52 perioder i optjeningsåret med sy- gefravær. Hvis elektrikeren ikke har været ansat i hele optjeningsåret i samme virksomhed, optjener elektrikeren ret til ferie med sygeferiegodtgørelse fra 1. sygefraværsdag efter et forholdsmæssigt færre antal perioder med sygefravær.

6. Feriekortordningen 1.

Umiddelbart efter optjeningsårets udløb og senest den 15. februar får elektri- keren fra virksomheden tilsendt et af organisationerne godkendt feriekort, som angiver elektrikerens navn, det tidsrum inden for samme optjeningsår, be- skæftigelsen hos den pågældende arbejdsgiver har varet, den ferieberettigede løn, der er udbetalt for samme tidsrum samt den feriegodtgørelse, der er op- nået ret til.

Herudover anføres det antal feriedage, beskæftigelsen berettiger til, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag. Har elektrikeren ved afgangen ikke holdt de feriedage, der tilkommer ham, hidrørende fra beskæftigelse på sam-

me virksomhed i tidligere optjeningsår, udstedes der herfor feriekort (restfe- riekort) indeholdende tilsvarende oplysninger som ovenfor nævnt.

En elektriker, som i det løbende optjeningsår skifter arbejdssted, får ved sin fratræden udleveret en meddelelse fra virksomheden om, at han har feriegodt- gørelse til gode. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om beskæftigelsespe- rioden og en opfordring til elektrikeren om at meddele arbejdsgiveren eventuel adresseforandring.

Anm.

Se protokollat om udstedelse af feriekort – bilag 13.

2.

De på feriekortet anførte tilgodehavende feriepenge forfalder til udbetaling i det følgende ferieår.

3.

Den ferieberettigede kan kræve sig feriebetalingen udbetalt eller tilsendt af de virksomheder, hvor vedkommende tidligere har været beskæftiget, mod indle- vering eller indsendelse af det af den pågældende virksomhed udleverede fe- riekort eller restferiekort.

Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved attestation af feriekortet eventuelt elektronisk. Attestationen sker til enhver tid efter samme regler som ferielovens regler for attestation af feriekontobeviser.

Medarbejderen attesterer feriekortet med anførsel af feriedage samt dato for feriens begyndelse. Såfremt medarbejderen modtager ydelser fra en a-kasse eller en kommune, skal a-kassen eller kommunen attestere kortet, når medar- bejderen holder ferie.

4.

Skal elektrikeren ikke have ferien i sammenhæng, gives på kortet attestation om, hvor mange dage der skal holdes ferie, og hvor stort et feriepengebeløb der svarer hertil. Den arbejdsgiver, der har udstedt kortet, udbetaler det beløb, der er forfaldent til udbetaling, og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med de forannævnte regler.

5.

Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle være holdt, indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond se- nest 15. november efter ferieåret.

6.

Overenskomstparterne er enige om, at feriekortordningen benyttes af de af Dansk El-Forbunds medlemmer, der er beskæftiget på virksomheder under TEKNIQ, og TEKNIQ garanterer under denne ordning for feriegodtgørelsens udbetaling. Såfremt enkelte virksomheder skulle ønske at benytte FerieKonto, er organisationerne dog enige i, at dette kan finde sted. TEKNIQ garanterer under denne ordning for virksomhedens indbetaling til FerieKonto.

Såfremt virksomheden vælger at indbetale til Feriekonto skal virksomheden skriftligt orientere elektrikerne herom, forud for overgangen til FerieKonto. Ved eventuel tilbagevenden til feriekortordningen skal elektrikerne orienteres på samme måde.

7. Almindelige bestemmelser 1.

Betalt ferie skal under fortabelse af ferieretten for det følgende år benyttes som ferie, og elektrikeren må ikke i ferien påtage sig andet betalt arbejde.

2.

I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo.

3.

Feriebetalingen er en del af vedkommende elektrikers løn og kan i mangel af ydelse – på samme måde som løn inddrives ved retsforfølgning over for den pågældende arbejdsgiver.

4.

Tvistigheder, som måtte opstå som følge af ferieregler, der alene er fastlagt i henhold til denne overenskomst, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid. Fortolkning af Ferielovens bestemmelser sker i hen- hold til denne.

8. Lokale ordninger 1.

Eventuelle lokale ferieordninger må ikke forringes gennem ovenstående be- stemmelser. Ændringer af lokale ordninger sker under iagttagelse af reglerne i denne overenskomsts § 5.

Uddannelsesforhold ‌

§ 17 Indholdsfortegnelse

§ 17.1 Uddannelsesforhold 61

Stk. 1.1 Læremesterens forpligtelser 61

Stk. 1.2 Elektrikernes medvirken 61

Stk. 1.3 Frihed til fagligt arbejde 61

Stk. 1.4 Støtte til fritidsuddannelse 61

§ 17.2 Teknisk skole 61

Stk. 2.1 Regler for skoleophold 61

Stk. 2.2 Hjemmeforberedelse 61

Stk. 2.3 Kostskole 62

§ 17.3 Befordringsgodtgørelse for lærlinge under skoleophold 62

Stk. 3.1 Afstand – skolevej 62

Stk. 3.2 Betingelse for befordringsgodtgørelse 62

Stk. 3.3 Betingelse for befordringsmiddel 62

Stk. 3.4 Offentlig befordring 62

Stk. 3.5 Eget befordringsmiddel 62

Stk. 3.6 Indkvarterede lærlinge 63

Stk. 3.7 Flere undervisningsafdelinger 63

Stk. 3.8 Forudsætning for udbetaling 63

Stk. 3.9 Behandling af uoverensstemmelser 63

§ 17.4 Arbejdstid 63

Stk. 4.1 Den normale arbejdstid 63

Stk. 4.2 Forskudt arbejdstid 63

Stk. 4.3 Fleksibel arbejdstid 63

Stk. 4.4 Overarbejde 64

Stk. 4.5 Udkald 64

§ 17.5 Lønforhold 65

Stk. 5.1 Uddannelseslængde og indplacering i lønperioder 65

Stk. 5.2 Lønforhold for voksenlærlinge, EUV-lærlinge 66

Stk. 5.3 Restlæreforhold / korte uddannelsesaftaler / delaftaler 66

Stk. 5.4 Afkortning af læretiden 67

Stk. 5.5 Forlængelse af læretiden 67

Stk. 5.6 Ændringer i uddannelsesaftalen 67

Stk. 5.7 Aftale om forpraktik 67

Stk. 5.8 Andre uddannelseslignende ansættelsesforhold 67

Stk. 5.9 Fritvalgsordning for lærlinge 68

Stk. 5.10 Pensionsforhold 68

§ 17.6 Sygdom og barsel 71

Stk. 6.1 Betaling ved sygdom 71

Stk. 6.2 Børns sygdom 71

Stk. 6.3 Barsel 71

Stk. 6.4 Børneomsorgsdage 71

§ 17.7 Udearbejde 72

Stk. 7.1 Arbejde uden for virksomheden 72

§ 17.8 Cykler, motorkøretøjer 72

Stk. 8.1 Anvendelse af eget køretøj 72

§ 17.9 Ferieforhold 72

Stk. 9.1 Ferie med løn og ferietillæg 72

Stk. 9.2 Optjening af ferie 73

Stk. 9.3 Antal feriedage 73

Stk. 9.4 Placering af sommer- og restferie 73

Stk. 9.5 Overførsel af ferie 73

Stk. 9.6 Udbetaling af feriegodtgørelse 73

Stk. 9.7 Udbetaling ved ophævelse og udløb af læreforhold 73

§ 17.10 Øvrige fridage 73

Stk. 10.1 Søgnehelligdage, 5. juni og 24. december 73

Stk. 10.2 Feriefridage 74

Stk. 10.3 Session 74

§ 17.11 Værktøj, værnefodtøj 74

Stk. 11.1 Værktøj og værnemidler 74

§ 17.12 Tvistigheder – Forhandlingsregler 74

Stk. 12.1 Regler for behandling af uoverensstemmelser 74

§ 17 Elektrikerlærlinge ‌

1. Uddannelsesforhold

1.1 Læremesterens forpligtelser

Læremesteren skal sørge for, at lærlinge uddannes alsidigt i henhold til gæl- dende uddannelsesregler inden for de arbejdsområder, virksomheden er be- skæftiget med.

Læremesteren kan desuden efter hvert skoleforløb afholde en samtale med lærlingen om uddannelsens forløb. Samtalen kan desuden inkludere valgfri specialefag samt evt. erhvervs- og studierettet påbygning. Samtalen kan tage udgangspunkt i praktikerklæringen.

1.2 Elektrikernes medvirken

Det påhviler elektrikerne at medvirke til lærlingenes faglige uddannelse.

1.3 Frihed til fagligt arbejde

Det anbefales, at lærevirksomheden giver lærlinge frihed til at deltage i lokale uddannelsesudvalg inden for erhvervsuddannelsens rammer.

Frihed skal aftales forud, og der betales ikke løn for fravær til dette arbejde.

1.4 Støtte til fritidsuddannelse

Lærlinge har efter 6 måneders beskæftigelse i samme virksomhed (inkl. even- tuelle skoleophold) ret til at søge om støtte fra El-Branchens Kompetenceud- vikling. Støtten ydes til deltagelse i fritidsuddannelse i samme omfang og på samme vilkår som øvrige medarbejdere under Elektrikeroverenskomsten.

Støtteberettigede fritidsuddannelser fastsættes af bestyrelsen for El-Branchens Kompetenceudviklingsfond.

Lærlinge kan søge støtte til og deltage i støttet fritidsuddannelse så længe ud- dannelsesaftalen er gældende i virksomheden.

2. Teknisk Skole

2.1 Regler for skoleophold

Lærlinge er i den tid, de deltager i skoleophold på teknisk skole, principielt af- givet til skolen i skoleperioden.

Lærlinge har derfor ikke pligt til at arbejde på lærestedet før eller efter den daglige skoletids afslutning og heller ikke på eventuelle enkelte fridage, som skal indhentes gennem ekstraundervisning i den øvrige del af skoleperioden.

Under eventuelle ferier i skoleperioden, for eksempel i forbindelse med jul, på- ske og pinse, har lærlinge, såfremt der arbejdes på lærestedet, pligt til at mø- de der på de hverdage, der måtte indgå i ferien, idet disse dage tillægges un- dervisningstiden.

2.2 Hjemmeforberedelse

Lærlinge bør i de perioder, hvor de deltager i undervisningen på teknisk skole, hjemmeforberede sig til undervisningen, såfremt dette er påkrævet.

