Lokalløn
Lokalløn
Cirkulære af 2. september 2009 Perst. nr. 055-09 X.xx. 08-442/00-14
Cirkulære
Generelle bemærkninger 5
Ikrafttræden 5
Organisationsaftale
§ 1. Aftalens dækningsområde 7
§ 2. Frivillighed 7
§ 3. Anvendelse 7
§ 4. Personlige lønforbedringer 8
§ 5. Stillingsmæssige omklassificeringer/tillæg (enkeltstillinger) 8
§ 6. Gruppevise omklassificeringer/tillæg 8
§ 7. Funktionsbestemte lønforbedringer og arbejdsbestemte tillæg 9
§ 8. Arbejdstidsbestemte tillæg mv. 9
§ 9. Mobilitetsfremmende lønforbedringer 9
§ 10. Omklassificering til lønramme 35 og 36 9
§ 11. Forhandling og aftale 9
§ 12. Pensionsbidrag 10
§ 13. Nye stillinger og væsentlig stillingsændring 11
§ 14. Puljebelastning og genanvendelse 12
§ 15. Disponible midler pr. 1. april 2008 13
§ 16. Ikrafttræden og opsigelse 13
Bilag 1. Indbetaling af pensionsbidrag for tjenestemænd m.fl. 15
Cirkulære om aftale om lokalløn
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og centralorganisationerne har den 28. august 2009 ind- gået aftale om lokalløn for perioden 2008 til 2011. Aftalen, der er optaget som bilag til cirkulæret, ophæver aftalen af 5. oktober 2006
2. For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, nu opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført under ”Generelle bemærkninger”. Denne redaktionel- le ændring medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes, henholdsvis bemærkningernes retlige status.
3. Ansatte, der er omfattet af nye lønsystemer, er ikke omfattet af lokalløn. Det enkelte ministerium eller den, der er bemyndiget hertil, skal derfor reduce- re lokallønspuljen for så vidt angår medarbejdere/medarbejdergrupper, der overgår til nye lønsystemer efter 1. april 2008.
På områder, hvor der ikke er aftalt obligatorisk overgang til det nye lønsystem, er medarbejdere, der har valgt at forblive på det gamle lønsystem, ikke omfat- tet af lokallønspuljen. For disse medarbejdergrupper kan der lokalt aftales en- gangsvederlag uden belastning af lokallønspuljen. Det kan i den forbindelse lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag efter regler- ne i aftalens § 12.
4. Til aftalen er knyttet bilag 1: Indbetaling af pensionsbidrag for tjeneste- mænd m.fl.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra 1. april 2008. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 23. oktober 2006 om aftale om lokalløn (Perst. nr. 053-06).
Finansministeriet, Personalestyrelsen Den 2. september 2009
P.M.V.
E.B.
Xxxxxxx Xxxx
Aftale om lokalløn
§ 1. Aftalens dækningsområde
Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter be- myndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse.
Aftalen omfatter tillige fonds- og regulativlønnede.
Aftalen gælder ikke for ansatte, der omfattes af nye lønsystemer. Lokallønspul- jerne anvendes til ansatte i stillinger i lønramme 1-34 og tilsvarende lønniveau- er på overenskomstområdet.
Cirkulærebemærkninger til § 1:
Aftalen omfatter bl.a. ansatte efter cirkulæret om timelønnet undervisning og eksterne lekto- rer ved de højere uddannelsesinstitutioner og ingeniørhøjskolerne.
§ 2. Frivillighed
Lokallønsordningen er frivillig. Det er således op til de lokale parter i den en- kelte institution, i hvilket omfang lokallønspuljerne skal anvendes. Såfremt en af parterne fremsætter forslag om anvendelse af lokalløn, skal der optages for- handling mellem parterne om forslaget.
§ 3. Anvendelse
Der kan lokalt indgås aftaler om:
1. Personlige lønforbedringer, herunder ved rekruttering og fastholdelse
2. Stillingsmæssige omklassificeringer/tillæg (enkeltstillinger)
3. Gruppevise omklassificeringer/tillæg
4. Funktionsmæssige lønforbedringer og arbejdsbestemte tillæg
5. Arbejdstidsbestemte tillæg
6. Mobilitetsfremmende lønforbedringer.
§ 4. Personlige lønforbedringer
Lønforbedringerne aftales som engangsvederlag, midlertidige tillæg eller som personlige varige omklassificeringer/tillæg med henvisning til stillingsindeha- verens personlige kvalifikationer. Der sker ikke herved en ændring i stillingens varige klassificering. Ved ledighed genbesættes stillingen med aflønning efter den lønramme, lønskala eller lignende, som den oprindelig var henført til.
