Leje- og leveringsbetingelser 2021
Leje- og leveringsbetingelser 2021
Nedenstående generelle lejebetingelser er gældende fra den 01. januar 2021 og erstatter dermed alle tidligere udgaver. Slagelse Liftudlejning ApS forbeholder sig ret til at ændre de generelle lejebetingelser og vejledende lejepriser uden forudgående varsel. Der tages i øvrigt forbehold for evt. trykfejl. Senest gældende version af de generelle lejebetingelser og vejledende lejepriser, vil altid fremgå af hjemmesiden, xxx.xxxxxxxxxxxx.xx, og vil således altid gå forud for alle øvrige versioner.
1. GENERELLE BETINGELSER:
Medmindre andet er skriftligt aftalt, finder de generelle lejebetingelser, samt de vejledende lejepriser, anvendelse for alle lejeaftaler, der indgås med Slagelse Liftudlejning ApS. Alle tilbud skal være skriftligt aftalt for at være gyldige.
De opgivne lejepriser er angivet eksklusive moms, risikotillæg, miljøtillæg, brændstofforbrug, transport samt evt. rengøring og reparation efter brug.
Nærværende lejebetingelser gælder for alle aftaler om udlejning og ydelser, der præsteres af udlejer. Endvidere gælder udlejers seneste prisliste. Dokumenterne gælder i nævnte rækkefølge. Afvigelser er kun gældende, hvis de er skriftligt vedtaget for den enkelte opgave. I det følgende betegnes vores kunder som Lejer og Slagelse Liftudlejning ApS som Udlejer.
2. UDLEJERS YDELSER OG AFREGNING HERAF:
Udlejers ydelser kan omfatte: - Materielleje (lifte m/- og u/betjening og hjælpemateriel). - Betjening af materiel. - Transport mellem udlejers plads og retur. - Montering, om- og demontering. Miljøtillæg, Risikotillæg, Brændstofforbrug, Rengøring af materiel. - Reparation efter brug.
3. LEJEMÅLETS VARIGHED OG BEREGNING:
Indgåelse af lejeaftale med Udlejer kan udelukkende aftales med Udlejers konsulenter. For alt materiel, der udlejes regnes lejemålets begyndelse fra og med den dag, det lejede forlader Udlejers plads, og løber til og med den dag det lejede afhentes eller returneres til Udlejers plads. Materiellet skal være afmeldt/returneret inden kl. 16:00 på afmeldingsdage, hvis ikke der skal ske fakturering af leje for følgende lejeperiode, lejede materiel på månedsleje skal varsles afmeldt med minimum 8 dage. Telefonisk afmelding af det lejede kan kun ske indenfor normal arbejdstid 7.00-16.00 til Udlejer. Xxxxxxx har straks efter afmelding ret til at videreudleje det udlejede materiel. Evt. ventetid ved afhentning hos Lejer faktureres Lejeren. Lejer hæfter for det lejede indtil det afhentes/afleveres. For alle lejemål forudsættes en 5 dages arbejdsuge, hvor materiellet benyttes op til 8 timer pr. Dag i tidsrummet mellem 7.00 og 16.30, medmindre andet er skriftligt aftalt, eller fremgår af udlejningsprogrammet. Benyttes materiellet ud over 8 timer, faktureres der for en ekstra dagsleje, og hvis materiellet anvendes lørdage, søn- og helligdage beregnes disse også som lejedage. Den daglige leje beregnes for hele lejeperioden, uanset om det lejede faktisk benyttes. Er der aftalt instruktion skal lejer eller en repræsentant for denne være til stede på lejeadressen ved materiellets ankomst. Lejen omfatter ikke forbrugsmaterialer, Lejer bærer udgifterne hertil. Materiel, der ikke kræver mandskab til betjening, beregnes altid som kalenderdage. Al udlejning til private beregnes efter kalenderdage. Perioder, hvor Xxxxx er forhindret i at anvende materiellet, pga. årsager, hvori Udlejer er uforskyldt, fragår ikke beregningen af lejeperioden. Efter afmelding hæfter Xxxxx for det lejede indtil det afhentes. Udlejer forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt at opsige en lejeaftale uden varsel, og afhente lejet materiel, herunder særligt, hvis Lejer er under konkurs, rekonstruktion eller betalingsstandsning, eller undlader at betale faktureret leje rettidigt. Xxxxx betaler alle omkostninger i forbindelse hermed. Lejer kan ikke påregne at leje materiellet udover den aftalte lejeperiode.