2. 3 Kostskole

Når en lærling tager ophold på en kostskole i læretiden, hvor lærlingen er be- rettiget til optagelse på skolehjem*), i henhold til gældende regler om mere end 5 kvarters transporttid hver vej mellem hjem og nærmeste skole, betaler virksomheden udgiften til skolehjemmet.

Forlanger virksomheden, at en lærling under skoleophold skal tage ophold på kostskole, efter reglerne om frit skolevalg*), hvor det ellers var muligt at be- nytte en anden nærmere beliggende skole i henhold til gældende regler, skal virksomheden godtgøre lærlingen forøgede udgifter i alt til skoleophold og be- fordring.

Virksomheden udbetaler nødvendigt forskud forud for skoleopholdets påbegyn- delse.

Hvis en lærling efter eget ønske tager ophold på kostskole, hvor det ellers var muligt at benytte en anden nærmere beliggende skole, i henhold til gældende regler, afholder lærlingen udgifterne til ophold mv. samt befordring. Udgifter, som er afholdt af virksomheden, kan trækkes i lærlingens løn.

Refusion af skolehjemsudgifter betales af AUB – Arbejdsgivernes Uddannelses- bidrag.

*) Reglerne om skolehjem og frit skolevalg følger af Bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009.

3. Befordringsgodtgørelse for lærlinge under skoleophold

3.1 Afstand - skolevej

Virksomheden godtgør lærlingens udgifter ved befordring, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl/indkvarteringssted til skole og tilbage til bopæl/indkvarteringssted.

3.2 Betingelse for befordringsgodtgørelse

Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at lærlingen ikke kunne deltage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved lærlingens bopæl end den skole, hvor den pågældende går.

3.3 Betingelse for befordringsmiddel

Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmidler. Hvis be- nyttelsen af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågældende lærling, kan eget befordringsmiddel anvendes efter aftale med virksomheden.

3.4 Offentlig befordring

Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktiske afholdte udgifter. Befor- dringen skal foretages på en efter de stedlige forhold billigst og mest hen- sigtsmæssig måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnements- kort, klippekort o.l.

3.5 Eget befordringsmiddel

Anvendes eget befordringsmiddel ydes en befordringsgodtgørelse i henhold til den til enhver tid gældende sats* p.t. kr. 0,97 pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover.

* Xxxxxx følger den af Undervisningsministeriet fastsatte sats for beskæftigede deltagere i arbejdsmarkeds- uddannelser.

3.6 Indkvarterede lærlinge

Til indkvarterede lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bo- pæl i forbindelse med weekend, påske- og juleferie, såfremt afstandsbetingel- sen i denne §’s stk. 3.1 er opfyldt.

Bestemmelserne i denne §’s stk. 3.2 og 3.3 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter dette punkt.

3.7 Flere undervisningsafdelinger

Er befordring mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betingelserne til afstand i denne

§’s stk. 3.1.

3.8 Forudsætning for udbetaling

Udbetaling af befordringsgodtgørelse under skoleophold forudsætter, at der i henhold til Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ydes refusion til hel eller delvis dækning af de af virksomhederne afholdte udgifter.

3.9 Behandling af uoverensstemmelser

Uoverensstemmelser om befordringsgodtgørelse under skoleophold for lærlinge kan fagretligt behandles i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 20.

4. Arbejdstid

4.1 Den normale arbejdstid

Lærlinges normale arbejdstid er den samme som den, der er fastsat for elek- trikerne.

4.2 Forskudt arbejdstid

Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan tilsiges til at arbejde på forskudt tid efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som udlærte elektrikere.

Pr. 1. marts 2017 betales tillæg pr. time kr. 31,80

Pr. 1. marts 2018 betales tillæg pr. time.................................. kr. 32,30

Pr. 1. marts 2019 betales tillæg pr. time ................................. kr. 32,85

Det forudsættes, at en lærlings arbejde på forskudt tid finder sted sammen med en udlært elektriker, evt. arbejdsgiveren.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

4.3 Fleksibel arbejdstid

Lærlinge kan tilsiges til at arbejde på fleksibel arbejdstid efter samme retnings- linjer og i samme udstrækning som udlærte elektrikere.

Placeres arbejdstiden eller dele heraf uden for den normale daglige arbejdstid (kl. 6 og kl. 18) betales et tillæg pr. time for disse timer.

Pr. 1. marts 2017 betales tillæg pr. time ................................. kr. 31,80

Pr. 1. marts 2018 betales tillæg pr. time kr. 32,30

Pr. 1. marts 2019 betales tillæg pr. time ................................. kr. 32,85

Placeres arbejdstiden eller dele heraf på lørdage efter kl. 13, søndags- eller søgnehelligdagsdøgn betales et tillæg pr. time for disse timer.

Pr. 1. marts 2017 betales tillæg pr. time ................................. kr. 54,15

Pr. 1. marts 2018 betales tillæg pr. time.................................. kr. 55,00

Pr. 1. marts 2019 betales tillæg pr. time ................................. kr. 55,90

For lærlinge under 18 år kan den normale daglige arbejdstid, tilrettelagt som fleksibel arbejdstid, ikke overstige 8 timer pr. dag og 40 timer pr. uge.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

4.4 Overarbejde

Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan tilsiges til at udføre overarbejde efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som udlærte elektrikere.

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale dag- lige arbejdstid, betales følgende tillæg pr. overtime:

Pr. 1. marts 2017 betales tillæg pr. overtime:

Første og anden klokketime efter normal arbejdstid ................. kr. 52.75 Alle overtimer derudover ...................................................... kr. 84,25

Pr. 1. marts 2018 betales tillæg pr. overtime:

Første og anden klokketime efter normal arbejdstid ................. kr. 53,55 Alle overtimer derudover ...................................................... kr. 85,55

Pr. 1. marts 2019 betales tillæg pr. overtime:

Første og anden klokketime efter normal arbejdstid ................. kr. 54,45 Alle overtimer derudover ...................................................... kr. 86,95

Ved opgørelse af betaling for overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgåede tid, ligesom også forsømt tid af den normale ugentlige arbejdstid fradrages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted af en lærlingen utilregnelig grund, som rettidigt er anmeldt til virksomheden og god- kendt af denne.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

4.5 Udkald

Hvis en lærling – inden for de sidste 2 år af vedkommendes uddannelsestid – i virksomheden tilkaldes fra hjemmet uden for normal arbejdstid, betales et ud- rykningstillæg.

Pr. 1. marts 2017 betales tillæg pr. udkald .............................. kr. 84,25

Pr. 1. marts 2018 betales tillæg pr. udkald .............................. kr. 85,55

Pr. 1. marts 2019 betales tillæg pr. udkald .............................. kr. 86,95

Tilkaldelse forud for de sidste 2 år kan ikke finde sted. Herudover betales den medgåede tid som overtid.

Lærlinge kan ikke indgå i rådighedsvagt.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

5. Lønforhold

5.1 Uddannelseslængde og indplacering i lønperioder

Elektriker 1: 4 årig uddannelse med 4 moduler (tidl. Specialer: Installations- teknik og Bygningsautomatik). Hvis lærlingen tidligere har gennemført grund- forløbet (GF2) forud for læretidens start, afkortes uddannelsen til 3½ år, og lærlingen indplaceres på sats 1 de første 6 måneder. Derefter sker indplacerin- gen i et helt år på satserne 2, 3 og 4. Hvor grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 i et helt år, for deref- ter at blive indplaceret 1 år på de øvrige satser (2-4).

Elektriker 2: 4½ årig uddannelse med 5 moduler (tidl. Specialer: Styrings- og reguleringsteknik og Kommunikationsteknik). Hvis lærlingen tidligere har gen- nemført grundforløbet (GF2) forud for læretidens start, afkortes uddannelsen til 4 år, og lærlingen indplaceres på sats 1 de første 6 måneder. Derefter sker indplaceringen i et helt år på satserne 2, 3, 4 og 6 måneder på sats 5. Hvor grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlin- gen på sats 1 i et helt år, for derefter at blive indplaceret 1 år på de øvrige sat- ser (2-4) og de sidste 6 måneder på sats 5.

Talentelektriker: Uddannelsesspecialet talentelektriker aftales mellem lærling og virksomhed ud fra lærlingens interesser, evner og virksomhedens uddan- nelsesmuligheder. Specialet vælges som hovedregel 1 måned efter gennemfø- relse af hovedforløb 1, H1. Uddannelsen er en 5-moduluddannelse, hvorfor den lønmæssige indplacering sker på samme måde som Elektriker 2.

EUX-elektriker: 5-årig uddannelse. Hvis lærlingen tidligere har gennemført EUX-grundforløbet forud for læretidens start, afkortes uddannelsen til 4 år, og lærlingen indplaceres på sats 1 de første 6 måneder. Derefter sker indplacerin- gen i et helt år på satserne 2, 3, 4 og 6 måneder på sats 5. Hvor EUX- grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlin- gen på sats 1 i 1½ år for derefter at blive indplaceret 1 år på satserne 2-4 og de sidste 6 måneder på sats 5.

Elektrikeruddannelse for studenter: Varighed på grundforløbet for studen- ter (GF2), varierer alt efter hvilken studentereksamen lærlingen har. Uddan- nelsesvarighed på hovedforløbet er 3 år med 4 moduler (Elektriker 1), eller 3,5

år med 5 moduler (elektriker 2).

Hvis lærlingen tidligere har gennemført studentergrundforløbet (GF2) forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 2 det første år. Derefter sker indplaceringen i et helt år på satserne 3 og 4. På samme måde for lærlinge med 5 moduler (Elektriker 2), dog indplaceres lærlingen de sidste 6 måneder på sats 5.

Hvor grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 i den del af læretiden, som ligger uden for den angivne tid for hovedforløbet.

Installationsmontør: 2½ årig uddannelse (tidl. el-montør). Hvis lærlingen tidligere har gennemført grundforløbet (GF2) forud for læretidens start, afkor- tes uddannelsen til 2 år, og lærlingen indplaceres på sats 1 de første 6 måne- der. Derefter sker indplaceringen i et helt år på sats 2 og de sidste 6 måneder på sats 3. Hvor grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 i et helt år for derefter at blive indplaceret 1 år på sats 2 og de sidste 6 måneder på sats 3.

