Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og livschancer
Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og livschancer
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed. Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale. |
Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: |
Boligsocial Helhedsplan i Løvvangen, Uddannelse og livschancer |
Delaftalen gælder fra - til: |
01.04.20 – 31.03.25 |
Delaftalens parter: |
• Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune v. Xxxxx Xxxxxxxxx • Jobcenter, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune v. Xxxxxx Xxxxxx • Familiegruppen Nord, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune v. Xxxxxxx Xxxxxx • UU, Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune v. Xxxx-Xxxxx Xxxx • Aalborg Sundhedscenter, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune v. Xxxx Xxxxxxxxx • Børne- og Familieområde Nord/Øst, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune v. Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxx • Center for Tværfaglig Forebyggelse, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Aalborg Kommune v. Xxxxxx Xxxxxxx • Tandplejen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune v. Xxx Xxxxxxxxxx • Center for Børns Udvikling, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune v. Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx • Erhvervsnetværk 9400 v. Direktør for Sundby-Hvorup Boligselskab, Xxxx Xxxx Xxxx (indtil evt. anden aftale) • Uddannelsesinstitutioner (samarbejder udvikles undervejs) • Foreningsliv (samarbejder udvikles undervejs) |
Delmål og indikatorer for indsatsområdet Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse. Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. |
Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats. Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene. | ||||
Delmål | Indikator | Baseline boligområde/ målgruppe | Evt. anden baseline | Datakilde |
Småbørnssundhed for de 4- | 4-års undersøgelse i | Baseline 2021 | Baseline 2021 | Sundhedsplejen, |
årige skal forbedres | daginstitutionerne1 | Måling er under | Aalborg Kommune | |
opstart. Første | ||||
måling tilgængelig | ||||
ultimo 20212. | ||||
Trivsel ved skolestart skal | Trivselsevaluering | Baseline 2021 | Baseline 2021 | Familie- og |
forbedres. | ved skolestart (Der måles på daginstitutioner | Første måling tilgængelig ultimo 20213. | Beskæftigelses- forvaltningen, Aalborg Kommune | |
forud for skolestart. | ||||
Opsporingsmodellen | ||||
0-6 år, børnene | ||||
positioneres indenfor | ||||
3 kategorier | ||||
Trivsel/Ekstra | ||||
opmærksomhed og | ||||
bekymring) | ||||
Andelen af børn fra afd. 12, tilknyttet Gammel Lindholm og Nørre Uttrup Skole, som skoleudsættes, skal falde. | Andel skoleudsættelser i afd. 12. | Skoleår 2020/2021 Afd. 12 | Skoleår 2020/2021 Aalborg Kommune | Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune |
14 % | 6 % |
1 Såfremt data mod forventning ikke kan fremskaffes, vil der blive målt på tandsundhed v. Aalborg Kommunes Tandpleje.
2 Måling drøftes ved 1 års eftersyn.
3 Måling drøftes ved 1 års eftersyn.
Andel elever som er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9 kl. monitoreres. | Unge der går i gang med en ungdomsuddannelse efter 9 kl. | Elever der afsluttede 9. klasse i 2017 og er i gang med ungdomsuddannels e i 2019. | Elever der afsluttede 9. klasse i 2017 og er i gang med ungdomsuddannel se i 2019. | Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune |
Løvvangsskolen: 81,8% | Aalborg Kommune: 88,7% | |||
Gl. Lindholm: 90% | ||||
Nr. Uttrup: 92,6% | ||||
Nye data kommer forår 2021 | ||||
Andel personer i området, 18- | Andel personer i | 17,6% (2019) | 6,1% (2019) | LBF ”Boligsociale |
29 år, der afbryder en | området, 18-29 år, | Data” | ||
uddannelse uden at påbegynde | som i løbet af året | |||
en ny, skal nærme sig niveau | har afbrudt en | |||
for Aalborg Kommune. | uddannelse og ikke | |||
påbegyndt en ny | ||||
uddannelse. | ||||
Mindst 10 unge skal årligt i lommepengejob | Antal 13-15-årige i afd. 12 der får lommepengejob | Baseline 2020 10 unge | Lokal registrering i helhedsplanen | |
*Baseline 2020 er fra helhedsplanen 2017-2020 | ||||