4. TRANSPORT, LEVERING OG AFHENTNING:
Transportudgifter betales af Lejer efter gældende takst. Såfremt der benyttes ekstern transport, faktureres dette efter regning. Lejer er dog berettiget til selv at transportere materiellet, men har i det tilfælde det fulde ansvar under af- og pålæsning samt under selve transporten. Evt. ventetid og/eller forgæves transport faktureres Lejeren. Elektrisk materiel skal være opladet, ligesom der skal være brændstof på materiel til på- og aflæsning af returneret/afmeldt materiel. Udlejers transportpriser er beregnet ud fra, at kørslen kan foregå uhindret, på et stabilt, kørefast og jævnt underlag, hvor der ikke skal anvendes mobilkran, køreplader eller lign. Lejer bør være opmærksom på politiets krav om, at Lejer sørger for afspærring af offentligt gadeareal senest 48 timer før opstilling af materiel. Udlejer påtager sig intet ansvar for evt. ekstra omkostninger som kan opstå som følge af parkerede biler eller lignende på de afspærrede områder. Evt. opkrævede P-afgifter viderefaktureres Lejer med et tillæg på 15% af den faktisk opkrævede afgift. Ventetid i forbindelse med afhentning vil blive faktureret Lejer. Hvis levering, eller afhentning, af materiel ikke er mulig faktureres Lejer for forgæves transport.
5. FORPLIGTELSER OG ANSVAR:
Lejer er ansvarlig for materiellet fra det tidspunkt Udlejer leverer materiellet eller Lejer afhenter materiellet og indtil Udlejer henter materiellet eller Xxxxx selv afleverer materiellet retur efter lejeperioden. Lejer påtager sig i lejeperioden enhver risiko og ansvaret for det lejede materiel. Ansvaret omfatter alle typer af skader, tyverier og hærværk, personskader på lejers og tredjemands person eller ejendom, idet der dog henvises til forsikringsbetingelserne. Evt. reklamation over fejl og mangler ved det lejede, skal ske på første lejedag for at blive taget til følge. Senere reklamationer vil blive afvist, og Lejer hæfter for evt. skader/mangler, som kan konstateres ved hjemkomst. Det påhviler Lejeren at sikre, at lifte og hjælpemateriel kan fremføres på arbejdspladsen ad bæredygtige veje og opstilles på bæredygtig grund. Lejer afholder alle udgifter til materiellets montering, demontering, betjening afhentning og returnering, samt alle udgifter til brændstof og lign. Der må aldrig påfyldes afgiftsfri og farvet dieselolie på det lejede materiel.
Bortkommet eller ødelagt tilbehør, såsom nøgler, instruktionsbøger, værktøj, kabler osv. erstattes fuldt ud af Lejer. Lejer bærer den fulde risiko og ansvaret for det lejede materiel i lejeperioden, herunder også for sikkerhedsmæssige kontroller og nødvendige vedligeholdelser. Lejer er således ansvarlig for alle typer af skader, nedbrud, tyverier og hærværk, samt skader på Lejers eller tredjemands person eller ejendom ved hændeligt eller uagtsomt forhold. Lejer er forpligtet til selv at tegne en ansvarsforsikring, som kan dække ansvaret for skader på Lejers eller tredjemands ting, person eller ejendom, som kan forvoldes når det lejede er i brug som arbejdsredskab. Lejeren bærer ansvaret over for sig selv og egne ansatte, tredjemand og Udlejer med hensyn til skader, herunder ting, personer og materiel, som følger af forkerte vægtangivelser eller urigtige oplysninger om jordens/underlagets bæreevne, forkerte eller mangelfulde beskrivelser af forholdene på arbejdspladsen, og/eller de forhold i øvrigt, hvorunder materiellet skal anvendes. Lejeren bærer alene risikoen for beskadigelse af arbejdspladsens tilkørselsveje, overfladebelægninger, underjordiske anlæg, installationer m.v. dette gælder også ved hjælp til indkøring af materiel. Udlejer påtager sig ikke risikoen for driftstab af nogen art, avancetab, andet indirekte tab eller følgeskader, uanset om sådanne tab/skader måtte kunne henføres til det lejede. Dette gælder også ved maskinskader, arbejdsstandsninger og forsinkelser som følge af krig, ildsvåde, strejker af enhver art, lock-out, myndighedsindgreb eller offentlige pålæg, nedbør, lav temperatur, vind eller andet vejrlig. Lejet materiel må ikke udlånes eller udlejes til tredjemand, flyttes, medbringes eller benyttes uden for landets grænser, ej heller nearshore eller offshore (på søfartøjer, færger, pramme, platforme eller lign.), medmindre andet er skriftligt aftalt. Lejer er forpligtet til at sørge for, at