AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND
AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND
Paradigme
for Totalrådgivningsaftale
Med
vejledningstekst
1. Parterne
1.1. Undertegnede
Esbjerg Kommune, Ejendomme
Xxxxxxxxxx 00
6701 Esbjerg
XXX.xx. 29189803
i det følgende kaldet bygherren,
1.2. og medundertegnede
Firma
Adresse
Postnr. og by
CVR. nr.
i det følgende kaldet totalrådgiveren,
har indgået nedenstående aftale om totalrådgivning:
2. Opgaven
2.1 Opgaven omfatter teknisk rådgivning og bistand vedrørende:
[Vejledning: Det er selve opgaven, der beskrives her (ikke de konkrete ydelser.)
Anfør byggeriets navn, adresse, areal og opgavens karakter, herunder entrepriseform, samt om der er tale om renovering, ombygning, tilbygning, nybyggeri. Afgrænsning af rådgivningens faglige omfang anføres også, f.eks. arkitektydelserne, eller for ingeniørens vedkommende præciseres det, om ydelsen vedrører VVS, el, konstruktioner, miljø m.fl. Det bør også præciseres her, hvis en naturlig del af ydelsen ikke leveres af rådgiveren, men af kunden selv eller af en anden rådgiver.]
2.2 Til opgaven har totalrådgiveren tilknyttet følgende underrådgiver(e):
Firma
Adresse
Postnr. og by
CVR. nr.
Juridisk repræsentant: Navn og kontaktoplysninger
2.3 Totalrådgiverens organisation:
[Vejledning: Her angives totalrådgiverens nøglemedarbejdere samt repræsentanter mv.
Såfremt opgaven tildeles på baggrund at et gennemført udbud, anvendes eventuelle
stillingsbetegnelser herfra (CV-niveau).]
Som totalrådgiverens repræsentant er udpeget: Navn og kontaktoplysninger
[Vejledning: Totalrådgiverens repræsentant er den person, som kan indgå bindende aftaler
med bygherren.]
Som projekteringsleder, jf. ABR 18, § 23, er udpeget: Navn og kontaktoplysninger
Som projektleder er udpeget: Navn og kontaktoplysninger
Som ledelsesrepræsentant, jf. ABR 18, § 59, er udpeget: Navn og kontaktoplysninger
Som byggeleder er udpeget: Navn og kontaktoplysninger
Som arbejdsmiljøkoordinator er udpeget: Navn og kontaktoplysninger
2.4 Udskiftning af medarbejdere:
Eventuel udskiftning af ovennævnte nøglemedarbejdere forudsætter bygherrens skriftlige
godkendelse.
[Vejledning: udskiftning, hvor nøglemedarbejderen ikke har lovligt forfald, kan eventuelt
sanktioneres med bod. (fravigelse fra ABR18)]
2.5 Bygherrens organisation:
Som bygherrens repræsentant er udpeget: Navn og kontaktoplysninger.
[Vejledning: Bygherrens repræsentant er den person, som kan indgå bindende aftaler med
totalrådgiveren.]
Som bygherrens projektleder, jf. ABR, 18 § 22, er udpeget: Navn og kontaktoplysninger
Som bygherrens ledelsesrepræsentant, jf. ABR 18, § 59, er udpeget: Navn og
kontaktoplysninger
2.11 Bygherrens andre rådgivere:
Bygherren har knyttet følgende øvrige rådgivere til opgaven:
Firma
Adresse
Postnr. og by
XXX.xx.
3. Aftalegrundlag
a) Denne aftale med bilag
b) Evt. brevveksling, mødereferater eller skriftligt materiale, der indeholder vedtagne ændringer, tilføjelser eller præciseringer af udbuds- eller tilbudsmaterialet, og som er senere end udbuddet og tilbuddet, herunder rettelsesblade.
c) Bygherrens udbudsmateriale [Vejledning: Alle dokumenter oplistes.].
d) Evt. brevveksling, mødereferater eller andet skriftligt materiale, der indeholder ændringer, tilføjelser eller præciseringer af tilbuddet
e) Totalrådgiverens tilbud af dato
f) Almindelige betingelser for Rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed (ABR 18) med de fravigelser, tilføjelser, ændringer og præciseringer, som fremgår af nærværende aftale.
