Cirkulære om organisationsaftale for
Cirkulære om organisationsaftale for
Vagtfunktionærer i staten mv.
2019
Cirkulære af 5. april 2019
Modst. nr. 015-19
PKAT nr. 252
X.xx. 2018-3828
Dataark
PKAT med specifikation | 252 – Vagtfunktionærer |
Fællesoverenskomst | Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten). |
Forhandlingsberettiget organisation(er) | Serviceforbundet Email: xxxxxx@xxxxxxxxx.xx Hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx |
I tilfælde af afsked kontaktes | Den forhandlingsberettigede organisations lokalafde- ling eller hovedkontor, jf. fællesoverenskomsten |
Pensionskasse | SAMPENSION |
ATP-sats | ATP, sats A |
Indholdsfortegnelse
Cirkulære
Generelle bemærkninger 5
Ikrafttræden 5
Organisationsaftale
Kapitel 1. Organisationsaftalens dækningsområde mv. 7
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde 7
§ 2. Ansættelse 7
Kapitel 2. Løn mv. 8
§ 3. Lønsystemet 8
§ 4. Basisløn 8
§ 5. Tillæg 9
§ 6. Pension 9
§ 7. Midlertidig tjeneste i højere stilling 9
Kapitel 3. Arbejdstid 10
§ 8. Arbejdstid 10
§ 9. Deltidsbeskæftigede 10
§ 10. Søgnehelligdagsbetaling til timelønnede vagtfunktionærer 11
Kapitel 4. Ikrafttræden og opsigelse 11
§ 11. Ikrafttræden og opsigelse 11
Cirkulære om organisationsaftale for vagtfunk- tionærer i staten mv.
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Serviceforbundet har den 4. april 2019 indgået vedlagte organisationsaftale for vagtfunktionærer.
2. Organisationsaftalen udgør sammen med den gældende OAO-S- fællesoverenskomst det samlede overenskomstgrundlag.
3. Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2018.
4. Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 er der aftalt forhøjelse af en række basislønninger med virkning fra 1. oktober 2018.
5. Der er i forbindelse med aftaleredigeringen foretaget en ændring af aftalens § 2, stk. 1, således at alle ansættes på månedsløn. Herudover slettes den nuværende § 11 om vikarer, og der indføres et nyt stk. 2 til aftalens § 2 vedrørende vikarer.
6. Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er op- ført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført under "Generelle bemærkninger". Uanset placeringen er bemærkningerne Fi- nansministeriets bemærkninger og ikke en del af aftaleteksten.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra 1. april 2018. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 29. august 2013om organisationsaftale for vagtfunktionærer (Xxxxx.xx. 032-13).
Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen Den 5. april 2019
Xxxxxx Xxxxxxxxxxx
Organisationsaftale for vagtfunktionærer i staten mv.
Denne organisationsaftale supplerer og/eller fraviger Fællesoverenskomst mel- lem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).
Kapitel 1. Organisationsaftalens område mv.
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Vagtfunktionærer, der ansættes som slotsbetjente, port- og nattevagter, ikke- faglærte betjente, herunder kontorbetjente samt servicemedarbejdere i møde- centre ved ministerier, styrelser, museer, højere læreanstalter mv. samt visitati- onsbetjente, der i den væsentligste del af arbejdstiden udfører visitations- og anden vagttjeneste, er omfattet af denne organisationsaftale.
Stk. 2. Organisationsaftalens dækningsområde er staten samt selvejende insti- tutioner, der er berettiget til statstilskud, og for hvilke Finansministeriet kan fastsætte løn- og ansættelsesvilkår for alle personalegrupper,
Stk. 3. Organisationsaftalen er kun gældende for de ovennævnte vagtfunktio- nærstillinger, såfremt disse ikke allerede er omfattet af en anden kollektiv over- enskomst/aftale eller en anden organisations forhandlingsret.
§ 2. Ansættelse
Ansættelse af vagtfunktionærer sker på månedsløn.
Stk. 2. Vagtfunktionærer, der antages som afløsere under ferie, sygdom og lign. eller til anden midlertidig beskæftigelse, kan aflønnes med timeløn hvis den ansatte ikke er sammenlignelig med en fuldtids- eller tidsubegrænset ansat, eller hvis dette er begrundet i objektive forhold.
Kapitel 2. Løn mv.
§ 3. Lønsystemet
Lønsystemet er etableret i henhold til den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.
Stk. 2. Lønsystemet består af en basisløn, jf. § 4, der kan suppleres med en til- lægsdel. Tillægsdelen omfatter et særligt tillæg til kontorbetjente, jf. § 5, samt lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultat- løn.
