Indhold
Indhold
1 Hvem er dækket af forsikringen
1
2 Hvad er omfattet af forsikringen
1
2.2 Originalmodeller og – tegninger 1
2.3 Genfremstilling af kartoteker og forretningsbøger 1
2.4 Motorkøretøjer der er registreringspligtige 1
2.6 Løsøre tilhørende 3. mand 1
2
3.1 Udvidelse der gælder dækningerne for brand-, tyveri- og vandskade 2
3.2 Udvidelse der gælder dækningen for driftstab 2
4 Hvilke skader er omfattet af forsikringen
3
4.5 Pludselig opstået tilsodning 3
4
5.5 Tilvalgsdækninger til tyveridækningen: 5
6 Varegrupper og tyverisikringskrav
5
6.1 Indflydelse på selskabets erstatningspligt 5
6
7.5 Særlig begrænsning for varer i kælderlokaler 7
7
8.2 Meromkostningsforsikring 8
9
9.1 Køle- og dybfrostforsikring 9
9.2 Glas- og kummeforsikring 9
9.4 Skilte- og markiseforsikring 10
9.10 Udvendigt driftsudstyr 28
10 Forsikringsværdi for løsøre
29
10.7 Originalmodeller og –tegninger 30
10.8 Genfremstilling af kartoteker og forretningsbøger 30
11 Forsikringsværdi for driftstab
30
12 Skadeopgørelse for brand, tyveri og vandskadeforsikring
31
12.2 Øvrige tab, der erstattes 31
13 Skadeopgørelse for driftstab
32
13.1 Begrænsning for driftstab 32
13.3 Erstatningsbegrænsning 33
33
33
Disse betingelser skal sammenholdes med din police og Thisted Forsikring A/S’ fællesbetingelser for erhvervskunder. Du kan finde disse på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx under ”fanen” erhverv.
1 Hvem er dækket af forsikringen
Sikret er forsikringstageren i sin egenskab af ejer eller bruger af det forsikrede løsøre.
2 Hvad er omfattet af forsikringen
Forsikringen omfatter sikredes løsøre, der henhører under eller anvendes i den i policen beskrevne virksomhed.
Ved løsøre forstås - medmindre andet er anført i policen - varer, herunder råvarer, halvfabrikata, færdigvarer og emballage. Endvidere omfattes inventar, installationer, maskiner og øvrigt driftsudstyr i det omfang dette efter fordelingsvejledningen mellem forsikringsselskaberne dækkes af løsøreforsikringen - eller er påført policen.
Forsikringen omfatter ikke det løsøre, der er dækket under en sædvanlig bygningsforsikring.
2.2 Originalmodeller og – tegninger
Erstatning ydes kun for originalmodeller og - tegninger, der genfremstilles, også såfremt disse er elektronisk lagrede.
Erstatningspligten for originalmodeller og - tegninger er begrænset til 5% af forsikringssummen, medmindre højere beløb fremgår af policen.
2.3 Genfremstilling af kartoteker og forretningsbøger
Omkostninger, som i anledning af en forsikringsbegivenhed skal afholdes til genfremstilling af kartoteker og forretnings- bøger - er medforsikret, også såfremt disse er elektronisk lagrede.
Erstatningspligten for kartoteker og forretningsbøger er begrænset til 5% af forsikringssummen, medmindre højere beløb fremgår af policen.
2.4 Motorkøretøjer der er registreringspligtige
Registreringspligtige køretøjer, knallerter samt sø- eller luftfartøjer er ikke omfattet af forsikringen, medmindre disse hører til varelageret i en virksomhed, der erhvervsmæssigt fremstiller, reparerer eller forhandler sådanne genstande.
Rede penge, pengerepræsentativer, værdipapirer, manuskripter og dokumenter, som beror på forsikringsstedet er medforsikret.
Med mindre højere beløb fremgår af policen, er erstatningspligten for disse genstande begrænset til:
• 4.000 kr. i almindeligt gemme.
• 25.000 kr. i aflåst egentlig pengeskab eller boks.
• Ved ran og røveri dækkes dog med indtil 15% af forsikringssummen.
Ud over det forsikringstageren tilhørende løsøre omfatter forsikringen løsøre, der tilhører 3. mand, såfremt forsikringstageren
bærer risikoen for hændelig undergang af det pågældende løsøre.
Dækning for løsøre, der tilhører 3. mand gælder kun i det omfang, dette løsøre ikke er dækket af anden forsikring.
Forsikringen dækker brand og tyveri af gasflasker. Det er en forudsætning for branddækningen, at brandmyndighedernes forskrifter til opbevaring er overholdt samt det er en betingelse for tyveridækningen, at gasflaskerne opbevares bag aflåst indhegning, eller alternativt i et aflåst bur.