[Vejledning: Rangordenen ovenfor følger den i ABR18 angivne rangorden. Bemærk b) og d) skal medtages, hvis der er relevant korrespondance ellers slettes de. Bygherren bør ved anvendelse af denne rangorden være særligt opmærksom på, at der i totalrådgiverens tilbud er medtaget alle de ydelser, som bygherren har forudsat i udbudsmaterialet.]
3.2 Fuldmagt i henhold til ABR 18, § 26.
[Vejledning: Her kan indsættes bestemmelse om totalrådgiverens fuldmagt, jf. ABR18 § 26. Hvis ikke der angives andet, er Totalrådgiveren bemyndiget til at indgå aftaler på bygherrens vegne med entreprenøren med en merbetaling på højst kr. 50.000 for hver ændring og højst 5 % af entreprisesummen i alt samt en tidsfristforlængelse på højst 5 arbejdsdage for hver ændring.
Hvis
fuldmagten skal afskæres/begrænses én af følgende
indsættes:
[Totalrådgiveren kan ikke indgå økonomisk
bindende aftaler på bygherrens vegne.] [Totalrådgiveren kan indgå
følgende økonomisk bindende aftaler på bygherrens vegne:
Totalrådgiver er bemyndiget til at indgå aftaler på bygherrens
vegne med entreprenøren med en merbetaling på højest kr. x
ekskl. moms for hver ændring og højes for x
% af entreprisesummen samt en tidsfristforlængelse på højst x
arbejdsdage for hver ændring]]
4. Totalrådgiverens ydelser
Aftalen omfatter følgende ydelser:
4.1 [Vejledning: Her beskrives de omfattede ydelser, ligesom det angives i hvilken form løsningen skal fremtræde. Beskrivelsen skal være så præcis som mulig. Der kan henvises til de relevante ydelsesbeskrivelser og evt. afkrydsningsskema for ydelser eller dokument med projektspecifik ydelsesbeskrivelse. Det bør fremgå om, og i hvilket omfang, der skal leveres projekteringsledelse og byggeledelse (kan evt. være en option) samt fagtilsyn, jf. ABR18 §§ 23-25. Ligesom der skal angives stillingtagen til entrepriseform og udbudsproces, jf. ABR 18 § 4, "tilladte" funktionsudbud, jf. ABR 18 § 14 og evt. optioner. Anvendelse af IKT beskrives ligeledes, jf. ABR18 § 15.]
5. Klientens ydelser
5.1 [Vejledning: Her anføres – så præcist som muligt - hvilke ydelser, som bygherren skal levere, herunder hvilke beslutninger og/eller materiale, som bygherren skal levere (og hvornår). Der kan henvises til relevante ydelsesbeskrivelser, herunder Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 (YBL18) samt evt. afkrydsningsskema for disse ydelser eller dokument med projektspecifik ydelsesbeskrivelse.]
6. Tidsfrister
6.1. Tidsfrister
for opgavens løsning:
[Vejledning:
Der udarbejdes en hovedtidsplan, som totalrådgiveren giver tilbud på
baggrund af. Herefter udarbejder totalrådgiveren, jf. ABR18 § 12,
en såkaldt ydelsesplan (detailtidsplan). Fristen for udarbejdelse af
ydelsesplan angives i hovedtidsplanen, som vedlægges udbuddet eller
fristen kan indskrives i dette afsnit i kontrakten.
