Nybilistforsikring
Betingelser nr. 10-1
Nybilistforsikring
Fortrydelsesret
Du kan fortryde den indgåede aftale efter forsikringsaftalelovens § 34i. Fortrydelsesfristen
Fortrydelsesfristen er 14 dage.
Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har fået meddelelse om aftalens indgåelse. Fortrydelsesfristen løber dog tidligst fra det tidspunkt, du skriftligt har fået nærværende oplysning om fortrydelsesretten.
Hvis du fx har fået underretning om aftalens indgåelse mandag den
1. og også har fået oplysning om fortrydelsesretten, har du frist til og med mandag den 15. Har du først fået oplysningen senere, fx onsdag den
3., har du frist til og med onsdag den 17.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.
Hvordan fortryder du
Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du underrette GF Forsikring om, at du har fortrudt aftalen. Hvis du vil give denne underretning skriftligt, skal du blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du fx sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.
Underretning om, at du har fortrudt aftalen, skal gives til: GF Forsikring
Xxxxxxxxxxx 00
5210 Odense NV
Såfremt du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten, beder vi dig oplyse eventuelt policenummer samt gerne returnere eventuel police og opkrævning.
Indledning
Til forsikringstageren
Forsikringsbetingelserne er opbygget på en sådan måde, at du let ved brug af indholdsfortegnelsen kan finde frem til svarene på de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med forsikringen.
Er du i tvivl om, hvordan forsikringsbetingelserne skal forstås, er du altid velkommen til at kontakte forsikringsklubben eller GF Forsikring.
Vi håber, du bliver tilfreds med din bilforsikring.
Med venlig hilsen GF Forsikring
Indhold
Grundlaget for forsikringsaftalen er dansk lov, herunder Lov om forsikringsaftaler og lov om finansielvirksomhed.
Disse forsikringsbetingelser og din police udgør vilkårene for den aftale, der gælder mellem dig og GF Forsikring.
Nybilistforsikring i GF Forsikring kan omfatte:
• Ansvarsforsikring alene
• Ansvarsforsikring med trækkrog
• Ansvars- og kasko-/brandforsikring
• Ansvars- og brandforsikring
• Kasko-/brandforsikring alene
• Brandforsikring alene (stilstandsforsikring) Det fremgår af din police, hvad din forsikring omfatter.
Almindelige regler for forsikringen Side
1. Forsikringens oprettelse og ikrafttrædelse 6
2. Hvem er dækket (de sikrede) 6
3. Hvor dækker forsikringen 6
4. Forsikringens varighed og opsigelse 7
5. Betaling af præmien 7
6. Indeksregulering 8
7. Præmietrin 9
8. Selvrisiko 10
9. Årsopgørelsen – overskud 11
10. Flytning, navne- eller risikoændring 12
11. Køb, salg, afmelding eller deponering af nummerplader 12
Regler for ansvarsforsikringen
12. Hvad dækker ansvarsforsikringen 14
13. Hvad dækker ansvarsforsikringen ikke 14
14. Regres for ansvarsskader 14
15. Ansvarsforsikring for trækkrog 15
Regler for kasko-/brandforsikringen Side 16. Hvad dækker kasko-/brandforsikringen 16
17. Hvad dækker kasko-/brandforsikringen ikke 16
18. SOS-redningsforsikring i udlandet (det røde kort) 17
19. Retshjælpsforsikring 18
Andre regler for forsikringen
20. Naturkatastrofer, krig og atomenergi m.m. 19
21. Orienterings-, pålidelighedsløb o.l. 19
Hvis du kommer ud for en skade
22. Anmeldelse af skade 20
23. Hvordan erstattes skaden 20
Ankeinstanser
24. Ankeinstanser 23
Klausul
25. Klausul – individuel aftale 25
Almindelige regler for forsikringen
1. Forsikringens oprettelse og ikrafttrædelse
1.1 For at tegne og opretholde forsikring i GF Forsikring kræves medlemskab af en forsikringsklub, som er tilsluttet GF Forsikring. Endvidere kræves det, at forpligtelserne over for klubben er overholdt.
1.2 GF Forsikring stiller særlige krav om kørefærdighed og tegner ikke kasko- forsikring for visse biltyper.
1.3 Forsikringen dækker fra det tidspunkt, hvor GF Forsikring eller en af GF Forsikring tilsluttet forsikringsklub godkender en begæring, eller modtager et accepteret tilbud retur, eller fra et aftalt senere tidspunkt.