Obs. Nedenstående indikator skal ikke betragtes som et decideret delmål, men vil blive fulgt i Styregruppen for at sikre en generel opmærksomhed på områdets udsatte familier – og såfremt relevant videreformidlet til Bestyrelsen. | ||||
Andelen §52-sager i afd. 12 monitoreres mhp. skærpet opmærksomhed ift. udviklingen af sårbare/udsatte familier | Andel § 52-sager i afd. 12 | Baseline 31.12.19 Afd. 12. 7% | Baseline 31.12.19 Aalborg Kommune 3% | Familie- og Beskæftigelses- forvaltningen, Aalborg Kommune |
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale: | ||||
• Overgange og trivsel • Brobygning – vejen til uddannelse og job • Uddannelsesvenner (mentorordning) | ||||
Medarbejderressourcer for indsatsområdet: |
• Projektleder i den Boligsociale Helhedsplan (svarende til 18,5 timer ugentligt) • Medarbejder ansat i den boligsociale helhedsplan der varetager indsatsen Uddannelse og Livschancer (svarende til 18,5 timer ugentligt) • Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune (906 timer) • Center for Tværfaglig Forebyggelse, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Aalborg Kommune (340 timer) • UU, Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune (320 timer) • Familiegruppen Nord, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune (280 timer) • Børne- og Familieområde Nord/Øst, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune (140 timer) • Jobcenter, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune (146 timer) • Aalborg Sundhedscenter, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune (60 timer) • Tandplejen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune (40 timer) • Center for Børns Udvikling, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune (40 timer) |
Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: |
Indsatsområdet har fokus på at understøtte børn og unge fra Løvvangen i deres skoleparathed, skolegang og videre i uddannelseslivet. Der vil være fokus på potentialet i lokalt samarbejde med erhvervslivet i og omkring Løvvangen. Indsatsområdet vil tage udgangspunkt i et mindset, som understøtter Aalborg Kommunes Ungestrategi (2020-2025). Ungestrategien tager afsæt i, at uddannelse på mange måder er afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Ungestrategien er baseret på den grundlæggende antagelse, at uddannelse både på kort og langt sigt, er den sikreste måde at vinde fodfæste i voksenlivet. Strategien lægger sig direkte op ad Løvvangens problemkompleks på uddannelsesområdet, hvorfor indsatsen på uddannelsesområdet naturligt vil understøtte Aalborg Kommunes strategi. Mestringskompetence og resiliens hos de unge, bliver nøgleord i arbejdet med at skabe et fagligt løft og øge uddannelsesniveauet i området. Ungestrategien, og arbejdet med de unge i Løvvangen, skal ses i sammenhæng med Aalborg Kommunes øvrige politikker og strategier. Her kan særligt peges på Den kommunale Ungeindsats (KUI), hvis formål er, at den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af de mange bagvedliggende kommunale kompetencer og opgaver. Målet er, at alle unge bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse. Der kan ligeledes peges på en ny uddannelse FGU (Forberedende Grunduddannelse) i forbindelse med KUI. Den er målrettet de unge, der endnu ikke er klar til at starte på, eller gennemføre, en ungdomsuddannelse. I et større perspektiv er formålet med FGU at bidrage til, at alle unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller er kommet i job, når de er fyldt 25 år. Ydermere vil indsatsen understøtte Aalborg Kommunes strategi Nye Fælles Veje, Børne- og Ungepolitikken, Trivselsindsatsen, PPRs Udviklingsstrategi samt Udviklingsstrategi for børn, unge og familier. Det betyder, at der vil blive arbejdet fokuseret med at øge fremtidige livschancer hos områdets børn og unge – et såkaldt youthspan med indsatser fra børnehave til ungdomsuddannelse. Helhedsplanens indsatser på børneområdet understøttes af et nyt 5-årigt projekt støttet af Nordea fonden, Børneliv i Sund Balance (BISB). Projektet søger at sikre sundhed og trivsel hos alle børn 0-10 år og at sikre at kommunale og civile aktører står sammen og tager fælles ansvar for at styrke sundheden og trivslen hos alle børn i lokalområdet. Ydermere bliver der en kobling til indsatsen Lær for Livet, som er et landsdækkende læringsprogram for bl.a. børn i sårbare positioner, hvor barnet gennem en 6-årig