Central Vestermark og Central Glansager
Sønderborg Varme A/S
Central Vestermark og Central Glansager
Kontrakt: An værk-levering af træflis
ID #113 BiomassAuctions
2.000 – 5.000 ton
Side 0 af 6
50 % af mængden leveres maj til okt. 2022 50 % leveres okt. 2022 til april 2023
PROJEKTNR.: | 1202206 |
VERSION: | 1.2 |
UDGIVELSESDATO: | 25.april 2022 |
UDARBEJDET AF: | Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx |
1 Parterne
Køber: Sønderborg Varme A/S Nørrekobbel 54 6400, Sønderborg CVR: 32 64 85 41 | Sælger: Vinder af #113 BiomassAuctions Fremgår af sammenfatning efter auktionen |
2 Grundlag
Nærværende kontrakt (Kontrakten) omhandler levering af træflis fra Syddanmark til Central Xxxxxxxxxx, Xxxxxxxxxx 16, 6400 Sønderborg.
Aftalegrundlaget mellem Parterne udgøres af følgende dokumenter:
• Kontrakten med eventuelle senere tillæg og ændringer
• Generelle betingelser for levering af træflis til Sønderborg Varme
• Sønderborg Varmes retningslinjer for arbejde og ophold samt vejledning i aflevering af træflis
• Sælger forpligter sig til at efterleve de af Energistyrelsens til enhver tid gældende retningslinjer for bæredygtig biomasse xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxx-xxx- biomasse
Leverancen og samtlige ydelser opfylder:
A | Gældende danske love fastsatte forordninger og bestemmelser, herunder Arbejdstilsynets krav. |
B | Nærværende Kontrakt med tilhørende bilag |
C | Sælgers tilbud. |
Forbehold eller afvigelser i Sælgers tilbud i forhold til ovennævnte dokumenter fra og med punkt A til og med punkt B er kun gældende i parternes aftale, såfremt forbeholdet/afvigelsen udtrykkeligt er nævnt i nærværende ordre.
Ovennævnte punkter A til C er opført i prioriteret rækkefølge, således at det, ved uoverensstemmelser mellem de forskellige punkter, er førstnævnte punkt, der er gældende.
Leverancerne skal til en hver tid udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og det påhviler Sælger at sikre overholdelse af Købers sikkerhedsregler og anvisninger.
Køber forbeholder sig ret til helt eller delvist at afvise Sælger der ikke overholder Købers retningslinjer for arbejde og ophold samt kørselsvejledninger eller anvisninger fra Købers personale.
Eventuelle følgevirkninger heraf som f.eks. fagretslige tvister, forsinkelser i leverancen eller økonomiske følgevirkninger er Køber uvedkommende.
3 Sælgers ansvarsbegrænsning
Sælger kan ikke gøres ansvarlig for Købers driftstab og andet indirekte tab.
4 Mængde
2.000 - 5.000 ton træflis fra Danmark.
Sælger bestemmer ubetinget kontraktmængden i intervallet 2.000 til 5.000 ton.
Sælger skal umiddelbart efter auktionen fastsætte kontraktmængden
Energipil og -poppel accepteres ikke.
Parterne er til enhver tid berettiget til at reducere den i henhold til kontrakten aftalte mængde, såfremt tekniske eller driftsmæssige forhold hos en af parterne gør en sådan reduktion nødvendig. Parterne skal herefter i fællesskab søge at opnå en løsning der bidrager til at afbøde reduktionen i aftaget.
Køber forventer følgende fordelingsplan over året:
• I alt leveres 2.000 til 5.000 ton i perioden jf. pkt. 4.
• Heraf skal 50% leveres i perioden maj til oktober 2022 på Købers lagerplads. Træflisen der leveres på lagerpladsen kan leveres efter Sælgers ønske. SØN har meget stor fleksibilitet.
• Og 50% af mængden leveres i perioden oktober 2022 til og med april 2023.
Træflisen der leveres i vinterperioden skal alt andet lige leveres med en jævn fordeling, dog vil SØN gøre hvad der er muligt for at imødekomme Sælgers ønske.
År | Måned | Kvantum [% af total] | År | Måned | Kvantum [% af total] | |
2022 | Januar | 2023 | Januar | X | ||
Februar | Februar | X | ||||
Marts | Marts | X | ||||
April | April | X | ||||
Maj | X | Maj | ||||
Juni | X | Juni | ||||
Juli | X | Juli | ||||
August | X | August | ||||
September | X | September | ||||
Oktober | X | Oktober | ||||
November | X | November | ||||
December | X | December |
5 Kvalitet
Den leverede træflis skal overholde de kvalitetskrav og øvrige betingelser for leverancer af træflis som angivet i Købers generelle leveringsbetingelser.