Mindstebetalingen udgør pr. time:

Sats	Lønperioder	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
1	0 – 1 år*)	62,00 kr.	63,05 kr.	64,10 kr.
2	1 – 2 år	70,80 kr.	72,00 kr.	73,20 kr.
3	2 – 3 år	84,05 kr.	85,50 kr.	86,95 kr.
4	3 – 4 år	100,45 kr.	102,15 kr.	103,85 kr.
5	Over 4 år	116,20 kr.	118,15 kr.	120,20 kr.

NB: Ikrafttrædelsestidspunkt – se bilag 15.

Såfremt lærlingens tidligere uddannelse/beskæftigelse giver mulighed for af- kortning af læretiden (merit) henvises til punkt 5.3 og 5.4.

5.2 Lønforhold for voksenlærlinge, EUV-lærlinge

Ved voksenlærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år. Voksenlærlinge er under uddannelsesforløbet omfattet af Elektri- keroverenskomstens § 17, herunder også andre løndele.

Timelønnen for voksenlærlinge i hele uddannelsesperioden, udgør mindstebe- talingen for ikke-faglærte medarbejdere i el-faget.

Pr. 1. marts 2017 kr. 115,65

Pr. 1. marts 2018 ............................................................... kr. 117,65

Pr. 1. marts 2019 .............................................................. kr. 119,65

Ovennævnte timeløn er betinget af, at virksomheden helt eller delvist får til- skud, efter Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om tilskud til virksom- heder, der indgår uddannelsesaftale med voksne samt forhøjet lønrefusion un- der skoleophold fra AUB, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

5.3 Restlæreforhold/korte uddannelsesaftaler/delaftaler

Har lærlingen tidligere gennemført en del af uddannelsen, indplaceres lærlin- gen på den lønsats, der passer til den resterende læretid.

Metode: Ved tvivl om indplacering vil dette kunne beregnes ved at tage ud- gangspunkt i læretidens afslutningsdato. Herudover må det afklares, hvor langt lærlingen er nået i forløbet, og om det f.eks. er en 4- eller 4½-årig uddannel- se. Dette sker ved kontakt til lærlingens skole.

Eksempel 1: Hvis lærlingen tidligere har gennemført grundforløb, f.eks. GF2, og en kort uddannelsesaftale på 1 år, vil lærlingen skulle indplaceres på sats 2 de første 6 måneder for derefter at blive aflønnet på de efterfølgende satser. Hvis lærlingen tillige har haft en delaftale på eksempelvis 3 måneder ud over sin korte uddannelsesaftale på 1 år, indplaceres lærlingen på sats 2 i 3 måne- der for derefter at blive aflønnet på de efterfølgende satser.

Eksempel 2: En lærling der mangler 2 år, 9 måneder og 20 dage af sin elektri- ker 2-uddannelse, skal de sidste 6 måneder indplaceres på sats 5 og de forud- gående 12 måneder på sats 4 og yderligere 12 måneder på sats 3 og de første 3 måneder og 20 dage på sats 2.

5.4 Afkortning af læretiden

Hvor en tidligere indgået uddannelsesaftale bliver afkortet, afkortes betalingen med de sidste lønsatser for det aktuelle speciale, svarende til den afkortede læretid.

Hvor en uddannelsesaftale indgås med kortere læretid på grund af lærlingens tidligere uddannelse eller beskæftigelse, afkortes betalingen med de første løn- satser for den aktuelle uddannelse, svarende til den kortere læretid.

5.5 Forlængelse af læretiden

Forlænges læretiden på grund af sygdom i henhold til Lov om Erhvervsuddan- nelse § 58 eller af andre årsager, aflønnes lærlingen i den forlængede læretid med den for det pågældende uddannelsesspeciales sidste lønperiode gældende løn.

5.6 Ændringer i uddannelsesaftalen

Ved ændringer af de i uddannelsesaftalen nævnte datoer for uddannelsestidens forløb i forbindelse med denne §’s stk. 12.1 kan tilbageregulering af lærefor- holdets startdato foretages.

5.7 Aftale om forpraktik

Mellem parterne er der indgået aftale om forpraktik for unge under 18 år på samme vilkår som lærlinge, bortset fra denne §’s stk. 5 (lønforhold), stk. 9 (ferieforhold) og stk. 12 (tvistigheder).

Lønsatsen under forpraktik er aftalt til:

Pr. 1. marts 2017 pr. time kr. 66,60

Pr. 1. marts 2018 pr. time .................................................... kr. 67,75

Pr. 1. marts 2019 pr. time .................................................... kr. 68,90

Derudover henvises til bilag 19 – Aftale om forpraktik i El-branchen, der skal benyttes og indsendes til EVU for registrering.

5.8 Andre uddannelseslignende ansættelsesforhold

5.8.1 EGU

EGU, Erhvervsgrunduddannelse:

Elever i praktik under erhvervsgrunduddannelsen aflønnes med minimumssat- serne for 1. og 2. årslærlinge, stk. 5.1. For så vidt angår alle andre løndele gælder reglerne i § 17 også for EGU-elever, bortset fra stk. 9 (ferieforhold) og

stk. 12 (tvistigheder). Feriepenge optjenes efter reglerne i Elektrikeroverens- komstens § 16 og tvistigheder behandles efter § 20.

5.8.2 IGU

IGU, Integrationsgrunduddannelse

Elever i praktik under integrationsgrunduddannelsen aflønnes med minimums- satserne for 1. og 2. årslærlinge, stk. 5.1.

Øvrige satser og bestemmelser følger elektrikeroverenskomstens bestemmel- ser for svende. Tvistigheder behandles efter § 20.

5.9 Fritvalgsordning for lærlinge

Lærlinge opsparer af den ferieberettigede løn på en fritvalgskonto

Pr. 1. marts 2017 2,95 %

Pr. 1. marts 2018 3,65 %

Pr. 1. marts 2019 4,25 %

Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse af fritvalgsopsparingen, idet feriegodt- gørelse er indeholdt heri.

Det opsparede beløb på kontoen udbetales hvert år med sidste lønudbetaling i optjeningsåret. Lærlinge, der er omfattet af arbejdsmarkedspension, jf. denne

§’s stk. 5.10, kan inden den 30. november fremsætte ønske om, at det opspa- rede beløb – eller en del deraf – i stedet for udbetaling indbetales som et eks- traordinært pensionsbidrag.

Der kan ved afholdelse af børneomsorgsdage udbetales et beløb fra fritvalgs- kontoen, såfremt lærlingen ønsker det. Udbetalingen kan dog aldrig overstige det opsparede beløb.

Ved uddannelsesaftalens udløb udbetales det opsparede beløb ved den næst- følgende lønudbetaling.

NB: Ikrafttrædelsestidspunktet – se bilag 15.

5.10. Pensionsforhold

5.10.1 Pension – Gældende indtil 28. februar 2018

Lærlinge, der starter i lære efter det fyldte 20. år.

En lærling, der starter i lære efter det fyldte 20. år, er omfattet af Arbejdsmar- kedspension, AMP, i PensionDanmark.

Alders- og anciennitetskrav

Arbejdsgiveren betaler pension til lærlinge, der er fyldt 20 år, og som i 6 må- neder har arbejdet under Elektrikeroverenskomsten eller i en tilsvarende peri- ode har haft erhvervsarbejde.

Såfremt lærlingen er optaget i denne pensionsordning eller i en tilsvarende overenskomstaftalt arbejdsmarkedspensionsordning i et tidligere ansættelses- forhold, er lærlingen fra første ansættelsesdag berettiget til pensionsbidrag.

Registrering og dokumentation

Arbejdsgiveren skal registrere, hvornår den ansatte lærling har den fornødne anciennitet. Med virkning fra første lønningsperiode herefter, indbetales det overenskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende.

Lærlingen skal om nødvendigt dokumentere ansættelse inden for branchen el- ler tidligere ansættelser. Dokumentationen kan have form af lønsedler eller erklæringer fra tidligere arbejdsgivere.

Såfremt lærlingen kan fremlægge sådan dokumentation, skal arbejdsgiveren indbetale det overenskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende med virkning fra ansættelsestidspunktet, eller senest når den fornødne anciennitet er optjent.

Lærlinge, der starter i lære før det fyldte 20. år.

En lærling, der indgår en uddannelsesaftale forud for det fyldte 20. år, er ikke omfattet af pensionsordningen i uddannelsesaftalens løbetid.

Pensionsbidrag

Pensionsbidraget er fastsat som en procentdel af den A-skattepligtige lønind- komst. Arbejdsgiveren skal betale 2/3, og lærlingen skal selv betale 1/3 af bi- draget.

Arbejdsgiveren skal tilbageholde lærlingens eget bidrag og indbetale det sam- lede pensionsbidrag til PensionDanmark én gang hver måned, senest den 10. i efterfølgende måned.

Den enkelte har mulighed for at forhøje eget pensionsbidrag.

Bidraget udgør:

Arbejdsgiverbidraget 8,0 %

Arbejdstagerbidraget 4,0 %

Det samlede bidrag udgør 12,0 %

Ny 5.10.1 Pension - Gældende fra 1. marts 2018 Pension til lærlinge der er fyldt 20 år

Lærlinge er omfattet af arbejdsmarkedspension, AMP, i PensionDanmark, når de fylder 20 år.

Lærlinge, der starter i lære før det fyldte 20. år.

Lærlinge, der indgår en uddannelsesaftale forud for det fyldte 20. år, vil, indtil de fylder 20 år være omfattet af de allerede eksisterende forsikringsordninger i overenskomsten, jf. stk. 5.10.2.

Alders- og anciennitetskrav

Arbejdsgiveren betaler pension til lærlinge, der er fyldt 20 år, og som i 6 må- neder har arbejdet under Elektrikeroverenskomsten eller i en tilsvarende peri- ode har haft erhvervsarbejde. Anciennitet opnået før det fyldte 20. år medreg- nes.

Såfremt lærlingen er optaget i denne pensionsordning eller i en tilsvarende overenskomstaftalt arbejdsmarkedspensionsordning i et tidligere ansættelses-

forhold, er lærlingen fra første ansættelsesdag berettiget til pensionsbidrag, såfremt lærlingen er fyldt 20 år.

Registrering og dokumentation

Lærlingen skal om nødvendigt dokumentere ansættelse inden for branchen el- ler tidligere ansættelser. Dokumentationen kan have form af lønsedler eller erklæringer fra tidligere arbejdsgivere.

Pensionsbidrag

Pensionsbidraget er fastsat som en procentdel af den A-skattepligtige lønind- komst. Arbejdsgiveren skal betale 2/3, og lærlingen skal selv betale 1/3 af bi- draget.