Der kan aftales en personlig oprykning til et højere trin/skalatrin (”hop på skalaen”) inden for det lønforløb, der er fastsat ved generel afta- le/overenskomst.
Endvidere kan der for overenskomstansatte, som følger tjenestemændenes skalatrinssystem, aftales en personlig aflønning på et højere skalatrin end løn- skalaens sluttrin. For overenskomstansatte med et karrieresystem, der består af flere lønskalaer, kan der dog ikke ske overbygning på den enkelte lønskala.
Der kan alene ske oprykning til en højere lønskala eller til et skalatrin, der lig- ger ud over den højeste lønskalas sluttrin.
§ 5. Stillingsmæssige omklassificeringer/tillæg (enkeltstillinger) Ved varige og væsentlige ændringer i stillingsindholdet kan der for enkeltstil- linger aftales stillingsmæssige omklassificeringer/tillæg.
§ 6. Gruppevise omklassificeringer/tillæg
Der kan i mindre omfang aftales omklassificeringer af personalegrupper, der kun findes inden for det pågældende ministerområde.
I særlige tilfælde kan der indgås aftale om omklassificeringer inden for et mini- sterområde af tværgående personalegrupper (dvs. grupper som findes inden for flere ministerområder), når arbejdets særlige karakter, særlig efter- og vide- reuddannelse eller specifikke kvalifikationer kan begrunde det.
§ 7. Funktionsbestemte lønforbedringer og arbejdsbestemte tillæg
§ 8. Arbejdstidsbestemte tillæg mv.
Der kan aftales tillæg for arbejde på særlige tidspunkter herunder ændring af tillæg omfattet af generelle aftaler.
§ 9. Mobilitetsfremmende lønforbedringer
Der kan aftales lønforbedringer, som fremmer mobiliteten, f.eks. i forbindelse med skift til nyt arbejdssted eller område.
§ 10. Omklassificering til lønramme 35 og 36
Udgiften til omklassificering til lønramme 35 eller 36 af stillinger, der er om- fattet af lokallønspuljen, afholdes af lokallønspulje. Tillæg, der ydes i forbin- delse med omklassificering, afholdes ligeledes af lokallønspuljen.
§ 11. Forhandling og aftale
De overordnede principper for fordeling og anvendelse af midlerne i perioden skal drøftes mellem ledelsen og de lokale organisationsrepræsentanter, eventu- elt i hovedsamarbejdsudvalget. Lokale principper skal drøftes med tillidsre- præsentanterne, eventuelt i samarbejdsudvalget.
Det enkelte ministerium og (central)organisationerne meddeler hinanden, hvem man har bemyndiget til at forhandle og indgå aftaler.
Ministerierne orienterer centralorganisationerne om videredelegering af midler til de enkelte institutioner.
Udmøntning af lønforbedringer sker løbende ved lokal aftale mellem ledelsen og organisationen/tillidsrepræsentanten.
1 Arbejdsbestemte tillæg aftalt i henhold til aftale af 10. august 1993 – som er ophørt – er videreført i lokal- lønspuljen, jf. § 3. Aftalerne løber således videre, medmindre de opsiges, eller der lokalt indgås aftaler om ændringer.
Såvel ledelsen som tillidsrepræsentanter/organisationer kan fremsætte forslag om anvendelse af puljen.
Forhandlingsdatoen aftales mellem parterne. Det tilstræbes, at forhandling påbegyndes hurtigst muligt og senest en måned efter, at et forslag er modtaget. Fristen kan fraviges ved lokal aftale.
§ 12. Pensionsbidrag
Det kan lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af varige og midlertidi- ge tillæg samt engangsvederlag til overenskomst- og tjenestemandslignende ansatte m.fl., der er omfattet af forsikringsmæssige pensionsordninger. Indbe- taling af pensionsbidrag sker efter de regler, der i øvrigt er fastsat i vedkom- mende fællesoverenskomst, organisationsaftale, overenskomst eller aftale.