Med mindre højere beløb fremgår af policen, er erstatningspligten for gasflasker begrænset til 100.000 kr.
Forsikringen dækker på det i policen anførte forsikringssted.
Det er en forudsætning for selskabets erstatningspligt, at den eller de bygninger, hvori løsøret beror, er forsynet med tag, der er dækket med beton, cementtagsten, eternit, glas, metal, skifer, tagpap eller tegl.
3.1 Udvidelse der gælder dækningerne for brand-, tyveri- og vandskade:
Forsikringen dækker, medmindre højere beløb fremgår af policen, med indtil 15% af forsikringssummen - med undtagelse af det under pkt. 2.5 nævnte - når dette
• På forsikringsstedet beror i bygninger, hvis tagbeklædning er anderledes end betinget i pkt. 3.
• Beror midlertidigt i bygninger andetsteds i Danmark. Indbrudstyveri og hærværk i forbindelse hermed
omfatter dog ikke forsikringstagerens arbejdspladser.
Der ydes kun forholdsmæssig erstatning, såfremt værdien af det forsikrede løsøre overstiger dækningsbeløbet.
Såfremt forsikringssummen er udvidet udover de 15% af forsikringssummen, dækker forsikringen kun i det omfang, de forsikrede genstande ikke er dækket mod samme fare af:
• Sø- eller transportforsikring
• Særlig på brandstedet eller på det enkelte vareparti tegnet forsikring, eller
• Tredjemands ansvar i forbindelse med opbevaring og transport.
3.2 Udvidelse der gælder dækningen for driftstab:
Medmindre højere beløb fremgår af policen, dækker forsikringen med indtil 15% af forsikringssummen pr. forsikringsbegivenhed driftstab, som forsikringstageren måtte lide som følge af en dækningsberettiget brand-, tyveri- eller vandskade, som indtræffer:
• På forsikringsstedet i bygninger, hvis tagbeklædning er anderledes end betinget i pkt. 3.
• På ejendomme andetsteds i Danmark, hvor løsøret vil være dækket af løsøre forsikringen efter pkt. 3.1.
• På ejendomme andetsteds i Danmark eller udlandet, der benyttes af forsikringstagerens leverandører, aftagere eller reparatører af driftsudstyr, eller
• Under transport i Danmark eller udlandet (eks. lufttransport) direkte fra leverandører til forsikringstageren eller direkte til og fra forsikringstagerens reparatører af driftsudstyr. Ophold i forbindelse med transporten betragtes som en del af denne.
4 Hvilke skader er omfattet af forsikringen
Brand, det vil sige, ild (flammer), der er ude af kontrol udenfor almindeligt ildsted, f.eks. pejs.
Forsikringen dækker dog ikke svidning, forkulning, overophedning eller smeltning f.eks. på grund af gløder fra tobaksrygning, pejs eller andet.
Forsikringen dækker ikke:
Skade på genstande, der for at opvarmes, koges, stryges, tørres, røges eller lignende, udsættes for ild eller varme, og derved kommer i brand eller beskadiges.
Lynnedslag, det vil sige, hvor der på forsikringsstedet kan påvises skade på bygningsdel eller løsøre, og denne skade er en direkte følge af elektrisk varme- eller kraftpåvirkning i forbindelse med lynstrømmens afledning til jord.
Forsikringen dækker ikke:
Skade på elektriske maskiner, ledninger, apparater og lignende foranlediget ved kortslutning i disse eller andre rent elektriske fænomener, hvortil også henregnes induktion fra elektrisk uvejr - medmindre skaden har ildsvåde til følge eller er en følge af ildsvåde.
Eksplosion, hvorved forstås en hurtig fortløbende kemisk proces, hvorved der under varmeudvikling dannes luftformige produkter, som indtager et meget stort rumfang i forhold til det oprindelige rumfang.
Sprængning af dampkedler og autoklaver, hvorved der sker en pludselig og utilsigtet udligning af forskelligt lufttryk i og udenfor beholderen.
Forsikringen dækker ikke:
Sønderrivning af andre årsager, såsom materialesvigt eller indvirken af centrifugalkraft, væsketryk eller istryk er ikke sprængning.
4.5 Pludselig opstået tilsodning
Pludselig opstået tilsodning fra forskriftsmæssigt indrettet anlæg til rumopvarmning.
Nedstyrtning af fly eller ting fra fly, men ikke skade forårsaget af medførte sprængstoffer.
Udgifter til slukning af branden, se nærmere under punkt 12.2 (øvrige tab der erstattes).
Forsikringen dækker skade som følge af kortslutning eller andre rent elektriske fænomener, hvortil også henregnes induktion fra elektrisk uvejr, på elektrisk materiel, der omfattes af løsøreforsikringen.
