Budgetaftale 2024 for Jammerbugt Kommune
Budgetaftale 2024 for Jammerbugt Kommune
Der er den 8. september indgået budgetforlig imellem Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet – 23 af kommunalbestyrelsens 27 medlemmer.
Budgetaftalen er udtryk for, at der i kommunalbestyrelsen er vilje til et bredt politisk samarbejde og fælles ansvar for kommunens udvikling. Traditionen for brede forlig fortsætter dermed.
Generelt er kommunernes økonomi under pres, hvilket har betydet, at mange kommuner har skulle træffe svære beslutninger både i forhold til indeværende års budget og i forhold til budget 2024. I Jammerbugt Kommune har Kommunalbestyrelsen måtte genåbne budgettet for 2023 af to omgange med reduktioner på ca. 40 mio. kr. til følge. En del af disse reduktioner får også effekt ind i budget 2024.
Økonomiaftalen, KL har indgået med regeringen, for 2024 er igen i år stram. Derfor har det i budget 2024 været nødvendigt at prioritere på driften for at sikre et solidt budget i Jammerbugt Kommune. Et budget der dels støtter den fortsatte udvikling af kommunen, og dels overholder den overordnede aftale mellem KL og Regeringen – såvel med hensyn til service- og anlægsramme.
Selv om det har været en svær opgave er det lykkedes at sikre den nære velfærd i Jammerbugt Kommune, hvor de store serviceområder er prioriteret, og der er tildelt midler til den demografiske udvikling på områ- der som børnepasning og seniorområdet. Der er også prioriteret midler til de specialiserede områder pga. en stigning i antallet af borgere med særlige diagnoser og behov. Stigningen i udgifter til de specialiserede områder er desværre en landsdækkende tendens.
Beskæftigelsesområdet oplever i disse år en stigende udvikling i udgifterne til især seniorpension og sy- gedagpenge, derfor er der også i budget 2024 tilført midler til disse områder. De store budgetudvidelser har betydet, at der i budget 2024 skal gennemføres en række tilpasninger, ændringer og optimeringer for at skabe et budget i balance.
Budgetaftalen sikrer et fortsat fornuftigt investeringsniveau i 2024, bl.a. investeres der 12 mio. i den grønne omstilling ved at udskifte den resterende vejbelysningen til LED-belysning og ved at afsætte midler til Cykelsti ved Kvorupvej i Pandrup, Fjernvarme i kommunale bygninger, Idrætscenter Jammerbugt, Master- plan i Brovst, Midtbyplan i Aabybro og Tandklinik ved Sundhedshuset i Brovst.
Forligspartierne ønsker derved at fastholde den gode udvikling af Jammerbugt Kommune som et attraktivt sted at bo, leve og virke både for borgere og virksomheder.
Den fremtidige udvikling af Jammerbugt Kommune skal fastholdes bl.a. ved fortsat at skabe driftsover- skud, som kan sikre et tilstrækkeligt råderum til investeringer, udviklingstiltag samt afvikling af gæld. Driften skal fortsat optimeres og effektiviseres, hvor det er muligt.
En indgang for borgere og virksomheder
Forligsparterne er enige om, at vi fortsat ønsker at arbejde efter en mere helhedsorienteret tilgang til sam- arbejdet med både borgere og virksomheder. Vi ønsker kommunal opgaveløsning med borgere eller virk- somheder i centrum via en fortsættelse af det tværgående tiltag ”En indgang”.
”En indgang” skal gøre det lettere for borgeren eller virksomheden at navigere rundt mellem kommunale afdelinger og dermed også at finde frem til den rette medarbejder og den rette hjælp.
Forligsparterne opfordrer de enkelte forvaltninger til at arbejde med ”En indgang” decentralt, eventuelt ved at inddrage IT og digitale løsninger
Budgetoverholdelse – en forudsætning for velfærd, vækst og udvikling
Forligsparterne er enige om, at der i 2024 skal være øget økonomisk fokus – herunder også et styrket fokus på både ledelse og optimal organisering. Afgørende for Jammerbugt Kommunes fremtidige mulig- heder for at investere i borgernær velfærd, vækst og udvikling er, at der i højere grad realiseres budget- overholdelse.
Der skal i langt højere grad arbejdes både ledelsesmæssigt og administrativt med budgetoverholdelse bl.a. via løbende effektiviseringer og budgetomplaceringer. Direktionens afgørende fokus bliver derfor - med Kommu- naldirektøren som hovedansvarlig, at sikre budgetoverholdelse.
Med henblik på at understøtte den økonomiske styring og budgetoverholdelse vil Økonomiudvalget igangsætte en organisationsanalyse med det formål at klarlægge en tydeligere ansvarsfordeling, at optimere beslutnings- gange og sikre styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Det kan i den forbindelse overvejes, om den nuvæ- rende organisering omkring økonomi kan styrkes gennem centralisering samtidig med at der fastholdes de- central tilstedeværelse og samarbejde. I en sådan organisering bør en styrket økonomisk ledelseskraft over- vejes.
Politisk bliver der i de stadig hårdere prioriteringer brug for benchmark med andre kommuner via kommunernes egne FLIS-tal – en benchmark hvor vi såvel politisk som administrativt bliver inspireret til at gå nye veje såvel fagligt som økonomisk
Økonomisk decentral styring
I forbindelse med budget 2024 sikrer forligsparterne at de decentrale institutioner igen har mulighed for at bruge af deres overførsler. Dermed får de decentrale budgetansvarlige igen mulighed for at opnå god økonomistyring samt et flerårigt perspektiv på driften. Dette betyder at den økonomiske decentralisering med mulighed for overførsler på +/- 10 procent genindføres med de muligheder det giver for lokale prioriteringer.