materiel, der måtte kræve kørekort eller certifikat, kun anvendes af personer der opfylder disse betingelser. Lejer er forpligtet til at holde Udlejer skadesløs, i det omfang Udlejer bliver pålagt erstatningsansvar overfor tredjemand, for tab og skader som Udlejer ikke kan gøres ansvarlig for jf. nærværende Lejebetingelser. Udlejer forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt at besigtige det lejede materiel i udlejningsperioden. Lejer er ansvarlig for lovmæssig anvendelse af det lejede, og er forpligtet til at sørge for anmeldelse til Arbejdstilsynet, andre myndigheder og evt. kabel- og ledningsejere. Der må ikke ryges i Udlejers førerkabiner, skur-/letvogne eller
containere. En overtrædelse heraf vil medføre ekstra udgift til rengøring. Lejer er forpligtet til, ved lejemålets ophør, at tilbagelevere det lejede materiel i samme stand som ved modtagelsen, dvs. rengjort, uden fejl og mangler. Det lejede vil efter returnering til Udlejer blive efterset, og Xxxxx hæfter fuldt ud for skader, mangler, mangelfuld rengøring o. lign. som kan konstateres ved lejemålets ophør. Al rengøring efter beton, asfalt, forurenende materialer og jordaffald, samt efterfølgende bortskaffelse heraf, beregnes efter mængde og tidsforbrug, og faktureres efter gældende takst. Lejer må ikke foretage eller lade andre foretage reparationer eller ændringer af det lejede uden forudgående samtykke fra Udlejer. Udlejer hæfter ikke for reparationer, som Lejer desuagtet har ladet foretage under lejemålet. Lejer er erstatningsansvarlig for eventuelle skader materiellet bliver påført ved reparationsarbejde i strid med det ovenfor anførte. Eventuelt manglende eller ødelagte dele, værktøj, betjeningsgreb, støtteplader, el-kabler, nøgler m.m. erstattes af Lejer, og der betales leje indtil erstatningsmateriel fremkommer. Lejer er i lejeperioden pligtig til at foretage sikkerhedsmæssig kontrol og driftsmæssig vedligeholdelse af materiellet, som eksempelvis kontrol af væskestand på batterier, opladning af batterier, smøring m.v. samt at holde materiellet rengjort i hht. gældende forskrifter for den enkelte maskine. Lejer hæfter fuldt ud for skader forvoldt som følge af Xxxxxx uagtsomhed, forsæt eller misligholdelse af forpligtelser i hht. disse Lejebetingelser.
6. YDERLIGERE ANSVAR OG FORPLIGTIGELSER:
Lejer bærer det fulde ansvar for, at det lejede er placeret i overensstemmelse med gældende byggelovgivning, diverse sikkerhedsforskrifter, færdsels- og vejlovgivning samt bestemmelser om afmærkning mv. bøder, pålæg eller andre afgifter er Udlejer uvedkommende. Lejer af dieseldrevet materiel forpligter sig til at anvende autodiesel.
7. LIFTE MED BETJENING:
Leje af lastvognslifte med betjening regnes normaltimer fra kl. 7.00 - 15.30 på hverdage. Uden for dette tidsrum tillægges overtid på kr. 265,00 pr. time. Lastvognslifte afregnes med minimum 1 time og efterfølgende pr. Påbegyndt ½ time. Udkald til aftenarbejde, natarbejde, lørdag, søndag samt helligdage faktureres med min. 4 timers liftarbejde plus opstartsgebyr.
8. EVENTS OG ARRANGEMENTER:
Lejer er forpligtet til at oplyse, hvad materiellet skal anvendes til. Lejer må ikke give tilladelse til, at personale, tredjemand eller andre personer under 18 år gives adgang til at benytte, prøve eller på anden måde have kontakt med materiellet. Xxxxx har ansvaret for at holde behørigt opsyn med materiellet, således at personer under 18 år ikke uberettiget skaffer sig adgang til materiellet. Såfremt der følger en fører fra Udlejer med materiellet, er det alene denne, der beslutter, om en person er egnet til at deltage i afholdelsen af event’et. Lejer bærer alene risikoen og ansvaret for sikkerheden med og omkring materiellet forud for, under samt efter afholdelsen af event’et – herunder skader på personer, ting og/eller materiel. Lejer bærer ansvaret uanset om der er tale om skader, der måtte indtræde som følge af forkerte vægtangivelser, urigtige oplysninger om underlagets bæreevne, forkerte og/eller mangelfulde beskrivelser af forholdene på eventpladsen og/eller forhold i øvrigt, herunder om materiellet som skal anvendes, og/eller skader som følge af forkert eller mangelfuld betjening af materiellet. Lejer er ansvarlig for på behørig vis at orientere politiet og andre relevante myndigheder omkring event’et forud for afholdelsen.
