Opgave nr. 1

DELE AF FORMURET – SOMMEREKSAMEN 2015

Opgave nr. 1

Xxxxx Xxx var indehaver af rengøringsfirmaet »Vask v/ Ask« med hovedsæde i Aarhus. Firmaet, der havde afdelinger i flere jyske byer og i 2015 rundede mere end 100 ansatte, havde specialiseret sig i længerevarende kontrakter med erhvervskunder.

Ved etablering af et kundeforhold sørgede Arvid altid for, at der blev indgået en skriftlig aftale mellem firmaet og kunden i henhold til firmaets standardkontrakt. Standardkontrakten indeholdt blandt andet angivelse af en timepris på 300 kr. + moms.

Blandt de mange rengøringsassistenter hos Vask v/ Ask var Xxxxx Xxxx, som var den første, Xxxxx havde ansat ved firmaets start i 1988. Xxxxx havde med årene udviklet sig til en udpræget enspænder. Efter hendes 25 års jubilæum i 2013 havde Xxxxx derfor ikke længere sendt hende ud til kunder for at gøre rent. Xxxxx havde i stedet fået til opgave at holde skik på hovedsædets 12 kontorer, toiletter mv. Ved jubilæet havde Xxxxx fået tildelt en medalje med indskriften »Rengøringsdame nr. 1«. Siden da omtalte hun altid sig selv i tredje person og som »Førstedame«.

I marts 2015 korresponderede Arvid med Xxxx Xxxx, der var indehaver af en mellemstor møbelfabrik, om at Arvids firma skulle udføre rengøringen på møbel- fabrikken fremover. Arvid havde fremsendt et uunderskrevet eksemplar af firmaets standardkontrakt til Carl, der således fik »mulighed for at overveje det nærmere«, som Arvid udtrykte det.

Fredag den 10. april 2015 indfandt Xxxx sig på Vask v/ Asks hovedsæde for at drøfte vilkårene med Arvid og om muligt få en aftale i stand. Arvid og alle firmaets medarbejdere på nær Xxxxx var imidlertid udenbys til en team building-øvelse. Xxxx traf derfor kun Xxxxx, der iført gummihandsker var travlt beskæftiget med rengøringen af toiletterne. Da Xxxx havde forklaret sit ærinde, sagde Xxxxx, at den sag kunne

»Førstedamen« nok ordne for ham. De forhandlede en rum tid om opsigelsesvarslet, der skulle angives ved afkrydsning i standardkontrakten (»□ 3 mdr. □ 6 mdr. □ 12 mdr.«). Xxxx ville kun binde sig i 3 måneder, men Xxxxx holdt på sit, og Xxxx måtte til

sidst gå med til 12 måneders opsigelse. Xxxx udfyldte ikrafttrædelsestidspunktet til den

1. juli 2015, og herefter gik de i gang med at drøfte prisen. Xxxx ville kun give 250 kr.

+ moms i timen – ikke 300 som anført i kontrakten. Efter nogen forhandling frem og tilbage blev de enige om 275 kr. + moms og skrev under på kontrakten, Xxxxx med tilføjelsen »Førstedame« nedenunder sit navn. Xxxx fik en kopi af kontrakten med sig, da han gik. Xxxxx lagde senere originalen ind på Xxxxxx skrivebord.

Da Xxxxx forlod hovedsædet om eftermiddagen, glemte hun at lukke vinduerne på Arvids kontor. Som følge heraf blæste den originale kontrakt ud ad det ene vindue. En tilfældig fodgænger fandt mandag den 27. april 2015 kontrakten under en masse reklametryksager, der flød på gaden, og afleverede den straks til Xxxxx, der omgående lod Xxxxx xxxxxxxx. Xxxxx beklagede, at hun havde glemt at fortælle ham om det passerede, men hun troede jo, at han for længst havde læst kontrakten og var godt tilfreds. Endnu samme dag, den 27. april 2015, sendte Xxxxx følgende e-mail til Xxxx:

»Kære Xxxx. Jeg er netop nu kommet i besiddelse af den kontrakt, du og Xxxxx har skrevet under på. Jeg er naturligvis ikke bundet af, at Xxxxx går med til en prisreduktion, og jeg præciserer herved, at den indgåede kontrakt forpligter dig til at betale mit firmas sædvanlige pris på 300 kr. + moms«.

Xxxx svarede endnu samme dag følgende pr. e-mail:

»Kære Arvid. Du er naturligvis bundet af, hvad dine ansatte farer rundt og laver. Xxxxx sagde oven i købet, at hun var førstedame! Du har ikke reageret før efter mere end 14 dage! Enten er prisen 275 kr. + moms pr. time, eller også har vi ingen aftale. I sidstnævnte fald kan du i øvrigt fortælle Xxxxx, at hun skal stille her fra 1. juli 2015 og gøre rent for 275 kr. + moms i timen, alternativt at hun skal betale mig erstatning for mit tab. Dette tab hæfter du i øvrigt for som arbejdsgiver«.