periode er en del af en helhedsorienteret indsats som skal styrke det enkelte barns læring og livsduelighed. Målet er, at de medvirkende børn kan gennemføre en ungdomsuddannelse og på sigt skabe et godt liv for sig selv. Disse bliver en vigtig kobling ift. helhedsplanens samarbejde med familiegruppe, daginstitutioner og skoler i området. Foruden daginstitutionerne, skolerne og UU, tænkes Familiegruppen ind som håndholdt ressource ift. f.eks. unge, der ikke er uddannelsesparate eller børn og familier der har brug for en særlig indsats, som helhedsplanen kan bidrage med. Ydermere vil der være samarbejde med Familiegruppens forankrede indsats Fremskudt Familierådgiver på Xxxxxx Xxxxxxxx skole. Samarbejdet kan bl.a. bestå i en systematiseret henvisningsstuktur fra Familierådgiver til helhedsplan og omvendt, eksempelvis ved brug af samtykkeerklæringer, som også har været anvendt i tidligere helhedsplan. Fritidscentrene indtænkes som en ressource ift. at lykkes med at inkludere de unge i fællesskaber samt bidrage til, at flere unge kommer i uddannelse og får tilknytning til arbejdsmarkedet. Alt sammen initiativer, der er med til at øge chancerne |
for områdets børn og unge ift. fastholdelse i skoleregi, uddannelse og senere job. Indsatsen lægger sig ligeledes op ad fritidscentrenes forebyggende tiltag i forhold til sundhed, heriblandt rygning, alkohol og rusmidler. Indsatsens arbejde med områdets børn og unge, bygger på den viden om områdets familier, deres kompetencer og udfordringer, som er oparbejdet gennem flere års arbejde med børn, unge og familier i Løvvangen – dette værende både i boligsocialt og kommunalt regi. Kriminalitetsforebyggelse Når et ungt menneske kommer i uddannelse eller er på arbejdsmarkedet, er det både en personlig og samfundsøkonomisk gevinst. Det enkelte barn og den enkelte unge får via større livschancer og uddannelse en meningsfuld hverdag, et positivt socialt netværk og muligheden for på sigt at være selvforsørgende, hvilket bidrager til tryghed for den enkelte. Ydermere viser erfaringen, at lommepengejob og fritidsjob er medvirkende til at mindske hærværk og er hermed kriminalitetsforebyggende. Evaluering i CFBU viser, at chancen for at få og fastholde et ordinært fritidsjob er tre gange større for unge, der deltager i et lommepengeprojekt eller en fritidsjobindsats i en boligsocial indsats i forhold til unge, der ikke gør. Forskningen viser også, at manglende ungdomsuddannelse er en væsentlig risikofaktor ift. ungdomskriminalitet, såvel som det er risikofaktorer hvis barnet eller den unge har en sag i familiegruppen, hvis forældrene er uden arbejde eller hvis familien lever i fattigdom. SSP peger endvidere på, at forebyggende indsatser, som sigter mod at få de unge i målgruppen i uddannelse, har et væsentligt kriminalitetsforebyggende potentiale, hvorfor helhedsplanens indsatsområde Uddannelse og livschancer også forventes at bidrage kriminalpræventivt. Indsatser, som ikke er direkte kriminalitetsforebyggende, kan også have en positiv kriminalpræventiv effekt. Indsatsen Uddannelse og livschancer bidrager til at indfri de overordnede mål for kriminalitetsforebyggelse. Derfor monitoreres der på den overordnede indikator ”Xxxxx beboere over 18 år, der føler sig grundlæggende trygge i boligområdet” og ”Andel 15-29-årige, bosiddende i området, der er sigtet mindst én gang”. |
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): |
Der vil løbende ske en opfølgning af aktiviteternes fremdrift og resultater ved projektleder og styregruppe. Delaftalen kan løbende justeres af styregruppen. En gang årligt på første møde i styregruppen vil der være en grundig gennemgang og eventuel revision af hver delaftale. Væsentlige justeringer i delaftalerne foreligges bestyrelsen. |
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):
Aktivitetsnavn: |
Overgange og trivsel |
Formål: |
Det overordnede mål med aktiviteten er at understøtte børn fra Løvvangen i at få et fagligt løft, så flere tager en uddannelse og kommer videre i job. Der vil være fokus på potentialet i lokalt samarbejde mellem daginstitutioner og skoler. Der arbejdes med forankring og implementering, og der tages udgangspunkt i det allerede etablerede, og der hvor børnene og forældrene opholder sig. Dette med henblik på, at alle børn i området løftes. Det konkrete mål med aktiviteten er at styrke og understøtte det enkelte barn i afd. 12s trivsel. Dette skal på den lange bane være med til at danne et stærkt trivselsmæssigt fundament i området, hvilket vil være medvirkende til at skabe større chance og grobund for, at flere børn, unge og familier i afd. 12 påtager sig ”gode” vaner, som fremadrettet vil være med til at højne deres livskvalitet, livsduelighed og mestringsevne. Herved øges det enkelte barns chancer for at mestre de krav der stilles i skole-, uddannelses- og senere jobregi. |
Fokus på arbejdet med områdets børn og familier udspringer af de erfaringer man allerede har gjort sig om målgruppen via tidligere indsatser. Altså en erfaring der viser, at områdets forældre ønsker samarbejdet ift. deres børn og unge – men også, at dette samarbejde bør understøttes i højere grad end det nødvendigvis er tilfældet i andre af kommunens boligområder. Styrkelse af det enkelte barns livschancer og skoleparathed sker via læring igennem leg, fællesskaber, relationer, natur, netværk, læselyst og sprog – på tværs af institutioner/skoler. Ligeledes vil der være opmærksomhed på brobygning til fritidslivet og sunde fritidsinteresser. Der arbejdes således med tiltag der kan styrke det enkelte barn eller unges trivsel og læring. Der samarbejdes med forældrene til afd. 12s børn omkring overgange og brobygning mellem institutioner med indsatser fra barnets opstart i daginstitutioner frem mod mellemtrinnet i grundskolen. Dette vil bidrage til, at børnene i Løvvangen får en fokuseret og tryg platform for læring og trivsel i overgangsperioderne mellem opvækstens forskellige institutioner. Herunder vil fokus være styrkelse af det enkelte barns livschancer og skoleparathed hvilket bidrager til et fagligt løft af børnene. Der vil være særligt fokus på forældresamarbejde, da erfaringer fra området viser, at forældrene er vigtige samarbejdspartnere og rollemodeller i arbejdet med at sikre tryghed for børnene i overgangsperioder. I aktiviteten arbejdes der med: • Udvidet samarbejde omkring forældre og børn ved overgange mellem daginstitutioner, skoler og fritidscentre • Forældrearrangementer • Dialogmøder der adresserer aktuelle udfordringer for/i målgruppen |
Målgruppe(r): |
• Primær målgruppe: Børnehave- og skolebørn til og med mellemtrinnet fra afd. 12 • Sekundær målgruppe: Forældre (særlig fokus på sårbare børn og familier) |
Indhold og praksis: |
• I aktiviteten tages der udgangspunkt i at arbejde der hvor børnene/forældre/de unge opholder sig, med henblik på at alle børn og unge i området løftes - dog med særligt fokus på afdelingens udsatte børn og unge. • Et væsentligt fokus er at holde de forskellige kompetencer hos de respektive aktører og sammen opnå synergi mellem hinandens kompetencer og ressourcer ind i en helhedsplanssammenhæng. • Fokuseret arbejde med overgange og brobygning mellem institutioner hvilket skaber et youthspan med indsatser fra barnets opstart i daginstitutioner og frem til skoletiden. Der skal fortsat arbejdes med at sikre trygge overgange mellem hjem og institution, overgange institutioner imellem, institutioner og skoler/DUS og Fritidscentre. Områdets institutioner, skoler og fritidscentre koordinerer således løbende, hvilke områder der er aktuelle at have et særligt fokus på nu og her. Der vil således foregå et fælles koordineret og systematiseret arbejde med læring indenfor udvalgte emner/områder. Arbejdet og læringen skal ske igennem leg, fællesskaber, relationer, natur, netværk, læselyst og sprog – og dette på tværs af institutioner/skoler/fritidscentre (eksempler på fokusområder kunne være skoleparathed, sunde vaner, fritidsliv, tandsundhed mv). Som supplement kan der udarbejdes overgangsbøger, som skal sikre tryghed hos familierne i overgange mellem forskellige institutioner. • Forældrearrangementer har det fokus at sikre videreformidling af informationer fra den gældende institution, sikre gode relationer i forældresamarbejdet og skabe tryghed hos børn og familier. Der kan eksempelvis være tale om informative- og tryghedsskabende arrangementer for børn og forældre i overgange mellem institutioner, hvor familierne får præsenteret den institutionen de nu skal være en del af, møder de primære voksne der er tilknyttet barnet og evt. møder de øvrige familier og børn, som deres barn nu skal omgås i hverdagen. Forældrearrangementer kan ligeledes være udvidede informationsmøder i daginstitutionen eller skolen for f.eks. forældre til børn der netop er startet i daginstitutionen eller for forældre til førskolebørn eller ved skolestart i 0.klasse. Der er mulighed for at afholde forældrearrangementerne i mindre grupper der tager hensyn til eksempelvis sprog ea. udfordringer i målgruppen. |