Arbejdsgiveren skal tilbageholde lærlingens eget bidrag og indbetale det sam- lede pensionsbidrag til Pension Danmark én gang hver måned, senest den 10. i efterfølgende måned.

Den enkelte har mulighed for at forhøje eget pensionsbidrag.

Bidraget udgør:

Arbejdsgiverbidraget 8,0 %

Arbejdstagerbidraget 4,0 %

Det samlede bidrag udgør 12,0 %

5.10.2 Forsikringsydelser til lærlinge

Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning har krav på forsikringsdækning hos PensionDanmark inde- holdende følgende forsikringsydelser:

Sundhedsordning Invalidesum på 100.000 kr.

Forsikring ved kritisk sygdom på 100.000 kr. Dødsfaldssum på 100.000 kr.

TEKNIQ indestår for finansiering af ordningen, ligesom ydelserne følger Pen- sionDanmarks vilkår, jf. bilag 20.

5.10.3 ATP

Lærlinge er omfattet af ATP-loven.

6. Sygdom og barsel

6.1 Betaling ved sygdom

Betalingen for sygedage, der kan kræves dokumenteret ved lægeattest - uden udgift for lærlingen - eller på anden med virksomheden aftalt måde, er de i denne §’s stk. 5 (lønforhold).

6.2 Børns sygdom

Lærlinge kan, når det er nødvendigt, få fri til pasning af syge hjemmeværende børn/barn under 14 år.

Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første hele sygedag.

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af lærlingens arbejdsdag, og lærlingen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

Der ydes betaling svarende til lærlingens sygdomsbetaling pr. time under for- udsætning af, at den dokumentation, virksomheden kræver, foreligger.

Fravær på grund af barns sygdom regnes som lærlingens eget sygefravær ved forlængelse af uddannelsestiden, i henhold til Lov om Erhvervsuddannelse § 58.

Ændringerne træder i kraft 1. maj 2017 og har virkning for børns sygdom, der opstår fra og med den 1. maj 2017.

Frihed ved barns hospitalsindlæggelse

Til lærlinge indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år. Det er en forud- sætning, at sådanne medarbejdere har mindst 9 måneders anciennitet i virk- somheden.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Lærlingen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggel- sen.

Betaling svarende til den pågældende lærlings personlige timeløn, jf. stk. 5.

Såfremt virksomheden ikke er berettiget til refusion fra medarbejderens hjem- kommune, kan TEKNIQ beslutte at refundere virksomhedens udgift.

Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2017.

6.3 Barsel

Lærlinge er ved graviditet, barsel, fædre- samt forældreorlov omfattet af gæl- dende Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

6.4 Børneomsorgsdage

Lærlinge med mindst 9 måneders anciennitet, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Lærlinge kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men lærlingen kan få udbetalt et be- løb fra sin fritvalgskonto, jf. § 17.5.9, i det omfang der er dækning på kontoen.

7. Udearbejde

7.1 Arbejde uden for virksomheden

Med virksomhedens hjemsted (faste adresse) som udgangspunkt ved bereg- ning af udearbejde gælder følgende:

I afstand til arbejdspladsen indtil og med 14 km i luftlinje fra virksomheden betales ikke rejsetid og transportudgifter, når lærlingene efter aftale skal møde på arbejdspladsen til den i virksomheden fastsatte arbejdstids begyndelse.

Hvor geografiske forhold bevirker, at den nærmeste vej fra virksomheden til arbejdsstedet forøges med mere end 2 km i forhold til luftlinjen, måles afstan- den ad nærmest farbare vej mellem virksomheden og arbejdsstedet.

Ved tilkaldelse fra arbejdspladsen - til virksomhedens hjemsted eller anden arbejdsplads - skal medgået tid og transport betales af virksomheden. Når af- standen fra virksomheden til arbejdspladsen er mere end 14 km i luftlinje, skal rejsetid og transportudgifter (uanset lærlingens bopæl) betales af virksomhe- den - i alle tilfælde regnet fra virksomhedens adresse til arbejdsstedet og ad den for virksomheden billigste rute med godtgørelse for offentlige transport- midler og med en betaling for rejsetiden.

I de sidste 3 halvår af uddannelsestiden pr. time kr. 28,80 I den forudgående del af uddannelsestiden pr. time kr. 17,80

8. Cykler, motorkøretøj

8.1 Anvendelse af eget køretøj

De i § 14, stk. 6 (virksomhedens køretøj, 8 og 9 nævnte bestemmelser er også gældende for lærlinge.

Hvor lærlinge efter aftale med virksomheden anvender egne cykler, og der for virksomheden er truffet aftale med elektrikerne om cykelgodtgørelse, gælder denne aftale også for lærlinge, medmindre virksomheden påtager sig vedlige- holdelsen af cyklerne.

9. Ferieforhold

9.1 Ferie med løn og ferietillæg

Læreforhold er omfattet af ferieloven, således at der for ferie betales løn i hen- hold til denne §’s stk. 5 (Lønforhold).

Endvidere betales et ferietillæg på 1 pct. af den løn, der er indtjent i det fore- gående optjeningsår, jf. bestemmelserne i ferielovens kapitel 4 og overens- komstens § 16,4.

9.2 Optjening af ferie

Ferien udgør 2,08 dag for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår (optje- ningsår). Ved beskæftigelse af kortere varighed end 1 måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til beskæftigelsens længde.

9.3 Antal feriedage

Lærlinge har ret til betalt ferie i 5 uger svarende til 25 feriedage i det første og andet hele ferieår efter, at læreforholdet er påbegyndt. Virksomheden betaler løn under ferien i det omfang, lærlingen ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. Ferieåret udgør perioden fra 1. maj til 30. april.

Er læreforholdet påbegyndt inden 1. juli i et ferieår, har lærlingen en tilsvaren- de ret til betalt ferie i 5 uger svarende til 25 feriedage i dette ferieår.

Er læreforholdet påbegyndt 1. juli eller senere, har lærlingen, i forbindelse med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden 1. oktober og 30. april, ret til betalt ferie i højst 1 uge svarende til 5 feriedage i dette ferieår.

9.4 Placering af sommer- og restferie

Af ferien skal mindst 15 dage gives og holdes i sammenhæng i tiden mellem 1. maj og 30. september (ferieperioden) så vidt muligt i forbindelse med 4 søn- dage, men kan i øvrigt placeres uden for denne periode efter aftale mellem lærlingen og virksomheden.

9.5 Overførsel af ferie

Ved aftale mellem lærling og virksomheden kan overførsel af optjent ferie til efterfølgende ferieår ske efter reglerne i overenskomstens § 16.3.

9.6 Udbetaling af feriegodtgørelse

I henhold til ferielovens § 34a og b, kan dele af optjent feriegodtgørelse/-tillæg i særlige tilfælde udbetales til lærlingen.

9.7 Udbetaling ved ophævelse og udløb af læreforhold

Ved ophævelse eller normalt udløb af et læreforhold får lærlinge feriegodtgø- relse beregnet efter reglerne i ferielovens kapitel 4 og feriekort udstedes, jf. reglerne i overenskomstens § 16.

Feriegodtgørelse i henhold til nærværende stk. 7 udgør 12½ pct. minus evt. for meget udbetalt ferietillæg, jf. overenskomstens § 16.4.2. Der skal ikke bereg- nes feriegodtgørelse af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, jf. be- stemmelserne i ferielovens kapitel 4.

10. Øvrige fridage

10.1 Søgnehelligdage, 5. juni og 24. december

1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag) er hele fridage for lærlinge.

Betalingen for søgnehelligdage, 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. decem- ber (juleaftensdag) er - såfremt disse falder på en arbejdsdag - den i denne §’s stk. 5 (lønforhold) anførte.

Der ydes ikke betaling for søgnehelligdage, som falder på dage, hvor der nor- malt ikke arbejdes i virksomheden, og som derfor ikke giver anledning til af- kortning af den normale løn i den pågældende uge.

10.2 Feriefridage

Lærlinge har ret til feriefridage i samme udstrækning som udlærte elektrikere, jf. § 15, fra det første hele ferieår, efter læreforholdet er påbegyndt. Der ydes betaling med lærlingens sædvanlige timebetaling som anført i denne §’s stk. 5 (lønforhold).

Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, udbetaler virksomheden kompensation svarende til aktuel lærlingeløn under sygdom, pr. ubrugt ferie- fridag beregnet som 7,4 timer pr. dag. Kompensationen udbetales inden 4 uger efter ferieårets udløb. Ved manglende rettidig udbetaling af kompensation kan bod ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 5 dage efter, at der på et møde mellem organisationerne er givet pålæg om udbetaling af beløbet, medmindre der foreligger gentagne påtaler om brud på denne bestemmelse.

Ved uddannelsesaftalens udløb udbetales sædvanlig løn, svarende til lærlin- gens sygelønsbetaling, for ikke afholdte feriefridage, idet en feriefridag udgør 7,4 timer pr. dag. Antallet af feriefridagene ved fratræden beregnes forholds- mæssigt i forhold til beskæftigelsen i kalenderåret.

10.3 Session

Virksomheden giver lærlingen den fornødne frihed til at deltage i session. Lær- lingen har pligt til straks ved indkaldelsen til session at meddele virksomheden, hvornår sessionen finder sted. Betalingen for den hertil medgåede tid, som skal begrænses til et minimum, er den i denne §’s stk. 5 (lønforhold) anførte.

11. Værktøj, værnefodtøj

11.1 Værktøj og værnemidler

De i § 18 nævnte bestemmelser er også gældende for lærlinge.

12. Tvistigheder – Forhandlingsregler

12.1 Regler for behandling af uoverensstemmelser

TEKNIQ og Dansk El-Forbund er enige om, at tvistigheder mellem lærling og virksomhed om uddannelsesforhold eller bestemmelser for lærlinge i øvrigt, som indbringes af lærling eller virksomhed eller forelægges af elektrikerfagets faglige udvalg, bør søges løst ved organisationernes medvirken, forinden sagen evt. rejses i Tvistighedsnævnet, jf. Erhvervsuddannelsesloven og bekendtgø- relse om Tvistighedsnævnet.

Sagen behandles mellem organisationerne, evt. ved et møde mellem parterne i læreforholdet og repræsentanter for organisationerne.

Xxxxx Xxxxxxxxxxxx x

§ 18 Værktøj, værnefodtøj ‌

1.

Virksomheden har pligt til at stille fornødent værktøj til rådighed, og værktøjet skal være i god stand. Elektrikerne skal værne om det udleverede værktøj og drage omsorg for dets vedligeholdelse, herunder sørge for, at skadet værktøj om fornødent hjemsendes til reparation. Virksomhederne vil udlevere værk- tøjstasker til håndværktøj til elektrikerne ved reparationsarbejde.