Mindre fremskrivning af budget 2024
De samlede fremskrivninger i budget 2024 er ekstraordinært store, dette skyldes dels den stigende infla- tion, og dels store stigninger i lønfremskrivningen. Men for også at sikre en balance i Jammerbugt Kom- munes budget er forligspartierne enige om at reducere fremskrivningen med en procent på alle driftskonti svarende til 27,7 mio. kr.
Struktur
Forligsparterne er enige om, at Kommunalbestyrelsen skal have en grundig politisk drøftelse med en bred borgerinddragelse af den kommunale organisering – herunder også den politiske organisering. Processen skal skabe et fælles billede af den nære fremtids muligheder og udfordringer på alle driftsområder i Jam- merbugt Kommune, og den er nødvendig for fortsat at sikre en høj kvalitet i den borgernære service.
På enkelte områder har Kommunalbestyrelsen allerede i 2023 igangsat flere strukturtilpasninger fx på børnetandplejen, borgerservice, bostøtte og sundhedsklinikker. Tiltagene er igangsat med henblik på at fastholde en høj kvalitet til borgerne samtidig med, at der sikres en effektiv drift. Dette fokus skal også være grundstenen i planlægningen af den samlede proces.
Forligsparterne ønsker at drøfte organisering og struktur generelt, også skolestruktur hvor vi ønsker ind- dragelse af vores stærke og engagerede lokalsamfund og alle øvrige relevante parter. Med baggrund i evalueringen og den politiske beslutning om Xxx i By og Skole af 22. juni 2022 vil vi igangsætte en pro- ces, hvor vi sammen tager et fælles ansvar for fremtidens skolevæsen. Vi er ambitiøse for vores fælles
skole, vi ønsker et fagligt, socialt og økonomisk bæredygtigt skolevæsen for vores børn, hvor skolerne er attraktive både i et læringsperspektiv for eleverne og som arbejdsplads for vores medarbejdere. Der skal sikres trivsel, læring, stærke fællesskaber og et godt arbejdsmiljø, uanset om man er elev eller medar- bejder på en stor eller en lille skole. Processen og den politiske drøftelse skal være inddragende og de- mokratisk, den skal foregå på klart definerede vilkår, tage udgangspunkt i fremtidens udvikling i elevtal- let, den lokale opbakning til distriktsskolen og de vilkår for skoledrift, der allerede er aftalt i Liv i By og Skole.
Processen for skolestrukturdebatten opstartes i 2024. Processen skal sikre udarbejdelse af en analyse som danner grundlag for en beslutning om, hvornår skolestrukturdebatten igangsættes.
Den demokratiske og inddragende drøftelse af øvrig organisering og struktur igangsættes i Økonomiud- valget med efterfølgende inddragelse af de relevante fagudvalg.
Grundskyldsindtægter
Der er i disse år stor usikkerhed omkring kommunens grundskyldsindtægter pga. nye ejendomsvurderin- ger. Indtægterne i budget 2024 bygger på Skatteministeriets skøn, men på grund af de store usikkerheder omkring de endelige vurderinger, er Forligskredsen enige om at afsætte et beløb på 42,0 mio. kr. til en evt. efterregulering i 2027.
Budgetaftalen overholder aftalen mellem regeringen og KL
Budgetaftalen for Jammerbugt Kommune respekterer den overordnede aftale om kommunernes økonomi for 2024, som er indgået mellem regeringen og KL. Den udmeldte ramme for serviceudgifterne og brutto- anlæg overholdes, og skatterne holdes i ro.
Hovedtal fra budgetaftalen
Budgetaftalen for det kommende års budget indebærer, at skatteprocenten fastholdes på det nuværende niveau. Den almindelige grundskyldspromille fastsættes til 13,2 promille og promillen på produktionsjord fastsættes uændret til 7,2 promille. Der budgetteres med et driftsoverskud på ca. 187,6 mio. kr., anlægs- investeringer på ca. 91 mio. kr. og nettoafdrag på gælden med 45,8 mio. kr. Samlet indebærer budgetaf- talen en kassehenlæggelse på 45,1 mio. kr. i 2024. Den gennemsnitlige likviditet forventes ved udgangen af 2024 at være ca. 116 mio. kr.
Aktiv involvering af MED-systemet og brug af høring
Under arbejdsprocessen med budget 2024 har MED-udvalgene deltaget aktivt, dels ved at arbejde med ”den gode ide” i foråret og dels ved at tage ansvar for at kvalificere omstillingsforslagene skriftligt. Dette har medvirket til at sikre, at mange forslag er drøftet, og konsekvenserne af forslagene er beskrevet.
Økonomiudvalget sendte d. 23. august 2023 en række omstillingsforslag i ekstern høring. Høringen slut- tede d. 4. september 2023.
Løft af folkeskolernes almenområde med 3,8 mio. kr. årligt
Forligspartierne er enige om, at det er vigtigt at prioritere folkeskolens almenområde, så folkeskolerne fortsat har mulighed for at arbejde forebyggende i forhold til alle elevers trivsel, fællesskabet og det gode læringsmiljø. Samlet er der enighed om at løfte almenområdet med i alt 3,8 mio. kr. hver år i resten af byrådsperioden. Heraf finansieres 1,5 mio. kr. af de opsparede overførsler på området, der gives fri i for- bindelse med budgettet. Dermed får folkeskolerne langt bedre muligheder for at prioritere og løfte almen- området til gavn og glæde for alle elevers trivsel og læring. Forligsparterne er hermed enige om at oven- nævnte løft til almenområdet er dækkende for indeværende byrådsperiode.