Herudover skal der i afsnittet angives frister som foreskrevet i ABR18. Hvis der aftales dagbod, jf. ABR 18, § 39, anføres frist og dagbodens størrelse. ]
- Hovedtidsplan, jf. bilag 1 jf. ABR 18, § 4, stk. 2, litra g
- Frist for ydelsesplan jf. ABR 18, § 4, stk. 4, litra b og § 12
- Frist for bygherrens beslutninger og afgivelse af materiale jf. ABR 18, § 4, stk. 3
- Frist for bygherrens indhentelse af myndighedsgodkendelser jf. ABR 18, § 4, stk. 3
- Eventuelle mellemterminer jf. ABR 18, § 4, stk. 2, litra g
- Forventet sluttidspunkt for arbejdets udførelse. jf. ABR 18, § 4, stk. 4, litra b
[Vejledning: Frister, mellemterminer og sluttidspunkt kan/bør fremgå af hovedtidsplanen]
Totalrådgiveren har budgetansvar. Følgende økonomiske rammer er gældende for opgaven:
7.1 Opgavens økonomiske ramme:
Opgavens økonomiske ramme udgør kr. *. ekskl. moms..
[Vejledning: Ved "opgavens økonomiske ramme" forstås den af bygherren fastsatte ramme for de samlede udgifter i forbindelse med projektering og udførelse af opgaven, herunder totalrådgiverens honorar, udlæg, afgifter og gebyrer, jf. ABR 18, § 4, stk. 2, litra c. Opgavens økonomiske ramme indeholder de budgetposter, som totalrådgiveren har ansvaret for at budgettere, såfremt totalrådgiverens opgave omfatter budgettering. I dette afsnit bør det tillige angives hvilket indeks, der gælder for de angivne økonomiske rammer og i hvilket omfang disse beløb indekseres og hvordan. Øvrige budgetforudsætninger oplyses ligeledes, herunder det aftalte kvalitetsniveau og de risici, der er indregnet i den økonomiske ramme. ]
7.2 Den samlede økonomiske ramme:
Den samlede økonomiske ramme udgør kr. * ekskl. moms.
[Vejledning: Ved projektering af bygge- og anlægsopgaver, skal også den "samlede økonomiske ramme" for projektering og udførelse af arbejdet oplyses, jf. ABR 18, § 4, stk. 4, litra a. Den "samlede økonomiske ramme" indeholder udover projektering og udførelse også alle andre omkostninger, herunder til anden rådgivning, såsom byggeledelse og -tilsyn, til erhvervelse af byggegrund, til byggemodning, til gebyrer osv. Bemærk, at i DANSKE ARK og FRI's Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 anvendes begrebet "det samlede budget". I dette afsnit bør det tillige angives hvilket indeks, der gælder for de angivne økonomiske rammer og i hvilket omfang disse beløb indekseres og hvordan. Øvrige budgetforudsætninger oplyses ligeledes, herunder det aftalte kvalitetsniveau og de risici, der er indregnet i den økonomiske ramme.]
8. Honorar.
[Vejledning:
Her angives det, hvordan totalrådgiveren honoreres. Der anvendes enten, jf. ABR 18 § 33:
- Fast honorar
- Honorar efter medgået tid
- Honorar efter byggeudgift eller
- en kombination af forskellige honorarformer (i så fald angives det tydeligt, hvilke ydelser, der er omfattet af hvilke honorarformer).
Det bør tillige angives, hvordan eventuelle ekstraarbejder honoreres.
I henhold til ABR18 § 33, stk. 3 indeksreguleres fast honorar samt tilbudte timepriser. Der bør derfor under dette punkt angives, hvilket indeks, der finder anvendelse.
Såfremt der vælges honorar efter byggeudgift, så skal det beskrives, hvilke udgifter byggeudgiften omfatter og på hvilket grundlag byggeudgiften opgøres, herunder indeksering.
Hvis der afregnes efter medgået tid, kan bygherren anmode om et overslag over honorar, udlæg og udgifter, og totalrådgiveren skal i så fald hurtigst muligt give meddelelse til bygherren, hvis der er grund til at antage, at overslaget vil blive overskredet.]
8.1 [Vejledning: Vælg én af følgende:]
Fast honorar
[Der er til løsning af opgaven aftalt et fast honorar på i alt beløb DKK ekskl. moms.]
Medgået
tid
[Honorering
sker efter medgået tid baseret på følgende rater:
indsæt
oversigt over timerater
De
anførte rater reguleres årligt per dato
i henhold til punkt [8.3].
