Forsikringsbetingelser
Forsikringsbetingelser
Ulykkesforsikring
Ekspres Bank 01-10-2014
Dette dokument indeholder de fuldstændige forsikringsbetingelser for Ekspres Banks ulykkesforsikring. Forsikringen administreres af BNP Paribas Cardif i samarbejde med Ekspres Bank. Vi anbefaler, at du læser forsikringsbetingelserne grundigt igennem. Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte BNP Paribas Cardifs kundeservice på tlf. 00 00 00 00.
1 Generelle bestemmelser
1.1 Forsikringsbetingelser
Forsikringsaftalen er omfattet af disse forsikrings- betingelser, forsikringspolicen, forsikringsaftaleloven samt dansk lov i øvrigt.
1.2 Forsikringsgiver og forsikringsformidler
Forsikringsgiver er BNP Paribas Cardif Försäkring AB Sverige, Box 24110, 400 22 Göteborg, Sverige, xxx.xx.
516406-0567.
BNP Paribas Cardif Försäkring AB er repræsenteret i Danmark ved sin filial, BNP Paribas Cardif Forsikring, filial af BNP Paribas Cardif Försäkring AB, Sverige, CVR-nr. 00000000, tlf. 00 00 00 00.
BNP Paribas Cardif Försäkring AB og BNP Paribas Cardif Forsikring, filial af BNP Paribas Cardif Försäkring AB, Sverige, benævnes i disse forsikringsbetingelser, samlet og hver for sig, BNP Paribas Cardif.
Forsikringsformidler er Ekspres Bank A/S, CVR-nr. 16917931, Oldenburg Allé 3, 2630 Taastrup, Danmark, tlf.
00 00 00 00.
1.3 Forsikringstager m.m.
Forsikringstager er dig, der har indgået forsikringsaftalen med BNP Paribas Cardif.
Forsikringen kan tegnes for forsikringstagers ægtefælde/ registrerede partner/samlever (medforsikrede) samt forsikringstagers eller medforsikredes børn som endnu ikke er fyldt 18 år.
Hvis forsikringen omfatter børn vil disse børn fremgå af policen. Forsikringen kan tegnes for:
• forsikringstagers eller medforsikredes biologiske og adopteret børn,
• plejebørn, der er bosat hos forsikringstageren og medforsikrede, og som forsikringstageren eller medforsikrede har plejetilladelse til, eller
• biologiske, adopterede eller plejebørn af ægtefælle/registreret partner/samlever, med hvem forsikringstageren på skadestidspunktet levede sammen med i et ægteskabslignende forhold
Såfremt du har valgt at forsikringen skal dække børn, så dækker forsikringen indtil de fylder 18 år.
Den eller de personer, der er dækket af forsikringen, står anført som ’forsikringstager’, ’medforsikrede’ eller ’barn’ på forsikringspolicen. Disse benævnes samlet ”forsikrede” i disse forsikringsbetingelser.
Den som har været ude for et ulykkestilfælde og som står nævnt på forsikringspolicen, er den som har krav på erstatning fra forsikringen.
1.4 Forsikringens tegningskriterier
For at kunne tegne forsikringen skal du ved forsikringens ikrafttræden:
• være fyldt 18 år, men endnu ikke 71 år, og
• have et dansk CPR-nummer og fast bopæl i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne)
Såvel forsikringstager som medforsikrede, skal opfylde tegningskriterierne.
Børn må ikke være fyldt 18 år og skal have et dansk CPR- nummer og fast bopæl i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne).
1.5 Forsikringens ikrafttrædelse
Forsikringen træder i kraft, den dag Ekspres Bank har indgået en aftale med dig i telefonen, eller via deres hjemmeside om at tegne forsikringen. Hvis forsikring er tegnet med skriftlig accept træder forsikringen i kraft, når Ekspres Bank har modtaget den skriftlige accept fra dig, under forudsætning af at tegningskriterierne er opfyldt.
Forsikringsaftalen er tegnet for en periode på én måned ad gangen (forsikringsperioden) og forlænges automatisk hver måned under forudsætning af, at forsikringen ikke forinden er ophørt i henhold til disse forsikringsbetingelser.
