Contract
Udvidet Rejse Verden er omfattet af forsikringsbetingelserne for Rejse Verden. Udvidet Rejse Verden er et tilvalg, der dækker som nævnt nedenfor.
DÆKNINGSOVERSIGT VERDEN
Gældende fra den 1. januar 2022 Alle rejser under 2 mdr.
Alle beløb er maks. beløb i kr. | |
Bagage | |
Pr. forsikringsår | 20.000 |
Privatansvar | |
Tingskade | 5 mio. |
Personskade | 10 mio. |
Retshjælp | 100.000 |
FORSIKRINGSBETINGELSER - Gældende fra den 1. januar 2022
§ 1 Dækningen er et tilvalg til Rejse Verden 1.1
Samtlige forsikringsbetingelser inklusive Ordlisten for Rejse Verden er også gældende for denne dækning.
§ 2 Hvem er omfattet af forsikringen? 2.1
Forsikringen dækker de personer, der har valgt Udvidet Rejse Verden. Se i policen.
§ 3 Bagage
3.1
Selskabet yder erstatning for følgende genstande tilhørende forsikrede: Bagage, rede penge, rej- sebilletter, rejsechecks, kreditkort, værdipapirer og pas.
Som beskrevet i nedenstående dækningsskema, gælder følgende begrænsninger: Alle beløb er i kr.
Årsag/Genstand | Bagage | Rede penge, rejsebilletter, værdipapirer |
Brand, røveri, tyveri fra aflåst hotelværelse, aflåst feriebolig eller aflåst safetyboks | 20.000 | 1.000 |
Tyveri bemærket i gerningsøjeblikket af genstande, der bæres på eller af forsikrede | 20.000 | 1.000 |
Tyveri fra aflåst og fra kabinen adskilt bagagerum/-box i båd, motorkøretøj/campingvogn | 20.000 | 1.000 |
Bortkomst eller beskadigelse af dokumenteret indskrevet bagage mens den er i transportselskabets varetægt | 20.000 | Ej dækket |
Tyveri fra kabinen i aflåst båd, motorkøretøj eller campingvogn | 5.000 | Ej dækket |
Tyveri fra aflåst telt | 5.000 | Ej dækket |
Tyveri fra badestrand eller swimmingpool | 1.000 | Ej dækket |
Glemte, tabte eller forlagte genstande | Ej dækket | Ej dækket |
Tyveri af bagage, der henstår uden effektivt opsyn | Ej dækket | Ej dækket |
Tyveri fra båd, motorkøretøj, camping- eller påhængsvogn, ho- telværelse, feriebolig eller safetyboks, som ikke viser synligt tegn på indbrud | Ej dækket | Ej dækket |
Skade på eller forårsaget af mad, flasker, glas og lignende nedpakket i bagagen | Ej dækket | Ej dækket |
Tab i forbindelse med misbrug af kreditkort eller rejsechecks | Ej dækket | Ej dækket |
Tab eller beskadigelse af bagage, der sendes særskilt | Ej dækket | Ej dækket |
Indirekte tab | Ej dækket | Ej dækket |
Simpelt tyveri | Ej dækket | Ej dækket |
Mindre skader på bagagens ydre (ridser, pletter, buler), som ikke forringer brugsværdien | Ej dækket | Ej dækket |
3.2
I intet tilfælde kan erstatningen for en enkelt genstand overstige 5.000 kr. For samlet fotoudstyr samt smykker og ure kan erstatningen maks. Udgøre 5.000 kr.
3.3
Forsikringen dækker ikke cykler, sportsudstyr og tilbehør hertil, computere og andet elektronisk udstyr, bagage af enhver art til erhvervsmæssig brug, herunder vareprøver, handelsvarer og kol- lektioner.
Den samlede erstatning for bagage kan aldrig overstige 20.000 kr. pr. forsikringsår.
3.5
Erstatningsudregningen for de forsikrede genstande foretages efter følgende principper:
a) Forsikringen erstatter genanskaffelsesprisen for tilsvarende nye genstande, såfremt de dokumenteret er mindre end 2 år gamle.
b) For genstande, der er mere end 2 år gamle, købt som brugte eller i forvejen beskadigede, fastsættes erstatningen til genanskaffelsesprisen for tilsvarende nye genstande med rime- ligt fradrag for værdiforringelse som følge af alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder. Dette gælder også for genstande, hvor der ikke foreligger dokumenta- tion for alder og værdi.
c) Selskabet kan vælge at lade beskadigede genstande reparere eller udbetale et beløb sva- rende til reparationsudgiften.
d) Selskabet er berettiget, men ikke forpligtet, til at erstatte in natura.
e) Film-, videooptagelser og lign. dækkes med værdien af råmaterialet.
f) Forsikringen dækker omkostningerne ved genanskaffelse af rejsebilletter, kreditkort, værdipa- pirer og pas. Omkostningerne omfatter nødvendig transport, gebyrer, foto m.v., men ikke er- statning for den tid det tager at genanskaffe effekterne.