Forældrearrangementernes primære sigte er således at sikre tryghed for forældre og børn, samt at sikre udvidede og alternative informationsmøder, der hvor det er hjælpsomt og brugbart for målgruppen. • Foruden forældrearrangementer afholdes der dialogmøder i hhv. daginstitutioner, skole og fritidscentre. Dialogmøderne i daginstitution og skole er forbeholdt forældrene. Dialogmøderne skal understøtte, at der skabes en fælles forståelse for hvordan man bedst muligt understøtter børnenes udvikling. Både forældrene imellem – men også i samarbejdet mellem forældre og daginstitution/skole. Dialogmøderne tager afsæt i det det rør sig nu og her i den enkelte institution eller i den enkelte klasse – dette iht. specifikke udfordringer, svære emner eller generel læring, trivsel og sundhed. Fokusområder kan eksempelvis være skoleparathed, kulturforskelle, sunde vaner og fritidsliv. Væsentligst er, at arrangementerne tager afsæt i de udfordringer målgruppen oplever i forbindelse med familie-, skole-, institutions- og fritidscenterlivet. Dialogmødernes primære sigte er således, at skabe et rum hvor det er muligt for forældre imellem, og mellem forældre og fagprofessionelle, at tale om de ting der er svære og udfordrer i hverdagen – dette mhp. drøftelser og råd til, hvordan man som forældre, bedst muligt, understøtter sine børns positive udvikling. (I Fritidscentrene afholdes dialogmøderne med børnene/de unge – evt. med inddragelse af forældre). |
Ansvars- og rollefordeling: |
• Projektleder og medarbejder (Uddannelse og livschancer) i den boligsociale helhedsplan samarbejder og koordinerer med kommunale samarbejdspartnere i aktiviteten ift. udmøntning af aktivitet samt forankring af udviklingstiltag i kommunalt regi. • Projektleder er ansvarlig for at sikre udvikling i aktiviteten, i samarbejde med aktivitetens øvrige aktører. • Helhedsplanen understøtter arrangementer i områdets institutioner – f.eks. med formidling og orientering til de familier de er i kontakt med. Samt ved fremmøde til arrangementer når det er relevant ift. indhold. • De kommunale parter har det primære ansvar ift. udmøntning af aktiviteten – herunder udarbejdelse af eventuelle overgangsbøger samt afholdelse af konkrete arrangementer. • Skolerne i Løvvangen samarbejder ift. overgange der vedrører skoledelen – det værende overgange fra daginstitution til skole samt fra skole til fritidscenter. • Børne- og Familieområde Nord/Øst samarbejder ift. overgange der vedrører småbørnsinstitutionerne – det værende overgange fra dagpleje/vuggestue til børnehave samt fra børnehave til skole. • Familiegruppe Nord samarbejder ind i indsatsen, der hvor der er behov for en særlig håndholdt indsats og særlig støtte ift. de børn og familier de i forvejen har kontakt med. Dette som supplement til den forankrede Fremskudte Familierådgiver på de lokale skoler. • Center for Tværfaglig Forebyggelse bidrager med samarbejde ift. overgang mellem skole og fritidscentre. Samt samarbejde omkring sundhedstiltag og overgange via sundhedsplejen. • Center for Xxxxx Xxxxxxxxx bidrager med konsulentbistand i tiltag der kan understøtte udvikling ift. overgange i småbørnsinstitutioner, skoler og fritidscentre. • Aalborg Tandpleje bidrager med samarbejde i tiltag der kan understøtte udvikling ift. overgange i småbørnsinstitutioner og skoler. • Aalborg Sundhedscenter, bidrager med samarbejde om trivsels- og sundhedstiltag, der kan understøtte udvikling ift. overgange i småbørnsinstitutioner, skoler og fritidscentre. • (Ydermere har Sundhedscentret forpligtiget sig til at have et særligt fokus på børn/unge af forældre fra afd. 12, som Sundhedscentret har forløb med i aktiviteten Fra trivsel til beskæftigelse (under delaftale Beskæftigelse) – og at tilbyde trivsels- og sundhedsfremmende forløb til de børn/unge der kan have gavn af det.) • Helhedsplanen er ansvarlig for at sikre brobygning til det lokale fritids-og foreningsliv. • Alle ovenstående parter er ansvarlige for at bidrage ift. konceptudvikling i aktiviteten og at byde ind med tiltag/oplæg på tværs af institutioner ift. forældrearrangementer og dialogmøder. • Fremdrift i aktiviteten monitoreres og præsenteres for Udviklingsgruppe og Styregruppe årligt i første kvartal, første gang i 2022. Projektleder, er i samarbejde med medarbejder der varetager indsatsen Uddannelse og livschancer, ansvarlig for monitorering af aktiviteten. Udviklingsgruppen fungerer som sparring og bidrager med koordinering ift. monitorering af aktiviteten. |