Stk. 2. Tilsvarende kan det lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af midlertidige og varige tillæg samt engangsvederlag til tjenestemænd og tjene- stemandslignende ansatte med tjenestemandspensionslignende pensionsord- ninger efter reglerne i aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af visse faste tillæg til tjenestemænd (Cirkulære af 22. april 2002, Perst. nr. 008-02).
Stk. 3. Pensionsbidrag af tillæg og engangsvederlag indgår i beregningen af puljebelastningen.
Cirkulærebemærkninger til § 12:
Det kan aftales, at der indbetales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg samt en- gangsvederlag. Dette gælder for såvel tjenestemænd som tjenestemandslignende og overens- komstansatte. Der kan aftales pensionsbidrag af såvel nye tillæg som af eksisterende og for- højede tillæg. Puljen belastes af den samlede udgift til eventuelt pensionsbidrag efter samme principper som for det pågældende tillæg, henholdsvis engangsvederlag.
Overenskomstansatte m.fl.
Indbetaling af pensionsbidrag sker for overenskomstansatte efter de regler, der i øvrigt er fastsat i den fællesoverenskomst, organisationsaftale eller den overenskomst, som den pågæl- dende medarbejder er ansat efter.
Dvs.:
1. Bidragene skal indbetales til den pensionsordning, der følger af overenskom- sten/organisationsaftalen mv.
2. Bidragene beregnes med den bidragsprocent, der fremgår af overenskom- sten/organisationsaftalen mv. Til ansatte, der er omfattet af karensbestemmelser mht. indbetaling af pensionsbidrag, vil der heller ikke kunne indbetales pensionsbidrag af lo- kallønstillæg.
3. Pensionsbidraget beregnes i øvrigt efter reglerne i vedkommende (fæl- les)overenskomst/organisationsaftale mv.
Tjenestemænd og andre med tjenestemandspensionsret
På Statstjenestemændenes Centralorganisation II’s område udgør pensionsbidraget 18 pct. På de øvrige områder er der ikke fastsat regler for størrelsen af pensionsbidrag af tillæg til tjenestemænd og andre med tjenestemandspensionsret.
I bestemmelser, der angiver, hvorledes størrelsen af pensionsbidraget skal beregnes, skal der anføres følgende:
”Pensionsbidraget udgør xx,xx pct. af det pensionsgivende tillæg. Af pensionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden, anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Løn- specifikationen skal indeholde oplysning herom.”
Pensionsbidragene indbetales til en supplerende pensionsordning, der er godkendt af Finans- ministeriet. Pensionsbidragene skal indbetales til den pensionsordning, hvori vedkommende ansatte er berettiget til optagelse – afhængig af, hvilken organisation, der har forhandlingsret- ten for stillingen. Pensionsinstitutterne fremgår af bilag 1. Der kan ikke indbetales bidrag til andre ordninger end de anførte.
I forbindelse med eventuelle overvejelser om indbetaling af midlertidige tillæg og engangsveder- lag til tjenestemænd, for hvem der ikke i forvejen er oprettet en forsikringsmæssig pensions- ordning, henledes opmærksomheden på, at de hermed forbundne administrationsomkostnin- ger – specielt for så vidt angår mindre og korterevarende tillæg – kan være relativt store i forhold til pensionsindbetalingens størrelse og dermed kan reducere pensionsordningens værdi uforholdsmæssigt.
§ 13. Nye stillinger og væsentlig stillingsændring
Nyoprettede stillingers varige klassificering belaster ikke puljerne. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg mv., der ydes ved nyansættelse i henhold til en række overenskomster. Som supplement til den varige klassificering, inkl.
eventuelt tillæg, kan der aftales personlige tillæg, der finansieres af lokalløns- puljen.
Hvis der i overenskomsten er adgang til at yde tillæg som følge af væsentlig stillingsændring, kan lønforbedringer, der er begrundet i "væsentlig stillings- ændring", alene ydes uden for pulje ved egentlig forfremmelse, typisk efter stillingsopslag. Ændres en stilling i et omfang, der må sidestilles med ansættel- se i en ny stilling, kan der dog ligeledes ydes tillæg uden for pulje.
Øvrige ændringer afholdes af lokallønspulje.