Tværfaglig ungeindsats
Forligspartierne er enige om, at ungeindsatsen fortsat skal prioriteres. Der skal være et særligt fokus på det tværfaglige samarbejde imellem Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget og Kultur-, Fri- tids- og Landdistriktsudvalget. Det er nødvendigt med en grundig analyse af målgruppen og herefter en inddeling i grupper med henblik på såvel individuelle beskæftigelsesrettede indsatser, fremadrettede fore- byggende arbejde i f.eks. vores grundskoler og inddragelse af foreningslivet og frivillige organisationer.
Vi skal have alle med, men alle skal ikke det samme sted hen, derfor er der brug for at vi tager udgangs- punkt i den enkeltes interesser, evner og værdier. Nogen mennesker kommer lettere igennem livet end andre. Unge der har det svært ved at finde fodfæste, skal have støtte og opmærksomhed til at finde fod- fæste i livet i job- eller uddannelse. Det handler om respekt at blive set og hørt og have medbestem- melse på eget liv. Alt for mange unge har det svært, aldrig har så mange unge været aktivitetsparate i Jammerbugt. Derfor er der brug for, at der iværksættes tværfaglige initiativer under ungeindsatsen. De unge skal understøttes, så alle sikres en reel mulighed for uddannelse og fodfæste på det ordinære ar- bejdsmarked. En ungegaranti kan være trædestenen til et aktivt og udviklende arbejdsliv.
Understøttelse af svømmeundervisning på kommunens friskoler
Jammerbugt Kommune er smukt omkranset af både hav og fjord. Forligspartierne er enige om at, som vandkantskommune er det vigtigt, at alle kommunens børn bliver rustet til at færdes i og omkring det vand, de er omgivet af. Ved Budgetforliget for 2022 blev der afsat 50.000 kr. årligt til at understøtte Jammerbugt Kommunes mange private dagtilbuds muligheder for at benytte kommunens svømmehaller. I lighed her- med ønsker forligspartierne også at understøtte friskolernes mulighed for at tilbyde svømmeundervisning til deres elever. Derfor har vi valgt at afsætte 50.000 kr. årligt til de 4 friskoler i kommunen, således at deres muligheder for at tilbyde deres elever et kvalificeret tilbud om svømmeundervisning øges.
Solsikkemedlemsskab – Hidden Disabilities
Forligspartnerne er enige om at tegne et Solsikkemedlemskab. Medlemskabet skal sikre tryghed for borgere med usynlige handicap.
At leve med et usynligt handicap kan gøre hverdagen svær samtidig med, at andre mennesker også har svært ved at forstå de udfordringer, man har med et usynligt handicap. Solsikkesnoren sikrer, at man med et usynligt handicap kan være synlig, når man har lyst. Med medlemskabet følger værktøjer til at kvalificere kommunale medarbejdere.
Fokus på øget trivsel for børn og unge - investering i det specialiserede børneområde med 16 mio. kr. I Jammerbugt kommune så vel som i resten af landet ses et stigende antal børn og unge i mistrivsel. forligspartnerne er derfor enige om at styrke indsatsen og fastholde kommunens fokus på at sikre øget trivsel via såvel forebyggende indsatser som helhedsorienterede og tværfaglige indsatser der, hvor barnet eller den unge er i livet, når de har behov for hjælp og støtte.
Denne udvikling kræver selvsagt, at der investeres i og fokuseres på den tidligere forebyggende indsats
– og her har vi løbende og altid opmærksomhed på nye relevante tiltag, kompetenceudvikling og delta- gelse i projekter for at få erfaringer, viden og kompetencer til at sikre en tidlig, forebyggende indsats.
I et konstruktivt, tværfagligt samarbejde er der senest etableret et fraværsteam, hvor målet er en tidlig indsats ift. skolefravær. Jammerbugt Kommune deltager derudover i Socialstyrelsesprojekterne ”Model for
tidlig opsporing og handleveje til skolebørn” samt ”Bedre overgange mellem børne- og voksenspecialom- rådet”; der er med stor succes etableret et specialtilbud i Ungdomsskoleregi for de elever, der har proble- matikker, som er vanskeligt at løse i skole- og specialklasseregi, PPR har gennem de seneste år afprøvet forskellige modeller for lettere behandlingstilbud gennem deltagelse i et projekt finansieret af Under- visningsministeriet og endelig samarbejder Jammerbugt Kommune med de øvrige nordjyske kommuner i Den Mangfoldige Folkeskole, hvor målet er at styrke alle børns deltagelsesmuligheder i skolen.
Trods denne massive indsats i den tidlige forbyggende indsats, er der fortsat flere børn og unge, der har behov for en massiv indsats der f.eks. kræver, at de er anbragt uden for hjemmet i en kortere eller længere periode. På denne baggrund tilføres der 16,0 mio. kr. kr. til området. Dette for at sikre, at der kan iværk- sættes de nødvendige og tidlige tværfaglige indsatser for vores børn, unge og familier i kommunen.
En fortsat effektiv arbejdsmarkedsindsats
Ledigheden i Jammerbugt kommune er historisk lav og ledigheden som procent af arbejdsstyrken er fort- sat omkring 2,3 procent.
