Aftale mellem Socialtilsyn Midt og Børne- og Familiechefen
Aftale mellem Socialtilsyn Midt og Børne- og Familiechefen
1. Indhold
Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ike direkte er afledt af bevillingsmålene.
Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget.
Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen.
2. Mission og Vision
Børne- og Ungeudvalget har følgende mission og vision:
Mission
Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.
Vision
Børne- og Ungeudvalget har et ønske om, at alle børn får en god start i tilværelsen med oplevelse af livskvalitet, og at alle børn og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbet, så de er godt rustede til det senere voksenliv.
Bevillingens mål (De af bevillingens mål, som er relevante for den pågældende institution)
Mål | Handlinger | Succeskriterium |
At der fortsat står respekt | Socialtilsyn Midt afholder bl.a. | Der bliver foretaget en |
omkring det arbejde | årlige dialogmøder med alle | mindre brugertilfredsheds- |
Socialtilsyn Midt udfører, | kommuner og region, ligesom | undersøgelse inden |
blandt de øvrige kommuner i | der er løbende dialog med | udgangen af 2016. |
Region Midtjylland, Faaborg- | DASSOS. Konstruktiv kritik fra | Undersøgelsen peger på |
Midtfyn Kommune, Region | samarbejdsparter tages | øget tilfredshed i forhold til |
Midtjylland og private | alvorligt og bruges til at | samme undersøgelse i |
samarbejdsparter. | udvikle indsatsen. | 2015. |
At Socialtilsyn Midt i løbet af | Socialtilsyn Midt udvikler i | At Socialtilsyn Midt ved |
2016 udbyder tilkøbsydelser | løbet af 2016 et tilkøbskatalog | udgangen af 2016 har |
som en del af socialtilsynets | og indgår i dialog med mulige | mindst én medarbejder fuldt |
opgaveportefølje. | samarbejdsparter. | beskæftiget med |
indtægtsdækket | ||
tilkøbsvirksomhed. |
Socialtilsyn Midt blev etableret 1. januar 2014 i Silkeborg Kommune. Socialtilsyn Midt skal leve op til lov nr. 608 af 12. juni 2013, Lov om socialtilsyn samt de bekendtgørelser og den vejledning som er knyttet hertil. Herunder skal Socialtilsyn Midt leve op til lovens formålsparagraf:
Formålet med denne lov er at bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene.
Socialtilsyn Midt har udarbejdet nedenstående pejlemærke:
Vi gør en forskel for de mest udsatte borgere i Danmark
Vi garanterer, at der er trygge, sociale tilbud til de mest udsatte borgere i Danmark
Vi sikrer faglighed og kvalitet på sociale tilbud til de mest udsatte borgere i Danmark
3. Økonomi – budgetforudsætninger for institutionen
Driftsbudget: 46,1 mio. kr. Overhead: 2,6 mio. kr.
Sum: 48,7 mio. kr.
Driftsbudget for 2016
De fem tilsynskommuner har et tæt samarbejde vedr. dimensioneringen af de fem socialtilsyn. Der er udarbejdet fælles retningslinjer for dimensionering, fælles notat som beskriver principperne bag dimensioneringen og et fælles regneark ifht. beregning af dimensioneringen.
Udgangspunktet for dimensioneringen er, at de fem socialtilsyn ønsker at leve op til reformens intentioner, ved at opbygge fem socialtilsyn som kan løse den opgave der kræves i lov, bekendtgørelser og vejledning.
Dernæst har de fem tilsynskommuner ønsket at opbygge fem socialtilsyn som er omkostningseffektive og som ikke generelt medfører uforholdsmæssige stigninger i takster og objektiv finansiering.
Takster og objektiv finansiering for 2016 blev udmeldt medio 2015:
Takster
Takstkategorier | Tilsyn med døgntilbud | Ny godkendelse af døgntilbud | Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse | Skærpet tilsyn |
1-7 pladser | 31.563 | 18.063 | 4.817 | 7.891 |
8-24 pladser | 37.875 | 21.676 | 5.780 | 9.469 |
25-49 pladser | 63.125 | 36.126 | 9.634 | 15.781 |
50+ pladser | 94.688 | 54.190 | 14.451 | 23.672 |
Objektiv finansiering
Kommune | Udgift |
Faaborg-Midtfyn | 947.117 |
Favrskov | 1.073.322 |
Hedensted | 972.555 |
Horsens | 1.681.684 |
Norddjurs | 637.831 |
Odder | 430.744 |
Randers | 1.807.889 |
Samsø | 53.921 |
Skanderborg | 1.344.183 |
Syddjurs | 779.531 |
Aarhus | 5.535.540 |
Herning | 1.733.277 |
Holstebro | 1.134.588 |
Ikast-Brande | 834.079 |
Lemvig | 372.702 |
Ringkøbing- Skjern | 1.143.635 |
Skive | 864.086 |
Struer | 400.917 |
Viborg | 1.914.746 |
I alt | 23.662.348 |
4. Mål for Socialtilsyn Midt for 2016
Mål | Handlinger | Succeskriterier |
1. Socialtilsyn Midt vil sikre, at relevante nyheder og information tilgår eksterne samarbejdsparter. | Vi vil bruge socialtilsynets hjemmeside til at formidle nyheder. Socialtilsynet bruger løbende interne møder til at frembringe nyheder. | At der i socialtilsynets tilfredshedsmåling 2016 kan måles en tilfredshed med nyhedsformidlingen på mindst 70 pct. |
2. Socialtilsyn Midt vil tilbyde tilkøbsydelser som en del af socialtilsynets opgaveportefølje. | Vi vil udarbejde et tilkøbskatalog, koncepter for tilsyn på de enkelte områder og indgå i dialog med interesserede kunder. | At Socialtilsyn Midt ved udgangen af 2016 har mindst én medarbejder fuldt beskæftiget med indtægtsdækket tilkøbsvirksomhed. |
5. Rammerne for ledelsens arbejde
De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde.
Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder.
I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i ”Budget i overblik”.
Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar 2016.