1.6 Hvor og hvornår dækker forsikring
Forsikringen er en heltidsforsikring og dækker 24 timer i døgnet.
Forsikringen dækker i hele verden, med mindre andet er særligt aftalt. Forsikringen dækker dog ikke, hvis du opholder dig uden for Skandinavien, og dette ophold
strækker sig over en sammenhængende periode på mere end 12 måneder.
Behandlingsudgifter
Forsikringen dækker udelukkende udgifter til behandling i Danmark. Forsikringen dækker behandling i Danmark uanset hvor i verden ulykkestilfældet er sket.
2 Forsikringens dækning
Forsikringen erstatter direkte følger af ulykkestilfælde, når ulykkestilfældet er indtrådt i forsikringsperioden.
Ved et ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade.
Forsikringen omfatter følgende dækningsområder:
• Medicinsk invaliditet inkl. dobbelterstatning,
• Tandskade,
• Behandlingsudgifter,
• Straks-erstatning, og
• Dødsfald
Forsikringssummen er 500.000 kr. pr. ulykkestilfælde.
2.1 Dækning ved medicinsk invaliditet
Forsikringen giver ret til erstatning, når et ulykkestilfælde er direkte årsag til din medicinske invaliditet (varigt mén).
Erstatningen udgør en procentdel af forsikringssummen på ulykkestidspunktet svarende til den fastsatte méngrad. Der ydes erstatning fra en medicinsk méngrad på 5 %
og derover. Méngraden kan højst være 100 % for samme ulykkestilfælde og i alt højest 100 % pr. forsikrede.
Méngraden fastsættes i overensstemmelse med den méntabel, som Arbejdsskade-styrelsen benytter på afgørelsestidspunktet.
Hvis skaden ikke er anført i Arbejdsskade-styrelsens méntabel, eller denne ikke direkte kan anvendes, fastsættes din méngrad efter tilsvarende principper, som er lagt til grund for méntabellen og på baggrund af den fysiske funktionshæmning.
Fastsættelse af méngraden sker, når det er muligt at bedømme det varige mén, dog tidligst et år og senest tre år efter ulykkestilfældets indtræden.
Invaliditetserstatning udbetales ikke for:
• Mén, der var til stede på ulykkestidspunktet,
• mén som følge af overbelastning af andre legemsdele end dem, der er direkte beskadiget ved ulykken, og
• mén i form af psykiske følger, hvor du ikke selv var direkte udsat for fare for personskade.
2.2 Dobbelterstatning
Ved ulykkestilfælde, som medfører en méngrad på 30 % eller derover, yder forsikringen dobbelt erstatning.
2.3 Dækning ved Tandskade
Når et ulykkestilfælde er direkte årsag til en tandskade, erstattes rimelige og nødvendige udgifter til tandbehandling.
Forsikringen erstatter i samme omfang skader på tandproteser, når disse bliver beskadiget, mens de er placeret i munden.
Erstatningen for en beskadiget tand kan ikke overstige, hvad der svarer til en nødvendig behandling af en sund tand. Dette gælder også, hvis en beskadiget tand er et led i en bro, medfører behov for en bro, eller nabotænder mangler eller er forringet.
Alle behandlinger, med undtagelse af akutte nødbehandlinger, skal godkendes af BNP Paribas Cardif.
Forsikringen kan nedsættes eller bortfalde, hvis tandens eller tændernes tilstand inden ulykkestilfældet var forringet f.eks. som følge af fyldninger, caries,
genopbygning, rod-behandling, slid, paradentose, fæstetab eller andre sygdomme i tænderne og i de omgivende knogler.
Der ydes ikke refusion for udgifter til tandbehandling, der foretages efter det tilskadekomne barns fyldte 25 år, selv om tandskaden skyldes et ulykkestilfælde i forsikringsperioden. Hvis den offentlige tandpleje er
fravalgt, dækker forsikringen ikke en eventuel egenbetaling til tandbehandling.
Forsikringen erstatter ikke:
• udgifter til reparation, udskiftning eller almindelig vedligeholdelse af tænder, der allerede er blevet repareret via forsikringen,
• udgifter til tandbehandling, der ikke er afsluttet senest 5 år efter, at ulykkestilfældets indtræden. Dette gælder dog ikke ved børnetandskader,
• hvis skade opstår ved tygning eller spisning,
• når udgifterne til behandling erstattes fra anden side,
• følgeudgifter efter en tandskade, så som udgifter til medicin, forbindinger, bandager, bideskinner, tandbøjler, hjælpemidler og lignende, eller
• skade på mælketænder.
2.4 Behandlingsudgifter
I forbindelse med et ulykkestilfælde, erstattes lægeordineret behandling hos fysioterapeut og kiropraktor, der er rimelig og nødvendig som direkte følge af et ulykkestilfælde.
Andre behandlingsformer der er lægeordineret kan være omfattet, såfremt BNP Paribas Cardif forinden
behandlingens start modtager og godkender en anmodning om dækning af disse omkostninger og en lægelig begrundet anbefaling heraf.
Udgifterne erstattes indtil méngraden er fastsat, dog maksimalt i 12 måneder regnet fra skadesdatoen.
Forsikringen erstatter ikke:
• udgifter til behandling for overbelastning af andre legemsdele end dem, der er direkte beskadiget ved ulykkestilfældet,
• udgifter til bandager, forbindinger, hjælpemidler, medicin og lignende, eller
• når udgifterne til behandling erstattes fra anden side.
2.5 Straks-erstatning
Forsikringen omfatter straks-erstatning ved visse skader. Når et ulykkestilfælde, er direkte årsag til en af de nedenfor beskrevne skader, udbetales erstatning. Følgende skader berettiger til udbetaling af erstatning, svarende til 1 % af forsikringssummen:
• Brud på skulder
• Brud på overarm
• Brud i albue
• Brud på underarm
• Brud på håndled
• Brud på mellemhånd
• Brud på ryg
• Brud på bækken
• Brud på hofte
• Brud på lårben
• Brud i knæ
• Brud på underben
• Brud i ankel
• Brud på mellemfod
• Menisklæsion
• Overrevet korsbånd
• Totalt overrevet akillessene
• Diskusprolaps
Diagnosen skal stilles af speciallæge, og skal for brud være verificeret ved røntgen, for menisk eller korsbåndslæsioner ved scanning eller artroskopi. Diskusprolaps skal være verificeret ved scanning eller myolografi.
Medfører et ulykkestilfælde flere erstatningsberettigende skader i samme legemsdel, udbetales alene erstatning for en skade. Medfører ulykkestilfældet erstatnings- berettigende skader på flere legemsdele, udbetales erstatning for hver af skaderne, dog jvf. ovenfor.
Straks-erstatningen for samme ulykkestilfælde
kan dog samlet højest fastsættes til 3 % per kalenderår, uanset antallet af skader. Et ben – fra tæer til hofteled
– betragtes som en legemsdel, og en arm – fra fingre til skulderled – betragtes som en legemsdel.
Erstatningen udbetales senest 14 arbejdsdage efter, at BNP Paribas Cardif har modtaget lægelig dokumentation for skaden. Straks-erstatningen udbetales uafhængigt af en eventuelt senere fastsat medicinsk invaliditetsgrad, og indgår ikke ved fastsættelsen af denne.
2.6 Dækning ved dødsfald
Hvis du dør som følge af et ulykkestilfælde i løbet af forsikringsperioden udbetales 50.000 kr.
Hvis forsikrede barn dør som følge af et ulykkestilfælde i forsikringsperioden udbetales 25.000 kr.
Der kan ikke indsættes en begunstiget og udbetalingen sker direkte til forsikredes bo.
2.7 Maksimalt erstatningsbeløb
Maksimalt erstatningsbeløb er totalt 500.000 kr. pr ulykkestilfælde.
Ved dobbelt erstatning i henhold til punkt 2.2 er maksimalt erstatningsbeløb totalt 1.000.000 kr. pr. ulykkestilfælde.
I det maksimale erstatningsbeløbet indgår alle erstatninger og udgifter fra forsikringen for det aktuelle ulykkestilfælde.
3 Begrænsninger i forsikringen
Uanset din sindstilstand eller tilregnelighed på ulykkestidspunktet dækker forsikringen ikke:
• følger af ulykkestilfælde, der er fremkaldt ved forsæt eller grov uagtsomhed,
• følger af ulykkestilfælde, der er forårsaget af deltagelse i slagsmål,
• følger af strafbare handlinger,
• følger, der er forårsaget af selvforskylde beruselse eller under påvirkning af narkotika eller andre rusmidler, eller
• følger af selvmordsforsøg.
Forsikringen dækker endvidere ikke:
• ulykkestilfælde, der er sket under træning eller deltagelse i professionel sport. dvs. sport, hvor der modtages løn, vederlag eller anden indkomst som overstiger 50.000 kr.
• Kørselsgodtgørelse i henhold til statens takster betragtes ikke som vederlag.
• Skader der skyldes sygdom,
• enhver sygdom og udløsning af latente sygdomsanlæg, selvom sygdommen er opstået eller forværret ved et ulykkestilfælde,
• forværring af følgerne af ulykkestilfælde, der skyldes en tilstedeværende eller tilfældig tilstødende sygdom,
• forudbestående mén. Sådanne mén kan heller ikke medføre at mén-erstatningen fastsættes højere end hvis de forudbestående mén ikke havde været til stede,
• udgifter til behandling på hospice eller lignende,
• følger af lægelig, tandlægelig eller anden behandling, som ikke er nødvendiggjort af et af forsikringen omfattede ulykkestilfælde,
• følger der viser sig senere end 5 år efter, at ulykkestilfældet er indtrådt,
• skader der skyldes smitte med virus, bakterier, andre mikroorganismer eller lignende,
• skader der skyldes nedslidning/overbelastning,
• skader efter forgiftning fra mad, drikke,nydelsesmidler og medicin,
• skader som følge af virke i særligt risikofuldt arbejde, såsom livvagt, stuntmand, luftakrobat eller lignende, eller arbejde på boreplatform,
• skader som følge af virke som pilot, passager eller funktion ombord på et militærfly eller ambulancefly,
• skader som følge af dykning dybere end 30 meter, solodykning, vrag-, is- eller grottedykning,
• skader som følge af deltagelse i boksning, kampsport, motorløb af enhver art, bjergbestigning, faldskærmsudspring, drageflyvning og lignende farlig sport,
• skader der skyldes udløsning af atomenergi eller radioaktiv stråling,
• skader der skyldes konflikter i form af krig, oprør eller borgerlige uroligheder, medmindre ulykken indtræder inden en måned efter konfliktens udbrud i et land, hvori du/I opholder dig under rejse og konflikten ikke var tilstede ved din/jeres indrejse i landet, eller
• dødsfald som indtræffer inden for et år efter din/ jeres deltagelse i krig eller politiske uroligheder uden for Danmark, og som kan anses for at være en direkte eller indirekte følge af krigen eller de politiske uroligheder.
4 Forsikringspræmie
Første forsikringspræmie skal betales, når forsikringen træder i kraft. De følgende forsikringspræmier skal betales på de aftalte månedliges betalingsdatoer.
Forsikringspræmien betales forud.
BNP Paribas Cardif har ret til at opsige forsikringen, hvis du er i henstand med betalingen af din forsikringspræmie i mere end 30 dage fra forfaldsdagen. Opsigelsen
træder i kraft 14 dage efter datoen for afsendelse af opsigelsesskrivelsen, medmindre forsikringspræmien betales inden for denne frist.
BNP Paribas Cardif forbeholder sig ret til at ændre forsikringspræmiens størrelse samt forsikringsbetingelserne i forsikringsperioden i
overensstemmelse med det under pkt. 8 beskrevne.
BNP Paribas Cardif betaler skadesforsikringsafgift til staten i henhold til skadesforsikringsafgiftsloven.
5 Forsikringens ophør
Du som er forsikringstager kan på ethvert tidspunkt opsige forsikringen pr. førstkommende forfald, hvorefter forsikringsaftalen ophører på den efterfølgende forfaldsdag, som indtræffer minimum 30 dage efter opsigelsen. Opsigelse skal sendes skriftligt til BNP Paribas Cardif på xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
BNP Paribas Cardif kan på ethvert tidspunkt, i henhold til Forsikringsaftalelovens bestemmelser, opsige forsikringen ved at sende dig et skriftligt varsel på 30 dage til en månedlig betalingsdato.
Forsikringen ophører for den forsikrede uden opsigelse eller varsel den dag, hvor:
• forsikrede, eksklusive børn, fylder 76 år, eller
• forsikrede afgår ved døden,
Såfremt der er tegnet ulykkesforsikring på barn/børn ophører forsikringen, når barnet/børnene fylder 18 år.
Hvis forsikringen ophører for forsikringstageren, og der er en medforsikrede, samt evt. forsikrede barn/ børn, så overgår forsikringen til medforsikrede, som bliver forsikringstager, og forsikringen fortsætter med
at dække den nye forsikringstager samt evt. barn/børn. Hvis forsikringstagers forsikring ophører og der ingen medforsikrede er, ophører forsikringen også for forsikrede barn/børn.
6 Fortrydelsesret
I henhold til forsikringsaftalelovens § 34, litra i - k
(lovbekendtgørelse nr. 999/2006) har du ret til at fortryde tegningen af forsikringen. Fortrydelsesretten er 30 dage.
Fortrydelsesretten regnes fra den dag, du har modtaget policen samt de oplysninger, som BNP Paribas Cardif har pligt til at give dig i henhold til loven. Hvis fristen udløber i en weekend eller på en helligdag, sker udløbet af fristen på den første følgende hverdag.
Hvis du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret, skal du underrette BNP Paribas Cardif skriftligt på info@ xxxxxxxxxxxxxxxx.xx inden for fristen på 30 dage. Evt. indbetalt forsikringspræmie tilbagebetales herefter.
7 Krav om erstatning
Skader skal anmeldes skriftligt og hurtigst muligt til BNP Paribas Cardif. Dette gælder også, selv om skaden umiddelbart efter ulykkestilfældet synes at være af et beskedent omfang.
Skadesanmeldelse kan rekvireres hos BNP Paribas Cardifs kundeservice på tlf. 00 00 00 00 eller hos Ekspres Banks på xxx.xxxxxxxxxxx.xx.
Det er en forudsætning for, at BNP Paribas Cardif kan udføre en korrekt og fuldstændig skadebehandling, at du skriftligt accepterer, at BNP Paribas Cardif må indhente de oplysninger fra læger, sygehus, andre pleje- eller forsikringsinstitutioner, offentlige myndigheder og SKAT,
som BNP Paribas Cardif anser for nødvendige for at afgøre spørgsmålet om erstatning.
Udbetaling af forsikringserstatning forudsætter, at BNP Paribas Cardif modtager de oplysninger/dokumenter, som BNP Paribas Cardif til enhver tid anser for nødvendige for at kunne afgøre spørgsmålet om krav på erstatning.
For at afgøre spørgsmål om krav på erstatning, kan BNP Paribas Cardif forlange, at du lader dig undersøge hos en særligt anvist læge. Udgifterne til en sådan særlig undersøgelse afholdes af BNP Paribas Cardif.
8 Ændring af forsikringsbetingelser m.m.
BNP Paribas Cardif kan, med én måneds varsel til en månedlig betalingsdato, ændre disse forsikringsbetingelser samt forsikringspræmien. Ændringer skal meddeles dig skriftligt mindst én måned inden forsikringsperiodens afslutning.
9 Begrænsning af ansvar
BNP Paribas Cardif er ikke ansvarlig for skader, der kan opstå, hvis undersøgelser i forbindelse med et skadestilfælde eller en udbetaling forsinkes pga. krig, politiske uroligheder, lovpåbud, myndigheds-
foranstaltninger eller konflikter på arbejds-markedet. Forbeholdet vedrørende spørgsmålet om konflikter på arbejdsmarkedet gælder også, selv om BNP Paribas Cardif har gennemført eller er mål for konflikt-foranstaltninger.
Har du forsætligt eller ved en ikke ubetydelig uagtsomhed givet urigtige eller ufuldstændige oplysninger, der har betydning for forsikringen, kan det medføre, at BNP Paribas Cardif kræver forsikringen opsagt eller ændret, og at BNP Paribas Cardif fritages for ansvar for den indtrufne forsikringsbegivenhed.
Hvis BNP Paribas Cardif har udbetalt erstatning som følge af en urigtig oplysning, som du har givet, kan BNP Paribas Cardif kræve det udbetalte beløb tilbagebetalt og herunder om nødvendigt anlægge sag for kravet ved domstolene.