Med den lave ledighed følger mangel på arbejdskraft både i den private og den offentlige sektor. Medar- bejdere i både ældreplejen, rengøringsbranchen, hotel og restauration og mange steder efterlyser flere kolleger til at løse opgaverne.
Derfor har vi i Jammerbugt kommune fokus på at flere skal med i det arbejdende fællesskab, opkvalifice- ring og et mere rummeligt arbejdsmarked. Konkret er indsatserne for de ledige sikret en tættere forankring i virksomhedsrettede aktiviteter.
Øget fokus på udgifter til overførselsindkomster
Til trods for den lave ledighed ses en betydelig stigning i overførselsudgifterne 2023, som forventes at fortsætte i 2024. Stigningen er størst på seniorpensioner og førtidspensioner, men der ses også en stig- ning på sygedagpengeområdet (inkl. Jobafklaringsforløb).
Den lave ledighed gør det muligt for flere borgere at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket historisk set altid har medført en pres på sygedagpengeområdet. Det gennemsnitlige antal borgere på sygedag- penge ligger fortsat højt, hvilket kan tilskrives de særlige forlængelsesbestemmelser, der var gældende i relation til COVID-19. Mange af borgerne er desuden forlænget på sygedagpengeperioden pga. udskudte operationer og behandlinger, hvilket medfører længere genoptræningsforløb.
Der kommer fortsat forholdsvis mange nye sager på jobafklaring i takt med, at borgere på sygedagpenge ikke længere kan forlænges.
Der er i budget 2024 skabt rum til en højere udgift på sygedagpengeområdet og en effektiv jobafklaring.
Større budget til stigende udgiftspres på pensionsområdet
Stigningen i 2023 på pensionsområdet forventes at fortsætte ind i 2024. Derfor er der i budget 2024 tilført et betydeligt budget til dette område. Der ses på landsplan markante stigninger i antallet af seniorpensi- oner siden årsskiftet 2022/23, og udgiften må fortsat forventes at være stigende i 2024. Det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om tildeling af seniorpensioner, og Jammerbugt Kommune finansierer.
Jammerbugt Kommune ligger ikke højere end gennemsnittet af de nordjyske kommuner i forhold til antallet af førtidspensioner, men udgifterne er stigende. Der ses en udviklingen med flere førtidspensionister efter ny ordning og færre efter den gamle (før og efter 2014), hvilket giver en øget økonomisk udfordring, da refusionen på den nye førtidspension er lavere. Det betyder derfor, at der alene på den baggrund vil være væsentligt øgede udgifter i 2024. Hertil kommer at der pr. 01.01.23 ikke længere sker fradrag i førtidspen- sion og seniorpension på basis af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt.
Der er således tale om en stigning i udgifter til forsørgelsesydelser, som det langt hen ad vejen ikke er muligt for kommunen at påvirke. Derfor har Jammerbugt Kommune besluttet at tilføre ressourcer til områ- det i budget 2024, således at der skabes rum til et højere udgiftsniveau på særligt pensioner, sygedag- penge og jobafklaringsforløb.
Budgetløft til Sundheds- og Seniorområdet
I lighed med tidligere år vil der også i 2024 være stigende udgifter til seniorområdet afledt af den demo- grafiske udvikling, som viser en kraftig stigning blandt de +65-årige i budgetårene. Stigningen er størst blandt de ældste og mest plejekrævende aldersgrupper. Dette betyder, at der må forventes en fortsat stigning i de visiterede timer og stigning i antal borgere tilknyttet hjemmeplejen.
Den demografiske udvikling med et stigende antal borgere med behov for hjælp og støtte, sammen med udviklingen af det nære sundhedsvæsen, og en deraf fortsat opgaveglidning fra hospitaler og ud i kom- munerne, medfører et stigende opgavepres.
Sundhedslovsopgaver flyttes fra hospitaler og ud i kommunerne og kompleksiteten i opgaverne øges, og at flere opgaver skal løses af specifikke faggrupper som sygeplejersker eller social- og sundhedsassisten- ter. Den aktuelle udvikling med flere borgere i hjemme- og sygeplejen, sammen med øget kompleksitet i opgaverne og udfordringer med rekruttering af faglærte medarbejdere betyder, at dele af de faglærte med- arbejdere må begrænse hjælpen i borgers hjem til kun at omfatte de mest komplekse sundhedsopgaver, og lade kolleger møde op i hjemmet for løsning af de øvrige opgaver som praktisk hjælp og personlig pleje, hvilket samlet set øger udgifterne og kan opleves uhensigtsmæssig for borgeren.
Det er vigtigt for Jammerbugt Kommune, at der er de tilstrækkelige ressourcer i hjemme- og sygeplejen til at fastholde det nuværende serviceniveau og til at levere en høj kvalitet hos de ældre borgere.
Uændret rengøringsfrekvens på Senior og Handicapområdet
I forbindelse med processen vedr. beslutninger i forhold til budgetoverholdelse i 2023, blev det besluttet at rengøringsfrekvensen på Senior- og Handicapområdet ændres fra hver 14. dag til hver 3. uge. Som senior og handicappet i Jammerbugt kommune skal der være gode rammer for et godt og værdigt liv, både for borgere i eget hjem, på plejecentre og andre botilbud. Indsatserne på både Senior- og Handicapområ- det understøtter det værdige liv og fortsætter med uændret serviceniveau i 2024. Forligspartierne ønsker at videreføre det serviceniveau på rengøringsområdet, som har været gældende i Jammerbugt kommune i mange år, således at rengøringsfrekvensen hver 14. dag fortsætter som det gældende serviceniveau.