§ 14. Puljebelastning og genanvendelse
Varige stillingsmæssige omklassificeringer/tillæg belaster puljerne med hele udgif- ten, og beløbet kan ikke genanvendes.
Varige personlige omklassificeringer/tillæg samt personlig tillæggelse af lønanciennitet ("hop på skalaen") belaster puljerne med 60 pct. af udgiften, og beløbet kan ikke gen- anvendes.
Midlertidige tillæg - herunder arbejdsbestemte tillæg - belaster puljen med hele udgif- ten, og beløbet kan genanvendes, når det midlertidige tillæg/arbejdsbestemte tillæg ophører.
Engangsbeløb belaster puljen med hele udgiften, og beløbet kan genanvendes året efter.
For så vidt angår eventuelle pensionsbidrag, der aftales i tilknytning til tillæg og engangsvederlag, gælder reglerne i § 12, stk. 3.
Særlig feriegodtgørelse og forøgede udgifter til pensionsbidrag som følge af omklassificering (oprykning til højere lønramme/skalatrin) indgår derimod ikke ved beregning af puljebelastningen.
Alle tidligere genanvendelsesordninger er bortfaldet, herunder genanvendelse af personlige varige omklassificeringer/tillæg, som er ydet af lokale puljemidler før 1. april 1995.
§ 15. Disponible midler pr. 1. april 2008
Uforbrugte puljemidler fra perioden 1. april 2005 til 31. marts 2008 overføres til
perioden 1. april 2008 til 31. marts 20112.
Endvidere kan puljemidler genanvendes efter de principper, der er beskrevet i § 14.
Aftale af 10. august 1993 om arbejdsbestemte tillæg er ophørt. Ordninger i henhold til denne aftale fortsætter som en del af ministeriernes lokallønsord- ninger. De eksisterende ordninger inkl. gældende bestemmelser om regulering fortsætter som en del af de enkelte ministeriers lokallønsordninger, og lokal- lønspuljerne opskrives med det tilsvarende beløb. For så vidt angår genanven- delse, gælder reglerne i § 14.
Herudover opskrives puljerne med 0,22 pct. af lønsummen pr. 1. april 2008 for de omfattede grupper, 0,23 pct. af lønsummen pr. 1. april 2009 og 0,22 pct. af lønsummen pr. 1. april 2010.
Cirkulærebemærkninger til § 15:
Med udgangspunkt i frivilligheden i udmøntningen opskrives lokallønspuljerne med en større procent end de procenter, som er finansieret af overenskomstrammen (0,15 pct. pr. 1. april 2008, 1. april 2009 og 1. april 2010, af lønsummen for de omfattede medarbejdergrupper).
Opskrivningen udgør således 0,22 pct. pr. 1. april 2008, 0,23 pct. pr. 1. april 2009 og 0,22 pct. pr. 1. april 2010 af lønsummen for de omfattede medarbejdergrupper.
§ 16. Ikrafttræden og opsigelse
Aftalen har virkning fra 1. april 2008.
Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 2011.
2 Uforbrugte puljemidler og genanvendelige midler opskrives til aktuelt niveau (1.4.08)
København, den 28. august 2009
Offentligt Ansattes Organisationer Finansministeriet
- Det Statslige Område P.M.V.
Xxxxxxxx Xxxxxxx E.B.
Xxxxxxx Xxxx
Statstjenestemændenes Centralorganisation II Xxxxx Xxxxx
Lærernes Centralorganisation
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx
Overenskomstansattes Centralorganisation
J. K. Hansen
Akademikernes Centralorganisation
Xxxx Xxxxxxx
Bilag 1
Indbetaling af pensionsbidrag for tjeneste- mænd m.fl.
1. For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret indbeta- les eventuelle pensionsbidrag til den pensionsordning, hvori vedkommende ansatte er berettiget til optagelse – afhængig af, hvilken organisation, der har forhandlingsretten.
Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S)
2.1. For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret, som er omfattet af OAO-S’ forhandlingsret, indbetales eventuelle pensionsbidrag til StK:Supplementspension. For tjenestemænd og andre ansatte med tjeneste- mandspensionsret, som er fyldt 60 år på det tidspunkt, første indbetaling til ordningen skal foretages, skal indbetaling dog ske til StK:Supplementslivrente
i StK:Pension, pr. 10. oktober 2008 SAMPENSION.