Stk. 3. Alle basislønninger er angivet i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012).
Stk. 4. Overtidsbetaling beregnes pr. time som 1/1924 af den samlede faste løn, eksklusivt eventuelt rådigheds-/merarbejdstillæg.
§ 4. Basisløn
Løngruppe 1 omfatter stillinger, som ikke kan henføres til højere løngruppe. Basislønnen er 232.511 kr.
Fra den 1. oktober 2018 forhøjes basislønnen i løngruppe 1 til følgende: Basislønnen er 233.255 kr.
Stk. 2. Løngruppe 2 omfatter stillinger som ikke forudsætter håndværksmæs- sig eller anden faglig uddannelse på tilsvarende niveau, men enten
a) indebærer begrænset arbejdsledelse eller
b) forudsætter særlig erfaring og viden af betydning for jobbet Basislønnen er 245.618 kr.
Fra den 1. oktober 2018 forhøjes basislønnen i løngruppe 2 til følgende:
Basislønnen er 246.404 kr.
Stk. 3. Løngruppe 3 omfatter stillinger, der enten
a) indebærer varetagelse af kvalificeret arbejde, der forudsætter særlig viden og færdigheder, eller
b) forudsætter ansvar for et større driftsområde eller
c) forudsætter arbejdsledelse af et vist omfang Basislønnen er 261.346 kr.
Fra den 1. oktober 2018 forhøjes basislønnen i løngruppe 3 til følgende: Basislønnen er 262.182 kr.
§ 5. Tillæg
Til kontorbetjente, der virker som chauffør for ministre og visse styrelsesche- fer, ydes et særligt tillæg på 110.800 kr.. Tillægget ydes som godtgørelse for, at de pågældende ikke er omfattet af arbejdstidsreglerne mm. for statens tjene- stemænd, jfr. herved aftale af 27. september 1982 med COI.
Cirkulærebemærkning til § 5:
Det præciseres, at tillægget er pensionsgivende.
§ 6. Pension
Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen samt det særlige tillæg i § 5.
Stk. 2. Indbetaling af pensionsbidrag sker i øvrigt efter reglerne i fællesover- enskomstens § 7.
§ 7. Midlertidig tjeneste i højere stilling
Hvis en ansat fungerer i en højere overenskomststilling eller tjenestemandsstil- ling, ydes der funktionsvederlag efter de for tjenestemænd gældende regler.
Kapitel 3. Arbejdstid
§ 8. Arbejdstid
De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.
Stk. 2. Lønnen til de ved Nationalmuseets ejendomme ude i landet samt de ved Hammershus beskæftigede vagtfunktionærer beregnes på grundlag af en årlig arbejdstid på 1/1924, idet der således ikke skal ydes overtidsbetaling, selv om arbejdstiden i den enkelte måned overstiger den fastsatte norm.
§ 9. Deltidsbeskæftigede
Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 2. Ansættelse sker i videst muligt omfang på fuld tid.
Stk. 3. Deltidsbeskæftigede vagtfunktionærer ansættes ved skriftlig aftale med mindst 60 timer pr. 4 uger. Tjenesten tilrettelægges mindst 28 dage frem, såle- des at der er mindst 2 sammenhængende fridage pr. uge. Der kan dog efter forhandling gøres undtagelse herfra, hvor det er nødvendigt af hensyn til:
a) Afløsning af faste vagter på hverdage og i weekender.
b) Museernes weekendåbninger.
c) Særlige forhold, herunder bl.a. særudstillinger og andre arrangementer.
Stk. 4. Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågæl- dende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.
Stk. 5. Hvis en deltidsbeskæftiget vagtfunktionær i en sammenhængende peri- ode på 3 x 4 uger har arbejdet mere end 120 timer i hver 4-ugers periode, skal der lokalt optages drøftelse om ændring af stillingen til en fuldtidsstilling, i overensstemmelse med stk. 2.
§ 10. Søgnehelligdagsbetaling til timelønnede vagtfunktionærer Med det formål at yde timelønnede vagtfunktionærer betaling for søgnehellig- dage henlægger institutionerne for hver timelønnet vagtfunktionær et beløb svarende til 3 ½ pct. af den pågældendes ferieberettigede løn. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen. Det opsparede beløb udbetales til de pågældende ved kalenderårets udgang.
Kapitel 4. Ikrafttræden og opsigelse
§ 11. Ikrafttræden og opsigelse
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2018 og kan af begge parter opsi- ges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2021. Samtidig ophæves organisationsaftale af 27. august 2013 for vagtfunkti- onærer.
København, den 4. april 2019
Serviceforbundet Finansministeriet
Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx
Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning