Tilsynsrapport
Tilsyn med interne skoler
Tilsynsrapport
Skole:
Skolen Sputnik (SP13) Efteråret 2022
Tilsynet føres på baggrund af overenskomst om undervisning mellem Hillerød Kommune og den interne skole.
Tilsynet med undervisningen varetages af Hillerød Kommune. Formålet med tilsynet er at sikre, at undervisningen lever op til folkeskoleloven og lever op til de for eleverne udarbejdede individuelle undervisningsplaner. Endvidere skal tilsynet sikre, at bestemmelserne i overenskomsten om undervisning overholdes.
Tilsynet tilrettelægges i et samarbejde mellem de tilsynsførende og den interne skole.
Der foretages tilsyn mindst to gange årligt. Der kan både være anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, og de tilsynsførende skal i den forbindelse have adgang til at overvære undervisningen. Senest en uge inden tilsynsbesøgene sender den interne skole elevplanerne til de tilsynsførende. Tilsynet deles mellem skoleafdelingen og PPR. Skoleafdelingens og PPRs tilsynsførende samarbejder om tilsynet, og deltager begge på tilsynsmøderne. Skoleafdelingen fokuserer primært på overordnede organisatoriske forhold omkring timetal, fagrækken, Forenklede Fælles Mål, afgangsprøver og nationale test, dispensationer, magtanvendelser, elevplaner, undervisnings-kompetencer, fysiske rammer, skole/hjem-samarbejdet og principper og organisering. PPR fokuserer primært på forhold omkring de enkelte elever, herunder faglig udvikling, læringsstrategier, fravær, trivsel, motivation, adfærd, kommunikation, relationer, motorik, almene kompetencer og fremtidsperspektiver. Da ovennævnte forhold omkring skolen som organisation og de enkelte elever overlapper hinanden, vil skoleafdelingens og PPRs tilsyn gøre det samme. For eksempel har skolens timetal, fagrække og magtanvendelser naturligvis betydning for de enkelte elever. Ligesom de enkelte elevers faglige udvikling, fravær, adfærd m.m. har betydning for skolen som organisation.
Efter tilsynsbesøget i foråret udfærdiges hvert år en tilsynsrapport. Tilsynsrapporten forholder sig primært til om skolen lever op at ”undervisningen står mål med den der gives i folkeskolen”.
Tilsynsrapporten er opbygget af 2 afsnit:
1. Tilsynets oplysninger og bemærkninger
2. Oplysninger om skolen
Tilsynsrapporter offentliggøres på kommunens hjemmeside – INDSÆT LINK
Afsnit 1: Tilsynets oplysninger og bemærkninger
Tilsynsførende (skoledelen) | Tilsynsførende (PPR) |
Xxxxxx Xxx Xxxxxxx Skoleleder 10.klasseskolen i Hillerød Nordre Xxxxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxxxx | Xxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx Specialkonsulent PPR Hillerød kommune |
Datoer for tilsyn i indeværende år | |
9. nov 2022 | |
Tilsynets formål og særlige fokuspunkter ved dette besøg | |
Tilsynets formål: Formålet med tilsynet er først og fremmest at vurdere, om undervisningen står mål med den undervisning der gives i folkeskolen. Generelle fokusområder ved tilsynsbesøgene: • Generelt om udviklingen på skolen siden sidst • Undervisningens planlægning og organisering • Elevernes timetal og fagrække, herunder evt. dispensationer for deltagelse i fag • Fælles Mål • Individuelle elevplaner • Magtanvendelser, herunder forebyggende initiativer • Undervisernes kompetencer • Skolens fysiske rammer • Forældresamarbejdet og samarbejdet med andre Evt. opfølgning på særlige fokuspunkter aftalt ved seneste tilsyn • | |
Xxxxxxxxx samlede vurdering af den interne skole efter dette års tilsynsbesøg | |
Ud fra det fremsendte materiale, samtale med skolens ledelse, gennemgang af skolens fysiske rammer samt overværelse af undervisningen, er det tilsynets vurdering, at skolen lever op til folkeskolelovens rammer og indhold. | |
Materiale anvendt i forbindelse med tilsynet |
Forud for tilsynet er tilsendt: • Individuelle elevplaner • Opdaterede oplysninger om skolen (Se afsnit 2) • Evt. status på tilsynets særlige fokuspunkter |
Forløb af tilsynsbesøg |
Indledning med aftaler om tilsynets konkrete forløb. Tilsynet overværede teoriundervisning i naturfag i 6.-9.klasse. Teoriundervisningen var et oplæg inden de skulle lave laboratorieøvelser. Temaet i naturfag var ”elektromagnetisme” og lærerstyret i form at et forsøg. Det var kun få elever der var aktive og to elever måtte forlade undervisningen i den tid tilsynet var der. Der fulgte en lærer med eleverne ud. Læreren fremstod kompetent og velforberedt. Efterfølgende overværede tilsynet teoriundervisning i F/K i 10. klasse inden de også skulle lave laboratorieøvelser. I F/K var der ligeledes lærerstyret klasseundervisning og emnet var protoner, neutroner og elektroner. Især en elev var meget optaget af temaet. Drøftelse af den sete undervisning: Xxxxxxxx oplevede engagerede og faglig kompetente lærere. Det var svært at undervisningsdifferentiere, fordi det var lærerstyret undervisning. Der er en god lærernormering i timerne, således at man kan tage sig af de elever, der ikke kan magte at være i undervisningssituationen. Øvrige drøftelser Sputnik lejer naturfagslokaler på Alsønderup Skole. Det blev drøftet om man hellere ville leje 10. klasseskolens F/K-lokale til 10.klasse. Undervisningen og lærerressourcen er organiseret på en sådan måde, at man kan lave individuelle løsninger for eleverne. Der er fælles ansvar for undervisningen og der er morgenmøde hver morgen, hvor man drøfter dagens undervisning og evt. xxxxxxx rundt på ressourcerne, hvis der er fravær blandt lærere og pædagoger. For gennemskuelighedens skyld sender skolen ugebrev hjem, hvor man skriver om den forgangne uge og hvad den næste bringer. Det er vigtigt i forhold til elevgruppen og også vigtigt for forældrene i forhold til at aktivere deres engagement. Skolen overvejer at lave oprette en 9. klasse (7-8 elever), da grundlaget er der og de fysiske er tilstede. Trivselsmåling mangler. Der er ikke genereret datagrundlag Elevplanerne var genereret af Meebook og forbedrede. Kvaliteten var svingende i forhold til fagene og beskrivelse af elevens progression i det enkelte fag. Sputnik havde fået rettet op på det manglende timetalt i udskolingen og opfylder nu minimumstimetallene. Skolen er begyndt at bruge IT-baseret fraværsregistrering, der er meget overskueligt at følge. |
Tilsynets vejledning |
Tilsynets krav |
Forsat fokus på elevens progression i elevplanerne. |
Aftaler samt opfølgningspunkter til næste tilsynsbesøg |
Meddelelsesbogen - status |
Skolens kommentarer til tilsynsrapporten |
Afsnit 2: Oplysninger om skolen
(Dette afsnit udfyldes af skolelederen og fremsendes sammen med elevplanerne senest en uge inden tilsynsbesøget)
Navn og adresse på skole og skoleledelse: | |||||
Skolen Sputnik 13 (SP13) Sdr. Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx Leder: Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, xxx@xxxxxxxxxxxxx.xx, tlf: 0000 0000 Skolechef: Xxxxxx Xxxxxx, xxx@xxxxxxxxxxxxx.xx, tlf: 00000000 | |||||
Kort beskrivelse af skolen: | |||||
Skolen Sputnik Hillerød er et dagbehandlingstilbud under Servicelovens §50, for børn og unge med diagnoser inden for autisme, angst, ADHD, skolevægring og/eller psykisk sårbarhed. Lovgrundlaget for dagbehandling er Serviceloven og Folkeskoleloven, og Skolen Sputnik yder derfor en integreret indsats mellem undervisning, socialpædagogik og behandling. Undervisningen følger de almindelige bestemmelser i Folkeskoleloven, og behandlingen indgår både som en del af undervisningen, i pauserne, i understøttende undervisning og i samtaler ved siden af undervisningen. Skolen Sputnik Hillerød modtager overvejende elever, som har været indskrevet i forskellige tilbud, hvor indsatsen ikke er lykkedes. Flere af disse elever har været igennem skoleforløb, der er endt i isolation og skolevægring og- eller ekspressiv adfærd, og derfor møder vi ofte elever, som ved indskrivning hos os, ikke er klar til direkte at indgå i en skoleramme. På den baggrund har vi på Skolen Sputnik Hillerød organiseret en særlig pædagogisk behandlingsindsats for de elever, der har brug for at blive sluset langsomt ind i fællesskabet og skolerammen. Til den opgave har vi pædagogisk personale med erfaring i behandlingsarbejde, som i samarbejde med skolens psykologer og undervisere tilrettelægger indsatsen omkring at bryde vægringen og skabe rammer og mulighed for en succesfuld indslusning i skolen. Vi arbejder med nødvendige støtteforanstaltninger af midlertidig karakter. Vores udgangspunkt er, at de unge skal lære mestringsstrategier til at kunne indgå i et samfund, der ikke nødvendigvis tager særlige hensyn. Det betyder, at vi fra elevernes første dag arbejder med omstillingsparathed, kendskab til egne udfordringer og mestringsstrategier. Vores fundament er mentaliseringsbaseret samt systemisk- narrativt i både tænkning og praksis. Det betyder bl.a., at vi har et ressourcefokuseret syn på eleverne, at vi er flytbare i vores tænkning og handling alt efter hvad opgaven kalder på, og at vi inddrager alle relevante parter i elevens netværk for at støtte den bedst mulige udvikling. Derfor yder Skolen Sputnik, ud over den integrerede pædagogiske behandlingsindsats, også en psykologisk behandlingsindsats og en familiebehandlingsindsats som en fast del af tilbuddet. NB: Navnene er fjernet i den offentlige version af hensyn til GDPR. | |||||
Skolens elever: | |||||
Navn | Klassetrin | opstartsdato | Næste år | ||
10. (11. skoleår) | Januar 2021 | STU | |||
10. (11. skoleår) | December 2020 | EGU/HF | |||
10. | August 2020 | Uafklaret | |||
10. | Marts 2021 | STU/uafklaret | |||
10. | April 2021 | FGU | |||
10. | April 2021 | Uafklaret | |||
10. | Maj 2021 | Uafklaret | |||
10. | Juni 2021 | STU/uafklaret | |||
9. | Januar 2021 | Uafklaret | |||
9. | November 2020 | Efterskole/uafklaret | |||
8. | Maj 2020 | 9. klasse/uafklaret | |||
8. | August 2021 | 9./uafklaret | |||
8. | August 2021 | 9./uafklaret | |||
8. | Maj 2021 | 9./uafklaret | |||
7. | August 2021 | 8./uafklaret | |||
7. | August 2021 | 8./uafklaret | |||
Skolens ansatte: | ||||||
Medarbejdernes navne, uddannelse og anciennitet, samt evt. andre relevante kvalifikationer Fælles for alle medarbejdere er at alle, som minimum, er i gang med, skal i gang med eller har gennemført følgende kurser og efteruddannelser: - Mini-uddannelse i: Diagnoseforståelse, konflikthåndtering, pskoedukation, mentalisering i en systemisk/narrativt funderet afdeling. Dette tilpasset den enkelte afdeling. Ved Sputniks psykologer. - 1 årig Systemisk narrativ efteruddannelse ved kursuscenter Sputnik NB: Navnene er fjernet i den offentlige version af hensyn til GDPR. | ||||||
Navn | Underviser i følgende fag | Uddannelse, evt. linjefag | Andre relevante kvalifikationer | Stilling/anciennitet på skolen | ||
K | Biologi Idræt Understøttende underviser | læreruddannet | • Undervist i alle fag på skole- dagbehandling | Underviser/august 2021 | ||
X | Xxxxx/kemi Geografi Understøttende underviser | læreruddannet | • TR og Arbejdsmiljørepræsentant • Grundkursus i autisme • Fortsætterkursus i autisme • | Underviser/august 2021 (Sputnik siden 2018) | ||
C | Matematik Samfundsfag; historie, kristendom Understøttende underviser | læreruddannet | • | Underviser/ august 2021 | ||
S | Tysk Understøttende underviser 1-1 mentorarbejde praktik/ | Oxford House TEFL, Barcelona, Spanien. On-line Trinity Teaching Diploma. Februar 2003 Oxford | • Undervist i tysk og engelsk på politiskole • Undervist i tysk på skole dag-behandling | Underviser/november 2021 | ||
Kursus |
Introkursus 3 eftermiddage 13-16 |
Grundkursus i autisme 2 dage 9-15 |
Grundkursus i ADHD 2 dage 9-15 |
Fortsætterkursus i autisme 4 dage 9-15 |
Kursus i mentalisering 1 dag 9-15 |
Kursus i skolevægring 1 dag 9-15 |
Kursus i mødeledelse 1 dag 9-15 |
virksomhedbesøg | House TEFL, Barcelona, Spanien. Trinity TESOL Certificate. 1999 - 2003 Københavns Universitet. BA i engelsk. Tilvalg: minoritetsstudier | |||||
J | Dansk Understøttende underviser | Læreruddannet: Xxxxxxxx: matematik, idræt, dansk, billedkunst og mediefag | • Medlem af fagudvalg (1 udvalg pr. år): dansk, billedkunst, PPD • Medlem af udvalg: bibliotek, UMU (undervisningsmiljøudvalget) | Underviser/november 2021 | ||
R | Engelsk Billedkunst Understøttende underviser | Læreruddannet Linjefag: billedkunst, engelsk, voksenundervisning | • Systemisk narrativ efteruddannelse • Kunstterapi uddannelse (UCL Odense) • Master i kunst, medie og kommunikation • indretningsarkitektur | Underviser/august 2021 | ||
J | E-sports underviser understøttende underviser Underviser i Samfundsfag, kristendom og historie | DGI: E-sportstræner Nuværende: Lærerstuderende v. lærerseminariet universitetsuddannelse (ikke færdiggjort) Historie som hovedfag. Bifag religion og latin. | • English teaching course af Xxxx Xxxxxx • Xxxxxx i PDA • Kusus i sanseintegration • Praktisk-musisk kursus • E-sport talentudviklingskursus | Underviser/august 2019 | ||
S | Samfundsfag, Pædagogisk behandlingsarbejde, Adl, digital dannelse, psykoedukation, understøttende underviser, 1-1 mentorarbejde, | Bachelor: Sociologi, Kandidatgrad: Krimiologi Teach first meritlærer: merit for samfundsfag. Øvrige fag: dansk, engelsk (ikke færdiggjort) | • KRAP-kursus • Implements kompetenceudvikling • Grundkursus i autisme • Kursus i PDA | Underviser/pædagogisk behandler januar 2021 | ||
M | Pædagogisk behandlingsarbejde, Adl, digital dannelse, psykoedukation, understøttende underviser, 1-1 mentorarbejde, | Pædagog Specialisering: mennesker med varig nedsat funktionsevne | • E-sportsinstruktør • Solution focued brief therapy • VISO: modul 1 og 2 • Medicinhåndtering og udlevering | Underviser/pædagogisk behandler april 2021 | ||
G | Understøttende underviser | Grafisk designer Kognitiv mentor | • Introkursus i Sputnik | Understøttende underviser/pædagogisk |
• Grundkursus i autisme • Kursus i PDA | medhjælper/ august 2020 (sputnik siden 2019) | |||||
M | Pædagogisk behandlingsarbejde, Adl, digital dannelse, psykoedukation, understøttende underviser, 1-1 mentorarbejde, | Pædagog | • Uddannelses forløb i systemisk tænkning og metoder • Kursus i systemisk og narrativ teori • Specialpædagogisk årskursus ” børn og unge med autisme-spektrums forstyrrelser | Understøttende underviser/pædagogisk behandler/ august 2021 | ||
K | Leder | Pædagog og Cand. Pæd. pæd. soc. | • Systemisk narrativ efteruddannelse • Grundkursus i autisme • Fortsætterkursus i autisme • Mødefacilitering • Kursus i uddannelsesprogrammet True North | Leder/oktober 2020 (Sputnik siden 2014) | ||
C | Behandlingsarbejde Psykoedukation Supervision | Psykolog | • kompetenceområder som rækker udover vores kerneydelse er Bl.a transkønnethed | Psykolog/2020 | ||
S | Behandlingsarbejde Psykoedukation Supervision | Psykolog | • kompetenceområder som rækker udover vores kerneydelse er Bl.a. traumebehandling | Psykolog/april 2021 | ||
A | Behandlingsarbejde Psykoedukation Supervision | Psykolog | • kompetenceområder som rækker udover vores kerneydelse er Bl.a. psykiatri | Psykolog/oktober 2021 | ||
Timetal: | |||||
Vi følger folkeskolens timetalsberegning (se yderligere vedhæftede bilag). 9. klasse 8.klasse | |||||
Dansk: | 5 t 15 min. | 7 lektioner | 210 timer | ||
Matematik: | 3 t 45 min | 5 lektioner | 150 timer | ||
Engelsk: | 2 t 15 min | 3 lektioner | 90 timer | ||
Kulturfag (historie, samfundsfag og kristendom): | 3 t 45 min. | 5 lektioner | 150 timer | ||
2. sprog: | 2 t 15 min. | 3 lektioner | 90 timer | ||
Valgfag: | 1 t 30 min. | 2 lektioner | 60 timer | ||
Naturfag (biologi/ geografi og fysik/ kemi): | 3 t 45 min. | 5 lektioner | 150 timer | ||
Idræt: | 1 t 30 min. | 2 lektioner | 60 timer | ||
Samlet undervisning | 24 t | 32 lektioner | 960 timer | ||
Understøttende undervisning | 1 t 30 min | 2 lektioner | 60 timer | ||
Samlet tid incl. UU og Pauser. Hertil to gange lejrskole Begge af 3 dages | 34 t 15 min | 1400 timer | |||
Fag | Ugentlige klokketimer | Ugentlige lektioner á 45 minutter | Årlige klokketimer |
Dansk: | 5 t 15 min. | 7 lektioner | 210 timer |
Matematik: | 3 t 45 min. | 5 lektioner | 150 timer |
Engelsk: | 2 t 15 min. | 3 lektioner | 90 timer |
Kulturfag (historie, samfundsfag og kristendom): | 3 t | 4 lektioner | 120 timer |
2. sprog: | 2 t 15 min. | 3 lektioner | 90 timer |
Valgfag: | 1 t 30 min. | 2 lektioner | 60 timer |
Naturfag (biologi/ geografi og fysik/ kemi): | 3 t 45 min. | 5 lektioner | 150 timer |
Idræt: | 1 t 30 min. | 2 lektioner | 60 timer |
Samlet undervisning | 23 t 15 min | 31 lektioner | 930 timer |
Understøttende undervisning | 1 t 30 min. | 2 lektioner | 60 timer |
Samlet tid incl. UU og Pauser. Hertil to gange lejrskole Begge af 3 dages varighed, som regnes som 5 timer per dag. | 34 t 15 min. | 1400 timer |
varighed, som regnes som 5 timer per dag.
7. klasse
Fag | Ugentlige klokketimer | Ugentlige lektioner á 45 minutter | Årlige klokketimer |
Dansk: | 5 t 15 min. | 7 lektioner | 210 timer |
Matematik: | 3 t | 4 lektioner | 120 timer |
Engelsk: | 2 t 15 min. | 3 lektioner | 90 timer |
Kulturfag (historie): | 1 t 30 min. | 2 lektioner | 60 timer |
2. sprog: | 2 t 15 min. | 3 lektioner | 90 timer |
Idræt: | 1 t 30 min. | 2 lektioner | 60 timer |
Naturfag (biologi/ geografi og fysik/ kemi) | 4 t 30 min. | 6 lektioner | 180 timer |
Håndværk/design, madkundskab | 1 t 30 min. | 2 lektioner | 60 timer |
Valgfag: | 1 t 30 min. | 2 lektioner | 60 timer |
Samlet undervisning | 24 | 32 lektioner | 960 timer |
Understøttende undervisning | 1t 30min | 2 lektioner | 90 timer |
Samlet tid incl. UU og Pauser. Hertil to gange lejrskole Begge af 3 dages varighed, som regnes som 5 timer per dag. | 34,15 | 1400 timer. |
10.klasse
Fag | Ugentlige klokketimer | Ugentlige lektioner á 45 minutter | Årlige klokketimer |
Dansk: | 3 t 45 min. | 5 lektioner | 150 timer |
Matematik: | 3 t | 4 lektioner | 120 timer |
Engelsk: | 3 t | 4 lektioner | 120 timer |
samfundsfag: | 3 t | 4 lektioner | 120 timer |
2. sprog: | 1 t 30 min | 2 lektioner | 60 timer |
Idræt: | 1 t 30 min. | 2 lektioner | 60 timer |
Innovation | 1 t 30 min. | 2 lektioner | 60 timer |
Afklaringsfag | 3 timer | 4 lektioner | 120 timer |
Valgfag: | 1 t 30 min. | 2 lektioner | 60 timer |
Individuel samtale | 45 min. | 1 Lektion | 30 timer |
Samlet undervisning | 21 t 30 min | 30 lektioner | 900 timer |
Understøttende undervisning | 1t 30min | 2 lektioner | 60 timer |
Samlet tid incl. UU og Pauser. Hertil to gange lejerskole Begge af 3 dages varighed, som regnes som 5 timer per dag. | 1400 timer |
Ugeskema: Se herunder et eksempel på ramme-skema. Hver fredag sendes ligeledes detaljeret ugeplan hjem til alle, med overblik over detaljer i de enkelte lektioner samt eventuelle ekskursioner. |
Skoledagens opbygning: |
Skoledagen er bygget op omkring et rammeskema, som alle elever følger (SE SKEMA). Skoledagens opbygning er en vekselvirkning mellem fagundervisning, understøttende undervisning og behandling, og følger Folkeskolelovens almindelige bestemmelser kombineret med behandlingsindsatsen. I det følgende beskrives indholdet af skoledagens forskellige elementer. Understøttende undervisning i morgentimerne Dagen begynder kl. 8.00 med 30 minutters understøttende undervisning inden fagundervisningen går i gang. Her er der tilbud om morgenmad, debat om dagens nyheder samt mulighed for at få støtte til at forberede sig på dagen. Det kan f.eks. være i form af hjælp til at strukturere skoledagen eller hjælp til at håndtere personlige og sociale udfordringer. Desuden faciliterer den understøttende undervisning om morgenen et socialt rum med mulighed for at etablere sig i det sociale fællesskab omkring morgenmaden. Fagundervisningen går i gang kl. 8.30. Alle elever deltager i fagundervisningen på samme tid, hvilket betyder at alle undervisere er i undevisning samtidig enten som faglærer eller understøttende underviser. Alle elever arbejder med fagligt |
materiale differentieret efter deres niveau, og har mulighed for individuel støtte fra de undervisere, som fungerer understøttende i forhold til den pågældende undervisning. Desuden arbejder vi i fagundervisningen med muligheden for at tilvælge et såkaldt ´B-projekt´ i de tilfælde, hvor en elev f.eks. er for udfordret til at deltage i holdundervisningen. Et B-projekt er således et fagligt eller projektorienteret individuelt alternativ, som også skaber mulighed for at træne og understøtte bestemte kompetencer i de fag, hvor eleven ikke er stærk. To dage om ugen kommer skolens psykologer og afholder samtaler med de elever, der som en del af den individuelle behandlingsindsats, er tilbudt et psykologforløb. Psykologerne understøtter den daglige behandlingsindsats, som varetages af skolens pædagogiske behandlere samt de øvrige undervisere, med henblik på at styrke elevernes forudsætninger for personlig, social og faglig udvikling. Et samtaleforløb med en af skolens psykologer har i udgangspunktet en varighed af fire samtaler fordelt over typisk fire uger, hvorefter det evalueres om eleven vil profitere af yderligere samtaler. Der er i løbet af skoledagen indlagt pauser imellem lektionerne. Her kan eleverne frit vælge om de vil trække sig fra fællesskabet, eller deltage i sociale aktiviteter, som er faciliteret af skolens undervisere. Det kan f.eks. være bordtennis, billard eller en gåtur. Enkelte elever har brug for støtte til at vurdere, hvad de har brug for, og der er således altid undervisere til stede i pauserne. Hver dag kl. 12.30 er der frokost, som bliver tilberedt af vores køkkenpersonale, som vi deler med STU’en. Til frokost er der mulighed for at spise sammen i større eller mindre grupper eller alene med en underviser, alt efter behov. Der er altid undervisere til stede omkring de unge ved frokosten fordi spisesituationen i udgangspunktet er et socialt øverum for de fleste af vores elever; det er et læringsrum for personlige og sociale kompetencer, som understøtter den almene dannelse og en alsidig udvikling. Understøttende undervisning i eftermiddagstimerne Eleverne modtager hver dag understøttende undervisning i eftermiddagstimerne. Den understøttende undervisning varierer i indhold fra ugedag til ugedag, idet den skal facilitere muligheder for at afprøve og udvikle forskellige personlige, sociale og faglige kompetencer. Nogle elever vil have brug for primært at træne sociale færdigheder, hvor andre elever har mere behov for personlig udvikling. Derfor er der altid to eller flere forløb på skemaet i understøttende undervisning, som har følgende indhold: • Temaundervisning Digital dannelse, Psykoedukation, kommunikation mv. • E-sport Strategitræning, samarbejdsøvelser, kommunikation, digital dannelse • Social gaming Social træning med afsæt i spil, hvad enten det er brætspil, konsolspil eller computerspil • Lektiecafe Træning af faglige kompetencer • Skolemøder Elevråd, klassens time mv. • Lommepengejob Personlig udvikling – øvelse i at mestre et fritidsjob, herunder at udføre en opgave og tage ansvar, kommunikere behov for hjælp eller støtte. • Y-samtaler Elevsamtaler med fokus på trivsel, målarbejde mv. |
Skolens undervisningsformer: |
Undervisningsformernes praksisgrundlag Skolen Sputniks grundlag for undervisningen er den integrerede indsats imellem undervisning, socialpædagogik og behandling. Det betyder, at undervisningen danner rammen for arbejdet med elevernes faglige såvel som behandlingsmæssige udfordringer. Undervisningen må forstås som en vekselvirkning imellem det ordinære og specialiserede, fordi vi dels arbejder med henblik på at udvikle eleverne til at indgå i en ordinær skoleramme, dels arbejder med elevernes behandlingsmæssige udfordringer. Planlægningen af undervisningen tager udgangspunkt i vores fælles viden om eleverne, herunder ressourcer og udfordringer fagligt såvel som personligt og socialt. Planlægningen af undervisningen har derfor en nødvendig iboende fleksibilitet; altså at vi i planlægningen af undervisningen altid må tage højde for, at der kan møde elever ind som af den ene eller anden årsag ikke er i stand til at modtage den planlagte undervisning. Derfor tilpasser vi den planlagte undervisning elevernes dagsform, og opererer ofte med en plan a, b, eller c som beskrevet i afsnittet om ’undervisningen af den enkelte elev’. Undervisningsformernes teoretiske afsæt Styrkelse af literacy og numeracy Evne til læsning, og en styrket literacy i mere bred forstand, er et af de vigtigste grundlag for, at udsatte børn og unge vil opnå chancelighed. Arbejdet med literacy og arbejdshukommelse sker som en integreret del af undervisningen, og flere elementer vil overlappe. Her er det for overblikkets skyld beskrevet adskilt: • Literacy-undervisning med udgangspunkt i elevens Effektive strategier i literacy-arbejdet sociale virkelighed og kulturelle baggrund. Læsning • Overvåge og tjekke egen styrkes i en vekselvirkning mellem selvvalgt forståelse (metakognitive faglitteratur og fiktion og fælles struktureret læsning strategier). og opgaveløsning. • Besvare spørgsmål til teksten. • Xxxx tegneserier med tydelige følelsesudtryk, som • Stille spørgsmål til teksten. • Forudsige, opsummere og understøtter mentaliseringsevnen. sammenfatte. • Arbejde med multimodalitet og digital literacy, fx • Udfylde grafiske og semantiske vedr. adfærd og udtryk på sociale medier. modeller som fortællekort og • Arbejde med holistiske literacy-færdigheder ift. at ordkort. producere egne tekster, fx stjerneløb, hvor man skal PIRLS 2016 (Progress in International Reading rundt Literacy Study). på skolen og finde tillægsord, som kan bruges i en tekst. • Visuelle hjælpemidler, tegneseriesamtaler og mindmaps til at understøtte analytiske evner (Sputniks redskabskatalog nr. 10 og 16). • Arbejde med dialogisk læsning og læsning i de tre læsefaser: o Før læsningen: Sanselighed og forestillingsevne: Billeder, bagsidetekst, hvad tror du bogen handler om? o Selve læsningen: Lære at støtte sig selv, når tankerne glider væk. Understøttende spørgsmål. o Efter læsningen: Spørgsmål, der fastholder forståelse og hukommelse, og som kan være mentaliserende; Hvorfor bliver pigen ked af det? Har du prøvet at være ked af det på den måde? • Arbejde med faglig læsning i alle fag. • Arbejde med numeracy for at imødekomme udfordringer med matematik. Vi har fokus på at kende matematikkens basissprog og bringe matematik i spil. Vi arbejder med en legende tilgang til matematik, fx måle kantinen op i favntag, måle hvor høje vi er til sammen, måle hvor langt et cykelhjul triller på en |