Forsikringen dækker skade eller tab på det forsikrede ved indbrudstyveri og hærværk i forbindelse hermed.
Ved indbrudstyveri forstås tyveri, begået ved indbrud i forsvarligt aflåst bygning.
Indbrudstyveri foreligger, når tyven ved vold mod lukke eller ved dirke, falske eller tillistede nøgler har skaffet sig adgang til bygning, aflåsede lokaler, lofts- og kælderrum, er kommet ind gennem åbninger der ikke er beregnet til indgang, stjæler ting gennem åbninger, som han umiddelbart forinden har frembragt.
Forsikringen omfatter ikke tyveri fra pengeskab eller boks forøvet ved benyttelse af koden eller nøglerne dertil, for så vidt disse har været efterladt på forsikringsstedet.
Forsikringen omfatter de udgifter der eventuelt påhviler forsikringstageren som lejer, til istandsættelse af beskadigelser
- dog ikke glasruder - som ved indbrudstyveri eller beviseligt forsøg herpå, sker på lokaler som han benytter.
Ran eller røveri af løsøre, herunder rede penge og pengerepræsentativer samt værdipapirer, fra forsikringstageren eller dennes personale, såvel på forsikringsstedet som under transport overalt i Danmark.
Selskabets erstatningspligt er begrænset til 15% af forsikringssummen, medmindre højere beløb fremgår af policen.
Ved ran forstås tyveri, der er sket åbenlyst uden anvendelse af vold, og som i gerningsøjeblikket er bemærket af den
bestjålne eller andre tilstedeværende personer.
Det er en forudsætning for selskabets erstatningspligt, at der gøres anskrig øjeblikkeligt.
Ved røveri forstås fratagelse eller aftvingelse af løsøre ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold.
Forsikringen dækker ikke ran eller røveri, hvori et medlem af forsikringstagers personale har deltaget.
Ved simpelt tyveri forstås tyveri begået udenfor bygning, tyveri fra uaflåset bygning eller lokale.
Forsikringen dækker simpelt tyveri af forretningscykler.
Selskabets erstatningspligt ved tyveri af 2- hjulede forretningscykler er betinget af, at disse i forretningstiden har været henstillet aflåst og uden for forretningstiden har været anbragt i forsvarligt aflåst rum. Låsen skal være godkendt af selskabet.
Forsikringen dækker endvidere simpelt tyveri fra aflåsede udhængs- og udstillingsskabe på forsikringsstedet (men ikke fra vareautomater), samt forsikringstagerens udgifter til istandsættelse af beskadigelser – dog ikke glasruder - i forbindelse hermed.
Forsikringen dækker udgifter til omstilling eller udskiftning af låse, samt nye nøgler, som følge af at nøglerne bliver stjålet ved:
• Indbrudstyveri jf. pkt. 5.1
• Xxx og røveri jf. pkt. 5.2
• Tyveri fra aflåste indmurede nøglebokse, som på monteringstidspunktet var F&P godkendte i minimum klasse 2. I skadetilfælde skal der dog kunne konstateres voldeligt opbrud.
Dækningen omfatter kun låse og/eller nøgler til forsikringsstedet eller lokaler på forsikringsstedet.
Forsikringssum er maksimalt 50.000 kr. pr. skadesbegivenhed.
5.5 Tilvalgsdækninger til tyveridækningen:
5.5.1 Tyveri af brændstof og fyringsolie
Fremgår det af policen, at der er tegnet dækning for Tyveri af brændstof og fyringsolie, omfatter forsikringen tyveri af dette fra tankanlæg, dog kun på forsikringsstedet jf. pkt. 3, og kun såfremt tankanlægget har aflåst udvendigt påfyldningsrør.
Det er en betingelse for selskabets erstatningspligt, at tyveriet kan konstateres ved tegn på opbrydning af låsen til påfyldningsrøret, opbrydning af mandehul eller tilproppede studse.
Forsikringssummen fremgår af policen, og er indtegnet som 1. risiko, hvorfor en eventuel underforsikring ikke vil blive gjort gældende.
5.5.2 Indbrudstyveri fra aflåst stålcontainer
Fremgår det af policen, at der er tegnet dækning for Indbrudstyveri i aflåst stålcontainer dækkes, uanset forsikringsbetingelserne pkt. 3, indbrudstyveri fra aflåste stålcontainere på forsikringstagerens arbejdspladser overalt i Danmark.
Det er en betingelse for selskabets erstatningspligt, at stålcontaineren er forsynet med hængelås samt hængelåsbeslag, der er F&P klassificeret som minimum SSF 1051 Klasse 2 “. Alternativt vil låsebom med tilsvarende sikringsgodkendelse (SSF 1051 Klasse 2) også kunne finde anvendelse.
Det er ligeledes en forudsætning, at containeren vejer mindst 400 kg.
