Institutionsaftale for
Institutionsaftale for
Aabenraa Musikskole 2023
Indholdsfortegnelse
4. Indsatsområder/Handleplan 2023 5
4.1 MUSIKSKOLENS STRATEGI OG DET GODE LIV 5
4.2 Indsatser i forhold til Kultur og fritidspolitikken 5
5.3 Tilbud til folkeskolerne i åben skole og til dagtilbud 8
8. Dialog og opfølgningsproces 11
1. Indledning
Institutionsaftalen er en driftsaftale mellem Aabenraa Musikskole og Aabenraa Kommune.
Hovedgrundlaget for målsætningerne i aftalen er musikskolens strategiplan. Strategiplanen udformes af musikskolens bestyrelse efter input fra personale, elever og ledelse.
Handleplanen og målsætninger i institutionsaftalen udformes af musikskolens ledelse og bestyrelse.
2. Grundoplysninger
2.1 Musikskolens brugere
Primær målgruppe: Børn og unge fra 0 til 25 år
Sekundær målgruppe: Alle musikinteresserede borgere i kommunen, som er i kontakt med musikskolen i forbindelse med en eller flere aktiviteter.
ELEVTAL SÆSON 2021-2022
• Musikskolens primære målgruppe er kommunens børn og unge mellem 0 og 25 år. Der er ca.
16.000 i målgruppen.
• Musikskolen havde 321 cpr. (Elever, som tilmeldt musikskolen modtager længerevarende vokal eller instrumentalundervisning.) Flertallet af disse går til flere fag og aktiviteter. Fx. instrumentalspil + sammenspil eller instrumentalspil + teori, hvilket gav et aktivitetstal på 686 elever
• Der undervistes 517 børn og unge i projekter i dagtilbud, skoler og gymnasie (over flere uger)
• 1020 deltog i korte endagsprojekter (Babyrytmik, Små Synger, Musik skal der til m.m.)
• 2915 personer var publikum til musikskolens arrangementer og koncerter.
• Desuden bruges musikskolens lokaler til flere af Musikalsk Aftenskoles aktiviteter f.eks. Lungekor, Shantykor, instrumentalundervisning m.m.
2.2 Ledelsen
• Musikskoleleder: Xxxx Xxxxxxxxx, mail: xx@xxxxxxxx.xx
• Souschef: Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx, mail: xxx@xxxxxxxx.xx
• Afdelingsleder: Xxxxxxx Xxxxxx Xxxx mail xxx@xxxxxxxx.xx
• Administrativ medarbejder: Xxxxxx Xxxxxxxx, mail: xxxx@xxxxxxxx.xx
2.3 Bestyrelsen
• Formand Xxxx Xxxxxxxxxx
• Tlf. 00 00 00 00
• E-mail: xxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxx.xxx
Musikskolens bestyrelse består af 9 personer.
3 valgt af forældre, 2 valgt af elever, 2 valgt af medarbejdere, 1 valgt af folkeskolen (p.t. vakant) og 1 udpeget af Xxxxxxxx Xxxxxxxx. Næste valg afholdes i 2024.
Nærmere omkring bestyrelse og vedtægter ses på musikskolens hjemmeside.
2.4 De fysiske rammer
⮚ Centermusikskole i Xxxxxx 00.
⮚ Afdeling med egne lokaler i Bov.
⮚ Herudover undervisning på 10 andre lokaliteter i kommunen.
Musikskolens centerafdeling på Xxxxxx 00 danner ugentlig rammen om gennemsnitlig 550 udøvende brugere. Dertil kommer forældre, publikum, ledsagere samt elever, der øver uden lærer.
75 % af musikskolens undervisning foregår i Xxxxxx 00.
Der afholdes koncerter på udvalgte folkeskoler samt på NygadeHuset, i Sønderjyllandshallen, og i Borgerhuset i Rødekro. Der er desuden fast samarbejde med Bov, Tinglev og Løjt Kirke om koncerter, samt med Aabenraa Bibliotekerne.