9. UDLEJERS FORPLIGTELSER:
Udlejer er, ved lejemålets begyndelse, forpligtet til at aflevere materiellet i driftsklar og lovpligtig stand. Udlejer har til enhver tid ret til at få adgang til inspektion af det udlejede materiel. Udlejer foretager eftersyn af materiellet indenfor rimelig tid efter returnering til udlejers plads.
10. RISIKOTILLÆG:
Udlejer sørger for at alt materiel er forsikret i lejeperioden. Lejer betaler derfor et risikotillæg oveni lejen på 5,5% af den vejledende lejepris.
11. UDLEJERS FORSIKRING OMFATTER:
Forsikringen omfatter enhver skade på, samt tyveri og røveri af køretøjet. Forsikringen er etableret på en fællespolice for motorkøretøjer og omfatter den lovpligtige motoransvarsforsikring jf. færdselsloven, kasko- og brandforsikring. Geografisk dækningsområde: fast grund i Danmark Særligt vedr. skur-/letvogne og containere: Hér dækker risikotillægget alene betaling for hændelige brandskader. Lejer er ansvarlig for alle øvrige skader, inkl. tyveri og hærværk, og hæfter for de omkostninger, som udlejer måtte have i forbindelse hermed. På kørende materiel holder udlejer materiellet behørigt forsikret for skader på det lejede materiel (kaskoskader), ligesom Udlejer bærer risikoen for tings- og personskader forvoldt på færdselslovens område (motoransvar) samt skader forvoldt af produktet (produktansvar). Leje- & forsikringsbetingelser.
12. UDLEJERS FORSIKRING OMFATTER IKKE:
Skader der alene opstår i, og er begrænset til, de mekaniske, elektriske og/eller elektroniske dele. Skader sket under transport. Ansvarsskader der opstår ved et køretøjs brug som arbejdsredskab og lignende, f.eks. løftearbejde, gravearbejde o. lign. Forsikringen dækker ikke ansvar for skade på ting, der befordres med køretøjet. Tab eller beskadigelse af de forsikrede genstande, som skyldes forsætlig handling, grov uagtsomhed eller anden misligholdelse fra Lejers side er undtaget fra forsikringsdækning, og dækkes derfor fuldt ud af Lejer. Skader som sker over tid og/eller som skyldes, at maskinerne overbelastes eller ikke anvendes efter deres bestemmelse eller konstruktion er ikke dækket af forsikringen. Forsikringen omfatter ikke nogen former for driftstab, tidstab, avancetab, eller andre indirekte tab, og ej heller skader på Lejerens eller tredjemands ting, person eller ejendom. Forsikringen dækker ikke Lejers transport af materiel, når Xxxxx selv forestår denne. Skader forårsaget af materiel såsom oliespild, belægningsskader, trykskader o. lign. U- indregistrerede selvkørende maskiner er ansvarsforsikrede, når de er i brug som køretøj på offentlig vej.
Forsikringen omfatter ikke skader, der sker når maskinen er under udførelse af arbejde ej heller når denne transporteres på arbejdsstedet. Sådanne skader skal altid anmeldes til lejers eget forsikringsselskab.
13. ANMELDELSE AF FORSIKRINGSSKADER:
Det er en forudsætning for forsikringsdækning, at alle former for begivenheder/skader meddeles Udlejer straks efter opdagelse med angivelse af skadesårsag/sted/dato osv. Anmeldelsesblanket kan rekvireres hos Udlejer. Undladelse heraf udløser erstatning for det fulde tab. I tilfælde af brand, tyveri, hærværkskader og lign. skal dette straks og indenfor 24 timer efter skadestidspunktet, anmeldes til politiet. Det er en forudsætning for forsikringsdækning, at kvittering for anmeldelse til politiet bliver afleveret til Udlejer.
14. BEREGNING AF TAB:
Ved ethvert tyveri og/eller totalskade, beregnes tabet svarende til nyværdi.