2.2. Dog indbetales eventuelle pensionsbidrag for tjenestemænd og ansatte omfattet af civilarbejderloven, som er omfattet af Hærens Konstabel- og Kor- poralforenings forhandlingsret, til Hærens Konstabel- og Korporalforenings Pensionsfond.
Statstjenestemændenes Centralorganisation II
3.1. For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret, som er omfattet af Statstjenestemændenes Centralorganisation IIs forhandlingsret, indbetales eventuelle pensionsbidrag til CO II-Konto i PFA Pension.
3.2. Dog indbetales eventuelle pensionsbidrag for tjenestemænd og andre an- satte med tjenestemandspensionsret under
a. Dansk Socialrådgiverforenings,
b. Dansk Sygeplejeråds,
c. Danske Bioanalytikeres,
d. Danske Fysioterapeuters,
e. Den almindelige danske Jordemoderforenings eller
f. Ergoterapeutforeningens forhandlingsområde til PKA/Aktiva Pension A/S.
Finansministeriet forudsætter, at PKA/Aktiva Pension A/S klausulerer den enkelte ansattes pensionsordning i overensstemmelse med reglerne i § 5 i afta- le af 22. april 2002 om pensionsbidrag af visse faste tillæg til tjenestemænd (Cirkulære af 22. april 2002, Perst. nr. 008-02).
Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation
4.1. For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret, som er omfattet af Lærernes Centralorganisations forhandlingsret, indbetales eventu- elle pensionsbidrag til PlusPENSION i Lærernes Pension, jf. dog pkt. 4.2 og 4.3.
4.2. For tjenestemænd og ansatte omfattet af civilarbejderloven under Central- foreningen for Stampersonels forhandlingsret, tilsluttet Overenskomstansattes Centralorganisation, indbetales eventuelle pensionsbidrag til tillægspensions- ordningen i Centralforeningen for Stampersonels Kapitalpensionsfond.
4.3. For tjenestemænd og ansatte omfattet af civilarbejderloven, som henhører under forhandlingsområdet for andre faglige organisationer tilsluttet Overens- komstansattes Centralorganisation, indbetales eventuelle pensionsbidrag til PFA-Konto i PFA Pension.
Akademikernes Centralorganisation
5. For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret, som er omfattet af Akademikernes Centralorganisations forhandlingsret, indbetales eventuelle pensionsbidrag til den almindelige ordning i den pensionskasse/- ordning, hvori vedkommende ansatte er berettiget til optagelse.
Supplerende Pension for Tjenestemandsan- satte Bibliotekarer i Staten i EIK Bank. Dog indbetales pensionsbidragene til Sup- plerende Pension i Kommunernes Pensi- onsforsikring A/S, hvis den ansatte er fyldt 60 år på det tidspunkt, første indbetaling af pensionsbidrag foretages. | |
Den almindelige danske Lægeforening | Lægernes Pensionskasse |
Den danske Landinspektørforening | Den af Den danske Landinspektørforening etablerede pensionsordning |
DANICA | |
Pharmadanmark | Apotekervæsenets Pensionsordning Pharmadanmarks Pensionsordning i PFA Pension |
Jordbrugsakademikernes Forbund Den danske Dyrlægeforening | Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger |
Danmarks Jurist- og Økonomforbund | Juristernes og Økonomernes Pensionskasse |
Tandlægeforeningen | Danica Pension |
DM (Dansk Magisterforening) Dansk Psykologforening | MP Pension |
Dansk Mejeriingeniør Forening | Dansk Mejeriingeniørforenings Pensions- ordning i AP Pension |
Forbundet Kommunikation og Sprog | PFA Pension |
Foreningen af Levnedsmiddelingeniører og | Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger |
AP Pension | |
Ingeniørforeningen, XXX | Xxxxxxxxxxxxxx for teknikum- og diplomingeniører Danske civil- og akademiingeniørers Pensi- |
Dansk Kiropraktor-Forening | SEB Pension |
Hovedorganisationen af Officerer i Dan- mark | HOD-Pension i Nordea Liv og Pension |
Forbundet af Kandidatforeninger fra Mu- sikkonservatorierne | DOKS-ratepension i Danica Pension |
Adjunkt/lektorgruppen i Handelsskolernes Lærerforening | CO II-Konto i PFA Pension |