Vær opmærksom på at flisen, der skal leveres i sommerhalvåret, skal opfylde kravene til at køre på udendørslager, se Bilag 1 Generelle betingelser for levering af biomasseflis til Sønderborg Varme.
Køber er berettiget, men ikke forpligtet, til at foretage kvalitetskontrol af træflisen ved levering på Købers varmeværker.
6 Afvisning
Såfremt Køber vurderer, at træflisen ikke overholder gældende kvalitetskrav, er Køber berettiget til at afvise en eller flere træflisleverancer. Dette gælder også for leverancer der er aflæsset i Købers silo og i tilfælde hvor en anselig mængde er aflæsset på Købers udvendige lagerplads.
Endvidere gælder følgende:
• Det kan dokumenteres/sandsynliggøres, at leverancen i forbindelse med fremstilling, transport, levering eller på anden måde, har været i strid med dansk lovgivning
• Leverancen afviger, ved visuel bedømmelse, helt klart fra købers kvalitetskrav, f.eks. meget stort fugtindhold, snelag, forrådnelse, indhold af ikke brandbart materiale m.v.
• Chaufføren kan ikke kommunikere i tale på enten dansk, tysk eller engelsk.
Hvis Køber afviser leverancer, skal Køber straks informere Sælger herom.
Afvist leverance lægges i karantæne hos Køber. Parterne er herefter forpligtiget til, inden for to (2) arbejdsdage, at afklare om leverancen overholde de kontraktuelle krav.
Repræsentativ prøve kan udtages til prøvning på Købers soldanlæg. Repræsentativ prøve kan også udtages til akkrediteret prøvning. Udgifter til analyser m.v. afholdes af den skadesforvoldende part.
Det påhviler Sælger straks og for egen regning at afhente afviste træflisleverancer samt i fornødent omfang at foretage rengøring efter afhentningen.
Der vil ikke blive foretaget afregning af afviste træflisleverancer.
7 Pris
Enhedspris for træflis er den på auktion #113 opnåede pris XX,00 DKK/GJ ekskl. moms, frit leveret på Købers varmeværker.
Afregningssum for træflisleverancer bestemmes efter følgende formel:
Afregningssum [kr] = Indvejet mængde [Ton] x Korrigeret brændværdi [GJ/Ton] x Enhedspris [kr/GJ] hvoraf:
Korrigeret brændværdi træflis [GJ/ton] = 19,2 [GJ/ton] – 0,21642 [GJ/ton] x (målt fugtighedsgrad).
7.1 Korrektion af enhedspris
Enhedsprisen bliver reguleret på månedsbasis efter udviklingen i dieselprisen. Reguleringen er bagudrettet. Således bliver enhedsprisen for den leverede flismængde i en måned, reguleret med den gennemsnitlige brændstofpris i den måned flisen blev leveret.
Brændstofpriser tager udgangspunkt i:
xxxxx://xxxxxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxx Bulk leverancer, Diesel B7 Deluxe, pris ekskl moms.
Enhedsprisen tager udgangspunkt i medianen for perioden 22. marts til 22. april 2022: 12,54 kr/l.
Til fældning, udkørsel og flishugning er dieselforbruget sat til 0,5 l/gj leveret. Til transport er dieselforbruget sat til 0,25 l/gj leveret.
Sammenlagt er dieselforbruget sat til 0,75 l/gj leveret.
Olieprisreguleringen bliver således 0,75 x forskellen på medianen for dieselpris for den måned flisen blev leveret og udgangspunktet nævnt ovenfor. Reguleringen bliver et tillæg eller et fradrag per GJ leveret i den måned.
Eksempel 1: korrektion af enhedspris for leveret flis juli2022
Dieselpris median juni 2022: 12,66 kr/l
Regulering for alle leveringer i juli 2022: (12,66-12,54) x 0,75 = + 0,09 kr /gj
Eksempel 2: korrektion af enhedspris for leveret flis november 2022
Dieselpris median oktober 2022: 16,52 kr/l
Regulering for alle leveringer i november 2022: (16,52-12,54) x 0,75 = + 2,99 kr /gj
Køber sender afregningsgrundlag baseret på Enhedsprisen.
Sælger foretager beregningen og oliereguleringen fremgår som en separat linje på de månedlige fakturaer.
8 Betaling
Købssummen for træflisleverancer forfalder til betaling 30 dage netto. Købesummen for træflisleverancer skal kunne overføres til et dansk pengeinstitut.
9 Fakturering
Sælgers faktura skal overholde krav præciseret i bilag 5 ”Generelle betingelser for Sælgers faktura og øvrige bilag ifm. levering af biomasse”.
10 Afregningsgrundlag
Købers brovægt og måling af bestemmelse af fugtighedsgraden af træflisen udgør afregningsgrundlaget.