Forsikringssum fremgår af policen.
Forsikringssummen er indtegnet som 1. risiko, hvorfor underforsikring ikke vil blive gjort gældende.
6 Varegrupper og tyverisikringskrav
Vedlagt forsikringsbetingelserne som bilag 1, følger en oversigt over indholdet af de 6 varegrupper, som selskabet anvender ved fastsættelse af tyverisikringskrav.
Nederst på bilag 1 fremgår, hvilket sikringsniveau der kræves, afhængigt af hvor stor en andel af forsikringssummen der findes i varegruppe 1, varegruppe 2 osv.
Såfremt selskabet har betinget et bestemt sikringsniveau under tyveridækningen, vil det fremgå af policen. Disse krav til tyveridækningen, vil være gældende såvel på forsikringsstedet, som på andre steder hvor forsikringen måtte dække, medmindre andet fremgår af policen.
6.1 Indflydelse på selskabets erstatningspligt
Såfremt de af selskabet stillede krav til tyverisikring ikke er overholdt, vil erstatningen blive nedsat helt eller delvist, afhængig af, hvilken indflydelse den manglende opfyldelse af selskabets krav, har haft på skaden.
Fremgår det af policen, at der er stillet krav om en maksimal reaktionstid ved alarm fra indbrudsanlægget, vil en eventuel misligholdelse af denne handlepligt blive gjort gældende hvis:
• Sikrede forsætligt eller groft uagtsomt har tilsidesat handlepligten, og tilsidesættelsen har haft indflydelse på skadens størrelse.
Har sikrede overgivet sin handlepligt til andre, vil en eventuel tilsidesættelse heraf, fortsat blive gjort gældende overfor sikrede.
Såfremt andelen af forsikringssummen i henholdsvis varegruppe 1, varegruppe 2 osv. ikke er overholdt, og selskabets sikringskrav således ikke svarer til de virkelige forhold på forsikringsstedet, vil erstatningen blive nedsat helt eller delvist, igen afhængig af hvilken indflydelse overskridelsen af summerne har haft på skaden.
6.1.1 40/60 – Reglen
Såfremt det fremgår af policen, at ovennævnte regel er valgt, er selskabets erstatningspligt som følger:
Hvis enten kravene vedrørende sikringsniveau eller varegrupper ikke er overholdt, erstattes 60% af samtlige beløb, som i følge denne police ville komme til udbetaling, hvis kravene var opfyldt.
Hvis hverken kravene vedrørende sikringsniveau eller varegrupper er overholdt, erstattes 40% af samtlige beløb, som i følge denne police ville komme til udbetaling, hvis kravene var opfyldt.
Uanset om den manglende sikring, eller overskridelsen af varegruppen har haft indflydelse på skaden eller ej, gøres 40/60 reglen gældende ved opgørelsen af skaden.
Forsikringen dækker skade, der forvoldes af vand ved tilfældig udstrømning fra rør-anlæg, der tilfører koldt eller varmt vand, wc- cisterner, kummer, badeindretninger, anlæg til opvarmning og luftkonditionering og spildevandsledninger.
Selskabets erstatningspligt er betinget af, at forsikringstageren i det omfang det er ham muligt, drager omsorg for, at der i frostperioder sker behørig lukning af vandtilførsel og tømning af rør og varmeanlæg, herunder varmtvandsbeholdere og wc-cisterner, når disse ikke benyttes.
Selskabets erstatningspligt er endvidere betinget af,
• At de ovennævnte anlæg i uopvarmede bygninger til stadighed holdes tømte, så de ikke kan fryse,
• At optøning af frosne rørledninger kun foretages af autoriserede fagfolk.
• At røranlæg med dertil hørende installationer holdes forsvarligt vedlige.
Forsikringen dækker ikke skader forvoldt ved:
• Langsom udsivning af vand
• Vand fra tagrender eller nedløbsrør fra sådanne,
• Bygge- og reparationsarbejder, herunder reparation eller ændring af rør- og varmeanlæg, i det omfang skaden kan fordres erstattet hos andre.
Forsikringen dækker skade forvoldt af vand, herunder voldsomt skybrud eller voldsomt tøbrud, som ikke kan få normalt afløb og derfor oversvømmer de af forsikringstageren
benyttede lokaler eller stiger op gennem afløbsledninger.
Voldsomt skybrud er, når der falder:
• 15 mm regn i løbet af højst 30 min.
• 30 mm regn pr. døgn.
Voldsomt tøbrud er, når mængden af nedbør eller smeltevand inden for et kort tidsrum er så stor, at de korrekt dimensionerede og renholdte afløbssystemer ikke kan aflede vandet.
Forsikringen dækker ikke:
Forsikringen dækker ikke skade ved oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb.