omgang o.l. Formålet er, at man kan benytte matematik til at beskrive sin nære omverden og får funktionelle matematikkompetencer. Herudover vil vi bruge centicubes og andre hjælpemidler. Effekt • Forbedrede faglige resultater bredt i fagrækken. • Evne til at bringe sine kompetencer i spil, såvel i undervisningen som i hverdagssituationer. • Øget evne til at afkode andres verbale og nonverbale udtryk. Styrkelse af arbejdshukommelse Vi arbejder eksplicit med kognitiv træning herunder Træning af arbejdshukommelsen styrkelse af arbejdshukommelsen og de eksekutive En antagelse har været, at træning af funktioner ift. at planlægge, organisere og udføre. arbejdshukommelsen kun har effekt på den specifikke Sideløbende er det vigtigt for mange elevers udvikling, opgave, som træningen omhandler. at vi taler med dem om, hvad det vil sige at have Nyere forskning viser dog, at det kan lade sig gøre at udfordringer med arbejdshukommelsen. De skal tages overføre effekten af træningen til andre relaterede med ind i arbejdet, og motiveres for træningen. områder. Fx kan træning af arbejdshukommelsen have positiv betydning for både matematik og læsefærdigheder. Forsøg har vist, at børns arbejdshukommelseskapacitet kan forøges med på til 20 %. Kilde: Vitec og Xxxxx Xxxxxxx, 2013 Konkret i praksis: • Kognitiv træning af evnen til problemløsning, fx memoteknikker, gåder, kryds og tværs, kims leg. • Visuel understøttelse af beskeder og opgaver, så arbejdshukommelsen ikke belastes unødigt. • Rutiner, regelmæssighed og gentagelse, så hjernen langsomt kan lægge nye opgaver oveni de forrige. Arbejde med udenadslære. • Bevægelsesundervisning, hvor man fx skal rundt på skolen og løse opgaver, huske resultatet og komme tilbage med informationen. • Hjælpemidler, fx skemaer og mind maps. • Bevidsthed om, hvilke processer der belaster arbejdshukommelsen, fx ud fra en stressprofil, så eleven kan tilrettelægge sine strategier med overskud til skolearbejdet. Arbejdshukommelsen skal trænes kontinuerligt og med stigende sværhedsgrad, for at der optræder en effekt. Effekt • Øget evne til at planlægge og udføre opgaver • Øget evne til at tilegne sig nye færdigheder. • Øget faglig indlæring • Bevidsthed om egne udfordringer, og hvordan de kompenseres. Undervisningsformerne i praksis Vi benytter os af flere forskellige undervisningsformer som tilpasses den enkelte undervisningsgang ud fra den respektive sammensætning af elever, elevernes dagsform mv. Eksempler på skolens undervisningsformer i praksis: |
• Bevægelsesundervisning – Walk and talk, stjerneløb, ordspil og ordlege mv. • Gruppearbejde – matrixgrupper og cooperative learning • Samtaleundervisning – debat og diskussion ud fra givne emner • Enkeltmandsopgaver – fordybelsesprojekter, læsebånd og B-projekter • Videobaseret – Onlineundervisning, TED-talks, præsentationsvideoer, tutorials mv. • E-sport - kommunikation, ledelse, teamwork mv. • Projektopgaver – individuelle fordybelsesprojekter, tværfaglige projekter, bundne projektopgaver mv. • Praksis-orienterede opgaver – jobansøgninger, CV, madlavning, Håndværk og design mv. • Digitale platforme: Gyldendals fagportaler, Clio og alt administreres i Meebook. • Tydelige læringsmål for undervisningen: læringsmål og dagsorden på tavlen • Redskaber til hjælp i undervisningen: Time-timer, tangles, visuel støtte, dagshjælper mv. Undervisningen af den enkelte elev: |
Organisering i professionelle læringsfællesskaber I Sputnik arbejder vi i professionelle læringsfællesskaber. Underviserne samarbejder i reflekterende teams med den unges læring i fokus. Her drøfter teamet, hvad de unge skal lære og hvordan de skal lære, og teamet evaluerer systematisk. Konkret foregår det ved systematisk gennemgang af unge samt hændelser på daglige morgenmøder og ugentlige personalemøder. Organiseringen følger følgende værdikæde: Figur 2: De professionelle læringsfællesskaber kvalificerer, at læring finder sted. Xxxxx XXX, 2018 De professionelle læringsfællesskaber optræder både i det nære team og i fagteams på tværs af afdelingen og organisationen. Det er i de professionelle læringsfællesskaber, at personalets omfattende pædagogiske og diagnostiske viden bliver omsat til en didaktisk praksis, hvor undervisningen tilrettelægges meningsfuldt ift. den enkelte unge. For Xxxx betyder det, at både undervisning og socialpædagogisk indsats er koordineret, og at personalet kender hans ’dagsform’ og aftaler, så der er grundlag for at skabe det meningsfulde møde. Teoretisk afsæt for undervisningen af den enkelte elev Vi tilrettelægger vores undervisning, af de enkelte elever, ud fra tre overordnede parametre i den didaktiske trekant: Relation, didaktik og læreproces. Relation Den tillid, der skal være til stede for at muliggøre social Opbygning af relation og epistemisk tillid læring. Vores elever har, ofte, oplevet mange skoleskift, er For Eleven er det troen på, at andre forstår hende, har beskrevet med tilknytningsforstyrrelser/mistillidsfulde forventninger til hende og kan lære hende noget. og ustabile relationer til både jævnaldrende og voksne. Epistemisk tillid understøttes bl.a. af relationsarbejde og er Vi har derfor altid fokus på at skabe tryghed, en væsentlig komponent i et menneskes sociale kompetencer. bæredygtige relationer og epistemisk tillid. Gennem relationsarbejdet opbygges Elevens evne til at indgå i fremtidige undervisningssituationer derved også. Gennem vores erfaring med dagbehandling har vi Kilde: Xxxxxx, Xxxxxxx og Xxxxxxx, 2014 opbygget en palette af tilgange til at danne relationer. |
Eleverne er tilknyttet et team af voksne, og vi benytter både os selv men også rammen relationsdannende. Konkret betyder det, at eleverne vil blive mødt af de samme rammer, forventninger og sprogbrug af alle ansatte: Samme modtagelse hver morgen, den samme måde at opbygge undervisning og samme tilgange. Dette koordineres på skolens morgenmøder. Formålet er, at eleven skal kunne ’læne sig ind i skolens ramme’ og opnå en tryghed, så eleven tør kaste sig ud i at lære noget nyt, både fagligt og socialt. På den måde er relationen aldrig et mål i sig selv, men vi inddrager forskellige relationer, alt efter hvordan de kan bruges til at skabe udvikling. Stilladsering og synlige læringsmål Vi tager udgangspunkt i elevens nærmeste zone for udvikling og Stilladsering sætter synlige læringsmål, som kræver en indsats, men er Stilladsering bygger på tanken om, at børn og unge realistiske at opnå. Eleven oplever dermed at mestre nogle af de har behov for støtte i udvikling af nye færdigheder. Billedlig talt bygger underviseren et stillads op om fag, som indtil nu har været forbundet med nederlag. Når Eleven elevens læreproces, og efterhånden som eleven oplever at lykkes på den korte bane mange gange, opbygger opnår en færdighed, kan stilladset fjernes / støtten eleven et selvværd, der gør hende motiveret for at lykkes på den gradvist nedtones. lange bane. På den måde arbejder vi med motivation som forudsætning for at tilegne sig færdigheder på kort sigt og Med stilladsering bliver det dermed muligt for eleven at lære mere, end han/eleven ville kunne kompetencer på lang sigt. Underviserne arbejder med alene. stilladsering ved at bygge oven på det lærte, følge med i elevens progression og på den baggrund justere indsats og mål. I vores Stilladsering er oversat fra ”scaffolding” (Xxxxxx Xxxxxx) og benyttes ofte i sammenhæng med ”zonen tilgang til læring har vi også elevens diagnosemæssige for nærmeste udvikling” (Xxx Xxxxxxxxx). udfordringer og læringsforudsætninger med. Øvrige didaktiske elementer Xxxxx didaktiske elementer med relevans for eleven kan fx omfatte: • Visuelle metoder til undervisningsdifferentiering, hvor eleverne får tydeligt medansvar for deres læring og øget motivation via valgmuligheder. • Elementer, der styrker literacy og arbejdshukommelse, som beskrevet. • Opbygning af fysiske undervisningsrammer, der fordrer læring. Fx indretning af læserum, læringszoner i klassen, mulighed for skærmning/personlige rum til koncentration, sanseelementer m.m. • Metoder fra Dansk som andetsprog, da en del elever ikke kender betydningen af ord og begreber i kontekst. • Bevægelseselementer i undervisningen for at aktivere læringscentre i hjernen. • Evalueringsredskaber, der synliggør progression for eleverne. |