10 Klager
BNP Paribas Cardifs Klagenævn
Hvis du ikke er tilfreds med en forsikring, BNP Paribas Cardifs service eller håndtering af forsikringen i henhold til disse betingelser, kan du skriftligt henvende dig til BNP Paribas Cardifs Klagenævn. Nævnet består af personer fra flere forskellige afdelinger for at sikre, at klagen bliver
behandlet retfærdigt og fuldstændigt. BNP Paribas Cardifs Klagenævn behandler sager for virksomheder indenfor BNP Paribas Cardif Försäkring AB samt deres filialer i Danmark.
BNP Paribas Cardifs Klagenævn Box 24110
400 22 Göteborg Sverige
BNP Paribas Cardifs Skadenævn
Hvis du ikke er tilfreds med en beslutning angående en skade, kan du få sagen revurderet direkte hos
skadesbehandleren, eller du kan skriftligt anmode om at beslutningen revurderes i BNP Paribas Cardifs Skadenævn. BNP Paribas Cardifs Skadenævn behandler sager for virksomheder indenfor BNP Paribas Cardif Försäkring AB samt deres filialer i Danmark.
BNP Paribas Cardifs Skadenævn Box 24 110
400 22 Göteborg Sverige
Hvis du ikke er tilfreds efter den endelige beslutning i klagespørgsmålet er taget af BNP Paribas Cardif, kan du få din sag revurderet ved at forelægge sagen for:
Ankenævnet for Forsikring, Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2, Postboks 360,
1572 København V.
Klageskema kan rekvireres på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx eller ved at kontakte Ankenævnet for Forsikring xxx.xx.
00 00 00 00.
Endelig kan du anlægge sag ved de almindelige danske domstole.
11 Forældelse
Forældelsesreglerne iht. den til enhver tid gældende forsikringsaftalelov finder anvendelse på denne forsikringsaftale.
12 Behandling af personoplysninger
BNP Paribas Cardif behandler dine persondata, og kan udveksle disse med andre selskaber i BNP Paribas Cardif koncernen eller samarbejdspartnere såvel indenfor som udenfor EU- og EES området. Behandlingen af persondata er nødvendig for at BNP Paribas Cardif skal kunne
indgå forsikringsaftaler eller og leve op til de indgåede forsikringsaftaler samt overholde de forpligtelser, som følger af loven eller andre bestemmelser. Dine persondata vil også kunne anvendes til produkt-udvikling samt
til informations-, statistik- og markedsføringsformål. Behandling af persondata er underlagt lovgivningen i det land hvor håndteringen udføres.
Visse følsomme persondata, f.eks. sundhedsoplysninger, kan indhentes og behandles i forbindelse med risikobedømmelse eller skade-behandling. I nogle tilfælde kan persondata desuden indhentes og behandles for at forhindre bedrageri, hvidvask, anden økonomisk kriminalitet eller terror.
Al behandling af persondata sker med stor fortrolighed, til beskyttelse af din personlige integritet. Dine persondata er derfor udelukkende tilgængelige for personer, som behøver disse data for at udføre sit arbejde, og kun i den udstrækning som er nødvendig.
Telefonsamtaler til BNP Paribas Cardif og Ekspres Bank kan i nogle tilfælde blive optaget som eventuel dokumentation.
BNP Paribas Cardif er dataansvarlig. Hvis du ønsker at få indsigt i de data vi har registreret omkring dig eller anmode om rettelse af fejlagtige persondata, kan du henvende dig til BNP Paribas Cardif. Hvis du ikke ønsker
at modtage markedsføringsmateriale kan du afmelde det skriftligt til BNP Paribas Cardif.
13 Gældende lov
Eventuelle tvister der bringes for en retlig instans vedrørende nærværende betingelser og den indgåede forsikringsaftale, afgøres efter dansk ret ved danske domstole og efter retsplejelovens regler om værneting. I forbindelse med behandling af personoplysninger, er denne behandling underlagt svensk lov.
14 Spørgsmål angående forsikringen
Ved generelle spørgsmål om forsikringen eller skader kan BNP Paribas Cardifs kundecenter kontaktes på telefonnummer 00 00 00 00.