Aktivitetsnavn: |
Brobygning – vejen til uddannelse og job |
Formål: |
Formålet med aktiviteten er at understøtte unge fra Løvvangen i at få et fagligt løft så flere færdiggør deres uddannelse og får arbejde. Der vil være fokus på potentialet i lokalt samarbejde mellem skoler, UU, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Der arbejdes med forankring og implementering, og der tages udgangspunkt i det allerede etablerede, og der hvor de unge og forældrene opholder sig, med henblik på at alle unge i området løftes. Det konkrete sigte med aktiviteten er således, at arbejde med praktiske initiativer som fokuserer på oplysning omkring uddannelsesmuligheder samt initiativer der giver de unge praktiske erfaringer og opbygger robusthed ift. deres fremtidige uddannelsesvej. Som i ovenstående aktivitet, udspringer arbejdet også i denne aktivitet, med områdets unge og familier, af de erfaringer man allerede har gjort sig om målgruppen via tidligere indsatser. En erfaring der viser, at forældrene i området ønsker samarbejdet omkring deres børn og unge – men også, at dette samarbejde bør understøttes i højere grad end det nødvendigvis er tilfældet i andre af kommunens boligområder. Der vil blive arbejdet på en konkret kobling mellem lokalt erhvervsliv og skole-, fritidscenter- og uddannelsesområdet, samt på udvikling og styrkelse af det lokale erhvervsliv som ressource ind i bydelens løft af unges faglighed og deres mulighedshorisont i forhold til uddannelse, arbejdsliv og fremtid. Ligesom det er tilfældet i beskæftigelsesindsatsen, kan de lokale virksomheder, også i denne kontekst, være med til at tilbyde et møde med en konkret virkelighed som kan inspirere, generere muligheder og bringe fremtidsperspektiver tættere ind i hverdagslivet for områdets børn og unge. En tidlig introduktion til arbejdsmarkedet er med til at motivere områdets unge til at indgå i positive sociale- og arbejdsmæssige fællesskaber. Dvs. en kompetenceopbygning og selvstændiggørelse af de unge, således at de er bedre rustet til arbejdsmarkedet senere i livet. I aktiviteten arbejdes der med: • At brobygge til igangværende tiltag, der understøtter unge på vej i uddannelse og på arbejdsmarkedet • Lokale brobygningsarrangementer, der på en alternativ måde lærer unge og deres forældre om uddannelsesvalg og jobmuligheder. • Praksisnær undervisning og uddannelsesvejledning • Lommepengejob (13-15-årige) • Brobygning til fritidsjob • Brobygning til fritids- og foreningsliv |
Målgruppe(r): |
• Primær målgruppe: Afd. 12s unge i udskolingen • Sekundær målgruppe: Forældre • Sekundær målgruppe: Hvis det viser sig relevant er der mulighed for at inddrage mellemtrinet i denne aktivitet. |
Indhold og praksis: |
• Skolerne og fritidscentrene udarbejder sammen med UU en model for udvidet samarbejde ift. henvisning af unge fra afd.12 til igangværende tiltag der understøtter de unges vej i uddannelse og job. • Sammen med skolerne, fritidscentrene og UU arbejdes der med at kvalificere en model for kobling af de forskellige lokale tiltag ind i et lærings- og brobygningskoncept. Dvs. lokale brobygningsarrangementer, der er målrettet unge i udskolingen i Løvvangen og gribes an på andre måder end de traditionelle brobygningsforløb, |