Det tredje element i den didaktiske trekant er læreprocessen. For eleven understøttes læreprocessen af tre elementer: Inddragelse i egne læringsforudsætninger, opstilling af sociale øverum og genkendelig opbygning af undervisningen. Inddragelse i egne læringsforudsætninger Som et led i at understøtte elevernes oplevelse af ejerskab for deres egen læring inddrager vi eleverne i dialog om deres egne forudsætninger for at lære. Det gør vi konkret ved psykoedukativ gruppeundervisning i, hvordan hjernen er bygget op, og individuel introduktion til redskaber som fx stressprofil og hjernescanning. Redskaberne hjælper eleven med at få overblik over egne ressourcer og bruge dem hensigtsmæssigt. Det betyder, at vi kan indgå i en samtale med eleven om, hvordan eleven kan frigive kapacitet i hjernen til koncentration om undervisningen. På den måde hjælper underviseren med et ydre redskab til løbende at skabe indre motivation. Det bliver Eleven selv, der tager ansvar, guidet af underviseren. Figur 3: Hjernescanning, Sputniks Redskabskatalog, nr. 12 Som en del af inddragelsen i egne læringsforudsætninger vil vi også afdække Elevens læringsstil og evt. lave en test af læringsstile. I elevens tilfælde vurderer vi, at den faglige læring skal suppleres med praktisk, social læring. Vi har gode erfaringer med at opstille sociale øverum, der kan være gode at mestre fx i praktik, fritidsjob eller på ungdomsuddannelse. Øverummene kan være en del af fællesundervisningen, i pauser, ved måltider eller ift. selvtransport. Eleven får mulighed for at øve sig i trygge rum, hvor eleven har mulighed for at fejle og blive samlet op igen. Det lærer hende, at fejl ikke er en fiasko, men en del af at lære og udvikle sig. Genkendelig opbygning af undervisningen Eleven har behov for ydre struktur og genkendelighed, der kan smitte positivt af på den indre uro, eleven oplever. Undervisningen er derfor bygget genkendeligt op om synlige læringsmål, uanset hvilket fag eleven følger, både gruppeorienteret og individuelt. Vi begynder med at gennemgå noget kendt stof, da gentagelser kan fremme indlæringen og skabe et trygt fundament. Herefter gennemgår vi noget nyt, og til sidst samler vi op på det lærte. Eleven bliver mødt af et team af gennemgående undervisere, hvilket giver tryghed i relation og ramme som udgangspunkt for at modtage læring. Effekt af elementerne i den didaktiske trekant • Tryghed i ramme og relation giver ro til udvikling. |
• Evne til at indgå i gruppearbejde og fællesundervisning. • Faglig udvikling og øgede sociale kompetencer. Yderligere om undervisningen af den enkelte elev i praksis Vi underviser vores elever med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og med blik for det normative perspektiv i forhold til efterfølgende uddannelse. Rammerne herfor er funderet i tre øve-arenaer for undervisning; Holdundervisning, skærmede pladser på hold, skærmede pladser i mindre lokaler. Vi arbejder ud fra Zonen for nærmeste udvikling, og alt efter elevens erfaringer og kompetencer vurderes det i samarbejde med eleven, hvilken arena der er mest hensigtsmæssig for elevens udvikling. Afsættet kan være et eksisterende udviklingsmål såvel som dagsform eller situationelt behov. Det betyder, at der skabes mulighed for at skrue op eller ned for sværhedsgraden af øve-rummet alt efter behov og udviklingsniveau. På alle tre undervisningsarenaer er der undervisere til stede; faget afholdes af faglæreren og understøttes af alle undervisere for at sikre, at den enkelte elev har mulighed for adækvat støtte uanset undervisningsarena. Vores elever indskrives typisk på vores skole med en umiddelbar mistillid til skolesystemet, lærere og sig selv, baseret på en skolehistorik præget af dårlige oplevelser og mange nederlag. Mange af vores elever har oplevet at give op, når fx undervisningen har været for svær eller de har været for udfordret på personlige og sociale forhold. For at øge elevernes mulighed for at lykkes, også når de har for svært ved at indgå i undervisningen, arbejder vi aktivt med såkaldte B-projekter, hvor eleverne har mulighed for at vælge individuelle faglige projekter som alternativ til det fag, der er på skemaet. B-projekter har til hensigt at give eleven mulighed for at danne erfaringer med hensigtsmæssige tilvalg i fravalg, og dermed skabe mulighed for, at eleverne opnår en højere grad af mestringsfølelse frem for afmagt. Når eleverne af individuelle årsager hverken er i stand til at modtage undervisning eller lave B-projekt, er det tredje alternativ at benytte en ’Bagdør’. En bagdør er muligheden for at få ro på sig selv med henblik på at kunne vende tilbage til undervisningen og fastholde sig selv i skolerammen. Derfor er bagdøre funderet i, hvad der virker for den enkelte elev. Det kan fx være at gå en lille tur, at få noget at drikke, at sidde med sin telefon mv. |
Prøver |
Prøver m.m. 2021/2022 Vi arbejder løbende med øveprøver og test-situationer, så eleverne kan blive trygge ved dette og vi har blik for niveau, udfordringer, kompetencer mm. Vi har afholdt terminsprøver i uge 41. I fagene dansk, engelsk og matematik Vi afholder de nationale test i den obligatoriske periode. I skoleåret 2021/2022 I skoleåret 2020/2021 har alle elever arbejdet med enten OSO, Projektopgave, øve-projektopgave i ugerne 13+14 Vi tilbyder vores elever at gå til prøve i FP9 og FP10. I skoleåret 2021/2022 følges rammen for FP9 og FP10. |
Nationale test | ||
I skoleåret 2021/2022 afvikler vi følgende nationale test: Vi følger nedenstående plan og har valgt at gennemføre både frivillige og obligatoriske test i det omfang det kan lade sig gøre. Testperioder De nationale test bliver i 2021/2022 gennemført i følgende perioder: Frivillige test i efteråret 4. oktober til 26. november Obligatoriske test 1. marts til 30. april Fraværsperiode for obligatoriske test 16. maj til 10. juni | ||
Fraværsregistrering: | ||
(hvordan arbejder skolen med fraværsregistrering/hvilket system bruger skolen): | ||
Vi arbejder med manuelt afkrydsningssystem, som overføres til den enkelte elevs digitale mappe. Vi fremsender hver måned en status hvor fremmøde og trivsel beskrives: August 2021 Navn: Xxx Cpr. 200305-xxxx Fremmøde Xxx har modtaget pædagogisk behandling i eget hjem 3 dage ugentligt (Mandag/Onsdag/Fredag) a’ 3 timers afsat tid. Xxx har deltaget aktivt i aftalerne med 1 times varig koncentration. Tidspunkter for aftalerne er indgået i samarbejde med Xxx selv, som ønskede at aftalerne lignede hans tidligere aftaler med Bånd og Broer. Dette er han blevet mødt i på bedst mulig vis. Op til skolesommerferien var Xxxs fremmøde stabilt alle ugens 3 gange. Xxxs isolering på sit værelse er over sommerferien taget til, og han nægter nu helt, at komme ud og deltage i aftalerne med mig. Det har været muligt 1 gang at skabe kontakt til Xxx, men han ønskede ikke at deltage i undervisning eller udvise engagement for at tale med mig. | ||
Undervisningsfagligt fokus | ||
At afklare Xxxs faglige niveau og motivation for undervisning. | ||
Aktuel status på kompetencen | ||
Skalering | ||
Beskrivelse af aktuel vurdering | ||
Xxx er blevet tilbudt undervisning indenfor Matematik, Engelsk og Kultur fag (samfund, geografi, psykoedukation). Gennem indsatsen er det faglige niveau blevet justeret løbende, og Xxx | ||
-2 | -1 | 0 | 1 | 2 |
X |
modtager nu Matematik på 8. klasses niveau og Engelsk på 9. klasses niveau. Xxx har i kultur fag trænet debatemner som økologi, verdensøkonomi og samfundsudvikling. | ||
Pædagogisk handleplan og metoder (indsats) | ||
Fokus til aftalerne har været social kontakt og træning i dialog/small talk, i en ramme af faglig undervisning. Xxx føler sig godt tilpas i fast ramme med fagligt relateret struktur i form af opgaver han kan gå direkte til. Det har ikke været let at komme ind bag Xxxs lukkede facade og kropssprog, men der har været enkelte åbninger hvor Xxx gav længere besvarelser. Planen er at Xxx fortsætter på Sputnik og tager sin 10. klasse for at forberede og klargøre ham til sin 9. klasses afgangseksamen. Aktuelt vil Xxx ikke modtage undervisning, som en del af sin isolering på værelset, og udtrykker stor modstand overfor det til familien. I praksis kan Xxx ikke forstå hvorfor han ikke allerede er færdig med 9. klasse, og finder ingen mening i at undervises mere. Xxx har begrundet sit fravær fra vores ugentlige aftaler til mor med, at han ikke kan se nogen mening i at modtage undervisning, da hans problematik med højden stadig er meget aktuel for ham. Xxxs egen fortælling er, at han ”…xxxxxx til han er høj nok…”. Xxx ønsker ikke at gå i skole før hans krop er vokset til 1.70 m. (kravet har været skiftende fra 1.80 cm til 1.70 cm) Indtil da er hans egen plan at gå hjemme og derefter have et sabbatår efter sommerferien 2021. | ||
Personligt fokus | ||
At støtte Xxx til at se de positive kompetencer og ressourcer han allerede besidder, og få støtte til at bruge dem i praksis. | ||
Aktuel status på kompetencen | ||
Skalering | ||
Beskrivelse af aktuel vurdering | ||
Xxx hviler med afbrudt nattesøvn, og får meget blandet imellem 4-8 Xxxers søvn. Ofte vækker Xxx far i løbet af natten, og vil dele sin utilfredshed omkring den kommende dags aktiviteter (aftale med mig, BUC-undersøgelse etc.) Aktiviteterne Xxx beskæftiger sig med i løbet af dagen, er varieret af at se tv og spille computer. Størstedelen er inaktivitet og isolering på værelset som situationen aktuelt er. Xxx yder fortsat stor modstand på at starte i et skoletilbud. | ||
Pædagogisk handleplan og metoder (indsats) | ||
Vi har ved Xxxs udeblivelser fra aftaler, benyttet tiden til at have dialoger med forældre omkring Xxxs motivation, bevæggrund og værktøjer til at skabe grobund for struktur i hverdagen, der kan fordre mindre isolering for Xxx på værelset og deltagelse i undervisning. | ||
-2 | -1 | 0 | 1 | 2 |
X |
Familien er opfordret til at invitere Xxx med, til hvert eneste sociale familieritual såsom spisning, snack etc. hvor familien kan have noget socialt samspil. Aktuel status er nu, at Xxx f.eks. vil spise klokken 01 om natten, og bliver tilbudt indtil flere retter som mor laver til ham. Familien er opfordret til at ændre dette usunde spisemønster, dels for at træne grænser for Xxx, og dels for at vænne Xxx til en struktur som kan indgå i en fremtidig hverdag med skole og arbejde for familien. Vi har ikke observeret nogen ændringer i praksis hos familien endnu, som efterlever disse forslag som familien bliver givet af os. Vi har en oplevelse at, at mor kæmper mange af Xxxs kampe for ham (og aflyser aftaler for ham), og derved kommer indirekte til at ”med-isolere” Xxx. Xxx har en forestilling om, at hans nuværende situation med at gå hjemme og modtage hhv. familiebehandling, hjemmeundervisning, at det er lig han har gennemført 9. klasse. Det er flere gange forsøgt at vende denne snak omkring fremtid for Xxx og familie, at Xxx ikke har afsluttet afgangseksamener i 9. klasse, og ikke deltaget i skoleregi i hele sit 9. skoleår. Det er et tilbagevendende emne, som vi fornemmer at mor ikke helt forstår, eller vil acceptere er en realitet. Dette ser vi ved, at mor indtil flere gange, stadig gentager spørgsmålet omkring færdiggørelse af 9. klasse, trods at have fået oplysning omkring emnet i detaljer. Det har været svært at indgå aftaler med forældre om opretholdende rutiner og værktøjer, da det primært er mor som er hjemme med Xxx, og skal udøve aftalerne i praksis. Det virker til at der er opstået en ”berøringsangsthed” og manglende accept af realiteten hos forældrene overfor dilemmaerne som Xxx arbejder med, og vi er flere gange blevet bedt om ikke at spørge ind til relevante emner som har stor indvirkning i Xxxs liv og udvikling. Her tænkes der de narrative samtaler som har formet Xxx op igennem sine tidligere leveår, samt eksterne påvirkninger som har med Xxxs nuværende udvikling at gøre. Vi har forsøgt at forklare problematikkerne omkring at Xxx skal bære på byrden af spørgsmål og tanker alene, og opfordret forældrene til også at gå tættere på Xxx og støtte ham, selvom det kan være svært og evt. give en efterreaktion. Vi er ikke sikre på, at mor altid forstår det sagte, og derfor er indsatsen i hjemmet set sporadisk, eller med små dele af aftalerne og har ikke haft den store indvirkning endnu. Desværre har vi oplevet en tilbagegang, med optrapning af Xxxs isolering, og en større modstand fra især mor, omkring indsatsen med Xxx, idét at vi er rykket tættere ind, og er undersøgende på de dynamikker som foregår i hjemmet. Vi føler at mor forsøger at opsætte de samme barriere som vi møder hos Xxx, for at holde roen (berøringsangst). | ||
Socialt fokus | ||
At støtte Xxx i sin sociale kompetence, og undersøge potentielle fællesskaber med Xxx | ||
Aktuel status på kompetencen | ||
Skalering | ||
Beskrivelse af aktuel vurdering | ||
Xxx har desværre ikke nogen ekstern social omgangskreds i øjeblikket. Det har han tidligere haft i form af sport og skole. Xxxs nuværende og eneste kontaktflade er familien, og her er kontakten | ||
-2 | -1 | 0 | 1 | 2 |
X |
også minimal. Xxx isolerer sig på sit værelse, og indtager også sine måltider derinde. Han ønsker ikke på nuværende tidspunkt at, deltage i familiens hverdagsritualer som mad og fællesskab. | ||
Pædagogisk handleplan og metoder (indsats) | ||
Når vi har spurgt ind til tidligere venskaber og fritidsaktiviteter, bliver samtalen afvist og kropssproget antyder det er uroligt/ubehagelig for Xxx at begå sig i dette emne. Xxx udviser ikke interesse for at opsøge nye og gamle fællesskaber på nuværende tidspunkt. Xxx udtrykker selv, at han er ligeglad. Xxx begrunder sin manglende interesse med, at højden er et problem. Vi har ikke gået mere ind i samtalen omkring højden, da vi ikke ønsker at bringe problemet til live, men vi oplever at forældrene går meget ind i samtaler omkring emnet. Xxx har en historik bag sig med positive fortællinger, og netop disse har vi forsøgt at bringe i spil. Forældrene er opfordret til ikke at gå ind i dilemmaet omkring højden, men i stedet fokusere på de positive egenskaber som Xxx besidder som engagement, intelligens og gode faglige egenskaber. | ||
FAMILIEINDSATS (status) Hvordan samarbejdes der med familien ift. rådgivning, sparring, familiebehandling? Forældrene har modtaget familiebehandling i form af samtaler og refleksioner omkring arbejdet med Xxx. Forældrene har modtaget værktøjer og samtaletekniker, til at støtte op omkring arbejdet med Xxx, så de bliver en større aktiv del af Xxx udvikling. ANDET Væsentlige omstændigheder – noget som fylder for eller omkring eleven, såvel positive og negative. Forældrene har de bedste intentioner om at skabe nogle sunde værdier i familien som helhed, men det er i øjeblikket en stor belastning psykisk og fysisk, at få det til at hænge sammen i hverdagen, samtidig med at arbejde med Xxx udvikling. Forældrene afsætter mange ressourcer til at støtte Xxx i hans proces mod en ønsket fremtid. Til samtalerne med forældrene udtrykker forældrene at det er svært at se nogen fremtid, og de modtager motiverende samtaler ved siden af råd og vejledning omkring næste skridt i indsatsen. EVT. KOMMENTARER FRA ELEVEN Far: Gennemgang af status måtte gerne ligge tættere på skrivet, da der på 3 uger var set nye fremskridt hos Xxx, som ikke nåede at komme med. Mor: Synes at der er for lidt timer, og så gerne et fuldt skema som hjemmeundervisning (16 Xxxer som eksempel) Xxx: Ingen kommentarer BESKRIVELSE AF SKALERING -2 -1 0 1 2 Målet er langt fra Målet er ikke Målet er opnået Målet er mere end Målet er meget opnået opnået opnået mere end opnået X | ||
Magtanvendelser i forbindelse med undervisningen |
(Beskriv, hvordan I arbejder med magtanvendelse, herunder det forebyggende arbejde)? |
Magtanvendelser og samarbejdende problemløsning Xxxxx af magtanvendelser Vi har ikke foretaget nogle magtanvendelser. i SP13 skoleåret 2021/2022 ”At sende elever hjem på baggrund af uhensigtsmæssig adfærd er ikke en del af den pædagogiske tilgang og metode i Skolen Sputnik. At bede elever gå hjem fra pga. manglende deltagelse i undervisningen eller andre aktiviteter er heller ikke en del af tilgang og metode i Skolen Sputnik.” Beskrivelsen i forhold til magtanvendelser og pædagogisk eksklusion er delt op i 5 elementer. 1. Skolen Sputniks børnesyn og værdigrundlag. 2. Regler og retningslinjer for magtanvendelser. 3. Pædagogiske interventioner i forbindelse med konflikt – håndtering. 4. Skolernes beredskab til håndtering af elever og personale efter voldsomme konflikt – situationer. 5. Psykolog indsats i forbindelse med krise – situationer. 1. Skolen Sputniks børnesyn og værdigrundlag. - Børn er medborgere i samfundet med borgeres rettigheder - Børn agerer i deres eget liv ud fra en meningsfuld logik - Børn har krav på omsorg og beskyttelse for at kunne udvikles og trives - Børn har rettigheder, der er uafhængige af voksnes rettigheder og interesser Sputniks værdier Sputniks værdigrundlag beskriver, hvordan vi møder mennesker i vores arbejde, uanset om der er tale om børn, unge eller voksne, og uanset hvilke vilkår og omstændigheder der er omkring mødet. Vi tager udgangspunkt i en anerkendende, fremadrettet og ressourcebaseret tænkning – man kan ikke skabe forandring i et negativt defineret felt. Vi mødes som ligeværdige men ikke som jævnbyrdige – der er tale om praktiseret ligeværd. Vi mener, at alle til enhver tid forsøger at gøre deres bedste – det gælder både elever, studerende, beboere, forældre, samarbejdspartnere og kolleger. Vi har fokus på hensigten og ikke på handlingen – læring skabes i refleksion omkring forskellen på hensigt og handling. Vi lærer de unge, at de er ansvarlige for valget af deres handlinger – at lære at tage ansvar for egne valg betyder en højere grad af frihed til at kunne vælge generelt. Vi er ”ordentlige voksne”. Det betyder, at vi er den forpligtende og oprigtige relation. Den forpligtende relation praktiseret i behandlingsskolekontekst: |
Når eleverne har det sværest har de mest brug for den forpligtende relation. Relationen sættes i spil både i nedtrapning af konflikter og i bearbejdningen af dem. Vi bruger ikke hjemsendelse som pædagogisk metode. Hvis vi sender eleverne hjem på grund af deres adfærd, suspenderes relationen og ophører med at være forpligtende. Vi møder eleverne med samme respekt, som vi ønsker at blive mødt med. Den forpligtende relation praktiseres i hele skolens åbningstid. Vores praksis har betydning for eleven og dennes oplevelse af egen værdi. Vi har ansvar for relationen og samarbejdet med eleven, også når de har det sværest. 2. Regler og retningslinjer for magtanvendelser. At sende elever hjem på baggrund af uhensigtsmæssig adfærd er ikke en del af den pædagogiske tilgang og metode i Skolen Sputnik. At bede elever gå hjem pga. manglende deltagelse i undervisningen eller andre aktiviteter er heller ikke en del af tilgang og metode i Skolen Sputnik. Det kan i helt særlige tilfælde være nødvendigt, at få en elev væk fra skolen hvis det vurderes, at eleven kan være til fare for sig selv eller andre. Den proces vil altid være styret og kontrolleret af det pædagogiske personale evt. i samarbejde med elevens forældre, støtte – kontakt person eller andre der kan hjælpe i den situation. Magtanvendelser er ikke en del af den pædagogiske tilgang i Skolen Sputnik. Det er kun i situationer hvor eleven kan være til fare for sig eller andre, at der kan blive anvendt fysisk magt. Det er personalets opgave at sørge for, at der er etableret forebyggende konflikthåndtering i samarbejdet med alle elever, samt at der er aftalt afværgestrategier der kan anvendes i konfliktsituationen. Således skabes der en praksis hvor magtanvendelser kun bliver brugt i de situationer hvor f.eks. én elev angriber en anden elev. Er der tale om alvorlige personfarlige trusler eller vold mod elever eller ansatte er der også tale om et barn eller en ung der virkelig har brug for hjælp til at håndtere situationen, så der undgås en eskalering. Til det har hver skole i Sputnik udarbejdet pædagogiske strategier der afspejler hvordan man hjælper elever i den pågældende målgruppe bedst muligt. Ligeledes er der I Skolen Sputnik udarbejdet en beredskabsplan i forhold til hvordan vi i Sputnik hjælper de ansatte i forbindelse med vold og trusler om vold ( Se afsnit 4 og Sputniks beredskabspolitik) . 3. Pædagogiske interventioner i forbindelse med konflikt – håndtering. Læringen sker ikke i et konfliktfelt – men i et refleksionsfelt. Derfor møder vi eleverne med en low arousal tilgang når de er i modstand. 1) Når eleverne er i modstand: a. Hvad er årsagen til modstanden? • Hvor nysgerrige kan vi være sammen med eleven, på hvor nej’et kommer fra? • Nej’et; Er det situationsbestemt, opgavebestemt eller bestemt af dagsformen? Hvordan kan vi sikre en samarbejdende relation og at eleven siger ”Ja”: b. Har eleven mulighed for at vælge rammen til? • Hvad er kravet? • Hvem er kravet vigtigt for? • Kan vi gradbøje kravet? • Er der omstændigheder omkring eleven der fastholder denne i modstanden? c. Har eleven mulighed for at vælge en anden ramme til? • Hvad kan vi tilbyde eleven som et alternativ? |
• Skal vi tilbyde noget andet fagligt? • Skal vi tilbyde et sceneskifte? • Skal vi fravige kravet? d. Hvor kan eleven være således at denne kun forstyrrer sig selv og ikke andre? • Kan vi sikre at eleven vælger en bagdør? • Kan vi sikre at eleven sidder ved sin plads uden at forstyrre? • Kan vi finde et andet sted, hvor eleven kan være? • Er der behov for at der er opsyn med eleven? Hvordan sikrer vi det? e. Hvilke voksne har en relation til eleven? • Kan der være brug for et voksenskifte? • Kan der være brug for flere voksenskifte? • Kan forældrene give et godt råd – eller forværrer det situationen? 2) Når eleverne er i verbal konflikt a. Hvad er årsagen til det verbale udtryk? • Er det verbale udtryk situationsbestemt, opgavebestemt eller bestemt af dagsformen? • Kan vi møde eleverne med en nysgerrighed? • Kan vi anerkende deres eventuelle frustration? b. Hvordan kan vi hjælpe eleven bedst? • Kan vi lade os grænseoverskride med et pædagogisk formål? • Kan vi yde omsorg for eleven? I den forbindelse kræves en grundig vurdering af om det er hensigtsmæssigt f.eks. at kramme en elev i affekt. Der skal være en skærpet opmærksomhed på barnets reaktion, og det kan være forbundet med personalets sikkerhed, da det er svært at vurdere hvordan eleven reagerer når den fysiske berøring ophører. • Kan vi give eleven plads? • Kan vi hjælpe eleven til et sted hvor vedkommende gerne må råbe og komme med verbale ukvemsord? c. Er der andre til at overvære situationen? • Kan vi bede de andre elever forlade lokalet/stedet således eleven ikke eksponeres i en svær situation? • Kan vi hjælpe eleven til at forlade lokalet/stedet? • Kan vi efterfølgende følge op på de andre elever? d. Hvilke voksne har en relation til eleven? • Kan vi foretage et voksenskifte? • Kan vi inddrage forældrene for gode råd – eller forværrer det situationen? Overvejelser ift. om vi skal gribe fysisk ind for at passe på eleverne. 3) Når eleverne ødelægger inventar a. Hvem påvirker ødelæggelsen? • Er der risiko for at eleven kommer til skade? • Er der risiko for at andre kommer til skade? 4) Når eleverne bruger fysisk vold overfor andre a. Hvordan hjælper vi eleven til afværgestrategier? • Har vi gjort afværgestrategierne tydelige for eleven? |
• Er der behov for at afværgestrategierne er synliggjorte (social historie, aftaleark, bagdøre, tegneserie m.m.)? b. Hvordan hjælper vi eleven væk fra konflikten? • Kan vi skærme eleven? • Kan vi give plads til eleven? c. Hvis vi vurderer at vi er nødt til at fysisk afværge eleven, der er på vej til at skade sig selv eller andre? • Er der andre voksne der kan hjælpe/observere situationen? • Hvordan sikrer vi en mindst mulig indgriben? 4. Skolernes beredskab til håndtering af elever og personale efter voldsomme konflikt – situationer. Generelt accepterer vi ikke vold eller trusler om vold. Dog er vi velvidende om, at truende sprog og ud – afreagerende adfærd for mange udsatte børn og unge er en del af deres adfærd når de bliver bragt i situationer de ikke kan håndtere på hensigtsmæssig vis. Derfor er et vigtigt læringsmål for os at vi hjælper eleverne til at oparbejde hensigtsmæssige strategier. Vi ønske at passe godt på både personale og elever i Skolen Sputnik. Det kan vi kun gøre ved, at være tydelige på hvordan vi håndterer konflikter forebyggende, i konflikten og i efterbehandlingen. Alle voksne i Skolen Sputnik er forpligtet til at handle pædagogisk når der opstår konflikter. Der skal på hver skole være pædagogiske strategier i forhold til hvordan man forebygger og håndterer konflikter. En del af den håndtering kan være anvendelse af magt, men det skal som lovgivningen præciserer, være i absolut nødstilfælde. Det er ikke en forventning at personalet anvender magtanvendelser, men det er en forventning, at man handler i situationen. Opstår der en voldelig konflikt kommer følgende beredskab i spil. For skolen: Ledelse kan beslutte at lukke skolen resten af dagen, hvis der har været en voldelig eller meget voldsom konflikt. Det betyder at undervisningen den pågældende dag omlægges til andre lokaliteter. Alle medarbejdere samles når ledelse har fået et overblik over episoden. Det er altid de implicerede parter i konflikten der har ledelsens opmærksomhed til at starte med. Efterfølgende er det ledelsens pligt at hjælpe resten af personalet. For de ansatte: Xxxxxxxx skal kontaktes hurtigst muligt. Den pågældende medarbejder skal placeres et roligt sted og må ikke være alene. Tal om hvad der er sket. Lad være med at analysere og diskutere, men lad din kollega fortælle om oplevelsen som hun eller han har haft. Ledelsen tager over og gennemgår forløbet én gang til med den ansatte. Ledelsen kontakter pårørende. Ledelse beslutter hvor vidt der er brug for ekstern akuthjælp, eller om den ansatte kan tage hjem. Ledelsen kontakter den ansatte i løbet af aftenen, og tager der på en beslutning om den ansatte skal have fri eller møde på arbejde dagen efter. Alle ansatte der har været i en voldelig konflikt skal tale med en psykolog ( se afsnit 5) så hurtigt som muligt i dagene efter konflikten. Resten af de ansatte får debriefing i denne rækkefølge: dem der var nærmest konflikten eller som virker mest påvirkede af konflikten, dem der ikke oplevede konflikten, dem der ar forskellige grunde ikke var til stede på skolen den dag. Det er ikke i alle situationer, at man kan forvente at blive orienteret på den samme dag, hvis man har ferie, er syg mm. Der tages stilling til en evt. politianmeldelse. Episoden registreres i EASY. For eleven: Elever der har været voldelige skal ikke blive på skolen, men skal hjælpes resten af dagen på en anden lokation. Forældre orienteres om episoden, og sagsbehandler skal kontaktes. Eleven skal hjem på en sikker og forsvarlig måde. På egen hånd, blive kørt, hentet, taxa etc. |
Elever der fastholder vold og trusler som strategi, skal have hjælp til, at aflægge den uhensigtsmæssige adfærd. I Skolen Sputnik arbejder vi med pædagogiske konsekvenser. Det vil sige, at eleverne skal forholde sig til hvordan de kan tillægge sig andre strategier end vold og trusler. Eleven har ret til at få løst konflikten, og eleven er forpligtet til at indgå i den løsning. Psykolog indsats i forbindelse med krisesituationer. Defusion af medarbejder/team I forbindelse med episoder på afdelingerne, hvor medarbejdere er blevet udsat for grove trusler eller vold og er påvirkede heraf, er det muligt at afholde en samtale med afdelingens psykolog. Samtalen vil have fokus på at tale episoden igennem samt understøtte at den pågældende medarbejders eksisterende copingsystem aktiveres. Defusionproces - Giv information om fakta 1) Hvor var de og hvem var de sammen med? 2) Hvad gjorde de? Hvordan reagerede de? 3) Hvad forventer de for de næste timer/dage/uger? 4) Hvad plejer at hjælpe, når de har haft en virkelig dårlig dag? Medarbejderne: Det vil ligeledes være muligt at tale episoden igennem med resten af teamet, hvor psykologens fokus er håndtering af medarbejderen og teamets behov og reaktioner afhængig af situationens omfang og antallet af berørte. Fokus vil være på at aktivere copingstrategier for medarbejderne og hvad de forventer af de næste timer/dage/uger. Debriefingsproces: Elevernes behov/reaktioner: Dette kan opfølges med af pædagogisk-psykologisk sparring ift. den pågældende elev ud fra tanken om at ”forståelse leder til coping. Følelser gør ikke”. Psykologen kan facilitere en proces hvor der reflekteres over hændelsen og læring opsamles ift. det fremadrettede pædagogiske arbejde. Samarbejde mellem afdelingsledelse og psykologer Psykologen tilkaldes af afdelingsleder eller områdechef. Psykologen kan ved behov sparre med leder om medarbejdernes og elevernes behov/reaktioner med baggrund i viden om krisesituationer. Psykologen melder tilbage til afdelingsleder efter samtale med den pågældende medarbejder og/eller team. Psykologen kan ikke sygemelde en medarbejder og samtalen med pågældende medarbejder har karakter af kriseintervention. Interventionens fokus er dermed den konkrete hændelse og fokuserer ikke på mere personlige livsomstændigheder/spørgsmål om arbejdsmiljø og/eller generel trivsel eller generel arbejdsfunktion. Afdelingsleder har det fulde ledelsesansvar, men kan i processen omkring medarbejderen søge sparring/rådgivning hos psykologen, der vil tage udgangspunkt i generel viden om krisesituationer/-reaktioner og den pågældende medarbejders situation. Når afdelingsleder/områdechef involverer psykolog skal lederne samtidig tages stilling om der bør anmeldes en arbejdsskade. Medarbejder har altid mulighed for at anmelde en arbejdsskade uafhængig af leders vurdering. Respons-tid Kun 5-7% får brug for en psykologindsats efter en voldsom hændelse. Reaktionerne vil typisk vise sig efter 2-3 dage. (Psychological First Aid, kilde: American Red Cross). Psykologen tilkaldes af leder, når vedkommende vurderer at en indsats er nødvendig. Psykologen afholder samtale med medarbejderen/medarbejderne så hurtigt som muligt og videregiver hvis nødvendigt opgaven til en anden psykolog i organisationen. |