Forsikringen dækker skade forvoldt af olie eller kølevæske, der tilfældigt strømmer ud fra olietanke, oliefyr, køleskab eller køleanlæg.
Forsikringen dækker ikke:
• Skade ved langsom udsivning,
• Skade på varer i fryse- og kølerum. I detailforretninger dækkes dog skade, der skyldes tilfældigt udstrømmende kølevæske på varer i fryse - og kølerum.
• Skade i forbindelse med påfyldning og aftapning af olie og kølevæske,
• Tab af olie og kølevæske.
Forsikringen dækker den skade, der forvoldes ved storm og skypumpe. Ved storm forstås vindhastighed på mindst 17,2 m pr. sekund. Forsikringen omfatter også en eventuel samtidig forvoldt nedbørsskade.
Forsikringen omfatter kun løsøre beroende i bygninger (dog ikke åbne skure, halvtage, drivhuse eller konstruktioner, som er beklædt med lærred, plastfolie eller lignende), og det er en betingelse, at der på bygningen kan påvises beskadigelser forvoldt ved storm eller skypumpe, og at skaden på løsøret kan henføres til bygningsbeskadigelsen.
Forsikringen dækker ikke:
Forsikringen dækker ikke skade ved oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb.
7.5 Særlig begrænsning for varer i kælderlokaler
I kælderlokaler dækker forsikringen for skader omfattet af afsnit 7 med indtil 25% af forsikringssummen, medmindre højere beløb fremgår af policen. Det er en betingelse for dækning, at varerne er anbragt mindst 25 cm over kældergulvet, og at de ikke er placeret på et vandsugende underlag.
Forsikringen dækker - i den i policen anførte dækningsperiode – forsikringstagerens tab ved nedgang i omsætningen af varer og tjenesteydelser (driftstab), som direkte følge af, at løsøret eller de bygninger, hvori løsøret beror, rammes af en dækningsberettiget brand-, tyveri- eller vandskade.
Erstatning ydes ikke for den forøgelse af driftstabet, der skyldes strejke, lock-out, brud på maskineri eller forsinkelse af virksomhedens genoptagelse, som følge af forbedringer, udvidelser, offentlige påbud eller lignende.
Tab, der - helt eller delvis – hidrører fra de første 8 timers standsning, erstattes kun, såfremt virkningen strækker sig ud over 30 dage efter, at skaden er konstateret.
Fremgår det af policen at der er tegnet driftstabsforsikring som 1. risiko, vil forsikringen også dække driftstab som vedrører de første 8 timers standsning.
Dækningsperioden er maksimalt 3 måneder.
En eventuel underforsikring gøres ikke gældende.
Såfremt det fremgår af policen at der er tegnet Meromkostningsforsikring, omfatter forsikringen følgende:
I den i policen anførte dækningsperiode dækkes nødvendige, rimelige og dokumenterede meromkostninger, som virksomheden må afholde for at opretholde virksomhedens drift som følge af, at,
De mod brand forsikrede genstande eller de bygninger, hvori genstandene befinder sig, rammes af en skade, der omfattes af branddækning, bortset fra
• Meromkostninger som følge af tørkogning, kortslutning, overspænding eller induktion - medmindre skaden har ildsvåde (brand) til følge eller er en følge af ildsvåde (brand)
De mod tyveri forsikrede genstande rammes af en skade, der omfattes af tyveridækning, såfremt dækningen er tegnet.
De mod vandskade forsikrede genstande - eller de bygninger, hvori genstandene befinder sig - rammes af en skade, der omfattes af vandskadedækning, såfremt dækningen er tegnet.
Inden for dækningsperioden dækkes endvidere de forøgede meromkostninger, der
skyldes forsinkelse af virksomhedens genoptagelse som følge af offentlige myndigheders krav stillet i forbindelse med oprydning efter en dækningsberettiget skade.
Afholdelse af meromkostninger skal ske efter aftale med Thisted Forsikring A/S.
Som meromkostninger medregnes ikke
• Omkostninger til oprydning, redning og bevaring
• Omkostninger til genfremstilling
• Driftstab og/eller andet indirekte tab.
Opgørelse af erstatningen fremgår af punkt 13.2.3.
Såfremt det fremgår af policen at der er tegnet dækning for lønomkostninger, omfatter forsikringen følgende:
Forsikringen dækker den direkte løn nævnt i punkt 13.2.2 som afholdes, uanset forsikringstageren ville kunne frigøre sig herfor, med indtil den forsikringssum, der er fremgår af policen.
Forsikringsinteressen er den i policen anførte procentdel af virksomhedens samlede forventede direkte løn i de første 12 måneder efter dækningsperiodens begyndelsestidspunkt.
Er forsikringssummen mindre end forsikringsinteressen gøres underforsikrings gældende i henhold til forsikringsaftalelovens bestemmelser.