[Eventuel tilføjelse: Der er aftalt en ramme for honoraret på kr. * ekskl.moms. Totalrådgiveren er forpligtet til løbende at kontrollere rammens overholdelse. Hvis Totalrådgiveren forudser, at rammen vil blive overskredet pga. forhold, som ikke skyldes Totalrådgiverens forhold, skal Totalrådgiveren straks underrette Bygherren, så Bygherren kan beslutte de nødvendige tiltag med henblik på rammens overholdelse, alternativt at få udvidet rammen.]
[Honorar afregnes som et procenthonorar af de realiserede, honorarbærende byggeudgifter, og procentsatsen er aftalt til x,xx %.]
8.2 Supplerende ydelser:
Eventuelle supplerende ydelser honoreres efter medgået tid med følgende rater:
indsæt
oversigt over timerater
De anførte rater reguleres årligt per dato i henhold til punkt 8.3.
8.3 Indeks
Rådgiverens timepriser og/eller faste honorar indekseres, jf. ABR 18, § 33, stk. 3.
Indeksering sker i henhold til indsæt navn/nummer på indeks.
9. Udlæg.
9.1 I henhold til ABR 18, § 33, stk. 7 med følgende ændringer:
Reproduktion
honoreres kun i det omfang, at det er forudaftalt med
bygherren.
Transportudgifter honoreres ved refundering af
billetpris eller efter statens kilometertakst for transport, i det
omfang transporten skyldes møder indkaldt af eller møderække
aftalt med bygherren og afholdt i Esbjerg. Transport der alene er
indenfor Esbjerg Kommunes grænser refunderes dog ikke.
Der ydes ikke det i ABR § 33 stk. 7 omhandlede tillæg.
[Vejledning: Udlæg er nu defineret i ABR 18 § 33, stk. 7:
Honoraret omfatter ikke udgifter til fremstilling af fysiske modeller, til reproduktion og mangfoldiggørelse af tegningsmateriale, beskrivelser, fotografier og andet materiale til belysning af opgaven, til specialister engageret efter aftale med bygherren samt til afgifter for de til sagens gennemførelse nødvendige attester mv. Xxxxxxxxx for sådanne anvises af rådgiveren. Hvis rådgiveren efter aftale med bygherren betaler tredjemand, refunderer bygherren betalingenmed et tillæg på 5 %.]
Hvis dette ønskes fraveget, angives det i aftalen under dette afsnit. Afsnittet bør ligeledes angive, om og i givet fald, hvordan kørsel/transporttid afregnes.]
10. Udbetaling af honorar og udlæg.
[Vejledning:
Der udbetales i henhold til ABR18 § 34 dvs. enten a conto månedsvis bagud, jf. stk. 1, eller i
henhold til betalingsplan, jf., stk. 2.
Såfremt der udbetales i henhold til betalingsplan skal det i hovedtidsplanen (i udbuddet)
angives, til hvilke tidspunkter honoraret udbetales eller det kan i kontrakten angives, ved
hvilke stadier og med hvilke beløb honoraret udbetales. Uanset sådan angivelse, har
totalrådgiveren i henhold til ABR18 kun ret til betaling til de aftalte tidspunkter, hvis den
ydelse, som betalingen angår, er præsteret. Det kan aftales, at totalrådgiveren på baggrund
af hovedtidsplanen skal udarbejde betalingsplan til bygherrens godkendelse, og at denne
skal fremsendes eksempelvis senest 5 arbejdsdage efter indgåelse af kontrakten – eller at
denne skal udarbejdes forud for kontraktindgåelse og vedlægges kontrakten som bilag.
Betalingsfrist i henhold til ABR18 § 35 er 15 arbejdsdage efter bygherrens modtagelse af
totalrådgiverens anmodning om betaling. (Bestemmelsen kan eventuelt fraviges og fristen
for betaling forlænges).
Totalrådgiverens tilgodehavende forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats
medmindre andet aftales, jf. ABR18 § 35, stk. 2.