Kvalitetsløft i ”Det nære sundhedsvæsen”
Jammerbugt kommune har i samarbejde med Region Nordjylland, etableret flere lokalt forankret ydelser og der sker en koordineret indsats mellem kommunen og regionen til gavn for borgerne. Senest har Jam- merbugt kommune og Region Nordjylland i fællesskab ansat en borgernær sygeplejerske målrettet de mest udsatte borgere i Jammerbugt kommune.
Pulje til at imødekomme ensomhed blandt ældre
For at forebygge mistrivsel og ensomhed blandt hjemmeboende ældre, er forligspartnerne enige om at afsætte en pulje på 300.000 kr. under Social- og Sundhedsudvalget, hvor man i samskabelse med Frivil- lighuset, Fritidsjobbere, andre sociale organisationer og foreninger i fællesskab, ønsker at iværksætte til- tag såsom gåture, komme til gudstjeneste, på tur til sit yndlingssted i kommunen, pynte op til højtider etc. Puljen udmøntes gennem visitationen i tæt samarbejde med ovenstående nævnte organisationer.
Tanken bag ordningen er, at man får støtte og hjælp til ting der giver livskvalitet og glæde samt øger den mentale sundhed.
Styrket rekrutteringsindsats
Senior- og Sundhedsområdet har på landsplan store rekrutteringsudfordringer, hvilket også gør sig gæl- dende i Jammerbugt kommune. Der er i løbet at 2023 iværksat en lang række tiltag mhp. at styrke rekrut- teringen og fastholdelsen af sundhedspersonale, bl.a. attraktive ansættelser for de over 60-årige, lokal
etablering af grundforløb 1 og 2 på SOSU-uddannelserne i Brovst, mulighed for selvvalgte vagter, fasthol- delsesindsatser og senest et eksternt finansieret tilbud om indsatser i forbindelse med sygefravær. I 2024 udvides viften af rekrutterings- og fastholdelses indsatser.
Fortsat fokus på nedbringelse af vikarforbrug
Forligsparterne ønsker øget fokus på brug af vikarer på både Social- og Sundhedsudvalgets område og på Børne- og Familieudvalgets område.
Der ønskes iværksat konkrete tiltag for at nedbringe vikarforbruget. Dette kunne f.eks. være en bruttonor- meringsordning med selvstændige grupper med budgetansvar, undersøgelse af tillæg for ekstra vagter samt andre lignende tiltag. Desuden ønskes der fokus på en trivsels- og fastholdelsespolitik.
Der skal udarbejdes en konkret plan som forelægges fagudvalget i første kvartal 2024.
Fokus på at nedbringe sygefravær og sikre øget fastholdelse
Forligsparterne er enige om, at det er vigtigt, at der fortsat er fokus på fastholdelse, trivsel og det gode arbejdsliv blandt kommunens medarbejdere.
De indsatser, der allerede er i gang med gode resultater, blandt andet gennem projekter vedrørende ned- bringelse af sygefravær, skal kunne videreføres.
Det drejer sig for eksempel om mulighed for seniorordning, sundhedssamtaler og tilbud gennem Sund- hedsordningen, et godt samarbejde mellem de lokale ledere og Jobcenterets Fastholdelsesteam samt støtte til lederne i form af dataunderstøttelse og mulighed for processtøtte til lokale indsatser. Trivsel og sundhedstilbud er væsentlige rekrutteringsparametre i forhold til at sikre tilstrækkelig arbejdskraft i en tid, hvor der er konkurrence om arbejdskraften.
Stigning i behov for Vederlagsfri fysioterapi
Vederlagsfri fysioterapi er reguleret via Sundhedsloven. Det er de praktiserende læger, der visiterer til ordningen, og det er kommunerne, der betaler.
Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi har været stigende gennem flere år, og en ny aftale mellem KL og Danske Fysioterapeuter indikerer en yderligere stigning i de kommunale udgifter til ordningen, da aftalen indeholder et løft af rammen for vederlagsfri fysioterapi på 1,5 %.
Der er tale om en ordning, som kommunen er forpligtet til at afholde udgifterne til, og for at kunne leve op til dette indenfor budgettet, vælger Jammerbugt Kommune at tilføre yderligere midler til området.
Fastholdelse af serviceniveauet på det specialiserede voksenområde
Det specialiserede voksenområde omfatter tilbud til udsatte borgere, voksne med handicap og borgere med psykiske lidelser. Der ses et øget udgiftspres på dette område med baggrund i stigende takster som følge af inflation, øget kompleksitet hos kommunens borgere samt en stigning i antallet af borgere med behov for hjælp og støtte.
Det er vigtigt for Jammerbugt Kommune, at det nuværende serviceniveau kan fastholdes således, at bor- gere med handicap har mulighed for at udnytte deres potentialer og leve så selvstændigt et liv som muligt ligesom alle andre borgere i kommunen. Der er behov for et fortsat fokus på optimering af ressourcefor- bruget gennem blandt andet forhandling med tilbudssteder og rehabiliterende indsatser, men der er også behov for yderligere tilførsel af ressourcer. For at kunne sikre den fortsatte indsats vælger Jammerbugt Kommune derfor at tilføre området 12,0 mio. kr. i 2024.
Analyse af tomgangshusleje
Jammerbugt Kommunes økonomi belastes årligt med 5 mio. kr. i tomgangsleje.
Forligsparterne er enige om, at forvaltningen i løbet af 2024 skal udarbejde en analyse af alle lejemål, hvor kommunen betaler tomgangshusleje.
