NNIT A/S

Udbud af 10.000.000 stk. Aktier

(et dansk aktieselskab, CVR-nr. 21 09 31 06)

Dette dokument vedrører udbuddet af 10.000.000 stk. Aktier à nominelt DKK 10 (“Udbuddet”) i NNIT A/S (“Selskabet” eller “NNIT”) samt yderligere

1.500.000 Overallokeringsaktier (som defineret nedenfor). Novo Nordisk A/S (“Novo Nordisk”) udbyder samtlige 11.500.000 stk. Aktier (de “Udbudte Aktier”).

Udbuddet består af: 1) børsnotering og et offentligt udbud til private og institutionelle investorer i Danmark (det “Danske Udbud”), 2) en privatplacering i USA til personer, der er “qualified institutional buyers” eller “QIBs” (som defineret i Rule 144A (“Rule 144A”) i henhold til U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer (“U.S. Securities Act”)) i medfør af Rule 144A, og 3) privatplaceringer til institutionelle investorer i resten af verden (sammen med privatplaceringen påtænkt i 2) ovenfor benævnt det “Internationale Udbud”). Udbuddet uden for USA foretages i henhold til Regulation S (“Regulation S”) i U.S. Securities Act.

Novo Nordisk har givet Joint Global Coordinators (som defineret i dette Prospekt), på vegne af Emissionsbankerne (som defineret i dette Prospekt), en ret (“Overallokeringsretten”) til at købe op til 1.500.000 stk. yderligere Aktier til Udbudskursen (som defineret nedenfor) (“Overallokeringsaktierne”), som kan udnyttes helt eller delvist fra første handels- og officielle noteringsdag for Aktierne (som defineret nedenfor) og indtil 30 kalenderdage derefter, alene til dækning af eventuelle overallokeringer eller korte positioner i forbindelse med Udbuddet. Pr. prospektdatoen udgør Selskabets aktiekapital nominelt DKK 250.000.000 fordelt på 25.000.000 stk. aktier à nominelt DKK 10, der alle er fuldt indbetalt. Som anvendt i dette dokument henviser “Aktier” til alle udestående aktier i Selskabet til enhver tid. Hvis Overallokeringsretten udnyttes, vil udtrykket Udbudte Aktier også inkludere Overallokeringsaktierne.

Den Eksisterende og den Nye Bestyrelse (som defineret i dette Prospekt) har fået tilbudt at deltage i Udbuddet ved at investere i Aktier til Udbudskursen. Der vil blive reserveret op til 21.750 stk. Udbudte Aktier til dette formål. Der er desuden reserveret op til 182.125 stk. Udbudte Aktier til Koncernledelsen (som defineret i dette Prospekt) og visse andre medarbejdere, der deltager i Selskabets incitamentsprogram i forbindelse med børsnoteringen ved at investere i Udbudte Aktier til Udbudskursen i forbindelse med Udbuddet.

750.000 stk. Aktier svarende til 3% af Selskabets aktiekapital fra Novo Nordisk til en kurs pr. Aktie svarende til Udbudskursen for at kunne levere Aktier til deltagere i Selskabets aktiebaserede incitamentsprogrammer.

Investorer rådes til at undersøge alle de risici og juridiske krav, der er beskrevet i Prospektet, og som måtte være relevante i forbindelse med en investering i de Udbudte Aktier. Investering i de Udbudte Aktier indebærer en høj risiko. Der henvises til afsnittet “Risikofaktorer”, der begynder på side 19 for en gennemgang af visse risikofaktorer, som potentielle investorer bør overveje, før de investerer i de Udbudte Aktier.

UDBUDSKURSINTERVAL: DKK 100 – DKK 120 PR. UDBUDT AKTIE

Udbudskursen, som de Udbudte Aktier vil blive solgt til (“Udbudskursen”), forventes at ligge mellem DKK 100 og DKK 120 pr. aktie (“Udbudskursintervallet”) og fastlægges ved bookbuilding. Udbudskursen fastsættes af Novo Nordisk i samråd med Selskabets bestyrelse (“Bestyrelsen”) og Joint Global Coordinators og forventes offentliggjort via NASDAQ OMX Copenhagen A/S (“Nasdaq Copenhagen”) senest den 6. marts 2015 kl. 8.00 (dansk tid). Udbudskursintervallet kan ændres i forbindelse med bookbuilding-processen, og Udbudskursen kan således ligge uden for Udbudskursintervallet, der kan medføre et krav om at supplere Udbuddet og dette dokument.

Udbudsperioden (“Udbudsperioden”) løber fra og med den 25. februar 2015 og til og med senest den 5. marts 2015 kl. 16.00 (dansk tid).

Udbudsperioden kan lukkes før den 5. marts 2015, men hel eller delvis lukning af Udbudsperioden vil dog tidligst finde sted den 4. marts 2015 kl. 00.01 (dansk tid). Hvis Udbuddet lukkes før den 5. marts 2015, kan første handels- og officielle noteringsdag samt datoen for betaling og afvikling blive fremrykket tilsvarende. Udbudsperioden for ordrer til og med en kursværdi på DKK 3 mio. kan lukkes før resten af Udbuddet. En sådan tidligere hel eller delvis lukning offentliggøres i givet fald via Nasdaq Copenhagen.

Aktierne har ikke været handlet offentligt før Udbuddets gennemførelse. Aktierne er søgt optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen under symbolet “NNIT”. Aktierne registreres i den permanente ISIN-kode DK0060580512. Første handels- og officielle noteringsdag for Aktierne på Nasdaq Copenhagen forventes at være den 6. marts 2015.

De Udbudte Aktier forventes at blive leveret elektronisk mod kontant betaling i danske kroner på investorernes konti hos VP SECURITIES A/S (“VP Securities”) og gennem Euroclear Bank S.A./N.A. som operatør af Euroclear System (“Euroclear”) samt Clearstream Banking, S.A. (“Clearstream”) fra omkring den 10. marts 2015. Al handel med de Udbudte Aktier forud for afvikling sker for de involverede parters egen regning og risiko.

Dette dokument er udarbejdet i henhold til dansk ret i overensstemmelse med kravene i lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014 om værdipapirhandel med senere ændringer (“værdipapirhandelsloven”), bekendtgørelse nr. 1104 af 9. oktober 2014 vedrørende prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked og for børsnotering af værdipapirer over EUR 5.000.000 (“prospektbekendtgørelsen”) samt Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 med senere ændringer (“prospektforordningen”). Dette dokument udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at tegne eller købe de Udbudte Aktier eller en del deraf i nogen jurisdiktion til nogen person, til hvem det er ulovligt at fremsætte et sådant tilbud i den pågældende jurisdiktion.

De Udbudte Aktier er ikke blevet og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act eller hos nogen værdipapirtilsynsmyndighed i nogen enkeltstat i USA og kan ikke udbydes eller sælges, bortset fra i visse transaktioner, der er undtaget fra registreringskravene i U.S. Securities Act. De Udbudte Aktier udbydes og sælges 1) i USA udelukkende til personer, der er QIBs, i medfør af Rule 144A, og 2) uden for USA i henhold til Regulation S. Potentielle investorer gøres hermed opmærksom på, at sælgerne af de Udbudte Aktier muligvis vil henholde sig til undtagelsen fra registreringskravene i Section 5 i U.S. Securities Act som anført i Rule 144A. Der henvises til afsnittet “Overdragelsesbegrænsninger” med hensyn til visse begrænsninger på overdragelse af de Udbudte Aktier. Udlevering af dette dokument og udbud af de Udbudte Aktier er i visse jurisdiktioner begrænset ved lov. Personer, der kommer i besiddelse af dette dokument, forudsættes af Selskabet, Novo Nordisk og Emissionsbankerne selv at indhente oplysninger om og overholde sådanne begrænsninger. Der henvises til afsnittet “Fordelingsplan – Xxxxxxxxxxxxxxxxxx” for en beskrivelse af visse begrænsninger vedrørende udbud af Udbudte Aktier og udlevering af dette dokument.

Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners

Danske Bank Xxxxxx Xxxxxxx

Xx-Lead Manager

SEB

23. februar 2015

Meddelelse til investorer i USA

De Udbudte Aktier er ikke blevet anbefalet af nogen amerikanske forbundsstats- eller enkeltstatsbørstilsyn eller tilsynsmyndigheder. Desuden har førnævnte myndigheder ikke bekræftet nøjagtigheden af eller fastslået fuldstændigheden af dette Prospekt. Erklæringer om det modsatte betragtes som en strafbar handling i USA.

I USA udleveres Prospektet på fortrolig basis alene med henblik på at give potentielle investorer mulighed for at overveje at købe de værdipapirer, der beskrives heri. Oplysningerne i Prospektet stammer fra Selskabet og andre kilder, som er anført i Prospektet. Prospektet kan ikke retmæssigt udleveres til andre end den modtager, der er angivet af Emissionsbankerne eller disses repræsentanter, og personer, der måtte være engageret til at rådgive en sådan modtager herom, og enhver videregivelse af indholdet heraf uden Selskabets forudgående skriftlige samtykke er ikke tilladt. Enhver fuldstændig eller delvis gengivelse eller udlevering af Prospektet i USA og enhver videregivelse af Prospektets indhold til andre personer er forbudt. Prospektet er personligt for hver enkelt modtager og udgør ikke et tilbud til nogen anden eller til offentligheden om at tegne eller i øvrigt erhverve de Udbudte Aktier.

HVERKEN DET FORHOLD, AT EN REGISTRERINGSERKLÆRING ELLER EN ANSØGNING OM GODKENDELSE ER INDLEVERET TIL STATEN NEW HAMPSHIRE I HENHOLD TIL CHAPTER 421-B I NEW HAMPSHIRE REVISED STATUTES (“RSA”), ELLER DET FORHOLD, AT ET VÆRDIPAPIR ER GYLDIGT REGISTRERET, ELLER EN PERSON ER GODKENDT I STATEN NEW HAMPSHIRE, BETYDER, AT SECRETARY OF STATE I STATEN NEW HAMPSHIRE HAR FUNDET, AT ET DOKUMENT INDLEVERET I HENHOLD TIL RSA 421-B ER KORREKT, FULDSTÆNDIGT OG IKKE VILDLEDENDE. HVERKEN DISSE FORHOLD ELLER DET FORHOLD, AT ET VÆRDIPAPIR ELLER EN TRANSAKTION ER FRITAGET FOR ELLER UNDTAGET FRA REGISTRERING ELLER GODKENDELSE, BETYDER, AT SECRETARY OF STATE PÅ NOGEN MÅDE HAR UDTALT SIG OM FORDELE ELLER FORUDSÆTNINGER VEDRØRENDE ELLER ANBEFALET ELLER GODKENDT NOGEN PERSON, NOGET VÆRDIPAPIR ELLER NOGEN TRANSAKTION. DET ER ULOVLIGT AT FREMSÆTTE ELLER FORANLEDIGE, AT DER FREMSÆTTES NOGEN UDTALELSE, DER IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED BESTEMMELSERNE I DETTE AFSNIT, TIL EN POTENTIEL KØBER, KUNDE ELLER KLIENT.

Begrænsninger i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (“EØS”)

I enhver EØS-medlemsstat ud over Danmark, der har gennemført prospektdirektivet, er dette Prospekt alene rettet mod og henvender sig alene til investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som opfylder kriterierne for fritagelse for forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, herunder kvalificerede investorer, som defineret i prospektdirektivet som implementeret i den pågældende EØS-medlemsstat.

Med undtagelse af det udbud, der påtænkes i Danmark, er det ved udarbejdelsen af dette Prospekt forudsat, at alle udbud af Udbudte Aktier foretages i henhold til en fritagelse i henhold til prospektdirektivet som gennemført i EØS-medlemsstaterne fra kravet om at udarbejde et prospekt ved udbud af Udbudte Aktier. I overensstemmelse hermed bør en person, der foretager eller agter at foretage et udbud i EØS af Udbudte Aktier, som er omfattet af emissionen, der påtænkes i dette Prospekt, alene foretage et udbud under omstændigheder, hvorunder der ikke opstår nogen forpligtelse for Selskabet, Novo Nordisk eller nogen af Emissionsbankerne til at udarbejde et prospekt for et sådant udbud. Hverken Selskabet, Novo Nordisk eller Emissionsbankerne har bemyndiget eller bemyndiger, at der foretages noget udbud af Udbudte Aktier gennem finansielle formidlere ud over udbud foretaget af Emissionsbankerne, som udgør den endelige placering af Udbudte Aktier, der påtænkes i dette Prospekt.

De Udbudte Aktier er ikke blevet og vil ikke blive udbudt til offentligheden i nogen EØS-medlemsstat, der har gennemført prospektdirektivet, ud over Danmark (en “Relevant Medlemsstat”). Uanset det foregående kan der foretages et udbud af de Udbudte Aktier i medfør af følgende undtagelser i henhold til prospektdirektivet som implementeret i den Relevante Medlemsstat:

• til enhver kvalificeret investor som defineret i prospektdirektivet

• til færre end 150 fysiske eller juridiske personer (bortset fra kvalificerede investorer som defineret i prospektdirektivet), forudsat at der indhentes forudgående samtykke fra Joint Global Coordinators til et sådant udbud, eller

• under alle andre omstændigheder, der er omfattet af artikel 3, stk. 2 i prospektdirektivet,

forudsat at et sådant udbud af Udbudte Aktier ikke indebærer et krav om offentliggørelse fra Selskabets, Novo Nordisks eller nogen Emissionsbanks side af et prospekt i henhold til artikel 3 i prospektdirektivet eller et prospekttillæg i henhold til artikel 16 i prospektdirektivet som suppleret af Kommissionens Delegerede Forordning (EF) nr. 382/2014 af 7. marts 2014.

I forbindelse med denne bestemmelse betyder udtrykket et “udbud til offentligheden” vedrørende nogen af de Udbudte Aktier i en Relevant Medlemsstat den kommunikation, i enhver form og med ethvert middel, af tilstrækkelige oplysninger om Udbuddets vilkår og de Udbudte Aktier, der gør investor i stand til at træffe en beslutning om køb af Udbudte Aktier, som denne definition måtte blive ændret i den pågældende Relevante Medlemsstat af ethvert tiltag, hvorved prospektdirektivet gennemføres i den pågældende Relevante Medlemsstat, udtrykket “prospektdirektiv” betyder direktiv 2003/71/EF (med senere ændringer, herunder 2010- ændringsdirektivet til prospektdirektivet, i det omfang dette er gennemført i den Relevante Medlemsstat) samt alle relevante gennemførelsesforanstaltninger i den Relevante Medlemsstat, og udtrykket “2010- ændringsdirektivet til prospektdirektivet” betyder direktiv 2010/73/EU.

Begrænsninger i Storbritannien

Udbud af de Udbudte Aktier i henhold til Udbuddet foretages udelukkende til personer i Storbritannien, som er “kvalificerede investorer” eller på anden måde under forhold, der ikke kræver, at Selskabet offentliggør et prospekt i henhold til section 85(1) i UK Financial Services and Markets Act 2000.

Enhver investering eller investeringsaktivitet, som Prospektet vedrører, kan udelukkende foretages og vil udelukkende blive indgået med personer, der er 1) “investment professionals”, som er omfattet af article 19(5), eller 2) er omfattet af article 49(2)(a) til (d) (“high net worth companies, unincorporated associations, etc.”) i UK Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005, eller andre personer, som en sådan investering eller investeringsaktivitet lovligt kan stilles til rådighed for (der sammen benævnes “relevante personer”). Personer, som ikke er relevante personer, bør ikke foretage sig noget på grundlag af Prospektet og må ikke handle ud fra eller basere sig på det.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Ansvarserklæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

Resumé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Risikofaktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Vigtige oplysninger vedrørende Prospektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Særlig meddelelse vedrørende fremadrettede udsagn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Tvangsfuldbyrdelse af civile forpligtelser og forkyndelse af stævninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Præsentation af regnskabsoplysninger og visse andre oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Oplysninger om valutaforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Valutakurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Tilgængelige oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Oplysninger om markedet og branchen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Forventet tidsplan for Udbuddet samt finanskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Baggrund for Udbuddet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Udbytte og udbyttepolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Kapitalforhold og gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Branche- og markedsoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Virksomhedsbeskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

NNIT’s væsentlige styrker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

NNIT’s vækststrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

NNIT’s historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

NNIT’s forretningsområder Operations og Solutions . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

Kategorier af ydelser og løsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Salg og markedsføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

Kunder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Levering af serviceydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

Leverandørforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

Certificeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

Medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

Forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

Ejendomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

Retstvister og andre lovgivningsmæssige forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

Udvalgte historiske regnskabs- og driftsoplysninger for Koncernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

Gennemgang af drift og regnskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

Oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

Præsentation af regnskabsoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

Ordrebeholdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

Væsentlige faktorer der har en indvirkning på NNIT’s resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

Koncernresultatopgørelsens poster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

Resultatsammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

Likviditet og kapitalberedskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

Finansieringsaftaler og -tilsagn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

Ikke-balanceførte forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115

Oplysninger om markedsrisici . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115

Væsentlig anvendt regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

Fremadrettede konsoliderede finansielle oplysninger for regnskabsåret 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121

Bestyrelse og Koncernledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127

Ejerstruktur og sælgende aktionær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145

Forholdet til Novo Nordisk-koncernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149

Transaktioner med nærtstående parter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151

Beskrivelse af Aktierne og aktiekapitalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153

Beskatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

Udbuddet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164

Det danske værdipapirmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170

Fordelingsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174

Overdragelsesbegrænsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179

Juridiske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181

Side

Statsautoriserede revisorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	181
Yderligere oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	182
Ordliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	184
Regnskabsoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	F-1 til F-39
Bilag A – Vedtægter for NNIT A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	A-1 til A-6
Bilag B – Ordreblanket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	B-1 til B-2

ANSVARSERKLÆRING

Selskabets ansvar

NNIT A/S er ansvarlig for dette Prospekt i overensstemmelse med dansk ret.

Selskabets erklæring

Vi erklærer herved, at vi, som de ansvarlige for dette Prospekt på vegne af Selskabet, har gjort vores bedste for at sikre, at oplysningerne i Prospektet efter vores bedste vidende er i overensstemmelse med fakta, og at der ikke er udeladt oplysninger, som kan påvirke dets indhold.

Søborg, den 23. februar 2015

NNIT A/S

Bestyrelse

Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx

Formand

Xxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxx

Medarbejderrepræsentant Medarbejderrepræsentant

Xxxxxx Xxxxxxxxxx – Executive Vice President og Chief Financial Officer i Novo Nordisk A/S Xxxx Xxxxxx – Professionelt bestyrelsesmedlem

Xxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx – Executive Vice President og Chief of Staff i Novo Nordisk A/S Xxxx Xxxxxxxx – Chief Executive Officer i Giritech A/S, Giritech US, Inc. og Excitor A/S Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx – Associate Service Delivery Director i NNIT A/S

Xxxxx Xxxxx – Business Consultant i NNIT A/S

Direktion

Xxx Xxxxx	Xxxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxx	Xxxx Xxxxx Xxxxx
CEO	CFO	Senior Vice President –
		IT Operation Services

RESUMÉ

Resuméer består af oplysningskrav, der benævnes “Elementer”. Disse elementer er nummereret i afsnit A-E (A.1-E.7). Dette resumé indeholder alle de Elementer, der skal være indeholdt i et resumé for denne type værdipapir og udsteder i henhold til prospektforordningen nr. 486/2012 med senere ændringer. Da nogle Elementer ikke skal medtages, kan der forekomme huller i nummereringen af Elementerne. Selv om et Element skal indsættes i resuméet på grund af typen af værdipapir og udsteder, er det muligt, at der ikke kan gives nogen relevante oplysninger om Elementet. I så fald indeholder resuméet en kort beskrivelse af Elementet med angivelsen “ikke relevant”.

Afsnit A – Indledning og advarsler

A.1

Advarsel til investorer

Dette resumé bør læses som en indledning til Prospektet.

Enhver beslutning om investering i de Udbudte Aktier bør af investor træffes på baggrund af Prospektet som helhed.

Den sagsøgende investor kan, hvis en sag vedrørende oplysningerne i Prospektet indbringes for en domstol i henhold til national lovgivning i medlemsstaterne i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, være forpligtet til at betale omkostningerne i forbindelse med oversættelse af Prospektet, inden sagen indledes.

Kun de personer, som har indgivet resuméet eller eventuelle oversættelser heraf, kan ifalde et civilretligt erstatningsansvar, men kun såfremt resuméet er misvisende, ukorrekt eller uoverensstemmende, når det læses sammen med de andre dele af Prospektet, eller ikke, når det læses sammen med Prospektets andre dele, indeholder nøgleoplysninger, således at investorerne lettere kan tage stilling til, om de vil investere i de Udbudte Aktier.

A.2

Tilsagn til formidlere

Ikke relevant. Der er ikke indgået nogen aftale vedrørende anvendelse af Prospektet i forbindelse med et efterfølgende salg eller en endelig placering af de Udbudte Aktier.

Afsnit B – Udsteder
B.1	Juridisk og kommercielt navn	Selskabet er registreret med det juridiske navn NNIT A/S og har ingen binavne.
B.2	Domicil, retlig form, registreringsland	Selskabet er stiftet som et aktieselskab i henhold til dansk lovgivning og har hjemsted på adressen Xxxxxxxxx 0X, 0000 Xxxxxx.
B.3	Nuværende virksomhed og hovedaktiviteter	NNIT er en af Danmarks førende leverandører af it- og konsulentydelser og tilbyder sine kunder en bred vifte af it-services baseret på fuldt integrerede, internationale leverancekompetencer. NNIT vurderer at kunne hjælpe kunderne med at styrke deres forretning ved at bistå dem med udvikling, integration og drift af deres it-løsninger. NNIT’s ydelser omfatter rådgivning, udvikling, implementering, styring og support af it-løsninger samt drift af it- systemer for kunderne. NNIT’s primære kundegruppe er life sciences (som bl.a. omfatter NNIT’s største kunde, Novo Nordisk-koncernen, en globalt førende life sciences-koncern), men NNIT leverer også løsninger til kundegrupperne public, enterprise og finance. XXXX’x langsigtede mål er at blive Danmarks foretrukne leverandør af it- løsninger og at blive en førende international partner for life sciences- virksomheder.
		NNIT har to forretningsområder (som hver især udgør et driftssegment i regnskabsmæssig henseende):
		• IT Operation Services, eller “Operations”, leverer outsourcing af it-infrastruktur til kunder, herunder datalagring, servere og

Afsnit B – Udsteder

netværk (som NNIT kalder Infrastructure Outsourcing Services), og support til disse funktioner (som NNIT kalder Support Services). Operations udgjorde 69,2% af NNIT’s nettoomsætning i 2014 (2013: 67,8%, 2012: 67,1%) og opna˚ede

en overskudsgrad pa˚ 11,3% i 2014 (2013: 9,3%, 2012: 12,2%)

NNIT har hovedkontor i København (Søborg) og salgskontorer i Zürich (Schweiz) og Princeton, New Jersey (USA). NNIT’s primære offshore-leverancecenter ligger i Tianjin (Kina), hvorfra NNIT også målretter salg til virksomheder i den kinesiske lægemiddelindustri. Derudover har NNIT leverancecentre i Manila (Filippinerne) samt i Prag og Olomouc (begge Tjekkiet). I 2014 lå 65,0% af NNIT’s samlede mandetimer i Danmark, mens 35,0% af NNIT’s samlede mandetimer lå uden for Danmark.

B.4a

Beskrivelse af de væsentligste nyere tendenser, der påvirker Selskabet og de sektorer, inden for hvilke Selskabet opererer

Det danske marked for it-services

Ifølge IDC (2014) havde NNIT en markedsandel på ca. 6,1% af det danske marked for it-services i 2013. Det danske marked for it- services forventes at vokse med en CAGR på ca. 1,1% i perioden 2013 til 2018 i et marked, der ifølge IDC (2014) udgjorde DKK 34,5

mia. i 2013.

NNIT’s forretningsområde Operations leverer outsourcing af infrastruktur og supportydelser og -løsninger, og disse typer af ydelser og løsninger udgjorde ifølge IDC (2014) ca. 50% af det danske marked for it-services i 2013. Markedet for outsourcingydelser i Norden, herunder Danmark, er modent og ligger ifølge IDC (2012) mellem Storbritannien og Tyskland målt på modenhed for så vidt angår outsourcing (med Storbritannien som det mest modne marked). Niveauet for outsourcingydelser forventes fortsat at være stabilt i Danmark, idet virksomhederne fortsat søger efter yderligere muligheder for at nedbringe deres omkostninger, reducere deres risikoprofil, opnå adgang til specialressourcer og refokusere deres forretning og kapitalallokering på deres kerneaktiviteter, hvilket alt sammen udbydes og understøttes af it- leverandører. Det største undermarked er outsourcing af informationssystemer (“IS”), som indebærer et langsigtet, kontraktbaseret samarbejde, hvor leverandøren påtager sig det kontraktlige ansvar for at vedligeholde hele eller en del af kundens IS-infrastruktur og -drift. Ifølge IDC (2014) forventes omsætningen fra brede outsourcingkontrakter at falde med 2,6% p.a. i perioden 2013-2018 på grund af en tendens mod at opdele kontrakter i mindre, funktionelle kontrakter og på grund af priskonkurrence. Derimod forventes andre undermarkeder, såsom infrastrukturydelser relateret til hosting samt outsourcingydelser inden for netværk og desktop, mere end at opveje dette fald, fordi de drager fordel af denne multisourcing-tendens.

NNIT’s forretningsområde Solutions leverer projektbaserede ydelser og outsourcing af applikationsvedligeholdelse. Projektbaserede

Afsnit B – Udsteder
		ydelser omfatter rådgivning, systemintegration og udvikling af kundeapplikationer og forventes ifølge IDC (2014) at vokse mere end markedets gennemsnitsvækst, i takt med at kunderne indser fordelene ved nye digitale løsninger. Disse omfatter, men er ikke begrænset til, cloud-baserede ydelser, sikkerhed, dataanalyse/“big data” og mobilitet, som øger kompleksiteten for it-køberne. Kompleksiteten, kombineret med den anslåede vækst i outsourcing gennem cloud- baserede ydelser fra 3% i 2013 til 11% i 2018 i procent af den samlede outsourcing ifølge Xxxxxxx (December 2014), indikerer et skift hen imod, at de fleste virksomheder vælger en hybridløsning til deres it-miljø bestående af traditionelt hostede løsninger og cloud- løsninger. Det globale marked for it-services til life sciences-industrien Gartner skønnede i 2013, at det globale marked for it-services til life sciences-industrien i 2013 udgjorde USD 19,3 mia., og det forventes at vokse til USD 24,1 mia. i 2018, svarende til en CAGR på 4,5%. Life sciences-virksomheder oplever stigende pres i forhold til regulering, udvikling og konkurrence. Teknologi, som f.eks. “big data”, spiller også en vigtig rolle i forhold til at sætte life sciences- virksomhederne i stand til at håndtere disse udfordringer. Der er med udviklingen af branchespecifikke og vertikale cloud-løsninger også begyndt at blive fundet løsninger til de sikkerhedsproblematikker, der har været den primære årsag til, at life sciences-virksomheder har været længere om at anvende cloud-løsninger end virksomheder i andre brancher.
B.5	Beskrivelse af Koncernen og Selskabets plads i Koncernen	Før gennemførelsen af Udbuddet er NNIT et helejet datterselskab af Novo Nordisk, som er kontrolleret af Novo A/S. Novo A/S er 100% ejet af Novo Nordisk Fonden. Efter Udbuddet, forudsat Noteringsaktiesalget (som beskrevet i E.4 nedenfor) gennemføres, vil Novo Nordisk blive den ene af NNIT’s to større aktionærer sammen med Novo A/S (hvor sidstnævnte vil blive anset som NNIT’s moderselskab i henhold til dansk ret). NNIT driver virksomhed i Danmark gennem NNIT A/S og internationalt i Kina, Filippinerne, USA, Schweiz, Tyskland og Tjekkiet gennem NNIT A/S og datterselskaber i disse lande. NNIT forventer at etablere et datterselskab i Storbritannien i løbet af 2015. NNIT ejer 99% af aktiekapitalen i datterselskabet NNIT Philippines Inc. For at kunne overholde filippinsk lovgivning er den resterende 1% ejet af bestyrelsen i NNIT Philippines Inc. NNIT har til enhver tid og efter NNIT’s eget skøn forkøbsret til at købe den resterende 1% af aktiekapitalen i NNIT Philippines Inc. fra bestyrelsen i NNIT Philippines Inc.
B.6	Personer, som enten direkte eller indirekte besidder en andel af Selskabets kapital eller stemmerettigheder eller har kontrol over Selskabet	Pr. prospektdatoen ejer Novo Nordisk, den sælgende aktionær, 100% af Selskabets Aktier. Novo Nordisk er kontrolleret af Novo A/S, som er 100% ejet af Novo Nordisk Fonden. Efter Udbuddet, forudsat Noteringsaktiesalget gennemføres, vil Novo Nordisk blive den ene af NNIT’s to større aktionærer sammen med Novo A/S (hvor sidstnævnte vil blive anset som NNIT’s moderselskab i henhold til dansk ret).
B.7	Udvalgte regnskabs- og virksomhedsoplysninger	Nedensta˚ende udvalgte konsoliderede regnskabsoplysninger, herunder udvalgte resultatopgørelser, balancer og

Afsnit B – Udsteder
		pengestrømsopgørelser, er uddraget af de Reviderede Koncernregnskaber, som er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS som godkendt af EU (“IFRS”). De nedenfor anførte øvrige data og finansielle nøgletal er uddraget af de Reviderede Koncernregnskaber og/eller interne regnskaber eller informationssystemer og omfatter nøgletal, som ikke er regnskabsmæssige nøgletal som defineret i IFRS.
Resultatopgørelse
		Regnskabsåret
	2014	2013	2012
		(tDKK)
		(revideret)
Nettoomsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	2.410.396	2.204.532	2.027.557
Produktionsomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.930.680	1.755.589	1.612.174
Bruttoresultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	479.716	448.943	415.383
Salgs- og markedsføringsomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	111.898	112.723	111.420
Administrationsomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	102.471	89.759	87.215
Resultat af primær drift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	265.347	246.461	216.748
Finansielle indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	7.480	930	416
Finansielle omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	5.103	12.247	22.605
Årets resultat før skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	267.724	235.144	194.559
Skat af årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	58.441	49.578	50.560
Årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	209.283	185.566	143.999
Balance
		Pr. 31. december
	2014	2013	2012
		(tDKK)
		(revideret)
AKTIVER
Langfristede aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	464.561	433.321	433.094
Kortfristede aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	817.849	842.998	795.440
Aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.282.410	1.276.319	1.228.534
PASSIVER
Egenkapital i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	684.252	765.344	682.232
Langfristede forpligtelser i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	25.188	14.977	40.571
Kortfristede forpligtelser i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	572.970	495.998	505.731
Passiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.282.410	1.276.319	1.228.534

Afsnit B – Udsteder

Pengestrømsopgørelse

Regnskabsåret

2014 2013 2012 (tDKK)

(revideret)

Pengestrømme fra driftsaktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 315.176 254.242 187.028

Pengestrømme fra investeringsaktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (162.518) (54.538) (252.501)

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (290.000) (108.341) (71.143)

Pengestrømme i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (137.348) 91.363 (136.616)

Likvider ved årets udgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97.648 234.990 143.627

Øvrige data og finansielle nøgletal

Regnskabsåret eller pr. 31. december 2014 2013 2012

(tDKK medmindre andet er angivet) (urevideret)

Overskudsgrad1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11,0% 11,2% 10,7%

Operations . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11,3% 9,3% 12,2%

Solutions . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10,4% 15,2% 7,5%

EBITDA2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 389.363 354.269 306.696

EBITDA-margin3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16,2% 16,1% 15,1%

Frie pengestrømme4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152.658 199.704 (65.473)

Cash to earnings5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72,9% 107,6% (45,5)%

Afkast af investeret kapital6) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39,5% 35,9% 32,6%

1) Selskabet definerer overskudsgrad som resultat af primær drift divideret med nettoomsætning.

2) Selskabet definerer EBITDA som resultat af primær drift før af- og nedskrivninger.

3) Selskabet definerer EBITDA-margin som EBITDA divideret med nettoomsætning.

4) Selskabet definerer frie pengestrømme som nettopengestrømme fra driftsaktivitet med fradrag af nettopengestrømme anvendt til investeringsaktivitet.

5) Selskabet definerer cash to earnings som frie pengestrømme i procent af årets resultat.

6) Selskabet definerer afkast af investeret kapital som resultat efter skat divideret med gennemsnitlig investeret kapital (eksklusive likvide beholdninger).

Ordrebeholdning

Ordrebeholdningen omfatter den forventede nettoomsætning fra kontrakter eller ordrer, der er indgået men endnu ikke afsluttet eller fuldt udført, og hvilken nettoomsætning forventes indregnet i et fremtidigt regnskabsår. Som det fremgår af nedenstående tabel, præsenteres ordrebeholdningen pr. en bestemt dato for det følgende kalenderår og to kalenderår derefter. Beregningen af ordrebeholdningen er med forbehold for visse forudsætninger. Som eksempel kan nævnes, at Selskabet ved opgørelsen af, hvor stor en ordrebeholdning, der skal indregnes for en T&M-kontrakt i et givet år, opgør timerne og/eller materialerne (alt efter omstændighederne) på baggrund af et skøn over antallet af timer og/eller materialer, der skal bruges til at levere projektet (med forbehold for eventuelle begrænsninger i den pågældende kontrakt (f.eks. et loft over omkostninger, der skal betales i henhold til kontrakten)), samt hvornår dette arbejde skal udføres, og forudsætter, at milepæle opnås rettidigt. Ligeledes foretager Selskabet ved opgørelsen af, hvor stor en ordrebeholdning, der skal indregnes for Master Service Agreements (MSA’er) i et givet år, skøn med hensyn til faktorer, der påvirker forbrugsudviklingen og dermed den fremtidige fakturering. Ordrebeholdningen på et givet tidspunkt er ikke nødvendigvis en pålidelig indikator for fremtidig nettoomsætning og resultater, da de projekter, der indgår i ordrebeholdningen, kan blive annulleret,

Afsnit B – Udsteder
		ændret eller forsinket, og tiden fra ordrebeholdning til nettoomsætning varierer væsentligt alt efter, hvilken type kontrakter ordrebeholdningen består af. Ved beregning af ordrebeholdningen baseret på kontrakter i andre valutaer end danske kroner fastsættes en standardvalutakurs for de præsenterede regnskabsår, som anvendes til at beregne ordrebeholdningen for hele året.
Pr. 31. december 20141) 20132) 20123) (tDKK) (urevideret) Ordrebeholdning For år 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.915.796 1.803.400 1.643.200 For år 2 og 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.532.842 2.233.100 1.962.600 Ordrebeholdning for Novo Nordisk-koncernen For år 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 884.893 846.700 870.100 For år 2 og 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.274.966 1.032.200 1.115.700 Ordrebeholdning for andre kundegrupper For år 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.030.903 956.700 773.100 For år 2 og 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.257.876 1.201.000 847.000 1) Ordrebeholdningen pr. 31. december 2014 vedrører den nettoomsætning, som forventes at blive indregnet i kalenderåret 2015 (for år 1) eller kalenderårene 2016 og 2017 samlet (for år 2 og 3). 2) Ordrebeholdningen pr. 31. december 2013 vedrører den nettoomsætning, som forventes at blive indregnet i kalenderåret 2014 (for år 1) eller kalenderårene 2015 og 2016 samlet (for år 2 og 3). 3) Ordrebeholdningen pr. 31. december 2012 vedrører den nettoomsætning, som forventes at blive indregnet i kalenderåret 2013 (for år 1) eller kalenderårene 2014 og 2015 samlet (for år 2 og 3).
		Resumé af seneste resultater Nettoomsætningen steg med DKK 205,9 mio., svarende til 9,3%, til DKK 2.410,4 mio. i 2014 fra DKK 2.204,5 mio. i 2013, hvilket primært skyldtes kraftig vækst i enterprise-kundegruppen (hovedsageligt som følge af en ny kontrakt om outsourcing af drift) samt vækst i salget til Selskabets life sciences-kunder (hovedsageligt som følge af en ny kontrakt) og finance-kunder, som delvist blev udlignet af lavere salg til kunderne i kundegruppen public og tilbageførsel af DKK 35 mio. i tidligere indregnet nettoomsætning vedrørende en kontrakt med en kunde i kundegruppen public, som er genstand for en tvist, og annulleringen af denne kontrakt. Nettoomsætningen inden for forretningsområderne Operations og Solutions steg med henholdsvis 11,5% og 4,9% i 2014 i forhold til 2013. Stigningen i nettoomsætningen fra Operations skyldtes primært udførelsen af en ny kontrakt med en af NNIT’s enterprise-kunder. Den svagere vækst i nettoomsætningen fra Solutions afspejler tilbageførslen af tidligere indregnet nettoomsætning og manglende betaling for arbejde udført af NNIT i forbindelse med den pågældende kontrakt. Overskudsgraden faldt med 0,2 procentpoint til 11,0% i 2014 fra 11,2% i 2013 som følge af et fald i overskudsgraden fra forretningsområdet Solutions (et fald på 4,8 procentpoint fra 15,2% i 2013 til 10,4% i 2014), hvilket blev opvejet af en stigning i overskudsgraden i forretningsområdet Operations (en stigning på 2,0 procentpoint fra 9,3% i 2013 til 11,3% i 2014). Nettoomsætningen steg med DKK 177,0 mio., svarende til 8,7%, til DKK 2.204,5 mio. i 2013 fra DKK 2.027,6 mio. i 2012. Stigningen skyldtes primært kraftig vækst i kundegruppen enterprise, som kunne henføres til det første fulde års omsætning på kontrakten med Arla (primært fra øget salg af produkter inden for Operations) samt en stigning i salget til Selskabets life sciences-kunder, hvilket delvist blev udlignet af faldende salg til kunder inden for finance og public.

Afsnit B – Udsteder
		Inden for Operations og Solutions steg nettoomsætningen i 2013 med henholdsvis 10,0% og 6,2% i forhold til 2012, primært som følge af udførelsen af store nye kontrakter og til trods for vanskelige markedsforhold for forretningsområdet Solutions. Overskudsgraden steg med 0,5 procentpoint til 11,2% i 2013 fra 10,7% i 2012 som følge af en stigning i overskudsgraden fra forretningsområdet Solutions (en stigning på 7,7 procentpoint fra 7,5% i 2012 til 15,2% i 2013), hvilket mere end opvejede et fald i overskudsgraden i forretningsområdet Operations (et fald på 2,9 procentpoint fra 12,2% i 2012 til 9,3% i 2013). Der er ikke pr. prospektdatoen sket nogen væsentlige ændringer i Selskabets finansielle stilling og resultat siden 31. december 2014, ud over ændringer, der er opstået som led i den daglige drift samt fastsættelse og udlodning af ordinært udbytte i 2015, som NNIT forventer at udbetale kort før gennemførelsen af Udbuddet, til dels, om nødvendigt, ved træk på den eksisterende kreditfacilitet hos Novo Nordisk, der vil blive erstattet af den Nye Facilitet ved gennemførelsen af Udbuddet.
B.8	Udvalgte vigtige proforma- regnskabsoplysninger	Ikke relevant. Prospektet indeholder ingen proforma- regnskabsoplysninger.
B.9	Resultatforventninger eller -prognoser	NNIT forventer en vækst i nettoomsætningen for 2015 pa˚ omkring 5-8% i Fast Valutakurs (“Fast Valutakurs” betyder, at NNIT ved beregningen af et bestemt nøgletal for en bestemt periode har anvendt den tidligere periodes valutakurser med henblik pa˚ at eliminere pa˚virkningen fra valutakursudsving pa˚ det pa˚gældende nøgletal, na˚r det sammenlignes med den tidligere periode), og væksten forventes at være 0,6 procentpoint højere end dette spænd i rapporterede valutaer (i rapporterede valutaer anvendes de relevante valutakurser pr. 31. januar 2015 i dette estimat). Selskabet forventer en overskudsgrad pa˚ ca. 11% i Fast Valutakurs, og i rapporterede valutaer ca. 1,2 procentpoint lavere end dette estimat. Selskabets anlægsinvesteringer for 2015 forventes at udgøre ca. 5-6% af nettoomsætningen for 2015. Hvis NNIT beslutter at bygge et nyt datacenter for at understøtte væksten, udgør de foreløbigt skønnede yderligere anlægsinvesteringer hertil DKK 250 mio. over en trea˚rig periode. Der forventes at blive truffet beslutning herom pa˚ et senere tidspunkt i 2015. De fremadrettede konsoliderede finansielle oplysninger er baseret pa˚ en lang række estimater og forudsætninger om fremtidige hændelser, som er forbundet med mange og væsentlige risici og usikkerheder, der kan medføre, at NNIT’s faktiske resultater afviger væsentligt fra de fremadrettede finansielle oplysninger præsenteret i Prospektet.
B.10	Forbehold i revisionspåtegningen for de historiske regnskabsoplysninger	Ikke relevant. Revisionspåtegningerne på de historiske regnskabsoplysninger, der indgår i dette Prospekt, er afgivet uden forbehold.
B.11	Forklaring, hvis udsteders driftskapital ikke er tilstrækkelig til at dække Selskabets nuværende behov	Ikke relevant. Det er NNIT’s vurdering, at driftskapitalen pr. prospektdatoen er tilstrækkelig til at dække finansieringsbehovet i mindst 12 måneder fra den første handelsdag på Nasdaq Copenhagen, hvilket forventes at være den 6. marts 2015.

Afsnit C – Værdipapirer
C.1	En beskrivelse af type og klasse af de Udbudte Aktier, herunder ISIN (International Security Identification Number)	Aktierne, herunder de Udbudte Aktier, er ikke opdelt i aktieklasser. ISIN: DK0060580512
C.2	De Udbudte Aktiers valuta	De Udbudte Aktier er denomineret i danske kroner (“DKK”).
C.3	Antallet af udstedte og fuldt indbetalte Aktier og antallet af udstedte Aktier, der ikke er fuldt indbetalt	Pr. prospektdatoen udgør Selskabets aktiekapital nominelt DKK 250.000.000, fordelt på 25.000.000 stk. Aktier à nominelt DKK 10. Alle Aktier er udstedt og fuldt indbetalt.
C.4	En beskrivelse af de rettigheder, der er knyttet til Aktierne	De Udbudte Aktier har samme rettigheder som alle øvrige Aktier med hensyn til stemmeret, fortegningsret, indløsning og konvertering, samt i forbindelse med ret til udbytte eller provenu i tilfælde af opløsning eller likvidation. I henhold til Vedtægterne er ingen Aktier omfattet af særlige rettigheder, restriktioner eller begrænsninger. Hvert aktiebeløb på nominelt DKK 1 giver én stemme på Selskabets generalforsamling. Aktierne udstedes med en nominel værdi på DKK 10 pr. Aktie, og hver Aktie giver således ret til 10 stemmer på Selskabets generalforsamling.
C.5	En beskrivelse af eventuelle indskrænkninger i Aktiernes omsættelighed	Ikke relevant. Aktierne er frit omsættelige omsætningspapirer i henhold til Vedtægterne og dansk ret, og der gælder ingen indskrænkninger i Aktiernes omsættelighed.
C.6	Optagelse til handel på et reguleret marked	Aktierne er søgt optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen under symbolet “NNIT”. Aktierne registreres i den permanente ISIN-kode DK0060580512. Handel og officiel notering af Aktierne afhænger bl.a. af godkendelse fra Nasdaq Copenhagen af både spredningen af de Udbudte Aktier og sammensætningen af Selskabets Nye Bestyrelse. Første handels- og officielle noteringsdag for de Udbudte Aktier på Nasdaq Copenhagen forventes at være den 6. marts 2015. Hvis Udbuddet lukkes før den 5. marts 2015, kan første handels- og officielle noteringsdag samt datoen for betaling og afvikling blive fremrykket tilsvarende.
C.7	En beskrivelse af udbyttepolitik	Bestyrelsen har vedtaget en udbyttepolitik med en indledende målsætning for udbytteprocenten på ca. 40% af årets resultat. Eventuel betaling af udbytte afhænger af en række forhold, herunder Selskabets fremtidige indtjening, finansielle forhold, generelle samfundsøkonomiske og forretningsmæssige forhold og fremtidsudsigter samt andre forhold, som Bestyrelsen måtte finde relevante, samt gældende myndigheds- og lovgivningsmæssige krav. Der kan ikke gives sikkerhed for, at NNIT vil være i stand til at udbetale udbytte i overensstemmelse med udbyttepolitikken, eller at udbytteprocenten vil blive forhøjet. I særdeleshed kan XXXX’x evne til at betale udbytte blive forringet, hvis nogle af de risici, der fremgår af dette Prospekt, skulle indtræffe. Endvidere kan XXXX’x udbyttepolitik blive ændret, idet Bestyrelsen muligvis fra tid til anden vil ændre den. Der kan ikke gives sikkerhed for, at der vil blive foreslået eller deklareret udbytte i et givent år. Selskabet forventer at deklarere udbytte i 2016 vedrørende regnskabsåret 2015, betinget af overholdelse af danske lovkrav.

Afsnit D – Risici
D.1	Nøgleoplysninger om de vigtigste risici, der er specifikke for Selskabet eller dets branche	De nedenfor omtalte risikofaktorer og usikkerheder omfatter de risici, som NNIT’s ledelse på nuværende tidspunkt vurderer som værende væsentlige, men det er ikke de eneste risikofaktorer og usikkerheder, NNIT står overfor. Der er yderligere risikofaktorer og usikkerheder, herunder risici som NNIT på nuværende tidspunkt ikke er bekendt med, eller som XXXX’x ledelse på nuværende tidspunkt anser for uvæsentlige, som kan opstå eller blive væsentlige i fremtiden, og som kan føre til et fald i de Udbudte Aktiers værdi, og til at hele eller en del af det investerede beløb mistes. Risikofaktorerne er ikke nævnt i prioriteret rækkefølge efter betydning eller sandsynlighed.
		• En betydelig andel af NNIT’s omsætning hidrører fra et begrænset antal kunder, og tab af forretningsaktiviteter med en eller flere af disse kunder kan medføre, at NNIT mister omsætning, og kan få væsentlig negativ indvirkning på Selskabets virksomhed.
		• De markeder, som NNIT driver virksomhed på, er præget af skarp konkurrence, og Selskabet vil muligvis ikke være konkurrencedygtigt.
		• Selskabets succes afhænger af dets evne til at tiltrække yderligere opgaver fra eksisterende kunder og til at fastholde kunder. NNIT har indgået ikke-eksklusivaftaler med mange af sine kunder, og kunderne kan opsige disse aftaler med kort varsel.
		• Selskabets resultater kan blive negativt påvirket af volatile, negative eller usikre økonomiske eller politiske forhold.
		• Det kan få negativ indvirkning på NNIT’s resultater, hvis NNIT ikke er i stand til at tilpasse, udvide og udvikle sine ydelser og løsninger som følge af teknologiske forandringer eller ændringer i kundernes efterspørgsel.
		• De fremskrevne finansielle oplysninger, der indgår i dette Prospekt, kan afvige væsentligt fra Selskabets faktiske resultater, og investor bør ikke tillægge disse oplysninger uforholdsmæssig megen vægt.
		• Beregningen af ordrebeholdningen er med forbehold for visse forudsætninger og skøn. Derudover vil ordrebeholdningen muligvis ikke blive realiseret fuldt ud som nettoomsætning.
		• Hvis Selskabet i sin prisfastsættelse ikke er i stand til at forudse omkostningerne og kompleksiteten i udførelsen af sit arbejde, vil Selskabets kontrakter muligvis ikke være rentable.
		• En eventuel manglende evne til at styre Selskabets vækst kan skabe driftsforstyrrelser og forringe lønsomheden.
		• Selskabet er på grund af sine globale aktiviteter og planer om udvidelse internationalt udsat for risici, der naturligt er forbundet med at drive international virksomhed.
		• Selskabet er gennem sit samarbejde med kunder inden for public-kundegruppen desuden udsat for risici, der naturligt er forbundet med indgåelsen af aftaler om levering af ydelser til den offentlige sektor.
		• Hvis NNIT ikke er i stand til at fakturere sine ydelser eller opkræve sine tilgodehavender, kan det få negativ indvirkning på Selskabets resultater og pengestrømme.

Afsnit D – Risici

• NNIT kan opleve vanskeligheder i forbindelse med levering af komplekse og større projekter til sine kunder, hvilket kan medføre, at kunderne afbryder deres samarbejde med Selskabet.

• NNIT’s succes afhænger af dets meget kompetente it- medarbejdere samt Selskabets evne til at ansætte, tiltrække, motivere, fastholde og udvikle disse medarbejdere.

• NNIT kan blive gjort erstatningsansvarlig, hvis Selskabets underleverandører eller tredjemand, som Selskabet samarbejder med, ikke er i stand til at levere deres del af et projekt til tiden eller i det hele taget.

• Enhver driftsafbrydelse af datacentre eller af telekommunikationssystemer, systemnedbrud, virusangreb eller brud på datasikkerheden kan skade Selskabets evne til at levere sine ydelser og løsninger, skade Selskabets omdømme eller på anden måde få negativ indvirkning på Selskabets virksomhed.

• Ethvert nedbrud i en kundes computersystem, der skyldes eller påstås at skyldes en fejl i Selskabets ydelser eller løsninger, kan medføre væsentlige erstatningskrav mod Selskabet eller forårsage omfattende skade på Selskabets omdømme, og det er muligvis ikke alle potentielle tab, der dækkes af Selskabets almindelige ansvarsforsikring.

• NNIT’s succes afhænger i høj grad af dets ledelsesteam og nøglemedarbejdere og af Selskabets evne til at tiltrække og fastholde disse.

• Selskabets ydelser og løsninger kan krænke tredjemands immaterielle rettigheder, og NNIT kan miste muligheden for at gøre brug af tredjemands immaterielle rettigheder.

• Selskabets evne til at tiltrække og fastholde kunder afhænger af dets omdømme i markedet. Negativ medieomtale og større offentlig bevågenhed kan få negativ indvirkning på Selskabets virksomhed og kursen på Selskabets aktier.

• NNIT’s nettoomsætning kan svinge fra kvartal til kvartal som følge af den type projekter, Selskabet påtager sig, og de resultater, der opnås med disse projekter, samt kundernes budgetcyklus, hvilket kan medføre, at NNIT opnår resultater, der ligger over eller under investors forventninger.

• Selskabets driftsresultat kan blive negativt påvirket af valutakursudsving.

• En negativ opfattelse af outsourcing til offshore-lokationer kan få negativ indvirkning på Selskabets virksomhed, finansielle stilling og resultater.

• Hvis der bliver anlagt sag mod Selskabet, og Selskabet ikke får medhold, kan det skade Selskabets virksomhed, omdømme, finansielle stilling og resultat. NNIT er desuden p.t. involveret i en voldgiftssag med en kunde.

• Ændringer i lovgivning og bestemmelser eller fortolkningen eller håndhævelsen heraf kan være uforudsigelige og få negativ indvirkning på Selskabets virksomhed. Særligt kan anti-offshorelovgivning, hvis den vedtages, få negativ indvirkning på Selskabets virksomhed.

Afsnit D – Risici

• Det vil måske ikke lykkes Selskabet at identificere, erhverve eller integrere andre aktiviteter eller teknologier.

• Omkring halvdelen af NNIT’s omsætning hidrører fra Novo Nordisk-koncernen.

• Novo Nordisk og Novo A/S vil efter Udbuddet tilsammen eje 51,0% af de stemmeberettigede aktier i Selskabet (hvis Overallokeringsretten udnyttes fuldt ud, og Noteringsaktiesalget gennemføres), og deres interesser vil måske ikke være sammenfaldende med andre aktionærers interesser.

• Der kan opstå risici i forbindelse med, at NNIT’s systemer adskilles fra Novo Nordisks systemer.

• NNIT kan blive negativt påvirket af negativ omtale af Novo Nordisk og/eller Novo A/S.

• Forud for gennemførelsen af Udbuddet er NNIT et 100% ejet datterselskab af Novo Nordisk, og som led i processen med at blive et børsnoteret selskab er NNIT ved at blive adskilt fra Novo Nordisk, hvilket kan aflede en stor del af ledelsens tid og opmærksomhed samt kræve væsentlige selskabsressourcer.

D.3

Nøgleoplysninger om de væsentligste risici i forbindelse med de Udbudte Aktier

• Aktierne har ikke tidligere været handlet offentligt, og kursen kan være volatil og svinge betydeligt som reaktion på en række faktorer.

• Fremtidige salg af Aktier efter Udbuddet kan medføre et fald i Aktiernes markedskurs.

• Forskelle i valutakurser kan få væsentlig negativ indvirkning på værdien af en aktiebeholdning eller værdien af udloddet udbytte.

• Amerikanske og andre udenlandske aktionærer vil muligvis ikke kunne udnytte fortegningsrettigheder eller deltage i fremtidige fortegningsemissioner.

• NNIT vil muligvis ikke kunne få adgang til yderligere kapital på fordelagtige vilkår, om overhovedet. Hvis NNIT rejser egenkapital, kan det udvande aktionærernes ejerandel.

Afsnit E – Udbud
E.1	Samlet nettoprovenu fra Udbuddet og skønnede omkostninger	NNIT modtager ikke noget provenu fra Udbuddet. Visse omkostninger i forbindelse med Udbuddet skal betales af Novo Nordisk som sælgende aktionær.
		Novo Nordisk har endvidere indgået aftale om at betale en salgsprovision til de kontoførende institutter (medmindre det pågældende kontoførende institut er en Emissionsbank) svarende til 0,25% af Udbudskursen på de Udbudte Aktier, som tildeles vedrørende købsordrer på beløb til og med DKK 3 mio. afgivet gennem de pågældende kontoførende institutter (med undtagelse af Emissionsbankerne).
		Desuden skal visse omkostninger i forbindelse med Aktiernes optagelse til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen samt visse andre relaterede omkostninger betales af Selskabet. Selskabet forventer, at disse udgifter vil udgøre ca. DKK 6 mio.

Afsnit E – Udbud
		Hverken Selskabet, Novo Nordisk eller Emissionsbankerne vil pålægge investorerne omkostninger. Investorerne skal betale sædvanlige transaktions- og ekspeditionsgebyrer til deres kontoførende institutter.
E.2a	Baggrund for Udbuddet og anvendelse af provenu, skønnet nettoprovenu	Udbuddet gennemføres med henblik på at understøtte Selskabets vækststrategi og især for at forbedre den offentlige og kommercielle profil over for eksisterende og potentielle kunder. Udbuddet udgør også et vigtigt skridt i processen med, at NNIT bliver en uafhængig virksomhed. Selskabet begyndte som Novo Nordisks it-afdeling og er efterhånden blevet en selvstændig virksomhed, der har forøget omsætningsandelen fra andre kunder end Novo Nordisk-koncernen fra 35,0% i 2010 til 47,7% i 2014. Novo Nordisk og Bestyrelsen vurderer, at denne udvikling giver NNIT mulighed for at blive et børsnoteret selskab i anerkendelse af Selskabets spredning af nettoomsætningen samt for at understøtte Selskabets vækststrategi.
		Udbuddet vil desuden understøtte etableringen af et offentligt marked for handel med NNIT’s Aktier på Nasdaq Copenhagen, hvorved der opnås bedre adgang til de offentlige kapitalmarkeder. Noteringen af Selskabets egne aktier på Nasdaq Copenhagen forbedrer desuden de incitamenter, der ligger i Selskabets aktieaflønningsprogrammer, da aktieaflønningen efter Udbuddets gennemførelse vil være baseret på aktier i NNIT i stedet for i Novo Nordisk, som det er tilfældet nu.
		Selskabet modtager ikke nogen del af provenuet fra salget af de Udbudte Aktier.
E.3	Vilkår og betingelser for Udbuddet	Novo Nordisk udbyder 10.000.000 stk. Udbudte Aktier ekskl. eventuelle Aktier i forbindelse med Overallokeringsretten.
		Novo Nordisk har givet Joint Global Coordinators på vegne af Emissionsbankerne en Overallokeringsret til at købe op til 1.500.000 stk. Overallokeringsaktier, som kan udnyttes helt eller delvist fra Aktiernes første handels- og officielle noteringsdag og indtil 30 kalenderdage derefter, alene til dækning af eventuel overallokering eller korte positioner i forbindelse med Udbuddet.
		Udbuddet består af: 1) børsnotering og et offentligt udbud til private og institutionelle investorer i Danmark, 2) en privatplacering i USA til personer, der er “qualified institutional buyers” eller “QIBs” (som defineret i Rule 144A i henhold til U.S. Securities Act) i medfør af Rule 144A, og 3) privatplaceringer til institutionelle investorer i resten af verden. Udbuddet uden for USA foretages i overensstemmelse med Regulation S i U.S. Securities Act.
		I forbindelse med Udbuddet har Novo Nordisk og Novo A/S indgået en aftale, hvorefter Novo A/S på visse betingelser, herunder Udbuddets gennemførelse, vil erhverve 6.375.000 stk. Aktier svarende til 25,5% af Selskabets aktiekapital fra Novo Nordisk til en kurs pr. Aktie svarende til Udbudskursen på grundlag af de oplysninger, der fremgår af det Engelsksprogede Prospekt. Hvis der offentliggøres et tillæg til dette Prospekt, har Novo A/S fået option på, men er ikke forpligtet til at købe de pågældende Aktier på grundlag af de oplysninger, der fremgår af det Engelsksprogede Prospekt med senere tillæg.
		Selskabet og Novo Nordisk har endvidere indgået en aftale, hvorefter Selskabet betinget af Udbuddets gennemførelse vil erhverve 750.000 stk. Aktier svarende til 3% af Selskabets aktiekapital fra

Afsnit E – Udbud

Novo Nordisk til en kurs pr. Aktie svarende til Udbudskursen for at kunne levere Aktier til deltagere i Selskabets aktiebaserede incitamentsprogrammer.

Udbudskursen forventes at ligge mellem DKK 100 og DKK 120 og fastlægges ved bookbuilding. Udbudskursen fastlægges af Novo Nordisk i samråd med Bestyrelsen og Joint Global Coordinators og forventes offentliggjort via Nasdaq Copenhagen senest den 6. marts 2015 kl. 8.00 (dansk tid). Udbudskursintervallet kan ændres i forbindelse med bookbuilding-processen, og Udbudskursen kan således ligge uden for Udbudskursintervallet.

Hvis Udbudskursintervallet ændres, vil Selskabet meddele dette via Nasdaq Copenhagen og offentliggøre et tillæg til dette Prospekt. Efter offentliggørelsen af et sådant tillæg har investorer, der har indleveret ordrer på Udbudte Aktier i Udbuddet, to handelsdage til at tilbagekalde deres købsordre. I dette tilfælde vil meddelelsen om Udbudskursen først blive offentliggjort, når fristen for udnyttelse af retten til tilbagekaldelse er udløbet.

Udbudsperioden løber fra og med den 25. februar 2015 og til og med senest den 5. marts 2015 kl. 16.00 (dansk tid).

Der skal som minimum købes ét stk. Udbudt Aktie. Der gælder intet maksimum for købsbeløbet i Udbuddet. Antallet af aktier begrænses dog til antallet af Udbudte Aktier i Udbuddet.

Ordrer fra investorer bosiddende i Danmark om køb for beløb til og med DKK 3 mio. skal afgives på den ordreblanket, der er indeholdt i det Engelsksprogede Prospekt og det Danske Prospekt. Ordreblanketten skal indsendes til investors eget kontoførende institut i løbet af Udbudsperioden eller en eventuelt kortere periode, der måtte blive offentliggjort via Nasdaq Copenhagen. Ordrer er bindende og kan ikke ændres eller annulleres. Ordrer kan afgives med en maksimumkurs i DKK pr. Udbudt Aktie. Hvis Udbudskursen overstiger maksimumkursen pr. Udbudt Aktie, der er anført på ordreblanketten, vil der ikke blive tildelt Udbudte Aktier til investor. Hvis der ikke er angivet en maksimumkurs, anses ordren for afgivet til Udbudskursen. Alle ordrer, der er afgivet til en kurs lig med Udbudskursen eller en højere kurs, afregnes til Udbudskursen efter eventuel tildeling. Ordrer skal afgives for et antal Udbudte Aktier eller for et samlet beløb afrundet til nærmeste kronebeløb. Der kan kun indleveres én ordreblanket for hver VP-konto. For at en ordre er bindende, skal den udfyldte og underskrevne ordreblanket indsendes til investors eget kontoførende institut i så god tid, at det kontoførende institut kan behandle og fremsende ordren, således at den modtages af Danske Bank A/S senest den 5. marts 2015 kl. 16.00 (dansk tid) eller på det eventuelle tidligere tidspunkt, hvor Udbuddet lukkes.

Investorer, som ønsker at afgive ordrer på køb for beløb over DKK 3 mio., kan afgive interessetilkendegivelse til en eller flere af Emissionsbankerne i løbet af Udbudsperioden. Disse investorer kan

Afsnit E – Udbud

i Udbudsperioden løbende ændre eller tilbagekalde deres interessetilkendegivelser, men disse interessetilkendegivelser bliver bindende ordrer ved udløbet af Udbudsperioden. Umiddelbart efter fastsættelsen af Udbudskursen vil investorerne få tildelt et antal Udbudte Aktier til Udbudskursen inden for rammerne af investors sidst afgivne eller justerede interessetilkendegivelse. Alle ordrer, der er afgivet til en kurs lig med Udbudskursen eller en højere kurs, afregnes til Udbudskursen efter eventuel tildeling.

Hvis de samlede ordrer i Udbuddet overstiger antallet af Udbudte Aktier, vil der blive foretaget tildeling og reduktion på følgende måde:

• Ved ordrer med en kursværdi til og med DKK 3 mio. foretages matematisk tildeling og reduktion.

• Ved ordrer med en kursværdi på mere end DKK 3 mio. sker der individuel tildeling. Joint Global Coordinators vil tildele de Udbudte Aktier efter aftale herom med Novo Nordisk og i samråd med Selskabets Bestyrelse.

• Den Eksisterende og den Nye Bestyrelse har fået tilbudt at deltage i Udbuddet ved at investere i Aktier til Udbudskursen. Der vil blive reserveret op til 21.750 stk. Udbudte Aktier til dette formål. Xxxxxx Xxxxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx må ikke deltage i Udbuddet på grund af Novo Nordisks interne politik vedrørende investering i Novo Nordisk porteføljeselskaber,

• Der vil blive reserveret op til 182.125 stk. Udbudte Aktier til Koncernledelsen og visse andre medarbejdere, der deltager i Selskabets incitamentsprogram i forbindelse med børsnoteringen (“LIP”) ved at investere i Udbudte Aktier til Udbudskursen i forbindelse med Udbuddet.

Efter Udbudsperiodens udløb modtager investorerne en opgørelse over det eventuelle antal Udbudte Aktier, der er tildelt dem, og værdien heraf til Udbudskursen, medmindre andet aftales mellem investor og den pågældendes kontoførende institut.

De Udbudte Aktier forventes leveret elektronisk gennem VP Securities, Euroclear og Clearstream inden for to børsdage fra offentliggørelsen af Udbudskursen og tildeling, og de Udbudte Aktier forventes således leveret omkring den 10. marts 2015 mod kontant betaling i danske kroner. Hvis prisfastsættelse og tildeling i Udbuddet sker før den 6. marts 2015, vil første handels- og officielle noteringsdag samt datoen for betaling og afvikling blive fremrykket tilsvarende. Al handel med de Udbudte Aktier forud for afvikling sker for de involverede parters egen regning og risiko.

Udbuddet kan tilbagekaldes af Selskabet, Novo Nordisk og Joint Global Coordinators til enhver tid før kursfastsættelse og tildeling i Udbuddet. En eventuel tilbagekaldelse af Udbuddet vil straks blive offentliggjort via Nasdaq Copenhagen.

E.4

Væsentlige interesser i Udbuddet, herunder interessekonflikter

I forbindelse med Udbuddet har Novo Nordisk og Novo A/S endvidere indgået en aftale, hvorefter Novo A/S på visse betingelser, herunder Udbuddets gennemførelse, vil erhverve 6.375.000 stk. Aktier svarende til 25,5% af Selskabets aktiekapital fra Novo Nordisk til en kurs pr. Aktie svarende til Udbudskursen (“Noteringsaktiesalget”). Noteringsaktiesalget vil, hvis det gennemføres, medføre, at Novo A/S bliver direkte aktionær i

Afsnit E – Udbud

Selskabet og bliver anset som NNIT’s moderselskab i henhold til dansk ret. Novo A/S har således en interesse i Udbuddet.

Visse medlemmer af NNIT’s Koncernledelse og visse andre medarbejdere deltager i LIP i forbindelse med børsnoteringen og har derfor en direkte interesse i Selskabet og Udbuddet. NNIT’s Koncernledelse og visse andre medarbejdere deltager endvidere i NNIT’s bonusprogram i forbindelse med børsnoteringen og har derfor en direkte økonomisk interesse i Udbuddet.

Emissionsbankerne og deres respektive tilknyttede virksomheder har været involveret i transaktioner med og udført forskellige forretningsbank-, investeringsbank- og finansielle rådgivningsydelser samt andre ydelser for NNIT, Novo Nordisk og visse af disses respektive tilknyttede virksomheder, og Emissionsbankerne og deres respektive tilknyttede virksomheder leverer i øjeblikket og vil i fremtiden muligvis levere denne form for ydelser til NNIT, Novo Nordisk og visse af disses respektive tilknyttede virksomheder. For visse af disse transaktioner og ydelser gælder det, at deling af information er underlagt restriktioner af hensyn til fortrolighed, interne procedurer eller gældende regler og forskrifter. Emissionsbankerne har modtaget og vil modtage sædvanligt honorar og provision for sådanne transaktioner og ydelser og vil muligvis få interesser, der ikke er forenelige med eller potentielt kunne være i modstrid med potentielle investorers eller NNIT’s interesser. Desuden er Danske Bank A/S långiver i forbindelse med NNIT’s Nye Facilitetsaftale. Danske Bank A/S og Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial af Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ), Sverige har også visse minoritetsinteresser i Novo Nordisk og Novozymes A/S. Desuden er Danske Bank A/S, Xxxxxx Xxxxxxx & Co. International plc og Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial af Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ), Sverige långivere i forbindelse med Novo Nordisks kreditfacilitet. Danske Bank A/S er også långiver i forbindelse med Novo A/S’ og Novozymes A/S’ kreditfaciliteter samt kreditfaciliteter til andre selskaber i Novo- koncernen (der omfatter Novo A/S og datterselskaber). Danske Bank A/S, eller dets tilknyttede virksomheder har desuden tidligere og vil muligvis i fremtiden modtage ydelser leveret af NNIT.

Selskabet er ikke bekendt med andre potentielle interesser ejet af fysiske eller juridiske personer involveret i Udbuddet, der kan have en væsentlig interesse i Udbuddet eller optagelsen af Selskabets Aktier til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen.

E.5

Sælgende aktionærs lock- up aftaler

Den sælgende aktionær, Novo Nordisk, er et aktieselskab stiftet i henhold til dansk ret med CVR-nr. 24 25 67 90. Novo Nordisks adresse er Xxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxxx.

Pr. Prospektdatoen og før Udbuddets gennemførelse og Noteringsaktiesalget ejer Novo Nordisk alle Aktier og stemmerettigheder i Selskabet. Novo Nordisk udbyder 10.000.000 stk. Udbudte Aktier ekskl. 1.500.000 stk. Overallokeringsaktier i forbindelse med Overallokeringsretten.

Efter gennemførelse af Udbuddet, Noteringsaktiesalget og salget af Aktier til Selskabet vil Novo Nordisk eje mellem 6.375.000 stk. Aktier svarende til 25,5% af aktiekapitalen og stemmerettighederne, hvis Overallokeringsretten udnyttes fuldt ud, og 7.875.000 stk. Aktier svarende til 31,5% af aktiekapitalen og stemmerettighederne, hvis Overallokeringsretten ikke udnyttes.

Afsnit E – Udbud

Selskabet har indgået aftale med Emissionsbankerne om, at i en periode på 180 dage fra første handels- og officielle noteringsdag for Aktierne vil Selskabet ikke, undtagen som anført nedenfor, uden forudgående skriftligt samtykke fra Joint Global Coordinators

1) udstede, udbyde, pantsætte, sælge, indgå aftale om at sælge, sælge nogen option eller indgå aftale om at købe, købe nogen option eller indgå aftale om at sælge, tildele nogen option, ret eller warrant til at købe, udlåne eller på anden måde, direkte eller indirekte, overdrage eller afhænde (eller offentliggøre en sådan disposition), nogen af Selskabets Aktier eller værdipapirer, der kan konverteres til, udnyttes til eller ombyttes til Selskabets Aktier, 2) indgå nogen swap eller anden disposition, der helt eller delvist overdrager nogen af de økonomiske konsekvenser i forbindelse med ejerskab af Aktierne, uanset om sådanne transaktioner beskrevet under 1) eller 2) afregnes ved levering af Aktier eller sådanne andre værdipapirer, kontant eller på anden måde, eller 3) fremsætte forslag til aktionærerne om at iværksætte noget af ovenstående. Foranstående gælder ikke for overdragelse af restricted share units eller aktier i forbindelse med aktiebaserede incitamentsprogrammer for Selskabets medarbejdere eller et eventuelt incitamentsprogram i forbindelse med Udbuddet eller Selskabets køb af Aktier.

Novo Nordisk, der er sælgende aktionær, og Novo A/S har hver især indgået aftale med Emissionsbankerne om, at i en periode på 360 dage fra første handels- og officielle noteringsdag for Aktierne vil de ikke, undtagen som anført nedenfor, uden forudgående skriftligt samtykke fra Joint Global Coordinators 1) udbyde, pantsætte, sælge, indgå aftale om at sælge, sælge nogen option eller indgå aftale om at købe, købe nogen option eller indgå aftale om at sælge, tildele nogen option, ret eller warrant til at købe, udlåne, foranledige at Selskabet udsteder, eller på anden måde, direkte eller indirekte, overdrage eller afhænde (eller offentliggøre en sådan disposition), nogen af Selskabets Lockup-aktier eller værdipapirer, der kan konverteres til, udnyttes til eller ombyttes til Selskabets Aktier, 2) indgå nogen swap eller anden disposition, der helt eller delvist overdrager nogen af de økonomiske konsekvenser i forbindelse med ejerskab af Selskabets Lockup-aktier, uanset om sådanne transaktioner beskrevet under 1) eller 2) afregnes ved levering af Aktier eller sådanne andre værdipapirer, kontant eller på anden måde, eller 3) fremsætte forslag til Selskabets aktionærer om at iværksætte noget af ovenstående.

Med hensyn til Novo Nordisk gælder foranstående ikke 1) salg af de Udbudte Aktier i Udbuddet, 2) udlån af Aktier i henhold til Aktielånsaftalen, 3) Novo Nordisks salg af 6.375.000 stk. Aktier til Novo A/S i forbindelse med Udbuddet, 4) salg af egne aktier til Selskabet, eller 5) overdragelse af Aktier til de direkte eller indirekte eksisterende aktionærer i Novo Nordisk i forbindelse med eller som følge af eventuelt udbytte eller anden udlodning eller eventuel likvidation, opløsning, omstrukturering eller anden lignende begivenhed, der påvirker Novo Nordisk eller nogen af dennes tilknyttede virksomheder, forudsat med hensyn til pkt. 5), at de aktionærer i Novo Nordisk, der modtager Aktierne i forbindelse med en sådan udlodning eller anden begivenhed, skal være underlagt ovennævnte begrænsninger, såfremt en sådan udlodning eller anden begivenhed sker i Novo Nordisks lockup-periode på 360 dage, og disse aktionærer vil underskrive en erklæring om at ville overholde samme lockup-betingelser.

Afsnit E – Udbud
		Med hensyn til Novo A/S gælder foranstående ikke overdragelse af Lockup-Aktier til 1) et selskab, hvor 100% af aktiekapitalen og stemmerne ejes direkte eller indirekte af Novo A/S eller 2) de direkte eller indirekte aktionærer i Novo A/S i forbindelse med eller som følge af eventuelt udbytte eller anden udlodning eller eventuel likvidation, opløsning, omstrukturering eller anden lignende begivenhed, der påvirker Novo A/S eller nogen af dennes tilknyttede virksomheder, forudsat at ethvert sådant selskab eller enhver sådan aktionær, der overdrages aktier til, i hvert enkelt tilfælde som betingelse for overdragelsen underskriver en erklæring om at ville overholde de samme lockup-betingelser. Visse medlemmer af Bestyrelsen og Koncernledelsen har endvidere hver især indgået aftale med Emissionsbankerne om, at de i en periode på 360 dage fra Aktiernes første handels- og officielle noteringsdag ikke, undtagen som anført nedenfor, uden forudgående skriftligt samtykke fra Joint Global Coordinators vil 1) udbyde, pantsætte, sælge, indgå aftale om at sælge, sælge nogen option eller indgå aftale om at købe, købe nogen option eller indgå aftale om at sælge, tildele nogen option, ret eller warrant til at købe, udlåne eller på anden måde, direkte eller indirekte, overdrage eller afhænde (eller offentliggøre en sådan disposition), nogen Lockup-aktier eller værdipapirer, der kan konverteres til, udnyttes til eller ombyttes til Selskabets Aktier, eller 2) indgå nogen swap eller anden disposition, der helt eller delvist overdrager nogen af de økonomiske konsekvenser i forbindelse med ejerskab af Selskabets Lockup-aktier, uanset om sådanne transaktioner beskrevet under 1) eller 2) afregnes ved levering af Aktier eller sådanne andre værdipapirer, kontant eller på anden måde. Foranstående gælder ikke for 1) overdragelse af alle eller nogle af Aktierne til en ægtefælle, et barn eller til en juridisk enhed, som et medlem af Bestyrelsen eller Koncernledelsen enten alene eller sammen med en anden nærtstående part har bestemmende indflydelse over, 2) modtagelse af restricted share units eller aktier i et aktiebaseret incitamentsprogram eller 3) overdragelse af nogle eller alle Aktierne, som følge af dødsfald eller permanent invaliditet eller nogen afbrydelse af ansættelse i en fortløbende periode på mindst 16 uger på grund af invaliditet eller sygdom eller 4) pantsætte Lockup-aktier til eller til fordel for et pengeinstitut for et beløb, der er lånt af det pågældende pengeinstitut til finansiering af køb af Lockup- aktier med visse begrænsninger, forudsat med hensyn til 1), at den overdragende part vil gøre sig alle rimelige anstrengelser for at få modtageren til at underskrive en erklæring vedrørende Lockup- aktierne om at ville overholde de samme lockup-betingelser.
E.6	Beløb og procentdel for umiddelbar udvanding som følge af Udbuddet	Ikke relevant. Udbuddet vil ikke føre til udvanding.
E.7	Anslåede udgifter, som investor pålægges af Selskabet eller Novo Nordisk	Ikke relevant. Hverken Selskabet, Novo Nordisk eller Emissionsbankerne vil pålægge investorerne omkostninger.

RISIKOFAKTORER

En investering i de Udbudte Aktier indebærer en væsentlig økonomisk risiko. Potentielle investorer bør omhyggeligt overveje alle oplysninger i dette Prospekt, herunder nedennævnte risikofaktorer, inden der træffes en beslutning om køb af de Udbudte Aktier. Dette afsnit omhandler risikofaktorer i forbindelse med NNIT’s virksomhed, risici forbundet med Selskabets forhold til Novo Nordisk-koncernen samt risici i forbindelse med de Udbudte Aktier. Hvis nogen af disse risici indtræffer, kan det få væsentlig negativ indvirkning på NNIT’s virksomhed, resultater og finansielle stilling, hvilket kan føre til et fald i værdien af Selskabets Aktier. Herudover omhandler afsnittet visse risici i forbindelse med Udbuddet og de Udbudte Aktier, som ligeledes kan få negativ indvirkning på de Udbudte Aktiers værdi.

De nedenfor omtalte risikofaktorer og usikkerheder omfatter de risici, som NNIT’s ledelse på nuværende tidspunkt vurderer som værende væsentlige, men det er ikke de eneste risikofaktorer og usikkerheder, NNIT står overfor. Der er yderligere risikofaktorer og usikkerheder, herunder risici som NNIT på nuværende tidspunkt ikke er bekendt med, eller som XXXX’x ledelse på nuværende tidspunkt anser for uvæsentlige, som kan opstå eller blive væsentlige i fremtiden, og som kan føre til et fald i de Udbudte Aktiers værdi, og til at hele eller en del af det investerede beløb mistes. Risikofaktorerne er ikke nævnt i prioriteret rækkefølge efter betydning eller sandsynlighed.

Prospektet indeholder også fremadrettede udsagn, der baseres på forventninger og/eller skøn og forudsætninger, og som således er forbundet med risici og usikkerhed. NNIT’s faktiske resultater kan som følge af visse faktorer, herunder de risici, der er beskrevet nedenfor og andetsteds i dette Prospekt, afvige væsentligt fra de resultater, der indgår i disse fremadrettede udsagn. Der henvises til afsnittet “Særlig meddelelse vedrørende fremadrettede udsagn”.

Risici forbundet med NNIT’s virksomhed og aktiviteter

En betydelig andel af NNIT’s omsætning hidrører fra et begrænset antal kunder, og tab af forretningsaktiviteter med en eller flere af disse kunder kan medføre, at NNIT mister omsætning, og kan få væsentlig negativ indvirkning på Selskabets virksomhed.

NNIT har en betydelig kundekoncentration. Omsætningen fra Selskabets største kunde, Novo Nordisk- koncernen, udgjorde i 2014 52,3% af NNIT’s nettoomsætning (2013: 53,1%; 2012: 56,9%), jf. afsnittet “Risici forbundet med Selskabets forhold til Novo Nordisk-koncernen og Novo A/S – Omkring halvdelen af NNIT’s omsætning hidrører fra Novo Nordisk-koncernen”. I 2014 hidrørte 71,8% af NNIT’s nettoomsætning fra NNIT’s fem største kunder. Enhver af disse kunders opsigelse eller manglende fornyelse af deres kontrakter med NNIT, en nedskæring i deres samlede it-budget eller nedskæring af deres it-budget i forhold til NNIT, særligt fra Novo Nordisk-koncernen, kan få væsentlig negativ indvirkning på NNIT’s forretning eller resultater. Dette kan ske som følge af årsager, som ligger inden for eller uden for NNIT’s kontrol. Mængden af arbejdsopgaver for kunderne varierer fra år til år, især fordi NNIT ikke har eksklusivaftaler med sine kunder. Kunderne kan f.eks. opsige deres kontrakter med eller skære ned på deres køb fra NNIT på grund af de generelle økonomiske forhold, ændringer i deres it-budget eller indkøbspolitik, ændringer i deres virksomheds økonomiske forhold eller på grund af utilfredshed med NNIT’s serviceniveau eller priser eller andre politikker og strategier, der f.eks. kan skyldes ændringer i kundens ledelse. Ethvert tab af kunder eller kontrakter eller manglende fornyelse af kontrakter vil få negativ indvirkning på NNIT’s resultater.

En væsentlig del af NNIT’s nettoomsætning hidrører fra selskaber inden for life sciences-industrien. I 2014 hidrørte 64,2% af NNIT’s nettoomsætning fra life sciences-kundegruppen (2013: 64,0%; 2012: 67,7%), herunder især Novo Nordisk-koncernen. Tilbagegang inden for life sciences-sektoren, en omfattende konsolidering af sektoren eller regulering af life sciences-industrien kan svække efterspørgslen efter NNIT’s ydelser eller kan medføre en negativ påvirkning af den pris, NNIT kan tage for sine ydelser, hvilket i begge tilfælde ville få negativ indvirkning på NNIT’s nettoomsætning og lønsomhed og muligvis medføre, at NNIT må revidere sin vækststrategi.

Hvis en af Selskabets nuværende kunder fusionerer eller sammenlægges med et selskab, der får sine it- services eller -løsninger fra en anden leverandør, vil NNIT endvidere kunne risikere at miste opgaver fra den pågældende kunde eller miste muligheden for at få yderligere opgaver, hvis Selskabet ikke formår at skabe nye muligheder i forbindelse med pågældende fusion eller sammenlægning.

De markeder, som NNIT driver virksomhed på, er præget af skarp konkurrence, og Selskabet vil muligvis ikke være konkurrencedygtigt.

NNIT driver virksomhed i et meget konkurrencepræget og hastigt skiftende globalt marked, hvor Selskabet konkurrerer med en række forskellige organisationer, som tilbyder ydelser, der ligner NNIT’s ydelser. NNIT’s nuværende konkurrenter omfatter bl.a.:

• større multinationale it-leverandører, herunder servicedivisioner af store globale teknologiselskaber (hardware-, udstyrs- samt softwareleverandører), som tilbyder nogle af eller alle de ydelser, som NNIT tilbyder

• offshore (“pureplay”) it-leverandører fra lavtlønslande, særligt de store it-outsourcingselskaber i Indien, som tilbyder ydelser, der svarer til NNIT’s ydelser, og ofte til meget konkurrencedygtige priser eller på aggressive kontraktvilkår

• rene cloud-leverandører, der tilbyder it-infrastruktur som forbrugsbaseret service, og som dermed giver visse basale infrastrukturkomponenter i NNIT’s serviceudbud karakter af en massevare

• revisions- og managementrådgivningsselskaber, som har udvidet eller er i færd med at udvide deres virksomhed, herunder gennem virksomhedsovertagelser, til at omfatte teknologiydelser, der konkurrerer med NNIT’s

• serviceudbydere inden for nicheområder og lokale konkurrenter, der konkurrerer med NNIT inden for et særligt branchesegment eller serviceområde, herunder selskaber med nye eller alternative produkter, ydelser eller leverancemodeller

• interne it-afdelinger i større virksomheder, som anvender egne ressourcer frem for eksterne firmaer til at levere den type ydelser, som NNIT leverer

• selskaber, der tilbyder at påtage sig outsourcede forretningsprocesser og således leverer alle ydelser i en proces, som f.eks. lønstyring, herunder bemanding, applikationer og drift af it-løsningen.

Mange af NNIT’s konkurrenter er selskaber, der har større økonomiske, markedsføringsmæssige og andre ressourcer end NNIT, og som derfor måske bedre kan konkurrere om nye opgaver og kompetente it- medarbejdere. Selvom NNIT er veletableret i Danmark, er Selskabet mindre veletableret i udlandet, og nogle af Selskabets konkurrenter er veletablerede på visse markeder, som NNIT sigter på at gå ind på som led i sin vækststrategi, jf. afsnittet “Branche- og markedsoplysninger”.

Selvom NNIT måtte have løsninger, der dækker markeds- eller kundebehov, vil konkurrenterne muligvis bedre kunne sælge tilsvarende ydelser, herunder til selskaber, der er blandt NNIT’s nuværende kunder, eller de kan tilbyde mere aggressive kontraktvilkår eller konkurrere på pris i et omfang, som NNIT i lyset af sin størrelse eller finansielle stilling ikke er villig eller i stand til at matche på længere sigt, hvilket kan påvirke NNIT’s evne til at vinde opgaver. Hvis NNIT ikke er i stand til at konkurrere, kan Selskabet miste markedsandele og kunder til konkurrenterne, hvilket kan få negativ indvirkning på NNIT’s resultater. Fordi NNIT genererer stort set al sin nettoomsætning fra sine danske aktiviteter, er Selskabet afhængig af at kunne konkurrere på det danske marked. De store outsourcingselskaber med base i Indien, som generelt har lavere omkostninger end NNIT, kan muligvis levere tilsvarende ydelser til lavere priser, hvilket vil sætte NNIT under et øget prispres, og NNIT vil muligvis ikke være i stand til hurtigt at tilpasse sin forretningsmodel, så der på anden vis kan skabes omsætning med en større fortjeneste.

Desuden kan eksisterende vertikalt-integrerede selskaber, som tilbyder hardware, software eller udstyr samt ydelser, eller selskaber, der dannes ved konsolidering i branchen, måske levere mere attraktive integrerede løsninger (herunder løsninger, som NNIT ellers ville levere), særligt hvis sådanne ydelser standardiseres. Hvis købere af ydelser eller løsninger foretrækker at anvende én integreret leverandør, vil disse købere muligvis sende flere opgaver til den slags konkurrenter, hvilket kan få negativ indvirkning på Selskabets konkurrencemæssige situation og resultater.

Selskabets succes afhænger af dets evne til at tiltrække yderligere opgaver fra eksisterende kunder og til at fastholde kunder. NNIT har indgået ikke-eksklusivaftaler med mange af sine kunder, og kunderne kan opsige disse aftaler med kort varsel.

NNIT’s kontrakter giver som regel ikke Selskabet ret til at være eksklusiv leverandør af ydelser og løsninger til kunden. Mange af NNIT’s kontrakter inden for Rådgivning og Forretningsløsninger har en løbetid på mindre

end et år, og typisk giver disse kontrakter kunden ret til at opsige aftalen med kort varsel. NNIT’s outsourcing- kontrakter har typisk et længere opsigelsesvarsel, og førtidig opsigelse indebærer ofte, at der skal betales et udtrædelsesvederlag til NNIT. Udtrædelsesvederlaget er dog muligvis ikke tilstrækkeligt til at dække Selskabets omkostninger eller opveje manglende fortjeneste som følge af kontraktens opsigelse.

Undertiden indgår NNIT rammeaftaler, som typisk vedrører Rådgivning og Forretningsløsninger, jf. afsnittet “Virksomhedsbeskrivelse – Kunder – Kundekontrakter”. Selvom der i NNIT’s rammeaftaler fastsættes forhandlede grundlæggende betingelser, er kunden typisk ikke pålagt nogen økonomisk forpligtelse eller noget krav om mindstekøb. Desuden kan kunden vælge ikke at forlænge aftalen med NNIT for et projekts efterfølgende faser, eller forsøge at genforhandle kontraktvilkårene eller opsige eller udsætte yderligere planlagte opgaver. Når kontrakter opsiges eller ikke fornys, eller når der, i forbindelse med rammeaftaler, ikke afgives ordre på arbejde i henhold hertil, mister NNIT forventet omsætning, og det kan tage lang tid at erstatte den mistede nettoomsætning, hvilket kan påvirke NNIT’s rapporterede ordrebeholdning. Der henvises til afsnittet “Udvalgte historiske regnskabs- og driftsoplysninger for Koncernen – Ordrebeholdning”. I de indledende faser af et outsourcingsamarbejde skal NNIT ofte investere tid og penge i håndteringen af kundens transition, mens Selskabet i etablerede kundeforhold kender kundens behov og derfor ofte kan levere sine produkter og ydelser på en mere effektiv måde. NNIT har haft større outsourcingkontrakter, hvor initialomkostningerne (f.eks. omkostninger til transition af kunden til NNIT) oversteg det forventede og NNIT opnåede lavere marginer i de indledende faser af kundeforholdet, og dette vil muligvis også ske ved fremtidige kontrakter. Hvis langvarige kundeforhold erstattes af nye kunder, eller hvis nye kunder ikke bliver langvarige kunder, kan kundetilgang og

-afgang således få negativ indvirkning på NNIT’s resultater.

NNIT’s succes afhænger foruden evnen til at fastholde kunder i høj grad også af Selskabets evne til at tiltrække yderligere opgaver fra sine eksisterende kunder. Hvis kunderne ikke er tilfredse med kvaliteten af det arbejde eller den type ydelser eller løsninger, NNIT leverer, eller af andre årsager søger at genforhandle deres kontrakter (f.eks. som led i interne omkostningsbesparelser), kan NNIT pådrage sig yderligere omkostninger til at håndtere situationen, hvilket kan svække lønsomheden på de pågældende opgaver. Kunderne kan også vælge ikke at forlænge kontrakter eller at sende fremtidige opgaver til NNIT’s konkurrenter. Dermed kan NNIT’s resultater i efterfølgende perioder blive væsentligt mindre end forventet.

Selskabets resultater kan blive negativt påvirket af volatile, negative eller usikre økonomiske eller politiske forhold.

En stor del af NNIT’s kunder, særligt Selskabets større kunder, er internationale selskaber med globale aktiviteter. Globale makroøkonomiske forhold påvirker NNIT’s kunders forretning, hvilket kan have en afledt effekt på deres it-budget og efterspørgsel efter NNIT’s løsninger og ydelser. Volatile, negative eller usikre økonomiske forhold på kundernes markeder, herunder især Danmark, har tidligere svækket og kan i fremtiden svække erhvervstilliden og medføre, at kunderne reducerer eller udskyder deres investeringer i nye tiltag eller teknologier, eller kan føre til, at kunderne skærer ned, udskyder eller helt undlader at købe under eksisterende kontrakter med NNIT eller forsøger at presse prisen, hvilket hver især kan få negativ indvirkning på NNIT’s virksomhed. Økonomisk volatilitet og usikkerhed udgør en særlig udfordring, da mange af de projekter, NNIT påtager sig for sine kunder, kræver, at kunderne foretager en større investering, hvilket de er mindre villige til under usikre økonomiske forhold.

NNIT har salgskontorer i Zürich (Schweiz) og i Princeton, New Jersey (USA), samt leverancecentre i Tianjin (Kina), Manila (Filippinerne) samt i Prag og Olomouc (begge Tjekkiet), og er udsat for risici i forbindelse med de økonomiske og politiske forhold i disse lande, jf. “– Selskabet er på grund af sine globale aktiviteter og planer om udvidelse internationalt udsat for risici, der naturligt er forbundet med at drive international virksomhed”.

Det kan få negativ indvirkning på NNIT’s resultater, hvis NNIT ikke er i stand til at tilpasse, udvide og udvikle sine ydelser og løsninger som følge af teknologiske forandringer eller ændringer i kundernes efterspørgsel.

Branchen for it-services er karakteriseret ved hastige teknologiske forandringer, en løbende udvikling af branchestandarder, skiftende kundepræferencer og en konstant lancering af nye produkter og ydelser. NNIT’s fremtidige succes afhænger af dets evne til fortsat at udvikle og implementere ydelser og løsninger, som Selskabets kunder finder attraktive og omkostningseffektive. Det kræver, at NNIT for at kunne imødekomme sine kunders løbende behov er i stand til at forudse og reagere på den hastige og løbende teknologiske udvikling, brancheudviklingen og ydelser og løsninger, der tilbydes af nye konkurrenter. De områder, hvor der i øjeblikket sker en markant udvikling, omfatter bl.a. den øgede standardisering af applikationsområder, der muliggør

Software-as-a-Service (“SaaS”), mobilitet, cloud-teknologi samt behandling og analyse af store mængder data. Både disse teknologiske trends og andre trends, der opstår fremadrettet, kan mindske behovet for og over tid erstatte nogle af de ydelser og løsninger, som NNIT leverer i dag. Desuden vil kunderne muligvis, i takt med at nye teknologier og teknologiske trends opstår, nedbringe deres udgifter til deres eksisterende teknologier i forventning om at kunne implementere sådanne nye teknologier. NNIT har i sin vækststrategi fokus på at reagere på en sådan udvikling ved løbende at udvikle sit udbud af ydelser og løsninger gennem innovation og ved udnyttelse af ny teknologi med henblik på at opfylde kundernes behov. Hvis NNIT ikke reagerer på den teknologiske udvikling eller imødekommer kundernes ændrede efterspørgsel ved at tilpasse, udvide og udvikle sine ydelser og løsninger, kan det få negativ indvirkning på NNIT’s evne til at skabe og fastholde en konkurrencemæssig fordel eller fortsætte med at vokse, hvilket kan få negativ indvirkning på NNIT’s resultater.

Udviklingen inden for de sektorer, NNIT betjener, kan også medføre et skift i efterspørgslen hen imod nye ydelser og løsninger. Hvis det får NNIT’s kunder til at efterspørge nye ydelser og løsninger, vil NNIT muligvis være mindre konkurrencedygtig inden for disse nye områder eller vil skulle foretage væsentlige investeringer for at kunne imødekomme en sådan efterspørgsel. Samtidig opererer NNIT i et miljø, hvor der i øjeblikket er, og hvor NNIT forventer, at der fortsat vil være, nye konkurrenter, der muligvis tilbyder nye teknologier, ydelser og løsninger. Nye ydelser, løsninger og teknologier, der tilbydes af nye eller eksisterende konkurrenter kan gøre NNIT’s produktudbud mindre attraktivt eller mindre konkurrencedygtigt i forhold til alternative muligheder, hvilket kan få negativ indvirkning på NNIT’s resultater.

De fremskrevne finansielle oplysninger, der indgår i dette Prospekt, kan afvige væsentligt fra Selskabets faktiske resultater, og investor bør ikke tillægge disse oplysninger uforholdsmæssig megen vægt.

De fremskrevne finansielle oplysninger, der indgår i dette Prospekt, bl.a. i afsnittene “Gennemgang af drift og regnskaber”, “Fremadrettede konsoliderede regnskabsoplysninger for regnskabsåret 2015” og andetsteds i Prospektet, er Selskabets fremskrivninger for regnskabsåret 2015. De “Fremadrettede konsoliderede regnskabsoplysninger for regnskabsåret 2015” indeholder finansielle fremskrivninger, der udgør resultatforventninger. I henhold til Prospektforordningen er Selskabet bl.a. forpligtet til at oplyse de væsentligste forudsætninger, som NNIT baserer sine forventninger på, samt at medtage en erklæring om disse forventninger og forudsætninger udarbejdet af Selskabets eksterne revisor. Selskabets eksterne revisor har ikke foretaget nogen vurdering af, om forudsætningerne for disse finansielle fremskrivninger er velbegrundede, eller om sådanne finansielle fremskrivninger kan realiseres. Selskabet har udarbejdet de fremskrevne finansielle oplysninger i henhold til Prospektforordningen og ikke i henhold til andre regler og krav gældende i USA eller andetsteds.

Disse fremskrevne finansielle oplysninger er baseret på en række forudsætninger og skøn (herunder, at NNIT’s forretningsstrategier lykkes), som er forbundet med væsentlige forretningsmæssige, driftsmæssige, økonomiske eller andre risici, hvoraf mange er uden for NNIT’s kontrol. Således kan NNIT’s forudsætninger vise sig ikke at være korrekte. Samtidig kan uforudsete begivenheder få negativ indvirkning på Selskabets faktiske resultater i fremtidige perioder, uanset at Selskabets forudsætninger for regnskabsåret 2015 eller fremtidige perioder i øvrigt viser sig at være korrekte. Selskabets faktiske resultater kan således afvige væsentligt fra disse fremskrivninger, og investor bør ikke tillægge disse oplysninger uforholdsmæssig megen vægt, jf. også afsnittet “Særlig meddelelse vedrørende fremadrettede udsagn”.

Beregningen af ordrebeholdningen er med forbehold for visse forudsætninger og skøn. Derudover vil ordrebeholdningen muligvis ikke blive realiseret fuldt ud som nettoomsætning.

Pr. 31. december 2014 udgjorde XXXX’x ordrebeholdning for hele kalenderåret 2015 DKK 1.915,8 mio. Beregningen af ordrebeholdningen er med forbehold for visse forudsætninger og skøn. Eksempelvis foretages ved beregning af ordrebeholdningen et skøn over de forventede faktureringer i henhold til T&M-kontrakter (kontrakter baseret på forbrug af tid og materialer) for det pågældende år, og det forudsættes, at milepæle opnås rettidigt. NNIT’s skøn over fremtidig nettoomsætning og i mindre omfang fremtidig overskudsgrad er i væsentlig grad baseret på Selskabets nuværende ordrebeholdning. Ordrebeholdningen på et givet tidspunkt er dog ikke nødvendigvis en pålidelig indikator for fremtidig nettoomsætning og driftsresultat, da de projekter, der indgår i ordrebeholdningen, kan blive annulleret, ændret eller forsinket. Der er risiko for, at NNIT fastsætter en for lav pris på sine projekter, ikke formår at lave præcise skøn for de omkostninger eller den tid, der kræves til udførelsen af opgaver, eller ikke korrekt vurderer de risici, der er forbundet med mulige kontrakter. Endvidere varierer tiden fra ordrebeholdning til nettoomsætning væsentligt alt efter, hvilken type kontrakter, der indgår i ordrebeholdningen. Ydermere kan nogle kunder opleve likviditetsproblemer, hvilket i sidste ende kan medføre, at kunden søger at udskyde en ordre eller ophæve, annullere eller genforhandle en kontrakt, eller at kunden går konkurs, hvilket kan få negativ indvirkning på NNIT’s finansielle stilling og resultater.

Hvis Selskabet i sin prisfastsættelse ikke er i stand til at forudse omkostningerne og kompleksiteten i udførelsen af sit arbejde, vil Selskabets kontrakter muligvis ikke være rentable.

De kontrakter, NNIT indgår, har primært to prisstrukturer: fastpriskontrakter og T&M-kontrakter. Visse kontrakter bygger dog på en kombination af de to prisstrukturer, jf. afsnittet “Virksomhedsbeskrivelse – Kunder – Kundekontrakter”. NNIT får en stor del af sin omsætning fra fastpriskontrakter (inklusive sine MSA’er, som primært udgøres af fastpriskontrakter), omend der også indgår fastpriselementer i visse af Selskabets andre kontrakter (bl.a. maksimumhonorarer i T&M-kontrakter). Prisfastsættelsen af en fastpriskontrakt baseres i høj grad på NNIT’s interne estimater og forventninger om og forudsætninger for NNIT’s projekter og særligt omkostningerne ved at levere de pågældende ydelser og løsninger, som kan være baseret på begrænsede data og kan vise sig at ikke at være korrekte. Hvis NNIT ikke præcist kan anslå omfanget af sine omkostninger og tidsbehovet til færdiggørelse af projekter, vil Selskabets fastpriskontrakter muligvis ikke være rentable eller vil have en lavere overskudsgrad end forventet. F.eks. blev forretningsområdet Solutions’ resultat af primær drift for 2012 negativt påvirket af en væsentlig budgetoverskridelse på en enkelt kundekontrakt som følge af en genberegning af visse fastprisprojekter. Kontrakter, der er indgået på baggrund af tids- og materialeforbrug, men som også har et maksimumhonorar, en prisreguleringsmekanisme eller tilsvarende komponenter, der lægger en begrænsning på den pris, NNIT kan kræve, men ikke på NNIT’s omkostninger, er underlagt tilsvarende risici. Der henvises til afsnittet “Virksomhedsbeskrivelse – Kunder – Kundekontrakter” for yderligere oplysninger om NNIT’s prisstrukturer.