2. Hvem er dækket (de sikrede)
2.1 Forsikringstageren og enhver, der med forsikringstagerens tilladelse benyt- ter bilen som fører eller passager, er dækket af forsikringen. Reparatører, forhandlere eller andre, som har bilen til reparation, service eller salg er dog ikke dækket af forsikringen.
2.2 Ny ejer er dækket i henhold til lovgivningen.
3. Hvor dækker forsikringen
3.1 Ansvarsforsikringen dækker i Danmark og i de lande, der er tilsluttet grøntkortordningen, efter de pågældende landes love om biler.
3.1.1 Ved kørsel til lande, der ikke har tilsluttet sig grøntkortordningen, må der tegnes særlig ansvarsforsikring ved grænserne.
3.2 Kaskoforsikringen dækker i Danmark og i de lande, hvor SOS-rednings- forsikringen dækker (se det røde kort).
3.3 Udlandsdækningen kan af GF Forsikring ændres med 14 dages varsel uden retsvirkning for de øvrige dele af forsikringsaftalen.
3.4 Nærmere oplysninger om, hvilke lande grøntkortordningen og SOS- redningsforsikringen omfatter, samt hvortil der skal medbringes grønt kort, kan fås i forsikringsklubben eller hos GF Forsikring.
3.5 GF Forsikring er berettiget til at opkræve et gebyr for udstedelse af grønt og/eller rødt kort.
4. Forsikringens varighed og opsigelse
4.1 Forsikringen gælder for etårige perioder og kan af forsikringstageren eller GF Forsikring opsiges skriftligt inden 1. december til ophør 1. januar. Forsikringstageren har dog en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned. Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Det eventuelle gebyr kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx, og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring.
4.2 Efter enhver skade er både forsikringstageren og GF Forsikring indtil en måned efter skadens afslutning berettiget til at opsige forsikringen med 14 dages varsel.
4.2.1 Endvidere kan GF Forsikring indtil en måned efter skadens afslutning, som betingelse for forsikringens fortsættelse kræve skærpede betingelser i form af fx en forhøjelse af selvrisikoen i en nærmere fastsat periode.
4.3 Forsikringen kan endvidere af GF Forsikring opsiges med 14 dages varsel til enhver tid, såfremt selvrisiko ifølge afsnit 8 ikke betales ved påkrav.
4.4 Endelig kan forsikringen af GF Forsikring opsiges med 14 dages varsel til enhver tid, såfremt forsikringstagerens medlemskab af forsikringsklubben ophører.
4.5 Hvis GF Forsikring på grund af forsikringens forløb, fx efter gentagne skadetilfælde, stiller skærpede betingelser for dens fortsættelse eller opsiger forsikringen, kan der ske registrering heraf i den del af Automobil- forsikringsselskabernes Fællesregister for Motorkøretøjsforsikring, som vedrører forsikringstagere, der frembyder en særlig risiko.
Samtidig med en sådan registrering gives der forsikringstageren meddel- else herom med nærmere oplysning om klageadgang m.v. Registrering i det nævnte fællesregister (D.F.I.M., Xxxxxx Xxxxxxx Alle 1, 2900 Hellerup, tlf. 00 00 00 00) sker på grundlag af en tilladelse, meddelt af Datatilsynet på en række vilkår.
5. Betaling af præmien
5.1 Forskudspræmien opkræves via indbetalingskort eller - efter anmodning fra forsikringstageren – via BetalingsService.
5.2 Sammen med præmien opkræves et opkrævningsgebyr, som forsikrings- tageren er forpligtet til at betale.
5.3 Betales præmien ikke til tiden, udsendes en erindringsskrivelse. Forsikrings- tageren er forpligtet til at betale ekspeditionsgebyr for erindringsskrivelsen.
5.4 Betales præmien stadig ikke, slettes forsikringen, og eventuel panthaver underrettes. Endvidere underrettes politiet med henblik på inddragelse af bilens nummerplader.
5.5 Er forsikringen ophørt på grund af manglende præmiebetaling, kan genop- tagelse af forsikringen kun ske efter aftale med GF Forsikring og når det skyldige beløb er betalt. Hvis forsikringen genoptages skal præmien betales helårligt de efterfølgende to år.
5.6 Sammen med præmien opkræver GF Forsikring afgifter eller gebyrer til det offentlige ifølge den til enhver tid gældende lovgivning, p.t.:
5.6.1 Stempelafgift.
5.6.2 Afgift af ansvarsforsikringspræmien.
5.6.3 Gebyr ved udstedelse af forsikringsbevis.
5.6.4 Miljøafgift.
5.7 Hvis GF Forsikring på grund af præmierestance sletter forsikringen, registreres restanceforholdet i forsikringsselskabernes fælles register.
