Prisblad for Premium Portefølje
Prisblad for Premium Portefølje
Side 1 af 1
Prisblad for Premium Portefølje
Gælder fra 1. januar 2023
Honorar og omkostninger
Som kunde betaler du et honorar for din Premium Portefølje aftale på 0,63 % ekskl. moms (0,7875 % inkl. moms), som beregnes af den gennemsnitlige formue, der er omfattet af aftalen.
I tillæg til honoraret betales løbende omkostninger i de fonde, der investeres i. Valg af investeringsprofil har betydning for sammensætningen af de fonde, der investeres i, og derfor afhænger de estimerede løbende omkostninger af den valgte investeringsprofil.
De løbende omkostninger opgøres ved løbende administrationsomkostninger tillagt transaktionsomkostninger.
Løbende administrationsomkostninger er defineret som ’Forvaltningsgebyrer og andre administrations- eller driftsomkostninger’ og er et skøn baseret på de faktiske omkostninger i det seneste år.
Transaktionsomkostninger er et skøn over de påløbne omkostninger ved køb og salg af de underliggende investeringer i de fonde, der investeres i. Det faktiske beløb vil variere afhængigt af, hvor meget der købes og sælges.
Beregningen af de estimerede løbende administrationsomkostninger og de estimerede transaktionsomkostninger nedenfor er baseret på en anslået fordeling mellem de fonde, der indgår i de enkelte investeringsprofiler. Beregningen tager udgangspunkt i fondenes omkostninger på opdateringstidspunktet. Markedsudviklingen og løbende tilpasninger samt opdatering af de enkelte fondes omkostninger kan betyde, at nedenstående procentsatser kan ændre sig. Oversigten opdateres årligt og ved væsentlige ændringer i de enkelte fondes løbende omkostninger.
I tillæg til honorar og løbende omkostninger betales indtrædelses- og udtrædelsesomkostninger i forbindelse med køb og salg af fondsbeviser.
Yderligere information om de enkelte investeringsprofiler og underliggende fonde fremgår af xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx.
Investeringsprofil | Estimerede løbende administrations- omkostninger (1) | Estimerede transaktionsomkostninger (2) | Estimerede løbende omkostninger (1 + 2) |
Offensiv | 0,82% | 0,08% | 0,90% |
Vækst | 0,79% | 0,09% | 0,88% |
Balanceret | 0,71% | 0,10% | 0,81% |
Moderat | 0,61% | 0,10% | 0,71% |
Alle tal er afrundet til to decimaler