Dækningsperioden er 12 måneder.
Opgørelse af erstatningen fremgår af punkt 13.2.4.
Såfremt det fremgår af policen, omfatter forsikringen følgende:
9.1 Køle- og dybfrostforsikring
Forsikringen dækker skader, som på forsikringsstedet opstår på varer, der opbevares i køle- og fryseanlæg, når skaden skyldes udstrømning af kølemedium eller ændring i temperatur, der direkte står i forbindelse med pludseligt opståede fejl i kølemaskineriet, strømafbrydelse eller andre pludselig, uforudsete hændelser.
Forsikringen omfatter ikke skader, der vil være omfattet af den sædvanlig brand-, tyveri- eller vandskadeforsikring, uanset om en sådan er tegnet.
Når skaden indtræffer, eller beskadigelse opdages, skal forsikringstager uden ophold anmelde dette til selskabet.
Erstatning opgøres på grundlag af de skaderamte varers genanskaffelsespris, det vil sige indkøbspris eksklusiv moms, umiddelbart før skaden.
Erstatning for varer, som forsikringstager selv har tilvirket til salg, fastsættes på grundlag af den pris, som ved salg på almindelige vilkår ville kunne opnås umiddelbart før skadens indtræden med fradrag for regelmæssige salgsomkostninger, undgået handelsrisiko samt fordelen ved kontant betaling.
Forsikringssum fremgår af policen.
Dækningen er indtegnet som 1. risiko, således at den forsikringssum der fremgår af policen, udgør selskabets maksimale hæftelse. Der gøres ikke underforsikring gældende.
Forsikringen dækker skade i form af brud på glas (vinduer, sikringsglas inkl. evt. alarmstrimler, dørruder og inventarglas), håndvask, toilet og bidet, når dette er anbragt på blivende plads som bygningsbestandel, eller som en del af inventaret.
Forsikringen dækker ikke:
• Punkterede ruder, skader ved ridsning eller afskalning, samt anden beskadigelse der ikke er brud.
• Skade sket ved reparation eller ombygning af forsikrede bygninger eller bygningsbestanddele, samt inventar.
• Skader som er omfattet af en anden forsikring (f.eks. en bygningsforsikring).
Forsikringssummen fremgår af policen, og er indtegnet som 1. risiko. Derfor udgør forsikringssummen selskabets maksimale hæftelse, og der gøres ikke underforsikring gældende.
Forsikringen dækker anden pludselig skade på de forsikrede løsøregenstande beroende i bygningen.
Ved pludselig skade forstås en hændelse med øjeblikkelig skadegørende virkning, hvilket betyder, at både skadens årsag og skadens virkning skal være pludselig.
Følgende betragtes ikke som en bygning:
• Åbne skure, containere, skurvogne, halvtage, drivhuse, gitterkonstruktioner eller
konstruktioner, som er beklædt med lærred, plastfolie eller lignende.
Forsikringen omfatter:
• Råvarer, halvfabrikata, færdigvarer, emballage, inventar, installationer, håndværktøj og redskaber.
• Originalmodeller og –tegninger, skabeloner og lignende.
• Udgifter, som i anledning af en dækningsberettiget skade er afholdt til genfremstilling af kartoteker, forretningsbøger samt igangværende skriftlige arbejder.
• Bygningsmæssige indretninger, der ikke er eller ville være omfattet af en bygningsforsikring-
Forsikringen omfatter ikke:
• Sanitet
• Maskinelt driftsudstyr, herunder maskiner, it-udstyr, apparater og instrumenter inklusiv disses styrings- og kraftsforsyningsanlæg samt andet maskintilbehør f.eks. knive og værktøj.
• Software/data.
• Forme af enhver art.
• Sikringsanlæg til brand og tyverisikring af virksomheden.
• Vindmølleanlæg og installationer, der hører til anlægget.
• Gasmotorer, gasturbiner, kedler og andre energiforsyningsanlæg.
• Bærbart måle-, tele og it-udstyr, herunder tilbehør.
• Entreprenørmaskiner og –materiel samt løfte- og transportudstyr af enhver art, herunder kraner, trucks og stablere.
Forsikringen dækker ikke:
• Skade, der skyldes bygningens manglende vedligeholdelse, eller er
en følge af bygningens fejlkonstruktion.
• Skade, der er omfattet af leverandør eller håndværkergaranti.
• Skader, der er dækket eller undtaget et andet sted i betingelserne eller policen. For eksempel svideskader under branddækningen.
• Skade på varer i fryse- eller køleanlæg ved udstrømning af kølemedie eller temperaturændring
• Enhver form for tyveri.
• Skade opstået ved bygge-, anlægs- og nedbrydningsarbejder samt renovering.
• Skade som skyldes mangelfuld vedligeholdelse.