Samtidig med en sådan registrering gives der forsikringstageren med- delelse herom med nærmere oplysning om klageadgang m.v. Registrering i det fælles register Automobilforsikringsselskabernes Fællesregister for Motorkøretøjsforsikring, der føres af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (D.F.I.M.), Xxxxxx Xxxxxxx Alle 1, 2900 Hellerup, tlf. 00 00 00 00, sker på grundlag af en tilladelse på nærmere angivne vilkår fra Datatilsynet.
6. Indeksregulering
6.1 Indeksreguleringen sker i overensstemmelse med den årlige udvikling i lønindeks for den private sektor offentliggjort af Danmarks Statestik. Beregningsgrundlaget er indekset for januar kvartal året før.
6.1.1 Ophører udgivelsen af dette indeks, eller ændres grundlaget for udregningen, er GF Forsikring berettiget til at benytte lignende indeks fra Danmarks Statistik.
6.2 Præmien indeksreguleres hvert år på forsikringens første forfaldsdag i kalenderåret med den procent, som indekset er steget eller faldet med.
6.3 Forsikringssummer, selvrisici og andre beløbsangivelser, der er nævnt i poli- ce eller betingelser, bliver indeksreguleret en gang om året den 1. januar.
6.3.1 Forsikringssum og selvrisiko under retshjælpsforsikringen indeks- reguleres ikke, jf. afsnit 21.
6.4 Er indeksreguleringen ikke tilstrækkelig til at imødegå den forventede udvikling i skadeudgifterne og andre omkostninger, kan GF Forsikring foretage ekstraordinære forhøjelser af præmien med virkning fra enhver
1. januar.
6.4.1 Ekstraordinær forhøjelse over 5% meddeles forsikringstageren i forbindelse med opkrævning af præmien. Forsikringstageren har i disse tilfælde ret
til at lade forsikringen udgå pr. 1. januar. GF Forsikring skal i så fald have skriftlig besked inden ophørsdagen.
7. Præmietrin
7.1 For forsikringen gælder fem præmietrin:
Præmietrin 01 = Præmie 135% af præmietrin 03.
Præmietrin 02 = Præmie 115% af præmietrin 03.
Præmietrin 03 = Præmie 100% af præmietrin 03.
Præmietrin 04 = Præmie 85% af præmietrin 03.
Præmietrin 05 = Præmie 75% af præmietrin 03.
7.2 Efter hvert kalenderår uden belastende skade rykkes ét præmietrin frem
– fx fra 4 til 5.
7.3 Ved belastende skade rykkes to præmietrin tilbage pr. skade – fx fra 3 til 1.
7.4 Ændring af præmietrin sker altid pr. førstkommende 1. januar.
7.5 Som belastende skade regnes enhver skade, der medfører udgifter for GF Forsikring med undtagelse af følgende skadetyper, som benævnes friskader:
7.5.1 Brand,- eksplosions,- kortslutnings- eller lynnedslagsskader.
7.5.2 Røveri.
7.5.3 Tyveri af aflåst bil eller tyveri af udstyr monteret inde i aflåst bil eller forsøg herpå.
7.5.4 Skader som følge af hærværk, hvor der er øvet hærværk mod tre eller
flere biler under samme hændelsesforløb (seriehærværk), og som er anmeldt til og kan bekræftes af politiet.
7.5.5. Skader forvoldt af nedstyrtende genstande som fx tagsten, der blæser ned fra et hus.
Væltning af genstande – fx cykler eller brændestabler – betragtes ikke som nedstyrtning.
7.5.6 Skader alene på den forsikrede bils for-, bag- eller sideruder, lygter eller sidespejle.
7.5.7 Skader dækket af retshjælpsforsikringen eller SOS-redningsforsikringen.
7.5.8. Skade, hvor skadevolderen er kendt og har erkendt eller er blevet idømt erstatningspligt, men ikke har nogen forsikring, der dækker, eller ikke har økonomisk mulighed for selv at betale skaden.
7.5.9 Skader forvoldt af en skadevolder, hvis erstatningsansvar bortfalder i medfør af Erstatningsansvarslovens bestemmelser.
7.5.10 Personskadeerstatning i henhold til Færdselslovens bestemmelser herom, hvor xxxxx ikke foreligger hos den for bilen ansvarlige.
8. Selvrisiko
8.1 Af enhver ansvar- og/eller kaskoskade bærer forsikringstageren en selv- risiko på kr. 1.762 (basisår 2012). Der kan dog gælde højere selvrisiko ifølge punkt 8.1.1 og afsnit 21 (retshjælpsforsikringen).
8.1.1. Der kan være aftalt eller pålagt forhøjet selvrisiko, der vil fremgå af policen eller et policetillæg.
8.2 Uanset punkt 8.1 opkræves ikke selvrisiko ved skade på frontruden alene, hvis frontruden repareres i stedet for udskiftes.
8.3. Der beregnes ikke selvrisiko ved følgende skadetyper:
8.3.1 Brand-, eksplosions-, kortslutnings- eller lynnedslagsskader.
8.3.2 Røveri.
8.3.3 Tyveri af aflåst bil eller tyveri af udstyr monteret inde i aflåst bil.
8.3.4. Skader som følge af hærværk, hvor der er øvet hærværk mod tre eller
flere biler under samme hændelsesforløb (seriehærværk), og som er anmeldt til og kan bekræftes af politiet.
8.3.5 Skader forvoldt af nedstyrtende genstande som fx tagsten, der blæser ned fra et hus.
Væltning af genstande – fx cykler eller brændestabler – betragtes ikke som nedstyrtning.
8.3.6 Skade, hvor skadevolderen er kendt og har erkendt eller er blevet idømt erstatningspligt, men ikke har nogen forsikring, der dækker, eller ikke har økonomisk mulighed for selv at betale skaden.
8.3.7 Skader forvoldt af en skadevolder, hvis erstatningsansvar bortfalder i medfør af Erstatningsansvarslovens bestemmelser.
8.3.8 Personskadeerstatning i henhold til Færdselslovens bestemmelser herom, hvor xxxxx ikke foreligger hos den for bilen ansvarlige.
8.4 Sammen med selvrisikoen opkræves et opkrævningsgebyr, som forsikrings- tageren er forpligtet til at betale.
8.5 Betales selvrisikoen ikke til den anførte betalingsdato, udsendes en erindringsskrivelse. Forsikringstageren er forpligtet til at betale ekspeditionsgebyr for erindringsskrivelsen.
8.6 Såfremt selvrisikoen herefter ikke betales, er GF Forsikring berettiget til at opsige forsikringen med 14 dages varsel og at modregne i eventuel overskydende præmie – se punkt 4.3.
9. Årsopgørelsen – overskud
9.1 Alle nybilistforsikringer i GF Forsikring indgår i ét fælles præmie- og skaderegnskab.
9.2 Efter udløbet af hvert kalenderår foretages opgørelse af erstatningsudgifterne for den enkelte klub som summen af erstatningsudgifter og erstatnings- relaterede omkostninger for skader sket i det pågældende år, og ændringer i erstatningsudgifterne for skader sket i de foregående to kalenderår.
Opgørelsens resultat fradrages i summen af de opkrævede forskuds- præmier efter fradrag af statsafgift, administrationsbidrag, reassurance- bidrag og henlæggelse til klubskadereserver. Differencen fordeles forholdsmæssigt efter opkrævet forskudspræmie.
9.3 50% af eventuelt overskud udbetales til medlemmerne.
10. Flytning, navne- eller risikoændring
10.1 Forsikringstager skal straks give meddelelse til forsikringsklubben eller GF Forsikring:
10.1.1 Når forsikringstageren eller den faste bruger skifter bopæl eller navn.
10.1.2. Når der sker forandring i risikoen i forbindelse med den forsikrede bil, fx bilens anvendelse eller faktisk bruger.
10.2 En risikoændring kan betyde regulering af præmien fra tidspunktet for ændring af risikoen i overensstemmelse med den til enhver tid gældende præmietarif eller opsigelse af forsikringen.
10.3 Undladelse af at give oplysninger om risikoændringer kan medføre, at retten til erstatning bortfalder helt eller delvist.
11. Køb, salg, afmelding eller deponering af nummerplader
11.1 Forsikringstager skal straks give meddelelse til forsikringsklubben eller GF Forsikring i tilfælde af køb af anden bil, salg, afmelding af den forsikrede bil eller deponering af nummerplader.
11.2 Hvis forsikringstager køber en anden bil, bliver den placeret ifølge den til enhver tid gældende præmietarif, eller GF Forsikring kan se sig nødsaget til at bringe forsikringen til ophør.
11.2.1 Hvis GF Forsikring ikke kan tilbyde forsikring for den nyanskaffede bil, er denne dog dækket i indtil 14 dage, efter at GF Forsikring har meddelt, at forsikring ikke kan tegnes.
11.3 Sælger eller afmelder forsikringstager den forsikrede bil, ophører forsikringen herfor straks.
11.4 Forsikringen kan ikke overføres til ny ejer.
11.5 Betalt præmie for den tid, der ligger efter forsikringens ophør, tilbage- betales.
11.6 Forsikringens ophør medfører ikke bortfald af ret til tilbagebetaling af eventuelt overskud på den samlede skadeopgørelse, jf. afsnit 9, for det år, forsikringen ophører.
11.7 Anciennitet med hensyn til skadefri kørsel på en afgangsført forsikring kan inden et år overføres til en nyanskaffet bil.
11.8 Hvis bilen i en periode ikke benyttes, kan deponering af nummerplader ske i forsikringsklubben eller på GF Forsikrings kontor. Deponeringen skal være af en varighed af mindst en måned. Præmien ændres da til minimum stilstandspræmie, som omfatter brandforsikring.
Regler for ansvarsforsikringen
12. Hvad dækker ansvarsforsikringen
12.1 Ansvarsforsikringen dækker erstatningsansvar ifølge Færdselslovens bestemmelser for skade forvoldt ved bilens brug som køretøj.
Ved kørsel uden for Danmark, jf. punkt 3.1, dækker forsikringen med de pågældende landes regler og erstatningssummer.
12.2 GF Forsikring er berettiget til at indgå forlig om erstatningsspørgsmålet. Forsikringstageren er pligtig til at befuldmægtige GF Forsikring til på sine vegne at føre eventuelle retssager og forhandlinger.
12.3 Ud over dækningssummerne betales pålagte omkostninger og renter af erstatningsbeløb.
12.4. Endvidere dækkes førerens ansvar for skade på forsikringstagerens person, når denne ikke er fører af bilen.
13. Hvad dækker ansvarsforsikringen ikke
Ansvarsforsikringen dækker ikke:
13.1 Skade påført førerens person. Endvidere skade på ting eller ejendom, der tilhører føreren, den faste bruger, forsikringstageren, dennes ægtefælle/ samlever eller virksomheder helt eller delvist ejet af disse.
13.2 Skade på tilkoblet køretøj eller påhængsredskab.
13.3 Skade på transporterede ting.
13.4. Skade der indtræffer, medens bilen er udlejet.
14. Regres for ansvarsskader
14.1 GF Forsikring har regres mod føreren af den forsikrede bil, hvis denne har forvoldt skaden med forsæt, jf. Færdselslovens bestemmelser herom.
14.2 Er skaden forvoldt ved uagtsomhed, har GF Forsikring kun regres, hvis uagtsomheden kan betegnes som grov hensynsløshed, jf. Færdselslovens bestemmelser herom.
14.3 GF Forsikring har regres for skader, som er indtruffet, medens bilen har været udlejet.
14.4 GF Forsikring har regres mod den, der er ansvarlig for skaden, hvis GF Forsikring har måttet betale en skade, der ikke er dækket af forsikringen.
15. Ansvarsforsikring for trækkrog
15.1 Ansvarsforsikringen dækker under anvendelse af trækkrog.
Regler for kasko-/brandforsikringen
16. Hvad dækker kasko-/brandforsikringen
16.1 Kaskoforsikringen dækker enhver skade på og tyveri af bilen med de i punkterne 17.1 til 17.11 nævnte undtagelser.
16.2 Brandforsikringen dækker skade på bilen ved brand, eksplosion, kortslut- ning og lynnedslag med de i punkterne 17.1 til 17.11 nævnte undtagelser.
16.3 Ikke fabriksmonteret udstyr er dækket med indtil kr. 15.655 inkl. montering, arbejdsløn og moms (basisår 2012).
Hvis ovennævnte udstyr er monteret i stedet for tilsvarende fabriks monteret udstyr – fx aluminiumsfælge i stedet for almindelige fælge
– er værdien af det oprindelige fabriksmonterede udstyr ikke dækket.
16.4 Dele af eller udstyr til bilen er kun dækket, såfremt det er fastmonteret, dvs. at det ikke kan fjernes uden brug af værktøj.
16.4.1 Følgende dele af eller udstyr til bilen er dog dækket, selv om det ikke er fastmonteret:
1 kassettebånd eller 1 cd Cykelholder Tagbagagebærer
Vinter-/sommerdæk
17. Hvad dækker kasko-/brandforsikringen ikke
Kasko-/brandforsikringen dækker ikke:
17.1 Forringelse af bilens værdi som følge af alder og brug – herunder slitage, rusttæring, lakskader på grund af stenslag og ridser i ruder.
17.2 Skade der alene opstår i og er begrænset til bilens mekaniske, elektriske eller elektroniske dele (fx motor, transmission, styretøj, starter, generator, tændingslås, ledningsnet eller elektroniske styre- eller kontrolbokse). Disse skader er dog dækket, hvis skaden skyldes brand, lynnedslag, røveri, tyveri eller hærværk.
17.3 Skade der påføres bilen under privat reparation.
17.4 Skade som er en følge af kørsel med utilstrækkeligt vand eller olie og skade som følge af frostsprængning.
17.5 Skade der sker, når bilen er udlejet.
17.6 Tab og tyveri af brændstof.
17.7 Erstatningsbil og værdiforringelse.
17.8 Skade forvoldt med forsæt, ved grov uagtsomhed eller ved kørsel i spiritus-, medicin- eller narkotikapåvirket tilstand.
17.9 Skade sket medens bilen blev ført af en person, der ikke havde lovbefalet kørekort.
17.10 Skade som følge af, at bilen var forsynet med et eller flere ulovlige dæk.
17.11 Forsikringstager er dog dækket i skadetilfældene nævnt under punkterne
17.8 til og med 17.10, hvis forsikringstager ikke var fører af bilen og ikke vidste, at der forelå omstændigheder som beskrevet, forudsat at det ikke skyldes grov uagtsomhed, at forsikringstager ikke vidste det.
17.11.1 Forsikringstager er dog ikke dækket i følgende tilfælde:
17.11.1.1 Når forsikringstagers ægtefælle/samlever var fører.
17.11.1.2 Når forsikringstagers hjemmeboende børn var fører.
17.11.1.3 Når den faste bruger ifølge policen var fører.
17.12 Har GF Forsikring betalt erstatning for en skade, der ikke er dækket af kasko-/brandforsikringen, har GF Forsikring regres mod den ansvarlige skadevolder.
17.13 Har GF Forsikring betalt erstatning til en panthaver eller andre for en skade, som ikke er dækket af kasko-/brandforsikringen, har GF Forsikring regres mod forsikringstager.
18. SOS-redningsforsikring i udlandet (det røde kort)
18.1 Forsikringen dækker udelukkende, hvis der er tegnet kaskoforsikring.
18.2 Forsikringen omfatter den forsikrede bil med indtil 3,5 tons tilladt totalvægt.
18.3 De fuldstændige vilkår for SOS-redningsforsikring i udlandet findes i det røde kort, som kan rekvireres hos forsikringsklubben eller GF Forsikring.
19. Retshjælpsforsikring
19.1 Retshjælpsforsikringen dækker udelukkende, hvis der er tegnet kaskoforsikring.
19.2 Dækning ydes i henhold til forsikringsbetingelserne for retshjælpsforsikring udstedt af Forsikring & Pension gældende for alle forsikringsselskaber. Forsikringsbetingelserne udleveres efter ønske.
19.3 Som almindelig vejledning kan oplyses, at retshjælpsforsikringen dækker forsikringstagers omkostninger i vis udstrækning ved visse tvister, hvori for- sikringstager er part i sin egenskab af ejer, bruger eller fører af den kasko- forsikrede bil. Erstatning kan højst andrage kr. 125.000, og selvrisiko udgør 10% af omkostningerne – dog mindst kr. 2.500. Hvis den sikrede kan opnå fri proces, dækkes uden beregning af selvrisiko.
19.4 For at opnå retshjælp i sager med en sagsværdi under kr. 50.000 eller i anerkendelsessøgsmål, skal forsikringstager henvende sig til nærmeste byret for vejledning i småsager. Herefter indsendes småsagsblanket og relevante bilag til GF Forsikring.
I sager med en sagsværdi over kr. 50.000 skal forsikringstager kontakte en advokat. Hvis advokaten mener, at der er mulighed for at opnå retshjælp, skal advokaten anmode GF Forsikring om retshjælp på forsikringstagers vegne, hvorefter GF Forsikring tager endelig stilling.
Vedrørende muligheden for fri proces skal forsikringstager til advokaten medbringe forsikringstagers og eventuel ægtefælles eller samlevers årsopgørelse fra skattevæsenet.