Tavshedspligt/fortrolighed Samtalen mellem afdelingens psykolog og pågældende medarbejder er ikke omfattet af tavshedspligt, men er delvist fortrolig, da kun afdelingsleder/områdeleder vil blive orienteret om relevant indhold af samtalen. |
Samarbejde med andre |
Vi har og sætter stor pris på et bredt samarbejde med andre og vi anvender aktivt lokalsamfundets muligheder til, at gøre vores elever klar og robuste til at træde ud i dette, så snart de er klar. Ligesom vi meget gerne, via afdelingen eller kursuscenter Sputnik, tilbyder kurser, sparring, supervision om skolevægring, autisme/adhd, specialdiaktik eller lignende. Herunder eksempler på nogle af de samarbejder vi indgår i: Netværk og familie: Vi samarbejder pt med 9 kommuner omkring vores indskrevne elever. Vores oplevelse er at mange familier tidligere har oplevet, at samarbejdet omkring deres barn har været mangelfuldt eller fragmenteret. Vi prioriterer derfor kommunikation og et tæt, gennemsigtigt samarbejde med og mellem netværk, skole og familie. Internt: Vi samarbejder med de andre tilbud i Sputnik: 6 skoler, 2 STU’er, 3 kollegier samt kursuscenter. Almene skoler: Frederiksborg byskole, 10.klassesskolen Hillerød samt Hillerød Vest skolen (Alsønderup, hvor vi lejer fysiklokaler) Fritidsjob: mulighed for at få et fritidsjob gennem projekt ”Mit første job”, som SP13 er en aktiv del af. Projektet er støttet af Den X.X. Xxxxxxxxx Støttefond og bliver fulgt af en evalueringsindsats og et forskningshold, som undersøger effekten. Projektet bygger på viden om, at unge med fritidsjob har større chance for at klare sig godt i skolen og gennemføre en ungdomsuddannelse. Udover at tjene deres egne penge, få ansvar og arbejdserfaring sigter projektet mod at give de unge et narrativ, der inkluderer en fremtid på arbejdsmarkedet. Praktikker, brobygning og virksomhedsbesøg:: Som en del af vores ambition om at øge elevernes mulighed for at indgå i samfundet, på lige fod med andre, har vi fokus på at vores elever får indblik i, viden om og mulighed for at afprøve sig selv og drage erfaringer med at være en aktiv del af deres fremtid i det samfund vi er en del af. Vi varetager selv (og i samarbejde med bl.a UU Vejleder) opgaven med at etablere samtlige forløb og har i den forbindelse et stort netværk og kontakt til flere større og mindre virksomheder bl.a. Conzept erhvervsskole, Skolen på landet, Bilka, Biografen i Værløse, Wefood, Monkeyworld m.fl. Vi har endvidere ansat en konsulent for vejledning, uddannelses- og virksomhedspraktik, fritidsjob og fritidsliv ved navn Xxxx Xxxxxxxx. Xxxx xxxxxxxxx, engagerer og faciliterer kontakt og igangsættelse af forløb. Fritidsliv: Frederiksborghallen, Hillerød E-sport, Hillerød Stadion UU-samarbejde: ( se vedhæftede samarbejdsaftale) |
Efteruddannelse og supervision |
Supervision: Ekstern supervision: Xx har tilknyttet fast ekstern supervisor, som anvendes fast en gang om måneden. Supervisionen har fokus på teamsamarbejde, tilgange og positionering, både i enkeltsager men også omhandlende ydelsen som helhed. Vores supervisor er Xxx Xxxxxxx som er uddannet Cand. Psych. og har en specialist-uddannelse indenfor en systemisk referenceramme fra Milano-skolens 3-årige efteruddannelse med L. Boscolo og X. Xxxxxxx. Intern supervision: Vi modtager supervision (fast to gange månedligt, efter behov og vores pædagogiske behandlere ugentligt) fra vores to interne psykologer Xxxxxxxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xxxxx Xxxxxx. Supervisionen har fokus på pædagogiske/læringsmæssige tilgange, elev/familiesager, diagnosekendskab m.m. Sparring/supervision: På vores morgenmøder og personalemøder har vi dagligt og ugentligt mulighed for kollegial sparring. Vores morgenmøder er bygget op om følgende punkter: • Informationspunkter • Sparringspunkter • Dagen i går og dagen i dag Vores personalemøder er bygget op om følgende punkter: • Pædagogisk/didaktisk tema • Sparringspunkter • Elevgennemgang Xxxxxx møderne har vi en stærk kultur for tilgængelig sparring og supervision, som ledelsen varetager. Kompetenceudvikling: I Sputnik tror vi på, at medarbejdere, der løbende udvikler sig, kan levere en bedre ydelse for de børn og unge, vi har at gøre med i dagligdagen. Derfor har vi et stort fokus på kompetenceudvikling og en fælles plan for medarbejdernes opkvalificering. Udviklingen foregår gennem tre fastlagte aktiviteter 1. Kompetenceudvikling i dagligdagen: Morgenmøder/overlap, personalemøder, supervision, psykolog- sparring og ledelsesmæssig sparring. Herudover hest/føl-ordning for nye medarbejdere. |
2. Kompetenceudvikling gennem samtaler: Årlig MUS samt løbende samtaler efter behov. 3. Kompetenceudvikling gennem efteruddannelse: Fast plan for efteruddannelse i Kursuscenter Sputnik samt mulighed for ekstern efteruddannelse ved særlige organisatoriske behov. De tre spor er beskrevet nærmere herunder. Kompetenceudvikling i dagligdagen Sputniks afdelinger følger alle en fast mødestruktur, der sikrer høj kvalitet og løbende udvikling af praksis. Strukturen består af følgende: • Fast dagligt morgenmøde på dagbehandling og STU, fast dagligt overlap på kollegier/hybler. • Fast ugentligt personalemøde. De faste møder følger BEREIN-modellen. • Faste aftenmøder (dagbehandling og STU) og internat samt pædagogiske udviklingsdage/evaluerings- og planlægningsdage. • Ekstern supervision hver 6.-8. uge. • Alle afdelinger har egen psykolog, der tilbyder intern supervision, faglig sparring og validerer behandlingsindsatsen. For nye medarbejdere er der en hest/føl-ordning, som sikrer, at nyansatte introduceres til væsentlige begreber og arbejdsgange. Kompetenceudvikling gennem MUS og øvrige samtaler Alle medarbejdere tilbydes en årlig MUS (medarbejderudviklingssamtale). Vi benytter systemet MUS-skema med fælles samtaleskema for alle afdelinger, der sikrer, at samtalen afdækker alle væsentlige elementer af trivsel og udvikling, og at aftalerne fastholdes. Ved behov kan der tilbydes øvrige samtaler i løbet af året. Nyansatte tilbydes fx 2-3 samtaler af kortere varighed inden for de første tre måneder for at sikre en god start. Kompetenceudvikling gennem efteruddannelse Sputnik har egen efteruddannelsesafdeling, Kursuscenter Sputnik, der sikrer, at alle medarbejdere får tilbudt relevant efteruddannelse inden for deres ansættelse. Kursuscentret er oprettet med tre formål: 1. At sikre efteruddannelse af høj kvalitet til alle medarbejdere. 2. At udbrede Sputniks metoder til andre fagfolk. 3. At give egne medarbejdere mulighed for at udvikle sig ved at formidle Sputniks metoder. Personalet tilbydes en fortløbende efteruddannelse gennem deres ansættelse efter følgende system: |
Introkursus Grundkursus i Systemisk-narrativ Fortsætterkursus i Systemisk •Tilbydes til nyansatte autisme og ADHD uddannelse autisme lederuddannelse •3 eftermiddage •Medarbejdere •Tilbydes alt •For ASF-afdelinger •For ledere og •Sputniks værdier og tilbydes ét af flg. personale. •Varighed: 4 dage souschefer metoder. kurser ved behov: •12 dage på et år. •Fokus på nyeste •Varighed: 8 dage på •At læse en sag. •Grundkursus i •Systemisk-narrativ hjerneforskning, et år. •Diagnoseforståelse. autisme teori og metode. mentalisering, •Systemisk ledelse •GDPR. •Grundkursus i ADHD •Pædagogiske sanseintegration, •Teamledelse •Varighed: 2 dage redskaber. komorbiditet m.m. •Organisations- •Mentalisering. forståelse m.m. •Familiearbejde. Kursuscentret tilbyder herudover kurser i skolevægring, mentalisering, specialundervisning og mødeledelse, ligesom der er kurser og gruppeforløb målrettet forældre til børn/unge i Sputnik. VISO-leverandør Sputnik er VISO-leverandør på både børne- og voksenområdet og leverer specialrådgivning i hele landet. Alle Sputniks afdelinger har mulighed for at trække på Sputniks VISO-specialister til opkvalificering og sparring med personalet. Ekstern efteruddannelse Alle ledere og souschefer tilbydes diplom i ledelse i samarbejde med Københavns Professionshøjskole. Dette bidrager til, at ledelsen i Sputnik til enhver tid har de nødvendige kvalifikationer til at varetage drift og udvikling af afdelingerne og er opdateret på den aktuelle udvikling på området. Ekstern efteruddannelse benyttes, når organisationen har et defineret behov. Det kan fx være fagfaglig opkvalificering ift. undervisningskompetence, nye dokumentationssystemer, gruppeforløb eller lignende. Eksempelvis har vi i 2019-2020 efteruddannet en lang række medarbejdere i mentaliseringsbaseret familiebehandling (6 dages-kurser) hos Center for Mentalisering. Individuelle kurser/uddannelser: Medarbejdere i SP13 opfordres til at opsøge samt foreslå relevante kurser/uddannelser, som imødekommes i det omfang det kan lade sig gøre. Ledelsen er ligeledes opsøgende i forhold til at have blik for dette, både med fokus på den enkelte medarbejders- samt afdelingens udvikling. Medarbejderne på SP13 modtager aktuelt undervisning én gang om måneden af vores psykologer. Indholdet er baseret på at styrke medarbejdernes behandlingskompetencer i mødet med eleverne. Det er temaer som mentalisering, konflikthåndtering, Traume og Autisme, køn og seksualitet, Psykoedukation og kognitive værktøjer, samtalestrategier samt Systemisk, narrativ teori og metode. |
Behandlingsplaner: