Handelsbetingelser (Aftalevilkår)
Handelsbetingelser (Aftalevilkår)
For erhverv – og privatalarmer hos Alarmselskabet.
1. Almindelige bestemmelser
For aftalen mellem Kunden og Alarmselskabet gælder nærværende abonnementsbetingelser.
1.1 Eventuelle omkostninger, afgifter, gebyrer, løbende ydelser eller lignende til politi, internetudbydere, beredskabsvæsen eller offentlig myndighed er ikke omfattet af aftalen og er Alarmselskabet uvedkommende.
1.2 Købelovens bestemmelser om reklamationsret er gældende for aftalen.
1.3 Alarmselskabet forbeholder sig ret til at foretage kreditvurdering forinden aftalens indgåelse.
2. Ansvarsbegrænsning
2.1 Alarmselskabet påtager sig intet ansvar for fejl og mangler i forbindelse med transmissionen af signaler / overførsel af data til alarmcentralen / kontakt til vagter, herunder fejl og mangler ved strømforsyningen eller transmissionsnettet.
2.2 Alarmselskabet er ikke ansvarlig for skader eller tab, som er eller ville have været dækket under en sædvanlig tingsforsikring, som Kunden har eller kunne have valgt at tegne i et forsikringsselskab, som tegner forsikringer i Danmark. Herunder men ikke begrænset til forsikring mod tyveri, brand, vand og stormskade.
2.3 Alarmselskabet er ikke ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab eller andet indirekte tab.
2.4 Alarmselskabet er ikke ansvarlig for levering af sine ydelser i tilfælde af force majeure, herunder strejke og lockout m.m. Kunden har krav på et forholdsmæssigt afslag i abonnementsvederlaget for den manglende ydelse.
2.5 Alarmselskabets ansvar er i øvrigt begrænset således, at erstatning til Kunden i intet tilfælde kan overstige DKK 2 mio.
3. Godkendelse og ikrafttrædelse
3.1 Aftalen anses for godkendt og trådt i kraft på tidspunktet, hvor accept fra begge parter er givet.
3.2 Uanset årsag er Alarmselskabet til enhver tid berettiget til at annullere aftalen inden 14 dage efter aftalens accept.
3.3 Abonnementet får hovedforfald ultimo den måned, hvor aftalen er indgået.
4. Betalingsforhold
4.1 Abonnementsvederlaget betales forud for 1 måneder ad gangen ved en måneds begyndelse. Betales der en opstartspris ved køb er den første måneds abonnement inkluderet i prisen.
4.2 Alarmselskabet er berettiget til at opkræve fakturagebyr og miljøafgift.
4.3 Ved udeblivelse eller forsinkelse af skyldig betaling forbeholder Alarmselskabet sig ret til at opkræve gebyrer, at beregne sig morarenter på 2% pr. md. samt ved inkasso at beregne 2 gange udenretlige inddrivelsesomkostninger, jf. bkg. nr. 601 af 12. juli 2002.
4.4 Erlægges betaling ikke rettidigt, er Alarmselskabet berettiget til, efter forgæves skriftligt påkrav, straks at ophæve aftalen.
4.5 Hvis, der som følge af lov eller overenskomstaftale sker forhøjelse af Alarmselskabets lønomkostninger, eller der i øvrigt forekommer omkostningsstigninger, reguleres abonnementsvederlaget med den procentdel, hvormed Alarmselskabets samlede udgifter er blevet ændret.
4.6 Alarmselskabet regulerer abonnementsvederlaget årligt med nettoprisindekset ifølge Danmarks Statistik dog maks. 3 procent.
4.7 Det understreges, at den på abonnementsaftalens anførte abonnent hæfter for kontraktens opfyldelse. Alarmselskabet vil således, ved manglende betaling fra den anførte person angivet under ”fakturaadresse”, opkræve abonnementet direkte hos abonnenten.