Idet det oplyses, at den sædvanlige timepris for rengøringsopgaver som dem, der er omfattet af kontrakten, andrager mellem 250 og 275 kr. + moms, ønskes der en redegørelse for retsstillingen mellem Xxxxx, Xxxxx og Xxxx.

Løsningseksempel til opgave nr. 1

1. Retsstillingen mellem Xxxxx og Xxxx (fuldmagtsgiver og tredjemand) Spørgsmålet er, om Xxxxx som fuldmagtsgiver er bundet af den aftale, som Xxxxx på Arvids vegne har indgået med Xxxx.

For at kunne besvare spørgsmålet må man undersøge, (1) om Xxxxx har stillingsfuldmagt til at forpligte Xxxxx som sket, og (2) om Xxxxx har adfærdsfuldmagt til at forpligte Xxxxx som sket.

Ad (1): Xxxxx er ansat som rengøringsassistent. En sådan stilling giver uden tvivl ikke »efter lov eller sædvane« adgang til at indgå længerevarende kontrakter om erhvervsrengøring på arbejdsgiverens vegne, jf. AFTL § 10, stk. 2.

Ad (2): Xxxxx omtaler sig selv som »førstedame« og i tredje person. Dette kan tyde på et stort ego hos Xxxxx, men giver ikke i sig selv Xxxxx grund til at frygte, at hun begynder at disponere på virksomhedens vegne med hensyn til indgåelse af kontrakter el. lign. Xxxxx har ikke tolereret nogen adfærd fra Xxxxxx side, der kan begrunde, at Arvid bindes som fuldmagtsgiver. Xxxxx har heller ikke forholdt sig passiv på en måde, der kan begrunde, at han bliver bundet af Xxxxxx disposition. Xxxxx bliver først bekendt med kontrakten den 27. april 2015, og han reklamerer straks over for Xxxx, således at Xxxx må forstå, dels at Arvid først lige er blevet bekendt med kontrakten, dels at Arvid ikke vil være bundet til den pris, der er anført i kontrakten. Der foreligger heller ikke omstændigheder, der giver Xxxx føje til at tro, at Xxxxx kan disponere på Arvids firmas vegne som sket. Xxxxx er iført gummihandsker og ved at gøre toiletter rent, da Xxxx træffer hende. Den omstændighed, at Xxxxx åbenbart ikke er nogen dårlig forhandler (jf. aftalen om 12 måneders opsigelse) og skriver under som »Førstedame«, kan ikke føre til et andet resultat. Arvid er således ikke bundet ifølge reglerne om adfærdsfuldmagt.

Det siger sig selv, at Xxxx ikke kan bindes til andet end det, han er gået ind på. Dette gælder også, selv om han anses for at være i ond tro, fordi han ikke havde nogen føje til at anse Xxxxx for befuldmægtiget til at indgå aftale på Arvids vegne. Xxxx er altså ikke bundet af kontrakten, når Xxxxx ikke vil gå med til en timepris på 275 kr. + moms.

Konklusion: Arvid er ikke bundet af den kontrakt, Xxxxx har skrevet under på sammen med Xxxx. Arvid kan omvendt ikke påberåbe sig, at Xxxx skulle være bundet af kontrakten, når Arvid vil give den et andet indhold, end den har.

2. Retsstillingen imellem Xxxxx og Xxxx (fuldmægtig og tredjemand)

Xxxxx optræder over for Xxxx som fuldmægtig for Arvid, og hun indestår dermed for, at hun har fornøden fuldmagt, jf. AFTL § 25, stk. 1, medmindre en af undtagelserne i stk. 2 finder anvendelse. Den første undtagelse er, at tredjemand er i ond tro, og det er netop tilfældet her, hvor Xxxx træffer Xxxxx iført gummihandsker og i færd med at rengøre toiletterne. Xxxx ved eller bør vide, at en rengøringsassistent ikke kan indgå langvarige kontrakter om erhvervsrengøring på vegne af det firma, hvori hun er ansat.

Xxxx har dermed ikke noget erstatningskrav imod Xxxxx, da Xxxxx ikke indestår for fuldmagtens eksistens og heller ikke i øvrigt kan pålægges ansvar. At Xxxxx tager initiativet til aftaleindgåelsen, kan ikke påføre hende ansvar efter culpareglen, da Xxxx,

der har indfundet sig på firmaets adresse uden forudgående aftale, blot kunne have afvist hende.