2.

Virksomheden udleverer værnefodtøj – sikkerhedssko eller sikkerhedstræsko – til elektrikere og lærlinge og afholder de hermed forbundne udgifter. Elektrike- re og lærlinge skal værne om fodtøjet og sørge for normal renholdelse og ved- ligeholdelse. Reparation betales af virksomheden efter forud truffet aftale.

Hvor der er risiko for fodskader, jf. Bekendtgørelse om brug af personlige vær- nemidler af 15. december 2010, er de ansatte forpligtede til at anvende det udleverede værnefodtøj.

Fornyelse af nedslidt eller ødelagt værnefodtøj, der ikke længere opfylder sit formål, skal aftales med virksomheden. Nedslidt eller ødelagt fodtøj skal afle- veres til virksomheden og destrueres.

Værnefodtøj i henhold til nærværende aftale skal ikke afleveres ved afgang fra virksomheden, men forudsættes medtaget til brug i nyt ansættelsesforhold.

I de første 3 måneder af et ansættelsesforhold er virksomheden ikke forpligtet til at udlevere værnefodtøj, medmindre det følger af ovenstående bekendtgø- relse om anvendelse af værnefodtøj, hvor der er risiko for fodskader.

§ 18a

§ 18a Nyoptagne virksomheder ‌

1.

Virksomheder, som ved deres optagelse i TEKNIQ har overenskomst med Dansk El-Forbund, hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes, uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst, af Elektrikeroverenskomsten fra tidspunktet, hvor tilpasningsforhandlingerne er afsluttet, jf. stk. 2.

2.

Der kan snarest efter virksomhedens optagelse i TEKNIQ optages tilpasnings- forhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed. Tilpas- ningsforhandlingerne skal være afsluttet senest 2 måneder efter det tidspunkt, TEKNIQ har meddelt Dansk El-Forbund om medlemsoptagelsen.

Lokalaftaler – der indgås i forbindelse med tilpasningsforhandlinger – vil efter den hidtidige overenskomsts udløb være omfattet af § 5 i Elektrikeroverens- komsten.

Øvrige lokalaftaler vil fra start være omfattet af § 5 i Elektrikeroverenskom- sten.

Såfremt der ikke af overenskomstparterne tages initiativ til tilpasningsforhand- linger, vil Elektrikeroverenskomsten fra tidsfristens udløb være gældende i sin helhed.

3.

Virksomheder, som ved deres optagelse i TEKNIQ ingen overenskomst eller lokalaftale har med Dansk El-Forbund, omfattes af Elektrikeroverenskomsten fra optagelsestidspunktet, jf. dog de særlige regler om pensionsbestemmelser.

4. Pensionsoptrapning

Nyoptagne medlemmer af TEKNIQ, der forinden indmeldelsen i TEKNIQ ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområ- det for Elektrikeroverenskomsten, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til Pensi- onDanmark skal fastsættes således:

Senest fra tidspunktet for TEKNIQs meddelelse til Dansk El-Forbund om virk- somhedens optagelse i TEKNIQ, skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmod- tagerbidraget udgøre mindst 25 pct. af de overenskomstmæssige bidrag – se § 9.

Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 50 pct. af de overenskomst- mæssige bidrag.

Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 75 pct. af de overenskomst- mæssigt bidrag.

Senest efter 3 år skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.

Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes indenfor perioden, skal virk- somhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.

§ 18a

Ordningen skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund efter begæring fra TEKNIQ, eventuelt i forbindelse med til- pasningsforhandlinger.

Såfremt der i virksomheden i forvejen findes en firmapensionsordning, ned- trappes denne i samme takt som PensionDanmark-pensionen indføres.

Det skal fremgå af ansættelsesblanketten, at pensionsbetalingen er omfattet af en optrapningsordning.

5. Bidrag til fritvalgsordningen, optrapning

Nyoptagne medlemmer af TEKNIQ kan kræve, at bidraget til fritvalgsordnin- gen, jf. § 15, stk. 1 fastsættes således:

Senest fra tidspunktet for TEKNIQs-meddelelse til Dansk El-Forbund om virk- somhedens optagelse i TEKNIQ skal virksomheden indbetale 25 pct. af det overenskomstmæssige bidrag som fastsat i § 15, stk. 1.

Senest 1 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 50 pct. af det overens- komstmæssige bidrag.

Senest 2 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 75 pct. af det overens- komstmæssige bidrag.

Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.

Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den ovenfor nævn- te andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til medar- bejdernes fritvalgsordning.

Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem TEKNIQ og Dansk EL-Forbund efter begæring fra TEKNIQ, eventuelt i forbindel- se med tilpasningsforhandlinger.

§ 19 Indholdsfortegnelse ‌

Samarbejdet 79

Samarbejde og klubber 79

Valg af tillidsrepræsentant 79

Tillidsrepræsentantens virksomhed 70

Tillidsrepræsentantens ophør 79

Lokale kutymemæssige aftaler 80

Ansættelse og beskæftigelsens længde 80

Opsigelse (Funktionærloven) 80

Minimalerstatning (Funktionærloven) 81

Arbejdstagers erstatningspligt ved bortgang (Funktionærloven) 81

Xxxxxxxxxxxxxx 00

Feriefridage/Fritvalgsordning 82

Pension 83

Arbejdstid 83

Overarbejde 83

Rejse- og udearbejde 83

Rådighedsvagt 83

Sygdom 83

Barsel 84

Ferie 84

Projektansættelse 84

Akkordarbejde 84

Værktøj, værnefodtøj 84

Cykler, motorkøretøjer 84

Efter- og videreuddannelse 84

Konfliktregler 84

Lærlingebestemmelser 84

§ 19 Lokalaftale om funktionærlignende ansættelsesforhold ‌

Aftalen indgås som en selvstændig udfyldende lokalaftale, der træder i stedet for den “normale” timelønsoverenskomst mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund.

Aftalen følger visse af funktionærlovens bestemmelser og udvalgte bestemmel- ser fra Elektrikeroverenskomsten. Aftalen gør ikke elektrikerne til funktionæ- rer.

Aftalen skal indgås for hele virksomheden eller for geografisk adskilte afdelin- ger, jf. hidtidig fagretlig praksis.

På tilsvarende vis kan der efter drøftelser med tillidsmanden indgås aftale for selvstændige afdelinger i virksomheden, hvor der beskæftiges mindst 5 elek- trikere. Såfremt aftalen ønskes indgået for afdelinger med mindre end 5 elek- trikere, kan der søges dispensation i organisationerne.

Aftalen omfatter alle, der har været ansat i virksomheden/afdelingen i 12 må- neder. Elektrikere med mindre end 12 måneders anciennitet er ligeledes om- fattet af nærværende lokalaftale, men med opsigelsesvarsel efter Elektriker- overenskomstens § 6, stk. 2.7 og 8.

I virksomheder med mindre end 5 ansatte elektrikere og uden tillidsrepræsen- tant tilstræbes det, at alle er omfattet af en gældende lokalaftale om funktio- nærlignende ansættelsesforhold. Ved ansættelse træffes der individuel aftale, hvorvidt den nyansatte omfattes af lokalaftalen eller Elektrikeroverenskom- stens almindelige bestemmelser.

Aftalen kan af begge parter opsiges med 6 måneders varsel til en måneds ud- gang. Efter varslets udløb gælder Elektrikeroverenskomstens almindelige regler for ansættelsesforholdet.

Spørgsmål om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende an- sættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog kun til et forhandlingsmøde.

Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved afta- ler om ansættelse på funktionærlignende vilkår (bilag 5).

Samarbejdet Samarbejde og klubber

Identisk med afsnittet om Samarbejde og Klubber

Valg af tillidsrepræsentant

Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 1.

Tillidsrepræsentantens virksomhed

Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 2.

Tillidsrepræsentantens ophør

Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 3.

Det forlængede opsigelsesvarsel fraviger funktionærlovens § 2 om, at funktio- næren fratræder ved en måneds udgang, og at dette er til gunst for elektrike- ren.

Lokale kutymemæssige aftaler

Øvrige lokale kutymemæssige aftaler, der ikke følger af nærværende lokalafta- le kan opsiges efter Elektrikeroverenskomstens § 5, stk. 3, 4 og 5.

Ansættelse og beskæftigelsens længde

Ansættelsesblanket – indhold som i Elektrikeroverenskomstens § 6, stk. 1. Be- skæftigelsens længde – varslerne i Funktionærlovens § 2, dog undtaget stk. 4 og 5. Ancienniteten regnes først efter 12 måneders ansættelse, og gælder da fra den 1. i en kalendermåned.

Ved overgang til en sådan lokalaftale om funktionærlignende ansættelse kan den enkelte elektrikers opsigelsesvarsel ikke blive kortere, end det var for den pågældende elektriker i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 6, stk. 2 eller efter individuel månedslønaftale.

Funktionærlovens § 2 (optrykt her).

§ 2. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med neden- stående regler. Det samme gælder ved ophør af en tidsbegrænset arbejdsafta- le før tidspunktet for arbejdsaftalens udløb.

Stk. 2. Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst

1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måne- der efter ansættelsen,

2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Stk. 3. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 1 måned, finder reglen i stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.

Stk. 5. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at ansættelsen er sket på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder, skal opsigelse fra arbejds- giverens side ske med mindst 14 dages varsel.

Stk. 6. Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til op- hør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdsfor- holdet er af rent midlertidig karakter og ikke vedvarer ud over 1 måned eller arbejdsforholdet er på prøve og ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgive- rens side forlænges tilsvarende.

Stk. 7. Opsigelse må ske så betids, at fratræden med det for en ansættelses- periode givne varsel kan ske inden periodens udløb. Opsigelse i henhold til stk. 2, 3 og 6 skal være meddelt skriftligt senest den sidste i den måned, efter hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe. På funktionærens begæring skal ar- bejdsgiveren skriftligt oplyse om årsagen til afskedigelsen.

Stk. 8. Såfremt en funktionær fortsætter i en virksomhed, efter at den har skiftet ejer, skal den tid, funktionæren har haft ansættelse i virksomheden som funktionær før ejerskiftet, medregnes ved beregningen af ansættelsestiden.