19.5 Hvis du har spørgsmål vedrørende retshjælpsforsikringen, er du velkommen til at kontakte GF Forsikring.
Andre regler for forsikringen
20. Naturkatastrofer, krig og atomenergi m.m.
20.1 Forsikringen dækker ikke skader, der er en følge af krig, oprør eller borgerlige uroligheder samt jordskælv eller andre naturforstyrrelser.
20.1.1 Forsikringen dækker dog, hvis sådanne forhold indtræffer i det land, jf. punkterne 3.1 og 3.2, hvori forsikrede opholder sig på rejse uden for Danmark i indtil en måned efter konfliktens udbrud.
Det forudsættes, at der ikke foretages kørsel til et land, der befinder sig i en af de nævnte situationer.
20.2 Forsikringen dækker ikke skader der sker ved udløsning af atomenergi.
21. Orienterings-, pålidelighedsløb o.l
21.1 Forsikringen dækker skade, som opstår under orienterings-, pålideligheds- eller økonomiløb eller træning dertil, under forudsætning af:
• at kørslen foregår i Danmark.
• at Justitsministeriet har givet tilladelse til det enkelte løb, hvis en sådan kræves.
• at foreskrevne løbsregler overholdes.
21.2 Forsikringen dækker øvelseskørsel (glatføre, manøvre eller lignende) på steder godkendt af politiet og afspærret til formålet, hvis kørslen foregår under instruktion af godkendt kørelærer, motororganisation eller tilsvarende sagkyndig.
21.3 Forsikringen dækker ikke skade, som opstår under terræn-, kap-, vædde- løbs- eller rallykørsel eller træning dertil eller enhver kørsel på bane eller på område, der er afspærret til formålet, bortset fra tilfælde, der er omfattet af punkt 23.1 og 23.2.
Hvis du kommer ud for en skade
22. Anmeldelse af skade
22.1 Enhver skade, der er omfattet af forsikringen, skal straks anmeldes til forsikringsklubben eller GF Forsikring. Ved tyveri skal der altid ske skriftlig anmeldelse, jf. punkt 25.4.2.
22.2 Røveri, tyveri eller hærværk skal tillige straks anmeldes til politiet.
22.3 Aftaler om reparation eller erstatningskrav må ikke træffes uden GF Forsikrings samtykke.
22.4 Hvis skadeudgiften er mindre end eventuelt bonustab, vil forsikringstageren få tilbudt selv at betale skadeudgiften, mod at forsikringens anciennitet bibeholdes.
23. Hvordan erstattes skaden
23.1 GF Forsikring kan enten erstatte en skade med et kontant beløb eller lade bilen reparere.
23.2 Reparation.
23.2.1 Forsikringstager vælger normalt selv, hvor reparationen skal udføres, og GF Forsikring hæfter ikke for fejl eller mangler fra værkstedets side.
GF Forsikring har dog ret til i specielle tilfælde at bestemme, hvor reparationen skal udføres.
Reparationen må ikke påbegyndes eller udføres uden aftale med GF Forsikring eller GF Forsikrings taksator.
23.2.2 Medfører reparationen forbedring af bilen (fx grundet rusttæring eller slitage), skal forsikringstager selv betale den del af reparations- udgiften, der svarer til den skete forbedring.
23.2.3 Bliver reparationen udført uden for normal arbejdstid, betaler GF Forsikring ikke de ekstraudgifter, dette medfører.
23.2.4 GF Forsikring dækker udelukkende reparation af den eller de beskadigede dele.
Fx erstattes ikke farvenuancer efter lakering eller forskelle i fælge efter reparation eller udskiftning af en eller flere fælge.
Forsikringstager bærer risikoen for, at reservedele tilsvarende de skadede ikke kan skaffes.
Eventuel forringelse af bilens handelsværdi som følge af reparationen eller skaden erstattes ikke.
23.2.5 Er skaden sket, medens bilen var solgt eller overladt til reparatør eller forhandler, og reparatør eller forhandler er ansvarlig for skaden, skal reparationer, som kan udføres på den pågældendes eget værksted eller andet værksted i samme koncern, udføres til nettopriser ekskl. moms.
Skader som udbedres på andre værksteder erstattes med det beløb, som reparatøren normalt betaler for en sådan reparation.
23.3 Transportomkostninger.
23.3.1 GF Forsikring betaler nødvendige transportomkostninger til nærmeste autoriserede værksted under forudsætning af, at der er tale om en erstatningsberettiget skade, og at der ikke er tegnet abonnement hos redningskorps eller lignende.