Endelig har Xxxx heller ikke lidt noget tab, idet han kan indgå en anden rengøringsaftale til samme timepris eller endog til en lavere timepris end den, han har aftalt med Xxxxx.

(Det bliver dermed ikke relevant at tage stilling til, om Xxxxx i henhold til DL 3-19-2 om arbejdsgiveransvar ville hæfte for Xxxxx erstatningskrav mod Xxxxx).

Xxxx kan under ingen omstændigheder kræve naturalopfyldelse af Xxxxx, dvs. at hun selv kommer og gør rent på hans fabrik. AFTL § 25 hjemler kun krav på erstatning – ikke krav på, at fuldmægtigen opfylder aftalen in natura.

3. Retsstillingen imellem Xxxxx og Xxxxx (fuldmagtsgiver og fuldmægtig)

Da Arvid ikke bliver bundet af kontrakten, og da Xxxx heller ikke kan rejse noget erstatningskrav imod Xxxxx eller Xxxxx, er der intet at tage stilling til, når det gælder retsstillingen imellem Xxxxx og Xxxxx.

Litteratur (pensum): Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx og Xxxxx Xx Xxxxxx: Aftaler og mellemmænd, 6. udg. (2012) s. 278 f., s. 279 ff., s. 290 ff., s. 298 f. og s. 299 ff.

Opgave nr. 2

Xxxx Xxxxxxxx drev som eneejer et lille entreprenørfirma Arnebyg. Xxxx havde påtaget sig at grave ud til udskiftning af et kloakrør hos en kunde i Viby. Til det brug havde Xxxx mandag den 8. december 2014 om morgenen læsset en lille gravemaskine op på sin Toyota Dyna lastbil, som havde et åbent lad. Gravemaskinen havde Xxxx lejet hos entreprenør Xxxxxxx, der ikke selv skulle bruge maskinen den pågældende dag.

Xxxx havde været meget omhyggelig med at fastspænde gravemaskinen på ladet, men han havde glemt at afslutte med at foretage den ellers sædvanlige efterspænding af wirerne, som skulle holde gravemaskinen fast.

Xxxx kørte af sted med gravemaskinen. Da han med meget lav hastighed kørte hen over et fartdæmpende bump på en villavej i Viby, kom gravemaskinen på grund af en løs fastspændingswire ud af balance. Gravemaskinen væltede derfor af lastbilen og beskadigede i faldet siderne på ladet af Arnes Toyota. Det kostede 12.000 kr. at udbedre skaden. Xxxxx Toyota var ansvars- og kaskoforsikret i forsikringsselskabet Risk med en selvrisiko på 2.000 kr. på ansvarsforsikringen og 2.500 kr. på kaskoforsikringen.

I forbindelse med at gravemaskinen ramte siderne på Toyotaens lad, fik gravemaskinen en skade, som det kostede 15.000 kr. at udbedre. Maskinen var ansvars- og kaskoforsikret uden selvrisiko i forsikringsselskabet Force.

I samme øjeblik som gravemaskinen væltede ned af ladet, kom Xxxxx Xxx kørende i sin VW Polo i den modsatte kørebane. Xxxxxxxxxxxxx landede på Xxxxxx Xxxx, der ved uheldet fik en skade på fronten, som det kostede 22.000 kr. at udbedre. Poloen var ansvars- og kaskoforsikret i forsikringsselskabet Safe med en selvrisiko på kaskoforsikringen på 3.000 kr. Der skete ingen yderligere skade på gravemaskinen og ingen personskade.

Hvorledes er parternes erstatnings- og forsikringsretlige stilling?

Løsningseksempel til opgave nr. 2

1. Skaden på A’s Toyota (12.000 kr.)

1.1. Den kaskoforsikringsdækkede del (9.500 kr.)

Kaskoforsikringsselskabet Risk dækker den del af skaden, der rækker ud over selvrisikoen, dvs. 9.500 kr. (Det må antages, at A har handlet simpelt uagtsomt i forbindelse med skaden på sin egen Toyota. Han havde været »meget omhyggelig med at fastspænde gravemaskinen på ladet, men han havde glemt at afslutte med at foretage den ellers sædvanlige efterspænding af wirerne«. Da A ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, er der ikke grundlag for at lade dækningen fra Toyotaens kaskoforsikring bortfalde, sml. forsikringsaftalelovens § 18 (Lærebogen s. 33)).

Spørgsmålet er herefter, om Risk har regres mod en eventuel skadevolder, jf.

EAL § 22, stk. 1.

Gravemaskinen er ikke i brug som trafikmiddel/motorkøretøj, da skaden sker, dvs. at kaskoforsikringsselskabet Risk ikke har regres mod gravemaskinens ansvarsforsikring i forsikringsselskabet Force (Lærebogen s. 202 f.).