Stk. 9. Såfremt der som led i arbejdsaftalen stilles tjenestebolig til rådighed for funktionæren og dennes familie, skal opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side være mindst 3 måneder. Funktionæren er med sin familie berettiget til mod det aftalte vederlag - respektive vederlagsfrit - at bebo tjenesteboligen i indtil 1 måned efter tidspunktet for sin fratræden; samme ret tilkommer fami- lien i tilfælde af funktionærens død. Hvor arbejdsgiveren skønner det nødven- digt af hensyn til virksomhedens tarv, er han dog - mod at afholde de med flytningen forbundne udgifter - berettiget til at kræve familiens bortflytning straks.

Stk. 10. Ovennævnte regler viger for organisationernes varslingsbestemmelser i tilfælde af lovlig varslet arbejdsstandsning.

Minimalerstatning Funktionærlovens § 3 (optrykt her)

Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæren ved afbrydelsen har krav på højst 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2, er arbejds- giveren pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstatning svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller - såfremt han allerede var opsagt - til opsigelsesfristens udløb. Tilsvaren- de gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er 3 måneder eller mindre tilbage af denne ansættelse.

Stk. 2. Har funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af tje- nesteforholdet krav på mere end 3 måneders varsel, bliver erstatningen at fastsætte efter de almindelige erstatningsregler. Tilsvarende gælder, hvis funk- tionæren er tidsbegrænset ansat og der er mere end 3 måneder tilbage af denne ansættelse. Funktionæren har dog mindst krav på en erstatning svaren- de til lønnen indtil fratræden med 3 måneders varsel i overensstemmelse med

§ 2.

Stk. 3. Denne paragrafs bestemmelser kommer også til anvendelse, når funk- tionæren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse fra arbejds- giverens side.

Arbejdstagers erstatningspligt ved bortgang Funktionærlovens § 4 (optrykt her)

Hvis funktionæren uberettiget undlader at tiltræde tjenesten eller forlader den- ne, eller arbejdsgiveren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdel- se af kontrakten fra funktionærens side, har arbejdsgiveren ret til erstatning for det ham derved påførte tab. I tilfælde af ulovlig udeblivelse eller forladen af tjenesten har arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder foreligger, mindst krav på en erstatning svarende til en halv måneds løn.

Lønbestemmelse

Lønnen for den enkelte elektriker aftales i hvert enkelt tilfælde mellem ar- bejdsgiveren og elektrikeren i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 9, stk. 1, 2 og 3.

Lønnen skal give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer og dygtighed. Forhandling og eventuel regulering sker individuelt en gang årligt.

Omregningsfaktor fra månedsløn til timeløn er 160,33 timer, for en fuldtidsan- sat elektriker.

Der sker ikke fradrag i lønnen for helligdage, der falder på elektrikerens nor- male arbejdsdage. Det samme gælder for 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og

24. december (juleaftensdag).

Feriefridage/Fritvalgsordning

Med virkning fra 1. juli 2007 blev der indført en opsparingsordning for funktio- nærlignende ansatte omfattet af Elektrikeroverenskomsten.

Hensigten med opsparingsordningen er at give medarbejderne mulighed for at vælge mellem højere betaling på pension eller løn samt finansiering af feriefri- dage.

Den enkelte medarbejder har i hvert ferieår ret til at holde indtil 5 feriefridage med betaling svarende til sædvanlig løn fra opsparingskontoen i det omfang, der er dækning på kontoen. Optjeningen til kontoen sker løbende i kalender- året.

Feriefridagene placeres efter Ferielovens regler om restferie. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret. Der kan uanset jobskifte ikke afholdes flere feriefridage pr. ferieår end 5.

Såfremt elektrikeren ikke er beskæftiget i virksomheden hele kalenderåret, enten på grund af til- eller fratræden, beregnes feriefridagene forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsen i kalenderåret.

For alle funktionærlignende ansatte omfattet af overenskomsten oprettes der en opsparingskonto, hvortil arbejdsgiveren i forbindelse med hver lønudbeta- ling af den ferieberettigede løn henlægger:

	1. marts 2017	1. marts 2018	1. marts 2019
Feriefridage	2,50%	2,50%	2,50%
Fritvalgsordning:	2,70%	3,40%	4,00%
Samlet opsparing i alt:	5,20%	5,90%	6,50%

Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse af opsparingen, idet feriegodtgørelse er indeholdt heri.

Ved afholdelse af en feriefridag udbetales a conto pr. dag et beløb svarende til en dagløn.

Den enkelte elektrikers konto for feriefridage og fritvalgsordning opgøres, og restbeløbet udbetales hvert år med sidste lønudbetaling i optjeningsåret med mindre den enkelte elektriker inden den 30. november har fremsat ønske om, at restbeløbet - eller en del deraf – i stedet for udbetaling indbetales som et ekstraordinært pensionsbidrag. Heri er indeholdt betaling for feriefridage, der afholdes i perioden frem til 1. maj det efterfølgende år.

Såfremt elektrikeren fratræder eller overgår til ansættelse som timelønnet i samme virksomhed, sker opgørelse og udbetaling af restbeløbet ved først- kommende lønudbetaling.

TEKNIQ indestår for beløbets udbetaling i henhold til feriegarantiordningen.

Pension

Bestemmelse i overensstemmelse med Elektrikeroverenskomstens pensions- regler.

Arbejdstid

Den normale ugentlige effektive arbejdstid er 37 timer. Såfremt arbejdstiden ønskes placeret uden for Elektrikeroverenskomstens normale rammer – for placering af daglig arbejdstid, skal aftale herom træffes lokalt.

Weekendarbejde kan etableres efter Elektrikeroverenskomsten.

Overarbejde

Der er mellem parterne enighed om, at overarbejde bør begrænses mest mu- ligt. Honorering/afspadsering af overarbejde aftales lokalt.

Rejse- og udearbejde

Rejse- og udearbejde organiseres og honoreres efter lokal aftale. Ved rejsear- bejde i udlandet henvises til Elektrikeroverenskomstens § 14a.

Rådighedsvagt

Etablering/honorering af rådighedsvagt aftales lokalt.

Anm.

Implementering af EU-Direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7

Sygdom

Identisk med Funktionærlovens § 5, dog tilføjet bestemmelse om barns syg- dom i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 10, stk. 3.

Funktionærlovens § 5 (optrykt her)

Bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for funk- tionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens over- tagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom.

Stk. 2. Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold be- stemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigel- sens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldighe- den ikke berøres af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsi- gelse er sket.

Stk. 3. Yder arbejdsgiveren funktionæren kost og logi som en del af lønnen, er arbejdsgiveren pligtig til under sygdom at yde funktionæren den fornødne ple- je, så længe han forbliver i arbejdsgiverens hus.

Stk. 4. Under sygdom af mere end 14 dages varighed har arbejdsgiveren ret til - uden udgift for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varighe-

den af funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktio- næren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel.

Barsel

Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 10, stk. 5.

Ferie

Medarbejdere er omfattet af den til enhver tid gældende ferielov samt de fravi- gelser, der fremgår af Elektrikeroverenskomstens § 16 (herefter har elektrike- ren som udgangspunkt ferie med løn).

Når medarbejdere, der modtager løn under ferie, men ikke har optjent løn/feriepenge, er fraværende på grund af ferie, beregnes lønnen ved, at der i medarbejderens månedsløn fradrages et beløb svarende til 1/160,33 af må- nedslønnen ved fuld tid (svarende til 37 timers ugentlig arbejdstid) pr. faktiske fraværstime. Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en anden end 37 timer, f.eks. på skiftehold, ændres forholdstallet tilsvarende.

TEKNIQs feriekortordning benyttes i henhold til overenskomstens § 16, stk. 6.

Projektansættelse

Elektrikere kan ansættes til konkrete afgrænsede projekter med opsigelsesvar- sel efter Elektrikeroverenskomstens § 6, stk. 2.7 og 8, men omfattet af nær- værende lokalaftale i øvrigt. For projektansættelse kan i øvrigt aftales særlige vilkår.

Akkordarbejde

Akkordaftaler og akkordarbejde er omfattet af Elektrikeroverenskomstens §§ 12 og 12a samt de for virksomheden gældende lokalaftaler. Opsigelsesvarsler under akkordarbejde er de for den enkelte medarbejder gældende individuelle varsler.

Værktøj, værnefodtøj

Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 18, stk. 1 og 2.

Cykler, motorkøretøjer

Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 14, stk. 8 og 9.

Efter- og videreuddannelse

Identisk med bestemmelserne i afsnittet om Samarbejde og Klubber samt Elektrikeroverenskomstens § 4.

Konfliktregler

Identisk med Elektrikeroverenskomstens § 20.

Lærlingebestemmelser

Identisk med lærlingebestemmelserne i Elektrikeroverenskomstens § 17.

Forhandlingsregler ‌

§ 20 Regler for behandling af faglig strid ‌

1. Lokale forhandlinger 1.

Såfremt der på en virksomhed inden for TEKNIQ og Dansk El-Forbunds over- enskomstområde opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmelsen snarest søges bilagt ved lokal forhandling mellem parterne på virksomheden.

2.

Arbejdsgiveren skal, hvor elektrikernes repræsentanter udtrykker ønske her- om, meddele disse, hvilke personer der har fuldmagt til på virksomhedens vegne at træffe bindende aftaler med elektrikerne.

3.

Som en forudsætning for, at en uoverensstemmelse kan indbringes til fagretlig behandling under organisationernes medvirken, skal resultatet af den lokale forhandling herom være nedfældet i skriftlig form og underskrevet af begge parter, forinden den lokale forhandling er afsluttet. De af TEKNIQ og Dansk El- Forbund udarbejdede formularer, som af TEKNIQ stilles til rådighed for virk- somhederne, bør anvendes.

2. Mæglingsmøde 1.

Såfremt det ikke ved lokalforhandling lykkes at tilvejebringe enighed, kan de respektive organisationer begære mægling i sagen med bistand af en mæg- lingsmand fra henholdsvis TEKNIQ og Dansk El-Forbund. Kravet om mægling skal være fremsat over for den anden organisation senest 6 uger efter, at lokal forhandling er afsluttet, uden at enighed er opnået.

2.

Det i denne §’s stk. 1.3 forudsatte skriftlige referat skal medfølge den klagende parts indberetning til dennes organisation.

3.

Den organisation, der over for den modstående organisation begærer mægling afholdt, skal samtidig med begæringen angive de forhold, hvorom der er uoverensstemmelse, så vidt muligt gennem fremsendelse af det i denne §’s stk. 2.2 nævnte referat – samt, hvor det er muligt, at oplyse, hvem der på or- ganisationens vegne vil deltage i mæglingen. Den modstående organisation meddeler derefter på tilsvarende måde den klagende organisation navnet på sin repræsentant ved mæglingsmødet.