23.3.2 Ved tyveri betales nødvendige omkostninger til transport af bilen til dennes hjemsted.
23.4 Kontanterstatning.
23.4.1 Såfremt GF Forsikring afgør skaden ved kontant betaling, ansættes værdien af bilen til det beløb en bil af samme mærke, alder og stand vil kunne anskaffes for mod kontant betaling.
23.4.2 Ved tyveri er det en betingelse, at bilen ikke bliver fundet inden fire uger efter, at GF Forsikring og politiet har modtaget anmeldelse om tyveriet. Det er en betingelse, at anmeldelsen til GF Forsikring er sket skriftligt.
23.4.3 Hvis GF Forsikring har udbetalt kontanterstatning, er bilen GF Forsikrings ejendom.
23.5 Nyværdierstatning.
23.5.1 For personbiler, registreret til privat personkørsel – dog ikke leasede biler – ydes en erstatning, der svarer til prisen for en fabriksny bil af samme fabrikat, type og årgang som den skaderamte under forud- sætning af:
23.5.2 At skaden er sket inden for det første år efter første registrering.
23.5.3 At bilen er fabriksny ved forsikringens tegning eller ændring, og forsikringstager er første registrerede ejer.
23.5.4 At reparationsomkostningerne udgør mindst 50% af bilens nyværdi på skadetidspunket.
23.6 Merværdiafgift (moms).
23.6.1 For biler, som tilhører merværdiafgiftregistrerede ejere, gælder følgende:
23.6.2 Hvis ejeren kan medregne merværdiafgiften til den indgående afgift, lægger GF Forsikring merværdiafgiften ud ved at betale beløbet til reparatøren. Ejeren har derefter pligt til at godtgøre GF Forsikring merværdiafgiften.
23.6.3. Ved kontanterstatning trækkes merværdiafgiften fra erstatningsbeløbet.
Ankeinstanser
24. Ankeinstanser
24.1 Der er mulighed for at klage direkte til GF Forsikrings klageansvarlige. Nærmere oplysninger herom kan ses på GF Forsikrings hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
24.2 Uenighed om værdien af bilen kan afgøres ved syn og skøn, hvis forsikringstager og GF Forsikring er enige herom.
24.2.1 I givet fald udpeger forsikringstager og GF Forsikring en uvildig sagkyndig, som skal fastsætte værdien af bilen.
24.2.2 Syn- og skønsmandens afgørelse er bindende for såvel forsikringstager som GF Forsikring.
24.2.3 Hvis syn- og skønsmandens afgørelse medfører en højere værdi af bilen end den af GF Forsikring tilbudte, betaler GF Forsikring alle omkostninger til syn- og skønsmanden. Hvis afgørelsen medfører en tilsvarende eller lavere værdi end den af GF Forsikring tilbudte, skal forsikringstager betale halvdelen af omkostningerne til syn- og skønsmanden.
24.2.4 Hverken forsikringstager eller GF Forsikring kan efter syn og skøn indbringe spørgsmålet om værdien af bilen eller erstatningens størrelse for Ankenævnet eller domstolene.
24.3 GF Forsikring er tilsluttet: Ankenævnet for Forsikring,
som er oprettet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension.
24.3.1 Er der opstået uoverensstemmelse mellem forsikrede og GF Forsikring om forsikringen, og fører en fornyet skriftlig henvendelse til GF Forsikring ikke til et tilfredsstillende resultat, kan forsikringstager klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2, 1. sal,
1572 København V
Telefon 00 00 00 00 – kl. 10-13. xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
24.3.2 I forbindelse med en klage skal betales et gebyr, som skal indsættes på Ankenævnets postgirokonto 9 07 86 30 som forudsætning for, at Ankenævnet kan behandle klagen.
Såfremt forsikrede får helt eller delvist medhold i klagen, eller Ankenævnet afviser at behandle klagen, tilbagesendes gebyret.
24.3.3 Klager til Ankenævnet skal indsendes på et særligt klageskema, der kan fås hos:
• Forsikringsklubbens kontor
• GF Forsikrings kontor
• Ankenævnets sekretariat
• Forsikringsoplysningen
24.4 Klage til Ankenævnet har ikke opsættende virkning for eventuel betaling af selvrisiko og forhøjet præmie
Klausuler
25. Klausuler
25.1 Eventuel individuel aftale fremgår af policen eller policetillæg.
Den 1. juli 2002
GF Forsikring · Xxxxxxxxxxx 00 · 0000 Xxxxxx XX · Tlf. 00 00 00 00
05.2012