1.2. Den ikke-kaskoforsikringsdækkede del (selvrisikoen på 2.500 kr.)

Der er ikke kaskoforsikringsdækning på selvrisikoen på 2.500 kr. A skal selv bære tabet, jf. ovenfor under pkt. 1.1.

2. Skaden på C’s gravemaskine (15.000 kr.)

Kaskoforsikringsselskabet Force dækker hele skaden (15.000 kr.), da forsikringen er tegnet uden selvrisiko. Spørgsmålet er herefter, om Force har regres, jf. EAL § 22, stk. 1.

Skaden på gravemaskinen skyldes, at den falder af lastbilens lad alene på grund af utilstrækkelig fastgørelse. (A kørte med »meget lav hastighed« hen over bumpet på vejen). Skaden på gravemaskinen har derfor ikke karakter af et »færdselsuheld« i færdselslovens forstand. Dermed dækker Toyotaens ansvarsforsikring i forsikringsselskabet Risk ikke den skete skade (Lærebogen s. 206 f.).

A har handlet simpelt uagtsomt, jf. ovenfor under pkt. 1.1. Da A har handlet som led i sin erhvervsmæssige virksomhed, er han regresansvarlig over for Force på trods af eksistensen af en kasko-/tingsforsikring, jf. EAL § 22, stk. 1, jf. § 19, stk. 2, nr. 2 (Lærebogen s. 452 ff.). (A er ikke objektivt ansvarlig for skaden, idet der ikke er tale om et låneforhold, men derimod et lejeforhold, sml. DL 5-8-1).

Efter opgavetekstens oplysninger opstår skaden på gravemaskinen i forbindelse med, at den rammer siderne på Toyotaens lad – ikke i forbindelse med, at den rammer D’s bil. Der er dermed ikke grundlag for at drøfte, om Poloens ansvarsforsikring i Safe skal dække skaden i medfør af færdselslovens regler.

3. Skaden på D’s Polo (22.000 kr.)

3.1. Den kaskoforsikringsdækkede del (19.000 kr.)

Kaskoforsikringsselskabet Safe dækker den del af skaden, der rækker ud over selvrisikoen (19.000 kr.). Spørgsmålet er herefter, om Safe har regres, jf. EAL § 22, stk. 1.

Der foreligger et »færdselsuheld« i færdselslovens forstand, når gods (her en gravemaskine) falder af under kørslen og forvolder skade i umiddelbar tilknytning hertil (Lærebogen s. 206). Dermed påhviler der A som ejer og fører af Toyotaen et objektivt ansvar efter færdselsloven. D’s kaskoforsikringsselskab Safe har fuld regres til A’s ansvarsforsikring i forsikringsselskabet Risk, jf. FL § 101, stk. 1, og § 108, stk. 1, jf. EAL § 21, nr. 1, hvorefter EAL § 19 ikke finder anvendelse.

Det forhold, at Toyotaens ansvarsforsikring er tegnet med en selvrisiko, berører ikke ansvarsforsikringens dækning over for den skadelidte D. Der er kun tale om en intern begrænsning. Ansvarsforsikringsselskabet Risk har regres til A for selvrisikoen på 2.000 kr. på grundlag af policen/aftalen. (Anvendelse af FL § 108, stk. 2, vil være helt fejlagtig) (Lærebogen s. 221, 223 og 227).

Gravemaskinen er principielt et »motordrevet køretøj« i færdselslovens forstand, men maskinen er ikke i brug som trafikmiddel/motorkøretøj, da skaden sker. (Gravemaskinen sætter ikke sig selv i gang el.lign.). Der kan dermed ikke på objektivt grundlag rettes krav mod C’s ansvarsforsikring for gravemaskinen i forsikringsselskabet Force (Lærebogen s. 202 f.).

3.2. Den ikke-kaskoforsikringsdækkede del (selvrisikoen på 3.000 kr.)

D’s kaskoforsikringsselskab Safe dækker ikke selvrisikoen, dvs. at der ikke opstår spørgsmål om kaskoforsikringens regres mod en eventuel skadevolder.

Som beskrevet ovenfor under pkt. 3.1 bærer A et objektivt ansvar for skader, som Toyotaen forvolder ved »færdselsuheld«. Herefter hæfter A’s ansvarsforsikringsselskab Risk direkte over for D, jf. FL § 101, stk. 1, og § 108, stk. 1, for den ikke-kaskoforsikrede del, dvs. D’s selvrisiko på 3.000 kr.

Om ansvarsforsikringsselskabet Risks regres mod A på grundlag af policen og om ansvarsforsikringsselskabet Forces (manglende) hæftelse se ovenfor under pkt. 3.1.

»Lærebogen« er: Xx xxx Xxxxx og Xxxxx Xxxxxx: Lærebog i erstatningsret, 7. udgave (2011).