Ekstraarbejde afregnes – medmindre andet aftales – som månedsvis a conto bagud, jf. § 34,
stk. 3.]
10.1. [Vejledning: Der vælges én af følgende:]
A conto betaling
Efter skriftlig anmodning til bygherren har totalrådgiveren én gang hver måned ret til betaling for udførte ydelser og afholdte udlæg.
Bygherren skal senest 20 arbejdsdage fra modtagelse af korrekt og fyldestgørende elektronisk faktura betale det beløb, der er kontraktmæssige ydelser og udlæg for.
Betalingsplan
Totalrådgiverens honorar betales i henhold til betalingsplan. Senest 5 arbejdsdage efter indgåelse af nærværende aftale, fremsender totalrådgiveren betalingsplan på baggrund af hovedtidsplanen til bygherrens godkendelse.
Elektronisk faktura skal sendes til:
EAN nummer er: Indsæt EAN nummer
Fakturaen skal være forsynet med sagsnavn/sagsnummer/projektlederens navn.
Udlæg
Udlæg udbetales månedsvis bagud, jf. ABR18 § 34, stk. 4.
11. Ansvar.
[Vejledning: En standard for totalrådgiverens ansvarsbegrænsning fremgår nu direkte af ABR18 § 50:
Stk. 3: Hvis der er tegnet projektansvarsforsikring, er totalrådgiverens erstatningsansvar begrænset til dækningen ifølge projektansvarsforsikringen.
Stk. 4: Hvis der ikke er tegnet projektansvarsforsikring, er totalrådgiverens erstatningsansvar begrænset til 2 gange det aftalte rådgiverhonorar, dog mindst 2,5 mio. kr.
Der kan med fordel indsættes et konkret beløb nedenfor som definerer, hvad der udgør 2 gange honoraret, hvis dette overstiger 2,5 mio. kr.
Der vælges én af følgende:]
11.1 [Hvis der ikke tegnes projektansvarsforsikring]
Totalrådgiverens samlede ansvar i henhold til ABR 18, § 50, stk. 4, er - uanset antallet af skader - begrænset til beløb i DKK.
[Hvis der tegnes projektansvarsforsikring]
Totalrådgiverens samlede beløbsmæssige erstatningsansvar er – uanset antallet af skader - begrænset til dækningen på den tegnede projektansvarsforsikring, jf. ABR18 § 50, stk. 3.
11.2 Det forhold, at klienten i samarbejdet med totalrådgiveren normalt repræsenteres af medarbejdere med ekspertise indenfor de aktuelle fagområder, fritager på intet punkt totalrådgiveren for rådgiveransvaret.
12. Forsikring.
[Vejledning: Det følger af ABR18, at totalrådgiveren skal have sædvanlig professionel ansvarsforsikring og erhvervsansvarsforsikring, medmindre der er tegnet en projektansvarsforsikring, der dækker totalrådgivers ansvar for sådanne fejl.
Det skal således angives i aftalen, om der for opgaven skal tegnes/er tegnet projektansvarsforsikring – og i modsat fald, hvilke krav til dækningssummer mv., som bygherren kræver af totalrådgiveren. Det anbefales, at der for det konkrete projekt indhentes rådgivning fra Kommunens egen forsikringsrådgiver/mægler i forhold til at afdække behovet for en eventuel projektansvarsforsikring, samt i forhold til fastsættelse af de relevante dækningssummer, vilkår mv. for en sådan projektansvarsforsikring hhv. for totalrådgiverens professionelle ansvarsforsikring/erhvervsansvarsforsikring.
Der vælges én af følgende:]
12.1 [Professionel ansvarsforsikring/erhvervsansvarsforsikring (Løbende forsikring)]
Totalrådgiveren har tegnet professionel ansvarsforsikring og erhvervsansvarsforsikring med følgende dækningssummer:
-
Personskade
kr.
[xx.xxx.xxx]
Ting- og/eller formueskade
kr.
[xx.xxx.xxx]
Forsikringsbevis er vedlagt denne aftale som bilag *
Alle udgifter til forsikringer afholdes af totalrådgiveren og skal være indeholdt i honoraret.