Enkelte arrangementer har været holdt på Gazzværket i samarbejde med Aabenraa Live.
3. Målsætninger
3.1 Formål
Musikskolens målsætning
Godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget og Statens Kunstråd
Musikskolen har til formål
- gennem udvikling af elevernes kreative evner inden for musikalske udtryk at skabe forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i musiklivet som udøvere og lyttere,
- at bibringe den enkelte elev instrumentale/vokale færdigheder som forudsætning for personlig musikalsk udfoldelse, såvel i fællesskab med andre som individuelt, idet der tages hånd om den enkeltes forudsætninger og talent
- gennem beskæftigelse med musik at medvirke til elevernes personlighedsudvikling, samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab,
- at virke til fremme af det lokale musikmiljø
- at etablere samarbejde med musiklivet uden for musikskolen
Vedtægter i øvrigt – se hjemmesiden.
3.2 Strategiplan 2022-25
Denne danner grundlag for den årlige handleplan sammen med kommunens øvrige politikker. Strategien kan læses på musikskolens hjemmeside.
Strategiplanen bliver til i en proces med inddragelse af lærere, elever, bestyrelse med valgte forældrerepræsentanter, administration og ledelse.
Strategien er fremlagt for K og U udvalget 10. august 2022.
4. Indsatsområder/Handleplan 2023
4.1 MUSIKSKOLENS STRATEGI OG DET GODE LIV Handleplanen lægger sig op af fire hovedtemaer i musikskolens strategi 2022-2025 SYNLIGHED- BÆREDYGTIGHED-KVALITETSBEVIDSTHED-SAMMENHÆNGSKRAFT.
Under hvert hovedtema henvises til nøgleoverskrifter i Den kommunale udviklingsstrategi
2035 ”Det gode liv” (DGL) Følgende farvekoder bruges:
DET GODE LIV
AMBITIØS GRØN UDVIKLING LEVENDE BYER I UDVIKLING SUNDHED OG LÆRING I UDVIKLING
4.2 Indsatser i forhold til Kultur og fritidspolitikken
Musikskolen knytter i den daglige drift an til Kultur- og Fritidspolitikken på følgende måde:
Xxxxxxxx at se op til
Talentlinje og brobygning til MGK og videre musikuddannelser Workshopsamarbejde med Samråd Sydjylland, SSM og Aabenraa Live Professionelle lærer fra sig (workshops/masterclasses med stjernemusikere)
Land, vand og by
Skaber oplevelser for borgere i og uden for Aabenraa By gennem koncerter alene og i samarbejde med andre aktører.
Understøtter Musikrådet i arbejdet med at promovere Aabenraa som musikamatørernes kommune bl.a. via et kommende Musikkens Hus.
Aktive fællesskaber
Byens orkestre og kor – samarbejde omkring aktiviteter og undervisning
Skoler og daginstitutioner – samarbejde omkring aktiviteter og undervisning m.m. Grænseoverskridende samarbejde under Kulturaftalen med et omfattende aktivitetsniveau, hvor Aabenraa Musikskole er nøglespiller.
Tæt samarbejde mellem de fire sønderjyske musikskoler. Aabenraa har formandskab.
4.3 Målsætninger i aftalen
SYNLIGHED
Musikskolen vil synliggøre kerneopgavens to ben – mødet med og i musik Kerneopgave 1: Instrumental, vokal og ensembleundervisning herunder talentudvikling
Kerneopgave 2: Mødet med og i musik på kommunens institutioner samt på musikskolen som oplevelsessted.