I NNIT’s pris-, omkostnings- og marginoverslag for de opgaver, Selskabet udfører, indgår ofte forventede langsigtede omkostningsbesparelser ved omstillingsprocesser og andre tiltag, som NNIT forventer at opnå og fastholde i kontraktens løbetid. Der er risiko for, at NNIT fastsætter en for lav pris på sine projekter, ikke laver præcise skøn for omkostningerne forbundet med udførelsen af opgaver eller ikke korrekt vurderer de risici, der er forbundet med mulige kontrakter. NNIT har for nylig oplevet, at det især kan være vanskeligt at beregne omkostningerne i forbindelse med levering af forprojekter (hovedsageligt transitionsomkostninger og initialomkostninger). Det kan f.eks. være vanskeligt at overflytte en kunde fra en anden it-udbyders it- infrastruktur til NNIT’s infrastruktur, fordi der er begrænset gennemsigtighed med hensyn til omfanget af det omstillingsarbejde, der skal udføres, samt i arbejdet med it-systemer, som NNIT ikke har opbygget eller ikke har arbejdet med tidligere. Højere eller uforudsete udgifter, forsinkelser eller manglende opnåelse af forventede omkostningsbesparelser eller uforudsete risici, som NNIT måtte komme ud for i udførelsen af sine opgaver, herunder de, der skyldes faktorer uden for Selskabets kontrol, kan få negativ indvirkning på NNIT’s lønsomhed, resultater og finansielle stilling.

En eventuel manglende evne til at styre Selskabets vækst kan skabe driftsforstyrrelser og forringe lønsomheden.

NNIT er vokset markant i de senere år. Fra 2007 til 2014 blev antallet af medarbejdere mere end fordoblet fra ca. 1000 til ca. 2.400. Selskabets strategi er, at NNIT skal vokse yderligere, bl.a. ved at udvide sin kundebase blandt life sciences-kunder i udlandet. Pr. 31. december 2014 havde NNIT kontorer i seks lande foruden Danmark. Samtidig indebærer NNIT’s globale leverancemodel, at Selskabets medarbejdere arbejder hos kunderne over hele verden. I de senere år har NNIT udvidet sine ydelser og løsninger til at omfatte cloud- løsninger, mobilitetsløsninger, en global døgnbemandet servicedesk og integrerede hardware/softwareløsninger, som f.eks. Exadata fra Oracle og SAP Hana fra SAP. NNIT har desuden foretaget, og vil muligvis fortsat foretage, større udvidelser af sine faciliteter, herunder opførelsen af et nyt datacenter i 2010 og 2011, udbygningen af kontoret i Kina ad flere omgange siden 2011 i takt med udvidelsen af medarbejderstaben samt etableringen af et kontor i Prag i 2014. NNIT overvejer i øjeblikket at udvide sin datacenterkapacitet yderligere med henblik på at opfylde sit forventede behov på mellemlangt sigt, herunder ved at leje yderligere datacenterkapacitet eller bygge et nyt datacenter. Hvis NNIT beslutter at bygge et yderligere datacenter, forventer Selskabet at skulle foretage væsentlige anlægsinvesteringer over en tre-årig periode, jf. afsnittet “Gennemgang af drift og regnskaber – Finansieringsaftaler og -tilsagn – Anlægsinvesteringer”.

NNIT’s vækst har hidtil stillet store krav til ledelsesteamet og andre ressourcer, og det forventes, at det samme vil være gældende ved fremtidig vækst og at det vil kræve, at Selskabet løbende udvikler og forbedrer sine driftsmæssige, økonomiske og øvrige interne kontroller. Fortsat vækst vil især medføre forøgede udfordringer i forhold til

• rekruttering, udvikling og fastholdelse af teknisk, finans-, salgs- og ledende medarbejdere samt konsulenter med speciale inden for life sciences, som har den viden, kompetence og erfaring, som NNIT’s forretningsmodel kræver

• fastholdelse af kundetilfredsheden på et højt niveau

• udvikling og forbedring af NNIT’s interne infrastruktur, herunder især Selskabets økonomi-, drifts- og kommunikationssystemer og andre interne systemer

• styring af driftsomkostninger og sikring af omkostningseffektivitet

• udvidelse og øget automatisering af NNIT’s ydelser

• opnåelse af stordriftsfordele

• fastholdelse af NNIT’s virksomhedskultur, værdier og resultatorienterede miljø

• effektiv styring af medarbejdere og drift samt effektivt at kommunikere Selskabets kerneværdier, strategier og mål til medarbejderne verden over.

Endvidere kan NNIT’s voksende størrelse og omfanget af Selskabets aktiviteter medføre en øget risiko for, at en medarbejder foretager ulovlige eller svigagtige handlinger, overtræder vores kontraktlige forpligtelser eller på anden måde udsætter NNIT for uacceptable forretningsrisici uanset NNIT’s indsats for at oplære medarbejderne og opretholde intern kontrol med henblik på at undgå sådanne tilfælde. Hvis NNIT ikke fortsat kan udvikle og implementere de rette processer og værktøjer til styring af sin virksomhed, vil Selskabet være udsat for øgede driftsmæssige risici, og det vil muligvis svække Selskabets evne til at opnå sine forretningsmæssige mål, hvilket kan få negativ indvirkning på Selskabets finansielle fremtidsudsigter.

Selskabet er på grund af sine globale aktiviteter og planer om udvidelse internationalt udsat for risici, der naturligt er forbundet med at drive international virksomhed.

Som led i sin vækststrategi forventer NNIT fortsat at udvide sine aktiviteter, herunder sine leverancecentre i udlandet og gruppen af udenlandske life sciences-kunder. Selskabet vil muligvis ikke kunne konkurrere effektivt på det internationale marked for it-services til life sciences-industrien, og omkostningerne ved at ekspandere på dette marked vil muligvis være væsentligt større end forventet. Hvis NNIT ikke kan konkurrere effektivt på de nye markeder, Selskabet går ind på, eller hvis omkostningerne ved at gå ind på nye markeder er væsentligt større end forventet, kan det få negativ indvirkning på NNIT’s virksomhed, resultater og finansielle stilling. Desuden kan NNIT, hvis Selskabet ikke kan konkurrere effektivt på disse nye markeder, blive nødt til at genoverveje sin strategi om at investere i international ekspansion.

En udvidelse af de globale aktiviteter vil i højere grad udsætte NNIT for risici, der naturligt er forbundet med at drive international virksomhed, udsving i valutakurser og inflation, internationale fjendtligheder, terrorisme, naturkatastrofer, pandemier, infrastrukturnedbrud og sikkerhedsbrister, hvilket kan få negativ indvirkning på NNIT’s resultater. International drift er desuden underlagt talrige, og indimellem modstridende, juridiske regler om så forskellige forhold som import-/eksportkontrol, handelsrestriktioner, told, beskatning, sanktioner, statslige anliggender, interne kontrolforpligtelser, databeskyttelse og arbejdsmarkedsforhold, herunder opnåelse af arbejdstilladelse for Selskabets medarbejdere. Hvis NNIT overtræder sådanne love og regler som led i udøvelsen af sin virksomhed, kan det medføre bøder og/eller strafferetlige sanktioner, negativ omtale, skade på Selskabets omdømme, begrænsninger i Selskabets evne til at behandle informationer eller indgå forretninger, påstande fra kundernes side om, at NNIT ikke har levet op til sine kontraktlige forpligtelser, eller andre utilsigtede konsekvenser. Da de juridiske systemer i de lande, som NNIT har aktiviteter i, er udviklet i forskelligt omfang, vil Selskabets rettigheder muligvis ikke nyde tilstrækkelig beskyttelse af de lokale love. NNIT’s manglende overholdelse af gældende myndigheds- og lovgivningsmæssige krav kan få negativ indvirkning på NNIT’s virksomhed, resultater og finansielle stilling. Derudover driver NNIT i dag virksomhed i USA, hvor der generelt er en større tendens til at anlægge retssager end i Europa, og det kan udsætte NNIT for yderligere risiko for sagsanlæg. Samtidig kan NNIT, hvis Selskabet udfører opgaver på en kundes adresse, blive skattepligtig i det pågældende land eller jurisdiktion, hvis NNIT ikke overholder relevante skatteregler.

NNIT leverer i stigende grad sine ydelser fra især Kina og i mindre omfang fra Filippinerne og Tjekkiet, hvilket medfører et antal operationelle risici, hvoraf mange er uden for Selskabets kontrol. Kina, Filippinerne og Tjekkiet har f.eks. oplevet naturkatastrofer, som kunne påvirke NNIT’s medarbejderes muligheder for sikkert at komme til og arbejde på Selskabets faciliteter samt svække Selskabets evne til at udføre opgaver gennem sine leverancecentre. NNIT’s globale aktiviteter er desuden udsat for geopolitiske risici, som f.eks. en regional krise eller konflikt. Selskabets driftskontinuitets-/katastrofeberedskab vil måske ikke være effektivt, særligt i tilfælde, hvor en katastrofebegivenhed indtræffer. Hvis NNIT desuden ikke er i stand til fuldt ud at udnytte sine globale aktiviteter (herunder f.eks. hvis Selskabet mangler kernekompetencer i sine globale aktiviteter) eller hvis de globale aktiviteter ikke længere er omkostningseffektive, kan det påvirke Selskabets marginer negativt, og NNIT vil så muligvis være nødsaget til at flytte visse aktiviteter, hvilket kan indebære en væsentlig investering og medføre væsentlige driftsafbrydelser.

Hvis sådanne forhold opstår, har NNIT en større risiko for, at en afbrydelse af kommunikationen med kunderne og andre kontorer og medarbejdere, og eventuel nedetid for væsentlige processer, som NNIT driver for sine kunder, har en negativ indvirkning på Selskabets resultater (f.eks. på grund af en konventionalbod i henhold til XXXX’x kontrakter med sine kunder) samt Selskabets omdømme i markedet.

Selskabet er gennem sit samarbejde med kunder inden for public-kundegruppen desuden udsat for risici, der naturligt er forbundet med indgåelsen af aftaler om levering af ydelser til den offentlige sektor.

NNIT har kunder i den offentlige sektor i Danmark, herunder på lands- og regionalt plan, for statslige og kommunale myndigheder samt DSB, og i 2014 hidrørte ca. 13,5% af NNIT’s nettoomsætning fra public-kundegruppen. Projekter for public-kundegruppen indebærer forskellige risici, der naturligt er forbundet med indgåelse af aftaler om levering af ydelser til den offentlige sektor. Disse risici omfatter bl.a.

• at sådanne projekter kan have større risici end andre kontrakter for at blive reduceret i omfang eller blive opsagt som følge af politiske eller økonomiske faktorer, såsom et regeringsskifte, et kommende valg eller en nedgang i eller mangel på tilstrækkelig finansiering

• at der er en tendens til, at kontrakter med public-kunder er mere byrdefulde for NNIT end kommercielle kontrakter i den private sektor, og f.eks. har skrappere sanktioner ved manglende overholdelse af serviceniveauer og mindre fordelagtige begrænsninger i forhold til XXXX’x erstatningsansvar. Samtidig kan betingelserne i den type kontrakter være påvirket af politiske eller økonomiske faktorer

• at kontrakter med public-kunder ofte i højere grad er genstand for offentlig opmærksomhed end andre kontrakter. Enhver negativ omtale vedrørende den type kontrakter kan, uanset hvor velbegrundet denne omtale er, skade NNIT’s virksomhed eller omdømme

• at sådanne projekter adskiller sig fra kommercielle kontrakter i den private sektor ved, at de som regel er underlagt de danske regler for offentlige udbud. Disse regler foreskriver, at it-services skal genudbydes regelmæssigt, og NNIT vil således skulle byde på disse opgaver for at fastholde eksisterende kontrakter med public-kunder.

Hvis NNIT ikke er i stand til at fakturere sine ydelser eller opkræve sine tilgodehavender, kan det få negativ indvirkning på Selskabets resultater og pengestrømme.

NNIT’s virksomhed afhænger af Selskabets evne til at opnå betaling fra kunderne af beløb, de skylder NNIT for udførte opgaver. Nogle af NNIT’s kontrakter er af en sådan karakter, så Selskabet må allokere ressourcer til et projekt inden der modtages tilstrækkelig forudbetaling, ratebetaling eller anden betaling fra kunden til løbende at dække NNIT’s udgifter på projektet. I 2014 udgjorde XXXX’x debitordage 56,2 dage (2013: 55,6; 2012: 56,7). En forsinkelse af kundebetalinger kan medføre, at NNIT oplever mangel på driftskapital. Hvis en kunde misligholder sin betalingsforpligtelse vedrørende et projekt, som NNIT har afsat væsentlige ressourcer til, eller hvis et projekt, som NNIT har investeret væsentlige ressourcer i, forsinkes, annulleres eller ikke færdiggøres, kan det få negativ indvirkning på NNIT’s nettoomsætning og lønsomhed. NNIT er især underlagt sådan modpartskreditrisiko vedrørende Novo Nordisk-koncernen, der er NNIT’s største kunde.

NNIT vurderer som regel nye kunders finansielle stilling og fakturerer og søger at opkræve fakturaer med forholdsvis korte mellemrum. Selskabets vurdering af en kundes kreditværdighed vil muligvis vise sig ikke at være korrekt, eller en kreditvurdering kan blive forældet. Makroøkonomiske forhold kan også medføre, at NNIT’s kunder kommer i økonomiske vanskeligheder, herunder oplever konkurs eller insolvens. Dette kan medføre, at kunder forsinker deres betalinger til NNIT, anmoder om ændrede betalingsbetingelser, som kan øge Selskabets tilgodehavender eller misligholder deres forpligtelser over for NNIT. NNIT har foretaget hensættelser til tab af tilgodehavender og ikke fakturerede ydelser. De faktiske tab på kundetilgodehavender kan afvige fra det, NNIT i øjeblikket forventer, og Selskabet vil således muligvis skulle justere sine hensættelser. Rettidig opkrævning af kundetilgodehavender afhænger desuden af XXXX’x evne til at opfylde sine kontraktlige forpligtelser og at fakturere og opkræve sin kontraktbestemte nettoomsætning. Hvis NNIT ikke er i stand til at opfylde sine kontraktlige forpligtelser, kan Selskabet opleve forsinkelse i opkrævningen af og/eller være ude af stand til at opkræve sit udestående hos kunderne, og hvis det sker, kan det få negativ indvirkning på NNIT’s resultat og pengestrømme. Samtidig har visse kunder i højere grad anmodet om længere betalingsfrister, og hvis denne tendens fortsætter, kan det få negativ indvirkning på NNIT’s driftskapital og pengestrømme.

NNIT kan opleve vanskeligheder i forbindelse med levering af komplekse og større projekter til sine kunder, hvilket kan medføre, at kunderne afbryder deres samarbejde med Selskabet.

Gennemførelsen af et stort og komplekst projekt indebærer en lang række udfordringer, herunder at der foretages en korrekt vurdering af projektets omfang og, at der opnås en tilstrækkelig forståelse af kundens behov og aktiviteter, hvilket afhænger af en række faktorer, herunder NNIT’s medarbejderes og projektlederes dygtighed. En manglende evne fra NNIT’s side til at forstå kundebehov eller en forsinket eller manglende levering af ydelser og løsninger, som opfylder kundernes angivne krav, kan medføre at kundekontrakter opsiges, og at NNIT forpligtes til at betale en væsentlig konventionalbod eller erstatning til sine kunder.

I visse tilfælde kan større projekter omfatte en række forskellige opgaver eller stadier, og der er risiko for, at en kunde vælger ikke at anvende NNIT i senere stadier eller annullerer eller forsinker senere planlagte opgaver. Sådanne opsigelser, annulleringer eller forsinkelser kan skyldes faktorer, som kun i mindre grad eller slet ikke vedrører kvaliteten af NNIT’s ydelser og løsninger, som f.eks. generelle økonomiske forhold eller kundens økonomiske eller finansielle stilling. Den slags annulleringer eller forsinkelser kan gøre det vanskeligt at planlægge ressourcer til et projekt, og manglende nøjagtighed i planlægning og fordeling af ressourcer kan få negativ indvirkning på NNIT’s lønsomhed.

NNIT’s succes afhænger af dets meget kompetente it-medarbejdere samt Selskabets evne til at ansætte, tiltrække, motivere, fastholde og udvikle disse medarbejdere.

NNIT’s hidtidige succes har i høj grad været afhængig af, og Selskabets fremtidige succes vil også afhænge af, dets evne til at tiltrække og fastholde højtkvalificerede it-medarbejdere. Det er især nødvendigt, at NNIT, for at kunne opfylde kundernes behov og udvikle sin virksomhed, kan tiltrække, uddanne og fastholde et passende antal dygtige medarbejdere med forskellige kompetencer, herunder projektledere, it-specialister og andet højtkvalificeret teknisk personale. NNIT er især afhængig af at kunne fastholde sine ledende medarbejdere og andre erfarne ledere, der har de kompetencer, som Selskabets virksomhed kræver. Hvis NNIT ikke er i stand til dette, kan det indebære en risiko for Selskabets evne til at udvikle ny forretning og effektivt styre sine nuværende projekter.

NNIT’s evne til at fastholde og forny eksisterende opgaver og tiltrække ny forretning afhænger også i høj grad af Selskabets evne til at tiltrække, uddanne og fastholde teknisk personale med tidssvarende kompetencer i forhold til den løbende udvikling af informationsteknologi, den løbende udvikling af branchestandarder og skiftende kundepræferencer. Selskabets lønsomhed afhænger også af dets evne til effektivt at anvende medarbejdere med den rette blanding af kompetencer og erfaring i sine projekter. De processer og omkostninger, der er forbundet med at rekruttere, uddanne og fastholde medarbejdere, stiller væsentlige krav til NNIT’s ressourcer. Samtidig kan de krav, der følger af den teknologiske udvikling, nye standarder og skiftende kundepræferencer, medføre, at NNIT må flytte eller efteruddanne sine it-medarbejdere. Hvis NNIT får behov for at nedbringe sin medarbejderstab, skal Selskabet overholde arbejdsmarkedslovgivningen i de relevante jurisdiktioner, hvilket kan være tidskrævende og/eller indebære yderligere omkostninger, jf. afsnittet “Gennemgang af drift og regnskaber – Væsentlige faktorer der har en indvirkning på NNIT’s resultat – Personaleomkostninger”.

Desuden kræver visse kunder og softwareleverandører, at NNIT’s medarbejdere er tilstrækkeligt certificerede af softwareleverandøren, inden NNIT må levere visse ydelser og løsninger. NNIT allokerer væsentlige ressourcer til uddannelse og certificering af medarbejdere, men der kan ikke gives sikkerhed for, at NNIT til enhver tid vil kunne fastholde alle nødvendige certificeringer.

Det er NNIT’s vurdering, at der er mangel på, og meget stor konkurrence om, it-medarbejdere, der besidder de avancerede teknologiske kompetencer, der er nødvendige for at kunne levere de ydelser og løsninger, NNIT tilbyder. Dette gælder særligt i Kina, hvor det kan være en udfordring at finde medarbejdere med de rette kompetencer til NNIT’s virksomhed. NNIT har tidligere i begrænset omfang anvendt underleverandører, og vil muligvis gøre det samme med andre leverandører fremadrettet med henblik på at opfylde sine forpligtelser over for kunderne. Det kan få negativ indvirkning på NNIT’s lønsomhed og evne til at konkurrere om og styre kundeopgaver, hvis NNIT ikke kan kontrollere tilgangen og omsætningen af medarbejdere med henblik på at opnå en stabil og effektiv medarbejderstruktur.

NNIT har endvidere oplevet løninflation i Kina og Filippinerne som følge af konkurrence om medarbejdere med de specialkompetencer, som Selskabets aktiviteter kræver. NNIT forventer fortsat at opleve løninflation i såvel Kina som Filippinerne, men løninflationen kan vise sig at være højere, end NNIT forventer, og Selskabet

vil muligvis ikke være i stand til at fastholde sine marginer ved at overvælte sine medarbejderudgifter på kunderne gennem højere priser, jf. afsnittet “Gennemgang af drift og regnskaber – Væsentlige faktorer der har en indvirkning på NNIT’s resultat – Personaleomkostninger”.

NNIT kan blive gjort erstatningsansvarlig, hvis Selskabets underleverandører eller tredjemand, som Selskabet samarbejder med, ikke er i stand til at levere deres del af et projekt til tiden eller i det hele taget.

Det er ofte nødvendigt for NNIT at anvende underleverandører, eller at NNIT’s ydelser og løsninger indgår i eller koordineres med software, systemer eller krav til infrastrukturen fra andre leverandører og serviceudbydere, som NNIT anser som væsentlige for sin forretningsudvikling og som en vigtig del af sin forretningsstrategi. Nogle af disse underleverandører eller tredjemænd kan desuden i visse tilfælde være konkurrenter til NNIT, jf. afsnittet “Virksomhedsbeskrivelse – Leverandørforhold”. XXXX’x evne til at betjene sine kunder og til at levere og implementere sine løsninger rettidigt afhænger af NNIT’s underleverandørers, leverandørers og serviceudbyderes evne til at levere deres produkter og ydelser rettidigt og i henhold til de aftalte projektspecifikationer. Det afhænger også af NNIT’s evne til at føre effektivt tilsyn med deres arbejde. Undertiden anvender NNIT underleverandører eller er afhængig af tredjemand, især i sine relationer med kunder inden for life sciences og til at udvide sin kapacitet i takt med kundernes efterspørgsel, eller når opgavemængden kræver det. Ændringer i pris eller i andre vilkår i NNIT’s aftaler med underleverandører, leverandører og serviceudbydere eller manglende korrekt og/eller rettidig implementering fra deres side af deres services og leverancer kan medføre en negativ påvirkning af NNIT’s evne til at udføre opgaver, hvilket kan få negativ indvirkning på NNIT’s nettoomsætning og lønsomhed.

NNIT har over for sine kunder ansvaret for at sikre, at Selskabets underleverandører udfører deres opgaver rettidigt og kompetent. NNIT tilstræber generelt at indgå såkaldte back-to-back-kontrakter med sine større underleverandører for derved at videregive ansvaret for underleverandørernes manglende rettidige og kompetente udførelse af opgaver over for kunden. NNIT er dog ikke altid i stand til at indgå sådanne back-to-back- kontrakter. Især kan større leverandører som NNIT’s strategiske partnere muligvis insistere på at anvende deres egne standardbetingelser, som ikke er til forhandling, som ikke indeholder back-to-back-aftaler, og som typisk også i høj grad begrænser deres ansvar. Selvom NNIT indgår en back-to-back-kontrakt, er det desuden ikke sikkert, at den fjerner Selskabets risiko for ansvar. Der kan bl.a. lægges et loft på en underleverandørs potentielle erstatningsansvar eller konventionalbod, eller dette kan på anden måde begrænses på et lavere niveau end NNIT’s eget loft eller begrænsninger hos sine kunder, hvorved NNIT muligvis ikke vil kunne få dækket sit tab hos underleverandøren (herunder i tilfælde af en underleverandørs konkurs), og/eller NNIT’s back-to-back- kontrakter vil muligvis ikke blive fortolket til fordel for NNIT.

Endvidere er NNIT afhængig af tredjemand for supportydelser, som er vitale for NNIT’s virksomhed, herunder software- og hardwareleverandører, der yder support på produkter leveret til NNIT. Hvis en sådan tredjemand ikke i tilstrækkelig grad leverer sine kritiske supportydelser, kan det få negativ indvirkning på NNIT’s virksomhed.

Enhver driftsafbrydelse af datacentre eller af telekommunikationssystemer, systemnedbrud, virusangreb eller brud på datasikkerheden kan skade Selskabets evne til at levere sine ydelser og løsninger, skade Selskabets omdømme eller på anden måde få negativ indvirkning på Selskabets virksomhed.

For at kunne betjene sine kunder skal NNIT sikre uafbrudt drift af sine datacentre, herunder netværk, datalagring og serverdrift. Dette omfatter tale- og datakommunikationsforbindelser mellem Selskabets datacentre, leverancecentre, hovedkontor og kundernes kontorer, samt backup af data og applikationsvedligeholdelse. Selvom NNIT opretholder redundansfaciliteter i sine dataforbindelser og datacentre, kan en større driftsafbrydelse og et større systemnedbrud eller et større virusangreb svække NNIT’s evne til at levere sine ydelser i henhold til kontrakterne eller til rettidigt at færdiggøre projekter for sine kunder (hvilket ellers kan udløse bods- og/eller erstatningsbetaling fra NNIT), medføre tab af kunder eller indskrænkede aktiviteter, der i hvert enkelt tilfælde vil kunne få negativ indvirkning på NNIT’s nettoomsætning og lønsomhed. Selvom NNIT har udtaget tingsskade- og driftstabsforsikring, vil dækningen muligvis ikke være tilstrækkelig til fuldt ud at opveje de tab, som NNIT måtte komme ud for.

Foruden sine driftsmæssige forpligtelser kræver opgaverne for NNIT’s kunder typisk, at Selskabet overholder visse sikkerhedskrav, herunder vedligeholdelse af netværkssikkerhed, sikring af et virusfrit netværk og sikring af, at de medarbejdere, der arbejder med kunderne, har de rette kvalifikationer. Der kan ikke gives sikkerhed for, at NNIT vil kunne opfylde alle disse forpligtelser, hvilket kan medføre, at NNIT ikke længere er i stand til at arbejde for en kunde, at en given kontrakt opsiges eller at NNIT ifalder ansvar. En brist i it- sikkerheden kan føre til nedlukning eller afbrydelse af NNIT’s systemer og mulig uautoriseret offentliggørelse af

fortrolige oplysninger eller data, herunder persondata. NNIT kan være nødsaget til at bruge væsentlige beløb eller andre ressourcer for at beskytte sig mod truslen om sikkerhedsbrister eller for at afhjælpe problemer, der skyldes sådanne brister. For alle leverandører af it-services er it-sikkerhed et væsentligt anliggende, og ligesom andre leverandører af it-services har NNIT tidligere oplevet brist på it-sikkerheden og andre forhold, omend disse ikke har haft væsentlig eller langvarig negativ indvirkning på NNIT’s virksomhed. Der kan dog ikke gives sikkerhed for, at en brist på it-sikkerheden eller andre forhold ikke vil få væsentlig indvirkning på NNIT’s forretning, eller at NNIT’s forretningsgange vil være tilstrækkelige til at håndtere fremtidige brister på it-sikkerhed eller andre forhold. XXXX’x forretningsgange for identifikation af og reaktion på sådanne begivenheder vil muligvis ikke være tilstrækkelige, og der kan ikke gives sikkerhed for, at tiltag, som NNIT implementerer, ikke vil blive omgået i fremtiden, eller at NNIT vil være i stand til at identificere og forebygge sådanne it-sikkerhedsrisici i fremtiden.

Ethvert nedbrud i en kundes computersystem, der skyldes eller påstås at skyldes en fejl i Selskabets ydelser eller løsninger, kan medføre væsentlige erstatningskrav mod Selskabet eller forårsage omfattende skade på Selskabets omdømme, og det er muligvis ikke alle potentielle tab, der dækkes af Selskabets almindelige ansvarsforsikring.

Mange af NNIT’s opgaver indbefatter projekter og services, der er kritiske for kundernes virksomhed, og som giver fordele, der vanskeligt lader sig kvantificere. Tyveri eller uautoriseret brug eller offentliggørelse af NNIT’s eller NNIT’s kunders fortrolige oplysninger eller andre interne forretningsoplysninger som følge af en it- sikkerhedshændelse kan få negativ indvirkning på NNIT’s konkurrencedygtighed og omdømme samt svække markedets accept af NNIT’s ydelser og løsninger, uanset om det i sidste ende konstateres, at NNIT er skyld i hændelsen eller ej. Et nedbrud i et netværk eller et computersystem, som NNIT har designet, opbygget, driver eller yder support til, eller tidligere har drevet eller ydet support til, kan føre til et væsentligt erstatningskrav mod NNIT og forårsage væsentlig skade på NNIT’s omdømme, uanset om NNIT er ansvarlig for nedbruddet eller ej. NNIT søger kontraktligt at begrænse et eventuelt erstatningsansvar, der følger af uagtsomme handlinger, fejl, misforståelser eller undladelser i leveringen af NNIT’s ydelser og løsninger, men der kan ikke gives sikkerhed for, at et sådant erstatningsansvar vil være begrænset ved kontrakt, eller at sådanne kontraktmæssige ansvarsbegrænsninger vil kunne håndhæves eller på anden måde vil beskytte NNIT mod erstatningsansvar. For visse former for erstatningsansvar er der typisk ikke noget maksimumbeløb (herunder brud på tavshedspligt, grov uagtsomhed, forsætlig pligtforsømmelse, eller krænkelse af tredjemands immaterielle rettigheder).

Selvom NNIT har en almindelig ansvarsforsikring, som bl.a. dækker fejl og mangler, kan der ikke gives sikkerhed for, at en sådan dækning fortsat vil kunne tegnes på rimelige vilkår, eller at den vil kunne tegnes med et beløb, der er tilstrækkeligt til at dække et eller flere større krav, eller at forsikringsselskabet ikke vil afvise dækningen af fremtidige krav. Hvis en eller flere parter får medhold i større krav mod NNIT, som overstiger eventuelle forsikringsdækninger eller medfører en ændring i Selskabets forsikringspolicer, herunder præmieforhøjelse eller indførelse af højere selvrisiko eller krav om medforsikring, kan det få negativ indvirkning på NNIT’s nettoomsætning og lønsomhed, og det kan medføre væsentlige skade på Selskabets omdømme, jf. “– Risici forbundet med Selskabets forhold til Novo Nordisk-koncernen og Novo A/S – Forud for gennemførelsen af Udbuddet er NNIT et 100% ejet datterselskab af Novo Nordisk, og som led i processen med at blive et børsnoteret selskab er NNIT ved at blive adskilt fra Novo Nordisk, hvilket kan aflede en stor del af ledelsens tid og opmærksomhed samt kræve væsentlige selskabsressourcer” nedenfor.

NNIT’s succes afhænger i høj grad af dets ledelsesteam og nøglemedarbejdere og af Selskabets evne til at tiltrække og fastholde disse.

NNIT er i høj grad afhængig af de ledende medlemmer af Selskabets ledelsesteam, herunder dets Chief Executive Officer, Chief Financial Officer, Head of IT Operation Services, Head of IT Solution Services, Head of Client Management og Head of HR, Quality and Communications samt andre nøglemedarbejdere. Eventuelle afbrydelser i direktørernes eller andre ledende medarbejderes fortsatte ansættelse vil påvirke XXXX’x fremtidige resultater. Enhver afgang eller udskiftning af en ledende medarbejder kan forstyrre NNIT’s drift eller et kundeforhold, eller få væsentlig indvirkning på NNIT’s resultater.

Der er hård konkurrence om ledende medarbejdere i NNIT’s branche, og NNIT vil muligvis ikke være i stand til at fastholde ledende medarbejdere eller at tiltrække og fastholde nye ledende medarbejdere i fremtiden. Ethvert tab af en ledende medarbejder eller af andre nøglemedarbejdere kan få væsentlig negativ indvirkning på NNIT’s virksomhed, resultater og fremtidsudsigter.

Selskabets ydelser og løsninger kan krænke tredjemands immaterielle rettigheder, og NNIT kan miste muligheden for at gøre brug af tredjemands immaterielle rettigheder.

NNIT’s ydelser og løsninger, og andres løsninger, som NNIT tilbyder sine kunder som led i sit udbud af services, kan krænke tredjemands immaterielle rettigheder. Tredjemand kan anlægge sag mod NNIT eller Selskabets kunder med påstand om krænkelse af patent, ophavsret, varemærker eller anden immateriel rettighed. Påstande om krænkelser kan skade NNIT’s omdømme, pålægge NNIT et erstatningsansvar eller forhindre NNIT i at tilbyde visse ydelser eller løsninger. I sine kundekontrakter holder NNIT generelt sine kunder skadesløse for visse udgifter, omkostninger eller forpligtelser, som måtte opstå i forbindelse med en eventuel krænkelse af tredjemands immaterielle rettigheder. NNIT’s ansvar i henhold til sådanne skadesløserklæringer løber sædvanligvis op i væsentlige beløb og er i de fleste tilfælde ubegrænset. Påstande om, at NNIT’s ydelser eller løsninger krænker tredjemands immaterielle rettigheder kan, uanset grundlaget for eller afgørelsen af en sådan påstand, medføre væsentlige omkostninger til forsvar og prøvelse af sådanne krav, og det kan aflede ledelsens og NNIT’s tekniske personales opmærksomhed og arbejdsindsats fra forretningsmæssige forhold. For øvrigt vil NNIT kunne blive påkrævet eller selv beslutte, som følge af sådanne påstande om krænkelse af immaterielle rettigheder, at det vil være passende, at

• ophøre med at anvende, licensere eller tilbyde visse ydelser eller løsninger, som er genstand for en krænkelsespåstand

• ophøre med at anvende den teknologi eller de processer, der er genstand for en krænkelsespåstand

• udvikle anden teknologi, som ikke vil være genstand for en krænkelsespåstand, hvilket kan vise sig omkostningskrævende eller som muligvis ikke vil være muligt

• erhverve fremtidige anvendelsesrettigheder.

Hvis en af ovenstående situationer skulle indtræffe, kan det medføre en uventet omkostningsstigning eller kræve, at NNIT indregner en værdiforringelse af sine aktiver. Hvis NNIT foretager ændringer i eller ophører med at tilbyde en given ydelse eller løsning, kan det desuden få negativ indvirkning på Selskabets nettoomsætning. Hvis en klager skulle få medhold i en krænkelsespåstand mod NNIT eller NNIT’s kunder, kan der blive udstedt et forbud mod kunden eller mod NNIT’s egne aktiviteter, hvilket ville medføre yderligere omkostninger.

NNIT har i dag licens til at anvende immaterielle rettigheder fra tredjemand som f.eks. Microsoft, Oracle og SAP. Sådanne licenser kan være enkelt- eller flerbrugerlicenser. NNIT og NNIT’s kunder har tidligere krænket og vil muligvis i fremtiden krænke sådanne immaterielle rettigheder ved ikke at erhverve det korrekte antal licenser eller ved at overtræde rammerne for sådanne licenser, hvilket kan medføre væsentlige omkostninger for NNIT og få negativ indvirkning på NNIT’s driftsresultater.

Selskabets evne til at tiltrække og fastholde kunder afhænger af dets omdømme i markedet. Negativ medieomtale og større offentlig bevågenhed kan få negativ indvirkning på Selskabets virksomhed og kursen på Selskabets aktier.

Da mange af NNIT’s individuelle kundeopgaver indeholder specialdesignede ydelser og løsninger, udgør NNIT’s omdømme en væsentlig faktor, når kunderne beslutter, om de vil gøre brug af NNIT’s ydelser og løsninger. Efter NNIT’s opfattelse udgør Selskabets brand og omdømme væsentlige kommercielle aktiver, som er med til at adskille NNIT’s ydelses- og løsningsudbud fra konkurrenternes, og som også understøtter indsatsen med at rekruttere og fastholde talentfulde medarbejdere, især i Danmark, som er NNIT’s hovedmarked. Selskabets omdømme kan dog lide skade som følge af handlinger fra nuværende og tidligere kunder, konkurrenter, leverandører, modparter i retssager, offentlige myndigheder, tidligere og nuværende medarbejdere, folk i investeringsbranchen samt medierne. Mediedækning og offentlig bevågenhed omkring virksomheders forretningspraksis, -politikker og handlinger er i de seneste mange år steget markant, særligt gennem brugen af internetfora og blogs, og visse af NNIT’s konkurrenter på det danske marked har for nylig været udsat for negativ presseomtale og offentlig omtale. Endvidere forventer NNIT som børsnoteret selskab at få mere opmærksomhed i medierne og offentligheden, end det har været tilfældet tidligere.

Der er en risiko for, at negative oplysninger om Selskabet, også selvom om de er baseret på rygter eller misforståelser, kan få negativ indvirkning på NNIT’s virksomhed. Særligt kan et skadet omdømme være vanskeligt og tidskrævende at genoprette, aflede ledelsens opmærksomhed fra NNIT’s virksomhed, medføre tilbageholdenhed hos potentielle eller eksisterende kunder med hensyn til at vælge NNIT til nye opgaver, og dermed medføre tab af forretning, og det kan få negativ indvirkning på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Novo Nordisk og Novo A/S er desuden begge meget højtprofilerede virksomheder, særligt i Danmark, og NNIT’s forhold til dem hver især eller samlet kan medføre, at NNIT oplever øget bevågenhed fra medierne og offentligheden. Enhver negativ omtale vil samtidig kunne få negativ indvirkning på investortilliden og betyde, at investorerne ønsker at sælge deres aktier i Selskabet, hvilket kan medføre et fald i aktiekursen, jf. afsnittet “Risici forbundet med Selskabets forhold til Novo Nordisk-koncernen og Novo A/S – NNIT kan blive negativt påvirket af negativ omtale af Novo Nordisk og/eller Novo A/S”.

NNIT’s nettoomsætning kan svinge fra kvartal til kvartal som følge af den type projekter, Selskabet påtager sig, og de resultater, der opnås med disse projekter, samt kundernes budgetcyklus, hvilket kan medføre, at NNIT opnår resultater, der ligger over eller under investors forventninger.

NNIT har historisk oplevet væsentlige kvartalsmæssige udsving i nettoomsætning og resultat, og disse udsving forventes at fortsætte. Generelt har NNIT en tendens til at opnå et bedre resultat i 4. kvartal end i de øvrige tre kvartaler, hvilket primært skyldes, at kunderne opbruger deres resterende it-budget før årsafslutning, samt en bedre kapacitetsudnyttelse fra NNIT’s side som følge af større efterspørgsel efter Selskabets udbud, jf. afsnittet “Gennemgang af drift og regnskaber – Væsentlige faktorer der har en indvirkning på NNIT’s resultat – Resultatudsving fra periode til periode og sæsonudsving”.

Desuden kan der være udsving i nettoomsætningen af følgende årsager:

• typen, antallet, tidsmæssige aspekter, rammerne for og kontraktbetingelser vedrørende de projekter, som NNIT er involveret i

• indregningen af nettoomsætning, som baseres på ledelsens skøn. Især er tidspunktet for indregning af nettoomsætning en stor udfordring, da ledelsen skal estimere omkostningerne ved at opfylde en kontrakt eller vurdere risikoen for, at en tvist opstår, jf. afsnittet “Gennemgang af drift og regnskaber – Væsentlig anvendt regnskabspraksis – Indregning af nettoomsætning”

• forsinkelser, der opstår ved udførelsen af igangværende projekter

• nøjagtigheden af de ressource- og tidsestimater, der udarbejdes for færdiggørelsen af igangværende projekter

• generelle økonomiske forhold.

Som følge af disse faktorer er der en mulighed for, at NNIT’s nettoomsætning og driftsresultat i fremtidige perioder kan være væsentligt lavere end hvad aktieanalytikere og investorer forventer. Hvis det indtræffer, vil det sandsynligvis få negativ indvirkning på kursen på Selskabets aktier.

En høj procentdel af NNIT’s driftsomkostninger, især lønninger og husleje, ligger forholdsvist fast forud for et givent kvartal. Således kan uventede udsving i antallet og den tidsmæssige afvikling af NNIT’s projekter (og betalingstidspunkterne i henhold til Selskabets kontrakter) eller i lønningsniveauer og udnyttelsesgrader medføre væsentlige udsving i NNIT’s driftsresultat for en given periode og kan dermed medføre et tab. Et væsentligt fald i nettoomsætningen i forhold til NNIT’s forventninger, et væsentligt fald i udnyttelsesgraden for Selskabets it- medarbejdere og skift i medarbejdersammensætningen onsite/offshore, en uventet opsigelse af et større projekt, en kundes beslutning om ikke at gå videre med et nyt projekt eller til efterfølgende stadier af et igangværende projekt eller færdiggørelsen af en række større kundeprojekter inden for et kvartal kan medføre, at NNIT skal betale for ikke fuldt udnyttede medarbejdere og dermed få en negativ indvirkning på Selskabets nettoomsætning og lønsomhed.

Selskabets driftsresultat kan blive negativt påvirket af valutakursudsving.

Selvom NNIT rapporterer sit driftsresultat i danske kroner, er en del af Selskabets omsætning og omkostninger i andre valutaer, herunder amerikanske dollar (USD), som NNIT har en del af sin nettoomsætning i, kinesiske yuan (CNY), som NNIT har en betydelig del af sine omkostninger i, og i mindre grad filippinske peso (PHP), schweizerfranc (CHF) og tjekkiske koruna (CZK). I 2014 var 7,1%, 1,1%, 1,9% og 0,6% af Selskabets afholdte omkostninger i henholdsvis CNY, PHP, CHF og CZK.

Den danske krone er i dag bundet til euroen ved kurs 7,46 kroner pr. euro, og i henhold til Nationalbankens fastkurspolitik tillades kun udsving inden for et bånd på +/-2,25%. Der har i den forløbne del af 2015 været væsentlig valutakursuro, herunder i visse valutaer, der har betydning for NNIT’s forretning. Nyligt annoncerede kvantitative lempelser fra den Europæiske Centralbanks side har påvirket euroen i væsentligt omfang, hvilket

som følge af fastkurspolitikken har påvirket den danske krone i tilsvarende grad. Endvidere vil Nationalbanken kunne ændre eller ophøre med sin fastkurspolitik over for euroen. Valutakursudsving kan indvirke negativt på NNIT på en række forskellige måder, jf. afsnittet “Gennemgang af drift og regnskaber – Oplysninger om markedsrisici – Valutarisici”.

Da NNIT’s koncernregnskab udarbejdes i danske kroner, omregner Selskabet såvel nettoomsætning og omkostninger som aktiver og passiver til danske kroner til den gældende valutakurs pr. ultimo hver rapporteringsperiode, som det kræves i henhold til IFRS. Således vil ændringer i værdien af danske kroner i forhold til andre valutaer påvirke NNIT’s rapporterede nettoomsætning og omkostninger samt værdien af balanceposter, der oprindelig var angivet i anden valuta. Det kan påvirke overskudsgraden, da nettoomsætningen i en given valuta ikke matches med omkostninger i samme valuta. Der kan ikke gives sikkerhed for, at NNIT’s resultater ikke vil blive negativt påvirket af valutakursudsving, eller at en eventuel valutaafdækning, NNIT måtte foretage, vil have den ønskede virkning. Endvidere er NNIT i visse lande (bl.a. Kina) underlagt strenge restriktioner på pengeoverførsler og veksling af fremmed valuta, hvilket kan begrænse Selskabets evne til at anvende sådanne midler i sine globale aktiviteter.

Efterhånden som NNIT løbende udvikler sin globale leverancemodel, forventer Selskabet at pådrage sig en større andel af sine omkostninger i andre valutaer end de pågældende ydelser faktureres i. Hvis kinesiske yuan eller filippinske peso stiger i værdi over for danske kroner, kan det øge omkostningerne ved serviceleverancer fra offshore-lokationer, ved at øge lønninger og andre omkostninger i lokal valuta uden at der sker en tilsvarende stigning i NNIT’s tilgodehavender i henhold til Selskabets kundekontrakter.

En negativ opfattelse af outsourcing til offshore-lokationer kan få negativ indvirkning på Selskabets virksomhed, finansielle stilling og resultater.

Virksomheders outsourcing af ydelser til organisationer med aktiviteter i andre lande har været et politisk diskussionsemne i mange lande. Fra tid til anden har der været omtale af negative oplevelser i forbindelse med offshore-outsourcing, herunder bl.a. tab af arbejdspladser i hjemlandet, tyveri og uretmæssig brug af følsomme kundedata, særligt vedrørende ydelser fra leverandører i Indien og Kina. Nuværende eller potentielle kunder vil muligvis vælge at levere visse ydelser selv eller vil måske være afskrækket fra at anvende globale leverandører af ydelser på grund af en negativ opfattelse forbundet med anvendelsen af globale leverancemodeller eller leverandører. En nedgang eller vending i nuværende tendenser i branchen væk fra brugen af globale leverancemodeller eller leverandører vil mindske NNIT’s muligheder for at reducere sine omkostninger ved at levere ydelser fra offshore-lokationer, som Selskabet i dag gør i Kina og Filippinerne.

Hvis der bliver anlagt sag mod Selskabet, og Selskabet ikke får medhold, kan det skade Selskabets virksomhed, omdømme, finansielle stilling og resultat. NNIT er desuden p.t. involveret i en voldgiftssag med en kunde.

NNIT har tidligere været og kan fremover blive mødt med retskrav, herunder som led i sin almindelige drift. Mange af Selskabets kontrakter indeholder bestemmelser om konventionalbod ved manglende rettidig levering eller manglende opfyldelse af aftalte serviceniveauer, og NNIT kan bl.a. blive mødt med erstatningskrav som følge af misligholdelse, f.eks. ved manglende levering (herunder manglende rettidig levering), væsentlige mangler eller på grund af uagtsomhed i forbindelse med levering af en ydelse eller løsning. Hvis NNIT ikke får medhold i retssager eller voldgiftssager, kan Selskabet blive pålagt at betale væsentlige beløb i erstatning, blive forhindret i at sælge visse af sine produkter, eller i forbindelse med påstande om krænkelse af immaterielle rettigheder blive pålagt at betale løbende royalty-afgifter. XXXX’x hensættelser til verserende retssager vil måske ikke være tilstrækkelige til at dække de endelige udgifter i forbindelse med sådanne sager og skal måske justeres ud fra den efterfølgende udvikling i eller det endelige udfald af sådanne retssager. Uanset om NNIT i sidste ende får medhold, er det dyrt at føre retssager og voldgiftssager, og de kan aflede ledelsens opmærksomhed fra virksomhedens almindelige drift. Desuden kan NNIT beslutte at indgå forlig i en retssag eller voldgiftssag, hvilket kan indebære væsentlige omkostninger. Forlig eller et resultat, hvor NNIT ikke får medhold i en retssag eller voldgiftssag, kan få negativ indvirkning på NNIT’s nettoomsætning og lønsomhed.

NNIT er på nuværende tidspunkt involveret i en verserende voldgiftssag, som kan få negativ indvirkning på NNIT’s finansielle stilling og resultater. Som beskrevet i afsnittet “Virksomhedsbeskrivelse – Retstvister og andre lovgivningsmæssige forhold – Tvist vedrørende kundekontrakt”, har kunden fremsat krav om betaling af DKK 64,5 mio. (plus et uspecificeret beløb i sagsomkostninger) vedrørende tilbagebetaling af beløb, der allerede er blevet betalt i henhold til kontrakten, samt erstatning. NNIT har fremsat modkrav på DKK 63,5 mio. (plus et uspecificeret beløb i sagsomkostninger) for den ikke indbetalte del af købesummen for dele af det it-system, NNIT leverede i henhold til kontrakten, samt driftstab. Selvom NNIT i sine Reviderede Koncernregnskaber i

2014 har tilbageført nettoomsætning på DKK 35 mio., som tidligere var indregnet i forbindelse med den kontrakt, som tvisten vedrører, kan der ikke gives sikkerhed for, 1) at NNIT ikke vil blive pålagt at tilbageføre indregningen af yderligere nettoomsætning, der tidligere er indregnet i henhold til pågældende kontrakt, 2) at NNIT ikke vil skulle foretage en hensættelse for tab, der måtte opstå som følge af denne voldgiftssag, eller 3) at en sådan hensættelse vil være tilstrækkelig til at dække XXXX’x faktiske tab. Hvis den voldgiftskendelse, der afsiges, udelukkende giver NNIT’s modpart medhold på baggrund af de processkrifter, der foreligger på nuværende tidspunkt, vurderer Selskabet, at NNIT’s resultat af primær drift vil blive reduceret med ca. DKK 77 mio. (en negativ pengestrøm på DKK 65 mio.) med tillæg af de med voldgiftssagen forbundne omkostninger og renter. Dette skøn tager højde for og ligger ud over tilbageførslen af tidligere indregnet nettoomsætning. Endvidere kan en sådan voldgiftssag give anledning til negativ omtale eller negative kundereaktioner eller skade NNIT’s omdømme i markedet. Hvis modparten får medhold i voldgiftssagen, vil det endvidere få negativ indvirkning på NNIT’s overskudsgrad i det år, hvor voldgiftskendelsen afsiges, og vil muligvis påvirke NNIT’s evne til at opnå sine regnskabsmæssige mål i det pågældende år. Den pågældende voldgiftssag er fortsat under forberedelse, og NNIT kan derfor ikke med sikkerhed sige noget om det mulige resultat og/eller tidshorisonten for en afgørelse af voldgiftssagen. NNIT forventer aktuelt ikke, at der vil foreligge en endelig voldgiftskendelse før sidst i 2015 eller i 2016. NNIT forventer at indgå et delvist forlig vedrørende overdragelse af visse licenser til kunden. Et sådant delvist forlig vil dog ikke væsentligt reducere de beløb, som tvisten mellem parterne angår. Der henvises til afsnittet “Virksomhedsbeskrivelse – Retstvister og andre lovgivningsmæssige forhold – Tvist vedrørende kundekontrakt” for yderligere oplysninger om den verserende voldgiftssag.

Ændringer i lovgivning og bestemmelser eller fortolkningen eller håndhævelsen heraf kan være uforudsigelige og få negativ indvirkning på Selskabets virksomhed. Særligt kan anti-offshorelovgivning, hvis den vedtages, få negativ indvirkning på Selskabets virksomhed.

Ændringer i lovgivning og bestemmelser, der gælder for NNIT, kan øge omkostningerne til overholdelse af lovgivningen, kræve væsentlige og omkostningstunge ændringer i måden, hvorpå NNIT implementerer sine ydelser og løsninger, samt true Selskabets evne til fortsat at betjene visse markeder. Det overvejes bl.a. i en række europæiske lande, om der skal ske en udvidelse af patentbeskyttelse for software (som, hvis det bliver vedtaget, vil blive indført i Danmark). Hvis det bliver vedtaget, kan det ændre måden, hvorpå NNIT styrer overholdelsen af immaterielle rettigheder og kan medføre øgede udgifter til overholdelse af lovgivning, licensering og overvågning. Tilsvarende kan NNIT også blive påvirket af strammere lovgivning vedrørende håndtering af kundedata og pådrage sig yderligere omkostninger, bl.a. til overholdelse af lovgivning. Et andet eksempel er den foreslåede ændring (KOM(2014)213 endelig) til direktiv 2007/36/EF om tilskyndelse til langsigtet aktionærengagement for så vidt angår bl.a. transaktioner med nærtstående parter. Hvis den foreslåede ændring vedtages og gennemføres i dansk lovgivning i sin nuværende form, kan det indebære øgede krav om offentliggørelse og/eller et krav om, at visse transaktioner med nærtstående parter opnår forhåndsgodkendelse af generalforsamlingen. Desuden kan ændringer i skattelovgivning, skatteoverenskomster eller skatteregler pålægge NNIT yderligere beskatning på levering af ydelser og løsninger og dermed medføre faldende lønsomhed. En nylig domstolsafgørelse har f.eks. medført en ændring i den danske skatteordning om moms på visse tjenesteydelser leveret til pensionsselskaber. Der henvises til afsnittet “Virksomhedsbeskrivelse – Retstvister og andre lovgivningsmæssige forhold – Dansk momspraksis for administrationsydelser leveret til pensionsselskaber”.

Særlig kan anti-offshorelovgivning i Europa, Kina, Filippinerne eller USA, hvis den indføres, få negativ indvirkning på NNIT’s virksomhed. I lyset af den igangværende debat om offshoring, er der mulighed for, at de lande, NNIT har aktiviteter i, overvejer eller vil indføre en sådan restriktiv lovgivning eller restriktive regler. Hvis de gennemføres, vil sådanne tiltag muligvis udvide de nuværende begrænsninger for offshoring, der gælder for statslige myndigheder eller for kontrakter i den offentlige sektor med firmaer, der direkte eller indirekte outsourcer ydelser, eller påvirke den private sektor med tiltag, der kan omfatte, men ikke er begrænset til, negative skatte- og afgiftsmæssige foranstaltninger, gebyrer eller bod, restriktioner i overdragelsen af immaterielle rettigheder, krav om obligatorisk statslig revision og nye standarder, der begrænser brugen af visse forretnings- og arbejdsvisa. Hvis sådanne tiltag indføres ved lov, kan det få negativ indvirkning på NNIT’s nettoomsætning og lønsomhed, og det kan svække Selskabets evne til at levere ydelser til sine kunder.

Det vil måske ikke lykkes Selskabet at identificere, erhverve eller integrere andre aktiviteter eller teknologier.

Selvom NNIT ikke hidtil har haft en akkvisitiv vækststrategi, kan NNIT som børsnoteret selskab beslutte en sådan strategi i fremtiden. I det tilfælde er det muligt, at NNIT ikke vil være i stand til at identificere passende opkøbsemner, -kandidater eller andre strategiske partnerskaber og således muligvis ikke gennemføre det antal og den type opkøb, som Selskabet ellers måtte have planlagt. Selvom NNIT er i stand til at identificere et

opkøbsemne, vil det måske ikke være muligt at gennemføre et opkøb på kommercielt rimelige vilkår. Endvidere kan det, hvis NNIT foretager et opkøb, være vanskeligt at integrere det pågældende selskabs medarbejdere, aktiviteter, teknologi og software. Samtidig kan nøglemedarbejdere i det opkøbte selskab beslutte ikke at ville arbejde for NNIT. Sådanne vanskeligheder kan forstyrre den løbende drift, aflede ledelsens og medarbejdernes opmærksomhed og øge NNIT’s omkostninger. Hvis NNIT er ineffektiv eller ikke lykkes med at integrere et virksomhedsopkøb med sine egne aktiviteter, vil Selskabet muligvis ikke være i stand til at opnå sine vækstmål eller øge sine markedsandele, lønsomhed eller konkurrencedygtighed inden for givne markeder eller ydelser.

Risici forbundet med Selskabets forhold til Novo Nordisk-koncernen og Novo A/S

Omkring halvdelen af NNIT’s omsætning hidrører fra Novo Nordisk-koncernen.

NNIT er for en betydelig del af sin omsætning afhængig af Novo Nordisk-koncernen. Selskabet har indgået en MSA med Novo Nordisk-koncernen, som dækker næsten alle de opgaver, NNIT udfører for Novo Nordisk- koncernen. Omsætningen fra Novo Nordisk-koncernen udgjorde i 2014 52,3% af NNIT’s nettoomsætning (2013: 53,1%; 2012: 56,9%). Generelt har NNIT i forhold til hver enkelt af NNIT’s andre kundegrupper høje og stabile bruttomarginer og overskudsgrader på sin omsætning til Novo Nordisk-koncernen, jf. afsnittet “Gennemgang af drift og regnskaber – Væsentlige faktorer der har en indvirkning på NNIT’s resultat – Marginer”, og som desuden er højere end Koncernens gennemsnitlige bruttomarginer og overskudsgrader. Selvom en del af NNIT’s strategi består i at øge andelen af nettoomsætningen fra kunder uden for Novo Nordisk-koncernen, søger NNIT fortsat at opnå en væsentlig del af sin nettoomsætning fra Novo Nordisk-koncernen og at udbygge denne kilde til nettoomsætning i absolutte tal, og det er væsentligt for NNIT’s succes at NNIT fastholder og/eller øger sit salg til Novo Nordisk-koncernen.

Som følge af denne koncentration påvirkes NNIT’s virksomhed, resultater og finansielle stilling i væsentlig grad af Novo Nordisk-koncernens it-budgetter og koncernens politikker (særligt vedrørende indkøb), virksomhed, resultater og finansielle stilling. Hvis Novo Nordisk-koncernens forretning f.eks. svækkes, enten på grund af koncerninterne faktorer, generelle økonomiske forhold eller i øvrigt, vil koncernen muligvis skære i sine udgifter, herunder ved at reducere sine it-budgetter eller ved at opnå en bedre prissætning fra sine leverandører, herunder NNIT. En strategisk transaktion mellem Novo Nordisk og et andet større selskab kan føre til, at det sammenlagte selskab overfører hele eller dele af sit it-budget til det andet selskabs foretrukne leverandører af it- services.

Desuden gælder, at selvom NNIT og Novo Nordisk har indgået visse kontrakter, som NNIT leverer løsninger og ydelser til Novo Nordisk under, har disse kontrakter en fastlagt løbetid, og ved udløb er Novo Nordisk ikke forpligtet til at forny sådanne kontrakter eller til at indgå nye kontrakter med NNIT. Som nævnt ovenfor kan visse af NNIT’s kontrakter og arbejdsopgaver opsiges med kort varsel. Hvis Novo Nordisk- koncernen beslutter at opsige eller at undlade at forny en del, eller særligt alle kontrakter med NNIT, vil NNIT muligvis ikke være i stand til at tiltrække nye kunder eller indgå nye kontrakter med henblik på at opveje tabet af forretning med Novo Nordisk-koncernen. Hvis Novo Nordisk-koncernen desuden skærer ned på sit it-budget eller sender hele eller en del af sit fremtidige it-budget til NNIT’s konkurrenter, eller hvis NNIT må sænke sine priser for at fastholde Novo Nordisk som kunde, kan det få negativ indvirkning på Selskabets nettoomsætning og lønsomhed.

Novo Nordisk og Novo A/S vil efter Udbuddet tilsammen eje 51,0% af de stemmeberettigede aktier i Selskabet (hvis Overallokeringsretten udnyttes fuldt ud, og Noteringsaktiesalget gennemføres), og deres interesser vil måske ikke være sammenfaldende med andre aktionærers interesser.

I forbindelse med Udbuddet har Novo Nordisk og Novo A/S indgået en aftale, hvorefter Novo A/S på visse betingelser, herunder Udbuddets gennemførelse, vil erhverve 6.375.000 stk. Aktier svarende til 25,5% af Selskabets aktiekapital fra Novo Nordisk til en kurs pr. Aktie svarende til Udbudskursen. Efter gennemførelsen af denne transaktion, Udbuddet og salget af 750.000 stk. Aktier til NNIT, svarende til 3% af NNIT’s aktiekapital, til en kurs pr. Aktie svarende til Udbudskursen med henblik på, at NNIT kan levere Aktier til deltagerne i sine aktiebaserede incitamentsprogrammer, vil Novo Nordisk eje mellem 25,5% af Aktierne i NNIT (hvis Overallokeringsretten udnyttes fuldt ud) og 31,5% af Aktierne i NNIT (hvis Overallokeringsretten ikke udnyttes), mens Novo A/S vil eje 25,5% af Aktierne i NNIT.

I henhold til aktionæroverenskomsten mellem Novo Nordisk og Novo A/S (“Aktionæroverenskomsten”), har Novo Nordisk og Novo A/S aftalt at udnytte deres rettigheder som aktionærer (herunder på generalforsamlingen og gennem deres bestyrelsesrepræsentanter) efter gensidig konsultation, jf. afsnittet

“Ejerstruktur og sælgende aktionær – Aftaler mellem Novo Nordisk og Novo A/S”. Forudsat Noteringsaktiesalget gennemføres, vil Novo A/S direkte og gennem sin kontrol med Novo Nordisk kontrollere mellem 51,0% af Aktierne i NNIT (hvis Overallokeringsretten udnyttes fuldt ud) og 57,0% af Aktierne i NNIT (hvis Overallokeringsretten ikke udnyttes), jf. afsnittet “Ejerstruktur og sælgende aktionær – Aftaler mellem Novo Nordisk og Novo A/S – Aktionæroverenskomst”.

Da Novo A/S og Novo Nordisk tilsammen vil kontrollere over 50% af stemmerettighederne og aktiekapitalen på NNIT’s generalforsamling, vil de direkte eller indirekte være i stand til at udøve bestemmende indflydelse på beslutninger, der kræver simpelt flertal af de på generalforsamlingen repræsenterede stemmerettigheder og aktiekapital, herunder bl.a. valg eller afsættelse af Selskabets bestyrelsesmedlemmer samt beslutninger om udlodning af udbytte. Desuden er Novo Nordisk og Novo A/S i henhold til Aktionæraftalen, forudsat at de hver ejer mindst 10% af Selskabets samlede aktiekapital, kun forpligtet til at støtte ændringer i Selskabets udbyttepolitik i det omfang det aftales mellem parterne.

Afhængigt af fremmødet på, eller skriftlig afstemning forud for, en generalforsamling kan Novo Nordisk og Novo A/S i forening eller Novo A/S alene gennem sin bestemmende indflydelse i Novo Nordisk også kontrollere 2/3 eller mere af de(n) på generalforsamlingen repræsenterede stemmerettigheder og aktiekapital og derved have bestemmende indflydelse på beslutninger, der kræver 2/3 flertal, herunder vedtægtsændringer, forhøjelse eller nedsættelse af aktiekapitalen, beslutninger om fusion eller spaltning, m.v. Der henvises til afsnittet “Beskrivelse af Aktierne og aktiekapitalen – Generalforsamlingsbeslutninger og vedtægtsændringer” for yderligere oplysninger om majoritetskrav på Selskabets generalforsamling.

Denne koncentration af ejerforholdene vil kunne forsinke, udsætte eller forhindre en ændring af kontrollen med Selskabet, samt påvirke fusioner, konsolidering eller andre former for virksomhedssammenlægning, som andre aktionærer måtte ønske eller ikke ønske. Herudover kan der opstå interessekonflikter som følge af, at Novo Nordisk og Novo A/S kontrollerer en majoritet af aktierne i NNIT, og at Novo Nordisk-koncernen samtidig er NNIT’s største kunde. Novo Nordisk og Novo A/S vil være underlagt visse regler om interessekonflikter, f.eks. vil medlemmer af Bestyrelsen, der repræsenterer Novo Nordisks eller Novo A/S’ interesser, ikke kunne deltage i behandlingen af anliggender, der vedrører en aftale mellem Selskabet og henholdsvis Novo Nordisk eller Novo A/S, eller en eventuel retssag mod henholdsvis Novo Nordisk eller Novo A/S, og Novo Nordisk og Novo A/S vil ikke kunne deltage i en afstemning på Selskabets generalforsamling, som vedrører retssager mod henholdsvis Novo Nordisk eller Novo A/S. Novo A/S kan dog alene eller sammen med Novo Nordisk i udøvelsen af sine rettigheder som kontrollerende aktionær påvirke NNIT på en måde, som i højere grad tjener Novo A/S’ interesser end XXXX’x øvrige aktionærers interesser. Novo A/S og Novo Nordisk kan f.eks. i fremtiden søge at gøre deres indflydelse gældende ved at forhindre, at NNIT foretager en strategisk eller anden transaktion, hvis de ønsker at bibeholde kontrollen eller effektiv kontrol over NNIT (f.eks. på grund af betydningen af NNIT’s kundeforhold med Novo Nordisk). Novo Nordisk har meddelt NNIT, at Novo Nordisk med virkning fra optagelsesdatoen ikke vil begrænse NNIT’s mulighed for at indgå kundekontrakter med konkurrenter til Novo Nordisk. Dog vil Novo A/S eller Novo Nordisk fremover kunne forhindre NNIT i at samarbejde med kunder inden for visse brancher, herunder tobaks- og våbenindustrien, og Novo A/S kan kræve, at NNIT overholder forretningspolitikker, kodeks og standarder, der generelt er gældende for Novo A/S’ porteføljeselskaber.

Hvis Noteringsaktiesalget ikke gennemføres, vil Novo Nordisk fortsat eje de Aktier, som Novo A/S skulle have købt i forbindelse med Noteringsaktiesalget, og Novo Nordisk vil således fortsat være Selskabets kontrollerende aktionær og moderselskab i henhold til dansk ret, jf. afsnittet “Ejerstruktur og sælgende aktionær

– Aftaler mellem Novo Nordisk og Novo A/S – Aktiesalgs- og købsaftale”.

Der kan opstå risici i forbindelse med, at NNIT’s systemer adskilles fra Novo Nordisks systemer.

NNIT og Novo Nordisk har indgået en adskillelsesaftale, som fastlægger den fulde adskillelse af NNIT’s og Novo Nordisks it-systemer samt andre systemer, applikationer og funktioner. I henhold til aftalen er NNIT ansvarlig for gennemførelsen af denne adskillelse i samarbejde med Novo Nordisk mod et honorar på DKK 68 mio., som betales af Novo Nordisk. Hvis NNIT dog ikke rettidigt når visse milepæle, vil NNIT være forpligtet til at betale bod til Novo Nordisk. Forhold, der kan forårsage forsinkelser, kan bl.a. være uforudsete tekniske udfordringer eller sikkerhedsproblematikker, forkert estimering af omkostninger, manglende evne til rettidigt at etablere nye funktioner eller implementere tredjepartsapplikationer i NNIT eller manglende tilgængelighed af visse tekniske ressourcer. Der henvises til afsnittet “Forholdet til Novo Nordisk-koncernen – Igangværende adskillelse fra Novo Nordisk” for yderligere oplysninger om adskillelsesaftalen.

NNIT kan blive negativt påvirket af negativ omtale af Novo Nordisk og/eller Novo A/S.

Som følge af sin fælles baggrund med og historisk betingede forhold til Novo Nordisk opfattes NNIT som nært forbundet med Novo Nordisk og Novo A/S og forventes fortsat at blive opfattet sådan. Novo Nordisk og dets moderselskab Novo A/S (som efter Udbuddet og forudsat Noteringsaktiesalget gennemføres vil blive anset som NNIT’s moderselskab i henhold til dansk ret) er begge højtprofilerede virksomheder, særligt i Danmark, og NNIT’s forhold til dem kan medføre, at NNIT oplever øget bevågenhed fra medierne og offentligheden. Negativ omtale, mediedækning eller offentlig bevågenhed omkring Novo Nordisk eller Novo A/S eller deres forretningspraksis, -politikker og handlinger kan direkte eller indirekte påvirke offentlighedens syn på NNIT. Således kan negative begivenheder i Novo Nordisk eller Novo A/S, også selvom de ikke vedrører NNIT, skabe en negativ opfattelse i offentligheden af NNIT’s brand og omdømme eller få en negativ indvirkning på kursen på Aktierne.

Forud for gennemførelsen af Udbuddet er NNIT et 100% ejet datterselskab af Novo Nordisk, og som led i processen med at blive et børsnoteret selskab er NNIT ved at blive adskilt fra Novo Nordisk, hvilket kan aflede en stor del af ledelsens tid og opmærksomhed samt kræve væsentlige selskabsressourcer.

Som datterselskab af Novo Nordisk har NNIT brugt Novo Nordisk til visse administrative funktioner samt til at få stillet en koncernintern driftskapitalsfacilitet og forsikringsdækning til rådighed (som dækker risici forbundet med NNIT’s virksomhed, herunder tingsskade- og driftstabsforsikring, erhvervsrejseforsikring, arbejdsgiveransvarsforsikring, heltidsulykkes- og arbejdsskadeforsikring, bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring (“D&O-forsikring”) samt produktansvarsforsikring). NNIT og Novo Nordisk har aftalt, at NNIT i sine driftsforhold skal være uafhængig af Novo Nordisk. Således har NNIT som led i sine forberedelser frem mod at blive et børsnoteret selskab udvidet sin kapacitet til administrative funktioner, som tidligere blev leveret af Novo Nordisk eller som NNIT ikke havde behov for som privatejet selskab. NNIT har bl.a. udvidet sine interne økonomi-, compliance og juridiske funktioner. NNIT har desuden etableret en intern investor relations-funktion. Desuden vil NNIT efter Udbuddet ikke have adgang til at optage driftskapitallån hos Novo Nordisk og har aftalt en facilitet med Danske Bank A/S, så Selskabet har sikret sig fleksibel adgang til driftskapital, jf. afsnittet “Gennemgang af drift og regnskaber – Finansieringsaftaler og -tilsagn – Oprettelse af ny kreditfacilitet ved gennemførelsen af Udbuddet”. NNIT’s kreditfacilitet med Danske Bank A/S indeholder visse finansielle og andre forpligtelser, og NNIT vil ikke kunne trække på faciliteten, hvis disse forpligtelser misligholdes, hvilket kan begrænse XXXX’x likviditet. NNIT forventer efter Udbuddet i en overgangsperiode fortsat at være dækket af Novo Nordisks koncernforsikring inden for disse områder med undtagelse af D&O- forsikring, som NNIT forventer at tegne særskilt i forbindelse med Udbuddet. Med hensyn til almindelig ansvarsforsikring og professionel ansvarsforsikring har NNIT tegnet egne særskilte forsikringer med henblik på at have forsikring, der retter sig mod branchen for it-services. Overgangen til at blive driftsmæssigt uafhængig af Novo Nordisk er meget tids- og opmærksomhedskrævende for ledelsen, og det øger NNIT’s administrationsomkostninger, jf. “– Der kan opstå risici i forbindelse med, at NNIT’s systemer adskilles fra Novo Nordisks systemer” ovenfor.

Risici forbundet med Udbuddet og de Udbudte Aktier

Aktierne har ikke tidligere været handlet offentligt, og kursen kan være volatil og svinge betydeligt som reaktion på en række faktorer.

Aktierne har ikke tidligere været noteret forud for Udbuddets gennemførelse og handles i øjeblikket ikke offentligt. Det er muligt, at der ikke vil udvikles eller kunne fastholdes et aktivt og likvidt marked for Aktierne efter Udbuddet.

Kursen på Aktierne vil efterfølgende være forskellig fra Udbudskursen og kan være højere eller lavere end den kurs, der betales i Udbuddet. Aktiernes markedskurs kan være volatil og svinge betydeligt som reaktion på en række faktorer, herunder udefrakommende faktorer, som er uden for Selskabets kontrol, herunder, men ikke begrænset til, ændringer i Selskabets eller dets konkurrenters realiserede eller forventede driftsresultater, nye ydelser eller løsninger, der tilbydes af NNIT eller Selskabets konkurrenter, negativ omtale, investorernes opfattelse af Selskabets fremtidige resultater, ændringer i anbefalinger fra aktieanalytikere, der følger Selskabets Aktier eller Selskabets branche, ændringer i markedets værdiansættelse af NNIT eller Selskabets konkurrenter, væsentlig handel i Selskabets Aktier, herunder salg af Aktier fra Selskabets aktionærers, Novo Nordisks eller Novo A/S’, bestyrelsesmedlemmers eller ledende medarbejderes side, short-selling eller lignende handelsaktiviteter vedrørende Aktier eller værdipapirer eller andre instrumenter knyttet til Aktierne, offentliggørelse af undersøgelser eller granskning af Selskabets aktiviteter fra tilsynsmyndigheders side eller retssager anlagt mod Selskabet, ændringer i lovgivningen og regler, kapitalforpligtelser, ændringer blandt

nøglemedarbejdere, NNIT’s succes i etablering på nye markeder, fremtidige ændringer i anvendt regnskabspraksis, generelle økonomiske forhold og markedsforhold samt de risici, der gennemgås i nærværende afsnit.

Fremtidige salg af Aktier efter Udbuddet kan medføre et fald i Aktiernes markedskurs.

Et salg af Aktier fra Novo Nordisk, Novo A/S eller NNIT’s øvrige aktionærer efter Udbuddet eller en opfattelse af, at sådanne salg kan ske, kan medføre et fald i Aktiernes markedskurs. Sådanne salg kan endvidere gøre det vanskeligt for Selskabet i fremtiden at udstede aktier på et tidspunkt og til en kurs, som Selskabet anser for hensigtsmæssig. Efter Udbuddet vil Selskabet, Novo Nordisk, Novo A/S og visse medlemmer af NNIT’s Koncernledelse være underlagt visse kontraktmæssige lockup-bestemmelser, i hvert enkelt tilfælde kun for en begrænset tidsperiode og med en række vigtige undtagelser. Efter udløbet af de gældende lockup-perioder på 180 eller 360 dage vil Selskabet, Novo Nordisk, Novo A/S eller visse medlemmer af NNIT’s Koncernledelse helt eller delvist kunne sælge deres beholdning af Aktier eller Udbudte Aktier. Endvidere vil NNIT kunne udbyde nye aktier i offentlige eller private transaktioner. Ethvert fremtidigt salg fra Selskabets side kan udvande de på pågældende tidspunkt aktionærers ejerandele, og salg fra Selskabets hoved- eller ledelsesaktionærers eller fra Selskabets side kan få negativ indvirkning på Aktiernes handelskurs, jf. afsnittet “Fordelingsplan”.

Forskelle i valutakurser kan få væsentlig negativ indvirkning på værdien af en aktiebeholdning eller værdien af udloddet udbytte.

De Udbudte Aktier og deres handelskurs på Nasdaq Copenhagen vil udelukkende være angivet i danske kroner, og et eventuelt udbytte vil blive udbetalt i danske kroner. Bestyrelsen har vedtaget en udbyttepolitik med en indledende målsætning for udbytteprocenten på ca. 40% af årets resultat. Der henvises til afsnittet “Udbytte og udbyttepolitik” for nærmere oplysninger om udbytte og Selskabets udbyttepolitik. Aktionærer bosiddende uden for Danmark vil derfor muligvis opleve en væsentlig negativ indvirkning på værdien af deres aktiepost og deres udbytte, når disse veksles til en anden valuta, hvis danske kroner falder i værdi over for den pågældende valuta.

Amerikanske og andre udenlandske aktionærer vil muligvis ikke kunne udnytte fortegningsrettigheder eller deltage i fremtidige fortegningsemissioner.

Ejere af Aktier vil have visse fortegningsrettigheder ved visse udstedelser af Aktier, medmindre en generalforsamlingsbeslutning fraviger disse rettigheder, eller de pågældende Aktier udstedes på baggrund af en bemyndigelse til Bestyrelsen, der giver Bestyrelsen ret til at fravige fortegningsrettighederne. Værdipapirlovgivningen kan i visse jurisdiktioner begrænse muligheden for aktionærer i den pågældende jurisdiktion til at deltage i fremtidige udstedelser af Aktierne med fortegningsret.

Aktionærer i USA samt i visse andre lande vil muligvis ikke være i stand til at udnytte deres fortegningsrettigheder eller deltage i en fortegningsemission, herunder i forbindelse med et udbud under markedskursen, medmindre Selskabet beslutter sig for at iagttage lokale krav, samt, for USA, medmindre der forelægger en gældende registreringserklæring, eller der er mulighed for fritagelse fra registreringskravene i U.S. Securities Act vedrørende sådanne rettigheder. I sådanne tilfælde kan aktionærer bosiddende i en udenlandsk jurisdiktion opleve udvanding af deres aktiepost, og muligvis uden, at en sådan udvanding opvejes af et eventuelt vederlag for tegningsretter. Der kan ikke gives sikkerhed for, at lokale krav vil blive overholdt, eller at der vil blive indgivet en registreringserklæring i USA eller anden relevant jurisdiktion med henblik på, at de pågældende aktionærer kan udnytte deres fortegningsret eller deltage i en eventuel fortegningsemission.

NNIT vil muligvis ikke kunne få adgang til yderligere kapital på fordelagtige vilkår, om overhovedet. Hvis NNIT rejser egenkapital, kan det udvande aktionærernes ejerandel.

Selskabet kan beslutte at rejse yderligere kapital i form af offentlige og rettede emissioner, samt gennem fremmedkapitalfinansiering ved at udstede yderligere aktier, gæld eller aktie-relaterede værdipapirer, der kan konverteres til aktier eller en ret til at erhverve sådanne værdipapirer, og kan under visse omstændigheder søge at fravige den fortegningsret, der vedrører de på pågældende tidspunkt udestående Aktier med henblik på:

• at udnytte muligheder, herunder en hurtigere ekspansion

• at erhverve andre aktiviteter eller aktiver

• tilbagekøbe aktier fra sine aktionærer

• at udvikle nye ydelser og løsninger

• at reagere på konkurrence.

Yderligere kapital, der rejses ved udstedelse af yderligere aktier vil muligvis udvande investors ejerandel i Selskabet. Ethvert yderligere udbud af aktier, Selskabet måtte foretage, eller en opfattelse i offentligheden af, at et sådant udbud kan ske, kan også få negativ indvirkning på Aktiernes handelskurs og kan øge volatiliteten i Aktiernes handelskurs.

VIGTIGE OPLYSNINGER VEDRØRENDE PROSPEKTET

I dette Prospekt henviser “Selskabet” og “NNIT” til NNIT A/S eller NNIT A/S og dets datterselskaber, medmindre andet fremgår af konteksten. “Koncernen” henviser til NNIT A/S og dets datterselskaber

Der fremsættes ikke udtrykkeligt eller underforstået nogen erklæringer eller gives nogen garantier af Danske Bank A/S eller Xxxxxx Xxxxxxx & Co. International plc (der sammen benævnes “Joint Global Coordinators” og “Joint Bookrunners”) eller Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial af Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ), Sverige (“Co-Lead Manager” og sammen med Joint Bookrunners “Emissionsbankerne”) med hensyn til nøjagtigheden eller fuldstændigheden af oplysningerne i dette Prospekt.

Oplysningerne i Prospektet gælder pr. datoen på forsiden, medmindre andet udtrykkeligt er angivet. Udlevering af Prospektet på et hvilket som helst tidspunkt kan ikke betragtes som indeståelse for, at der ikke er sket ændringer i Selskabets virksomhed eller forhold siden prospektdatoen, eller at oplysningerne i Prospektet er korrekte på noget tidspunkt efter prospektdatoen. Ændringer i oplysningerne i dette Prospekt, som kan påvirke værdiansættelsen af de Udbudte Aktier, mellem tidspunktet for offentliggørelse og første handelsdag, vil blive offentliggjort i henhold til reglerne i bl.a. bekendtgørelse nr. 1104 af 9. oktober 2014 vedrørende offentliggørelse af prospekttillæg.

I forbindelse med Udbuddet har Selskabet udarbejdet fire versioner af udbudsdokumentet: 1) et prospekt på engelsk med henblik på det Danske Udbud (det “Engelsksprogede Prospekt”), 2) et prospekt på dansk med henblik på det Danske Udbud (det “Danske Prospekt”), 3) et udbudsdokument på engelsk med henblik på den internationale privatplacering uden for Danmark og USA og Canada (det “Internationale Udbudsdokument”) og

4) et udbudsdokument på engelsk med henblik på privatplaceringen i USA og Canada (det “Amerikanske Udbudsdokument”) og sammen med det Engelsksprogede Prospekt, det Danske Prospekt og det Internationale Udbudsdokument benævnt “Prospektet”). Det Engelsksprogede Prospekt er udarbejdet under iagttagelse af de standarder og krav, der er gældende i henhold til dansk lovgivning. Det Engelsksprogede Prospekt, det Danske Prospekt, det Internationale Udbudsdokument og det Amerikanske Udbudsdokument svarer til hinanden, bortset fra, at 1) det Engelsksprogede Prospekt indeholder et resumé på dansk, 2) det Engelsksprogede Prospekt og det Danske Prospekt indeholder en ordreblanket til det Danske Udbud, 3) det Engelsksprogede Prospekt, det Danske Prospekt og det Internationale Udbudsdokument indeholder en erklæring afgivet af NNIT’s revisorer vedrørende NNIT’s “Fremadrettede konsoliderede finansielle oplysninger for regnskabsåret 2015”, som kræves i henhold til prospektforordningen, som ikke udgør en del af det Amerikanske Udbudsdokument, og 4) det Amerikanske Udbudsdokument indeholder en tredjepartsnotifikation vedrørende de fremadrettede konsoliderede finansielle oplysninger. I tilfælde af eventuelle andre forskelle mellem det Danske Prospekt, det Internationale Udbudsdokument og det Engelsksprogede Prospekt er det Engelsksprogede Prospekt den gældende version. Det Amerikanske Udbudsdokument er den gældende version i forbindelse med en eventuel privatplacering til kvalificerede institutionelle investorer i USA som påtænkt i henhold til dette Prospekt.

Investorer bør ved deres investeringsbeslutning henholde sig til deres egen vurdering af Selskabet og vilkårene for Udbuddet som beskrevet i dette Prospekt, herunder fordele og risikofaktorer. Ethvert køb af Udbudte Aktier bør foretages på grundlag af en vurdering af oplysningerne i Prospektet, som den enkelte investor måtte finde nødvendige, herunder det juridiske grundlag og de juridiske konsekvenser af Udbuddet samt mulige skattemæssige konsekvenser. Investorer bør alene henholde sig til oplysningerne i dette Prospekt, herunder de risikofaktorer, der er beskrevet heri, og eventuelle meddelelser offentliggjort af Selskabet i henhold til gældende lovgivning eller Nasdaq Copenhagens regler for udstedere af aktier.

Udbuddet vil blive gennemført i henhold til dansk lovgivning, og hverken Novo Nordisk, Emissionsbankerne eller Selskabet har truffet eller vil træffe foranstaltninger i nogen jurisdiktion, med undtagelse af Danmark, som kan resultere i et offentligt udbud af de Udbudte Aktier.

Det er ikke tilladt nogen at give oplysninger eller fremsætte erklæringer, der ikke er indeholdt i Prospektet, og sådanne oplysninger og erklæringer kan i givet fald ikke betragtes som godkendt af Novo Nordisk, Emissionsbankerne eller Selskabet. Hverken Novo Nordisk, Emissionsbankerne eller Selskabet påtager sig noget ansvar for sådanne oplysninger eller erklæringer.

Udlevering af Prospektet og udbud eller salg af de Udbudte Aktier er i visse jurisdiktioner begrænset ved lov. Investorer, der køber Udbudte Aktier, anses for at have afgivet visse bekræftelser og indeståelser og indgået visse aftaler som beskrevet i Prospektet. Potentielle investorer bør være opmærksomme på, at de muligvis vil skulle bære den økonomiske risiko ved en sådan investering i en ubestemt periode. Novo Nordisk, Emissionsbankerne eller Selskabet har ikke truffet og vil ikke træffe foranstaltninger til at søge om tilladelse til et

offentligt udbud i andre jurisdiktioner end Danmark. Personer, der kommer i besiddelse af Prospektet, forudsættes af Novo Nordisk, Emissionsbankerne og Selskabet selv at indhente oplysninger om og overholde disse begrænsninger. Prospektet må ikke anvendes med henblik på eller i forbindelse med et tilbud til eller en opfordring fra personer i en jurisdiktion eller under omstændigheder, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring ikke er tilladt eller er ulovlig. Der henvises til afsnittet “Fordelingsplan – Xxxxxxxxxxxxxxxxxx” for yderligere oplysninger om begrænsninger i forbindelse med udbud og salg af de Udbudte Aktier og udlevering af Prospektet. Prospektet udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe de Udbudte Aktier eller en del deraf i nogen jurisdiktion eller til nogen person, hvor eller til hvem det er ulovligt at fremsætte et sådant tilbud. Prospektet må ikke videresendes, gengives eller på anden måde videredistribueres af andre end Emissionsbankerne og Selskabet. Investorer må ikke helt eller delvist gengive eller distribuere dette Prospekt, og investorer må ikke videregive dette Prospekts indhold eller anvende oplysningerne i dette Prospekt til andre formål end overvejelse af, hvorvidt de ønsker at købe de Udbudte Aktier. Investorer tiltræder ovenstående ved at acceptere modtagelse af dette Prospekt.

Emissionsbankerne repræsenterer udelukkende Novo Nordisk og Selskabet i forbindelse med Udbuddet. Emissionsbankerne er ikke ansvarlige over for andre end Novo Nordisk og Selskabet for at yde den beskyttelse, der ydes Emissionsbankernes klienter, eller for at yde rådgivning i forbindelse med Udbuddet.

Stabilisering

I FORBINDELSE MED UDBUDDET KAN DANSKE BANK A/S OG XXXXXX XXXXXXX & CO. INTERNATIONAL PLC SOM STABILISERINGSAGENTER, ELLER DISSES BEFULDMÆGTIGEDE REPRÆSENTANTER, PÅ VEGNE AF EMISSIONSBANKERNE INDGÅ TRANSAKTIONER, DER STABILISERER, OPRETHOLDER ELLER PÅ ANDEN MÅDE PÅVIRKER KURSEN PÅ AKTIERNE I OP TIL 30 DAGE FRA AKTIERNES FØRSTE HANDELS- OG OFFICIELLE NOTERINGSDAG PÅ NASDAQ COPENHAGEN. SPECIFIKT KAN EMISSIONSBANKERNE OVERALLOKERE UDBUDTE AKTIER ELLER FORETAGE TRANSAKTIONER MED HENBLIK PÅ AT UNDERSTØTTE MARKEDSKURSEN PÅ AKTIERNE PÅ ET NIVEAU, DER LIGGER OVER, HVAD DER ELLERS VILLE VÆRE GÆLDENDE. STABILISERINGSAGENTERNE OG DISSES BEFULDMÆGTIGEDE REPRÆSENTANTER ER IKKE FORPLIGTET TIL AT FORETAGE NOGEN AF DISSE AKTIVITETER, OG DER KAN SOM SÅDAN IKKE GIVES SIKKERHED FOR, AT DISSE AKTIVITETER VIL BLIVE FORETAGET. HVIS DE BLIVER FORETAGET, KAN STABILISERINGSAGENTERNE ELLER DISSES BEFULDMÆGTIGEDE REPRÆSENTANTER TIL ENHVER TID OPHØRE MED DISSE AKTIVITETER, OG DE SKAL OPHØRE EFTER UDLØBET AF OVENNÆVNTE 30 DAGE. MEDMINDRE ANDET BESTEMMES VED LOV ELLER FORSKRIFTER, HAR STABILISERINGSAGENTERNE IKKE TIL HENSIGT AT OPLYSE OMFANGET AF EVENTUELLE STABILISERINGSTRANSAKTIONER UNDER UDBUDDET, JF. AFSNITTET “FORDELINGSPLAN”.

SÆRLIG MEDDELELSE VEDRØRENDE FREMADRETTEDE UDSAGN

Visse udsagn i dette Prospekt er fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er udsagn (med undtagelse af udsagn om historiske kendsgerninger), der generelt afspejler Selskabets ledelses nuværende synspunkter eller forventninger vedrørende fremtidige begivenheder eller forhold, herunder fremtidige driftsmæssige eller økonomiske resultater. Ord som “tilstræber”, “regner med”, “vurderer”, “fortsætter”, “kunne”, “estimerer”, “forventer”, “forudsiger”, “forventning”, “agter”, “vil”, “ville”, “vil måske”, “ville måske”, “planlægger”, “søger”, “bør”, “har som mål” eller lignende udtryk, herunder i negeret form, kendetegner visse af disse fremadrettede udsagn. Andre fremadrettede udsagn kan genkendes ud fra den sammenhæng, hvori udsagnet forekommer. Der forekommer fremadrettede udsagn en række steder i Prospektet, herunder uden begrænsning, under overskrifterne “Resumé”, “Risikofaktorer”, “Udbytte og udbyttepolitik”, “Virksomhedsbeskrivelse”, “Gennemgang af drift og regnskaber” og “Fremadrettede konsoliderede finansielle oplysninger for regnskabsåret 2015”, og disse omfatter bl.a. udsagn vedrørende forhold som f.eks.:

• NNIT’s fremtidige resultater, herunder især udsagn vedrørende forventninger til regnskabsåret 2015 og udsagn vedrørende overskudsgrad, omsætningsvækst, mål for anlægsinvesteringer samt ordrebeholdning

• NNIT’s ordrebeholdning

• NNIT’s finansielle stilling

• NNIT’s driftskapital, pengestrømme og anlægsinvesteringer

• NNIT’s fremtidige udbytte

• NNIT’s forretningsstrategi, planer og mål for den fremtidige drift og fremtidige begivenheder

• NNIT’s konkurrencesituation (herunder den forventede vækst på NNIT’s markeder).

Selvom NNIT vurderer, at forventningerne, der er afspejlet i disse fremadrettede udsagn, er rimelige, er disse fremadrettede udsagn baseret på forventninger, estimater og/eller antagelser og er forbundet med kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre forhold, der kan få NNIT’s faktiske resultater, udvikling, præstationer eller forhold eller markedsudviklingen til at afvige væsentligt fra det, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Disse risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold omfatter bl.a.:

• Globale og lokale økonomiske og politiske forhold

• NNIT’s evne til at realisere nettoomsætning fra ordrebeholdningen

• NNIT’s evne til at styre sine internationale aktiviteter

• NNIT’s evne til at fastholde og forbedre sine driftsmarginaler og fastholde niveauet for fri pengestrøm

• Ændringer i efterspørgslen efter it-services, især på det danske marked og det internationale marked for it-services til life sciences-sektoren

• NNIT’s evne til at styre en stadig mere kompleks forretning i takt med, at kundegrundlaget øges

• NNIT’s evne til at tiltrække og fastholde kvalificerede ledere og andre nøglemedarbejdere

• En eventuel negativ indvirkning på NNIT’s omdømme eller værdien associeret med NNIT’s brand

• NNIT’s evne til at vurdere omkostninger, prissætning og andre betingelser i Selskabets kontrakter korrekt

• Politiske og administrative afgørelser, der kan påvirke kontrakter med Selskabets offentlige kunder

• Ændringer i gældende danske, EU- eller andre love og bestemmelser eller fortolkningen heraf

• Konkurrence fra danske og internationale selskaber på de markeder, hvor Selskabet opererer

• Udsving i valutakurser

• NNIT’s planer eller mål for fremtidige udvidelser, herunder fortsat udvidelse på det danske marked for it-services samt ekspansion på det internationale marked for it-services til life sciences-virksomheder

• Forøgelse af Selskabets effektive skattesats eller anden skade på virksomheden som følge af myndighedsgennemgang af Selskabets transfer pricing-politik, modstridende skattekrav, eller ændringer i skattelovgivningen

• Andre faktorer, der er henvist til i Prospektet.

Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerheder udløses, eller hvis underliggende estimater eller forudsætninger viser sig at være uhensigtsmæssige eller forkerte, kan NNIT’s faktiske finansielle stilling, pengestrømme eller resultater afvige væsentligt fra det, der er udtrykt eller underforstået i Prospektet. NNIT opfordrer investorerne til at læse afsnittene “Risikofaktorer”, “Virksomhedsbeskrivelse” og “Gennemgang af drift og regnskaber” i Prospektet for en mere fyldestgørende omtale af de forhold, der kan påvirke NNIT’s fremtidige resultater og den branche, NNIT driver virksomhed i.

Eventuelle fremadrettede udsagn gælder kun pr. prospektdatoen. Selskabet agter ikke at påtage sig og påtager sig ikke nogen forpligtelse til at opdatere de fremadrettede udsagn i Prospektet, undtagen som det måtte kræves i henhold til lovgivningen eller Nasdaq Copenhagens regler. Alle efterfølgende skriftlige og mundtlige fremadrettede udsagn, der kan henføres til Selskabet eller til personer, der handler på Selskabets vegne, skal udtrykkeligt vurderes i deres helhed i sammenhæng med de forbehold, der er taget ovenfor eller andre steder i Prospektet.

TVANGSFULDBYRDELSE AF CIVILE FORPLIGTELSER OG FORKYNDELSE AF STÆVNINGER

Selskabet og Novo Nordisk er registreret i henhold til dansk lovgivning. Bestyrelses- og direktionsmedlemmerne i Selskabet og de fleste af bestyrelses- og direktionsmedlemmerne i Novo Nordisk er bosiddende i lande eller er registreret i henhold til lovgivningen i lande uden for USA, og størstedelen af Selskabets og Novo Nordisks aktiver befinder sig uden for USA. Som følge heraf kan investorerne muligvis ikke få forkyndt stævninger mod Selskabet, Novo Nordisk eller disses bestyrelses- eller direktionsmedlemmer eller få fuldbyrdet domme, der er afsagt ved amerikanske domstole mod nogen af ovennævnte.

Sager anlagt ved amerikanske domstole eller sager om tvangsfuldbyrdelse af domme afsagt ved amerikanske domstole vedrørende bestemmelser om civile krav i USA’s forbundsstats- eller enkeltstatslovgivning om værdipapirer kan ikke direkte håndhæves i Danmark.

Der foreligger ikke en traktat mellem USA og Danmark om gensidig anerkendelse og tvangsfuldbyrdelse af afgørelser, med undtagelse af voldgiftskendelser, i civile og kommercielle tvister. Som følge heraf kan en endelig dom om betaling af et beløb afsagt af en amerikansk domstol på grundlag af civile krav ikke umiddelbart tvangsfuldbyrdes i Danmark. Hvis den part, som får medhold i en endelig dom, anlægger en ny sag ved en kompetent domstol i Danmark, kan vedkommende dog fremlægge den endelige dom, der er afsagt i USA, for den danske domstol. En dom afsagt af en forbundsstats- eller enkeltstatsdomstol i USA mod Selskabet eller Novo Nordisk vil hverken blive anerkendt eller tvangsfuldbyrdet af en dansk domstol, men kan dog tjene som bevis i en tilsvarende sag ved en dansk domstol.

PRÆSENTATION AF REGNSKABSOPLYSNINGER OG VISSE ANDRE OPLYSNINGER

Selskabet rapporterer sine koncernregnskabsoplysninger i overensstemmelse med IFRS. Tidligere offentliggjorte regnskabsoplysninger for tidligere regnskabsår kan afvige fra senere offentliggjorte regnskabsoplysninger som følge af gennemførelse med tilbagevirkende kraft af ændringer i regnskabspraksis og andre justeringer med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IFRS.

Konsolideringen omfatter Selskabet og alle dets direkte og indirekte dattervirksomheder.

Reviderede Koncernregnskaber

De Reviderede Koncernregnskaber i dette Prospekt omfatter de reviderede koncernregnskaber for Selskabet og dets datterselskaber med tilhørende noter for regnskabsårene 2014, 2013 og 2012.

De Reviderede Koncernregnskaber er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS.

Finansielle nøgletal, der ikke er defineret i IFRS

Nedenstående nøgletal i dette Prospekt er ikke finansielle eller likviditetsmæssige nøgletal i henhold til IFRS.

Frie pengestrømme

Selskabet definerer frie pengestrømme som nettopengestrømme fra driftsaktivitet med fradrag af nettopengestrømme anvendt til investeringsaktivitet. Ledelsen vurderer, at frie pengestrømme er et vigtigt likviditetsnøgletal, da det måler den genererede likviditet, der i en given periode er til rådighed til at finansiere akkvisitioner og visse andre aktiviteter. Positive frie pengestrømme viser, at virksomheden kan finansiere sine aktiviteter, og at der ikke er behov for ekstern finansiering til at finansiere driften. Ledelsen vurderer således, at dette nøgletal, der ikke er defineret af IFRS, giver vigtig viden til investorerne ud over det mest sammenlignelige IFRS-nøgletal, nettopengestrømme fra driftsaktivitet.

Cash to earnings

Selskabet definerer cash to earnings som frie pengestrømme i procent af periodens resultat. Ledelsen vurderer, at cash to earnings er et vigtigt nøgletal, da det måler virksomhedens evne til at omdanne indtjening til likviditet og derfor er et meningsfyldt nøgletal for investorer for at kunne forstå udviklingen i virksomhedens nettopengestrømme fra driftsaktivitet. Da ledelsen ønsker, at dette nøgletal skal vise Koncernens evne til at generere likviditet fra driften, anvendes fri pengestrøm som tæller i brøken i stedet for nettopengestrøm.

Overskudsgrad

Selskabet definerer overskudsgrad som resultat af primær drift divideret med nettoomsætning. Ledelsen anvender overskudsgrad som et nøgletal for Selskabets driftsrentabilitet.

EBITDA

Selskabet definerer EBITDA som resultat af primær drift før af- og nedskrivninger. Ledelsen vurderer, at EBITDA er et yderligere mål for Selskabets drift, som giver mulighed for at sammenligne virksomheders resultater på et ensartet grundlag uden hensyn til den regnskabsmæssige behandling af afskrivninger, der kan afvige væsentligt fra selskab til selskab.

Afstemning af EBITDA til resultat af primær drift:

		Regnskabsåret
	2014	2013	2012
		(tDKK)
Resultat af primær drift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	265.347	246.461	216.748
plus Af- og nedskrivninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	124.016	107.808	89.948
EBITDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	389.363	354.269	306.696

EBITDA-margin

Selskabet definerer EBITDA-margin som EBITDA divideret med nettoomsætning. Ledelsen vurderer, at EBITDA-margin er et yderligere nøgletal for Selskabets driftsrentabilitet.

Afkast af investeret kapital

Selskabet definerer afkast af investeret kapital som resultat efter skat divideret med gennemsnitlig investeret kapital (eksklusive likvide beholdninger).

De finansielle nøgletal, der ikke er defineret af IFRS, som er medtaget i Prospektet, er ikke nøgletal for det finansielle resultat i henhold til IFRS, men nøgletal, der anvendes af ledelsen til at overvåge NNIT’s underliggende resultat af virksomhed og drift, og de kan derfor ikke revideres eller reviewes. Desuden giver de ikke nødvendigvis en indikation af NNIT’s historiske driftsresultater, og disse nøgletal vil heller ikke være retningsgivende for NNIT’s fremtidige resultater. NNIT præsenterer disse nøgletal, der ikke er defineret i IFRS, i dette Prospekt, fordi de betragtes som vigtige supplerende nøgletal, og det vurderes, at de i vid udstrækning anvendes af investorer til sammenligning af resultater mellem virksomheder. NNIT vurderer især, at EBITDA er et yderligere nøgletal for en virksomheds drift og evne til at honorere sin gæld, som giver mulighed for at sammenligne virksomheders resultater på et ensartet grundlag uden hensyn til den regnskabsmæssige behandling af afskrivninger, der kan afvige væsentligt fra selskab til selskab.

Ikke alle selskaber beregner imidlertid de finansielle nøgletal, der ikke er defineret af IFRS, på samme måde eller på et ensartet grundlag, og som følge heraf er NNIT’s præsentation muligvis ikke sammenlignelig med de nøgletal, der anvendes af andre selskaber med samme eller tilsvarende betegnelser. Potentielle investorer bør således ikke have uforholdsmæssig tillid til de finansielle nøgletal, der ikke er defineret af IFRS, som er indeholdt i dette Prospekt, og de bør ikke betragtes som et alternativ til driftsresultat, årets resultat, pengestrømme eller andre finansielle nøgletal beregnet i overensstemmelse med IFRS.

Ordrebeholdning

Ordrebeholdningen omfatter den forventede nettoomsætning fra kontrakter eller ordrer, der er indgået men endnu ikke afsluttet eller fuldt udført, og hvilken nettoomsætning forventes indregnet i et fremtidigt regnskabsår. Ordrebeholdningen præsenteres pr. en bestemt dato for det efterfølgende kalenderår og to kalenderår derefter. Beregningen af ordrebeholdningen er med forbehold for visse forudsætninger. Som eksempel kan nævnes, at Selskabet ved opgørelsen af, hvor stor en ordrebeholdning der skal indregnes for en T&M-kontrakt i et givet år, opgør timerne og/eller materialerne (alt efter omstændighederne) på baggrund af et skøn over antallet af timer og/eller materialer, der skal bruges til at levere projektet (med forbehold for eventuelle begrænsninger i den pågældende kontrakt (f.eks. et loft over omkostninger, der skal betales i henhold til kontrakten)), samt hvornår dette arbejde skal udføres, og forudsætter, at milepæle opnås rettidigt. Ligeledes foretager Selskabet ved opgørelsen af, hvor stor en ordrebeholdning, der skal indregnes for MSA’er i et givet år, skøn med hensyn til faktorer, der påvirker forbrugsudviklingen og dermed den fremtidige fakturering. Ordrebeholdningen på et givet tidspunkt er ikke nødvendigvis en pålidelig indikator for fremtidig nettoomsætning og resultater, da de projekter, der indgår i ordrebeholdningen, kan blive annulleret, ændret eller forsinket, og tiden fra ordrebeholdning til nettoomsætning varierer væsentligt alt efter, hvilken type kontrakter ordrebeholdningen består af. Ved beregning af ordrebeholdningen baseret på kontrakter i andre valutaer end danske kroner fastsættes en standardvalutakurs for regnskabsåret, som anvendes til at beregne ordrebeholdningen for hele perioden.

Ureviderede oplysninger

Visse ureviderede oplysninger medtaget i dette Prospekt er beregnet på grundlag af de Reviderede Koncernregnskaber eller Selskabets bogføring og registreringer eller systemer.

Afrundinger

Der er foretaget afrundinger ved beregningen af nogle af de i Prospektet indeholdte regnskabsoplysninger. Følgelig kan beløb angivet som totaler i nogle af tabellerne afvige fra en aritmetisk sammenlægning af de underliggende tal.

OPLYSNINGER OM VALUTAFORHOLD

Selskabet offentliggør regnskabsoplysninger i danske kroner. Medmindre andet er angivet, er alle beløb i Prospektet i danske kroner.

I Prospektet henviser anvendelsen af 1) “danske kroner” eller “DKK” til den gældende møntfod i Danmark,

2) “euro”, “EUR” eller “€” til den gældende møntfod i de medlemslande, der deltager i den tredje fase af den Europæiske Monetære Union i henhold til de Europæiske Fællesskabers traktat, og 3) “amerikanske dollars”, “USD” eller “$” til den gældende møntfod i USA.

Der henvises til afsnittet “Valutakurser” for historiske oplysninger om kurser mellem danske kroner og euro og danske kroner og amerikanske dollars.

VALUTAKURSER

Nedenstående tabel viser for de angivne perioder og pr. de angivne datoer de gennemsnitlige, højeste, laveste og ultimo noteringskurser for euro angivet i DKK pr. EUR. Danmarks Nationalbank (“Nationalbanken”) fastsætter valutakurser på grundlag af oplysninger fra en række centralbanker under en daglig telefonkonference indkaldt af den Europæiske Centralbank kl. 14.15 (dansk tid). Gennemsnitskurserne for de enkelte kalenderår er gennemsnittet af EUR-noteringskursen den sidste bankdag i hver måned i det pågældende kalenderår, og gennemsnitskurserne for de enkelte måneder eller en eventuel kortere periode er det daglige gennemsnit af EUR-noteringskursen den pågældende måned eller eventuelle kortere periode. Kursen på DKK pr. EUR 1,00 reguleres af valutakursmekanismen, et system, der oprindeligt blev etableret i 1979 til styring af valutakurser inden for EU’s europæiske monetære system. I henhold til dette system fastsætter Danmark sin centrale valutakurs til DKK 7,46 pr. EUR og tillader kun udsving i valutakursen inden for et spænd på +/-2,25%. Det betyder, at kursen kan svinge fra en højeste kurs på DKK 7,63 pr. EUR 1,00 til en laveste kurs på DKK 7,29 pr. EUR 1,00. Hvis den markedsbestemte flydende valutakurs stiger til et højere niveau eller falder til et lavere niveau end dette spænd, skal Nationalbanken intervenere.

Kursen på danske kroner pr. EUR var den 18. februar 2015 DKK 7,4445 pr. EUR 1,00.

Referencekurs DKK pr. EUR

	Gennemsnit	Højeste	Laveste	Ultimo
Kalenderår:
2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	7,4474	7,4585	7,4375	7,4544
2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	7,4505	7,4594	7,4318	7,4342
2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	7,4438	7,4613	7,4304	7,4604
2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	7,4580	7,4636	7,4524	7,4603
2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	7,4548	7,4667	7,4370	7,4481
2015 (til og med den 18. februar 2015) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Måned	7,4415	7,4511	7,4313	7,4445
August 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	7,4548	7,4560	7,4493	7,4493
September 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	7,4445	7,4494	7,4428	7,4440
Oktober 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	7,4448	7,4474	7,4434	7,4434
November 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	7,4413	7,4445	7,4376	7,4406
December 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	7,4405	7,4468	7,4370	7,4451
Januar 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	7,4400	7,4511	7,4313	7,4406
Februar 2015 (til og med den 18. februar 2015) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	7,4439	7,4461	7,4414	7,4445

Nedenstående tabel viser for de angivne perioder og pr. de angivne datoer den gennemsnitlige, højeste, laveste og ultimo Bloomberg Composite Rate for amerikanske dollars angivet i DKK pr. USD. Xxxxxxxxx Composite Rate er en “bedste markeds” beregning, hvor købskursen til enhver tid svarer til den højeste købskurs af alle deltagende bankers indikationer, og udbudsskursen er sat til den laveste udbudskurs, som disse banker tilbyder. Bloomberg Composite Rate er midtpunktet mellem den anvendte højeste købskurs og den laveste udbudskurs. Kurserne kan variere fra de faktiske kurser, der er anvendt i udarbejdelsen af de Reviderede Koncernregnskaber og andre finansielle oplysninger i dette Prospekt. Gennemsnitskurserne for de enkelte kalenderår er gennemsnittet af Bloomberg Composite Rates den sidste bankdag i hver måned i det pågældende kalenderår, og gennemsnitskurserne for de enkelte måneder eller en eventuel kortere periode er det daglige gennemsnit af Bloomberg Composite Rates den pågældende måned eller eventuelle kortere periode.

Bloomberg Composite Rate på danske kroner pr. USD var den 18. februar 2015 DKK 6,5631 pr. USD 1,00.

Referencekurs DKK pr. USD

	Gennemsnit	Højeste	Laveste	Ultimo
Kalenderår:
2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	5,6148	6,2228	5,1256	5,5741
2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	5,3505	5,7637	5,0125	5,7340
2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	5,7904	6,1728	5,5218	5,6433
2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	5,6148	5,8377	5,4025	5,4171
2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	5,6206	6,1533	5,3596	6,1533
2015 (til og med den 18. februar 2015) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Måned	6,4557	6,6140	6,1557	6,5631
August 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	5,5991	5,6671	5,5510	5,6671
September 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	5,7718	5,8946	5,6674	5,8946
Oktober 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	5,8729	5,9494	5,8055	5,9398
November 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	5,9657	6,0063	5,9311	5,9838
December 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	6,0440	6,1533	5,9489	6,1533
Januar 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	6,3988	6,6140	6,1557	6,5919
Februar 2015 (til og med den 18. februar 2015) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	6,5449	6,5908	6,4890	6,5631

Valutakontrol og andre begrænsninger for aktionærer i et dansk selskab

Der er ingen dansk lovgivning, der begrænser eksport eller import af kapital (bortset fra visse investeringer i områder i henhold til gældende resolutioner vedtaget af FN og EU), herunder, men ikke begrænset til, valutakontrol, eller som påvirker overførsel af udbytte, renter eller andre betalinger til ejere af de Udbudte Aktier, der ikke er bosiddende i Danmark. For at forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme skal personer, der rejser ind eller ud af Danmark med beløb (herunder, men ikke begrænset til, kontanter, rejsechecks og værdipapirer) svarende til EUR 10.000 eller derover, deklarere sådanne beløb til de danske skattemyndigheder, når de rejser ind eller ud af Danmark.

TILGÆNGELIGE OPLYSNINGER

Følgende dokumenter ligger til gennemsyn og kan rekvireres inden for almindelig kontortid hver dag (undtagen lørdage, søndage og danske helligdage) på Selskabets adresse, Xxxxxxxxx 0X, 0000 Xxxxxx i den periode, hvor Prospektet er gældende:

1) Selskabets stiftelsesdokument og vedtægter (“Vedtægter”)

2) Selskabets officielle årsrapporter, inkl. Reviderede Koncernregnskaber for regnskabsårene 2014, 2013 og 2012

3) Officielle regnskaber for Selskabets væsentlige datterselskaber som anført i afsnittet “Yderligere oplysninger – Væsentlige datterselskaber” for regnskabsårene 2014 og 2013

4) Dette Prospekt.

Efter optagelse af Aktierne til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen skal Selskabets offentliggjorte årsrapporter, herunder de Reviderede Koncernregnskaber, i henhold til selskabsloven ligge til gennemsyn for aktionærerne på Selskabets hjemmeside tre uger forud for den ordinære generalforsamling. Samtidig skal Selskabet sende generalforsamlingsindkaldelsen til de navnenoterede aktionærer, som har anmodet herom.

Det Engelsksprogede Prospekt og det Danske Prospekt er med visse begrænsninger, sammen med Selskabets Vedtægter og de Reviderede Koncernregnskaber for regnskabsårene 2014, 2013 og 2012, tilgængelige på Selskabets hjemmeside (xxx.xxxx.xxx). Oplysningerne på Selskabets hjemmeside udgør ikke en del af dette Prospekt og indgår ikke i dette Prospekt, medmindre andet er angivet.

Selskabet vil i enhver periode, hvor Selskabet hverken er underlagt Section 13 eller 15(d) i U.S. Securities Exchange Act of 1934 med senere ændringer (“U.S. Exchange Act”) eller er fritaget for at rapportere i henhold til dennes Rule 12g3-2(b), efter anmodning fra ejeren, den egentlige ejer eller en potentiel køber, forsyne ejere, egentlige ejere eller potentielle købere af sådanne “restricted securities”, der udpeges af ejeren eller den egentlige ejer, med de oplysninger, der skal gives i henhold til Rule 144A(d)(4) i U.S. Securities Act. Selskabet er ikke på nuværende tidspunkt underlagt U.S. Exchange Acts krav om periodisk rapportering og andre oplysningskrav.

OPLYSNINGER OM MARKEDET OG BRANCHEN

Prospektet indeholder statistiske oplysninger, data og andre oplysninger om markeder, markedsstørrelser, markedsandele, markedspositioner og andre brancheoplysninger om NNIT’s virksomhed og markeder. Medmindre andet er anført, er oplysningerne baseret på NNIT’s analyse af en række kilder, herunder International Data Corporation (“IDC”), Valcon A/S (“Valcon”) og Gartner, Inc. (“Gartner”). Disse oplysninger er nøjagtigt gengivet, og så vidt det kan konstateres på baggrund af disse oplysninger, er der ikke sket udeladelser, som medfører, at de i Prospektet indeholdte oplysninger er unøjagtige eller misvisende.

Af branchepublikationer eller -rapporter fremgår det generelt, at de oplysninger, de indeholder, er fremskaffet fra kilder, som anses for pålidelige, men der kan ikke gives garanti for, at sådanne oplysninger er fuldstændige og nøjagtige. NNIT har ikke efterprøvet og kan ikke give nogen sikkerhed for nøjagtigheden af de markedsdata, der er medtaget i Prospektet, som måtte være uddraget fra eller stammer fra sådanne branchepublikationer eller rapporter. Markedsdata og -statistikker er i sagens natur forudsigelser og behæftet med usikkerhed og afspejler ikke nødvendigvis de faktiske markedsforhold. Sådanne statistikker er baseret på markedsundersøgelser, der igen er baseret på stikprøver og subjektive vurderinger foretaget af både analytikere og respondenter, herunder vurderinger af, hvilken type produkter og transaktioner, der er omfattet af det pågældende marked.

FORVENTET TIDSPLAN FOR UDBUDDET SAMT FINANSKALENDER

Forventet tidsplan for de vigtigste begivenheder i forbindelse med Udbuddet

Udbudsperioden begynder 25. februar 2015

Udbudsperioden udløber senest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. marts 2015 kl. 16.00

(dansk tid)

Ekstraordinær generalforsamling til valg af bestyrelsesmedlemmer til

den Nye Bestyrelse Forventes afholdt den 6. marts 2015,

senest kl. 7.00 (dansk tid)

Offentliggørelse af kursfastsættelsesmeddelelse med Udbudskursen og

xxxxx Xxxxxxx Aktier 6. marts 2015, senest kl. 8.00

(dansk tid)

Første handels- og officielle noteringsdag for Aktierne på Nasdaq

Copenhagen i den permanente ISIN-kode 6. marts 2015, senest kl. 9.00

(dansk tid)

Gennemførelse af Udbuddet, inkl. afregning af de Udbudte Aktier (ekskl. Overallokeringsretten, medmindre denne er udnyttet på dette

tidspunkt) 10. marts 2015

Finanskalender

Selskabets regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Der vil blive offentliggjort kvartalsregnskaber. Selskabet forventer på nuværende tidspunkt at offentliggøre finansielle rapporter i henhold til nedenstående tidsplan:

Delårsrapport for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015 12. maj 2015

Delårsrapport for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015 21. august 2015

Delårsrapport for perioden 1. januar 2015 til 30. september 2015 17. november 2015

BAGGRUND FOR UDBUDDET

Udbuddet gennemføres med henblik på at understøtte Selskabets vækststrategi og især for at forbedre den offentlige og kommercielle profil over for eksisterende og potentielle kunder. Udbuddet udgør også et vigtigt skridt i processen med, at NNIT bliver en uafhængig virksomhed. Selskabet begyndte som Novo Nordisks it- afdeling og er efterhånden blevet en selvstændig virksomhed, der har forøget omsætningsandelen fra andre kunder end Novo Nordisk-koncernen fra 35,0% i 2010 til 47,7% i 2014, jf. afsnittet “Virksomhedsbeskrivelse”. Novo Nordisk og Bestyrelsen vurderer, at denne udvikling giver NNIT mulighed for at blive et børsnoteret selskab i anerkendelse af Selskabets spredning af nettoomsætningen samt for at understøtte Selskabets vækststrategi.

Udbuddet vil desuden understøtte etableringen af et offentligt marked for handel med NNIT’s aktier på Nasdaq Copenhagen, hvorved der opnås bedre adgang til de offentlige kapitalmarkeder. Noteringen af Selskabets egne aktier på Nasdaq Copenhagen forbedrer desuden de incitamenter, der ligger i Selskabets aktieaflønningsprogrammer, da aktieaflønningen efter Udbuddets gennemførelse vil være baseret på aktier i NNIT i stedet for i Novo Nordisk, som det er tilfældet nu. Selskabet modtager ikke nogen del af provenuet fra Novo Nordisks salg af Udbudte Aktier i forbindelse med Udbuddet.

Novo Nordisk og Novo A/S (som, under forudsætning af at Noteringsaktiesalget gennemføres, vil blive anset for at være Selskabets moderselskab i henhold til dansk ret) støtter begge en smidig overgang for Selskabet fra privat selskab til børsnoteret selskab med egen drift.

UDBYTTE OG UDBYTTEPOLITIK

Generelt

De Udbudte Aktier har samme rettigheder som alle øvrige Aktier, herunder med hensyn til ret til udbytte.

Udbyttepolitik og aktietilbagekøb

Bestyrelsen har vedtaget en udbyttepolitik med en indledende målsætning for udbytteprocenten på ca. 40% af årets resultat.

Eventuel betaling af udbytte afhænger af en række forhold, herunder NNIT’s fremtidige indtjening, finansielle forhold, generelle samfundsøkonomiske og forretningsmæssige forhold og fremtidsudsigter samt andre forhold, som Bestyrelsen måtte finde relevante, samt gældende myndigheds- og lovgivningsmæssige krav. Der kan ikke gives sikkerhed for, at NNIT vil være i stand til at udbetale udbytte i overensstemmelse med udbyttepolitikken, eller at en eventuel forhøjelse af udbytteprocenten vil ske. I særdeleshed kan XXXX’x evne til at betale udbytte blive forringet, hvis nogle af de risici, der fremgår af dette Prospekt, skulle indtræffe, jf. afsnittet “Risikofaktorer”. Endvidere kan XXXX’x udbyttepolitik blive ændret, idet Bestyrelsen fra tid til anden kan genoverveje den. Der kan ikke gives sikkerhed for, at der vil blive foreslået eller deklareret udbytte i et givent år.

Som alternativ eller i tillæg til udbyttebetalinger kan Bestyrelsen iværksætte aktietilbagekøb. En eventuel bestyrelsesbeslutning om at foretage aktietilbagekøb vil blive foretaget i overensstemmelse med ovenstående faktorer vedrørende udbyttebetaling.

Der vil generelt blive indeholdt skat af udbytte udbetalt til Selskabets aktionærer, hvorimod et aktietilbagekøb vil blive anset som et salg af aktier i dansk skattemæssig henseende og derfor generelt ikke vil udløse dansk udbytteskat, forudsat at Selskabet er noteret til handel på et reguleret marked. Der henvises til afsnittet “Beskatning” for en omtale af dansk udbytteskat og visse andre skattemæssige overvejelser, der er relevante for køb og besiddelse af Aktierne.

Udsagn i dette Prospekt vedrørende udbyttebetaling i henhold til Selskabets udbyttepolitik kan udgøre fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er ikke garantier for fremtidige økonomiske resultater, og XXXX’x fremtidige faktiske udbytte kan afvige væsentligt fra det, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn som følge af mange forhold, herunder de forhold, der er beskrevet i afsnittene “Særlig meddelelse vedrørende fremadrettede udsagn” og “Risikofaktorer”. Endvidere kan Bestyrelsen vælge at ændre Selskabets udbyttepolitik som reaktion på eksterne begivenheder eller interne finansieringsbehov.

I henhold til Aktionæraftalen er Novo Nordisk og Novo A/S, forudsat at de hver ejer mindst 10% af Selskabets samlede aktiekapital, kun forpligtet til at støtte ændringer i Selskabets udbyttepolitik i det omfang, det aftales mellem parterne, Der henvises i øvrigt til afsnittet “Ejerstruktur og sælgende aktionær – Aftaler mellem Novo Nordisk og Novo A/S – Aktionæroverenskomst”.

Seneste udbyttebetalinger

I 2015 foreslog Bestyrelsen at udlodde et ordinært kontant udbytte til Novo Nordisk på DKK 83.713.200 (svarende til DKK 3,35 pr. Aktie). Forslaget blev vedtaget på den ordinære generalforsamling den 9. februar 2015, og Selskabet forventer at udbetale udbyttet kort tid inden gennemførelsen af Udbuddet.

I 2014 og 2013 har Selskabet deklareret og udloddet udbytte til Novo Nordisk på DKK 290.000.000 (bestående af et ekstraordinært udbytte i september 2014 på DKK 150.000.000 (svarende til DKK 6,00 pr. Aktie) og et ordinært udbytte på DKK 140.000.000 (svarende til DKK 5,60 pr. Aktie reguleret for at være sammenlignelig med Selskabets nuværende aktiekapitalstruktur)) og DKK 108.000.000 (svarende til DKK 4,32 pr. Aktie reguleret for at være sammenlignelig med Selskabets nuværende aktiekapitalstruktur). Selskabet forventer at deklarere udbytte i 2016 vedrørende regnskabsåret 2015.

Myndigheds- og lovgivningsmæssige krav

Udbytte

I henhold til selskabsloven vedtages eventuelt udbytte for et givent regnskabsår på den ordinære generalforsamling det følgende år samtidig med godkendelse af den officielle årsrapport, der indeholder det reviderede regnskab, for det pågældende regnskabsår.

Desuden kan generalforsamlingen beslutte at udlodde ekstraordinært udbytte eller bemyndige Bestyrelsen til at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte. Enhver beslutning om at udlodde ekstraordinært udbytte vedtaget senest seks måneder efter balancedagen for Selskabets seneste godkendte årsrapport skal ledsages af balancen fra Selskabets seneste årsrapport eller en mellembalance, der skal reviewes af Selskabets revisor. Hvis beslutningen om at udlodde ekstraordinært udbytte træffes senere end seks måneder efter balancedagen for Selskabets seneste godkendte årsrapport, skal der udarbejdes en mellembalance, som skal reviewes af Selskabets revisor. Henholdsvis balancen eller mellembalancen skal vise, at der er tilstrækkelige midler til udlodning.

Udbytte må ikke overstige det af Bestyrelsen foreslåede til godkendelse på generalforsamlingen. Desuden kan der alene udloddes udbytte og ekstraordinært udbytte af de frie reserver, og udbyttet må ikke overstige, hvad der anses for fornuftigt og passende i forhold til Selskabets finansielle stilling eller være til skade for Selskabets kreditorer, og sådanne andre forhold, som Bestyrelsen måtte finde relevante skal overholdes.

Bestyrelsen er pr. prospektdatoen bemyndiget af Selskabets generalforsamling til at udlodde ekstraordinært udbytte, men har aktuelt ingen planer herom inden for den nærmeste fremtid.

Aktietilbagekøb

Eventuelle aktietilbagekøb kan kun foretages af Bestyrelsen med de reserver, der i henhold til selskabsloven kunne være udloddet som udbytte på den seneste ordinære generalforsamling. Et eventuelt aktietilbagekøb skal som hovedregel foretages i henhold til en generalforsamlingsbemyndigelse. Bemyndigelsen skal gives for en specifik periode, der ikke må overstige fem år. Bemyndigelsen skal angive den maksimale tilladte værdi af egne aktier samt mindste og største beløb, som Selskabet må betale for disse aktier.

Bestyrelsen har pr. prospektdatoen bemyndigelse til at foretage aktietilbagekøb, jf. afsnittet “Beskrivelse af Aktierne og aktiekapitalen – Bemyndigelse til at købe egne Aktier”.

Aktietilbagekøb vil blive betragtet som et salg af aktier i skattemæssig henseende, og der skal generelt ikke indeholdes dansk udbytteskat, forudsat at Selskabet er noteret til handel på et reguleret marked. Der henvises til afsnittet “Beskatning” for en omtale af dansk udbytteskat og visse andre overvejelser vedrørende dansk skat og amerikansk forbundsstatsskat, der er relevante for køb og besiddelse af Aktier.

Øvrige krav

Eventuelt udbytte betales i overensstemmelse med VP Securities’ regler til aktionærens konto i dennes kontoførende institut i danske kroner til den person, der er registreret som begunstiget. Registrering gennem indehaverens kontoførende institut og afregning af de Udbudte Aktier forventes at finde sted inden for to børsdage efter offentliggørelse af Udbudskursen og tildeling og forventes at ske den 10. marts 2015.

Såfremt udbytte ikke hæves af aktionærerne, fortabes det normalt efter tre år til fordel for Selskabet i henhold til dansk rets almindelige regler eller regler om forældelse.

I henhold til Vedtægterne og gældende dansk lov er der ingen udbyttebegrænsninger i forhold til ejere af Aktier, der ikke er bosiddende i Danmark.

KAPITALFORHOLD OG GÆLD

Nedenstående tabel viser NNIT’s kapitalforhold og gæld pr. 31. december 2014. Der henvises til afsnittet “Beskrivelse af Aktierne og aktiekapitalen” for oplysninger vedrørende Selskabets aktiekapital og udestående Aktier. Tabellen bør læses i sammenhæng med NNIT’s Reviderede Konsoliderede Regnskabsoplysninger med tilhørende noter, som er medtaget andetsteds i Prospektet, samt afsnittet “Gennemgang af drift og regnskaber”.

Kapitalforhold og gæld

Pr.

31. december 2014

(tDKK)

(revideret)

Kortfristet gæld i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Garanteret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Sikret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Ikke garanteret/sikret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Langfristet gæld i alt (ekskl. kortfristet del af langfristet gæld) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Garanteret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Sikret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Ikke garanteret/sikret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Egenkapital 684.252

Aktiekapital 250.000

Overført resultat 428.429

Øvrige reserver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.823

Samlet kapital 684.252

Nettogæld

Pr.

31. december 2014

(tDKK)

(revideret)

Likvide beholdninger 97.648

Uudnyttede garanterede kreditfaciliteter1) 300.000

Likviditet 397.648

Kortfristede finansielle tilgodehavender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Kortfristet bankgæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Kortfristet del af langfristet gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Anden kortfristet finansiel gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Kortfristet finansiel gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Netto kortfristet finansiel gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Xxxxx xxxxxxxxxxxx lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Langfristet finansiel gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

Netto finansiel gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0

1) Vil, betinget af Udbuddets gennemførelse, blive erstattet af den Nye Facilitetsaftale, jf. afsnittet “Gennemgang af drift og regnskaber – Finansieringsaftaler og -tilsagn – Oprettelse af ny kreditfacilitet ved gennemførelsen af Udbuddet”.

Erklæring om kapitalforhold

Bortset fra ovenstående har Selskabet ingen grund til at tro, at der er sket nogen væsentlig ændring i dets faktiske kapitalforhold siden 31. december 2014 ud over xxxxxxxxx, der opstår som led i den daglige drift samt deklarering og udlodning af det ordinære udbytte i 2015 (jf. afsnittet “Udbytte og udbyttepolitik – Seneste udbyttebetalinger”), som NNIT forventer at udbetale kort før gennemførelsen af Udbuddet, til dels, om nødvendigt, ved træk på den eksisterende kreditfacilitet hos Novo Nordisk, der vil blive erstattet af den Nye Facilitet ved gennemførelsen af Udbuddet.

BRANCHE- OG MARKEDSOPLYSNINGER

Prospektet indeholder statistiske oplysninger, data og andre oplysninger om markeder, markedsstørrelser, markedsandele, markedspositioner og andre brancheoplysninger om NNIT’s virksomhed og markeder. Medmindre andet er anført, er oplysningerne baseret på NNIT’s analyse af kilder anført i afsnittet “Oplysninger om markedet og branchen”. Disse oplysninger er nøjagtigt gengivet, og så vidt det kan konstateres på baggrund af disse oplysninger, er der ikke sket udeladelser, som medfører, at de i Prospektet indeholdte oplysninger er unøjagtige eller misvisende.

Visse oplysninger i dette afsnit stammer fra eksterne kilder, herunder IDC og Gartner. Brancheundersøgelser og analyser anfører generelt, at de deri indeholdte oplysninger stammer fra kilder, der anses som troværdige, men nogle af oplysningerne kan være baseret på estimater eller subjektive vurderinger eller kun have været underkastet begrænset gennemgang og validering. Selvom NNIT vurderer, at disse markedsoplysninger er nøjagtige og korrekte, har NNIT ikke efterprøvet dem.

Dette afsnit giver en oversigt over NNIT’s primære marked, markedet for it-services i Danmark, samt det globale marked for it-services til life sciences-industrien, som NNIT fokuserer på som led i sin vækststrategi. For de enkelte markeder beskriver NNIT de væsentligste aktuelle trends og vækstfaktorer, herunder outsourcing, cloud, “big data” og mobilitetsteknologier, konkurrencesituationen og fremtidsudsigterne for det pågældende marked.

Det danske marked for it-services

Leverandører af it-services leverer teknologi-baserede løsninger, som giver kunderne mulighed for at styre deres it med det formål at nedbringe deres omkostninger og forbedre deres effektivitet ved anvendelse af forretningsunderstøttende teknologier. Selvom efterspørgslen efter it-services er tæt forbundet med det generelle økonomiske klima, er den også drevet af innovation, som i de senere år har været præget af kombinationen af teknologiske gennembrud, inden for bl.a. sikkerhed, mobilitet, dataanalyse og cloud-teknologi, “Internet of things” og “big data”, som er eksempler på fundamentale forandringer, der får virksomhederne til at revurdere, hvordan deres it-arkitektur kan håndtere de to primære forretningsmæssige udfordringer – konkurrencedygtighed og vækst. Alt dette kræver løsninger, der kan levere datadrevne kundeoplevelser på stadigt mere forbundne enheder i forskellige miljøer.

Som følge af udviklingen og på trods af et konstant omkostningspres udgjorde det globale forbrug af it- services i 2012 USD 931 mia., og dette niveau var uændret i 2013.1 Det globale forbrug af it-services forventes at stige med en CAGR på 3,9% i gennemsnit i perioden 2014 til 2018.2 Det danske marked for it-services forventes at følge denne trend, og det skønnes, at forbruget af it-services i Danmark vil vokse med en CAGR på ca. 1,1% i perioden 2013 til 2018 i et marked, der udgjorde DKK 34,5 mia. i 2013.3

NNIT’s forretningsområde Operations leverer outsourcingydelser inden for it-infrastruktur og supportydelser og -løsninger, og disse typer af ydelser og løsninger udgjorde ca. 50% af det danske marked for it- services i 2013.4 Markedet for outsourcingydelser i Norden, herunder Danmark, er modent og ligger ifølge IDC mellem Storbritannien og Tyskland målt på modenhed for så vidt angår outsourcing (med Storbritannien som det mest modne marked).5 Niveauet for outsourcingydelser forventes fortsat at være stabilt i Danmark, idet virksomhederne fortsat søger efter yderligere muligheder for at nedbringe deres omkostninger, reducere deres risikoprofil, opnå adgang til specialressourcer og refokusere deres forretning og kapitalallokering på deres kerneaktiviteter, hvilket alt sammen udbydes og understøttes af it-leverandører. Det største undermarked er IS-outsourcing, som omfatter et langsigtet, kontraktbaseret samarbejde, hvor leverandøren påtager sig det kontraktlige ansvar for at vedligeholde hele eller en del af kundens IS-infrastruktur og -drift. Omsætningen fra brede outsourcingkontrakter forventes at falde med 2,6% p.a. i perioden 2013-2018 på grund af en tendens mod at opdele kontrakter i mindre, funktionelle kontrakter og på grund af priskonkurrence.6 Derimod forventes andre undermarkeder, såsom infrastrukturydelser relateret til hosting samt outsourcingydelser inden for netværk og desktop, mere end at opveje dette fald, fordi de drager fordel af denne multisourcing-tendens.

1 Kilde: Gartner, Forecast IT Services, Worldwide 2012-2018, Q4 2014, Xxxxxxx Xxxx et al., 15. december 2014, G00261482.

2 Kilde: Gartner, Forecast IT Services, Worldwide 2012-2018, Q4 2014, Xxxxxxx Xxxx et al., 15. december 2014, G00261482.

3 Kilde: IDC, Nordic IT Services, 2013 Market Analysis and 2014-2018 Forecast, Q4 Update.

4 Kilde: IDC, Nordic IT Services, 2013 Market Analysis and 2014-2018 Forecast, Q4 Update.

5 Kilde: IDC, Nordic Outsourcing Services Analysis 2012 and Forecast 2013-2017.

6 Kilde: IDC, Nordic IT Services, 2013 Market Analysis and 2014-2018 Forecast, Q4 Update.

NNIT’s forretningsområde Solutions leverer projektbaserede ydelser og outsourcing af applikationsvedligeholdelse. Projektbaserede ydelser omfatter rådgivning, systemintegration og udvikling af kundeapplikationer og forventes at vokse mere end markedets gennemsnitsvækst, i takt med at kunderne indser fordelene ved nye digitale løsninger.7 Disse løsninger øger kompleksiteten for it-køberne og omfatter, men er ikke begrænset til:

• Cloud-baserede ydelser. Cloud-baserede ydelser er et vigtigt nyt element i it-landskabet. Ud over at være en ny forretningsmodel og en ny måde at levere ydelser på er cloud-baserede ydelser også en implicit standardiseringsdriver. I forbindelse med processen med omlægning til cloud-baserede og services-baserede it-forretningsløsninger efterspørger kunderne rådgivning og levering af de nødvendige komponenter hos leverandører. Cloud-forbruget relateret til offentlige cloud-ydelser forventes at vokse med en CAGR på 17,7% i perioden 2013-2018 til en samlet værdi på USD 159 mia. i 2018.8

• Sikkerhed. Behovet for at sikre it-infrastruktur og virksomhedsdata er blevet en stadigt vigtigere faktor i takt med de it-teknologiske fremskridt og den øgede kompleksitet. En række højt profilerede it- sikkerhedshændelser har i den seneste tid haft stor mediebevågenhed, og det har øget opmærksomheden på sikkerhedsproblematikker. En af de mest centrale udfordringer for virksomheder og offentlige myndigheder i forhold til at anvende cloud-baserede ydelser har været at sikre infrastruktursikkerheden, især i offentligt tilgængelige cloud-miljøer, hvor infrastrukturen i de fleste tilfælde deles mellem flere virksomheder. It-leverandører har spillet en vigtig rolle i og hjulpet organisationerne med at udvikle og implementere sikkerhedsløsninger, som lever op til de lovgivningsmæssige krav og proaktivt screener netværket for trusler. Ifølge Gartner steg de årlige investeringer i it-sikkerhed og risikostyring til 5,1% af det samlede forbrug af it-services i 20139, og Gartner skønner, at det samlede globale marked for konsulentydelser i forbindelse med it-sikkerhed steg med 6,2% til USD 14 mia. i 2013 fra USD 13,2 mia. i 2012,10 hvilket ligger et godt stykke over branchens gennemsnitlige vækstrater.

• Dataanalyse/“big data”. Der er sket en markant stigning i mængden af tilgængelige data, både strukturerede og ustrukturerede. Mange brancher anvender og analyserer data, herunder for at finde sammenhænge, f.eks. for at opdage nye forretningstrends, efterprøve kvaliteten af analysearbejde, forebygge sygdomme, linke juridiske henvisninger, bekæmpe kriminalitet og fastlægge realtid for vejtrafikforhold. Typiske udfordringer for kunder inden for denne trend omfatter indsamling, lagring, validering, søgning, deling, overførsel, analysering og visualisering af data. Ifølge Xxxxxxx investerer virksomhederne betydelige beløb i “big data”-tiltag. Der ses en fortsat stigende tendens til at investere i “big data”-teknologier. 73% af de adspurgte i Gartners 2014-undersøgelse af “big data” har investeret eller planlægger at investere i “big data”-teknologier inden for de kommende 24 måneder, hvilket er en stigning fra 64% i 2013-undersøgelsen. Virksomheder og organisationer er kommet længere med indfasningen, men stadig er det kun 13% af de adspurgte, der svarer, at de er i gang med at implementere “big data”-projekter (en stigning fra 8% i 2013-undersøgelsen).11 Det globale marked for forretnings- og dataanalysesoftware blev af Gartner skønnet til at have en værdi på USD 14 mia. i 2013, og det forventes at nå USD 21,9 mia. i 2018, svarende til en CAGR på 8,7%.12

• Mobilitet. Mange organisationer har ikke tilstrækkelige ressourcer til at håndtere efterspørgslen efter mobilitet i deres virksomhed. Mobile teknologier kræver kompetencer, som de fleste it-afdelinger normalt ikke har, fordi der hele tiden sker en ny udvikling og kommer nye produkter, ofte med meget kort levetid. Mobile teknologier er også forbundet med en lang række nye problemstillinger i forhold til it-processer, politikker, sikkerhed, leveringsstrategier og support til brugerne. Derfor henvender virksomhederne sig ofte til eksterne it-leverandører for at få hjælp til at implementere og udnytte mobile teknologier og samtidig reducere de risici, der er forbundet med mobile løsninger. Mobilitet rummer et betydeligt potentiale i forhold til at gøre virksomhedernes it-miljø mere forbrugerorienteret for at tilpasse sig den ændrede dynamik på arbejdspladsen og i arbejdsstyrken. For it-leverandører er mobilitet en hurtigtvoksende og spændende mulighed for at levere nye ydelser til nye og eksisterende kunder.

7 Kilde: IDC, Nordic IT Services, 2013 Market Analysis and 2014-2018 Forecast, Q4 Update.

8 Kilde: Gartner: Public Cloud Services, Worldwide, 2012-2018, Q4 2014 Update, 30. december 2014, G00263156.

9 Xxxxx: Xxxxxxx, Xxx’t Be the Next Target—IT Security Spending Priorities 2014, Xxxxxxx Xxxxxx et al., 8. april 2014, G00259131.

10 Kilde: Gartner, Market Share Analysis: Information Security Consulting Worldwide 2013, Xxxxxxxxxx Xxxx, maj 2014, X00000000.

11 Xxxxx: Gartner, Survey Analysis: Big Data Investment Grows but Deployments Remain Scarce in 2014, Xxxx Xxxxxxxxx & Xxxx Xxxx, 9. september 2014, G00263798.

12 Kilde: Gartner, Forecast Analysis: Enterprise Application Software, Worldwide Q3 2014 Update, Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx & Xxx Xxx, december 2014, G00271520.

Det globale marked for it-services til life sciences-industrien

Gartner skønnede i 2013, at det globale marked for it-services til life sciences-industrien i 2013 udgjorde USD 19,3 mia., og det forventes at vokse til USD 24,0 mia. i 2018, svarende til en CAGR på 4,5%.13 NNIT’s potentielle marked for it-services inden for den internationale life sciences-sektor forventes at stige fra ca. DKK 12,7 mia. i 2014 til ca. DKK 14,7 mia. i 2020, svarende til en CAGR på 2,5%.14 Særligt inden for den danske life sciences-sektor forventes NNIT’s potentielle marked for it-services (herunder Novo Nordisk-koncernen) at stige fra ca. DKK 3,1 mia. i 2014 til ca. DKK 3,6 mia. i 2020, svarende til en CAGR på 2,6%.15 NNIT’s andel af det potentielle marked i Danmark blev anslået til at udgøre ca. 44% i 2014.16

Life sciences-virksomheder oplever stigende pres i forhold til regulering, udvikling og konkurrence. F.eks. omstrukturerer virksomheder, der står foran patentudløb, ofte til mindre og mere fokuserede organisationer ved at diversificere deres aktiviteter eller terapiområder, ved aggressivt at indlicensere produkter eller ved at tilkøbe produkter og/eller virksomheder. Andre virksomheder fokuserer på udvikling af næstegenerationsprodukter ved at fastlægge langsigtede strategier med videnskabelige investeringer, indgå alliancer eller diversificere deres forretningsmæssige og videnskabelige porteføljer. NNIT vurderer, at life sciences-virksomheder fortsat vil have fokus på at øge deres effektivitet og skabe værdi på baggrund af nyomstrukturerede organisationer.

Teknologi spiller en vigtig rolle i forhold til at gøre det muligt for life sciences-virksomheder at håndtere disse udfordringer samt de mere virksomhedsspecifikke udfordringer. F.eks. kan skræddersyet medicin ved hjælp af “big data”, som viser effekten af forskellige behandlingsregimer på forskellige patienter, bedre matche patienter med komplekse sygdomme med den bedste behandling, hvorved man undgår at skulle bruge en metode, hvor man prøver sig frem, hvilket ofte resulterer i behandlinger uden effekt. Fokus på at skabe resultater under varierende forhold og gøre brug af leverandører omkring kerneorganisationen er blevet almindeligt blandt life sciences-virksomheder. For at kunne skabe optimale resultater skal mennesker, processer og teknologi være i overensstemmelse, og fremskridtene på markedet for it-services har gjort det muligt at finde løsninger, der understøtter branchens særlige behov og kerneteknologiens infrastrukturbehov.

De væsentligste trends og vækstfaktorer inden for life sciences-industrien ligner dem, der er beskrevet ovenfor, og omfatter bl.a. dataanalyse, mobilitet og cloud-teknologier, som kræver professionelle it-services. Fremskridt inden for f.eks. dataanalyse har gjort det muligt for life sciences-virksomheder at opnå resultater hurtigere i de forskellige afprøvningsfaser for lægemidler, udnytte genomisk fortolkning eller overholde en resultatbaseret prisstruktur. Alt dette kan få væsentlig indvirkning på en virksomheds lønsomhed. Der er med udviklingen af branchespecifikke og vertikale cloud-løsninger (såsom NNIT’s GxP cloud) også begyndt at blive fundet løsninger til de sikkerhedsproblematikker, der har været den primære årsag til, at life sciences- virksomheder har været længere om at anvende cloud-løsninger end virksomheder i andre brancher.

Lovgivningsmæssige krav påvirker til stadighed life sciences-industrien. Nyligt vedtaget lovgivning, herunder nye standarder for identifikation af medicinske produkter (dvs. ISO IDMP) og serialisationslovgivning, har omfattende konsekvenser for de involverede virksomheders it, it-beslutninger og investeringsprioriteringer. Med henblik på fortsat at overholde lovgivningen skal life sciences-virksomheder generere, identificere og registrere nye typer data eller dokumenter og indrapportere eksisterende data på et mere detaljeret niveau end før, hvilket alt sammen kræver betydeligt flere it-ressourcer. Typisk stiller lovgivningen krav om dybtgående og højt specialiseret rådgivning med henblik på at forstå de virksomhedsspecifikke konsekvenser for forretningsprocesser, it-krav og risici forbundet med overholdelse af lovgivningsmæssige krav. Denne rådgivning fører i sidste ende til investeringer i it-services i form af opgraderinger eller helt nye it-systemer med henblik på fortsat at kunne overholde lovgivningsmæssige krav og bestå nødvendig kontrol.

Til dels på grund af de strenge krav til overholdelse af GxP-regler, der gælder for drift af it-systemer i lægemiddelvirksomheder,17 forventes lægemiddelindustrien at opleve en højere vækstrate inden for den andel af it-budgettet, der anvendes på outsourcing, end andre brancher. Pr. primo 2015 forventes den del af it-budgetterne i lægemiddel- og sundhedsindustrien, der bruges på outsourcing, at opleve en CAGR på 4,5% i perioden 2013-2018, sammenlignet med 3,9% for pengeinstitut- og værdipapirvirksomhed, 2,7% for offentlig forvaltning, 3,8% for forsyningsvirksomhed og 3,7% for transport.18

13 Kilde: Gartner, Vertical Forecast Worldwide Q4 2014, Xxxxxxxx X’Xxxxxx et. al., 22. januar 2015, G00274500.

14 Kilde: Valcon-rapport baseret på tredjepartsdata.

15 Kilde: Valcon-rapport baseret på tredjepartsdata.

16 Kilde: Valcon-rapport baseret på tredjepartsdata.

17 Kilde: Gartner, Enterprise IT Spending by Vertical Industry Market Worldwide, 2012-2018, Q3 2014 Update, 21. oktober 2014, G00269454.

18 Xxxxx: Gartner, Vertical Forecast Worldwide Q4 2014, Xxxxxxxx X’Xxxxxx et. al., 22. januar 2015, G00274500.

Øvrige markedstendenser

Den offentlige sektor i Danmark, som omfatter statslige og kommunale myndigheder samt det regionale sundhedsvæsen, tegner sig for cirka en tredjedel af det samlede forbrug af it-services i Danmark. IDC skønner, at it-forbruget i den offentlige sektor i Danmark vil fortsætte med at stige fremadrettet, omend der vil være tale om marginal vækst,19 primært som følge af et fald i større kundetilpassede løsninger med henblik på at forhindre negativ offentlig eksponering og øget brug af mere standardiserede løsninger med henblik på både at nedbringe omkostninger og reducere risici. Der er dog fortsat væsentlige vækstmuligheder i den offentlige sektor, idet den offentlige sektor har igangsat en meget ambitiøs udvikling med at digitalisere offentlige ydelser og velfærdsydelser, drevet af omkostningsbesparelser, demografiske ændringer (f.eks. en arbejdsstyrke, der nærmer sig pensionsalderen), jobskabelsesmuligheder og teknologiske fremskridt. Derudover har KOMBIT, en almennyttig organisation, som har til formål at fremme konkurrencen blandt leverandørerne i det kommunale it- marked (som traditionelt har været domineret af KMD), i de senere år været medvirkende til at flytte markedet fra et de facto-monopol hen imod mere åben konkurrence og øge antallet af udbud. NNIT’s potentielle marked for it-services inden for den offentlige sektor i Danmark forventes at stige fra ca. DKK 5,7 mia. i 2014 til ca. DKK 6,0 mia. i 2020, svarende til en CAGR på 0,8%.20 NNIT’s andel af det potentielle marked i Danmark blev anslået til at udgøre ca. 6% i 2014.21

Den danske finanssektor, som omfatter bank-, forsikrings- og pensionsaktiviteter, har været hurtig til at anvende it til at understøtte forretningsprocesser. Inden for finanssektoren er outsourcing af it-drift normen, infrastrukturen er meget kompleks, og sektoren har relativt store it-projektorganisationer og anvender i stort omfang offshoring. Derudover skal finanssektoren som følge af finanskrisen overholde mange nye regler, hvilket øger behovet for it-løsninger. Ud over regulering og overholdelse af lovgivningsmæssige krav har Information Management (“IM”) længe været en vigtig konkurrenceparameter i finanssektoren, og det er desuden den eneste rentable måde at automatisere risikovurdering af kunderne og tilpasse kundeoplevelsen. Der er derfor et behov for at inkorporere IM-kompetencer i både interne systemer og selvbetjeningsplatforme med henblik på at fremme den løbende digitalisering af finansielle forretningsprocesser. Denne digitalisering kræver også i stigende grad omfattende databehandlingskapacitet med henblik på at udnytte IM til tilpasning af kundedialogen. NNIT’s potentielle marked for it-services inden for finanssektoren i Danmark forventes at stige fra ca. DKK 1,8 mia. i 2014 til ca. DKK 2,0 mia. i 2020, svarende til en CAGR på 2,0%.22 NNIT’s andel af det potentielle marked i Danmark blev anslået til at udgøre ca. 10% i 2014.23

Andre væsentlige segmenter på det danske marked for it-services omfatter virksomheder inden for kommunikations-, fremstillings-, forretningsservice-, transport- og forsyningssektoren. Disse sektorer omfatter nogle af NNIT’s store enterprise-kunder, som har tegnet sig for markant vækst i nettoomsætningen i de senere år. Selvom de enkelte brancher har hver deres særlige træk og karakteristika, er deres it-investeringsstrategier i høj grad ens, herunder ønsket om at opnå omkostningsbesparelser, effektivitetsforbedringer i kerneprocesser som f.eks. forsyningskæder og logistik, og it-drevet udvikling. De er også påvirket af de globale mobilitets-, dataanalyse- og cloud-trends, der er beskrevet ovenfor. NNIT’s potentielle marked for it-services inden for enterprise-kundegruppen i Danmark forventes at stige fra ca. DKK 6,6 mia. i 2014 til ca. DKK 7,3 mia. i 2020, svarende til en CAGR på 1,9%.24 NNIT’s andel af det potentielle marked i Danmark blev anslået til at udgøre ca. 6% i 2014.25

Konkurrence

Det danske marked for it-services er fragmenteret, og NNIT har i perioden 2012 og 2013 oplevet højere vækst end flertallet af sine nærmeste konkurrenter på dette marked. Selvom offshore-fokuserede globale virksomheder har gjort et stærkt indtog på det danske marked, udgør de ifølge oplysninger fra IDC fortsat en relativt beskeden del af markedet.

19 Kilde: IDC, Denmark IT Services by Segments, 2014.

20 Kilde: Valcon-rapport baseret på tredjepartsdata.

21 Kilde: Valcon-rapport baseret på tredjepartsdata.

22 Kilde: Valcon-rapport baseret på tredjepartsdata.

23 Kilde: Valcon-rapport baseret på tredjepartsdata.

24 Kilde: Valcon-rapport baseret på tredjepartsdata.

25 Kilde: Valcon-rapport baseret på tredjepartsdata.

Nedestående tabel viser de største it-serviceleverandører i Danmark ifølge IDC, opstillet i rækkefølge efter størrelsen af deres markedsandel.26

Det danske marked for it-services

	2013	Ændring	2012	Markedsandel (2013)
	(DKK mio.)	(%)	(DKK mio.)	(%)
IBM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	5.748	(3,2)	5.936	16,7
KMD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	3.956	(0,4)	3.971	11,5
NNIT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	2.116	9,7	1.930	6,1
CSC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.477	(9,8)	1.638	4,3
Atea . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.266	0,7	1.257	3,7
Accenture . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.140	(1,9)	1.162	3,3
CGI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.066	1,6	1.050	3,1
BEC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.002	(1,4)	1.016	2,9
EG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	924	6,8	865	2,7
HP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	605	(7,1)	652	1,8
Øvrige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	15.153	4,9	14.450	44,0
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	34.454	1,6	33.928	100,0%

VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE

NNIT er en af Danmarks førende leverandører af it- og konsulentydelser og tilbyder sine kunder en bred vifte af it-services baseret på fuldt integrerede, internationale leverancekompetencer. NNIT vurderer at kunne hjælpe kunderne med at styrke deres forretning ved at bistå dem med udvikling, integration og drift af deres it- løsninger. NNIT’s ydelser omfatter rådgivning, udvikling, implementering, styring og support af it-løsninger samt drift af it-systemer for kunderne. NNIT’s primære kundegruppe er life sciences (som bl.a. omfatter NNIT’s største kunde, Novo Nordisk-koncernen, en globalt førende life sciences-koncern), men NNIT leverer også løsninger til kundegrupperne public, enterprise og finance. XXXX’x langsigtede mål er at blive Danmarks foretrukne leverandør af it-løsninger og at blive en førende international partner for life sciences-virksomheder.