3.6
Det er en betingelse for Selskabets erstatningspligt, at de forsikrede effekter behandles og opbevares betryggende, og at forsikrede i øvrigt udviser påpasselighed.
3.7
I tilfælde af tyveri eller røveri skal anmeldelse altid indgives til nærmeste politimyndighed. Ved be- skadigelse eller bortkomst af dokumenteret indskrevet bagage skal anmeldelse altid indgives til flyselskab eller lign. Hvis anmeldelse undtagelsesvis ikke kan foretages på stedet, f.eks. på grund af umiddelbart forestående afrejse, skal anmeldelse til Selskabet ske så hurtigt som muligt efter hjemkomsten.
§ 4 Privatansvar
4.1
Forsikringen dækker:
a) det beløb, forsikrede bliver forpligtet til at betale på grund af sit erstatningsansvar for skade på personer eller ting i henhold til gældende ret i det land, hvor skaden indtræder,
b) omkostninger i forbindelse med erstatningsspørgsmålets afgørelse, der er afholdt efter af- tale med Selskabet.
4.2
Forsikringen dækker ikke forsikredes erstatningsansvar:
a) i kontraktforhold,
b) i erhvervs- eller arbejdsforhold,
c) som følge af at forsikrede ved aftale eller på anden måde har pådraget sig et videregående ansvar, end hvad forsikrede ville være underlagt efter de almindelige regler om erstatnings- ansvar uden for kontraktforhold,
d) for skade på ting, som ikke er omfattet af § 19 i Rejse Verdens betingelser, og som forsikrede ejer, har til låns, leje, opbevaring, afbenyttelse, befordring, bearbejdning eller behandling, har sat sig i besiddelse af, eller har i varetægt af anden grund,
e) for skade forvoldt af forsikredes husdyr,
f) for skade som følge af, at forsikrede ved smitte eller på anden måde påfører andre sygdom,
g) for skade forvoldt ved benyttelse af motorkøretøj, camping- eller påhængsvogn, luftfartøj inklusiv droner/UAV og fjernstyrede luftfartøjer samt søfartøjer på eller over tre meters længde med sejl eller motor, eller søfartøjer under tre meters længde, hvis motorkraft overstiger 3 HK.
4.3
Forsikringen dækker desuden ikke bøder eller bodslignende krav.
4.4
Forsikringssummen på kr. 10 mio. ved personskade og kr. 5 mio. ved tingskade er højeste grænse for Selskabets forpligtelse efter en enkelt forsikringsbegivenhed, selv om denne resulterer i flere skader, selv om ansvaret pålægges flere, og uanset om der er dækning på én eller flere policer i Selskabet.
4.5
Forsikrede kan ikke med bindende virkning for Selskabet helt eller delvist anerkende erstatningspligt for forvoldt skade.
§ 5 Retshjælp
5.1
Forsikringen dækker retshjælp indtil kr. 100.000 i henhold til Forsikring og Pensions ”Forsik- ringsbetingelser for retshjælpsforsikring”, som på begæring kan rekvireres hos Selskabet. Be- regnes advokatsalæret som en nærmere angivet brøkdel af sagsgenstandens værdi, dækker forsikringen advokatsalær med maks. kr. 50.000.
5.2
Ved enhver skade vedrørende retshjælp betaler forsikrede en selvrisiko. Selvrisikoen udgør 10
% af de samlede omkostninger, dog minimum kr. 2.500.
5.3
Følgende er ikke dækket under retshjælp:
a) rets- og voldgiftssager mellem forsikrede og rejsebureauet, rejsearrangøren eller rejseformidleren,
b) tvister mellem forsikrede og Selskabet,
c) sager, der ikke er opstået på rejsen,
d) egentlige erstatninger, bøder eller bodslignende krav,
e) retssager vedrørende kontrakts-, erhvervs- eller arbejdsforhold,
f) retssager om ansvar for benyttelse af motorkøretøjer eller fartøjer i øvrigt,
g) retssager vedrørende narkotika,
h) retssager vedrørende våben,
i) sager vedrørende forsikredes deltagelse i kriminelle handlinger.
Herudover gælder de i Forsikring & Pensions ”Forsikringsbetingelser for retshjælpsforsikring” nævnte begrænsninger og undtagelser.