Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
1. Anvendelse
1.1 Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle leverancer af varer og serviceydelser (”Ydelserne”) fra REMONDIS A/S cvr. 19 01 00 07 (”Virksomheden”).
2. Aftalegrundlag
2.1 Aftalegrundlag. Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens skriftlige tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag med kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden vis meddelt Virksomheden er ikke en del af Aftalegrundlaget.
2.2 Ændringer. Alle ændringer og tillæg er alene gyldige, såfremt de er tiltrådt af begge parter og tilføjet Aftalegrundlaget skriftligt. Priser kan dog reguleres af Virksomheden med et varsel på én måned.
3. Ydelserne
3.1 Kundens medvirken. Kunden skal give Virksomheden den fornødne adgang til at kunne levere Ydelserne, herunder fx til personale, bygninger, matrikler og ledelse. Virksomheden er berettiget til at kræve alle dokumenterede meromkostninger som følge af kundens manglende medvirken dækket af kunden.
3.2 Konkret brug. Virksomheden er ikke ansvarlig for at Ydelserne opfylder lovgivning eller standarder eller kan anvendes til konkrete formål, med mindre parterne specifikt har aftalt dette i Aftalegrundlaget.
4. Pris og betaling
4.1 Pris. Prisen for Ydelserne følger Aftalegrundlaget. Hvis prisen ikke er aftalt specifikt, gælder Virksomhedens gældende prisliste på tidspunktet for aftalens indgåelse. Alle priser er angivet eksklusive moms.
4.2 Vederlag. Virksomheden er berettiget til at opkræve et administrationsvederlag for omkostninger i forbindelse med udlæg fx til bortskaffelse af affald.
4.3 Fejlsortering. Omkostninger til administration, håndtering og affaldsbehandling, som skyldes fejlsortering, faktureres kunden særskilt.
4.4 Betaling. Kunden skal betale alle fakturaer senest 20 dage fra fakturadato.
5. Forsinket betaling
5.1 Rente. Ved forsinket betaling er Virksomheden berettiget til at kræve rente af forfaldne beløb på 2 % pr. måned fra forfaldstid til betaling sker.
5.2 Ophævelse. Ved manglende betaling senest 14 dage efter at Virksomheden har sendt skriftligt påkrav til kunden, har Virksomheden ret til at: (i) ophæve leverancerne af de Ydelser betalingen angår, (ii) ophæve fremtidige leverancer af Ydelser, med mindre kunden betaler forud, og/eller (iii) gøre andre misligholdelsesbeføjelser i henhold til dansk ret gældende.
6. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser
6.1 Tilbud. Med mindre andet fremgår af tilbuddet, er Virksomhedens tilbud gældende i 10 dage fra tilbuddets datering. Accept af tilbud, der er Virksomheden i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Virksomheden, med mindre Virksomheden meddeler kunden andet.
6.2 Ordrebekræftelser. Virksomheden tilstræber at bekræfte eller afslå ordrer indenfor 5 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Kun skriftlige tilsagn eller afslag binder Virksomheden.
6.3 Uoverensstemmende vilkår. Hvis Virksomhedens bekræftelse af en ordre ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til
Virksomheden skriftligt senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen, hvilket tilsvarende gælder for Ydelser leveret af Virksomheden.
7. Levering, løbetid og ophør
7.1 Leveringstid. Virksomheden leverer Ydelserne senest til den tid der fremgår af ordrebekræftelsen.
7.2 Undersøgelse. Kunden skal undersøge alle Ydelser ved levering. Fejl og mangler skal straks skriftligt meddeles Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden har opdaget eller burde have opdaget, ikke straks meddeles Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende.
7.3 Løbetid. Aftalen er gældende i 1 år fra indgåelse, hvorefter den automatisk forlænges med 1 år ad gangen, med mindre den forinden er opsagt med et varsel på 3 måneder til udløb på årsdagen for aftalens ikrafttræden.
7.4 Ophør. I tilfælde af virksomhedsophør, konkurs eller betalingsstandsning ophører aftalen.
8. Forsinkelse
8.1 Meddelelse. Ved potentiel/indtrådt forsinkelse informerer Virksomheden hurtigst muligt kunden om årsag, samt nyt forventet leveringstidspunkt.
8.2 Reklamation. Indsigelser indgives straks og skriftligt til Virksomheden.
8.3 Ophævelse. Hvis Virksomheden undlader at levere Ydelserne senest 5 dage efter den aftalte leveringstid, af årsager som kunden er uden ansvar for, kan kunden, efter reklamation og uden yderligere varsel skriftligt ophæve den eller de ordrer forsinkelsen vedrører. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.
9. Ansvar og tvister
9.1 Ansvar. Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret og med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget.
9.2 Forsikring. Kunden er forpligtet til at holde eventuelt lejet materiel forsikret mod brand, tyveri og hærværk.
9.3 Ansvarsbegrænsning. Virksomhedens ansvar overfor kunden kan ikke samlet pr. kalenderår overstige 50 % af det totale beløb for salg af Ydelser, som Virksomheden netto har faktureret kunden i det umiddelbart foregående kalenderår vedrørende aftalen. Ansvarsbegrænsningen gælder ikke ved grov uagtsomhed og forsætlige handlinger.
9.4 Indirekte tab. Virksomheden kan ikke gøres ansvarlig for kundens indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, goodwill samt intern arbejdstid.
9.5 Tilbagehold og modregning. Kunden er ikke berettiget til at udøve tilbagehold i genstande og materiel tilhørende Virksomheden. Kunden er ligeledes ikke berettiget til at foretage modregning for eventuelle andre krav mod Virksomheden i betalinger i henhold til Aftalegrundlaget.
9.6 Force majeure. Virksomheden er ikke ansvarlig overfor kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henføres til force majeure. Ansvarsfriheden består så længe force majeuren består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Virksomhedens kontrol, og som virksomheden ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk, arbejdsstridigheder og hackerangreb.
9.7 Tvister. Alle stridigheder skal forsøges løst i parternes organisation, og i modsat fald skal en eventuel tvist afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole ved Virksomhedens hjemting.
Side 1 af 1
REMONDIS A/S // Abildager 16 // 0000 Xxxxxxx // Danmark // T x00 00 00 00 00 // xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx // CVR-nr. 19 01 00 07 Bank: Nordea // Reg.: 2217 Konto: 0754149159