Ulykkesforsikring
Ulykkesforsikring
Dokument med oplysninger om forsikringsproduktet
Selskab: Aros Forsikring Danmark
FT-nr.: 50253
Produkt: Ulykkesforsikring U06-01
Her kan du læse en kort og ufuldstændig beskrivelse af vores ulykkesforsikring. Vælger du at oprette forsikringen, er det vores nyeste forsikringsbetingelser, din police og vores til enhver tid gældende vedtægter, der udgør aftalen mellem os.
Hvilken form for forsikring er der tale om?
Med en ulykkesforsikring får du hurtig hjælp, hvis uheldet sker. Det kan fx være, at du kommer til skade under sport eller bliver involveret i et trafikuheld. Du vil også være dækket, hvis uheldet sker på en rejse. Du kan sammensætte forsikringen, så den passer til dine behov, og fx vælge at udvide den, så den omfatter motorsport og ATV, tyggeskade og strakserstatning.
Hvad dækker den?
Varigt mén
Vi dækker dig, hvis du kommer ud for et ulykkestilfælde, hvorved forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade. Som ulyk- kestilfælde anser vi også solstik, insektstik, hedeslag, forfrysninger og drukning.
Forsikringen dækker fra et varigt mén på 5 %.
Farlig sport
Forsikringen dækker, hvis du kommer til skade under deltagelse i farlig sport.
Dobbelterstatning
Vi fordobler din erstatning, hvis du får et varigt mén på 30 % eller derover.
Behandlingsudgifter
Vi dækker rimelige og nødvendige behandlinger til fysioterapeut, kiropraktor, akupunktør, zoneterapeut, osteopat, kraniosakral-terapi eller psykolog, når disse er foranlediget af et dækningsberettiget ulykkestilfælde.
Tandskade
Vi dækker rimelige og nødvendige udgifter til tandbehandling som følge af et ulykkestilfælde.
Ungdomstandforsikring
Hvis du er mellem 18-29 år, følger der en gratis udvidet tandskade- dækning med via vores samarbejdspartner, Dansk Tandforsikring, der dækker ca. 90 % af alle tandbehandlinger med en sum på 20.000 kr.
Børnedækning
Børn indtil 2 år er gratis meddækket med en invaliditetssum på
1.000.000 kr. inkl. tandskadedækning, behandlingsudgifter og begra- velseshjælp med en sum på 50.000 kr.
Begravelseshjælp
Vi dækker udgifter til begravelse med 50.000 kr., hvis forsikrede under 18 år dør som følge af et ulykkestilfælde.
Tilvalg Dødsfaldsdækning
Vi udbetaler dødsfaldssummen til dine nærmeste pårørende, hvis du
dør som direkte følge af et ulykkestilfælde.
Strakserstatning
Vi udbetaler et engangsbeløb på 12.000 kr. pr. ulykkestilfælde, hvis du pådrager dig et knoglebrud eller et helt/delvist overrevet korsbånd.
Tyggeskade
Vi dækker dine udgifter til tandbehandling, hvis du får en tandskade ved spisning.
Motorsport og ATV
Hvis du kommer til skade, når du deltager i motorsport, heunder kører på ATV, er du dækket.
Ekstra hjælp
Dette tilvalg er til dig, der kommer ud for et ulykkestilfælde og gerne vil have dækket transportudgifter, hjælp i hjemmet, medicinudgifter m.m
Hvad dækker den ikke?
Generelt
Ulykkestilfælde der skyldes udløsning af atomenergi, kerneeksplosi- on, radioaktiv stråling, betråling fra radioaktivt brændstof eller affald, borgerlige uroligheder, oprør, krig, jordskælv og terror.
Ekstrem sport
Ulykkestilfælde indtruffet under deltagelse i ekstrem sport, fx ekspe- ditioner, basejumping og soloklatering.
Motorsport og ATV
Professionel sport, bjergbestigning og bjergklatring, motocrosskørsel og kørsel på godkendt bane.
Forsæt, grov uagtsomhed eller under påvirkning af alkohol/ narkotika
Vi dækker ikke, hvis skaden er forvoldt med forsæt, grov uagtsomhed eller under påvirkning af alkohol/narkotika.
Sygdom, overbelastning og almindelige dagligdagsbevægelser Vi dækker ikke, hvis skaden skyldes sygdom, overbelastning eller almindelige dagligdagsbevægelser m.m.
Er der nogen begrænsninger i dækningen?
Forudbestående invaliditet
Vi dækker ikke invaliditet, der var til stede før ulykkestilfældet.
Behandlingsudgifter
Vi dækker ikke udgifter til behandling, hvis udgifterne kan kræves dækket af andre, fx en sundhedsforsikring eller det offentlige.
Tandskade
Vi dækker ikke tandskade opstået ved tygning og spisning. Du kan tegne en tilvalgsdækning.
Hvor er jeg dækket?
Forsikringen dækker i hele verden uden tidsbegrænsning.
Hvilke forpligtelser har jeg?
• Du skal give os korrekte oplysninger, når du opretter forsikrin- gen.
• Du skal betale til tiden.
• Du skal kontakte os, hvis oplysningerne i policen er forkerte, hvis du flytter, skifter erhverv eller bliver arbejdsledig eller går på pension.
• Du skal hurtigst muligt anmelde enhver skade til os.
• Har ulykkestifældet medført døden, skal dette anmeldes inden- for 48 timer. Vi har ret til at kræve obduktion.
Hvornår og hvordan betaler jeg?
Du skal betale forsikringen, når den træder i kraft. Du kan betale forsikringen pr. måned, halvår eller år via indbetalingskort eller Betalingsservice.
Hvornår starter og slutter dækningen?
Forsikringen starter den dag, vi aftaler og løber et år ad gangen. Den fornyes automatisk, indtil enten du eller vi opsiger forsikringen, dog ophører forsikringen uden opsigelse den dag, hvor du fylder 30 år.
Hvordan opsiger jeg aftalen?
• Du kan opsige forsikringen skriftligt senest en måned før hoved- forfald.
• Du kan også opsige forsikringen med 30 dages skriftlig varsel til udgangen af en kalendermåned mod at betale et mindre gebyr.
• Efter enhver anmeldt skade kan du indtil 14 dage efter, at vi har udbetalt erstatning eller afvist skaden, opsige forsikringen med 14 dages skriftlig varsel.
• Opsiger du forsikringen i det første år, opkræver vi et forhøjet gebyr.