Totalrådgiveren forpligter sig til at opretholde forsikringen med den aftalte skadesdækning i indtil 5 år efter byggeriets aflevering (hele ansvarsperioden) og at underrette klienten, såfremt der opstår forhold, som har væsentlig indflydelse på forsikringsforholdet.
[Projektansvarsforsikring]
Bygherren eller totalrådgiveren tegner projektforsikring med en dækningssum på dækningssum i DKK og en selvrisiko på selvrisiko i DKK.
Forsikringspolicen vedhæftes som bilag [*] til denne aftale.
13. Sociale hensyn i forbindelse med udførelsen af rådgivningsopgaven
Totalrådgivereren er ved udførelsen af rådgivningsopgaven forpligtet til at overholde nedenstående bestemmelser vedrørerende sociale hensyn.
13.1
Overholdelse af gældende regler om arbejdsmiljø
Totalrådgiveren
skal sikre at arbejdet med udførelsen af rådgivningsopgaven sker
under hensyntagen til gældende regler om arbejdsmiljø.
13. 2 Overholdelse af internationale konventioner:
Bygherren forudsætter, at totalrådgiveren og dennes underleverandører overholder internationale konventioner tiltrådt af Danmark herunder, men ikke begrænset til, følgende grundlæggende ILO-konventioner:
•Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105)
•Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og 111)
•Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182)
•Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155) samt
•Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, 98 og 135) inden for rammerne af gældende lovgivning.
Det forudsættes endvidere, at totalrådgiveren og dennes underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN’s Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Såfremt bygherren bliver bekendt med, at totalrådgiveren og dennes underleverandører ikke lever op til foranstående bestemmelser, er totalrådgiveren forpligtet til at opfylde aftalen med en tilsvarende leverance, som opfylder aftalens krav til leverancen. Totalrådgiverens eventuelle omkostninger forbundet hermed, er bygherren uvedkommende.
13. 3 Klausul om løn- og ansættelsesvilkår
Totalrådgiveren er forpligtet til at overholde den i kontraktens bilag * angivne arbejdsklausul.
14. Tvister.
I
henhold til ABR 18, kap. J.
15. Særlige bestemmelser.
15. 1 Aftaler om ydelsesændringer fra totalrådgiver kan kun ske ved bygherrens skriftlige godkendelse.
16. Betingelser.
[Vejledning: Hvis der er behov for at gøre kontrakten betinget af eksempelvis politisk godkendelse, finansiering eller andet, kan bestemmelse herom indsættes her. Hvis dette ikke er relevant, slettes hele punktet. Hvis kontrakten gøres betinget, bør det ligeledes her angives, hvad der sker i tilfælde af manglende opfyldelse af betingelsen (normalt at kontrakten bortfalder), herunder om og i givet fald i hvilket omfang totalrådgiveren er berettiget til et honorar for eventuelle ydelser erlagt forud for tidspunktet for kontraktens bortfald. Det kan også være relevant i den forbindelse at forholde sig til Kommunens ret til anvendelse af det (eventuelt på dette tidspunkt) udarbejdede projektmateriale.]
17. Bilag.
Hovedtidsplan dateret dd.mm.yyyy
Forsikringspolice
Afgrænsning af rådgivningsydelser
Betalingsplan
Timerater ved ekstraarbejde
IKT-specifikation
Arbejdsklausul vedrørende varetagelse af sociale hensyn
Bygherres skitseforslag (tegning)
Bygherre ideoplæg/Byggeprogram (tekst)
Esbjerg , den Esbjerg, den
_________________________________ ___________________________________
Totalrådgiver Bygherren
Bilag 7.
Arbejdsklausul vedrørende varetagelse af sociale hensyn
Totalrådgiveren (herefter benævnt Leverandøren) skal sikre, at de ansatte, som Leverandøren og eventuelle underleverandører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, er sikret løn (herunder særlige ydelser) og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige løn- og ansættelsesforhold end de, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige områdes mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.1
Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandøren og eventuelle underleverandører orienterer de ansatte om de gældende arbejdsvilkår samt denne arbejdsklausul.