der ofte er bydækkende tilbud og ofte uden forældreinddragelse. Arrangementerne er mindre, idet de kun er for områdets unge og forældre. Arrangementerne arrangeres sammen med fritidscentrene i forbindelse med ungdomsuddannelsesvalg, og i samarbejde med UU og skolerne, hvor både unge og deres forældre indbydes. Her kan bl.a. anvendes spillet Decision Games og andre tiltag, der understøtter uddannelsesvalg. Praktikcoach kan ligeledes understøtte dette arbejde. • Arrangementer kan afholdes i fritidscentre og andre lokale mødesteder i området hvor de unge færdes. • Skolerne, UU og de lokale virksomheder laver særlige forløb for skoleklasser med praksisnær undervisning og uddannelsesvejledning i bydelens rum – herunder gerne lokale byggepladser, virksomheder og institutioner. Forløb kobler undervisningsfag i folkeskolen med fagligheder og funktioner i bydelens rum, hvor elever løser opgaver relateret til praksis og får demonstreret grundskolens undervisning i anvendelse indenfor en specifik praksis. Den praksisnære undervisning skal både styrke eleverne fagligt og samtidig give dem indsigt i fagområder og uddannelsesmuligheder relateret hertil. Der vil særligt være fokus på forløb, der introducerer elever til det erhvervsfaglige område. Konceptet kan udvikles til også at omfatte bæredygtighed som tema, hvilket vil give de unge viden og indsigt i, hvordan man kan bidrage til at løse konkrete samfundsmæssige problemstillinger. • Samarbejdet omkring tiltaget Lommepengejob, fra forrige helhedsplan, udvikles yderligere. Der vil være fokus på at oprette lommepengejobs i forbindelse med helhedsplanens samarbejde med lokale virksomheder og institutioner. • Under initiativet Lommepengejob, kan der videreudvikles på et lommepengekursus, der med succes er blevet introduceret i den tidligere helhedsplan. Et kursus hvor helhedsplanen planlægger og faciliterer gruppeforløb for de unge der gerne vil i lommepengejob – dette med undervisning i temaer som f.eks. førstehjælp, børnepasning, kommunikation, trafiksikkerhed mv. Forløbet afsluttes med et kursusbevis som de unge kan bruge, når de senere skal søge et fritidsjob – og i første omgang danner forløbet grundlag for en kompetenceopbygning der er med til at styrke den unge ift. at påtage sig et lommepengejob i helhedsplanen og efterfølgende at påtage sige et fritidsjob. • Brobygning til Fritidsjob Aalborg vha. systematiseret henvisningsstruktur. • Brobygning til fritids- og foreningslivet i et samarbejde mellem helhedsplan og Fritidscentre. • Medarbejderen i Den Boligsociale Helhedsplan samarbejder med kommunale samarbejdspartnere i aktiviteten om at forankre udviklingstiltag i kommunalt regi. |
Ansvars- og rollefordeling: |
• Projektleder og medarbejder (Uddannelse og livschancer) i den boligsociale helhedsplan samarbejder og koordinerer med kommunale samarbejdspartnere i aktiviteten ift. udmøntning af aktivitet samt forankring af tiltag i kommunalt regi. • Et væsentligt fokus er at holde de forskellige kompetencer hos de respektive aktører og sammen opnå synergi mellem hinandens kompetencer og ressourcer ind i en helhedsplanssammenhæng. • Alle parter er ansvarlige for at bidrage ift. konceptudvikling i aktiviteten. • Projektleder er ansvarlig for at sikre udvikling i aktiviteten, i samarbejde med aktivitetens øvrige aktører. • Skolerne, UU og Jobcenter samarbejder om forløb med praksisnær undervisning og uddannelsesvejledning for skoleklasser i bydelens rum. • Helhedsplanen (det værende projektleder, medarbejder med fokus på Uddannelse og livschancer og medarbejder med fokus på Beskæftigelse) udvikler, sammen med UU, Aalborg Kommunes Jobcenter og Erhvervsnetværk 9400, en model for kobling og samarbejde som understøtter brobygning til igangværende tiltag, med fokus på unges vej i uddannelse og på arbejdsmarkedet • Fritidscentre, skoler og UU arrangerer, i samarbejde med helhedsplanen, lokale brobygningsarrangementer i forbindelse med ungdomsuddannelsesvalg. • Medarbejder i helhedsplanen (Uddannelse og Livschancer) samarbejder med Praktikcoach og Fritidsjob Aalborg ift. koordinering med eksisterende kommunale indsatser, eksempelvis Fritidsjob-café. Den i helhedsplanen ansatte medarbejder kan endvidere formidle unge til Praktikcoach og Fritidsjob Aalborg. • Familiegruppen Nord samarbejder hvor der er behov for en særlig håndholdt indsats eller støtte for unge og forældre de har kontakt med. |