Tid og sted for mæglingsmødets afholdelse aftales mellem organisationernes kontorer.

4.

For så vidt mæglingsmøde er begæret i medfør af bestemmelserne i overens- komstens § 5 vedrørende opsigelse af lokale aftaler, kutymer eller ordninger, skal begæring om mæglingsmødets afholdelse være den modstående organisa- tion i hænde inden for de i § 5 angivne opsigelsesfrister.

5.

Mæglingsmøde afholdes så vidt muligt på det arbejdssted, hvor uenigheden er opstået.

6.

Mæglingsmødet skal afholdes uden unødig opsættelse og senest den 15. ar- bejdsdag efter den modstående organisations modtagelse af mæglingsbegæ- ringen.

Anm. I sager vedrørende bortvisning henvises til § 20, stk. 6.

7.

Ved mæglingsmødet genoptages forhandlingerne under bistand af organisatio- nernes mæglingsmænd, der herefter ved direkte indbyrdes forhandlinger søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

Hver af organisationerne kan til plenarmøde indkalde de personer, som man anser kan have betydning for sagens belysning. Disse personer har taleret.

8.

Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhandlingsresultatet, under- skriver dette med bindende virkning for parterne på virksomheden og tilstiller hver af disse samt de implicerede organisationer en genpart heraf.

3. Timandsmøde 1.

Opnås der ikke ved mæglingen en løsning af uoverensstemmelsen, er enhver af organisationerne berettiget til at kræve sagen henvist til behandling af et timands-udvalg, bestående af fra 3 - 5 repræsentanter fra TEKNIQ og fra 3 - 5 repræsentanter fra Dansk El-Forbund.

2.

Begæring om afholdelse af timandsmøde skal, såfremt der ikke ved mæg- lingsmødet er truffet anden aftale, være den modstående organisation i hænde senest den 20. arbejdsdag efter mæglingsmødets afholdelse.

3.

Timandsmøderne afholdes i København snarest belejligt og senest den 10. ar- bejdsdag efter begæringens modtagelse. Timandsmøderne kan – hvis TEKNIQ og Dansk El-Forbund er enige om, at det kan have betydning for sagen – af- holdes på arbejdsstedet.

4.

Ved timandsmøderne forelægges sagen for timandsudvalget normalt af mæg- lingsmændene suppleret af repræsentanter for arbejdsgiveren og virksomhe- dens elektrikere, der har pligt til at være repræsenteret ved mødet.

Efter at sagen er fyldestgørende oplyst ved plenarmøde, skal timandsudvalget søge at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

For så vidt der i timandsudvalget opnås enighed om en løsning af uoverens- stemmelsen, er denne løsning bindende for parterne.

5.

Over mødets resultat udarbejdes et referat, der underskrives af organisatio- nernes forhandlingsledere.

Uoverensstemmelser af principiel karakter mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund vedr. overenskomstmæssige aftaler.

4. Organisationsmøde 1.

Uoverensstemmelser mellem TEKNIQ på den ene side og Dansk El-Forbund på

den anden side vedrørende forståelsen af overenskomsten og dermed ligestil- lede aftaler af principiel karakter mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund kan di- rekte forhandles ved organisationsmøder mellem repræsentanter for TEKNIQ og Dansk El-Forbunds ledelser.

2.

Såfremt TEKNIQ eller Dansk El-Forbund skønner, at en lokal uoverensstem- melse af den i denne §’s stk. 4.1 nævnte art har en sådan principiel karakter, at den i sagen trufne afgørelse bør blive umiddelbart afgørende for hele det overenskomstområde, som sagen angår, kan organisationen foreslå, at sagen i stedet for at behandles ved mægling og timandsmøde behandles efter reglerne i denne §. Hvis begæringen ikke kan tiltrædes af den anden part, bliver den at betragte og behandle som en begæring om mægling.

3.

Der optages protokol over organisationsmødets resultat.

4.

Aftaler truffet ved organisationsmøder kan, medmindre andet aftales, tidligst opsiges til udløb sammen med den pågældende overenskomst.

5.

En organisation, der efter 1. juli 2007 agter at gøre organisationsansvar gæl- dende over for den modstående organisation, skal begære sagen behandlet på et organisationsmøde. Sagen skal da behandles, inden sagen domsforhandles for Arbejdsretten.

Hvis den klagende part ikke begærer organisationsmødet afholdt, bortfalder påstanden om organisationsansvar og kan ikke senere rejses på det i sagen omhandlede grundlag.

Parterne kan ad hoc indgå aftale om, at sager med påstand om organisations- ansvar kan behandles i et andet forum. Det er afgørende, at begge parter er repræsenteret på et niveau, der kan tegne de to organisationer.

5. Faglig voldgift 1.

Såfremt der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling er tilvejebragt enighed om en løsning, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne be- stående overenskomst eller aftale, kan den henvises til afgørelse af en faglig voldgiftsret, forudsat, at der mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund er enighed om en sådan fremgangsmåde.

2.

Den organisation, der ønsker et foreliggende, uløst stridsspørgsmål henvist til afgørelse ved voldgift, er forpligtet til at fremsende meddelelsen herom til den modstående organisation, således at meddelelsen er modtaget af denne senest den 15. arbejdsdag efter resultatløs forhandling ved sidste instans i den i hen- hold til denne §’s afsnit 1 - 4 omhandlede fagretlige procedure.

Den modstående organisation er herefter forpligtet til at meddele sin stilling hertil, således at meddelelse herom er den begærende organisation i hænde senest den 15. arbejdsdag efter meddelelsens modtagelse.

3.

Voldgiftsretten består af 5 medlemmer: 1 retsformand og 2 repræsentanter for hver af de stridende parter.

4.

Når enighed foreligger om indbringelse af en sag for en voldgiftsret, udpeger organisationerne deres repræsentanter og udveksler umiddelbart herefter nav- nene på disse.

5.

Organisationerne udpeger derudover i fællesskab en uden for disse stående retsformand. Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en retsfor- mand, skal de snarest anmode Arbejdsretten om at udpege en sådan. I hen- vendelsen herom skal det oplyses, hvilke personer der under forhandlingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag.

6.

Den valgte eller udpegede retsformand, som må erklære sig villig til at påtage sig hvervet, fungerer som rettens formand og leder dens forhandlinger.

7.

Oplyses det, at et medlem af voldgiftsretten er eller under sagens behandling bliver part af den, skal han vige sit sæde og en suppleant indtræde i hans sted.

8.

Retsmøde skal afholdes snarest – dog tidligst den 10. arbejdsdag efter at vold- giftsrettens medlemmer er udpeget. Tidspunktet for mødet fastsættes ved for- handling mellem retsformanden og organisationerne.

9.

Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.

10.

Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og forret- ningsorden, som ikke er afgjort ved nærværende regler. I afstemningen herom deltager formanden, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal.

11.

Opnås der under voteringen ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal retsfor- manden som opmand alene afgøre stridsspørgsmålet i en motiveret kendelse, i hvilken om fornødent også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres.

Opmanden er i sin kendelse begrænset til at træffe en afgørelse, der ligger in- den for de øvrige retsmedlemmers voteringer og i øvrigt inden for de nedlagte påstande.

12.

Opmandens kendelse bør i almindelighed foreligge en uge efter, at sagen er optaget til kendelse, og skal under alle omstændigheder foreligge senest 14 dage efter dette tidspunkt.

13.

Hver af organisationerne har ret til at lade en sekretær overvære ethvert fag- retligt møde foranlediget af organisationerne.

6. Sager om bortvisning

I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejds- dage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmindre andet aftales.

Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmø- det, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.

I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden omberammelse af den faglige voldgift.

Den organisation, der ønsker en sag om bortvisning videreført, skal senest 10 arbejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

7. Arbejdsstandsning 1.

Forinden den i nærværende regler fastslåede behandling af et mellem organi- sationerne eller deres medlemmer opstået stridsspørgsmål har fundet sted, må der ikke fra nogen af siderne foranlediges arbejdsstandsning af nogen art (blo- kade, lockout eller strejke).

2.

Nærværende regler indskrænker ikke de to organisationers eller deres med- lemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at deltage i en lovligt etableret sympatistrejke eller sympatilockout. Det samme gælder retten til så- dan arbejdsstandsning, der omhandles i Regler for behandling af faglig strid (Normen), § 17.

8. Øvrige bestemmelser

1. Omgåelse af overenskomsten

Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksomheder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold (såkaldte ”arme og ben virksomheder”).

Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medar- bejdere til at udføre arbejdet.

Uoverensstemmelser om, hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskom- sten, kan behandles i henhold til de fagretlige regler.

Der er enighed mellem organisationerne om, at disse bestemmelser ikke æn- drer retspraksis på området.

Ved bedømmelsen af om der er tale om en omgåelse af overenskomstens be- stemmelser, indgår det som vejledende elementer, om den selvstændige udø- ver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet, om den selvstændige er ansvar- lig for arbejdets kvalitet, og om den selvstændige er økonomisk ansvarlig og bærer den økonomiske risiko ved arbejdet.

Hvor det er uklart, om der er tale om entrepriseforhold eller lønmodtagerlig- nende forhold, kan Dansk El-Forbund få oplyst navn og CVR-nr. på den/de en- kelte underentreprenører, og om muligt hvilken overenskomst der eventuelt er gældende for underentreprenøren.

Stk. 2. Underentrepriseforhold

Virksomhederne bør altid indføre bestemmelser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de for den enkelte entreprises relevante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som ud- fører arbejdet.

Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse betyder, at ar- bejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overenskomst undgås, idet un- derentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst.

På opfordring fra Dansk El-Forbund oplyses det, om ovenstående betingelse er indført i underentrepriseaftalen. Dansk El-Forbund kan endvidere i det enkelte entrepriseforhold få oplyst navn og CVR-nr. på den/de enkelte underentrepre- nører, og om muligt hvilken overenskomst der eventuelt er gældende for un- derentreprenøren.

Såfremt Dansk El-Forbund konstaterer, at bestemmelsen forsøges omgået, tages dette op i det i punkt 8.4 nævnte udvalg.

Stk.3. Ansættelseskodeks

Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for medarbejder- ne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansæt- telsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med over- enskomsten at betinge et ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.

Stk. 4. Social dumping

Parterne har nedsat et udvalg til løbende at overvåge og drøfte anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft i elbranchen. Der er udarbejdet et kommissorium for udvalget, som sikrer opfølgning på de foranstående bestemmelser (se Bilag 23).