Flere overenskomster, der er indgået med samme arbejdsgiverforening og under samme lønmodtagerorganisation og med vilkår, der må anses for ensartede og som samlet er landsdækkende, anses i denne forbindelse også som én overenskomst, som gælder på hele det danske område.
Leverandøren er forpligtet til at sikre, at nærværende klausul er gældende og skrives ind kontrakten mellem alle underleverandører, der udfører arbejde efter denne kontrakt.
Dette indebærer, at kontrakthaver skal sikre, at denne klausul fremgår i alle kontrakter med dennes underleverandører, ligesom underleverandøren er forpligtet til at indskrive denne klausul i kontrakten med sine underleverandører og så fremdeles, så alle led i forsyningskæden er forpligtet i forholdet mellem hinanden.
3. Krav i forbindelse med arbejdets udførelse
3.1 Krav til medarbejderens ansættelsesforhold og identifikation
Alle medarbejdere skal inden 4 uger efter arbejdets påbegyndelse have modtaget et ansættelsesbevis samt orienteres af Leverandøren, om gældende løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og arbejdsvilkår.
Leverandøren er endvidere ansvarlig for, at der kun anvendes medarbejdere med gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Medarbejdere skal på forlangende kunne dokumentere deres identitet ved fremvisning af billedlegitimation.
3.2 Krav til ophold på arbejdspladsen, orientering om underleverandører samt krav til skiltning
Ordregiver skal skriftligt orienteres om, hvilke underleverandører Leverandøren anvender i forbindelse med opfyldelsen af kontrakten, ved angivelse af navn og XXX.xx./XXX.xx. Dette gælder for alle underleverandører i hele kontraktperioden.
Leverandøren skal endvidere på bygge-, drifts-, statusmøder eller lignende oplyse Ordregiver om, hvilke underleverandører, der befinder sig på arbejdspladsen i en forud defineret periode samt eventuelt hvilket arbejde, de udfører.
Ordregiver kan konkret stille krav til, at Leverandøren skilter med, hvilke virksomheder, der udfører arbejde på arbejdspladsen ved angivelse af navn og XXX.xx./XXX.xx.
Leverandøren er til enhver tid underlagt Ordregivers instruktioner omkring ophold på arbejdspladsen.
Ordregiver forbeholder sig med dette krav retten til at kunne udstikke instruktioner omkring ophold på arbejdspladsen. Eksempler herpå kan være regler omkring uønsket ophold på arbejdspladsen, forbud mod overnatning på byggepladsen mv.
3.3. Krav om registrering af udenlandske tjenesteydere
Leverandøren er forpligtiget til at sikre, at denne, såfremt Leverandøren eller dennes underleverandører har anmeldelsespligt til RUT-registret, overholder forpligtelserne.
Leverandøren er forpligtet til at indgå i løbende dialog med Ordregiver om overholdelsen af nærværende klausul.
Såfremt Ordregiver har en mistanke om overtrædelse, skal Leverandøren efter påkrav, fremsende en fyldestgørende redegørelse. Parterne har endvidere pligt til egenhændigt at orientere hinanden, ved mistanke om manglende overholdelse af arbejdsklausulen.
Leverandøren skal som minimum redegøre for, under hvilke forhold og/eller metoder de tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er fremstillet.
Ordregiver kan i den konkrete sag anmode Leverandøren om at uddybe andre relevante forhold.
Ordregiver kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen fastsætter.
4.4 Fremsendelse af dokumentation
Ordregiver kan kræve, at leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation for såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere, såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter eller udtræk pr. medarbejder fra E-indkomst, med en oversigt over Leverandørens indbetalte A-skat for de pågældende medarbejdere. For personale, hvor oplysningerne indberettes til andre landes skattemyndigheder, skal tilsvarende oplysninger udleveres. Ordregiver kan til brug for sin vurdering af, om Leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen, søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.