• Skade på genstande under forarbejdning, som skyldes betjeningsfejl, bearbejdningsfejl samt programmerings- og indtastningsfejl.
• Skade forvoldt af mus, rotter og andre skadedyr.
• Skade sket ved virus- og/eller bakterieinfektion.
• Skade som følge af fejlagtig sammenblanding af varer
9.4 Skilte- og markiseforsikring
Dækker alene skade på skilte, markiser, baldakiner o.lign.
Forsikringen dækker enhver pludselig uforudset skade på, eller tab af de forsikrede genstande. Det fremgår af policen, hvilke genstande, der omfattes af forsikringen.
Forsikringen dækker ikke:
• Skade eller tab ved ildsvåde, lynnedslag og eksplosion samt øvrige forsikringsbegivenheder, der omfattes af anden sædvanlig brandforsikring, uanset om en sådan er tegnet.
• Al afhjælpning af fejl eller mangler.
• Skade eller tab, der skyldes slid eller gradvis forringelse.
• Tab eller skade, som skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra forsikringstagerens eller sikredes side.
Forsikringssummen fremgår af policen. Forsikringen dækker efter 1. risikoprincippet, og erstatning udbetales således fuldt ud inden for forsikringssummen, selvom de forsikrede genstandes værdi overstiger forsikringssummen.
9.5.1 Hvad er omfattet af forsikringen
Forsikringen omfatter forsikringstagerens egne og fremmede varer (dog excl. kørsel af fremmede varer mod betaling) under transport med den eller de i policen nævnte bil/biler/trailer/trailere.
Fremgår det af policen, at forsikringen omfatter fysisk skade/tab, omfattes også skade sket under bilens henståen eller ophold, samt på- og aflæsning, op-, hen- og nedbæring i forbindelse med transporten.
9.5.2 Hvor dækker forsikringen
Forsikringens dækningsområde er Europa med mindre andet fremgår af policen.
9.5.3 Hvem er dækket af forsikringen
Forsikringen dækker kun transport foretaget i forsikringstagerens egne biler/trailer, medmindre andet fremgår af policen.
9.5.4 Hvilke skader er omfattet af forsikringen
9.5.4.1 Fysisk skade/tab
Fremgår denne dækning af policen, dækker forsikringen fysisk skade på og tab af de forsikrede varer. Dog dækkes ikke skade, som kan fordres erstattet i henhold til en for
godset særskilt tegnet forsikring eller den for køretøjet tegnede lovpligtige ansvarsforsikring.
Forsikringen dækker ikke
• Tyveri fra åbne/uaflåsede biler/trailere og trailere med presenning
• Varens egen beskaffenhed
• Varens utilstrækkelige/mangelfulde emballering eller tildækning.
• Varens utilstrækkelige fastgøring/surring på/til transportmidlet.
• Luftens eller vejrligets påvirkning.
• Forsinkelse, uanset årsag.
• Driftstab, tab af marked eller lignende.
• Krig, oprør, borgerlige uroligheder, strejke, arrest, beslaglæggelse eller anden foranstaltning fra myndighederne.
• Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter eller bestråling fra radioaktivt brændstof eller affald.
• Kørselsuheld, hvor forsikringstageren
- eller anden fører med forsikringstagerens vidende – var beruset, kørsel uden lovbefalet førerbevis eller anden groft uforsvarlig kørsel.
• Uredelig handling af nogen i forsikringstagerens tjeneste.
• Skade ved indre fordærv, smeltning, varme, normalt svind, rust, mug, skimmel eller lignende skader.
• Ridser og skrammer samt slitage, gradvis forringelse eller dårlig vedligeholdelse af de transporterede varer.
9.5.4.2 Brand/Kørselsuheld
Fremgår denne dækning af policen, dækker forsikringen brand samt kørselsuheld, hvor der sker beskadigelse af de forsikrede varer. Dog dækkes ikke skade som kan fordres erstattet i henhold til en for godset særskilt
tegnet forsikring eller den for køretøjet lovpligtige ansvarsforsikring.
Forsikringen dækker ikke
• Varens utilstrækkelige/mangelfulde emballering eller tildækning.
• Varens utilstrækkelige fastgøring/surring på/til transportmidlet.
• Krig, oprør, borgerlige uroligheder, strejke, arrest, beslaglæggelse eller anden foranstaltning fra myndighederne.
• Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter eller bestråling fra radioaktivt brændstof eller affald.
• Kørselsuheld, hvor forsikringstageren eller anden fører med forsikringstagerens viden - var beruset, kørsel uden lovbefalet førerbevis eller anden groft uforsvarlig kørsel.
• Uhæderlig handling af nogen i forsikringstagerens tjeneste.