15. SELVRISIKO:
Udlejer har tegnet maskinkaskosikring, som dækker brand, tyveri samt anden pludselig opstået skade på materiellet efter nedenstående tabel. Bemærk at flere forsikringsbegivenheder på samme maskine kan udløse flere selvrisici. Selvrisiko for denne skadesikring afholdes af lejer.
Lejer bærer risikoen for alle skader, som ikke er dækket af den tegnede skadeforsikring.
Selvrisikogruppe | Materiellets nyværdi (DKK) | Selvrisiko (DKK) |
1 | Kr. 0 – 100.000 | Kr. 10.000, - |
2 | Kr. 100.001 – 400.000 | Kr. 15.000, - |
3 | Kr. 400.001 – 800.000 | Kr. 25.000, - |
4 | Kr. 800.001 – | Kr. 35.000, - |
Der betales selvrisiko af en hver skade, og Xxxxx hæfter fuldt ud for skader forvoldt som følge af Lejers grove uagtsomhed, forsæt eller misligholdelse af forpligtelser iht. Lejebetingelserne.
16. TILBUD OG PRISER:
Alle prisoplysninger, overslag, tilbud og ordrer er eksklusive merværdiafgift (moms), miljøbidrag, risikotillæg, brændstofforbrug samt evt. transport (t/r), rengøring, klargøring, udbedring af skader m.v. For ethvert skriftligt tilbud, overslag eller prisoplysning, der afgives af Udlejer, gælder nærværende Lejebetingelser.
Ethvert skriftligt tilbud, overslag eller prisoplysning er gældende i 3 uger, og afgives altid med forbehold for mellemleje, og at levering kan ske indenfor vor åbningstid. Lejer afholder alle udgifter til materiellets montering, demontering, afhentning, returnering og betjening, samt alle udgifter til brændstof, olier, smøring, el, forbrugsafgifter m.v. Ved materiellets hjemkomst opfyldes det med brændstof, olier og smøremidler, samt rengøres m.v. for lejers regning. Miljø- og risikotillæg udgør hhv. 1,5% og 5,5% af vejledende lejepris. Benytter Xxxxx vagtordningen, vil dette blive afregnet efter den til enhver tid gældende tarif. For modul og pavillon opkræves lejen månedsvis.
17. BETALINGSBETINGELSER:
Efter lejemålets afslutning, eller - for lejemål af længere varighed - ved hver uges/måneds slutning, fremsender Udlejer faktura. Ved betaling ud over forfaldsdato beregnes renter. Debitering af renter er ikke ensbetydende med, at forfaldstid dermed udskydes. Udlejer kan kræve forudbetaling af leje. Eventuelle uoverensstemmelse/tvister mellem Lejer og Udlejer eller eventuelle modkrav fra Lejers side, berettiger ikke Lejeren til at undlade rettidig betaling af faktureret beløb. Udlejer forbeholder sig ret til at fakturere den bestilte lejetid. Udlejer forbeholder sig ret til at efterfakturere evt. afgivet rabat, ifald betaling ikke sker rettidigt. Udlejer beregner rykkergebyr, som p.t. udgør min. Kr. 100 pr. fremsendt rykker. Udlejer opkræver et gebyr på min. Kr. 250,- såfremt sagen overdrages til advokat med anmodning om, at tilgodehavende sendes til inkasso. Alle omkostninger i forbindelse med en juridisk sag opkræves ligeledes Lejer.
18. VAGTORDNING:
Der er etableret en vagtordning, således at Lejer altid kan komme i kontakt med Udlejer, også udenfor normal arbejdstid. Xxxxxxxx vagttelefonen debiteres Xxxxx efter de til enhver tid gældende takster.
19. MISLIGHOLDELSE:
Hvis der sker overtrædelse af nærværende Lejebetingelser vil dette blive betragtet som misligholdelse fra Lejers side. Misligholdelse af enhver art berettiger Udlejer til, uden yderligere varsel, at afhente det lejede materiel for Lejers regning, om fornødent med fogedens hjælp. Lejer erstatter Udlejers tab iht. til dansk ret. Anvendelse af falsk ID i forbindelse m. leje af materiel, samt undladelse af returnering af materiel, betragtes som tyveri og politianmeldes.
20. LOVVALG OG VÆRNETING:
For lejeaftaler med udlejer er dansk ret gældende, og enhver tvist mellem udlejer og lejer afgøres ved udlejers værneting.