Udvalget skal følge de sager, der behandles efter nærværende aftale, med henblik på en vurdering af, om reglerne opfylder formålet, og udvalget kan derudover tage initiativ til møder, oplysningskampagner eller andre aktiviteter vedrørende udenlandsk arbejdskraft.

Overenskomstparterne anerkender behovet for, at udenlandske virksomheder får en god introduktion til det danske arbejdsmarked og til ”den danske mo- del”. Der er derfor enighed om at tilbyde et fælles informationsmøde til uden- landske virksomheder og deres medarbejdere – gerne inden de påbegynder arbejdet i Danmark.

Hvor det er muligt, kan mødet holdes på pladsen. I modsat fald sørger en af parterne for egnede lokaler.

Denne aftale afskærer dog ikke overenskomstparterne fra at holde møder med hver sin part.

Anm.: Parterne er enige om at revidere Bilag 23 på baggrund af overenskomstfornyelsen.

§ 21 Overenskomstens varighed ‌

1.

Denne overenskomst, der træder i kraft den 1. marts 2017, er bindende for undertegnede organisationer, uanset om disses medlemmer skulle være med- lemmer af nogen anden organisation, indtil den af en af parterne i henhold til de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2020.

2.

Så længe denne overenskomst står ved magt, må ingen af de undertegnede organisationer, eller disses medlemmer, enten enkeltvis eller flere i forening, forsøge på ved noget som helst middel, åbent eller skjult, at modarbejde dens bestemmelser eller fremtvinge nogen forandring deri.

For TEKNIQ For Dansk El-Forbund

Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx

Bilag ‌

Bilag 1 Rammeaftale ‌‌‌

Den månedslønnede elektriker

Ansættelse som månedslønnet elektriker har til formål at øge elektrikerens tryghed i ansættelsen og samtidig knytte den pågældende nærmere til virk- somheden.

Ansættelse som månedslønnet elektriker kan aftales med den elektriker, som har udvist en særlig interesse for virksomhedens drift og gennem sine faglige kvalifikationer og egenskaber har bidraget til at styrke virksomheden.

1. Aftaleforhold 1.

Denne aftale er et supplement til den til enhver tid gældende overenskomst mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund.

I alle forhold, der ikke er omtalt i aftalen, gælder bestemmelserne i Elektriker- overenskomsten.

2. Individuel funktionærlignende ansættelse

Som tillæg til ansættelse som månedslønnet elektriker efter nærværende bilag, kan der aftales individuel funktionærlignende ansættelse efter bilag 1a.

2. Ansættelseskontrakt 1.

Ansættelse som månedslønnet elektriker aftales mellem den enkelte elektriker og dennes arbejdsgiver uden indblanding fra organisationernes side.

Den pågældende elektriker skal have været uafbrudt beskæftiget som elektri- ker i virksomheden i mindst 1 år, før der kan træffes aftale om ansættelse som månedslønnet elektriker.

2.

Ansættelsesforholdet som månedslønnet elektriker skal indgås skriftligt på en ansættelseskontrakt, organisationerne har udarbejdet til formålet (bilag 4). Hvis en sådan ansættelseskontrakt ikke foreligger, gælder Elektrikeroverens- komstens almindelige bestemmelser for ansættelsesforholdet.

Anm.

Ved rejsearbejde i udlandet udfærdiges særlig aftale, jf. Elektrikeroverenskomsten § 14a.

Anm.

Implementering af EU-direktiv om arbejdstid fremgår af bilag 7.

3. Ansættelsesvilkår 1.

Den månedslønnede elektriker tiltræder stillingen med virkning fra den første i en måned.

2. Opsigelse

Anciennitet regnes fra tidspunktet for indgåelse af aftalen som månedslønnet elektriker. Eventuel læretid og beskæftigelse som timelønnet elektriker tæller således ikke med.

3.

Opsigelsesvarslernes længde kan ikke blive kortere, end de var for den pågæl- dende elektriker i henhold til overenskomstens § 6 ved overgang til måneds- lønnet elektriker.

4.

Hvis den månedslønnede elektrikers kontrakt ophæves, men den pågældende forbliver i virksomheden som timelønnet elektriker, opgøres ancienniteten her- efter fra ansættelsens start i virksomheden, i henhold til overenskomstens § 6.

5.

Bestemmelserne i Funktionærlovens § 2, § 2b og § 4 – er gældende for ansæt- telsesforhold for månedslønnede elektrikere og optrykt her:

§ 2.

Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstå- ende regler. Det samme gælder ved ophør af en tidsbegrænset arbejdsaftale før tidspunktet for arbejdsaftalens udløb.

Stk. 2. Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst

1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måne- der efter ansættelsen,

2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Stk. 3. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe. På funktionærens begæring skal ar- bejdsgiveren skriftligt oplyse om årsagen til afskedigelsen.

Stk. 10. Ovennævnte regler viger for organisationernes varslingsbestemmelser i tilfælde af lovlig varslet arbejdsstandsning.

§ 2 b

Såfremt opsigelse af en funktionær, som har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 1 år før opsigelsen, ikke kan anses for rime- ligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold, skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse. Denne fastsættes under hensyn til funktionærens an- sættelsestid og sagens øvrige omstændigheder, men kan ikke overstige funkti- onærens løn for en periode svarende til halvdelen af det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende i henhold til § 2, stk. 2 og 3. Er funktionæren ved opsigelsen fyldt 30 år, kan godtgørelsen dog udgøre indtil 3 måneders løn.

Stk. 2. Såfremt en funktionær ved opsigelsen har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 10 år, kan den i stk. 1 omhandlede godtgørelse udgøre indtil 4 måneders løn. Efter 15 års uafbrudt beskæftigelse i virksomheden kan godtgørelsen udgøre indtil 6 måneders løn.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning.

§ 4.

Forlænget opsigelsesvarsel for ophørte tillidsrepræsentanter

Ved ophør som tillidsrepræsentant henvises til Elektrikeroverenskomstens § 3, stk. 7, dog således at det forlængede opsigelsesvarsel fraviger funktionærlo- vens § 2 om, at funktionæren fratræder ved en måneds udgang, og at dette er til gunst for elektrikeren.

4. Løn

1. Lønfastsættelse

Lønnen for månedslønnede elektrikere aftales i hvert enkelt tilfælde mellem arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og elektrikeren uden indblanding fra organisationernes og deres medlemmers side. Ved lønfastsættelse skal der ta- ges hensyn til faglig dygtighed, arbejdets art samt til omfanget af akkordar- bejde for den pågældende.

2. Lønudbetaling

Lønnen udbetales månedsvis bagud og skal være til disposition senest den sid- ste hverdag i hver måned. Lørdag regnes i denne forbindelse ikke som hver- dag. Lønnen udbetales ved indsætning på elektrikerens konto i et pengeinsti- tut.

3. Lønspecifikation

Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger om, hvor meget af udbetalingen der falder på akkord, tidløn, overtidsbetaling m.v., samt hvilke fradrag der er foretaget til skat, ATP, AMB, AMP m.v.

4. Timeregnskabssedler

Timeregnskabssedlerne skal være virksomheden i hænde ved arbejdstids be- gyndelse hver mandag morgen. Hvis timeregnskabssedlerne ikke foreligger rettidigt, er virksomheden berettiget til at udbetale et passende acontobeløb. Den endelige afregning finder da sted ved den efterfølgende lønudbetaling.

5. Tillægsydelser

Tillægsydelser, f.eks. overtidstillæg, der indtjenes i den uge, hvor lønudbeta- ling finder sted og ugen før, er til disposition ved førstkommende lønudbetaling herefter. Akkordoverskud udbetales dog altid i henhold til overenskomstens § 12.1 og 12.2.

6. Kritik

Virksomheden skal fremføre evt. kritik af opgørelsen på timeregnskabssedlerne senest på lønudbetalingsdagen.

7. Omregningsfaktor fra månedsløn til timeløn

Omregningsfaktoren fra månedsløn til timeløn er 160,33.

Løn for brudte måneder, f.eks. ved fravær p.g.a. ferie eller frihed, beregnes som et fradrag i månedslønnen med den anførte omregningsfaktor for hver fraværstime.

8. Lønregulering

Løn til månedslønnede elektrikere reguleres i henhold til overenskomstens be- stemmelser.

9. Genansættelse

Den månedslønnede elektrikers kontrakt udløber, når den pågældende ophører i virksomheden. Optjent anciennitet bortfalder ved arbejdsophør. Ved genan- sættelse ansættes den pågældende som timelønnet elektriker.

5. Akkordarbejde

1.

Den beregnede timeløn benyttes ved udregning af akkordforskud. Omregnings- faktoren fra månedsløn til timeløn er 160,33.

6. Ferie, søgnehelligdage og feriefridage/fritvalgsordning 1.

Den månedslønnede elektriker har løn på søgnehelligdage, beregnet på bag- grund af sædvanlig månedsløn.

2.

Den månedslønnede elektriker får løn under ferie beregnet på baggrund af sædvanlig månedsløn. Der ydes desuden et ferietillæg på 1% af den løn, der er indtjent i det forudgående optjeningsår.

3.

4.

Den månedslønnede elektriker kan forud for et optjeningsårs begyndelse kræ- ve feriegodtgørelse af lønnen i dette optjeningsår, dog kun med 12%.

5.

Ved fratræden beregnes feriegodtgørelse efter gældende regler. TEKNIQs fe- riekortordning benyttes i henhold til overenskomstens § 16, stk. 6.

6.

Med virkning fra 1. juli 2007 blev der indført en opsparingsordning for måneds- lønnede ansatte omfattet af Elektrikeroverenskomsten.

Hensigten med opsparingsordningen er at give medarbejderne mulighed for at vælge mellem højere betaling på pension eller løn samt finansiering af feriefri- dage.

Den enkelte medarbejder har i hvert ferieår ret til at holde indtil 5 feriefridage med betaling svarende til sædvanlig løn fra opsparingskontoen i det omfang der er dækning på kontoen. Optjeningen til kontoen sker løbende i kalender- året.

Såfremt den månedslønnede ansatte ikke er beskæftiget i virksomheden hele kalenderåret, enten på grund af til- eller fratræden, beregnes feriefridagene forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsen i kalenderåret.

For alle månedslønnede ansatte omfattet af overenskomsten oprettes der en opsparingskonto, hvortil arbejdsgiveren i forbindelse med hver lønudbetaling af den ferieberettigede løn henlægger:

Document Metadata

Table of Contents

INDHOLDSFORTEGNELSE‌

Document Metadata