1. Der udvikles på elevtallet under begge kerneområder. Der optælles via musikskolernes statistik:
1A) Der var i skoleåret 2021-22 et cpr. -elevtal på 321, et aktivitetselevantal på 686 samt et deltagerantal på skole- og institutionsprojekter på 517
Ved udgangen af skoleåret 22-23 skal Cpr-elevtal være vokset til 340 aktivitetselevantallet være vokset til 700 og deltagerantallet på skole og institutionsprojekter skal være vokset til min. 900
1B) I 2023-24 er det ambitionen, at Cpr-elevtallet vokser yderlig til 360, at aktivitetselevtallet vokser til min. 750 og at deltagerantallet på skole- og institutionsprojekter ligger på ca. 1000.
(DGL: Aktivt og sundt fællesskab) (DGL: Attraktiv tilflytterkommune)
BÆREDYGTIGHED
Synergi og samarbejde:
2. Partnerskabs/samarbejdsaftaler – Aabenraa Live og LMS
Der indgås formelt samarbejde med henholdsvis Aabenraa live og Landsorganisationen LMS omkring indsatser i forhold til levende musik for børn og unge, samt skolesamarbejder.
3. Musikskolen søger i skoleåret 2023-24 at øge tilbuddet i landdistrikterne, hvis der er elever nok til at sende en lærer ud. Der afvejes her mellem økonomiske ressourcer (kørselsgodtgørelse og timeforbrug til lærer) og miljømæssige hensyn (færre transporteres til undervisning). I 2023 og 2024 vil musikskolen prioritere at nå alle folkeskoler enten gennem tilmeldt instrumentalundervisning lokalt eller projekter på hjemskolen. Således at der over en toårig periode er forbindelse med alle folkeskoler samt flere af friskolerne.
4. Musikskolen gennemgår arbejdsgange og ressourceforbrug med henblik på optimering. Målsætning er at bæredygtighed skal implementeres i alle arbejdsgange.
(DGL: Fællesskaber og partnerskaber) (DGL: Ambitiøs grøn udvikling)
KVALITETSBEVIDSTHED
Udvikle på det kunstneriske udtryk:
5. ”Det producerende kontra det reproducerende” er et lærertema for 2023. Der afholdes to seminarer med hele lærergruppen med eksterne oplæg (4. januar og 26. juni) Xxxxxxxx arbejdes der med temaet i fagteams.
6. Der udvikles fortsat på tilbud til elever med særlige behov. Mindst 5 af musikskolens 30 lærere har i slutningen af 2023 deltaget i kurser som styrker deres kompetencer i forhold til denne målgruppe.
(DGL: Stærke læringsmiljøer) (DGL: Sunde fællesskaber for alle) (DGL: Kvalificeret arbejdskraft)
SAMMENHÆNGSKRAFT
Events for en bred målgruppe:
DDM (forberedelse) – Music mile (synergien med det omkringliggende)
7. Musikskolen forbereder i 2023 Dansk-tysk Musikskoledag via en møderække med det dansk-tyske partnerskab DDM og med en lokal styregruppe. Mindst 3 lokale samarbejdspartnere inddrages i dette event. (ex. Aabenraa Live og Shopicity).
Desuden forberedes deltagelse i Royal Run i Aabenraa By i maj 2023
(DGL: Fællesskaber i grænselandet) (DGL: Attraktivt og tilgængeligt kulturliv)
4.4 Sygefravær
Musikskolen har til stadighed fokus på institutionens sygefravær, da det pga. langtidssygdom har været stigende i det seneste år. Sygefravær er et fast punkt på dagsordenen for musikskolens MED-udvalg. Pr. dec. 2022 ligger fraværet på 3,6.
8. Det er ambitionen at nedbringe sygefravær til under 3.
5. Aktiviteter og opgaver
5.1 Sådan arbejder vi:
⮚ Individuel undervisning og sammenspil på relevant niveau.
⮚ Tilbud til både bredde og talent.
⮚ Aktiviteter og projekter for børn og unge.
⮚ Tilbud til folkeskolerne i åben skole
⮚ Tilbud til dagtilbud
⮚ Tilbud til friskoler og private dagtilbud
⮚ Samarbejde med hele kommunens musikliv.
5.2 Øvrige aktiviteter
Musikskolen arrangerer årligt 30-50 elevkoncerter i hele kommunen, hvor musikskolens elever på alle niveauer får lejlighed til at være udøvende. Musikskolens elever medvirker desuden ved arrangementer og events rundt omkring i kommunen.
Musikskolen lægger samtidig vægt på, at både musikskolens elever og kommunens øvrige børn og unge har adgang til at høre levende musik. Musikskolen engagerer sig derfor også som koncertarrangør i forskellige sammenhænge, bl.a. familiekoncerter som er koncerter for børn og deres forældre med professionelle musikere og lærerkoncerter med musikskolens lærere.
Af musikskolens aktivitetsplan 2022 kan nævnes:
• Små synger sammen – sangdag for dagtilbud. (4 institutioner på besøg)
• 1 optaktskoncerter for sæsonstart 2022-23
• Skolekoncerter på 3 forskellige folkeskoler
• Spil Dansk koncert 1 sted i kommunen
• Sommerskole for 4 forskellige grupperinger (strygere, guitarister, blæsere og rytmisk sammenspil)
• Deltagelse i 10. dansk-tyske musikskoledag i Sønderborg.
• Involveret i Kong Frederiksfondens afslutningskoncert på Brundlund Slot med flere ensembler og solister.
• Div. elevkoncerter – fra små cafekoncerter over kirkekoncerter til 2 store koncerter i Sønderjyllandshallen.
• Deltaget i Børnefestibal, Skolemesse og BOM festival
• Arrangeret strygertræf for 4 danske og 3 tyske musikskoler
• Arrangeret dansk-tysk Bigbandworkshop
• Afholdt Folk-workshop på Fanø
• Fejret Xxxxxxxxxx fødselsdag ved 3 små koncerter på musikskolen
Musikskolen har i 2022 haft følgende projekter med delvis eller hel ekstern finansiering:
• Opstart af Sangglad Vuggestue (finansieres delvist af Sangens Hus)
• Grib Musikken – i 4 sønderjyske kommuner finansieret af Søkoku
• Orkester for alle på Høje Kolstrup (finansieret delvist af Høje Kolstrup Skole)
• Folkeskoleprojekt delvist finansieret af Kunstfonden
5.3 Tilbud til folkeskolerne i åben skole og til dagtilbud
I samarbejde med øvrige institutioner tilbyder musikskolen hvert år projekter til folkeskoler, friskoler og dagtilbud. I indeværende skoleår tilbydes 10 forskellige tiltag til skoler og institutioner. I alt er der tilmeldt 69 forskellige klasser og børnegrupper med i alt 1139 børn. Heraf har vi kapacitet til at modtage flertallet, men desværre ikke helt alle. Dette finansieres delvist af den børnekulturelle rygsæk og delvist af musikskolen selv.
Små synger sammen sept. 2022
5.4 Samarbejder
Musikskolen samarbejder med kommunens orkestre, kor, spillesteder og alle andre institutioner som har musik på dagsordenen, herunder med Aabenraa Live. Desuden er musikskolen sekretariat for Aabenraa kommunes Musikråd.
Øvrige samarbejder uden for Aabenraa Kommune:
DMK – Danske Musik-og Kulturskoler (landsdækkende forening)
DDM – (Dänisch-Deutsche Musikschulen) som bl.a. arrangerer Dansk-tysk Musikskoledag i et grænseoverskridende samarbejde – 3 tyske og 4 sønderjyske musikskoler
Folk Baltica Ensemblet.
Samråd Sydjylland – (Syddanske Musik og Kulturskoler) 11 sydjyske og 10 fynske musikskoler.
MGK Syd – Musikalsk grundkursus – konservatorieforberedende Hovedsæde i Kolding afdelinger i Sønderborg og Esbjerg.