Analysen skal indeholde angivelse at lejemålet, opgørelse af den kommunale betaling pr. år, samt angi- velse af hvilken mulighed kommunen har for at frigøre sig fra betaling af tomgangslejen.
På baggrund af analysen, skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til, hvordan tomgangslejen kan nedbrin- ges på kort og på lang sigt, med det mål at nedbringe den årlige kommunale udgift.
Udbud og hjemtagelse
Jammerbugt kommune er en kommune, hvor mange udgifter er i opdrift. Derfor er det vigtigt at de økono- miske midler, vi har til rådighed, bruges optimalt.
Gennem tiden har kommunen både sendt opgaver i udbud og hjemtaget opgaver. Det har vi gjort, hvor det har givet mest mening i forhold til både økonomi og opgaveløsning. Forligsparterne er enige om, at vi også i fremtiden vil udbyde og hjemtage opgaver med det mål at sikre, at opgaverne løses til den billigst mulige pris under hensyn til, at der også skal leveres en god, målbar kvalitet med mulighed for at opsige aftaler, hvis de misligholdes. Forligsparterne er også enige om at kommunen selv skal have mulighed for at byde på de udbudte opgaver.
Kørsel
Forligspartnerne er enige om, at de kommunale ledere fortsat skal have fokus på at nedbringe forbruget at kørselsmidler. Møder kan holdes via teams eller planlægges således at det udløser mindst mulig kørsel. Det er et mål, at forbruget for kørsel nedbringes med mest muligt.
Bosætning
Jammerbugt Kommune ønsker fortsat at tiltrække nye borgere. Forligsparterne er enige om, at kommu- nens bosætningsstrategi fortsat skal understøtte tiltag, der kan bidrage til at fastholde borgere og til at tiltrække nye borgere. Strategien skal fungere som et samarbejde mellem kommunen, lokalsamfundene, deres ildsjæle og erhvervslivet.
For at understøtte bosætningsstrategien arbejdes der aktivt med at skabe stærke fællesskaber og udvik- ling på tværs af kommunens lokalsamfund via en stærk landdistriktspolitik. Et stærkt erhvervsliv kan også være med til at tiltrække nye borgere.
Derfor arbejder Kommunalbestyrelsen løbende på at sikre udvikling af både vores centerbyer og turistde- stinationerne bl.a. via økonomisk opbakning til events i centerbyerne og turistområderne.
For at bosætningen skabes så decentralt som muligt, er det et mål for Kommunalbestyrelsen at der også er byggegrunde, private eller kommunale og erhvervsgrunde så decentralt som muligt.
Nye lokalplaner i kystområder
Der er fortsat udvikling i turismen, og især i sommerhusområderne er investeringslysten stor. Forligspar- terne er enige om, at der er behov for at få det ældre plangrundlag erstattet af en række nye lokalplaner. Dette skal ske med udgangspunkt i Grundlag for nye lokalplaner fra 2023 og respekt for de nuværende værdier samtidig med, at der dannes grundlag for, at kommunens sommerhusområder kan udvikle sig yderligere over de næste 15-20 år. I budgettet for 2022 og 2023 blev der afsat midler til ekstra ressourcer til udarbejdelse af nye lokalplaner i kystområderne, og i 2024 og fremefter afsættes 0,6 mio. kr., så indsat- sen kan fortsætte.
Toiletfaciliteter ved Thorup Strand og Xxxxxxxxxxx 00 x Xxxxxxx
I turisthøjsæsonen er der behov for toiletfaciliteter ved Thorup Strand. Samtidig er der stigende driftsud- gifter af toiletterne på Xxxxxxxxxxx 00 i Blokhus, og med budgetaftalen afsættes 0,16 mio. kr., så der fortsat er tidssvarende og handicapvenlige toiletfaciliteter for besøgende i de to områder.
Tilskud til Musik på Torvet i Blokhus og til Musik og Events i de fire centerbyer
Musik på Torvet i Blokhus er gennem en årrække blevet større via et godt samarbejde mellem erhvervet og de frivillige i Blokhus/Hune og Jammerbugt Kommune. Forligsparterne ønsker at understøtte den fort- satte positive udvikling og afsætter derfor økonomi til at fortsætte samarbejdet.
Forligsparterne er ligeledes enige om at understøtte den gode udvikling i vores fire centerbyer med et årligt tilskud. Centerbyerne har især løftet opgaven med musik og aktiviteter for turister og fastboende året rundt. Den gode udvikling i centerbyerne skyldes ikke mindst et godt samarbejde imellem handelsstands- foreningerne, de frivillige aktører på mange forskellige områder og Jammerbugt kommune.
Vedligehold af shelterpladser, Gatewayen og Birkelse Oplevelsescenter
Med budgetaftalen afsættes midler til at sikre gode forhold ved shelterpladser og løbende vedligeholdelse af Birkelse Oplevelsescenter i forhold til renholdelse og grøn pleje mv. Dette er med til at fastholde de gode rammer for, at borgere og turister kan nyde naturen.
Masterplan for Hune
I Hune er der gang i en række forskellige projekter og planer for udvikling af området. Med budgettet for 2024 afsættes der 0,4 mio. kr. til at udarbejde en samlet og helhedsorienteret fremtidig planlægning for Hune-området. Der er behov for at fastlægge en retning for den intense udvikling byen står overfor, så de mange forskellige projekter kan være med til at styrke hinanden. Masterplanen for Hune skal medvirke til at sikre, at alle lokale potentialer bringes i spil og samtidig skabe bedst mulig synergi og sammenhæng i lokalområdet til gavn for både borgere, turister, investorer og erhvervsliv.