5. Aftalen og abonnementets løbetid
5.1 Aftalen indgås og er uopsigelig i 6 måneder plus løbende måned regnet fra abonnementsperiodens begyndelse, jf. § 3.1.
5.2 Begge parter kan herefter skriftligt opsige aftalen med et varsel på løbende måned plus 1 måned.
5.3 Ved abonnementsophør afbrydes kontakt fra alarmcentralen til SIM-kortet.
5.4 Ved abonnementets ophør inden for 12 måneder skal Enheden returneres til Alarmselskabet. Ved ophør udover 12 måneder skal Enheden IKKE returneres til Alarmselskabet og kan afleveres på genbrugsstationen i nærområdet.
5.5 Alarmselskabet er berettiget opgradering / nedgradering af abonnement ved misbrug.
6. Overdragelse af abonnement
6.1 Når en ny ejer ønsker at indtræde i abonnementet, skal dette godkendes af Alarmselskabet.
6.2 Den hidtidige Kunde frigøres først, når den nye abonnementskontrakt er sat i kraft.
7. Tilslutning til Alarmcentral
7.1 Enheden ejes, indtil denne aftale ophører, af
Alarmselskabet. Enhedens transmissionsnummer (telefonnummer) og IMEI-nummer registreres på Alarmselskabets alarmcentral.
7.2 Ændringer i brug, tilslutningsform, installation m.v., som følge af krav fra teleselskab, offentlige myndigheder eller Kundens forsikringsselskab er Alarmselskabet uvedkommende.
7.3 Kunden indestår for, at Enheden er fuldt forsikret mod tyveri og brand i aftalens løbetid.
8. Signalovervågning
8.1 Sporing af enheder kan foretages af Alarmselskabet alle dage, hele året, i hele verden.
8.2 Ved fejlalarm kan denne afmeldes når opkaldet til alarmcentralen er gået igennem. Ved SMS-abonnement kan afmeldelse kun ske ved anvendelse af Alarmselskabets App. Såfremt afmeldelse ikke foretages, reageres efter angivne forholdsordre.
8.3 I samarbejde med Kunden kan Alarmselskabet tilbyde udfærdigelse af forholdsordren, hvori reaktionsmønster aftales, herunder eventuelt tilkald af kontaktpersoner eller vagtfirma.
8.4 Er der behov for beredskab ved igangværende alarm, sendes data fra Alarmselskabets IT-system uden yderligere ophold til den aktuelle myndighed, såfremt Alarmselskabet finder det nødvendigt.
8.5 Det er Kundens ansvar, at forholdsordren oprettes og ajourføres ved ændringer (f.eks. nye kontaktpersoner og telefonnumre). Ved alarmmodtagelse, hvor alarmcentralen forgæves foretager handlinger efter forholdsordrens angivelser, og disse ikke er opdateret på korrekt vis af Xxxxxx, sendes en vagt på Kundens regning på DKK. 1.999 plus moms. Dette beløb trækkes på Kundens kreditkort eller faktureres uden yderligere ophold og uden forvarsel.
8.6 Alle alarmer tids registreres og gemmes i op til 6 måneder. Optagede samtaler gemmes i op til 6 måneder.
8.7 Det påhviler brugeren af Enheden at sikre dets fulde funktionalitet. Brugeren bør regelmæssigt afprøve Enheden ved tryk 4 gange hurtigt efter hinanden, hvor der kontaktes en demo alarmcentral.
9. Abonnementstyper
9.1 Alarmselskabet tilbyder 2 forskellige abonnementstyper:
• Tele Alarm abonnement: i prisen er inklusiv døgnåben Alarmcentral, 30 dages fortrydelsesret, bindingsperiode på 6 måneder og derefter løbende opsigelsesvarsel på 30 dage.
• VIP Alarm abonnement: i prisen er inklusiv døgnåben Alarmcentral, tilkald af privat vagt*, 30 dages fortrydelsesret, bindingsperiode på 6 måneder og derefter løbende opsigelsesvarsel på 30 dage.
