Corpitals vilkår for tredjepartslicenser og abonnementsaftaler #00014207DA (2020-09-18)
Corpitals vilkår for tredjepartslicenser og abonnementsaftaler #00014207DA (2020-09-18)
1. Baggrund
1.1. Corpital er berettiget til at afregne yderligere omkostninger relateret til tredjepartssoftware i henhold til Corpitals vilkår for tredjepartslicenser og abonnementsaftaler på xxx.xxxxxxxx.xxx/xxxx
2. Vilkår
2.1. Kunden opnår brugsret til tredjepartssoftware i overensstemmelse med de relevante licensbetingelser fra den pågældende tredjepart. Kunden opfordres til selv at gøre sig bekendt med disse vilkår, og det er under alle omstændigheder Kundens eget ansvar at sikre, at licensvilkårene på alle tidspunkter overholdes, og at softwaren kan anvendes til Kundens behov. Kundens eventuelle tilkøb og forbrug vedrørende tredjepartssoftware, skal fuldt ud betales af kunden og afregnes overfor kunden af Corpital, når Corpital har modtaget afregning fra den pågældende tredjepart eller på et tidligere tidspunkt, når Corpital har fået kendskab til sådanne køb og/eller forbrug.
2.2. Såfremt der sker ændringer i Corpitals aftaler med tredjepart, herunder eksempelvis ændring af vilkårene for brug og betaling af tredjepartssoftware, er Corpital berettiget til at afregne Kunden for samtlige sådanne meromkostninger med tillæg af sædvanlig fortjeneste.
2.3. Tredjepartssoftware er alene undergivet den pågældende tredjeparts garantier, garantiperioder og reklamationsfrister. Corpital giver ingen selvstændige garantier eller reklamationsperiode for tredjepartssoftware.
2.4. I tilfælde af Kundens opsigelse af abonnementsaftalen er Kunden ansvarlig for at opsige tredjepartlicenser direkte overfor de relevante tredjeparter efter de opsigelsesvarsler, der gælder for de pågældende tredjepartslicenser. Hvis Xxxxxx opsiger overfor Corpital, med henblik på Corpitals efterfølgende opsigelse overfor tredjepart, skal en sådan opsigelse ske skriftligt til xxxx@xxxxxxxx.xxx senest 10 arbejdsdage forud for tredjeparts opsigelsesfrist.
2.5. I tilfælde af Kundens opsigelse eller ændring af abonnementsaftalen, foretager Corpital hurtigst muligt en opgørelse over Kundens forbrug, tilkøb, m.v. og afregner Kunden dette.
3. Gyldighed
3.1. Corpitals vilkår for tredjepartslicenser og abonnementsaftaler er senest ændret og gældende fra den 18. september 2020.