Byggegrunde i Birkelse
Som opfølgning på budget 2021 skal der udarbejdes en lokalplan der giver mulighed for etableringen af de to pågældende byggegrunde.
Driftsstøtte til Museum for Papirkunst
Forligsparterne ønsker at bakke op om Nordens eneste specialmuseum for kunst, kunsthåndværk og de- sign i papir, der siden 2018 har været etableret som en almennyttig fond.
Med budgetaftalen afsættes der 0,1 mio. kr., der skal være med til at sikre en stabil drift og give fonden muligheder for øgede fondsbevillinger.
Forhøjet driftsstøtte til Thorupstrand Fiskeri- og Ophalingsspil
Forligsparterne er enige om at forhøje driftstilskuddet til spillet ved Thorupstrand med kr. 225.000 til i alt kr. 325.000 årligt. Det bæredygtige kystfiskeri ved Thorupstrand har især været udfordret af de hollandske bomtrawlere, og manglen på fisk har betydet både en stor omsætningsnedgang og en reduktion af både. Landingspladsen i Thorupstrand er af stor betydning for turismen i Jammerbugt Kommune, og forligspar- terne er enige om at understøtte kystfiskeriets overlevelse.
Forligsparterne er også enige om, at støtten evalueres, hvis EU forbyder de hollandske bomtrawleres fangstmetoder, så kystfiskernes fangstmængde igen stiger
Grøn omstilling – Klima og energiforbedringer
Jammerbugt Kommune skal fortsat være en kommune, hvor den grønne omstilling er højt prioriteret. En del af den grønne omstilling er, at Jammerbugt Kommune planlægger vedvarende energi via kommune- plan og lokalplaner, og vi tager dermed ansvar for den grønne omstilling i Jammerbugt Kommune
Det er vigtigt, at den grønne omstilling indgår som et fokusområde i vores beslutningsprocesser såvel eksternt i forhold til borgerne og internt i forhold til medarbejdere. Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, kræver det handling fra os alle. Derfor skal vi i 2024 fortsat understøtte og prioritere den grønne omstilling med handlinger, som aktivt bidrager og fokuserer herpå. Det gælder bredt i alle kommunens forvaltninger og i vores planlægningsarbejde i Vækst og Udvikling.
Masterplan Gjøl og Biersted
På Gjøl har en lokal arbejdsgruppe i 2023 igangsæt en proces med fokus på bosætning, byudvikling og byplanlægning. Arbejdsgruppen har afholdt borgermøder, hvor emner er drøftet med lokalbefolkningen for at sikre ideer, involvering, ejerskab og opbakning til en fremtidig udviklingsplan for Gjøl. Arbejdsgruppen er i gang nu med at omsætte det indledende arbejde til en konkret Masterplan for Gjøl. Det er aftalt, at planafdelingen i 2024 understøtter det kommende arbejde med at udmønte det indledende arbejde fra arbejdsgruppen til en Masterplan. Når Masterplanen for Gjøl er gennemført, igangsættes Masterplan for Biersted efter samme køreplan
Moderniseringsplanen på skole- og dagtilbudsområdet – først skridt er en fremtidssikring af Nør- halne Skole
Med afsæt i moderniseringsplan for skoler og dagtilbud er Forligsparterne enige om, at der opstartes en proces med kvalificering til et beslutningsgrundlag og en finansieringsplan med baggrund i renoverings- og pladsbehovet for Nørhalne Skole.
Der er i Budget 2023 afsat kr. 500.000 til gennemførelse af processen, Forligsparterne er enige om, at der afsættes midler i anlægsbudgettet i overslagsårene i forbindelse med næste års budget Moderniseringsplanen viser, at Nørhalne Skole er udfordret på plads senest i 2027.
Gjøldæmningen
Forligspartierne ønsker med budgetaftalen at sætte øget fokus på, hvordan kommunen sikres mod klima- forandringerne. Konkret igangsættes en undersøgelse af, hvordan Gjøldæmningen klimasikres for fremti- den, idet klimaændringerne forventes at øge belastningen af dæmningen. Undersøgelsen skal gennem- føres i samarbejde med digelaget for Gjøldæmningen.
Fuldautomatiske toiletter
Tidssvarende offentlige handicapvenlige toiletfaciliteter er vigtige i forhold til at sikre gode forhold for kom- munens gæster og borgere. Forligspartierne ønsker undersøgt, hvordan og med hvilken økonomi, der kan etableres fuldautomatiske toiletter i kommunens fire centerbyer samt i Blokhus.
Cykelsti – Hjortdal/Fjerritslev
Forligsparterne er enige om, at anlægsprojektet for cykelstien imellem Hjortdal og Fjerritslev igangsættes primo 2024 ved at forvaltningen accepterer tilsagnet om tilskud fra Vejdirektoratet på 8,2 mio. kr. For at projektet kan realiseres, kræver det en kommunal medfinansiering på 8,2 mio. kr.
Finansieringen vurderes ved kommende års budgetforhandlinger.
Udskiftning til LED-belysning i gadelamperne.
Forligsparterne ønsker at udskifte kommunes gadelamper til LED-belysning i løbet af 2024 og 2025. Udskiftning til LED betyder en reduktion i strømforbruget på omkring 50%. Den strøm, der indkøbes til vejbelysning, er produceret på grøn energi.