NNIT leverer sine ydelser og løsninger gennem to forretningsområder (som hver især udgør et driftssegment i regnskabsmæssig henseende):

NNIT har hovedkontor i København (Søborg) og salgskontorer i Zürich (Schweiz) og Princeton, New Jersey (USA). NNIT’s primære offshore-leverancecenter ligger i Tianjin (Kina), hvorfra NNIT også målretter salg til virksomheder i den kinesiske life sciences-industri. Derudover har NNIT leverancecentre i Manila (Filippinerne) samt i Prag og Olomouc (begge Tjekkiet). I 2014 lå 65,0% af NNIT’s samlede mandetimer i Danmark, mens 35,0% af NNIT’s samlede mandetimer lå uden for Danmark.

NNIT har stærke markedspositioner i Danmark. NNIT’s danske aktiviteter udgjorde 92,3% af nettoomsætningen i 2014 (2013: 92,5%, 2012: 91,8%) baseret på den lokation, hvor kundens købsordre er afgivet. Ifølge IDC havde NNIT en markedsandel på 6,1% i 2013 og var Danmarks tredjestørste leverandør af it- services baseret på nettoomsætning og den næststørste leverandør inden for markedssegmentet outsourcing af infrastruktur.27 På internationalt plan har NNIT udvidet sin kundebase inden for life sciences-industrien og understøttet sine danske kunder i deres internationale ekspansion. I 2014 leverede NNIT ydelser på internationalt plan til virksomheder med hovedkontor i Danmark, Schweiz, Xxxxxxx, Xxxx, Tyskland, USA, Belgien, Frankrig, Sverige, Storbritannien og Italien.

Nedenstående tabel viser NNIT’s nettoomsætning og resultat af primær drift for regnskabsårene 2014, 2013 og 2012 og det samlede antal medarbejdere (cirka) pr. ultimo de respektive regnskabsår.

		Regnskabsåret
	2014	2013	2012
		(revideret)
Nettoomsætning (tDKK) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	2.410.396	2.204.532	2.027.557
Resultat af primær drift (tDKK) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	265.347	246.461	216.748
Xxxxx xxxxxxxxxxxx i alt (ved årets udgang) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	2.396	2.150	1.914

Som beskrevet nedenfor blev NNIT grundlagt i 1994, da Novo Nordisk udskilte sine it-funktioner i en selvstændig driftsenhed, som blev omdannet til et datterselskab i 1998. NNIT begyndte med tiden at levere ydelser til kunder uden for Novo Nordisk-koncernen, som er det, der har været den væsentligste faktor i NNIT’s vækst i de senere år, og konkurrere med andre eksterne leverandører om Novo Nordisk-koncernens it-kontrakter.

Således udgjorde kontrakter med Novo Nordisk-koncernen 52,3% af NNIT’s nettoomsætning i 2014 (2013: 53,1%, 2012: 56,9%). I perioden 2012 til 2014 voksede NNIT’s nettoomsætning fra kunder uden for Novo

Nordisk-koncernen med en CAGR på 9,6%, mens nettoomsætningen fra Novo Nordisk-koncernen voksede med en CAGR på 3,0%. Nedenstående tabel viser nettoomsætningstallene for Novo Nordisk-koncernen og for kunder uden for Novo Nordisk-koncernen for regnskabsårene 2014, 2013 og 2012.

Regnskabsåret

2014 2013 2012

(tDKK)	%		(tDKK)	%		(tDKK)	%
			(revideret)
Novo Nordisk-koncernen 1.260.270	52,3	1.170.042 53,1			1.153.622		56,9
Kunder uden for Novo Nordisk-koncernen 1.150.126	47,7	1.034.490 46,9			873.935		43,1

NNIT’s væsentlige styrker

NNIT vurderer, at de væsentlige styrker, der er nævnt nedenfor, vil bidrage til at fastholde og udbygge NNIT’s stærke position på det danske marked for it-services og styrke NNIT’s position på det internationale marked for it-services til life sciences-industrien.

NNIT har en stærk væksthistorik og har vundet markedsandele på det voksende danske marked for it-services

NNIT har en stærk forankring i Danmark, lokal tilstedeværelse, et anerkendt brand og et differentieret produktudbud kombineret med NNIT’s størrelse og omfattende datacenterkapacitet. NNIT vurderer, at det er disse faktorer, der har gjort NNIT til en af Danmarks mest betroede leverandører af it-services, ikke kun for kunder inden for life sciences, men også for kunder inden for enterprise (primært fremstillingsvirksomheder), finance og public, som alle driver virksomhed i komplekse miljøer. NNIT har de sidste 10 år i gennemsnit leveret tocifrede årlige organiske vækstrater trods de seneste års negative makroøkonomiske forhold og er vokset mere end det generelle danske marked for it-services i samme periode. NNIT var ifølge IDC Danmarks tredjestørste leverandør af it-services i 2013.28

Tocifret overskudsgrad

Med afsæt i sin erfaring og baggrund inden for life sciences har NNIT udviklet en procesbaseret tilgang til levering af komplekse, differentierede og højt integrerede it-løsninger til sine kunder. Denne tilgang har været medvirkende til NNIT’s høje kundetilfredshed. NNIT’s stærke kunderelationer kombineret med Selskabets globale leverancecentre og stordriftsfordele har bidraget til, at NNIT gennem de seneste 10 år har kunnet levere tocifrede overskudsgrader. Samtidig har NNIT diversificeret sin kundebase og øget nettoomsætningsandelen fra kunder uden for Novo Nordisk-koncernen fra 35,0% i 2010 til 47,7% i 2014.

Stærk og differentieret ekspertise på det attraktive marked for it-services til life sciences-industrien

Med Selskabets baggrund som intern leverandør af it-services i en førende medicinalvirksomhed vurderer NNIT, at NNIT har udviklet et differentieret og specialiseret udbud af it-services til life sciences-virksomheder. NNIT har udviklet løsninger, der er skræddersyet til at hjælpe life sciences-virksomheder med effektivt og til fulde at overholde den stadigt mere komplekse regulering, der er forbundet med udvikling, godkendelse og markedsføring af lægemidler. NNIT’s væsentligste produkter omfatter it-services og -løsninger, der er udviklet med henblik på at styre overholdelse af lovgivningsmæssige krav, håndtering af kliniske forsøgsdata, serialisation, kvalitetsstyring og overholdelse af GxP-standarder (dvs. standarderne for god praksis inden for life sciences-industrien). Ydelserne leveres gennem innovative it-løsninger, herunder cloud-løsninger til datahåndtering. Pr. 31. december 2014 havde NNIT 44 forskellige life sciences-kunder. Det, at NNIT har Novo Nordisk-koncernen som sin primære kunde, sikrer NNIT en stærk og stabil platform til fortsat udvikling og forbedring af sine it-løsninger og -services, og styrker NNIT’s ekspertise inden for levering af disse løsninger og ydelser til life sciences-kunder.

Gartner skønnede i 2013, at det globale marked for it-services til life sciences-industrien i 2013 udgjorde USD 19,3 mia., og det forventes at vokse til USD 24,1 mia. i 2018, svarende til en CAGR på 4,5%.29 NNIT vurderer, at Selskabet med sine eksisterende life sciences-kunderelationer, baggrunden i Novo Nordisk og sin portefølje af både generelle it-services og branchespecifikke serviceydelser er godt positioneret til at vinde yderligere markedsandele på dette store og voksende marked.

28 Kilde: IDC Denmark IT Services Market Size and Vendor Shares 2013 (september 2014).

29 Kilde: Gartner, Vertical Forecast Worldwide Q4 2014, Xxxxxxxx X’Xxxxxx et. al., 22. januar 2015, G00274500.

Godt positioneret til fortsat at øge markedsandelen i Danmark

NNIT vurderer, at Selskabet er godt positioneret til fortsat vækst i Danmark på baggrund af NNIT’s komplette serviceudbud, stærke kundefokuserede organisation og høje kundetilfredshed samt Selskabets fokus på at tiltrække nye kunder og skabe mersalg til eksisterende kunder.

NNIT’s størrelse og stærke markedspositioner i Danmark gør det muligt for NNIT at afgive bud på en komplet vifte af danske it-projekter, herunder de største projekter. NNIT vurderer, at Selskabets fokus på at opbygge langsigtede, helhedsorienterede kunderelationer, nærheden til kunderne og en tilgængelig ledelse samt dets fokus på relationsstyrkende problemløsning på længere sigt gør NNIT til en attraktiv it-partner og bidrager til XXXX’x gode resultater i kundetilfredshedsmålinger.

Høj grad af gennemsigtighed i nettoomsætningen

Den langsigtede karakter af visse af NNIT’s større kontrakter giver NNIT forbedret gennemsigtighed i forhold til den fremtidige nettoomsætning. NNIT har for nylig indgået en række større it-outsourcingaftaler og har oplevet en stigning i nettoomsætningsandelen fra kontrakter på outsourcing af infrastruktur og outsourcing af applikationsvedligeholdelse relateret til it-drift, som generelt har en varighed på mellem tre og fem år. Ordrebeholdningen omfatter den forventede nettoomsætning fra kontrakter eller ordrer, der er indgået men endnu ikke afsluttet eller fuldt udført, og hvilken nettoomsætning forventes indregnet i det efterfølgende regnskabsår. Pr. 31. december 2014, 2013 og 2012 udgjorde XXXX’x ordrebeholdning henholdsvis DKK 1.915,8 mio., DKK 1.803,4 mio. og DKK 1.643,2 mio. Der henvises til afsnittet “Udvalgte historiske regnskabs- og driftsoplysninger for Koncernen – Ordrebeholdning”. På grund af denne gennemsigtighed kan NNIT i god tid lægge holdbare planer for sin forretningsudvikling.

Integreret global leverancemodel

Pr. 31. december 2014 havde NNIT 822 medarbejdere i Kina, Filippinerne og Tjekkiet, hvis primære fokus er at levere it-løsninger og -ydelser til NNIT’s kunder. Lønforskellen mellem disse lande og Danmark gør det muligt for NNIT at reducere sine gennemsnitlige leveringsomkostninger og udnytte kompetencer fra flere forskellige centre. Særligt NNIT’s tilstedeværelse i Kina giver mulighed for at tiltrække medarbejdere med de rette kompetencer til konkurrencedygtige priser og samtidig fastholde en lavere medarbejderafgang sammenlignet med andre store outsourcinglande, herunder Indien. NNIT’s frivillige medarbejderafgang (dvs. medarbejderafgang af andre årsager end opsigelse fra NNIT’s side) i Kina udgjorde i 2014 9,4%, hvilket efter NNIT’s vurdering er et niveau, Selskabet ikke ville kunne opnå i andre store offshorelande som f.eks. Indien.

NNIT vurderer, at Selskabets integrerede lokale, nearshore- og offshore-leverancemodel gør, at Selskabet kan levere komplette ydelser og løsninger og god styring, hvilket giver bedre muligheder for rettidig levering, væsentlige omkostningsfordele, øget kundetilfredshed og kvalitetskontrol samt besparelser på faste omkostninger sammenlignet med udlicitering af disse aktiviteter. I 2013 åbnede NNIT f.eks. et 24/7 Operation Centre, hvor der døgnet rundt sidder et dedikeret, virtuelt second line-supportteam klar til at håndtere hændelser. Teamet består af skiftehold i både Kina (dagtimer og nat i Kina) og Danmark og Tjekkiet (dagtimer i Europa), således at tidsforskellen mellem de to lokationer udnyttes optimalt.

Erfarent ledelsesteam med dokumenterede resultater understøttet af XXXX’x stærke kultur og værdier

NNIT’s ledelsesteam har opnået gode resultater inden for it-branchen og har stået i spidsen for NNIT’s seneste udvikling fra at være en intern leverandør af it-services, der primært har betjent Novo Nordisk, til at være en af Danmarks mest betroede it-leverandører. Nye kunder har været et vigtigt fokusområde for NNIT’s ledelsesteam. NNIT har i 2014 øget nettoomsætningsandelen fra kunder uden for Novo Nordisk-koncernen til 47,7%. NNIT vurderer, at det gode arbejdsklima i Selskabet har givet stor medarbejdertilfredshed – understøttet af Selskabets passionerede virksomhedskultur, “One NNIT”. NNIT’s mission, “we are passionate people building winning teams with our customers”, bygger på Selskabets tre vigtigste værdier “open and honest”, “conscience-driven” og “value-adding”. NNIT vurderer, at den stærke NNIT-kultur giver Selskabet en væsentlig konkurrencefordel, som bygger på medarbejdernes engagerede og ansvarlige måde at omgås hinanden og kunderne.

Fleksibelt arbejdsmarked og gode muligheder for planlægning af arbejdsstyrken

NNIT driver virksomhed inden for den private sektor i Danmark og drager således fordel af et relativt fleksibelt arbejdsmarked, der giver mulighed for hurtigt at tilpasse den danske arbejdsstyrke, i det omfang det er

nødvendigt. Størstedelen af NNIT’s medarbejdere i Danmark er ansat på individuelle kontrakter og er ikke omfattet af overenskomster. Endvidere beskæftiger NNIT ingen tjenestemandsansatte. Håndteringen af NNIT’s arbejdsmarkedsforhold og arbejdsstyrkeplanlægning er således relativt ukompliceret sammenlignet med andre virksomheder i it-branchen, eftersom NNIT ikke skal administrere flere forskellige former for arbejdsvilkår og forskellige overenskomster.

NNIT’s vækststrategi

NNIT’s primære målsætning er at opnå vækst i nettoomsætningen og øge sin markedsandel inden for både markedet for it-services i Danmark og det internationale marked for it-services til life sciences-industrien og samtidig fastholde eller øge sin overskudsgrad. NNIT søger især at opnå denne målsætning ved at have et mål om, at nettoomsætningen skal vokse med mindst 5% p.a., mens overskudsgraden skal fastholdes på mindst 10% (hver især målt i Fast Valutakurs). NNIT’s ledelse har endvidere en målsætning om at opnå et afkast af investeret kapital på mindst 30% og en cash-to-earnings på mindst 80% i gennemsnit over tre år (og opnåelsen heraf kan blive påvirket af NNIT’s beslutning om at opføre et nyt datacenter). XXXX’x ledelse har til hensigt at opnå sin primære målsætning ved at fastholde fokus på følgende væsentlige strategielementer:

Fortsætte med at øge markedsandelen i Danmark

Med fokus på kunder inden for kundegrupperne life sciences, public, finance og enterprise (som omfatter fremstillingsvirksomheder og andre store danske virksomheder) har NNIT en langsigtet målsætning om at blive Danmarks foretrukne leverandør af it-services og levere komplette kvalitetsløsninger til konkurrencedygtige priser. NNIT vil fortsat udnytte sin ekspertise til at markedsføre Selskabets udbud af bundlede produkter (som bygger på både Operations- og Solutions-elementer fra NNIT’s samlede udbud af it-services og -løsninger) på det danske marked, øge salget til NNIT’s eksisterende kunder samt tiltrække nye kunder.

For at styrke sin position i Danmark yderligere vil NNIT fortsat fokusere på sine relationer til både eksisterende kunder og nye kundeemner. XXXX’x evne til at opbygge stærke og langvarige relationer spiller en væsentlig rolle i opnåelsen af mersalg og høj kundetilfredshed, hvilket NNIT vurderer som væsentligt i forhold til fortsat at få kunderne til at lægge deres forretning hos NNIT. NNIT søger aktivt at udvide sin portefølje af ydelser over for kunder ved hjælp af “1-10-100”-modellen, som NNIT bruger over for nye kunder med mindre projekter, og derefter tilstræber at få disse mindre projekter til at vokse til større kontrakter med det ultimative formål at få den pågældende kunde til at betro sine større outsourcingopgaver eller sine største it-projekter til NNIT.

Som eksempler på NNIT’s evne til at vinde nye kunder eller opnå en større andel af eksisterende kunders it- services i Danmark kan nævnes Vestas Wind Systems, som blev ny kunde i 2013, og PFA, en eksisterende kunde, som for nylig har øget sit forretningsomfang med NNIT væsentligt. NNIT er dog selektiv med hensyn til, hvilke muligheder der skal forfølges, og fokus er på kunder, som forstår vigtigheden af kontinuerlig procesforbedring, og som ønsker at outsource komplekse og forretningskritiske processer med henblik på at opnå lønsom vækst.

Understøtte danske kunders internationalisering

NNIT ønsker at understøtte sine danske kunder, når de udvider internationalt, ved at udnytte sin stærke lokale tilstedeværelse i Danmark, så NNIT kan bygge videre på eksisterende kunderelationer og koordinere effektivt med kundens koncernledelse og prissætte sit internationale serviceudbud konkurrencedygtigt. International ekspansion kræver en stærk, central it-ledelse, f.eks. med henblik på at sikre korrekt support til nye kontorer eller tilkøbte eller fusionerede virksomheder. Ved at købe it-services fra NNIT til at understøtte deres internationale aktiviteter kan kunderne bevare en centraliseret it-infrastruktur. Det er relativt omkostningseffektivt for NNIT at følge kunderne, når de udvider internationalt, idet NNIT kan udnytte sine eksisterende kompetencer i Danmark og sine globale leverancecentre. F.eks. har en af NNIT’s enterprise-kunder foretaget en række virksomhedskøb uden for Danmark, og NNIT har leveret it-services til den pågældende kundes tilkøbte virksomheder ved brug af sin eksisterende leveringsplatform. De opgaver, NNIT udfører uden for Danmark, er primært relateret til onsite-support og redundansløsninger.

Udnytte NNIT’s stærke branchespecifikke ekspertise inden for life sciences internationalt

NNIT har en målsætning om at blive en førende international it-partner for life sciences-virksomheder, primært i Vesteuropa, ved at udnytte Selskabets stærke eksisterende relationer og erfaring med life sciences- kunder, NNIT’s baggrund i Novo Nordisk og NNIT’s specialtilpassede produktudbud inden for life sciences.

NNIT vil også på opportunistisk basis tilbyde it-services til amerikanske life sciences-virksomheder og understøtte ikke-amerikanske life sciences-kunders aktiviteter i USA.

NNIT vurderer, at Selskabets stærke branchespecifikke ekspertise og produktudbud positionerer NNIT godt til at udvide på dette store marked. NNIT vil udbygge og udvide forholdet til ca. 30 eksisterende life sciences- kunder uden for Danmark. Selvom mange af disse kunderelationer i dag er veletablerede, udfører NNIT primært mindre kontrakter for disse kunder. NNIT vurderer, at disse kunder rummer et stort potentiale for vækst baseret på Selskabets “1-10-100”-model, som beskrevet ovenfor, hvilket allerede er blevet demonstreret med kunder som f.eks. Lundbeck. Efterhånden som NNIT får demonstreret sine kompetencer og den værdi, Selskabet kan tilføre, ofte med en enkeltstående løsning eller ydelse, vil NNIT forsøge at udvide omfanget af sit arbejde og tiltrække ny forretning fra disse kunder. F.eks. har forretningsomfanget med Lundbeck udviklet sig fra enkeltstående rådgivningsydelser via outsourcing af driftsinfrastruktur til en omfattende aftale om applikationsvedligeholdelse af størstedelen af Lundbecks applikationsportefølje.

Fortsætte med at styrke og udvikle NNIT’s ekspertise og serviceudbud gennem specialisering og standardisering

NNIT tilrettelægger og integrerer systemer og kan tage ansvar for både it-drift og -integration for sine kunder. NNIT’s brede portefølje af it-services og -løsninger understøtter dette, såvel på det danske marked som på det specialiserede internationale life sciences-marked.

NNIT vurderer, at Selskabet har et omfattende produktudbud, som dækker kundernes nuværende behov og positionerer Selskabet til at tiltrække nye kunder. NNIT driver dog virksomhed i en dynamisk branche, der er i konstant udvikling. NNIT har derfor fokus på at sikre, at Selskabets ydelser og løsninger udvikler sig, således at de afspejler teknologiske og andre trends og hele tiden matcher kundernes behov. NNIT investerer i mennesker, produkter og processer med henblik på konstant at udvikle sit produktudbud og sin ekspertise. NNIT vil fortsat investere i standardisering for at udvikle nye ydelser, fra selvbetjente infrastrukturløsninger til færdige services inden for ledelsesrådgivning.

NNIT har især fokus på at udvikle innovative produkter for at differentiere sin portefølje fra konkurrenternes. På det danske marked har NNIT f.eks. tilføjet kompetencer som “single point of contact” (“tovholder”) på tværs af NNIT-hostede ydelser og eksterne ydelser som f.eks. cloud-løsninger. NNIT har også indført en række bundlede ydelser på områder, hvor NNIT har proces-, applikations- og teknisk ekspertise. Et nøgleområde er NNIT’s SAP-løsninger. Her forventer Selskabet at forsætte med at udnytte sine kompetencer inden for områder som f.eks. hosting, integration, business intelligence og serialisation med henblik på at levere hele paletten af SAP-løsninger såvel til det danske marked som til udvalgte områder af den internationale life sciences-industri. Et andet nøgleområde er NNIT’s Microsoft-løsninger, hvor NNIT har opnået gode resultater med at udvikle løsninger til den offentlige sektor såvel som til andre sektorer.

Inden for life sciences-industrien vil NNIT fortsat fokusere på udvalgte processer til klinisk udvikling, regulatoriske forhold og serialisation, som omfatter sporingsløsninger til lægemiddelproduktion med henblik på overholdelse af lovgivningsmæssige krav. NNIT forventer at videreudvikle sine GxP-driftsydelser (dvs. infrastruktur og applikationer til systemdrift i lægemiddelvirksomheder i henhold til GxP-krav) og GxP cloud (dvs. NNIT’s fuldt automatiserede cloud-miljø, der er prækvalificeret til GxP-systemer). NNIT søger ved hjælp af disse produkter at sælge sine Operations-ydelser til internationale life sciences-kunder.

Fortsætte med at øge industrialiseringen af NNIT’s levering af serviceydelser

NNIT er fortsat meget fokuseret på at styre omkostningerne forbundet med levering af sine ydelser, da de udgør en væsentlig faktor for Selskabets lønsomhed. NNIT’s omkostningsstyringstiltag omfatter bl.a.:

• Offshore- og nearshore-leverancecentre. Andelen af NNIT’s medarbejdere på offshore- og nearshore- leverancecentre udgjorde 34%, 30% og 25% i henholdsvis 2014, 2013 og 2012. NNIT vil fortsætte med at øge sine offshore- og nearshore-leveringskompetencer med henblik på fortsat at sikre, at Selskabet har en fleksibel, veluddannet og omkostningseffektiv arbejdsstyrke. F.eks. forventer NNIT inden længe at øge antallet af medarbejdere på sit kontor i Prag med henblik på at øge sine ressourcer i Europa, udnytte lønforskellen (sammenlignet med Danmark) og få adgang til den veluddannede og kompetente lokale arbejdsstyrke. NNIT har en målsætning om, at Selskabet i 2020 skal have ca. halvdelen af sine medarbejdere i lavtlønslande, og NNIT har bevidst søgt at nedbringe omkostningerne til support

(administrationsomkostninger og salgs- og markedsføringsomkostninger). I 2014 udgjorde administrationsomkostninger og salgs- og markedsføringsomkostninger henholdsvis 4,3% og 4,6% af nettoomsætningen (2013: 4,1% og 5,1%, 2012: 4,3% og 5,5%). Stigningen i administrationsomkostninger i 2014 skyldtes primært yderligere omkostninger i forbindelse med NNIT’s undersøgelser og forberedelser af en mulig børsnotering.

• Automatisering. NNIT automatiserer fortsat sine ydelser med henblik på, gennem brug af mere standardiserede processer, at nedbringe produktionsomkostningerne og øge leveringskvaliteten. Fordi automatisering er softwarebaseret, reducerer det de potentielle konkurrencefordele for de af Selskabets pureplay-konkurrenter (dvs. virksomheder, der udelukkende har aktiviteter i lavtlønslande), som har en større andel af deres aktiviteter offshore. Som eksempler på procesautomatisering kan nævnes idriftsættelse af servere, key performance indicator (“KPI”) rapportering, håndtering af driftsmæssige hændelser og slutbrugerselvbetjening.

• Standardisering. NNIT vil fortsat standardisere så mange af sine leveringsprocesser som muligt med henblik på at opnå lavere produktionsomkostninger, øget leveringshastighed, forbedret kvalitetskontrol og bedre mulighed for at lancere nye ydelser med en høj grad af selvbetjening. Standardiseringsværktøjer omfatter både procesforbedrings- og automatiseringssoftware.

• Effektivitet. NNIT vil fortsat have fokus på at forbedre sin leveringseffektivitet ved at udvikle standardmetoder og anvende best practice lean-principper for produktion til leverancer inden for både Operations og Solutions.

Bevare virksomhedskulturen og styrke NNIT’s medarbejderkapital

NNIT’s medarbejdere er afgørende for Selskabets succes, som det fremgår af NNIT’s mission: “We are passionate people building winning teams with our customers”. XXXX’x evne til at vokse og bevare sine væsentlige styrker afhænger af Selskabets evne til at tiltrække, uddanne og fastholde dygtige medarbejdere. NNIT vil fortsat vægte uddannelse gennem hele medarbejderens karriere og fokusere på at skabe fuldt integrerede teams, det være sig på tværs af jurisdiktioner eller andet.

NNIT vurderer endvidere, at det at bevare en dynamisk og karakteristisk virksomhedskultur, hvor der lægges vægt på teamwork, kontinuerlig procesforbedring og fuldt fokus på kunden, er afgørende for NNIT’s vækst. NNIT vil fortsat vægte sin One NNIT-kultur ved at øge sit fokus på samarbejde og respekt på tværs af organisationen og derigennem understøtte en stærkere leveringsorganisation.

Fortsætte med at styrke kundetilfredsheden

NNIT vurderer, at Selskabet har høj kundetilfredshed, hvilket er vigtigt for at kunne fastholde kunderne, skabe mersalg og tiltrække nye kunder. Med henblik på at optimere leveringen af ydelser og løsninger i bedst mulig kvalitet vil NNIT fortsat overvåge kundetilfredsheden gennem årlige kundetilfredshedsundersøgelser, teste kvaliteten af de leverede ydelser gennem kvartalsvise undersøgelser blandt daglige samarbejdspartnere hos kunden (“EvalGO”) og indsamle slutbrugererfaringer fra Selskabets servicedesk med henblik på yderligere at forbedre kompetencer, kommunikation og teamwork i NNIT.

NNIT’s historie

NNIT’s historie begyndte i 1994, da Novo Nordisk udskilte sine it-aktiviteter i en selvstændig enhed og profitcenter under navnet Novo Nordisk IT. Novo Nordisk IT blev dannet ved en fusion af de to it-afdelinger i Novo Nordisks Healthcare and Enzyme Division og Data Service Division. I 1998 blev Novo Nordisk IT stiftet som et aktieselskab, der var 100% ejet af Novo Nordisk. I 2003 åbnede det første internationale salgskontor i Zürich, hvilket styrkede positionen som en førende it-leverandør på det europæiske marked. I 2004 ændrede Novo Nordisk IT navn til NNIT, i erkendelse af at væksten skulle skabes på grundlag af både eksisterende kunder og nye kunder uden for Novo Nordisk. I 2006 åbnede NNIT kontorer i Tjekkiet og Kina, og i 2007 rundede det samlede antal fuldtidsansatte på verdensplan 1.000. I 2009 etablerede NNIT sig i Filippinerne gennem købet af Corebuilt Technologies (det nuværende NNIT Philippines Inc.). Pr. prospektdatoen havde NNIT kontorer i syv lande, over 2.400 medarbejdere og en årlig nettoomsætning på over DKK 2 mia.

NNIT’s forretningsområder Operations og Solutions

NNIT leverer sine ydelser og løsninger gennem to forretningsområder, der hver især er ansvarlige for at levere en række ydelser til kunderne. Forretningsområderne deler salgs- og supportfunktioner og markedsføres

begge som en del af det samlede NNIT-produktudbud. Afhængigt af hvilke ydelser og løsninger kunderne beder NNIT levere, kan NNIT levere sine ydelser og løsninger gennem det ene af sine forretningsområder eller gennem begge forretningsområder i form af en integreret leverance.

NNIT’s forretningsområde Operations, eller IT Operations Services, leverer outsourcing af infrastruktur og rådgivning i relation hertil samt supportydelser, som sædvanligvis sælges på outsourcingkontrakter. I 2014 genererede forretningsområdet Operations en nettoomsætning på DKK 1.667,1 mio. og et resultat af primær drift på DKK 188,4 mio. Pr. 31. december 2014 havde Operations ca. 1.548 medarbejdere, herunder medarbejdere på NNIT’s leverancecentre i Kina, Filippinerne og Tjekkiet.

NNIT’s forretningsområde Solutions, eller IT Solutions Services, leverer løsninger til kunderne i form af bl.a. rådgivningsydelser, forretningsløsninger og applikationsvedligeholdelse. I 2014 genererede forretningsområdet Solutions en nettoomsætning på DKK 743,3 mio. og et resultat af primær drift på DKK 77,0 mio. Pr. 31. december 2014 havde Solutions 612 medarbejdere, herunder medarbejdere på NNIT’s leverancecenter i Filippinerne og kontorer i Schweiz og USA.

Der henvises til afsnittene “Gennemgang af drift og regnskaber – Resultatsammenligning – Sammenligning af regnskabsårene 2014 og 2013” og “Gennemgang af drift og regnskaber – Resultatsammenligning – Sammenligning af regnskabsårene 2013 og 2012” for en yderligere specifikation af nettoomsætningen for Operations og Solutions i regnskabsårene 2014, 2013 og 2012.

Kategorier af ydelser og løsninger

Inden for NNIT’s to forretningsområder er der fem hovedkategorier af ydelser og løsninger, som NNIT tilbyder kunderne. NNIT vurderer, at de fem kategorier tilsammen udgør en komplet portefølje af it-services, som kan dække kundernes typiske it-behov gennem hele deres forretningscyklus. På tværs af hver af NNIT’s fire kundegrupper (beskrevet nedenfor) tilbyder NNIT forskellige ydelser og løsninger, både enkeltstående og kombineret med andre ydelser og løsninger.

Afhængigt af den enkelte kundes specifikke situation og it-behov og den type ydelse eller løsning, der tilbydes, leverer NNIT sine ydelser eller løsninger som enkeltstående projekter eller som led i et længerevarende it-samarbejde på flerårige rammeaftaler. Med henblik på at levere ydelser og løsninger såvel på projektbasis som på basis af “service level agreements” (SLA) anvender NNIT egne ressourcer eller indgår samarbejde med underleverandører. NNIT samarbejder desuden med en efter NNIT’s vurdering meget stærk gruppe af ikke- eksklusive partnere, herunder Microsoft, HP, EMC, SAP, Oracle og Cisco, og inkorporerer deres ressourcer og teknologi for at skabe den bedste løsning for den enkelte kunde. I de fleste tilfælde tilbyder NNIT kunden en ydelse eller løsning fra et enkelt af sine forretningsområder. Når NNIT har opbygget en relation til den pågældende kunde, vil NNIT forsøge at få kunden til at lægge en større del af sit it-budget hos NNIT ved at tilbyde ydelser og løsninger fra begge forretningsområder og fra så mange af sine ydelses- og løsningskategorier som muligt.

NNIT’s hovedkategorier af ydelser og løsninger er:

• Rådgivning	Leveres primært af forretningsområdet Solutions
• Forretningsløsninger
• Outsourcing af applikationsvedligeholdelse
• Outsourcing af infrastruktur	Leveres primært af forretningsområdet Operations
• Support	Leveres primært af forretningsområdet Operations

Rådgivning

NNIT leverer forretningsmæssig og teknologisk rådgivning med henblik på at optimere kundernes brug og styring af it. NNIT’s yderst kompetente konsulenter hjælper xxxxxxxx med at implementere organisationsændringer, udvikle it-strategier, styre it-porteføljer, optimere it-projekter og få mest muligt ud af nye, fremspirende it-teknologier og trends. Konsulenterne afdækker kundernes it-optimeringspotentiale, kommer med anbefalinger til forbedringer og planlægger implementeringen af disse. NNIT fokuserer på en række nøgleområder inden for it, som er fælles for de fleste it-organisationer, f.eks. it-strategi, infrastruktur, applikationer, styring og forvaltning.

NNIT’s produktudbud inden for rådgivning tager højde for vigtige markedsrelaterede og teknologiske trends, herunder øget mobilitet, cloud, sociale medier, “big data” og sikkerhedsproblematikker, som påvirker NNIT’s kunder. De løsninger, NNIT tilbyder, kan derfor variere fra f.eks. en vurdering af, hvordan en virksomhed bedst udnytter mobilitetsløsninger, over udvikling, implementering og overvågning af effekten af en virksomheds mobilitetsstrategi til en vurdering af de potentielle anvendelsesmuligheder for cloud-teknologi i en virksomhed eller afdækning af, hvilke informationsstyringsstrukturer der er bedst egnede til at håndtere kundernes udfordringer med “big data”.

NNIT rådgiver kunderne om, hvordan de bedst udnytter outsourcing og offshoring af deres it-behov, hvilket efter NNIT’s erfaring er en vigtig problemstilling i mange virksomheder. Indledningsvis foretager NNIT en vurdering af, hvor parat virksomheden er til outsourcing. Denne vurdering giver et overblik over de potentielle samlede omkostninger over flere år ved outsourcing af en specifik it-service eller en række services sammenlignet med fastholdelse af virksomhedens eksisterende it-setup.

Et område, der er særligt relevant for kundegruppen life sciences, er NNIT’s stærke portefølje af rådgivningsydelser inden for overholdelse af lovgivningsmæssige krav og validering. NNIT’s konsulenter har specifik indsigt i de krav, der stilles til forretningskritiske it-systemer inden for lægemiddelindustrien, og kan rådgive om og udføre validering af disse systemer.

Forretningsløsninger

NNIT leverer intelligente it-løsninger, der er udviklet til at gøre kundernes forretning mere effektiv og gøre adgangen til information nemmere. Løsningerne er typisk knyttet til design, implementering og support af forretningssystemer og -processer, der er centrale for kundernes værdikæder.

En lang række af løsningerne kan bruges på tværs af alle NNIT’s kundegrupper, hvilket gør det muligt for NNIT’s kunder at samarbejde mere effektivt med deres egne kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. F.eks. dækker NNIT’s løsninger kundernes behov for stabile og omkostningseffektive ERP-systemer (enterprise resource planning) til koordinering af salg, produktion, lager og leverandører samt til udarbejdelse af økonomiske rapporter og brancherapporter, som sikrer et retvisende overblik over virksomhedens resultater. Derudover designer, konfigurerer og implementerer NNIT effektive portal- og samarbejdsløsninger for sine kunder, som sikrer kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere adgang til virksomhedens forretningsprocesser via en desktop- eller mobilbrugerflade. NNIT leverer også de enheder, der sikrer, at sådanne portaler kan fungere ordentligt, og overvåger enhedernes effektivitet for kunderne. Inden for forretningsløsninger samarbejder NNIT med førende teknologipartnere som f.eks. Microsoft, SAP, Oracle, HP og EMC.

For NNIT’s life sciences-kundegruppe (beskrevet nedenfor) spiller forretningsløsninger en vigtig rolle i forhold til at hjælpe kunderne med at styre centrale elementer i deres værdikæde, herunder lægemiddeludvikling, regulatoriske forhold og rapportering, kvalitetsstyring og styring af deres forsyningskæde.

Omdannelsen af et stof til et kommercielt lægemiddel er en omfattende proces, som ofte kan strække sig over mere end 10 år. Hver enkelt fase i lægemiddeludviklingen, fra forskning til endelig registrering, har sine særlige udfordringer, såsom overgangen fra laboratoriefasen til forsøg på mennesker og evaluering af behandlingseffekt og bivirkninger. I alle faser er en struktureret proces dog afgørende for lægemidlets ultimative kommercielle succes. NNIT’s ydelser og løsninger har fokus på at optimere værdikæden i forbindelse med lægemiddeludvikling og omfatter komplet eClinical-analyse, design og implementering af forsøgsstyringssystemer, data warehousing og kliniske samarbejdsplatforme.

Før et lægemiddel kan komme på markedet, skal det godkendes af de relevante myndigheder i henhold til meget strenge krav i de enkelte lande, ligesom der skal ske løbende kontrol for at sikre kvalitetsstyring og overholdelse af lovgivningsmæssige krav. NNIT’s løsninger fokuserer på at sikre værdi for kunderne ud over overholdelse af lovgivningsmæssige krav, fra rådgivning om it-aspekter i forbindelse med regulatoriske forhold i alle led af værdikæden til vejledning i, hvordan virksomheden bedst optimerer sine forretningsprocesser og samtidig fortsat overholder lovgivningsmæssige krav, overvågning af lovgivningsmæssige krav og assistance i forberedelse til inspektion.

Outsourcing af applikationsvedligeholdelse

NNIT leverer outsourcing af applikationsvedligeholdelse ved at fungere som kundernes eksterne it-afdeling for så vidt angår vedligeholdelse, løbende udvikling og opgradering af kundernes forretningsapplikationer. Afhængigt af den enkelte kundes behov kan NNIT yde support til udvalgte applikationer, hvor NNIT kan bidrage

med yderligere ekspertise, fleksibilitet og skalerbarhed, eller NNIT kan yde support til hele kundens vifte af applikationer. Outsourcede applikationer kan enten være applikationer udviklet specifikt til en kunde (f.eks. i

.Net eller Java) eller standardapplikationer fra NNIT’s teknologipartnere, som f.eks. Microsoft, SAP, EMC eller Oracle.

Værdiskabelsespotentialet i en forretningsproces afhænger af omkostningseffektiviteten af de applikationer, som processerne anvender. Ved at hjælpe virksomhederne med at styre anvendelse, vedligeholdelse, omkostninger og udvikling af deres applikationer giver NNIT’s løsninger inden for outsourcing af applikationsvedligeholdelse kunderne mulighed for at fokusere på deres kerneforretning og den værdi, den skaber.

Uanset om det drejer sig om full-service SAP- eller Microsoft-løsninger, som omfatter rådgivning, implementering, hosting, applikationsvedligeholdelse og licenser til kunder, eller om bundling af en række mindre applikationer med henblik på at levere de samme ydelser, er NNIT’s ydelser og løsninger inden for outsourcing af applikationsvedligeholdelse udviklet med henblik på at give kunderne mulighed for at få fordel af omkostningseffektiviteten ved it-drift i større skala med ressourcer såvel nearshore som offshore (nearshore betegner leverancecentre i lavtlønslande tæt på kunden, f.eks. Tjekkiet, mens offshore betegner NNIT’s leverancecentre i Asien). Begge dele gør det muligt for NNIT’s kunder at opnå konkurrencedygtige priser og hurtig responstid.

Fordi NNIT er startet som en intern it-afdeling i en international lægemiddelvirksomhed, vurderer NNIT, at Selskabet har værdifuld indsigt i den måde, life sciences-industrien fungerer på, og indgående kendskab til GxP. NNIT forstår, hvor strikse og vigtige de regler, der er relevante for life sciences-kunders forretning, er, og NNIT kan omsætte denne viden til praksis i sit arbejde for nogle af de førende internationale life sciences-virksomheder ved at etablere brugbare kontroller og key performance indicators, efterhånden som NNIT overflytter kundernes systemer til NNIT og vedligeholder og forbedrer deres it-miljøer.

Outsourcing af applikationsvedligeholdelse kan også være relateret til applikationer leveret som en service (SaaS). Virksomheder bliver ofte motiveret til at gå fra en kundetilpasset applikation til et standardiseret SaaS- alternativ, fordi de kan få en nyere applikation, forbedre effektiviteten ved hjælp af standardisering og reducere den omkostningsbyrde, der er forbundet med at vedligeholde et ældre system. NNIT har til dette formål NNIT GxP Cloud og NNIT GxP Cloud Test Management, der er udviklet specifikt til life sciences-kunder, men leverer også et SaaS-alternativ baseret på tredjepartssoftware. Der er i dag kun få leverandører ud over NNIT, der tilbyder cloud-baserede GxP-ydelser, og derfor er NNIT’s cloud-baserede GxP-ydelse en vigtig konkurrenceparameter for NNIT i markedet. NNIT’s SaaS-alternativer kan leveres med forbrugsbaserede betalingsvilkår eller på månedsvise aftaler.

Outsourcing af infrastruktur

NNIT leverer outsourcing af infrastruktur ved via fjernadgang at fungere som kundernes eksterne it-afdeling for så vidt angår opbygning, vedligeholdelse og løbende udvikling af kundernes it-infrastruktur. Kernen i NNIT’s outsourcingaktiviteter er Selskabets datacenterydelser, som omfatter levering af netværk, servere, driftssystemer og backup-funktioner til kunderne. NNIT har i dag to datacentre, hvoraf det ene ejes og drives af NNIT (et 1.200 kvadratmeter stort anlæg med en kapacitet på 2000 kVa) og et lejet colocation-datacenter (et 579 kvadratmeter stort anlæg med en kapacitet på 826 kVa). NNIT’s eget topmoderne datacenter, der ligger i Københavnsområdet, anvender gennemprøvede teknologier fra partnere som f.eks. HP, Cisco og Microsoft. NNIT tilbyder både individuelle og delte servere for at tilgodese kundernes datacenterbehov.

It-tunge virksomheder afsætter typisk en væsentlig del af deres it-budget til vedligeholdelse af deres infrastruktur. Anlægsudgifterne, herunder investering i lagerplads og servere, er betragtelige, ligesom der også er betydelige risici forbundet med at have et utilstrækkeligt og ikke-katastrofesikret datacenter. Risici i hosting- miljøet kan påvirke datatilgængelighed, applikationernes driftssikkerhed og kritiske forretningsprocesser. NNIT’s ydelser og løsninger inden for outsourcing af infrastruktur indebærer, at kundernes infrastrukturer, styring og hosting af deres netværk, servere, enheder, datalagring og backup flyttes over på NNIT’s avancerede, driftssikre og omkostningseffektive platform, således at kunderne kan fokusere på deres aktiviteter, nedbringe deres anlægsudgifter og samtidig udnytte NNIT’s stordriftsfordele.

Sikkerhed er afgørende for effektiv styring og vedligeholdelse af it-infrastrukturer. Som følge af markedsudviklingen giver virksomheder deres kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere og endog offentligheden direkte adgang til forskellige niveauer af applikationer og data i virksomhedens infrastruktur,

hvilket kan give anledning til betydelige risici i relation til f.eks. videresalg og udnyttelse af fortrolige oplysninger, herunder persondata, bankkonti, betalingsoplysninger og forskningsdata. NNIT’s ydelser og løsninger inden for outsourcing af infrastruktur hjælper kunderne med administration af sikkerhedskontroller for deres it-infrastruktur ved at sørge for f.eks. slutpunktssikkerhed, sikring af web-gateways og logstyring samt rettidig håndtering af sikkerhedshændelser og trusler.

Support

NNIT leverer it-support til både infrastruktur og applikationer fra sin globale døgnbemandede servicedesk. Supporten kan ydes såvel via fjernadgang som direkte hos kunden, afhængigt af de specifikke kundebehov. NNIT’s servicedesk yder support på flere sprog, hvorved NNIT kan yde support til kundernes lokale aktiviteter.

It-tunge virksomheder har typisk en række dedikerede applikationer til at lette forretningskritiske processer og processer, der er vigtige for virksomheden. Adgangen til disse systemer og de data, de indeholder, skal administreres med henblik på at minimere risikoen for menneskelige fejl uden at begrænse kunders, medarbejderes og samarbejdspartneres brug af data. Det er afgørende at have et centralt og kompetent supportcenter, der kan modtage og besvare kundernes, samarbejdspartnernes og medarbejdernes problemer i relation til systemer, data og enheder, med henblik på at kunne opretholde en høj produktivitet. NNIT’s supportservicedesk giver kunderne en løsning med ét kontaktpunkt, der yder et højt niveau af support til håndtering af alle typer henvendelser. Endvidere sidder der i NNIT’s 24/7 Operation Centre et dedikeret, virtuelt second line-supportteam klar til at håndtere hændelser døgnet rundt alle ugens dage. Teamet består af skiftehold i både Kina (dagtimer og nat i Kina), Danmark og Tjekkiet (dagtimer i Europa), således at tidsforskellen mellem de forskellige lokationer udnyttes optimalt.

Når der sker nedbrud på en kundes hardware, falder produktiviteten. Derfor er det afgørende for NNIT’s kunder, at de hurtigt kan få rettet disse fejl og retableret driften, særligt ved en serviceløsning, hvor kvalificerede medarbejdere er klar til at komme ud til kundens lokation eller endog visse medarbejderes hjemadresse for at afhjælpe hardware- eller softwareproblemet. NNIT’s supportydelser og -løsninger opfylder dette behov for kunderne og omfatter hardwaresupport til håndtering af alle typer hardware-/softwarerelaterede nedbrud på kundens lokationer.

Salg og markedsføring

NNIT markedsfører og sælger sine ydelser direkte til kunderne gennem sine fagligt uddannede medarbejdere, XXXX’x øverste ledelse og salgsmedarbejdere, der arbejder på NNIT’s hovedkontor og på salgskontorerne i Zürich og Princeton. Det kinesiske marked betjenes med en mindre, dedikeret salgsstyrke med base i NNIT’s leverancecenter i Tianjin.

NNIT’s salgsmodel er branche- og kundefokuseret. Alle salgsmedarbejdere er ansat i NNIT’s Client Management-division og dækker ydelser og løsninger på tværs af NNIT’s kategorier af ydelser og forretningsområder. Salgsprocessen omfatter kundehåndtering, førsalg (også en del af Client Management), løsningseksperter og -udviklere fra NNIT’s kategorier af ydelser samt relevant support fra stabsfunktioner. Virksomheds- og it-konsulenter er direkte involveret i salgsprocessen for produktudbuddet inden for rådgivning og forretningsløsninger. Salgsprocessen for bud over DKK 2 mio. reguleres af XXXX’x udbudsudvalg, som omfatter repræsentanter fra NNIT’s øverste ledelse, og som fører tilsyn med hele udbudsprocessen, herunder beslutning om at deltage i en udbudsproces og godkendelse af endelige bud, alt med henblik på at opnå lønsom vækst. I 2014 havde NNIT i gennemsnit 82,1 fuldtidsansatte i Client Management-divisionen, der var beskæftiget inden for salg, førsalg, budkontoret og markedsføring.

NNIT anvender en flertrinsmodel kaldet “1-10-100”, som understøtter forskellige faser af kundeengagementet. På trin 1 tilbyder NNIT indledningsvis kunden et mindre produktudbud, såsom rådgivning eller cloud-baserede løsninger. På trin 10 tilbyder NNIT kunden implementeringsprojekter og små og mellemstore outsourcingopgaver. På trin 100 tilbyder NNIT kunden større outsourcingopgaver inden for både applikationer og infrastruktur.

På det danske marked er NNIT’s salgstiltag understøttet af Selskabets markedsføringstilgang, der markedsfører NNIT som en førende leverandør af it-services. NNIT bruger sloganet “conscience driven, value- adding” til at gøre opmærksom på en vidensfokuseret markedstilstedeværelse, og NNIT udarbejder mange hvidbøger og undersøgelser, der understøtter denne markedsføringstilgang. På det internationale marked og i forhold til life sciences-kunder er NNIT’s salgstiltag også baseret på en vidensbaseret markedsføringstilgang,

men NNIT er bevidst om, at NNIT, trods udviklingen i Selskabets internationale markedstilstedeværelse gennem de senere år, endnu ikke er fuldt etableret som et førende brand på det internationale marked for it-services til life sciences-industrien. I sin nuværende internationale markedsføringsstrategi anvender NNIT sloganet “IT for Life Sciences”, og NNIT forsøger at skille sig ud fra andre globale brands ved at udnytte sin særlige baggrund inden for life sciences (f.eks. ved at anvende bidrag fra NNIT’s egne eksperter på området i branchepublikationer) til at opnå en stærk, vidensbaseret markedstilstedeværelse.

NNIT tror på, at dedikeret kvalitetsbevidsthed er et nøglebudskab på it-markedet, hvilket efter Selskabets vurdering giver NNIT en stor konkurrencefordel. “Kvalitet” er dog et subjektivt begreb, og i NNIT kommer kvaliteten til udtryk gennem Selskabets driftsmæssige kompetencer og fokus på driftssikkerhed, kundesamarbejde, overholdelse af lovgivningsmæssige krav, tilgang til rådgivning og evne til hurtigt at tilrette tekniske og kommercielle løsninger.

Kunder

Pr. 31. december 2014 leverede NNIT ydelser til ca. 160 kunder, hvilket er omtrent samme niveau som pr.

31. december 2013. I 2014 hentede NNIT 92,3% af sin nettoomsætning fra danske kunder (2013: 92,5%, 2012: 91,8%) baseret på den lokation, hvor kundens købsordre er afgivet. NNIT fører løbende drøftelser og forhandlinger med både eksisterende og potentielle nye kunder, ligesom det sker for nuværende, med henblik på at indgå nye kontrakter.

Mængden af arbejde, der udføres for de enkelte kunder, er typisk forskellig fra år til år, og en stor kunde det ene år har muligvis ikke brug for NNIT’s ydelser året efter. Der er dog en tendens til, at et begrænset antal kunder i et givet år bidrager med en væsentlig del af NNIT’s nettoomsætning.

NNIT fokuserer på fire kundegrupper, og nedenstående tabel viser bidraget til NNIT’s nettoomsætning fra hver af disse kundegrupper for de præsenterede regnskabsår.

				Regnskabsåret
2014				2013		2012
DKK				DKK		DKK
(tDKK)		(%)		(tDKK) (%) (revideret)		(tDKK) (%)
Life sciences . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.546.824	64,2	1.409.647	64,0	1.372.526	67,7
Heraf Novo Nordisk-koncernen . . . . . . . . . . . . . . .	1.260.270	52,3	1.170.042	53,1	1.153.622	56,9
Enterprise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	371.253	15,4	291.478	13,2	133.675	6,6
Public . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	326.065	13,5	344.844	15,6	357.030	17,6
Finance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	166.254	6,9	158.563	7,2	164.326	8,1

Inden for kundegruppen life sciences er NNIT’s primære fokusområde kunder i og uden for Danmark, mens NNIT inden for kundegrupperne enterprise og finance først og fremmest går efter kunder i Danmark. NNIT søger dog at følge sine kunder inden for enterprise og finance med ud på det internationale marked. Inden for kundegruppen public går NNIT kun efter kunder i Danmark.

Life sciences

NNIT’s life sciences-kundegruppe omfatter lægemiddelvirksomheder, medicoselskaber, kliniske forskningsorganisationer og biotekselskaber, herunder bl.a. Novo Nordisk-koncernen, der er NNIT’s største kunde, og Lundbeck, Boji, Rundo m.fl. NNIT’s produktudbud inden for denne kundekategori er primært rettet mod branchens største virksomheder, og NNIT har registreret ca. 40 fokuskunder, hvoraf de fleste har hovedkontor i Europa. De primære kategorier af ydelser og løsninger, som NNIT tilbyder sin life sciences- kundegruppe, omfatter it-løsninger til klinisk udvikling, regulatoriske forhold, kvalitetsstyring, styring af forsyningskæde/serialisation og GxP. Som et unikt tilbud til sin life sciences-kundegruppe har NNIT udviklet en prækvalificeret cloud-baseret GxP-løsning. Ud over disse specialprodukter tilbyder NNIT dog også sin komplette vifte af ydelser og løsninger til sine life sciences-kunder, og NNIT bruger sine specialprodukter til at skabe nye kunderelationer, som Selskabet kan bygge videre på, som beskrevet i “1-10-100”-modellen ovenfor. NNIT’s life sciences-kundegruppe køber ydelser og løsninger fra såvel forretningsområdet Operations som forretningsområdet Solutions.

I 2014 udgjorde life sciences-kundegruppen DKK 1.546,8 mio., eller 64,2%, af NNIT’s nettoomsætning (2013: DKK 1.409,6 mio., 64,0%, 2012: DKK 1.372,5 mio., 67,7%).

Novo Nordisk-koncernen

Novo Nordisk-koncernen er en global medicinalvirksomhed og en af verdens førende inden for behandling af diabetes. Koncernen har en af branchens bredeste porteføljer af diabetesprodukter, herunder den nye generation af insuliner, en komplet portefølje af moderne insuliner samt en human GLP-1-analog til dosering én gang dagligt. Derudover har Novo Nordisk-koncernen en førende position inden for hæmofili-, væksthormon- og hormonbehandling. Novo Nordisk-koncernen fremstiller og markedsfører lægemiddelprodukter og -ydelser, som gør en stor forskel for patienterne, sundhedsfagligt personale og samfundet generelt. Novo Nordisk har hovedkontor i Danmark, beskæftiger ca. 41.500 medarbejdere i 75 lande og markedsfører sine produkter i over 180 lande.

NNIT sælger sine ydelser og løsninger til Novo Nordisk-koncernen på markedsmæssige vilkår. Når engagementet forventes at medføre honorarer, der overstiger et af Novo Nordisk-koncernen fastsat niveau, som også gælder for andre it-leverandører, deltager Selskabet normalt i en licitationsproces, hvor der afgives tilbud i konkurrence med andre potentielle leverandører for det pågældende arbejde på samme vilkår som de øvrige leverandører. Dette gælder dog ikke for Selskabets store outsourcing-kontrakter, som i dag er underlagt visse benchmarking-arrangementer, der skal sikre, at disse kontrakter indgås til markedspriser. Hvis Novo Nordisk- koncernen i fremtiden beslutter også at gennemføre licitationsprocesser vedrørende sine store outsourcing- kontrakter, som NNIT forventer, at Novo Nordisk-koncernen gør, forventer Selskabet at deltage i disse licitationsprocesser i konkurrence med andre it-leverandører. Princippet om handel på markedsmæssige vilkår har i mange år været kendetegnende for Selskabets forhold til Novo Nordisk-koncernen, og det bidrager til at sikre, at Selskabets kontrakter med Novo Nordisk-koncernen afspejler de generelle markedsvilkår. Novo Nordisk-koncernen køber NNIT’s ydelser og løsninger gennem både en central og en decentral it- indkøbsstruktur. Visse større kontrakter kanaliseres gennem en central indkøbsfunktion, mens løbende indkøb af NNIT’s ydelser og løsninger sker gennem direkte kontakt mellem NNIT og en bred vifte af forretningsenheder i Novo Nordisk-koncernen.

Novo Nordisk-koncernen bidrager med den største andel af NNIT’s nettoomsætning, og NNIT leverer ydelser og løsninger til både Novo Nordisks hovedkontor i Danmark og visse af Novo Nordisks internationale datterselskaber. Novo Nordisk-koncernen har for nylig fornyet en række nøglekontrakter og dermed understreget sit langsigtede engagement i forholdet til NNIT og øget NNIT’s ordrebeholdning for Novo Nordisk-koncernen til det højeste niveau i de seneste tre år. I forhold til det it-relaterede budget anslår Selskabet, at NNIT udgør ca. halvdelen af Novo Nordisks eksterne it-budget. Der henvises til afsnittet “Gennemgang af drift og regnskaber – Væsentlige faktorer der har en indvirkning på NNIT’s resultat – Novo Nordisk-koncernens it-budget” for yderligere oplysninger. Fordi NNIT startede som en intern it-afdeling i Novo Nordisk, afspejler NNIT’s ydelser og løsninger Novo Nordisk-koncernens it-behov, og Novo Nordisk-koncernen køber it-services fra NNIT inden for Selskabets fem hovedkategorier af ydelser og løsninger. Branchespecifikke eksempler omfatter rådgivningsydelser, implementering af lægemiddel-specifikke løsninger, styring af både SAP-applikationer og en stor portefølje af lægemiddelspecifikke applikationer samt drift af Novo Nordisk-koncernens centrale infrastruktur.

Nedenstående tabel viser Novo Nordisks nettoomsætning og resultat for regnskabsårene 2014, 2013 og 2012, som anført i Novo Nordisks årsrapport for 2014, som blev offentliggjort den 3. februar 2015.

Regnskabsåret

2014 2013 2012

(DKK mio.) (revideret)

Nettoomsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88.806 83.572 78.026

Årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26.481 25.184 21.432

NNIT vurderer, at Novo Nordisk-koncernens it-budget steg med en CAGR på ca. 6% årligt i perioden 2010 til 2013, hvilket er mere end det danske it-markeds generelle vækstrate, som ifølge tal fra IDC udgjorde ca. 2% årligt i samme periode.30

30 Kilde: IDC, Denmark IT Services Market Size and Vendor Shares (rapporter 2009-2013).

Selvom Novo Nordisk-koncernen køber ydelser og løsninger fra begge NNIT’s forretningsområder, kan størstedelen af NNIT’s handel med Novo Nordisk-koncernen henføres til forretningsområdet Operations. Nedenstående tabel viser omsætningsfordelingen fra Novo Nordisk-koncernen på forretningsområderne Operations og Solutions.

Regnskabsåret

2014 2013 2012

(tDKK)

Andel af netto- omsætning

(%) (tDKK)

Andel af netto- omsætning

(%) (tDKK)

Andel af netto- omsætning (%)

(revideret)

Operations . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

867.127

68,8

793.735

67,8

799.412

69,3

Solutions . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

393.143

31,2

376.307

32,2

354.210

30,7

Samlet nettoomsætning fra Novo Nordisk-koncernen . . . . . . . . . . . . . .

1.260.270

100,0

1.170.042

100,0

1.153.622

100,0

I 2014 udgjorde Novo Nordisk-koncernen DKK 1.260,3 mio., eller 52,3%, af NNIT’s nettoomsætning (2013: DKK 1.170,0 mio., 53,1%, 2012: DKK 1.153,6 mio., 56,9%). Væksten i nettoomsætningen fra Novo Nordisk-koncernen i 2014 afspejler bl.a. enkeltstående projekter, der er relateret til NNIT’s it-adskillelse fra Novo Nordisk. Der henvises til afsnittet “Gennemgang af drift og regnskaber – Sammenligning af regnskabsårene 2014 og 2013 – Kundegruppe” for yderligere oplysninger.

Enterprise

NNIT’s enterprise-kundegruppe omfatter større danske virksomheder, der ikke hører under NNIT’s andre kundegrupper, som f.eks. virksomheder inden for fremstillings- og fødevareindustrien. NNIT’s enterprise-kunder omfatter bl.a. Arla Foods, Vestas Wind Systems, Danish Crown og Bang & Olufsen. Med afsæt i sin baggrund og erfaring inden for life sciences har NNIT udviklet værdifulde ydelser og løsninger til fødevareindustrien og andre brancher, der – ligesom life sciences-virksomheder – bliver mødt med omfattende lovgivningsmæssige krav, kvalitetskontrolstandarder og krav om produktdokumentation.

NNIT’s produktudbud til enterprise-kundegruppen omfatter NNIT’s komplette vifte af produkter, herunder rådgivning om sikkerhed og overholdelse af lovgivningsmæssige krav, portal- og samarbejdsløsninger og i særdeleshed hele spektret af ydelser inden for outsourcing af infrastruktur. NNIT’s komplette vifte af SAP- ydelser er central for disse virksomheder, og NNIT anser Selskabet for at være en førende leverandør af SAP- løsninger i Danmark.

Selvom NNIT’s enterprise-kunder køber ydelser og løsninger fra begge NNIT’s forretningsområder, har forretningsområdet Operations i de seneste år tegnet sig for størstedelen af omsætningen til denne kundegruppe.

I 2014 udgjorde enterprise-kundegruppen DKK 371,3 mio., eller 15,4%, af NNIT’s nettoomsætning (2013:

DKK 291,5 mio., 13,2%, 2012: DKK 133,7 mio., 6,6%).

NNIT har tidligere indgået kundekontrakter med Novo A/S, som også er en nærtstående part, og som, forudsat Noteringsaktiesalget gennemføres, efter Udbuddet vil blive anset som NNIT’s moderselskab i henhold til dansk ret. NNIT kontraherer med Novo A/S på markedsvilkår. Der henvises til “– Life sciences” ovenfor for en beskrivelse af NNIT’s indgåelse af kontrakter på markedsvilkår.

Public

NNIT’s public-kundegruppe omfatter primært kunder inden for Danmarks statslige og regionale myndigheder samt statsbanerne. NNIT går kun i begrænset omfang efter lokale myndigheder. Kunder inden for public-kundegruppen omfatter DSB, Region Hovedstaden og Digitaliseringsstyrelsen. NNIT’s produktudbud inden for denne kundegruppe omfatter NNIT’s komplette vifte af produkter, herunder visse ydelser og løsninger, som er særligt relevante for public-kunder, såsom project excellence-ydelser inden for it, business intelligence- løsninger, udvikling af portalløsninger, dokumentstyring og hele spektret af drifts- og supportinfrastrukturssystemer. Implementeringen af sundhedsløsninger, som f.eks. patientjournalløsninger og en telemedicinplatform, som udgør et stort behov blandt NNIT’s public-kundegruppe, er et centralt udviklingsområde for NNIT og understøttes af stærke teknologipartnerskaber.

Selvom NNIT’s offentlige kunder køber ydelser og løsninger fra begge NNIT’s forretningsområder, har forretningsområdet Operations i de seneste år tegnet sig for størstedelen af omsætningen til denne kundegruppe.

I 2014 udgjorde public-kundegruppen DKK 326,1 mio., eller 13,5%, af NNIT’s nettoomsætning (2013:

DKK 344,8 mio., 15,6%, 2012: DKK 357,0 mio., 17,6%).

Finance

NNIT’s finance-kundegruppe omfatter kunder i finanssektoren, og alle NNIT’s nuværende kunder er inden for segmenterne bank, forsikring, pension og livsforsikring. NNIT’s finance-kunder omfatter PFA Pension, PenSam og Alka m.fl. I takt med at finanssektoren pålægges stadigt stigende dokumentations- og rapporteringskrav i forbindelse med deres forretningstransaktioner, kan NNIT udnytte sin erfaring fra arbejdet med kunder i andre regulerede brancher med henblik på bedre at kunne betjene sin finance-kundegruppe.

NNIT’s produktudbud til finance-kundegruppen omfatter NNIT’s komplette vifte af produkter, herunder rådgivning om sikkerhed og overholdelse af lovgivningsmæssige krav, projekt- og programstyring, hosting af forretningskritiske applikationer som f.eks. Tia, Edlund og SimCorp Dimension, cloud-baserede ydelser og i særdeleshed hele spektret af ydelser inden for outsourcing af infrastruktur.

NNIT’s salg af ydelser og løsninger til finance-kundegruppen fra forretningsområdet Solutions har været meget begrænset i de senere år, og således har forretningsområdet Operations tegnet sig for stort set hele NNIT’s salg til kunder inden for dette segment.

I 2014 udgjorde finance-kundegruppen DKK 166,3 mio., eller 6,9%, af NNIT’s nettoomsætning (2013:

DKK 158,6 mio., 7,2%, 2012: DKK 164,3 mio., 8,1%).

Kundekoncentration

NNIT søger at øge salget til kunder generelt, men forventer, at væksten fortsat vil være stærkere inden for salg til kunder uden for Novo Nordisk-koncernen, selvom relationen til Novo Nordisk har stor betydning for NNIT. Nedenstående tabel viser koncentrationen af NNIT’s nettoomsætning blandt Selskabets største kunder for de præsenterede regnskabsår.

Nettoomsætning fra den største enkeltkunde (Novo Nordisk-koncernen) i

Regnskabsåret

2014 2013 2012 (%)

(urevideret, medmindre andet er angivet)

procent af nettoomsætning i alt (revideret) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52,3 53,1 56,9 Nettoomsætning fra de fem største kunder i procent af nettoomsætning i alt . . . 71,8 73,1 71,9 Nettoomsætning fra de ti største kunder i procent af nettoomsætning i alt . . . 83,0 82,0 81,1

Kundekontrakter

NNIT opererer med en række forskellige kontrakttyper. Afhængigt af kompleksiteten af de ydelser og løsninger, der skal leveres, fastsættes prismekanismerne i NNIT’s kontrakter som en fastpriskontrakt, en T&M- kontrakt (hvor NNIT’s honorar er baseret på tids- og materialeforbrug) eller en kombination af disse (f.eks. en T&M-kontrakt, hvor der er fastsat et maksimumhonorar). Vilkårene i NNIT’s kundekontrakter varierer alt efter den type løsning eller de ydelser, der skal leveres, kundens kontraktkrav, NNIT’s konkurrencedygtighed og markedsstandarden. NNIT indgår ikke-eksklusivkontrakter med kunder, og kontrakterne indeholder typisk ikke nogen klausul om, at NNIT er kundens foretrukne leverandør. NNIT har egne standardkontrakter, men i de fleste tilfælde forhandler NNIT kontrakterne på grundlag af et udkast udarbejdet af kunden. I løbet af de seneste tre år er der sket et skift i sammensætningen af kontrakter, idet MSA’er (som beskrevet nedenfor) udgør en stigende del af NNIT’s nettoomsætning på grund af den øgede andel af outsourcingaktiviteter. Der henvises til afsnittet “Gennemgang af drift og regnskaber – Væsentlige faktorer der har en indvirkning på NNIT’s resultat – Kontraktsammensætning” for yderligere oplysninger om sammensætningen af NNIT’s kontrakter.

Inden for outsourcing af applikationsvedligeholdelse og outsourcing af infrastruktur leverer NNIT typisk sine ydelser under MSA’er. Sådanne kontrakter er komplekse og indeholder bestemmelser, der gør det muligt for NNIT at levere stort set alle sine ydelser og løsninger under samme kontrakt, selvom kontraktens primære genstand er outsourcing. Disse kontrakter har typisk en varighed på mellem tre og fem år med mulighed for

forlængelse med yderligere 12 til 24 måneder. Kunderne er ofte berettiget til at opsige kontrakten efter en aftalt periode (typisk to år) mod betaling af et udtrædelsesvederlag, der sædvanligvis er knyttet til NNIT’s afskrivning af aktiver købt i forbindelse med kontraktens udførelse, og nogle gange også et beløb som kompensation for tabt fortjeneste. Prissætningen af disse aftaler har typisk både et fast og et variabelt element, f.eks. at visse key performance indicators skal opfyldes, eller at betaling sker efter forbrug. NNIT’s outsourcingkontrakter, herunder prismekanismerne, vil generelt blive mere og mere komplekse og avancerede jo større og mere komplekse ydelser, der kræves. De komplekse outsourcingkontrakter og især kontrakterne vedrørende outsourcing af infrastruktur er således meget omfattende og i nogen grad byrdefulde for NNIT som leverandør. NNIT’s udbud af supportydelser hører typisk under outsourcing af applikationsvedligeholdelse og outsourcing af infrastruktur og leveres normalt i henhold til MSA’er.

Inden for rådgivning og forretningsløsninger indgår NNIT ofte rammeaftaler, som typisk har en angivet varighed på mellem to og fire år (selvom NNIT også indgår kortere kontrakter med en varighed på mindre end 12 måneder). Disse aftaler har typisk en specifik varighed og indeholder generelle rettigheder og forpligtelser, der regulerer NNIT’s forhold til kunden. Rammeaftalerne dækker generelt et bredt spektrum af ydelser og indeholder ikke noget krav om, at kunden skal lægge en mindstearbejdsmængde eller nettoomsætning hos NNIT. For hver enkelt arbejdsopgave indgår NNIT særskilte ordrer med kunden, der angiver de typer af ydelser, NNIT skal levere, og andre relevante bestemmelser. Selvom der i nogle af NNIT’s rammeaftaler indgår enhedspriser for tid og materialer, gælder det for de fleste af NNIT’s ydelser, at prisvilkårene fastsættes i de særskilt aftalte ordrer. Rammeaftalerne og de tilknyttede ordrer kan typisk opsiges af kunden med kort opsigelsesvarsel og typisk uden noget udtrædelsesvederlag. Nogle af NNIT’s rammeaftaler, primært inden for rådgivning, vedrører aftaler om enkeltstående projekter, som generelt indeholder forholdsvis simple vilkår og betingelser, og hvor priserne er fastsat på baggrund af en timesats plus udgifter til brug af hardware eller software, hvilket indebærer en relativt lille risiko for budgetoverskridelse. Visse rammeaftaler vedrører også længerevarende projekter, og disse indeholder generelt mere omfattende vilkår og betingelser, der regulerer f.eks. projektorganisation og indeholder bestemmelser om konventionalbod.

Som beskrevet ovenfor leverer NNIT både konsulentydelser og outsourcingydelser til offentlige myndigheder. Kontrakterne med offentlige myndigheder adskiller sig fra NNIT’s kommercielle kontrakter ved, at de som regel er underlagt de danske regler for offentlige udbud. Disse regler foreskriver, at it-services generelt skal genudbydes regelmæssigt, og NNIT vil således skulle byde på disse opgaver for at fastholde eksisterende offentlige kontrakter. I visse udbud er vilkår og betingelser ved offentlige kontrakter ofte mere imødekommende over for særlige offentlige interesser end NNIT’s kommercielle kontrakter i den private sektor.

NNIT er i visse af sine kontrakter, særligt outsourcingkontrakter, underlagt bestemmelser om konventionalbod, hvis NNIT ikke opfylder definerede resultatmål eller serviceniveauer, uanset om den manglende opfyldelse skyldes faktorer uden for NNIT’s kontrol. Derudover kan kunderne, i takt med at størrelsen og varigheden af kundeforholdet øges, kræve benchmarking-bestemmelser, som gør det muligt for dem under visse omstændigheder at kræve, at der af en godkendt tredjepart udarbejdes en benchmarkundersøgelse med sammenligning af priserne på de leverede ydelser i forhold til, hvad sammenlignelige ydelser koster hos andre leverandører. Alt efter resultatet af benchmarkundersøgelsen og årsagen til en eventuel ufavorabel varians, kan kunden være berettiget til et nedslag i prisen på fremtidige ydelser udført inden for samme kontrakt. NNIT’s store outsourcingkontrakter med Novo Nordisk-koncernen er underlagt visse krav om benchmarking med henblik på at sikre, at disse kontrakter er baseret på markedspriser, jf. “– Life sciences – Novo Nordisk-koncernen” ovenfor.

NNIT’s kontrakter indeholder generelt bestemmelser om begrænsning af erstatningsansvar for skade eller tab som følge af uagtsomhed. I størstedelen af NNIT’s kontrakter er Selskabet ikke ansvarlig for indirekte tab. Der har dog været en tendens i markedet, særligt inden for rådgivning og forretningsløsninger, til at kunderne kræver, at nogle typer indirekte tab (f.eks. internt tidsforbrug) anses for direkte tab. Visse kategorier af erstatning er typisk ikke begrænset med hensyn til beløb, eksempelvis fortrolighedsbrud og krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder.

NNIT’s kontrakter er typisk underlagt dansk lovgivning og indeholder bestemmelser om voldgift, hvilket også gælder for NNIT’s aftaler med Novo Nordisk-koncernen. Kontrakterne med NNIT’s internationale kunder er enten underlagt schweizisk lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor kunden er hjemmehørende, dvs. primært lovgivningen i Tyskland, Storbritannien eller USA (New Jersey eller New York).

Kundetilfredshed

Kundetilfredshed er et centralt fokusområde i NNIT og, efter NNIT’s vurdering, en væsentlig faktor for Selskabets kommercielle succes og i særdeleshed for den kundeloyalitet, NNIT oplever. NNIT har etableret et Customer Feedback Programme, der registrerer og måler kundetilfredshed og kundeoplevelser. Dette program samler kundefeedback fra tre formelle undersøgelser:

• Customer Experience/Satisfaction Survey

• EvalGO

• End-User Survey.

Kunderne deltager i disse undersøgelser enten via en hjemmeside eller via app’en “myNNIT”.

Målgruppen for NNIT’s Customer Experience/Satisfaction Survey er topledelsen hos NNIT’s kunder, som er ansvarlig for kontrakterne med NNIT, og som NNIT har et tæt forhold til. Undersøgelsen giver kundernes beslutningstagere mulighed for at bedømme NNIT ud fra et helhedsperspektiv. Undersøgelsen dækker f.eks. NNIT’s rådgivningskompetencer, NNIT’s effektivitet i salgsprocessen samt NNIT’s projektstyring og medarbejdere. Undersøgelsen gennemføres mindst én gang om året, og de kunder, der deltager, får en individuel tilbagemelding.

XxxxXX er rettet mod projekt- og mellemledere og ledende medarbejdere, som er ansvarlige for NNIT’s specifikke projekter og SLA’er. Undersøgelsen giver kunderne mulighed for at bedømme NNIT’s performance i forhold til specifikke leverancer. Undersøgelsen udføres fire gange årligt for hvert projekt eller SLA, og de relevante kontaktpersoner hos kunden modtager en tilbagemelding efter hver undersøgelse. EvalGO er en obligatorisk KPI, som overvåges på ugentlige møder.

End-User Survey (“EUS”) er en såkaldt “point of service”-undersøgelse, der gennemføres på stikprøvebasis blandt brugerne af NNIT’s servicedesk. Undersøgelserne gennemføres umiddelbart efter servicedesk- medarbejderen har håndteret kundens forespørgsel (f.eks. en hændelse). Kundens kontraktperson får typisk én gang om måneden feedback på resultatet af undersøgelserne.

En intern “Corrective Actions Hub” indsamler og følger op på handlinger, der er iværksat på baggrund af feedback fra alle tre undersøgelser, og koordinerer de afhjælpningsforanstaltninger, der skal iværksættes med henblik på at styrke kundetilfredsheden.

NNIT måler kundetilfredsheden i alle tre undersøgelser ved hjælp af en 5-punktskala (hvor 1 er mindre tilfreds og 5 er meget tilfreds). XXXX’x mål er at opnå en kundetilfredshed på 4,0 inden for alle tre undersøgelser. Nedenstående tabel viser resultatet af de tre undersøgelser for 2014, 2013 og 2012.

Customer Experience/

		Satisfaction Survey	EvalGO	EUS
2014	. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	3,7	4,1	4,3
2013	. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	3,5	4,0	4,2
2012	. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	3,5	3,9	4,2

Levering af serviceydelser

NNIT’s serviceydelser leveres til kunderne på forskellige typer kontrakter. Når NNIT skal levere ydelser på projektbasis, aftales et projektomfang, en deadline og et budget med kunden, og NNIT udvælger et team, der skal levere en specifik ydelse eller løsning på grundlag af disse specifikationer. For visse kontrakter aftaler NNIT og kunden et sæt KPI’er for en specifik it-aktivitet, f.eks. responstid og tilgængelighed, og NNIT overtager så ansvaret for den pågældende aktivitet og dens infrastruktur for en given periode, typisk fem år.

Med henblik på at styrke sin konkurrencedygtighed anvender NNIT teknologi til at automatisere overflytning, omlægning og drift af kundernes it-miljøer. Det gælder især for NNIT’s Operations- forretningsområde, men NNIT forventer også, at dette vil være relevant for forretningsområdet Solutions i fremtiden. Endvidere har NNIT konstant fokus på at forbedre sin leveringseffektivitet gennem metodeudvikling og anvendelse af lean-principper til leverancer inden for både Operations og Solutions.

Leverancer til kunderne består ofte af hardware, software og serviceydelser. Hardware og software er typisk standardteknologi leveret af en af NNIT’s partnere (jf. “– Leverandørforhold” nedenfor), mens NNIT leverer ydelser baseret på sit udvalg af standardydelser.

Afhængigt af kundeforholdets karakter, XXXX’x kompetencer, kundens ønsker til prisstruktur og andre faktorer leverer NNIT ydelser og løsninger fra et eller flere af sine globale leverancecentre i Danmark, Kina, Filippinerne og Tjekkiet. Derudover bliver rådgivning inden for life sciences leveret fra rådgivningskontorer i Schweiz og USA. Der henvises til “– Medarbejdere” nedenfor for yderligere oplysninger om antallet af medarbejdere på hver lokation.

I modsætning til visse andre leverandører på markedet for it-services anvender NNIT ikke en “leverandør/ underleverandør”-model i sine globale løsnings- og ydelsesleverancer. NNIT anvender i stedet integrerede teams, hvor alle medarbejdere på tværs af geografiske lokationer arbejder i henhold til samme opgavebeskrivelser under én serviceansvarlig leder. NNIT’s teams holder generelt en videokonference hver dag, hvor de drøfter, hvordan det går med serviceleverancen. NNIT bestræber sig på at sikre, at teammedlemmerne føler sig integrerede, kender hinanden og føler sig nært forbundet med NNIT’s leverancemetode. Derudover er de enkelte NNIT- leverancecentre ledet af en erfaren NNIT-leder med flere års erfaring hos Selskabet og med et stort netværk i organisationen, der bidrager til at sikre effektiv udførelse.

Globalt integrerede teams giver NNIT-medarbejdere, der sidder på forskellige lokationer rundt om i verden, mulighed for at arbejde sammen som ét team. Et team kan bestå af medarbejdere i Danmark, Kina, Filippinerne og Tjekkiet. NNIT vurderer, at globalt integrerede teams nemmere og mere effektivt kan betjene kunderne døgnet rundt alle ugens dage, fordi de kan udnytte tidsforskellen mellem forskellige tidszoner, hvilket også gør, at der ikke er behov for omfattende natbemanding i Danmark. NNIT vurderer, at denne globale dækning giver en hurtigere og mere ensartet levering af løsninger og ydelser. Ved at arbejde med globalt integrerede teams får kunderne adgang til en stor og forskelligartet gruppe af dygtige medarbejdere, hvilket gør det muligt at omprioritere projekter med kort varsel og giver den fleksibilitet og skalerbarhed, der er nødvendig for at sikre rettidig levering og væsentlige omkostningsfordele.

Med henblik på at styrke kundetilfredsheden og opnå hurtigere responstid i håndteringen af kundehenvendelser lancerede NNIT i 2013 sit 24/7 Operation Centre. Et dedikeret, virtuelt second line- supportteam sidder klar hos NNIT til at yde bistand døgnet rundt. Teamet er på hverdage og weekender og helligdage delt op i treholdsskift, hvoraf to håndteres i Kina (dagtimer og nat i Kina) og et i Danmark og Tjekkiet (dagtimer i Europa), for at udnytte tidsforskellen mellem de forskellige lande optimalt. NNIT planlægger at udvide yderligere inden for dette område og forventer, at Selskabets kunder som følge heraf vil opleve væsentligt forbedrede responstider og afhjælpningstider, når de rapporterer systemhændelser, uanset hvornår hændelsen indtræffer.

NNIT’s leverancer understøttes af et omfattende kvalitetsstyringssystem, QMIT, der bidrager til at sikre, at NNIT’s leverancer er kendetegnet ved høj kvalitet og en pålidelig, systematisk tilgang. QMIT er NNIT’s kvalitetssikrings- og sikkerhedssystem, som dækker alle forretningsprocesser i hele NNIT. Endvidere er NNIT’s medarbejdere uddannet i relevante procedurer, og NNIT har en omfattende intern uddannelses- og auditstruktur, der sikrer effektiv kvalitetsstyring.

Underleverandører

Det sker undertiden, at kunderne kræver eller vælger software eller hardware, der kræver brug af en bestemt leverandør eller underleverandør. NNIT anvender typisk underleverandører i forbindelse med enkeltstående projekter, hvor visse dele af løsningen kræver domænekendskab eller tekniske færdigheder, der ligger uden for NNIT’s kompetencefelt. NNIT anvender dog også underleverandører som supplement til sin arbejdsstyrke, hvis der opstår forbigående ressourceknaphed inden for et bestemt område. XXXX’x projektledere har ansvar for at udøve det primære skøn i forhold til at anvende og overvåge anvendelsen af underleverandører på individuelle projekter. NNIT har hidtil ikke anvendt underleverandører i væsentligt omfang.

Leverandørforhold

It-markedet består af et netværk af hardware-, software- og serviceleverandører. NNIT har opbygget en række stærke samarbejdsrelationer med en række af disse leverandører med henblik på at levere løsninger og ydelser, der inkorporerer, integrerer og modificerer teknologi fra sådanne eksterne leverandører. Partneraftaler kan være baseret på fælles forretningsplaner, der omfatter kundefokus, markedsføringstiltag, uddannelse af medarbejdere og opbygning af stærke relationer på direktionsniveau.

NNIT anser disse relationer som afgørende for Selskabets udvikling og som en vigtig del af Selskabets forretningsstrategi. NNIT kategoriserer sine partnerskaber i tre grupper:

Strategiske partnerskaber

Strategiske partnerskaber er et længerevarende samarbejde med partnere, der har en markant markedsposition inden for NNIT’s primære markeder, og hvor en væsentlig del af NNIT’s ydelser og løsninger er baseret på partnerens teknologier. NNIT har strategiske partnerskaber inden for forskellige kategorier og har i dag strategiske partnerskaber med bl.a. SAP, Oracle, Microsoft, EMC, Cisco og HP.

Fokuspartnere

Fokuspartnere har et længerevarende samarbejde, hvor NNIT investerer i forretningsudvikling og medarbejderuddannelse i funktionelle og tekniske færdigheder, men typisk inden for et enkelt applikationsområde. De fleste fokuspartnere er mindre softwareleverandører.

Opportunity-partnere

Opportunity-partnere opstår ud fra en mulighed for at samarbejde med henblik på at afgive fælles bud, som er baseret på eksisterende ydelser og produkter fra de enkelte partnere. Opportunity-partnerskaber omfatter indledningsvis ikke fælles forretningsudvikling. NNIT vil alene investere i en partners teknologi eller ydelser, hvis det første samarbejde om en kunde ud fra en forretningsmæssig betragtning viser sig at være positivt, og hvis produktet passer til NNIT’s produktstrategi.

Certificeringer

NNIT’s væsentligste certificeringer er anført nedenfor.

• ISO-certificering. NNIT har været certificeret af International Organisation for Standardisation (“ISO”) siden 1997. NNIT’s kvalitetsstyringssystem overholder kravene i DS/EN ISO 9001:2008 (kvalitetsstyring) og ISO/IEC 27001:2005 (risikostyring og intern sikkerhedsledelse). Certificeringerne dækker områderne rådgivning, udvikling, teknisk styring og service til interne it-systemer, og NNIT- processerne anvendes i hele NNIT. Certifikaterne dækker NNIT’s hovedkontor i Søborg og NNIT China (ISO 9001).

• Andre certificeringer. NNIT uddanner løbende sine medarbejdere til certificering til ITIL Foundation, Practitioner and Manager-niveau. ITIL (IT Infrastructure Library) er et sæt best practice-processer til optimering af drift og support inden for alle aspekter af it-services. NNIT’s medarbejdere har endvidere certificeringer fra Selskabets forskellige teknologipartnere (f.eks. Microsoft, HP, EMC, SAP, Oracle og Cisco).

Medarbejdere

NNIT’s succes gennem tiden er blevet opnået i kraft af Selskabets kompetente og engagerede medarbejdere. NNIT vurderer, at den kvalitet og det serviceniveau, medarbejderne leverer, er blandt de højeste på markedet for it-services. NNIT vurderer, at Selskabets kultur og omdømme som en førende aktør i branchen har gjort det muligt at tiltrække og fastholde nogle af markedets dygtigste medarbejdere, og evnen til fortsat at gøre dette er afgørende for NNIT’s virksomhed. I 2014 havde 35,3% af NNIT’s medarbejdere en bachelorgrad, 26,9% havde en kandidat- eller PhD-grad, 12,4% havde en anden faguddannelse og 25,3% havde andre kvalifikationer.

Pr. 31. december 2014 havde NNIT i alt 2.396 medarbejdere på alle kontorlokationer. Nedenstående tabel viser antallet af medarbejdere på hver lokation på de præsenterede datoer. Der er ikke sket nogen væsentlig ændring i antallet af medarbejdere siden 31. december 2014.

Pr. 31. december

	2014	2013	2012
Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.528	1.458	1.406
Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	663	539	378
Filippinerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	102	100	86
Schweiz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	30	29	27
Tjekkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	58	11	8
Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	4	5	8
USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	11	8	1
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	2.396	2.150	1.914

NNIT forventer at etablere et datterselskab i Storbritannien i løbet af 2015.

Nedenstående tabel viser NNIT’s omsætningsgenererende medarbejdere fordelt på forretningsområde samt ikke-omsætningsgenererende medarbejdere.

		Pr. 31. december
	2014	2013	2012
Operations . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.548	1.342	1.152
Solutions . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	612	589	544
Øvrige (ikke-omsætningsgenererende) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	236	219	218
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	2.396	2.150	1.914

NNIT brander sig selv over for potentielle medarbejdere og bruger et attraktivt arbejdsmiljø som et middel til at rekruttere kandidater, der har et stort potentiale for at blive ansat i og blive hos NNIT. NNIT vurderer, at det er vigtigt for Selskabets fortsatte kommercielle succes, at alle medarbejdere forstår og efterlever NNIT’s værdier som et grundlæggende element i virksomhedens drift. Der henvises til afsnittet “Bestyrelse og Koncernledelse – Incitamentsprogrammer” for en beskrivelse af NNIT’s medarbejderaktiebaserede programmer.

NNIT har fastsat et ambitiøst mål for sin årlige medarbejderomsætning, idet NNIT søger at holde den frivillige medarbejderafgang under 12% for hele organisationen. Nedenstående tabel viser denne medarbejderafgang for hele NNIT og specifikt for NNIT’s aktiviteter i Danmark og Kina for regnskabsårene 2014, 2013 og 2012.

		Regnskabsåret
	2014	2013	2012
		(%)
NNIT (Global) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	10,0	10,5	10,7
NNIT (Danmark) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	9,6	10,4	9,6
NNIT (Kina) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	9,4	7,6	10,6

I relation til ovenstående tabel er medarbejderomsætning defineret som antallet af fastansatte medarbejdere, der forlader NNIT i et regnskabsår, i forhold til det gennemsnitlige antal fastansatte medarbejdere i regnskabsåret.

NNIT’s mangfoldighedspolitik er en integreret del af introduktionsforløbet hos NNIT og er vigtig for NNIT’s ansættelses- og personaleledelsesprocesser. Den danner grundlaget for den løbende udvikling af et arbejdsmiljø, der tilskynder og sikrer lige muligheder for alle uden diskrimination af nogen art, og hvor alle medarbejdere samarbejder i gensidig respekt. Især vurderer NNIT, at en kønsmæssigt velafbalanceret organisation giver større kvalitet i opgaveløsningen, og NNIT søger derfor at opnå en velafbalanceret fordeling mellem mænd og kvinder. I 2014 udgjorde kvinder 28,3% af NNIT’s fastansatte medarbejdere, svarende til en stigning på 0,6 procentpoint i forhold til 2013 (27,7%). XXXX’x mangfoldighedspolitik foreskriver desuden, at NNIT skal tilstræbe at have både mandlige og kvindelige kandidater, når der rekrutteres til lederstillinger.

NNIT’s ansættelsesaftaler og virksomhedspolitikker omfatter bestemmelser, der skal sikre beskyttelse af NNIT’s immaterielle rettigheder og fortrolighed i forhold til NNIT’s oplysninger og processer. Medarbejderne skal overdrage enhver immateriel rettighed til arbejde udviklet som led i deres ansættelse hos NNIT til NNIT. NNIT er ikke part i nogen væsentlige overenskomster.

Fortsættelsen af XXXX’x udviklingskurve kræver motiverede medarbejdere, som opnår ambitiøse vækstmål og samtidig fastholder en høj kundetilfredshed. NNIT har siden 2011 arbejdet med “NNIT Way”, som dækker Selskabets vision, mission og værdier, og har arbejdet på tværs af alle teams i NNIT for at opbygge en stærk virksomhedskultur, der er befordrende for opnåelsen af NNIT’s forretningsmål. NNIT har kontinuerligt opnået høje ratings i sin årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse. I 2014 opnåede NNIT et resultat på 4,3 (ud af 5,0) mod 4,2 i både 2013 og 2012.

I 2013 lancerede NNIT projektet “One NNIT”, og i 2014 lancerede NNIT sine nye ledelsesprincipper “inspire, involve and lead”. Disse principper komplementerer NNIT Way og Selskabets One NNIT-kultur og

-værdier. I de kommende år forventer NNIT at implementere sine reviderede ledelsesprincipper gennem workshops for alle ledergrupper i hele NNIT, samtidig med at NNIT fortsat vil fokusere på One NNIT.

Forsikring

NNIT har i dag størstedelen af sin forsikringsdækning gennem Novo Nordisk-koncernens policer, som dækker risici forbundet med NNIT’s virksomhed, herunder tingsskade- og driftstabsforsikring, erhvervsrejseforsikring, arbejdsgiveransvarsforsikring, heltidsulykkes- og arbejdsskadeforsikring, D&O- forsikring og produktansvarsforsikring. NNIT forventer efter Udbuddet i en overgangsperiode fortsat at være dækket af Novo Nordisk-koncernens forsikring inden for disse områder med undtagelse af D&O-forsikring, som NNIT forventer at tegne særskilt i forbindelse med Udbuddet. Med hensyn til almindelig ansvarsforsikring og professionel ansvarsforsikring har NNIT tegnet egne særskilte forsikringer, som passer til NNIT’s ydelser og branche. NNIT vurderer, at Selskabet har en forsikringsdækning, der er sædvanlig for den branche, NNIT driver virksomhed i, og at dækningsomfanget generelt er tilstrækkeligt.

Lovgivning

NNIT er underlagt EU’s persondatalovgivning (Direktiv 95/46/EF som implementeret i dansk lovgivning). Derudover er en begrænset del af de ydelser, NNIT leverer, også underlagt gældende telekommunikationslovgivning (Direktiv 2002/21/EF og tilknyttet lovgivning). I det omfang telekommunikationslinjer udgør en del af NNIT’s løsninger eller ydelser bliver sådanne linjer dog generelt leveret af underleverandører, som også er ansvarlige for at overholde relevant telekommunikationslovgivning.

Endvidere er mange af NNIT’s kunder, f.eks. kunder inden for lægemiddelindustrien og finanssektoren, underlagt branchespecifik regulering, og disse kunders anvendelse af NNIT’s ydelser er således underlagt branchespecifik regulering.

Nogle af NNIT’s kunder er offentlige myndigheder, som er underlagt de danske regler for offentlige udbud. Endvidere anvendes der i forbindelse med større projekter i den private sektor licitationsprocesser til at udvælge leverandører, selvom sådanne projekter ikke er underlagt samme udbudsregler.

Ejendomme

NNIT ejer sit datacenter i København, som blev opført i 2010 og 2011, og som dækker et areal på

1.200 kvadratmeter. NNIT lejer alle andre ejendomme, som Selskabet anvender til sine aktiviteter.

I 2012 flyttede NNIT til sit nye hovedkontor i Søborg, hvor der pr. 31. december 2014 var

1.528 medarbejdere. Nedenstående oversigt viser nærmere oplysninger om lejen af NNIT’s hovedkontor og andre væsentlige kontorer:

Lejeaftalens ikrafttræden

Bestemmelser vedr. lejeaftalens ophør eller opsigelse

Mulighed for forlængelse

Størrelse (kvadratmeter)

Søborg (hovedkontor) . . . . . Februar 2011 Kan opsiges 1) af NNIT tidligst den

31. januar 2022 med 12 måneders varsel eller 2) af udlejer tidligst den

31. januar 2027 med 12 måneders varsel

Aarhus . . . . . . . . . . . . . . . . . Marts 2014 1) Kan opsiges af NNIT tidligst den

31. december 2018 med ni måneders varsel, eller 2) udlejer kan tidligst den

1. januar 2024 afgive varsel om opsigelse af lejeforholdet ni måneder efter varslingsdatoen

—1) 35.695

—1) 1.565

Kina2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . August 2007 August 2015 Kan forhandles 6.235

Filippinerne . . . . . . . . . . . . . August 2003 November 2015 og november 20163) Kan forhandles 846

Prag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Februar 2014 Februar 2019 Eksisterer4) 1.324

1) Lejeaftalen fortsætter, indtil den opsiges. Lejeaftalen indeholder en årlig lejereguleringssats.

2) Lejeaftaler i Kina har generelt en varighed på et år. NNIT har siden 2007 lejet de samme lokaler på korte kontrakter. I 2010 underskrev NNIT’s kinesiske kontor en treårig lejeaftale med mulighed for forlængelse med to år frem til august 2015.

3) NNIT har fire kontorenheder i Filippinerne, hvor tre lejeaftaler udløber i november 2015, og en lejeaftale udløber i november 2016.

4) Yderligere 60 måneder kan opnås med et varsel på mindst syv måneder før udløbet af den oprindelige lejeaftale.

Retstvister og andre lovgivningsmæssige forhold

Tvist vedrørende kundekontrakt

NNIT kan fra tid til anden blive mødt med krav og være part i forskellige retssager, der opstår som led i den daglige drift. Udover som beskrevet nedenfor har NNIT ikke inden for de seneste 12 måneder før prospektdatoen været, og NNIT er pt. ikke, part i eller bekendt med truende statslige sager, retssager, administrative sager, voldgiftssager eller tvister som fremadrettet kunne få eller for nylig har haft væsentlig negativ indvirkning på NNIT’s virksomhed, omdømme, resultat og finansielle stilling.

NNIT er på nuværende tidspunkt involveret i en juridisk tvist med en kunde inden for public-kundegruppen. Tvisten er opstået i forbindelse med en kontrakt, der blev indgået i juni 2011 vedrørende levering af et it-system til levering og logistik samt implementering og drift af systemet. Kontrakten fastsatte indledningsvis ibrugtagningsdatoen til ultimo 2013. Denne blev dog senere blevet udskudt flere gange, og parterne aftalte en ny leveringstidsplan. Kontraktleverancerne fortsatte med at være forsinket på grund af uenigheder omkring kontraktspecifikationerne. Parterne er uenige om, hvem der er ansvarlig for forsinkelsen. I april 2014 ophævede kunden aftalen med påstand om væsentlig misligholdelse på grund af forsinkelse i forhold til en bestemt milepæl, ligesom kunden påstod, at løsningen var fejlbehæftet. NNIT er uenig i grundlaget for kundens ophævelse af kontrakten og vurderer, at kunden ikke var berettiget til at ophæve kontrakten. I juni 2014 anlagde kunden en voldgiftssag i København med krav om, at NNIT skulle betale et beløb på DKK 64,5 mio. (plus et uspecificeret beløb i sagsomkostninger), som omfattede tilbagebetaling af beløb, der allerede var blevet betalt i henhold til kontrakten, samt erstatning. NNIT har indgivet svarskrift med afvisning af kundens krav som helhed og modkrav om betaling af et beløb på DKK 63,5 mio. (plus et uspecificeret beløb i sagsomkostninger) for den endnu ikke betalte del af købesummen vedrørende allerede leverede dele af systemet samt erstatning for driftstab for de ydelser, der udestår i henhold til aftalen. Pr. prospektdatoen er voldgiftssagen under forberedelse, og NNIT kan derfor ikke med sikkerhed sige noget om tvistens mulige udfald og/eller tidshorisonten for en afgørelse af tvisten. NNIT har i sine Reviderede Koncernregnskaber i 2014 tilbageført nettoomsætning på DKK 35 mio., som tidligere er indregnet i forbindelse med den kontrakt, som tvisten vedrører. Hvis den voldgiftskendelse, der afsiges, udelukkende giver NNIT’s modpart medhold på baggrund af de processkrifter, der foreligger på nuværende tidspunkt, vurderer Selskabet, at NNIT’s resultat af primær drift vil blive reduceret med ca. DKK 77 mio. (en negativ pengestrøm på DKK 65 mio.) med tillæg af de med voldgiftssagen forbundne omkostninger og renter. Dette skøn tager højde for og ligger ud over tilbageførslen af tidligere indregnet nettoomsætning. Hvis den voldgiftskendelse, der afsiges, udelukkende giver NNIT medhold på baggrund af de processkrifter, der foreligger på nuværende tidspunkt, vurderer Selskabet, at NNIT’s resultat af primær drift vil blive forøget med ca. DKK 51 mio. (en positiv pengestrøm på DKK 63 mio.) eksklusive eventuelle omkostninger og renter, som NNIT måtte blive tilkendt. Kontrakten er underlagt dansk lovgivning, og parterne har accepteret at lade sagen afgøre med bindende virkning ved dansk voldgift. Hvis modparten får medhold i voldgiftssagen, vil det endvidere få negativ indvirkning på NNIT’s overskudsgrad i det år, hvor voldgiftskendelsen afsiges, og vil muligvis påvirke NNIT’s evne til at opnå sine regnskabsmæssige mål i det pågældende år. NNIT forventer aktuelt ikke, at der vil foreligge en endelig voldgiftskendelse før sidst i 2015 eller i 2016. NNIT forventer at indgå et delvist forlig vedrørende overdragelse af visse licenser til kunden. Et sådant delvist forlig vil dog ikke væsentligt reducere de beløb, som tvisten mellem parterne angår.

Dansk momspraksis for administrationsydelser leveret til pensionsselskaber

I en nylig afgørelse (C-464/12), der vedrører ATP PensionService A/S, har EU-Domstolen underkendt SKATs hidtil gældende momspraksis, som indebar, at administrationsydelser leveret til pensionsselskaber skulle pålægges moms (“Afgørelsen”).

Som følge af Afgørelsen har en række danske pensionsselskaber anmodet deres leverandører af tjenesteydelser om refusion af moms opkrævet på administrationsydelser. Hvorvidt der skal ske refusion, og i givet fald hvilket beløb der skal tilbagebetales, skal nu afgøres af de danske domstole og SKAT.

I overensstemmelse med SKATs hidtil gældende momspraksis har Selskabet faktureret to pensionsselskaber med moms siden henholdsvis 2006 og 2008. Som følge af Afgørelsen har disse pensionsselskaber anmodet om refusion fra NNIT af moms opkrævet af visse ydelser leveret af NNIT i perioden siden henholdsvis 2006 og 2008. I henhold til skatteforvaltningsloven forventer NNIT at kræve refusion fra SKAT af moms opkrævet af ydelser leveret til disse to pensionsselskaber. I det omfang NNIT modtager refusion, forventer NNIT, at refusionen fra SKAT vil ske med visse fradrag (dvs. eventuelle direkte virkninger af momsfritagelsen). NNIT forventer af videreføre sådanne beløb til de to pågældende pensionsselskaber.

NNIT har anmodet SKAT om genoptagelse af Selskabets momsangivelse og suspension af forældelsesfristen for eventuelle krav om refusion i lyset af Afgørelsen. De danske domstole har ikke afgjort, hvorvidt en kunde kan kræve refusion af 1) det fulde momsbeløb eller 2) det fulde momsbeløb efter visse fradrag (dvs. det beløb, som SKAT har refunderet til leverandører af administrationsydelser som beskrevet ovenfor). Såfremt pensionsselskaberne er berettiget til refusion af det fulde momsbeløb, ville dette under normale omstændigheder medføre et tab for NNIT (idet NNIT forventer kun at modtage refusion af momsbeløbet efter fradrag). Dog giver vilkårene i NNIT’s kundekontrakter med disse to pensionsselskaber NNIT mulighed for at videreføre nettoeffekten af eventuelle nye eller ændrede afgifter på de leverede ydelser til de to kunder. Anmodningerne om tilbagebetaling af moms forventes således ikke at få væsentlig indvirkning på NNIT’s finansielle stilling og driftsresultat, uanset udfaldet af en afgørelse fra de danske domstole. NNIT har derfor pr. prospektdatoen ikke fundet det nødvendigt at foretage nogen hensættelse i relation til denne sag.

UDVALGTE HISTORISKE REGNSKABS- OG DRIFTSOPLYSNINGER FOR KONCERNEN

Nedenstående udvalgte regnskabsoplysninger for Koncernen, bestående af udvalgte resultatopgørelser, balancer og pengestrømsopgørelser, er uddraget af de Reviderede Koncernregnskaber, som er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS. Nedenstående udvalgte øvrige data og finansielle nøgletal er uddraget af Selskabets almindelige registreringer og driftssystemer.

Investorer bør læse de følgende oplysninger i sammenhæng med de Reviderede Koncernregnskaber med tilhørende noter samt afsnittene “Præsentation af regnskabsoplysninger og visse andre oplysninger” og “Gennemgang af drift og regnskaber”.

Resultatopgørelse

Regnskabsåret

	2014	2013	2012
		(tDKK) (revideret)
Nettoomsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	2.410.396	2.204.532	2.027.557
Produktionsomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.930.680	1.755.589	1.612.174
Bruttoresultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	479.716	448.943	415.383
Salgs- og markedsføringsomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	111.898	112.723	111.420
Administrationsomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	102.471	89.759	87.215
Resultat af primær drift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	265.347	246.461	216.748
Finansielle indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	7.480	930	416
Finansielle omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	5.103	12.247	22.605
Årets resultat før skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	267.724	235.144	194.559
Skat af årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	58.441	49.578	50.560
Årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	209.283	185.566	143.999
Nettoomsætning
		Regnskabsåret
	2014	2013	2012
		(tDKK) (revideret)
Fordelt på kundegrupper:
Life sciences . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.546.824	1.409.647	1.372.526
Heraf Novo Nordisk-koncernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.260.270	1.170.042	1.153.622
Enterprise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	371.253	291.478	133.675
Public . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	326.065	344.844	357.030
Finance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	166.254	158.563	164.326
Nettoomsætning i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	2.410.396	2.204.532	2.027.557

Segmentoplysninger

I forbindelse med NNIT’s børsnotering er Selskabet i overensstemmelse med IFRS begyndt at rapportere sine resultater baseret på to driftssegmenter (Operations og Solutions), hvilket afspejler den måde, virksomheden er ledet på. De i dette Prospekt medtagne Reviderede Koncernregnskaber reflekterer implementering af IFRS 8.

Regnskabsåret

2014 2013 2012

Operations Solutions Koncern Operations Solutions Koncern Operations Solutions Koncern (tDKK)

(revideret, medmindre andet er angivet)

Nettoomsæt-ning Novo
Nordisk-koncernen . . . 867.127 Kunder uden for Novo	393.143 1.260.270 793.735		376.307 1.170.042 799.412		354.210 1.153.622
Nordisk-koncernen . . . 799.977		350.149 1.150.126 701.951		332.539 1.034.490 560.440		313.495 873.935
Nettoomsæt-ning i alt 1.667.104		743.292 2.410.396 1.495.686		708.846 2.204.532 1.359.852		667.705 2.027.557
Driftsomkost-ninger i alt1) (urevideret) 1.478.716		666.333 2.145.049 1.357.015		601.056 1.958.071 1.193.278		617.531 1.810.809
Resultat af primær drift 188.388		76.959 265.347 138.671		107.790 246.461 166.574		50.174 216.748

1) Driftsomkostninger i alt omfatter produktionsomkostninger, salgs- og markedsføringsomkostninger og administrationsomkostninger for den pågældende periode.

Balance

Pr. 31. december

2014 2013 2012

AKTIVER		(tDKK) (revideret)
Immaterielle aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	35.411	43.250	51.089
Materielle aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	401.298	364.539	360.786
Udskudte skatteaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	5.583	4.077	0
Andre finansielle aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	22.269	21.455	21.219
Langfristede aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	464.561	433.321	433.094
Varebeholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.639	2.301	1.801
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	430.416	340.562	319.607
Igangværende arbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	134.156	141.317	171.323
Andre tilgodehavender og forudbetalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	85.477	74.789	107.589
Tilgodehavende selskabsskat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	13.478	0	14.257
Aktier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	55.035	49.039	37.236
Likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	97.648	234.990	143.627
Kortfristede aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	817.849	842.998	795.440
AKTIVER I ALT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.282.410	1.276.319	1.228.534
PASSIVER
Aktiekapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	250.000	1.000	1.000
Øvrige reserver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	5.823	2.565	4.184
Overført resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	344.716	621.779	569.048
Foreslået udbytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	83.713	140.000	108.000
Egenkapital i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	684.252	765.344	682.232
Udskudt skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	4.143	0	20.394
Personaleydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	16.511	11.955	18.877
Hensatte forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	4.534	3.022	1.300
Langfristede forpligtelser i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	25.188	14.977	40.571
Leasingforpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	0	0	341
Hensatte forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	8.728	5.782	6.447
Modtagne forudbetalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	41.146	35.396	13.232
Gæld til leverandører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	110.942	116.373	190.695
Skyldige personaleomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	296.615	265.919	233.372
Skyldig selskabsskat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	2.589	15.938	0
Xxxxx xxxxxxxxxxxx forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	112.950	56.590	61.644
Kortfristede forpligtelser i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	572.970	495.998	505.731
PASSIVER I ALT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.282.410	1.276.319	1.228.534

Pengestrømsopgørelse

Regnskabsåret

2014 2013 2012

Årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	209.283	(tDKK) (revideret) 185.566	143.999
Tilbageførsel af poster uden likviditetseffekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	197.861	153.802	146.761
Modtagne renteindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	338	65	413
Betalte renteudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	(1.033)	(937)	(438)
Betalt selskabsskat m.v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	(81.600)	(44.975)	(43.904)
Pengestrømme før ændring i driftskapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	324.849	293.521	246.831
Ændring i driftskapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	(9.673)	(39.279)	(59.803)
Pengestrømme fra driftsaktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	315.176	254.242	187.028
Køb af immaterielle aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	0	0	(10.491)
Køb af materielle aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	(150.898)	(46.563)	(207.546)
Modtaget udbytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.110	731	0
Køb af aktier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	(12.057)	(8.470)	(37.157)
Betaling af depositum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	(673)	(236)	2.693
Pengestrømme fra investeringsaktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	(162.518)	(54.538)	(252.501)
Betalt udbytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	(290.000)	(108.000)	(68.000)
Afregnet aktieaflønning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	0	0	(1.232)
Afdrag på langfristede forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	0	(341)	(1.911)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	(290.000)	(108.341)	(71.143)
Nettopengestrømme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	(137.342)	91.363	(136.616)
Likvider ved årets begyndelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	234.990	143.627	280.243
Likvider ved årets udgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	97.648	234.990	143.627

Øvrige data og finansielle nøgletal

Nedenstående regnskabsoplysninger omfatter nøgletal, som ikke er regnskabsmæssige nøgletal som defineret i IFRS. Disse nøgletal bør ikke anvendes i stedet for eller betragtes som et alternativ til NNIT’s historiske resultater baseret på IFRS. Disse nøgletal er muligvis ikke sammenlignelige med dem, der anvendes af andre selskaber med tilsvarende betegnelser. Der henvises til afsnittet “Præsentation af regnskabsoplysninger og visse andre oplysninger – Finansielle nøgletal, der ikke er defineret i IFRS”.

De nedenfor anførte øvrige data og finansielle nøgletal for regnskabsårene 2014, 2013 og 2012 er uddraget af de Reviderede Koncernregnskaber og/eller interne regnskaber eller informationssystemer.

Regnskabsåret eller pr. 31. december 2014 2013 2012

(tDKK medmindre andet er angivet) (urevideret)

Overskudsgrad1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	11,0%	11,2%	10,7%
Operations . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	11,3%	9,3%	12,2%
Solutions . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	10,4%	15,2%	7,5%
EBITDA2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	389.363	354.269	306.696
EBITDA-margin3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	16,2%	16,1%	15,1%
Frie pengestrømme4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	152.658	199.704	(65.473)
Cash to earnings5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	72,9%	107,6%	(45,5%)
Afkast af investeret kapital6) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	39,9%	35,9%	32,6%
1) Selskabet definerer overskudsgrad som resultat af primær drift divideret med nettoomsætning.

2) Selskabet definerer EBITDA som resultat af primær drift før af- og nedskrivninger. Afstemning af EBITDA til resultat af primær drift:

Regnskabsåret

2014 2013 2012

		(tDKK)
		(revideret)
Resultat af primær drift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	265.347	246.461	216.748
plus Af- og nedskrivninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	124.016	107.808	89.948
EBITDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	389.363	354.269	306.696
3) Selskabet definerer EBITDA-margin som EBITDA divideret med nettoomsætning.

4) Selskabet definerer frie pengestrømme som nettopengestrømme fra driftsaktivitet med fradrag af nettopengestrømme anvendt til investeringsaktivitet.

5) Selskabet definerer cash to earnings som frie pengestrømme i procent af årets resultat.

6) Selskabet definerer afkast af investeret kapital som resultat efter skat divideret med gennemsnitlig investeret kapital (eksklusive likvide beholdninger).

Ordrebeholdning

Ordrebeholdningen omfatter den forventede nettoomsætning fra kontrakter eller ordrer, der er indgået men endnu ikke afsluttet eller fuldt udført, og hvilken nettoomsætning forventes indregnet i et fremtidigt regnskabsår. Som det fremgår af nedenstående tabel, præsenteres ordrebeholdningen pr. en bestemt dato for det følgende kalenderår og to kalenderår derefter. Beregningen af ordrebeholdningen er med forbehold for visse forudsætninger. Som eksempel kan nævnes, at Selskabet ved opgørelsen af, hvor stor en ordrebeholdning, der skal indregnes for en T&M-kontrakt i et givet år, opgør timerne og/eller materialerne (alt efter omstændighederne) på baggrund af et skøn over antallet af timer og/eller materialer, der skal bruges til at levere projektet (med forbehold for eventuelle begrænsninger i den pågældende kontrakt (f.eks. et loft over omkostninger, der skal betales i henhold til kontrakten)), samt hvornår dette arbejde skal udføres, og forudsætter, at milepæle opnås rettidigt. Ligeledes foretager Selskabet ved opgørelsen af, hvor stor en ordrebeholdning, der skal indregnes for MSA’er i et givet år, skøn med hensyn til faktorer, der påvirker forbrugsudviklingen og dermed den fremtidige fakturering. Ordrebeholdningen på et givet tidspunkt er ikke nødvendigvis en pålidelig indikator for fremtidig nettoomsætning og resultater, da de projekter, der indgår i ordrebeholdningen, kan blive annulleret, ændret eller forsinket, og tiden fra ordrebeholdning til nettoomsætning varierer væsentligt alt efter, hvilken type kontrakter ordrebeholdningen består af. Ved beregning af ordrebeholdningen baseret på kontrakter i andre valutaer end danske kroner fastsættes en standardvalutakurs for regnskabsåret, som anvendes til at beregne ordrebeholdningen for hele året.

Nedenstående tabel viser den historiske og skønnede ordrebeholdning for de angivne regnskabsår.

		Pr. 31. december
	20141)	20132)	20123)
		(tDKK) (urevideret)
Ordrebeholdning
For år 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.915.796	1.803.400	1.643.200
For år 2 og 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	2.532.842	2.233.200	1.962.600
Ordrebeholdning for Novo Nordisk-koncernen For år 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	884.893	846.700	870.100
For år 2 og 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.274.966	1.032.200	1.115.700
Ordrebeholdning for andre kundegrupper For år 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.030.903	956.700	773.100
For år 2 og 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.257.876	1.201.000	847.000

1) Ordrebeholdningen pr. 31. december 2014 vedrører den nettoomsætning, som forventes at blive indregnet i kalenderåret 2015 (for år 1) eller kalenderårene 2016 og 2017 samlet (for år 2 og 3).

2) Ordrebeholdningen pr. 31. december 2013 vedrører den nettoomsætning, som forventes at blive indregnet i kalenderåret 2014 (for år 1) eller kalenderårene 2015 og 2016 samlet (for år 2 og 3).

3) Ordrebeholdningen pr. 31. december 2012 vedrører den nettoomsætning, som forventes at blive indregnet i kalenderåret 2013 (for år 1) eller kalenderårene 2014 og 2015 samlet (for år 2 og 3).

GENNEMGANG AF DRIFT OG REGNSKABER

Nedenstående gennemgang af NNIT’s drift og regnskaber er udarbejdet med det formål at udtrykke ledelsens perspektiv på Koncernens resultat og finansielle stilling i de præsenterede regnskabsår, målt i overensstemmelse med IFRS. Formålet med disse oplysninger er at hjælpe læserne med at forstå og fortolke de Reviderede Koncernregnskaber, som er medtaget andetsteds i Prospektet. Nedenstående gennemgang af selskabets konsoliderede drift og regnskaber skal læses i sammenhæng med afsnittene “Udvalgte historiske regnskabs- og driftsoplysninger for Koncernen”, “Præsentation af regnskabsoplysninger og visse andre oplysninger” samt de Reviderede Koncernregnskaber med tilhørende noter, som er medtaget andetsteds i Prospektet. Denne gennemgang indeholder fremadrettede udsagn og er forbundet med risici og usikkerheder, herunder, men ikke begrænset til, dem, der er beskrevet i afsnittet “Risikofaktorer” i dette Prospekt. De faktiske resultater kan afvige væsentligt fra dem, der er anført i de fremadrettede udsagn. Der henvises til afsnittet “Særlig meddelelse vedrørende fremadrettede udsagn” i dette Prospekt.

Nedenstående gennemgang af Selskabets finansielle stilling og resultat er baseret på de Reviderede Koncernregnskaber, som er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS.

De regnskabsoplysninger, der indgår i dette Prospekt, omfatter visse nøgletal, der ikke er regnskabsmæssige nøgletal som defineret i IFRS. Disse er medtaget af de nedenfor anførte årsager. Disse nøgletal bør dog ikke anvendes i stedet for eller betragtes som et alternativ til Koncernens historiske resultater baseret på IFRS. Endvidere er disse nøgletal muligvis ikke sammenlignelige med nøgletal, der anvendes af andre selskaber med tilsvarende betegnelser. Der henvises til afsnittet “Præsentation af regnskabsoplysninger og visse andre oplysninger – Finansielle nøgletal, der ikke er defineret i IFRS”.

Oversigt

NNIT leverer sine ydelser og løsninger gennem to forretningsområder (som hver især udgør et driftssegment i regnskabsmæssig henseende). Inden for de to forretningsområder tilbyder NNIT fem hovedkategorier af ydelser og løsninger (rådgivning, forretningsløsninger, outsourcing af applikationsvedligeholdelse, outsourcing af infrastruktur og support). Begge forretningsområder sælger ydelser fra alle fem kategorier, men de enkelte kategorier sælges og leveres primært af enten det ene eller det andet forretningsområde, jf. afsnittet “Virksomhedsbeskrivelse – Kategorier af ydelser og løsninger”:

• IT Operation Services, eller “Operations”, leverer outsourcing af it-infrastruktur til kunder, herunder datalagring, servere og netværk (som NNIT kalder Infrastructure Outsourcing Services), og support til disse funktioner (som NNIT kalder Support Services). Operations udgjorde 69,2% af NNIT’s nettoomsætning i 2014 (2013: 67,8%, 2012: 67,1%) og opnåede en overskudsgrad på 11,3% i 2014 (2013: 9,3%, 2012: 12,2%). Nettoomsætningsfordelingen mellem Novo Nordisk-koncernen og kunder uden for Novo Nordisk-koncernen relateret til forretningsområdet Operations for de præsenterede regnskabsår fremgår af nedenstående tabel.

		Regnskabsåret
	2014	2013	2012
		(%) (revideret)
Novo Nordisk-koncernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	52,0	53,1	58,8
Kunder uden for Novo Nordisk-koncernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	48,0	46,9	41,2

• IT Solution Services, eller “Solutions”, leverer ledelsesrådgivning (som NNIT kalder Advisory), udvikling og implementering af it-løsninger (som NNIT kalder Business Solutions) og applikationsvedligeholdelsesydelser (som NNIT kalder Application Outsourcing). Solutions udgjorde 30,8% af NNIT’s nettoomsætning i 2014 (2013: 32,2%, 2012: 32,9%) og opnåede en overskudsgrad på 10,4% i 2014 (2013: 15,2%, 2012: 7,5%). Nettoomsætningsfordelingen mellem Novo Nordisk- koncernen og kunder uden for Novo Nordisk-koncernen relateret til forretningsområdet Solutions for de præsenterede regnskabsår fremgår af nedenstående tabel.

Regnskabsåret 2014 2013 2012

(%)

(revideret)

Novo Nordisk-koncernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52,9 53,1 53,0

Kunder uden for Novo Nordisk-koncernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47,1 46,9 47,0

NNIT’s danske aktiviteter udgjorde 92,3% af nettoomsætningen i 2014 (2013: 92,5%, 2012: 91,8%) baseret på den lokation, hvor kundens købsordre er afgivet.

NNIT’s nettoomsætning skabes ved levering af ydelser og løsninger i henhold til 1) MSA’er (den term, Selskabet normalt anvender for Operations-ydelser) eller rammeaftaler (den term, Selskabet normalt anvender for Solutions-ydelser), som begge dækker flere ordrer under en fælles aftale og typisk et bredere forretningsomfang, og 2) engangskontrakter, som typisk vedrører et enkeltstående projekt, hvor Selskabet ikke forventer en videre relation med kunden. NNIT indgår kontrakter på op til et år samt MSA’er, som typisk er kontrakter af tre til fem års varighed. Mængden af solgte ydelser og løsninger afhænger af NNIT’s eksisterende kontrakter, antallet af nye kontrakter fra nye kunder vundet ved licitation samt fra eksisterende kunder og fra kryds- og mersalg af Selskabets ydelser og løsninger samlet. Selskabet indgår både fastpriskontrakter og T&M-kontrakter (hvor honoraret er baseret på forbrug af tid og materialer) samt kontrakter med en kombination af begge prisstrukturer. Honoraret for Selskabets ydelser og løsninger, samt hvornår nettoomsætningen indregnes, har væsentlig indflydelse på den rapporterede nettoomsætning. Personaleomkostningerne (og især om væksten i nettoomsætning er større eller mindre end væksten i personaleomkostninger) er en afgørende faktor for Selskabets lønsomhed, da de udgør den største omkostningspost.

Regnskabsåret

2014

2013

2012

Andel af

Xxxxx af

samlet nettoom-

sætning

Ændring

sætning

Ændring

sætning

(tDKK)

(%)

(tDKK)

(%)

(tDKK)

(%)

En væsentlig del af nettoomsætningen kommer fra Novo Nordisk-koncernen (52,3% i 2014), og selv om denne omsætning er steget i absolutte tal (en stigning på 9,2% fra 2012 til 2014), er den faldet i forhold til den samlede nettoomsætning, idet væksten i nettoomsætning primært har været drevet af væksten i Selskabets øvrige kundegrupper i form af nye kunder, som det fremgår af nedenstående tabeller.

Life sciences . . . . . . . . .	1.546.824	64,2		9,7		(revideret) 1.409.647		64,0	2,7	1.372.526	67,7
Heraf Novo
Nordisk- koncernen . . . . . .	1.260.270		52,3		7,7	1.170.042	53,1		1,4	1.153.622		56,9
Enterprise . . . . . . . . . . . .	371.253		15,4		27,4	291.478	13,2		118,0	133.675		6,6
Public . . . . . . . . . . . . . . .	326.065		13,5		(5,4)	344.844	15,6		(3,4)	357.030		17,6
Finance . . . . . . . . . . . . . .	166.254		6,9		4,9	158.563	7,2		(3,5)	164.326		8,1
I alt . . . . . . . . . . . . . . . .	2.410.396		100,0		9,3	2.204.532	100,0		8,7	2.027.557		100,0

Der er ikke pr. prospektdatoen sket nogen væsentlige ændringer i Selskabets finansielle stilling og resultat siden 31. december 2014, ud over ændringer, der er opstået som led i den daglige drift samt fastsættelse og udlodning af ordinært udbytte i 2015 (jf. afsnittet “Udbytte og udbyttepolitik – Seneste udbyttebetalinger”), som NNIT forventer at udbetale kort før gennemførelsen af Udbuddet, til dels, om nødvendigt, ved træk på den eksisterende kreditfacilitet hos Novo Nordisk, der vil blive erstattet af den Nye Facilitet ved gennemførelsen af Udbuddet.

Præsentation af regnskabsoplysninger

Selskabet rapporterer sine koncernregnskaber i overensstemmelse med IFRS. Konsolideringen omfatter Selskabet og alle dets dattervirksomheder.

Udarbejdelsen af Selskabets regnskaber i overensstemmelse med IFRS kræver anvendelsen af visse væsentlige regnskabsmæssige skøn (jf. “– Væsentlig anvendt regnskabspraksis”). Det kræver desuden, at ledelsen ved anvendelsen af Koncernens regnskabspraksis foretager vurderinger. Områder med en høj grad af vurdering eller kompleksitet og områder, hvor de anvendte forudsætninger og skøn er af væsentlig betydning for de Reviderede Koncernregnskaber, er oplyst i det pågældende regnskab og omtales også i “– Væsentlig anvendt regnskabspraksis”.

IFRS 8 “Driftssegmenter” vil være gældende for Selskabet efter Børsnoteringen. IFRS 8 gælder for børsnoterede selskaber og kræver identifikation, måling og oplysning af driftssegmenter på grundlag af intern rapportering, der regelmæssigt gennemgås af enhedens øverste beslutningstager med henblik på at tildele ressourcer til driftssegmenterne i selskabet og vurdere deres indtjening. I henhold til IFRS 8 vil Selskabets rapportering være baseret på to driftssegmenter (Operations og Solutions), hvilket er i overensstemmelse med den måde, ledelsen på nuværende tidspunkt leder virksomheden på og fortsat forventer at gøre det efter Selskabets børsnotering.

De i dette Prospekt medtagne Reviderede Koncernregnskaber er aflagt i henhold til IFRS 8 i forventning om, at Selskabet kort tid derefter vil være et børsnoteret selskab. De tidligere regnskaber indeholder dog ikke rapportering af driftssegmenter i henhold til IFRS.

Ud over at rapportere på baggrund af de to driftssegmenter som beskrevet ovenfor udarbejder Selskabet også en analyse af nettoomsætning fordelt på kundegrupper på basis af følgende fire kundegrupper:

• Life sciences (inklusive Novo Nordisk)

• Enterprise

• Public

• Finance.

Selskabets to forretningsområder og fire kundegrupper og deres serviceydelser og løsninger er beskrevet i afsnittet “Virksomhedsbeskrivelse”.

Nøgletal, der ikke er defineret i IFRS

For en nærmere beskrivelse af nøgletal omtalt i dette afsnit, der ikke er defineret i IFRS, henvises til afsnittet “Præsentation af regnskabsoplysninger og visse andre oplysninger – Finansielle nøgletal der ikke er defineret i IFRS”.

Ordrebeholdning

Ordrebeholdningen omfatter den forventede nettoomsætning fra kontrakter eller ordrer, der er indgået men endnu ikke afsluttet eller fuldt udført, og hvilken nettoomsætning forventes indregnet i et fremtidigt regnskabsår. Som det fremgår af nedenstående tabel, præsenteres ordrebeholdningen pr. en bestemt dato for det følgende kalenderår og to kalenderår derefter. Beregningen af ordrebeholdningen er med forbehold for visse forudsætninger. Som eksempel kan nævnes, at Selskabet ved opgørelsen af, hvor stor en ordrebeholdning, der skal indregnes for en T&M-kontrakt i et givet år, opgør timerne og/eller materialerne (alt efter omstændighederne) på baggrund af et skøn over antallet af timer og/eller materialer, der skal bruges til at levere projektet (med forbehold for eventuelle begrænsninger i den pågældende kontrakt (f.eks. et loft over omkostninger, der skal betales i henhold til kontrakten)), samt hvornår dette arbejde skal udføres, og forudsætter, at milepæle opnås rettidigt. Ligeledes foretager Selskabet ved opgørelsen af, hvor stor en ordrebeholdning, der skal indregnes for MSA’er i et givet år, skøn med hensyn til faktorer, der påvirker forbrugsudviklingen og dermed den fremtidige fakturering. Ordrebeholdningen på et givet tidspunkt er ikke nødvendigvis en pålidelig indikator for fremtidig nettoomsætning og resultater, da de projekter, der indgår i ordrebeholdningen, kan blive annulleret, ændret eller forsinket, og tiden fra ordrebeholdning til nettoomsætning varierer væsentligt alt efter, hvilken type kontrakter ordrebeholdningen består af. Operations-kontrakter udføres typisk over en længere periode, mens Solutions-kontrakter generelt er af kortere varighed. Dermed vil en stigning i andelen af Operations-kontrakter have tendens til at øge ordrebeholdningen, fordi disse kontrakter normalt er større og ofte

udføres over flere år, mens en stigning i andelen af Solutions-kontrakter vil reducere ordrebeholdningen, alt andet lige. Ved beregning af ordrebeholdningen baseret på kontrakter i andre valutaer end danske kroner fastsættes en standardvalutakurs for regnskabsåret, som anvendes til at beregne ordrebeholdningen for hele året.

Da Selskabets kontrakter alle er af fast varighed, vil Selskabets ordrebeholdning blive mindre, jo længere ud i tiden, man ser. Som led i den daglige drift udløber kontrakter, hvorved ordrebeholdningen reduceres, og Selskabet søger at forny disse eller vinde nye kundekontrakter.

Nedenstående tabel viser den historiske og skønnede ordrebeholdning for de angivne regnskabsår.

		Pr. 31. december
	20141)	20132)	20123)
		(tDKK) (urevideret)
Ordrebeholdning
For år 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.915.796	1.803.400	1.643.200
For år 2 og 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	2.532.842	2.233.200	1.962.600
Ordrebeholdning for Novo Nordisk-koncernen For år 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	884.893	846.700	870.100
For år 2 og 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.274.966	1.032.200	1.115.700
Ordrebeholdning for andre kundegrupper For år 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.030.903	956.700	773.100
For år 2 og 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	1.257.876	1.201.000	847.000

1) Ordrebeholdningen pr. 31. december 2014 vedrører den nettoomsætning, som forventes at blive indregnet i kalenderåret 2015 (for år 1) eller kalenderårene 2016 og 2017 samlet (for år 2 og 3).

2) Ordrebeholdningen pr. 31. december 2013 vedrører den nettoomsætning, som forventes at blive indregnet i kalenderåret 2014 (for år 1) eller kalenderårene 2015 og 2016 samlet (for år 2 og 3).

3) Ordrebeholdningen pr. 31. december 2012 vedrører den nettoomsætning, som forventes at blive indregnet i kalenderåret 2013 (for år 1) eller kalenderårene 2014 og 2015 samlet (for år 2 og 3).

Ordrebeholdningen pr. 31. december 2014 steg med DKK 112,4 mio. eller 6,2%, til DKK 1.915,8 mio. fra DKK 1.803,4 mio. pr. 31. december 2013. Stigningen i ordrebeholdningen pr. 31. december 2014 skyldtes primært nye kontrakter i kundegrupperne public og life sciences samt forlængelsen af infrastruktur- og supportkontrakter med Novo Nordisk-koncernen og to kunder i finance-kundegruppen.

Ordrebeholdningen pr. 31. december 2013 steg med DKK 160,2 mio. eller 9,7%, til DKK 1.803,4 mio. fra DKK 1.643,2 mio. pr. 31. december 2012. Stigningen i ordrebeholdningen pr. 31. december 2013 skyldtes primært en ny kontrakt med Vestas Wind Systems om outsourcing af drift og en stor kontrakt med Lundbeck om outsourcing af applikationsvedligeholdelse, som begge blev indgået i december 2013, samt nye kontrakter med kunder inden for public-kundegruppen og fornyelse af kontrakter med Novo Nordisk-koncernen, PFA Pension og Alka.

Væsentlige faktorer der har en indvirkning på NNIT’s resultat

Ud over de faktorer, der er beskrevet i “Væsentlige faktorer der har en indvirkning på NNIT’s resultat” på side 90-100, anser NNIT ikke, at der er nogen statslige, økonomiske, finanspolitiske, skattemæssige, monetære eller politiske forhold eller faktorer, der hver især, direkte eller indirekte, har haft væsentlig indflydelse på Selskabets drift i de præsenterede regnskabsår. Der henvises til afsnittet “Risikofaktorer” for oplysninger om eventuelle statslige, økonomiske, finanspolitiske, skattemæssige, monetære eller politiske forhold eller faktorer, der direkte eller indirekte kan få væsentlig indflydelse på Selskabets drift i fremtiden.

NNIT’s resultat, finansielle stilling og likviditet har i de præsenterede regnskabsår været påvirket, og forventes fortsat at blive påvirket, af følgende primære faktorer og udviklinger i Selskabets aktiviteter.

Spredning af kundegrundlaget

XXXX’x strategi i de senere år, inklusive i de præsenterede regnskabsår, har været fokuseret på at sprede kundegrundlaget ved at vinde nye kunder.

NNIT’s succes med at vinde nye kunder har reduceret Selskabets afhængighed af omsætning fra Novo Nordisk-koncernen. Ca. halvdelen af omsætningen kommer dog fortsat fra Novo Nordisk-koncernen, hvilket fremgår af nedenstående tabel, som viser fordelingen af nettoomsætning fra salg til henholdsvis Novo Nordisk- koncernen og andre kunder.

			Regnskabsåret
	2014		2013 2012 2011				2010
			(%) (revideret)
Operations
Novo Nordisk-koncernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	52,0		53,1 58,8 67,4				—1)
Kunder uden for Novo Nordisk-koncernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	48,0		46,9 41,2 32,6				—1)
Solutions
Novo Nordisk-koncernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	52,9	53,1		53,0	51,1	—1)
Kunder uden for Novo Nordisk-koncernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	47,1	46,9		47,0	48,9	—1)
Koncern
Novo Nordisk-koncernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	52,3	53,1		56,9	61,4	65,0
Kunder uden for Novo Nordisk-koncernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	47,7	46,9		43,1	38,6	35,0

1) Omsætningsfordelingen for 2010 er ikke tilgængelig.

Spredningen af selskabets kundegrundlag og en samtidig forøgelse af omsætningen fra Novo Nordisk- koncernen har medført stigninger i Selskabets nettoomsætning og øvrige resultater i de præsenterede regnskabsår. Det er en del af Selskabets strategi at vinde nye kunder og yderligere reducere omsætningsandelen fra Novo Nordisk-koncernen, samtidig med at nettoomsætningen fra Novo Nordisk-koncernen fortsat øges i absolutte tal.

NNIT har et relativt lille antal væsentlige kontrakter, der udgør et vigtigt bidrag til resultatet, og dermed har Selskabet en stor kundekoncentration, som det fremgår af nedenstående tabel.

Nettoomsætning fra den største enkeltkunde (Novo Nordisk-koncernen) i

Regnskabsåret

2014 2013 2012 (%)

(urevideret, medmindre andet er angivet)

procent af nettoomsætning i alt (revideret) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	52,3	53,1	56,9
Nettoomsætning fra de fem største kunder i procent af nettoomsætning i alt . . .	71,8	73,1	71,1
Nettoomsætning fra de 10 største kunder i procent af nettoomsætning i alt . . . . .	83,0	82,0	81,1

Tidspunktet for indgåelsen eller afslutningen af en væsentlig kontrakt kan således have stor indflydelse på Selskabets resultat. Eksempelvis var det første fulde år (2013) af outsourcing-kontrakten med Arla den primære årsag til en stigning i nettoomsætning på 118,0% fra kunder i enterprise og udgjorde et væsentligt bidrag til Selskabets resultat for 2013. Selskabets outsourcing-aftaler har normalt en løbetid på tre til fem år, og medmindre de bliver forlænget eller fornyet betyder afslutningen af en væsentlig outsourcing-aftale, at nettoomsætningen reduceres.

Valutakurser

Selskabets resultat påvirkes af valutakursudsving. Selvom NNIT rapporterer sit driftsresultat i danske kroner, er en del af Selskabets omsætning og omkostninger i andre valutaer, herunder amerikanske dollar (USD), som NNIT har en andel af sin nettoomsætning i, kinesiske yuan (CNY), som NNIT har en betydelig del af sine omkostninger i, og i mindre grad filippinske peso (PHP), schweizerfranc (CHF) og tjekkiske koruna (CZK). I 2014 var 7,1%, 1,1%, 1,8% og 0,7% af Selskabets afholdte omkostninger i henholdsvis CNY, PHP, CHF og CZK.

Den danske krone er i dag bundet til euroen ved kurs 7,46 kroner pr. euro, og i henhold til Nationalbankens fastkurspolitik tillades kun udsving inden for et bånd på +/-2,25%. Som følge af fastkurspolitikken ville udsving i euro-kursen have en tilsvarende effekt på kursen på danske kroner.

Nettoomsætning og omkostninger i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner til de gældende valutakurser i løbet af eller ultimo hver regnskabsperiode, som det kræves i henhold til IFRS. Således vil

ændringer i værdien af danske kroner i forhold til andre valutaer påvirke NNIT’s rapporterede nettoomsætning, omkostninger og resultat. I særdeleshed kan valutakursændringer påvirke overskudsgraden, da nettoomsætning i en given valuta ikke matches med omkostninger i den samme valuta, jf. afsnittet “Fremadrettede konsoliderede finansielle oplysninger for regnskabsåret 2015 – Supplerende oplysninger om påvirkningen af valutakurser”.

I takt med, at NNIT fortsat udvikler sin globale leverancemodel, forventer Selskabet at pådrage sig en større andel af sine omkostninger i andre valutaer end de pågældende ydelser faktureres i. Hvis CNY eller PHP stiger i værdi over for DKK, kan det øge omkostningerne ved serviceleverancer fra offshore-lokationer, ved at lønninger og andre omkostninger i lokal valuta øges, uden at der sker en tilsvarende stigning i NNIT’s tilgodehavender i henhold til Selskabets kundekontrakter.

For 1. kvartal 2015 har NNIT afdækket visse af sine valutarisici gennem Novo Nordisk Corporate Treasury. 100% af netto valutakurseksponeringen i CNY og PHP blev afdækket (proxy hedge) med USD til en gennemsnitskurs på 599,37. I NNIT’s tilfælde består proxy hedging i afdækning af DKK over for USD med henblik på at styre Selskabets eksponering i DKK mod CNY og PHP, og det antages, at værdien af CNY og PHP fortsat vil være bundet til USD i henhold til regeringspolitik (som kan ændre sig fra tid til anden).

For 2.-4. kvartal 2015 har NNIT afdækket 90% af den forventede netto valutakurseksponering i CNY og PHP samt eksponeringen i USD i henhold til indgåede kontrakter med erhvervsbanker på følgende måder:

• CNY var afdækket med kinesiske offshore yuan (CNH) til en gennemsnitskurs på 103,26

• PHP var afdækket (proxy hedge) med USD til en gennemsnitskurs på 655,95

• Eksponeringen i USD i henhold til indgåede kontrakter var afdækket til en gennemsnitskurs på 655,95.

NNIT planlægger fremover at anvende reglerne om regnskabsmæssig sikring i den regnskabsmæssige behandling af valutaafdækningspositioner. Selskabet har ingen sikkerhed for, at reglerne om regnskabsmæssig sikring vil blive implementeret i 1. kvartal 2015. Indtil reglerne om regnskabsmæssig sikring er implementeret, vil NNIT’s resultat være påvirket af markedsværdireguleringer af alle valutaafdækningspositioner, som vil blive indregnet under finansielle indtægter og finansielle omkostninger. Når reglerne om regnskabsmæssig sikring er implementeret, vil markedsværdireguleringer af værdien af disse afdækningspositioner på basis af valutakurser gældende på det tidspunkt påvirke 1) finansielle indtægter og finansielle omkostninger som følge af gevinster eller tab på afdækning relateret til transaktioner i den aktuelle regnskabsperiode og 2) anden totalindkomst (som er en del af egenkapitalen) som følge af gevinster eller tab på afdækning relateret til transaktioner i fremtidige regnskabsperioder.

Valutakursudsving vil fortsat påvirke resultatet af primær drift som følge af omregning af nettoomsætning og omkostninger i andre valutaer end DKK.

Der henvises også til afsnittet “Gennemgang af drift og regnskaber – Oplysninger om markedsrisici – Valutarisici”.

Marginer

Selskabets marginer på kontrakterne har en væsentlig indflydelse på resultatet.

Generelt påvirkes marginerne i både Operations og Solutions af økonomiske og markedsmæssige forhold (jf. “– Generelle økonomiske forhold” nedenfor), de priser, Selskabet forlanger for sine ydelser og løsninger, (jf. “– Prissætning af kontrakter” nedenfor ) omkostninger (jf. “– Personaleomkostninger” nedenfor) og ændringer i valutakurser (jf. “Valutakurser” ovenfor) samt af andre faktorer, der omtales i afsnittene “Risikofaktorer”, “Gennemgang af drift og regnskaber” og andre steder i Prospektet.

Nedenstående tabel viser overskudsgraden fordelt på forretningsområder for de præsenterede regnskabsår.

		Regnskabsåret
	2014	2013	2012
		(%)
Operations . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	11,3	9,3	12,2
Solutions . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	10,4	15,2	7,5
Koncern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	11,0	11,2	10,7

Selskabets overskudsgrad varierer fra år til år. Historisk har overskudsgraden været mere stabil i Operations end i Solutions. Det skyldes til dels, at store kontrakter i Selskabets forretningsområde Operations typisk har en varighed på tre til fem år, hvorimod store kontrakter i forretningsområdet Solutions typisk har en varighed på op til et år (bortset fra større kontrakter om outsourcing af applikationsvedligeholdelse, som har en varighed på tre til fem år). Det skyldes også, at kunderne i Operations generelt opfatter den type ydelser og løsninger, som Operations leverer, som mere nødvendige for deres drift, end tilfældet er blandt kunderne i Solutions. Derfor er kunderne mere tilbøjelige til at udskyde eller annullere mindre nødvendige, kortsigtede Solutions-kontrakter end Operations-kontrakter, f.eks. som følge af budgetnedskæringer på grund af den økonomiske situation. Det kan gøre det vanskeligt at opretholde et optimalt bemandingsniveau, idet udsættelse eller annullering af kontrakter og manglende gennemførelse af kontrakter, som Selskabet har forventet, kan føre til overbemanding, hvilket kan påvirke marginerne.

Operations

Marginerne på Selskabets store outsourcing-kontrakter i Operations har væsentlig indflydelse på resultatet, og de påvirkes af forskellige faktorer, herunder afholdte transitionsomkostninger og indledende investeringer i forbindelse med indgåelsen af store nye outsourcing-kontrakter samt Selskabets evne til at estimere disse og øvrige omkostninger i forbindelse med kontrakten og tidspunktet for deres afholdelse.

Mens det primære arbejde, som Selskabet udfører i forbindelse med store outsourcing-kontrakter, er den faktiske drift af de pågældende it-systemer, omfatter disse kontrakter ofte også afledte projekter relateret til forberedelsen til levering af disse outsourcing-ydelser, f.eks. arbejde i forbindelse med transitionen fra den tidligere leverandør.

Nettoomsætningen fra store outsourcing-kontrakter er opdelt i to komponenter, forberedende projekter (f.eks. transitionsprojekter) og drift af it-systemer. Disse separat identificerbare komponenter af nettoomsætningen behandles regnskabsmæssigt separat for at afspejle indholdet af transaktionen. Nettoomsætning fra forberedende projekter indregnes i takt med arbejdets udførelse i henhold til færdiggørelsesgraden, hvilket vil sige, at Selskabet indregner nettoomsætning efter produktionskriteriet som beskrevet ovenfor vedrørende omkostninger i relation til transitions- eller opstartsaktiviteter, der er nødvendige for leveringen af den pågældende ydelse eller løsning. Nettoomsætning fra driften af it-systemer indregnes i det regnskabsår, hvor outsourcing-ydelserne leveres, på grundlag af de beløb, der kan faktureres til kunden (de elementer af kontrakten, der afregnes til en fast pris, indregnes normalt lineært over et år, mens de variable elementer indregnes på grundlag af anvendelse af enheder samt prislister i henhold til kontrakten), jf.“– Væsentlig anvendt regnskabspraksis – Indregning af nettoomsætning – Outsourcingkontrakter” og “– Koncernresultatopgørelsens poster – Nettoomsætning”. Selskabet søger at indregne nettoomsætning i kontraktperioden på en måde, der sikrer den samme gennemsnitlige margin for hver af de komponenter, der skal leveres i henhold til kontrakten (dvs. forberedende projekter og drift af it-systemet), uanset hvordan kontrakten er prissat under forhandlingen af honorarer generelt og honorarer vedrørende de enkelte komponenter med kunden. Nettoomsætningen i forbindelse med en given kontrakt fordeles således på de forskellige komponenter i forhold til de omkostninger, der forventes afholdt i forbindelse med udførelsen af den overordnede kontrakt. Selskabet foretager denne vurdering ved kontraktstart, og fordelingen af nettoomsætning ligger fast i hele kontraktens levetid, uanset at omkostningerne eventuelt ikke realiseres i overensstemmelse med de oprindelige forventninger.

Det er således nødvendigt ved starten af en outsourcing-kontrakt at skønne alle omkostninger forbundet med udførelsen af det forberedende projekt og driftsprojektet under kontrakten, herunder transitionsomkostninger og indledende investeringer, der er nødvendige for kontraktens udførelse. Outsourcing-kontrakter kræver ofte væsentlige investeringer i den indledende del af kontraktperioden (eksempelvis i forbindelse med anskaffelsen af nyt hardware eller software eller uddannelse eller anden forberedelse af den korrekte bemanding). At foretage sådanne skøn af omkostninger kræver en væsentlig grad af vurdering fra ledelsens side, især fordi prissætning af kontrakter ofte inddiskonterer forventede effektiviseringer i den pågældende kontraktperiode (dvs. en reduktion af Selskabets omkostninger til levering af ydelserne). Som følge af disse faktorer afholdes en uforholdsmæssig stor del af omkostningerne typisk i den tidlige del af udførelsen af store outsourcing-kontrakter. I den senere tid har det vist sig, at det kan være særligt vanskeligt at skønne omkostninger i forbindelse med udførelsen af forberedende projekter (primært transitionsomkostninger og indledende investeringer), bl.a. fordi NNIT kan have vanskeligt ved at overskue leveringsomkostningerne, fordi Selskabet ikke tidligere har bygget eller arbejdet med det pågældende it-system.

Historisk har NNIT oplevet lavere marginer på store outsourcing-kontrakter i kontraktens første år i forhold til forventningerne til de senere år af kontrakten, som følge af at leveringsomkostningerne i den tidlige fase har

oversteget forventningerne ved kontraktstart, og der derfor er indregnet mindre nettoomsætning end nødvendigt i de tidlige faser for at opnå en konstant gennemsnitlig margin over kontraktperioden. Da Selskabet havde to store outsourcing-kontrakter i ramp-up-fasen i 2013 (Arla og DSB), påvirkede dette i særlig stor grad overskudsgraden for Operations, som faldt fra 12,2% i 2012 til 9,3% i 2013, primært fordi omkostningerne til transitionsprojekter oversteg forventningerne ved projektstart. I 2014 steg overskudsgraden for Operations til 11,3%, idet ramp-up- fasen for disse kontrakter var afsluttet.

Derudover leverer Selskabet generelt ekstraydelser til eksisterende kunder, som ofte giver en højere margin end andre engagementer, fordi Selskabet normalt ikke behøver at deltage i et udbud eller en licitationsproces. Omkostningerne til sådanne arbejder er ikke omfattet af det indledende omkostningsskøn.

Solutions

Historisk har overskudsgraden i forretningsområdet Solutions været påvirket af Selskabets evne til at vinde nye kortsigtede kontrakter og til at skønne leveringsomkostningerne korrekt, især når ydelserne eller løsningerne leveres på basis af en fast pris. I den senere tid har markedet for denne type ydelser og løsninger været præget af stor konkurrence, og Selskabet har oplevet, at nogle selskaber og kunder har udskudt it-investeringer på grund af finanskrisen og den deraf følgende usikkerhed. Eksempelvis var overskudsgraden i 2012 (7,5%) påvirket af en række fastpriskontrakter med store budgetoverskridelser. I 2013 genererede forretningen et stærkt driftsresultat og oplevede ikke nogen væsentlige problemer med Solutions-projekter, og overskudsgraden (15,2%) var således højere end i 2012. I 2014 var NNIT’s overskudsgrad (10,4%) påvirket af tilbageførsel af tidligere indregnet nettoomsætning vedrørende en kundekontrakt, som er genstand for en tvist, og annulleringen af denne kontrakt (jf. afsnittet “Virksomhedsbeskrivelse – Retstvister og andre lovgivningsmæssige forhold – Tvist vedrørende kundekontrakt”), samt omkostninger afholdt i forbindelse med adskillelsen af NNIT’s it-systemer fra Novo Nordisks systemer (jf. afsnittet “Forholdet til Novo Nordisk-koncernen – Igangværende adskillelse fra Novo Nordisk”).

På grund af øget fokus på outsourcing af applikationsvedligeholdelse oplever Selskabet, at kontrakterne i Solutions bliver af længere varighed. Lige som med Operations-kontrakter leverer Selskabet også inden for forretningsområdet Solutions ekstraydelser og skræddersyede løsninger, som normalt giver højere marginer.

Kundegruppe

Marginerne varierer endvidere de forskellige kundegrupper imellem. Generelt er både bruttomarginer og overskudsgrader fra salg til Novo Nordisk-koncernen høje og stabile i forhold til NNIT’s andre kundegruppers bruttomarginer og overskudsgrader, og også højere end Koncernens gennemsnitlige bruttomarginer og overskudsgrader. Denne styrke skyldes Selskabets mangeårige relation til Novo Nordisk-koncernen, som betyder mere effektiv levering af ydelser og ingen eller lave transitionsomkostninger, som ellers påvirker marginerne negativt, samt at Novo Nordisk-koncernen køber nogle af Selskabets mere avancerede ydelser (så som udvikling, administration og drift af NovoDocs (en dokumenthåndteringsløsning), QBIQ (en skræddersyet løsning til håndtering af dokumentation og træning) og RIMS (en løsning til håndtering af myndighedsgodkendelse af produkter og batch-frigivelse af Novo Nordisk-produkter)), som normalt giver højere marginer.

Gennemsnitligt i de præsenterede regnskabsår er bruttomarginerne for kundegrupperne finance og enterprise generelt højere end for life sciences (ekskl. Novo Nordisk-koncernen) og public, men marginerne varierer fra år til år inden for de enkelte kundegrupper (f.eks. på grund af store nye kontrakter med kunder inden for kundegrupperne enterprise (Arla) og public (DSB), og i 2013 var bruttomarginerne i life sciences højere end i enterprise). Overskudsgraden varierer også, til tider væsentligt, fra år til år inden for de enkelte kundegrupper. Generelt har overskudsgraderne i de præsenterede regnskabsår i gennemsnit været stort set ens i kundegrupperne life sciences (ekskl. Novo Nordisk-koncernen), enterprise og finance og noget lavere i public-kundegruppen, men individuelle kontrakter (og tidspunktet for indgåelse og ramp-up til opfyldelse af nye kontrakter) kan have en væsentlig indflydelse på overskudsgraden.

Effekt af faste omkostninger på marginer

Væksten i nettoomsætningen er hovedsageligt kommet fra kunder uden for Novo Nordisk-koncernen, som normalt giver en lavere margin (fra 2012 til 2014 voksede nettoomsætningen fra kunder uden for Novo Nordisk- koncernen med en CAGR på 9,6% mod en CAGR på 3,0% for nettoomsætningsvæksten fra Novo Nordisk- koncernen). I de præsenterede regnskabsår er overskudsgraden dog forbedret (fra 10,7% i 2012 til 11,0% i 2014) som følge af, at salgs- og markedsføringsomkostninger og administrationsomkostninger (som er relativt faste

Document Metadata

Table of Contents

NNIT A/S

Document Metadata