Køber sender den 7. hver måned, opgørelse af træflisleverancer for måneden før, til Sælgers e-mail.
Sælger er berettiget, men ikke forpligtet, til at foretage kvalitetskontrol af købers brovægt og bestemmelse af fugtighedsgrad i træflisen. Sælger afholder selv alle udgifter herfor.
11 Kontrakten varighed
Kontrakten træder i kraft ved underskriftdatoen og gælder indtil mængderne iht. punkt 4 er færdigleveret, jf. dog pkt. 13. Herefter ophører Kontrakten i sin helhed, uden yderligere varsel.
12 Genforhandling
Såfremt der sker væsentlige ændringer i forudsætningen for Kontrakten, herunder politiske tiltag, som i væsentlig grad fordyrer eller hindrer afbrænding af træflis på Købers varmeværker (herunder bortfald af tilskud), kan hver af Parterne kræve Kontrakten genforhandlet med henblik på at tilpasse Kontrakten til de ændrede vilkår.
Genforhandling af Kontrakten skal indledes senest 1 måned efter, at en af Parterne skriftligt har fremsat begæring herom.
13 Misligholdelse
Såfremt en af parterne misligholder sine forpligtelser i henhold til denne kontrakt, er parterne berettiget til at ophæve kontrakten uden varsel, samt gøre misligholdelsesbeføjelser gældende efter dansk rets almindelige regler herom. Køber er derudover berettiget til at foretage erstatningskøb for Sælgerens regning.
Gentagne tilfælde af levering af træflis, som ikke overholder nævnte kvalitetskrav i købers kvalitetsmanual eller uregelmæssigheder i Sælgers udtagning af repræsentativ prøve af den indvejede træflis til købers laboratorie, betragtes som misligholdelse og kan medføre bortvisning eller medføre, at Sælger kun må levere når Købers produktionscentraler er bemandet.
14 Mediation
Hvis parterne ikke kan løse en tvist ved direkte forhandling parterne imellem, skal konflikten søges løst ved mediation.
Hvis ikke parterne inden 14 dage efter, at en af dem har fremsat ønske om mediation, er blevet enige om, hvem der skal være mediator, kan enhver af parterne anmode Mediatoradvokater, Advokaternes Xxx, Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx K, om at bringe en mediator i forslag. Mediationen skal finde sted i overensstemmelse med den til enhver tid gældende standardaftale for mediation. Hver part betaler halvdelen af mediators honorar og udgifter i anledning af mediationen. Hvis konflikten ikke er løst ved mediation inden seks uger efter, at der blev fremsat ønske om mediation, er enhver af parterne berettiget til at kræve konflikten afgjort endeligt og bindende i henhold til punkt 15.
15 Voldgift
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende Kontraktens eksistens eller gyldighed, kan ikke indbringes for domstolene men skal afgøres ved voldgift ved Det Danske Voldgiftsinstitut
(Copenhagen Arbitration) efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved voldgiftssagens anlæg. Voldgiftsrettens kendelse skal være endelig og bindende for parterne.
Dansk ret finder anvendelse.
16 Force majeure
Parterne hæfter ikke, når der efter Kontraktens indgåelse indtræder force majeure.
Ved force majeure forstås i henhold til denne kontrakt omstændigheder, som parterne ikke er herre over, herunder naturkatastrofer, brand i frilagre, fejl eller havarier på modtageanlæg eller lignende hos Køber, der umuliggør eller reducerer mulighederne for træflisen modtagelse og afbrænding.
Foreligger der force majeure, fritages hver af parterne helt eller delvis for deres leveringsforpligtelse eller aftage pligt.
Den part, der vil påberåbe sig force majeure, skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette den anden part om dens opståen og forventede ophør.
Årsagen til force majeure skal skriftligt dokumenteres.
Når årsagen til force majeure er fjernet, genoptages leverancerne som ovenfor omtalt, indtil den kontraherede mængde er leveret.
17 Kontaktpersoner
Køber | Sælger | |
Logistik | Xxxxxx Xxxxxxxxx | ? |
x00 00 00 00 00 | ||
Kommerciel | Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx | ? |
x00 00 00 00 00 | ||
18 Underskrift
Sønderborg den 2022 | Dato: | |
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx Sønderborg Varme A/S |
Bilag 1 | Generelle betingelser for levering af træflis til Sønderborg Varme |
Bilag 2 | Regler for arbejde og ophold på Sønderborg Varme og Sønderborg Kraftvarmeværk |
Bilag 3 | Kørselsvejledninger |
Bilag 4 | Instruktion i udtagning af repræsentativ prøve og bestemmelse af partikelstørrelsesfordeling i træflis |
Bilag 5 | Generelle betingelser for Sælgers faktura og øvrige bilag ifm. levering af biomasse. |