Udgiften til LED lånefinansieres som energibesparende foranstaltning. Udskiftning til LED medfører en reduktion i driftsudgiften. Driftsbudgettet til gadelamperne reduceres tilsvarende
Skrotningsordningen
I lighed med tidligere år ønsker forligs parterne at understøtte udviklingen i landdistrikterne.
Derfor afsætter vi 1 mio. kr. til fortsættelse af indsatsen mod kondemnable og faldefærdige bygninger overalt i Jammerbugt Kommune. Der er i perioden 2008 til 2023 nedrevet ca. 230 huse, og forligspartnerne ønsker fortsat at prioritere kondemnable og skæmmende bygninger, og vi er enige om, at puljen også kan bruges til by forskønnelse. Puljen medfinansieres af den statslige pulje.
Halpuljen
Forligsparterne er enige om, at der afsættes 1 mio. kr. til mindre sikkerhedsmæssige og energireduce- rende renoveringsopgaver på halområdet. Det gør vi for at sikre, at vores haller sikkerhedsmæssigt er
forsvarlige at opholde sig i, men også for at sikre, at hallerne fremadrettet har mulighed for at udføre energireducerende renoveringsopgaver for at sikre en bedre drift.
Puljen er tiltænkt tiltag som ikke kan indeholdes i den ordinære drift.
Stadionlys til Øland/ Halvrimmen IK.
Forligsparterne er enige om at medfinansiere stadionlys til Øland/Halvrimmen med kr. 0,343 mio. kr. Dette for at sikre fortsat udvikling af klubben ved at der kan trænes og spilles kampe på banerne i Halvrimmen også i fremtiden.
Støtte til udarbejdelse af udviklingsplan til Haven i Hune.
Forligsparterne er enige om at understøtte udarbejdelsen af udviklingsplanen for Haven i Hune med intern kommunal konsulenthjælp. Dette med henblik på at få udarbejdet en udviklingsplan som kan danne grund- lag for fremtidig fondsstøtte.
Fra omkostning til indtægt - Rationaler for optimering af de kommunale bygninger
Forligsparterne er enige om at se på omkostningsreduktion via salg af kommunale grunde og bygninger. Der igangsættes en proces via Økonomiudvalget med henblik på at vurdere og kvalificere beslutninger om eventuelle salg. Der er igangsat et projekt, som skal afdække rationaler for optimeret ejendomsportefølje, således det er muligt at træffe beslutninger om kommunens fremtidige bygningsmasse på et oplyst grund- lag. Hertil om det er muligt at effektivere kommunens bygningsmasse med henblik på at opnå økonomiske og kvalitative gevinster.
Landdistriktsanlægspuljen
Forligsparterne er enige om, at vi fortsat vil sikre udvikling i hele kommunen ved at fastholde puljen som indeholder et overført beløb fra 2023 på kr. 1,45 mio. kr. Puljen kan søges til medfinansiering og til pulje
– og fondsansøgninger. Puljen kan kun ansøges, hvis projektet har en anlægssum på over 0,5 mio. kr.
Infrastruktur - Aabybro
Med udviklingen i Aabybro by med nye boligområder, butiks- og erhvervsområder og midtbyen er der behov for løbende fokus på og investering i infrastruktur. Der er i 2021 udarbejdet en infrastrukturanalyse, som beskriver de væsentligste behov og anslået økonomi hertil. Udover de i analysen fra 2021 anførte behov, er der brug for en analyse af krydset Ny Aabyvej/Østergade ved den sydlige indkørsel til Aabybro. Denne analyse udarbejdes af vejafdelingen i 2024.
I budgettet for 2024 er der forventet salgsindtægter fra jordarealer i Aabybro. Ved et evt. salg af arealet ved Kattedamsvej bliver der behov for investering i fortov og vejanlæg på strækningen fra lyskryds ved Toftevej/Hovensvej og til rundkørsel ved Knøsgårdvej. Finansieringen af fortov og vejanlæg på den nævnte strækning ved Kattedamsvej i 2024 sker via provenu fra salg af jordarealer.
Trafiksikring af skoleveje
Trafiksikre skoleveje er af afgørende betydning for børns sikkerhed og trivsel. Det reducerer risikoen for ulykker og skaber trygge rammer, der fremmer børnenes selvstændighed og aktive transportmuligheder. Forligsparterne er enige om at prioritere trafiksikring, og vil som et af de første steder starte en proces omkring Kattedamsvej i Aabybro og Jetsmark Ny Skole. Det fremmer ikke blot børnenes fysiske sikkerhed, men også deres mentale velbefindende og mulighed for at udvikle gode transportvaner, hvilket også har positive konsekvenser for både miljø og børns sundhed.
Hovedtallene for budget 2024
Indtægter på i alt 3,008 mia. kr.
Indkomstskatten er uændret 25,7 procent og den almindelige grundskyldspromille fastsættes til 13,2 pro- mille og promillen på produktionsjord fastsættes uændret til 7,2 promille
Uændret kirkeskatteprocent på 1,20 procent
Nettodriftsudgifter på 2,814 mia. kr.
Overskud på skattefinansieret drift på 188 mio. kr. Skattefinansieret anlægsbudget 91 mio. kr.
Nettoafdrag på gæld – 45,8 mio. kr.
Der er budgetteret med en kassehenlæggelse på 45,1 mio. kr. kr. i 2024.
Den gennemsnitlige likviditet over 12 mdr. forventes ved udgangen af 2024 at være ca. 116 mio. kr.
Parterne er enige om, at udmøntning af budgettet sker i fællesskab – dog således at et flertal på 20 med- lemmer har mulighed for at gennemføre og udmønte budgettet.