Særlige vilkår for Clever All-in-One Network
Særlige vilkår for Clever All-in-One Network
Tillæg til Clevers generelle vilkår for salg til private 11/6-2021
§ 1 Introduktion
På disse sider kan du læse de vilkår og betingelser, som gælder for dig, der har bestilt Clever All-in-One Network. Dem kalder vi ”De Særlige Vilkår”.
De er en del af den aftale, der gælder for dit Clever All-in-One Network-abonnement. Din aftale består herudover af din ordrebekræftelse og Clevers Generelle Vilkår.
Godt at vide…
Clevers Generelle Vilkår indeholder vigtige informationer af mere generel karakter om eksempelvis:
• Vores behandling af dine personoplysninger
• Vilkår for fortrydelsesret, mangler og reklamation
• Priser og betaling
• Misligholdelse, ansvar og risiko
• Ændringer af priser, abonnement og vilkår.
I forhold til dit abonnement på Clever All-in-One Network skal du særligt være opmærksom på følgende:
• Dit abonnement er gældende for én konkret bil, og du skal kontakte Clever, hvis du skifter bil.
• Ved uheld skal du ringe til Clever på 82 30 30 30. Servicen kan benyttes hele døgnet og gælder inden for Danmarks grænser.
Du finder flere oplysninger om dit Clever All-in-One Network-abonnement på Clevers hjemmeside: xxx.xxxxxx.xx
§ 2 Dit Clever-abonnement
2.1 Abonnementet er registreret til brug for én bestemt bil
Når abonnementet oprettes, knytter vi det til én bestemt bil, som er den eneste, som abonnementet må bruges til.
Det betyder, at du skal kontakte Xxxxxxx kundeservice, hvis du skifter bil, så vi kan omregistrere dit abonnement. Du må først bruge abonnementet med den nye bil, når vi har registreret den.
2.2 Brug og begrænsning af abonnementet
Du må bruge dit abonnement til almindelig daglig kørsel, enten privat eller i din egen erhvervsvirksomhed, så længe transport/kørsel ikke er virksomhedens primære formål.
Abonnementet må IKKE benyttes til:
• Erhvervsmæssig varetransport, herunder “Godskørsel for fremmed regning” som beskrevet i definitionen i lov om godskørsel.
• Erhvervsmæssig persontransport, herunder taxa, limousine, sygetransport mv.
• Erhvervsmæssig kørsel, hvor kørslen er en primær del af virksomhedens primære formål, såsom køreskole, biludlejning og udbringning af mad og varer.
• Kørsel i et eldrevet køretøj over 3,5 tons.
• Kørsel med et andet køretøj end det, abonnementet er tilknyttet.
Hvis vi kan se, at du ikke bruger dit abonnement som beskrevet ovenfor, og du ikke stopper med det, så snart vi påtaler det, er det væsentlig misligholdelse af kundeforholdet, som gør, at vi fx er berettiget til at ophæve abonnementsaftalen eller til at deaktivere dette. Se nærmere om Xxxxxxx misligholdelsesbeføjelser i Clevers Generelle Vilkår.
2.3 Konvertering af dit abonnement
Har du et Clever All-in-One Network-abonnement, kan du konvertere det til et Clever All-in-One-abonnement. Du skal i givet fald give Clever besked om det. Konvertering kan ske med et varsel på en måned til udgangen af en måned – dette gælder også i bindingsperioden.
Du afholder alle omkostninger forbundet med konverteringen af abonnementet, herunder omkostninger til installation af ladeboks.
2.4 Konvertering til Clever Go
Du kan efter udløb af bindingsperioden konvertere dit All-in-One Network-abonnement til Clever Go uden beregning. Det kan ske med et varsel på en måned til udgangen af en måned ved at kontakte kundeservice.
§ 3 Hvad sker der, når din abonnementsaftale ophører?
Når abonnementsaftalen ophører – uanset om aftalen ophæves eller opsiges - opgør vi mellemværendet og tilbagebetaler eller opkræver differencebeløbet.
§ 4 Brug af Clevers offentlige ladenetværk
Du må kun benytte den/de ladebrik(ker) som er tilknyttet til dit abonnement, til den bil, som er knyttet til abonnementet.
4.1 Ladebrik
Du får som kunde udleveret en eller flere ladebrikker. Ladebrikken anvendes til Clevers offentlige ladenetværk, hvor der er tilsluttet et identifikationsmodul.