*Ved tilkald af vagt opkræves DKK. 1.999,- ekskl. moms.
10. Øvrige forhold
10.1 Udlevering af dokumentation på alarmhændelser til brug for politi, forsikringsselskab etc. kan udleveres ved henvendelse til Alarmselskabet. Denne ydelse udføres imod betaling. Bemærk, at Alarmselskabet ikke udleverer dokumentation til myndigheder eller øvrige parter inkl. advokater mv. uden en dommerkendelse.
10.2 Modtager alarmcentralen en alarm, hvor der er tale om personer i nød, og der ikke kan opnås kontakt med de på forholdsordren angivne personer, tilkalder alarmcentralen indenfor landets grænser politi eller sender redningsmandskab for Kundens regning, til Enhedens position. Der kan sendes en vagt på Kundens regning. Ved VIP abn. eller tilkøbt klippekort, koster det et klip. Såfremt der ikke er tilkøbt klippekort, trækkes DKK. 1.999,- ekskl. moms på Kundens kreditkort eller faktureres uden yderligere ophold og varsel.
10.3 Oplysninger om Enhedens position oplyses kun ved alarm. Undtaget herfra er oplysninger til politi efter anmeldelse.
10.4 Forbrug, der ikke er omfattet af det i kontrakten aftalte abonnement, betales i regning efter Alarmselskabet gældende pristariffer.
10.5 Ved gentagen fejlbrug af det registrerede sendeudstyr, er alarmcentralen berettiget til at fakturere tidsforbruget til Kunden efter Alarmselskabet gældende pristariffer eller opsige aftalen med 10 dages varsel.
10.6 Batteriskift samt reparationer som følge af overlast af Alarmenheden udføres for Kundens regning.
10.7 Såfremt alarmcentralen, efter aftalt forholdsinstruks eller mundtlig aftale, informerer eller rekvirerer tredjepart i forbindelse med alarmbehandlingen, sker dette for Kundens regning.
BEMÆRK VENLIGST! Ved alarmkørsel af vagt til fejlalarm udløser det et gebyr på DKK. 1.999,- ekskl. moms. Dette beløb trækkes på Kundens kreditkort eller faktureres uden yderligere ophold og uden forvarsel.
Mener De, at dette gebyr er trukket eller faktureret uberettiget, kan De sende en klage til xxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx med information om Deres forbehold. Alarmselskabet tager stilling til hver enkelt sag individuelt. Alarmselskabet forbeholder sig til en hver tid ret til at afvise klagen uden yderligere dokumentation.
11. Fortrydelsesret
11.1 Fortrydelsesfristen er 30 dage. Fristen regnes fra den dag, hvor Xxxxxx indgik aftalen, f.eks. skrev under på kontrakten eller afgav bestillingen. Hvis Xxxxxx afgiver bestilling mandag den 1. har Kunden frist til og med mandag den 30. Hvis fristen udløber på en helligdag, en søndag, en lørdag eller grundlovsdagen den 5. juni, kan Xxxxxx vente til den følgende hverdag. Købet kan kun fortrydes ved enheder, som ikke er taget i brug.
Hvordan fortrydes købes?
Inden fortrydelsesfristens udløb skal Kunden returnere Enheden og skriftligt underrette:
Alarmselskabet ApS Xxxxx Xxxx 00,
2630 Tåstrup
eller skrive til xxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx om, at aftalen er fortrudt. F.eks. kan Kunden fremsende Enheden til Alarmselskabet med en kopi af den indgåede aftale, med tydelig angivelse af, at den skal annulleres.
Det er tilstrækkeligt at fremsende enhed og meddelelse med postvæsenet inden fristens udløb. Hvis Xxxxxx vil sikre bevis for, at fortrydelsen har været rettidigt, kan enheden sendes anbefalet og postkvitteringen opbevares.
Disse betingelser erstatter alle tidligere fremsendte Handelsbetingelser (aftalevilkår).
Opdateret: 1. november 2021