FORHANDLINGSPROTOKOL VEDRØRENDE
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN | HK KOMMUNAL |
FORHANDLINGSPROTOKOL VEDRØRENDE
FORNYELSE AF AFTALER FOR CHEFER PR. 1. APRIL 2024
INDEN FOR HK KOMMUNAL’s
FORHANDLINGSOMRÅDE
INDHOLDSFORTEGNELSE
3. Vilkår I forbindelse med fratræden 3
4. Bonusmidler fra gruppeliv 4
Bilag 1: De af forhandlingsprotokollen omhandlede overenskomster og aftaler 5
Dato: | 4. marts 2024 |
Sted: | Danske Regioner |
Deltagere: | Repræsentanter for: Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Djøf, IDA og HK KOMMUNAL |
1. Indledning
Parterne er enige om at sende aftaler og overenskomster med tilhørende protokollater på følgende aftalte vilkår, for perioden fra den 1. april 2024 til den 31. marts 2026 til forligsinstitutionen med henblik på at blive optaget i et samlet mæglingsforslag. Fornyelserne sker inden for rammerne af forliget med Forhandlingsfællesskabet af 20. februar 2024.
Hvor ikke andet fremgår nedenfor træder de aftalte ændringer i kraft den 1. april 2024.
2. Løn
Regionsdirektører
Med virkning fra 1. april 2025 forhøjes det særligt pensionsgivende tillæg i § 2 på 335.489 kr. (31. marts 2018 niveau) med 30.450 kr. (31. marts 2018 niveau).
Koncerndirektører/-chefer
Med virkning fra 1. april 2025 forhøjes det pensionsgivende tillæg i § 4, stk. 2 på 33.603 kr. (31. marts 2018 niveau) med 24.850 kr. (31. marts 2018 niveau).
Xxxxxx xxxxxx
Med virkning fra 1. april 2025 forhøjes grundlønnen for øvrige chefer i § 4, stk. 3 med 16.110 kr. (31. marts 2018 niveau.
Forhøjelsen sker ved at hæve et pensionsgivende tillæg for alle. Merudgift: 16,17 mio. kr.
3. Vilkår I forbindelse med fratræden
Parterne er enige om at drøfte vilkår i forbindelse med fratræden i henhold til Rammeaftale om kontraktansættelse for chefer i perioden.
4. Bonusmidler fra gruppeliv
Som led i forliget ml. RLTN og Forhandlingsfællesskabet af 20. februar 2024 er det aftalt, at parterne i Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2015 for tjenestemænd og visse andre ansatte trækker bonusmidler ud af den fælles gruppelivsforsikring. DJØF’s andel på 1,120 mio. kr. anvendes til ansatte på chefaftalen. Midlerne er engangsmidler og udmøntes tidligst pr. 1. april 2025. RLTN og DJØF, IDA samt HK KOMMUNAL er enige om, at midlerne skal anvendes på kompetenceudviklingsformål i en partskonstruktion, og at der tidligt i perioden aftales rammer for, hvordan midlerne udmøntes.
Midlerne belaster ikke den økonomiske ramme i henholdsvis i forliget mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet og forliget mellem RLTN og Akademikerne. Udlodning af midlerne er betinget af, at parterne har opnået klarhed over de juridiske og skattemæssige rammer for udlodning af bonusmidlerne efter ovenstående. Denne klarhed søges etableret snarest muligt efter indgåelse af denne aftale. Omkostninger hertil afholdes af parterne i fællesskab.
5. Afslutning
1. Forliget indgår sammen med det forlig, der er indgået mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet, i det samlede mæglingsforslag, der måtte blive fremsat af forligsmanden, jf. køreplansaftalen mellem RLNT og Forhandlingsfællesskabet.
2. Parterne er enige om, at samtlige udvekslede arbejdspapirer i forbindelse med udarbejdelse af nærværende protokol med tilhørende bilag er bortfaldet.
3. Parterne er enige om at gennemgå overenskomster og aftaler i forbindelse med redigeringen af overenskomstresultatet med henblik på sprogligt at forenkle, harmonisere og modernisere teksterne og opbygningen heraf. Parterne er samtidig enige om, at dette ikke i væsentlig grad må forsinke udsendelse af overenskomster og aftaler, da parterne lægger meget vægt på en hurtig udsendelse.
4. Aftaler og overenskomster med bilag, kutymer og sædvaner, der ikke positivt er omtalt i ovenstående, og som er opsagt af parterne, er aftalt videreført efter den 31. marts 2024, dog med de justeringer, der er en konsekvens af de aftalte ændringer.
5. I bilag 2 er anført de puljer mv., der indgår i forhandlingsresultatet.
København, den 4. marts 2024
For | REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN: |
For | HK KOMMUNAL |
Bilag 1: De af forhandlingsprotokollen omhandlede overenskomster og aftaler
Forhandlingsprotokollen omhandler følgende overenskomster og aftaler:
• Aftale for chefer af den 19. november 2021
• Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer af den 28. marts 2019
Bilag 2: Puljer mv.
Lønsum (mio. kr) | Pulje (mio. kr) | |||
Personalegrupper mv. | Xxxxx | Xxxxxx | Pct. af lønsum afsat | Sum |
Chefer | 717,00 | 808,42 | 2,00 | 16,17 |
0,00 | ||||
Total | 717,00 | 808,42 | 16,17 | |
Puljeforbrug | ||||
Udgifter | Udmøntnings- tidspunkt | Mio. kr. | Pct. af pulje | Pct. af lønsum |
Grundlønsforhøjelser | 1. april 2025 | 16,17 | 100,00 | 2,00 |
0,00 | 0,00 | |||
Udgifter i alt | 16,17 | 100,00 | 2,00 | |
Overskud/underskud | 0,00 | 0,00 | 0,00 |