Du er ansvarlig for, at ladebrikken opbevares forsvarligt og ikke kan bruges af/til andre køretøjer.
Du skal destruere eller returnere en beskadiget ladebrik til Clever. Clever ombytter uden beregning beskadigede ladebrikker.
4.2 Tab af ladebrik
Mister du din ladebrik, skal du straks ringe til Clever på telefon x00 00 00 00 00 og få spærret ladebrikken for at undgå misbrug.
Vi kan kræve en skriftlig bekræftelse fra dig på spærringen, og i tilfælde af tyveri kan vi også kræve, at du anmelder forholdet til politiet.
Clever er ikke ansvarlig for tab, du har haft som følge af, at din ladebrik er bortkommet, beskadiget eller på anden måde defekt.
Ladebrikken tilhører Clever og skal destrueres eller returneres, hvis vi kræver det. Vi kan deaktivere ladebrikken, fx ved misligholdelse af kundeforholdet, eller hvis du opsiger abonnementet. Indgreb, kopiering m.v. af ladebrik er ikke tilladt af andre end Clever.
§ 5 Mobilitetsgaranti
Mobilitetsgarantien består i bugsering af din bil, hvis du som kunde ikke kan lade ved en ladestander fra Clever i de nedenfor anførte situationer. Bugseringen går til nærmeste funktionsdygtige ladestander eller hjem, hvis du ønsker dette, og afstanden til din bopæl er kortere end til nærmeste funktionsdygtige ladestander.
Mobilitetsgarantien gælder for Clevers ladestandere i Danmark i disse situationer:
• Ladestandere ude af drift: Hvis du er ankommet til en ladestander fra Clever, der vises som i drift på kortet over ladepunkter i Clevers app/hjemmeside, men som er ude af drift, og du ikke har nok strøm i din bil til at komme til næste ladestander fra Clever eller hjem.
• Ladestandere med fejl: Hvis du oplever fejl ved en ladestander fra Clever, som gør, at du ikke kan få nok strøm til at komme til næste ladestander fra Clever eller hjem.
• Ladestandere i reparation: Hvis du er forhindret adgang til ladestanderen, fordi den er ved at blive serviceret, og du ikke har nok strøm i din bil til at komme til næste ladestander fra Clever eller hjem.
Mobilitetsgarantien gælder ikke ved:
• Clever ladebokse i private hjem: Vi yder ikke mobilitetsgaranti ved problemer med Clever-ladebokse i private hjem.
• Tilstrækkelig strøm på batteriet: Vi yder ikke mobilitetsgaranti, hvis du har strøm nok til at køre videre til en anden funktionsdygtig Clever-ladestander.
• Tomt batteri undervejs: Vi yder ikke mobilitetsgaranti, hvis du er kørt fra en Clever- landestander og er løbet tør for strøm på vej hen til en anden Clever-ladestander eller hjem.
• Ikke-brofaste øer: Vi yder ikke mobilitetsgaranti, hvis du befinder dig på ikke- brofaste øer. Falck bugserer ikke på tværs af broer.
• Biler, der spærrer for ladestandere: Vi yder ikke mobilitetsgaranti, hvis du ikke kan lade, fordi der holder en anden bil parkeret og spærrer for adgangen til en Clever- ladestander, ej heller hvis du ikke har strøm nok på bilen til at komme til næste Clever-ladestander.
• Forbrugsafregnede produkter: Mobilitetsgarantien er ikke inkluderet i vores forbrugsafregnede produkter, såsom Clever Go.
• Glemt kabel: Vi yder ikke mobilitetsgaranti, hvis du ikke kan lade ved en Clever- ladestander uden fastmonteret kabel, fordi du ikke har medbragt eget ladekabel og ikke har strøm nok på bilen til at komme til næste Clever-ladestander.
• Visse ladestandere: Vi yder ikke mobilitetsgaranti ved Clever-ladestandere, der ikke er en del af Clevers offentlige ladenetværk og ikke er synlige på kortet over ladepunkter i Clevers app og på hjemmesiden.
§ 6 Kontakt ved uheld
Er uheldet ude, kan du ringe til Clever på 82 30 30 30. Servicen kan benyttes hele døgnet og gælder inden for Danmarks grænser.