Materialet skal fremsendes under hensyntagen til den til enhver tid gældende lovgivning, herunder persondatalovgivningen, og kan være anonymiseret i det omfang, at det stadig er muligt at foretage den fornødne kontrol. Hvor det er nødvendigt at fremsende ikke-anonymiseret dokumentation, skal Leverandøren skal sikre, at det fornødne samtykke fra den enkelte arbejdstager, jf. gældende persondatalovgivning, er til rådighed for den ovenfor beskrevne overdragelse af oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår, således at den fastsatte tidsfrist på 10 dage kan overholdes.
4.5 Videregivelse af dokumentation
Ordregiver kan efter en konkret vurdering videregive informationer, som tjener som dokumentation for overholdelse af kravene i Arbejdsklausulen, jf. afsnit 2.1 til SKAT eller Arbejdstilsynet, såfremt videregivelsen vurderes at være af væsentlig betydning for myndighedernes virksomhed.
Ordregiver kan efter en konkret vurdering videregive informationer, der tjener som dokumentation for overholdelse af kravene i Arbejdsklausulen, jf. afsnit 2.1 til politiet, såfremt der er mistanke om et begået strafbart forhold.
5.1. Sanktion for manglende overholdelse af forpligtelsen i afsnit 1, 2 og 3
Leverandørens eller dennes underleverandørers væsentlige overtrædelser af Arbejdsklausulen vil altid berettige Ordregiver til at ophæve kontrakten helt eller delvist. Ved væsentlig misligholdelse forstås f.eks. grove eller gentagne overtrædelser af arbejdsklausulen, jf. afsnit 1, 2 og 3.
Ifalder Leverandøren nedenstående sanktioner eller andre misligholdelsesbeføjelser, fritages denne ikke for pligten til at opfylde kontrakten.
5.2. Sanktioner ved Leverandørens overtrædelse til klausulens afsnit 1,3 og 5
Leverandøren pålægges af ordregiver en frist til bringe forholdene i overensstemmelse med afsnit 1 ved første konstatering af misligholdelse.
Herefter ifalder leverandøren en bod pr. overtrædelse af klausulens afsnit 1. Boden pr. påbegyndt arbejdsdag svarer til op til 2 promille af kontraktsummen, dog minimum 1.000 kr. pr. dag, indtil overtrædelsen er bragt til ophør.
Beløbet kan modregnes i Leverandørens vederlag.
Ved konkret bodsfastsættelse vil der lægges vægt på følgende:
Kontraktens genstand og størrelse
Overtrædelsens karakter og omfang
Leverandørens egen medvirken til at bringe overtrædelsen til ophør.
5.3 Sanktioner ved leverandørens overtrædelse af klausulens afsnit 4
Leverandøren ifalder bod ved overtrædelse af klausulens afsnit 4. Boden pr. påbegyndt arbejdsdag svarer til 2 promille af kontraktsummen, dog minimum 2.000 kr. pr. dag indtil Leverandøren har imødekommet Ordregivers påkrav. Beløbet kan modregnes i Leverandørens vederlag.
5.4 Bortfald af bod og tilbagebetaling
Såfremt Leverandøren har udvist rettidig omhu bortfalder bod efter nr. 5.1-5.3, der beror på en underleverandørs overtrædelse af nærværende klausul.
Følgende forhold er eksempler på elementer, der efter en konkret vurdering kan indgå i Ordregivers vurdering af, om Leverandøren har udvist rettidig omhu:
Leverandøren har etableret de nødvendige systemer og foranstaltninger til effektivt at kontrollere, at nærværende klausul bliver overholdt af underleverandører,
underleverandøren er medlem af en arbejdsgiverorganisation og overholder de deraf følgende forpligtelser,
kontrol af om underleverandørers udstationerede arbejdstagere fremgår af listen over tjenesteydere, der tidligere har medført udbetalinger fra Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede tjenesteydere,
kontrol af om underleverandører er korrekt registreret hos RUT.
Såfremt en fagretlig kendelse fastslår at forpligtelsen i overenskomsten ikke var tilsidesat, tilbagebetales opkrævet bod (tilbageholdt vederlag).
1 Jf. Beskæftigelsesministeriets cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.
12