SSM – (Samvirkende Sønderjyske Musikskoler) 4 sønderjyske musikskoler – samarbejder om elevstævner, talentkoncerter, workshops m.m. (Aabenraa har formandsskabet) SANGENS HUS – nationalt forum og projektorganisation for sang
SYNGDANMARK- SANGKRAFTCENTRE Haderslev Sangakademi og Det sønderjyske Sangcenter, Sønderborg
UC Syd (Impuls og fordybelse + Grib Engagementet) Region Sønderjylland-Slesvig – Kulturaftalen.
LMS- levende musik i skolen omkring børne- og familiekoncerter.
5.4. Personale
Musikskolen har pr. december 2022 i alt 33 månedslønnede ansatte. Musikskole 30 ansatte – 12,45 årsværk
2 lærere/musikpædagoger
3 på lederaftale (hvoraf to har undervisningsforpligtigelse) 1 administrativ medarbejder
Dertil kommer 2 løst tilknyttede medarbejdere som er timelønnede eller honorarlønnede.
Musikskolens lærere tæller p.t. 9,88 årsværk. Musikskolens ledelse udgør 2,2 årsværk.
Administrationen udgør 1 årsværk.
For at musikskolen kan opfylde lovkravene om at dække instrumentariet bredt og både tilbyde instrumental- og vokalundervisning, er der stor forskel på lærernes ansættelsesgrad.
Ansættelserne spænder fra 2/37 – 37/37. Der er 2 timelønnede ansatte med kun 1 elev.
Størstedelen af lærerne har musikskoleundervisning som hovedbeskæftigelse og er ansat i flere musikskoler. 20 har en længerevarende uddannelse fra et konservatorium eller et universitet. 3 er uddannet på lærerseminarium. Resten er privatuddannede, udøvende musikere eller uddannet andre steder.
Aabenraa Blæserne (tidligere Aabenraa Skoleorkester) 2 ansatte 0,34 årsværk.
Aabenraa Blæsernes personaleforbrug er fordelt på 1 leder på 0,25 årsværk, en koordinator på 0,09 årsværk samt ca. 10 timelønnede. De timelønnede er voksne orkestermedlemmer, der virker som medinstruktører i orkesteret. Deres ansættelse er sporadisk (de fleste under 10 lektioner pr. år) og disse tæller ikke med i musikskolens personalenormering.
Servicepersonale og bygning 1 ansat 0,5 årsværk
Fra 2022 har musikskolen bygningsansvar for Xxxxxx 00 og en serviceleder ansat på 0,5 årsværk.
6. Økonomi
BUDGET 2023
Kommunalt tilskud/nettobudget | 6.665 |
Aabenraa Musikskole/ nettobudget | 5.440 |
Aabenraa Blæserne/nettobudget | 360 |
Budgetteret deltagerbetaling | 1.216 |
Budgetteret statstilskud | 908 |
Budgetterede Øvrige indtægter | 274 |
Nygadebygningerne (inkl. servicepersonale) | 850 |
Samlet Bruttobudget | 9.048 |
Musikskolen drives økonomisk i forhold til ”Retningslinjer for dialogbaseret aftalestyring i Aabenraa Kommune”.
7. Øvrige rammer
7.1 Lovgrundlag
Musikskolen er underlagt Lov om Musik og modtager i henhold til denne statsstøtte. Ifølge denne skal alle kommuner have et musikskoletilbud.
Musikskolen er endvidere pr. januar 2014 underlagt en tilhørende bekendtgørelse for musikskoler, som er fastsat af Kulturministeriet.
Desuden er musikskolen nævnt i forbindelse med den seneste udgave af folkeskoleloven, hvor folkeskole og musikskole nu er gensidigt forpligtede på samarbejde.
7.2 Andet
Musikskolen drives til enhver tid under hensyntagen til de regler, politikker og værdier, der er vedtaget og gældende for Aabenraa Kommune. Hvor det skønnes nødvendigt, defineres disse særligt i forhold til musikskolens dagligdag i egne politikker eller målsætninger.
8. Dialog og opfølgningsproces
Der føres løbende dialog omkring målsætninger og institutionsaftale.