• Projektleder i helhedsplanen og medarbejder (Uddannelse og livschancer) koordinerer initiativet Lommepengejobs, og er ansvarlig for aflønning af lommepengejobbere. • Projektmedarbejder i helhedsplanen (Uddannelse og livschancer) planlægger og faciliterer initiativet Lommepengekursus. • Fritidscentrene samarbejder tæt omkring lommepengejob, herunder også rekruttering og brobygning til fritidsjob. Fritidsjob Aalborg bidrager med CV og fritidsjob til de unge i området, i mange tilfælde er der medarbejdere på det enkelte fritidscentre, der ligeledes kan bidrage i forhold til vejen til fritidsjob. • Fritidscentrene er ansvarlige for brobygning til det lokale foreningsliv. • Der sikres hele tiden synergi med det øvrige arbejde på det boligsociale område i Løvvangen og sammen med kommunale samarbejdspartnere i aktiviteten, samarbejdes der om at forankre udviklingstiltag i kommunalt regi. • Fremdrift i aktiviteten monitoreres og præsenteres for Udviklingsgruppe og Styregruppe årligt i første kvartal, første gang i 2022. Projektleder, er i samarbejde med medarbejder der varetager indsatsen Uddannelse og livschancer, ansvarlig for monitorering af aktiviteten. Udviklingsgruppen fungerer som sparring og bidrager med koordinering ift. monitorering af aktiviteten. |
Aktivitetsnavn: |
Mentorordning - Uddannelsesvenner |
Formål: |
Formålet med aktiviteten er at understøtte unge fra Løvvangen i at færdiggøre deres uddannelse og således senere lette deres vej til beskæftigelse. Via denne aktivitet gives der mulighed for at understøtte de unges faglige såvel som sociale færdigheder – dette med et gennemgående fokus på opbygning af de unges mestringskompetence og resiliens. Fordi området har en høj andel af unge der stopper deres uddannelse uden at påbegynde en ny, skal denne indsats være med til at motivere de unge til fastholdelse i uddannelse, hvilket vil være med til at understøtte et højere uddannelsesniveau i afdelingen. I aktiviteten arbejdes der med: • Mentorordning - Uddannelsesvenner |
Målgruppe(r): |
• Unge fra afd. 12 som er påbegyndt ungdomsuddannelse eller erhvervsuddannelse (15-29-årige) |
Indhold og praksis: |
• Der vil blive arbejdet med en ’unge-til-unge mentorordning – Uddannelsesvenner’. Unge rollemodeller/studerende ”ansættes” som frivillige mentorer, for unge i afd. 12 som er påbegyndt en ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse. • Initiativet udmøntes som gruppeforløb for unge studerende, med en fast tilknyttet mentor. • Mentorerne arbejder med grupper af unge, hvor der bl.a. kan tilbydes lektiehjælp og tematiserede holdforløb, dette med udgangspunkt i de pågældende mentees faglige udfordringer eller behov for kompetenceløft. • Der opstartes nye hold to gange årligt i umiddelbar forbindelse med studiestart. • Mentees rekrutteres via skolerne, fritidscentrene, UU og helhedsplanen. • Xxxxxxxxxxx opgave er, at støtte op om den enkelte studerende iht. studieliv, uddannelses- og jobafklaring, erhvervspraktik, eksamen osv. • Mentorerne rekrutteres via UU, ungdomsuddannelser og fritidscentrene. På sigt evt. via erhvervsuddannelserne. |
• Ordningen er frivillig og mentorerne er således ikke lønnet – men man tilbydes som mentor et honorar efter endt forløb med gruppe af mentees. Foruden honorar, udarbejdes der en udtalelse til hver enkelt mentor, som kan anvendes til CV ved senere jobsøgning. • Mentorordningen evalueres årligt i udviklingsgruppen og tilpasses hvis nødvendigt styregrupperegi. Et bæredygtigt koncept udvikles således løbende. |
Ansvars- og rollefordeling: |
• Fritidscentrene og UU er, sammen med projektleder og medarbejder i helhedsplanen (Uddannelse og livschancer), ansvarlig for koordinering af samarbejdet omkring mentorforløb. Fritidscentrene og UU kvalificerer løbende, sammen med medarbejder i helhedsplanen (Uddannelse og livschancer), en model for en sammenhængende og bæredygtig mentorindsats. • Fritidscentre, UU og helhedsplan udarbejder i fællesskab relevant materiale til mentorerne - og planlægger og faciliterer i fællesskab opstartskurser for nye mentorer, ligesom de er ansvarlige for løbende sparring til mentorerne. • UU og Fritidscentrene er ansvarlige for rekruttering af mentorer. • Helhedsplanen står for honorar til mentorerne. • Der udarbejdes en bæredygtig arbejdsgang ift. rekruttering af mentees parterne imellem. • Praktikcoach kan samarbejde omkring de unge med håndholdt indsats. • Fremdrift i aktiviteten monitoreres og præsenteres for Udviklingsgruppe og Styregruppe årligt i første kvartal, første gang i 2022. Projektleder, er i samarbejde med medarbejder der varetager indsatsen Uddannelse og livschancer, ansvarlig for monitorering af aktiviteten. Udviklingsgruppen fungerer som sparring og bidrager med koordinering ift. monitorering af aktiviteten. |