9.5.5 Forsikringssum og erstatningsberegning
Forsikringssummen danner grænsen for selskabets erstatningspligt i hvert enkelt skadetilfælde.
Forsikringen dækker efter 1. risikoprincippet, og erstatning udbetales således fuldt ud inden for forsikringssummen, selvom de forsikrede varers værdi overstiger forsikringssummen.
9.6.1 Hvad er omfattet
Forsikringen omfatter det løsøre, der beror på det forsikringssted, som fremgår af policen.
9.6.2 Hvor dækker forsikringen
• Alene på det i policen angivne forsikringssted, uanset betingelserne for erhvervsløsøre.
• Hvis policen omfatter flere forsikringssteder med hver sin forsikringssum, dækkes hvert enkelt forsikringssted, som værende en selvstændig forsikring.
9.6.3 Hvilke skader dækkes
Skade på det forsikrede løsøre forvoldt af rotter, mus og møl.
Forsikringstagerens udgifter i forbindelse med destruktion, fjernelse, rengøring og/eller lukning af forsikringstagerens virksomhed, herunder rengøring af lokaler, værelser og rum i forsikringstagerens egen virksomhed – alt efter påbud fra myndighederne efter lovgivning og bekendtgørelser om skadedyrsbekæmpelse.
Driftstab som følge af skader dækket jf. 9.6.3. Se punkt 9.6.8.
9.6.3.1 Forsikringen dækker ikke
• Udgifter til forebyggende og bekæmpende foranstaltninger, herunder opsætning af skadedyrssikring for eksempel rottekasser samt veterinærlægemidler og al forebyggende rengøring, desinfektion og skadebekæmpelsesmidler.
• Skader forvoldt af andre skadedyr end rotter, mus og møl
• Skader forvoldt af skadedyr, som har skaffet sig adgang til bygningen gennem afskårne rør/ledninger med manglende afpropning eller gennem andre ikke naturlige åbninger i ydermur eller fundament som var eller
burde være forsikringstageren bekendt.
• I åbne skure, under halvtage, i drivhus, i konstruktion beklædt med lærred, plastfolie eller stof eller lignende.
• Udenfor bygning
• Når sikrede inden skaden har fået eller kunne være meddelt påbud eller forbud i henhold til Fødevareloven eller i henhold til de til enhver tid af Miljø- og Energiministeriet fastsatte regler om rottebekæmpelse, jfr. Miljøbeskyttelsesloven.
• Skade, som følge af varens egen beskaffenhed (skade der udbreder sig i eller fra selve varen).
• Skade som følge af mangelfuld hygiejne.
9.6.4 Forsikringssum
Der dækkes på basis af ”første risiko” indtil den forsikringssum, der fremgår af policen for branddækning af løsøre.
Dog kan den samlede erstatning for den fysiske skade og driftstab som følge heraf inkl. alle øvrige omkostninger i forbindelse med skaden tilsammen ikke overstige
2.000.000 kr.
9.6.5 Betingelser for dækning
Det er en betingelse for dækning, at:
• Forsikringstageren har abonnement med et professionelt og autoriseret skadedyrsbekæmpelsesfirma/sikringsf irma til effektiv bekæmpelse af det skadedyr, der er oprettet serviceaftale for, og dette firma er godkendt af selskabet.
• Skadedyrsbekæmpelsesfirmaet/sikrin gs firmaet, som minimum foretager 4 årlige inspektioner, og forsikringstageren i forbindelse med skade kan fremvise servicerapporter, der dokumenterer dette.
• Forsikringstageren har foretaget alle de forbedringer, der er nævnt i den sidste rapport fra skadedyrsbekæmpelsesfirmaet/ sikringsfirmaet.
• Forsikringstageren overholder de myndighedsregler – herunder bekendtgørelser – der til enhver tid er gældende.
• Skade straks anmeldes til selskabet.
• Det beskadigede kasseres såvel efter krav fra myndighederne som efter aftale med selskabet.
9.6.6 Sikkerhedsforskrifter
Forsikringstageren skal overholde de forskrifter, som meddeles af myndigheder for at begrænse eller forhindre skade.
9.6.7 Skadeopgørelse
Skaden opgøres i henhold jævnfør punkt 12
Selskabet er berettiget til at sætte det forsikrede i samme stand som før skaden eller levere tilsvarende løsøre.
9.6.8 Driftstab/meromkostninger
Inden for en dækningsperiode på indtil 3 måneder – dækker forsikringen tillige driftstab/meromkostninger, som er en direkte følge af de skader, der er nævnt under punkt 9.6.3.
Forsikringen dækker med indtil den forsikringssum, der fremgår af hovedpolicen for driftstabsforsikring. Dog maksimeres dækningen i henhold til punkt 9.6.4.
9.6.9 Anden Forsikring
Er det forsikrede løsøre tillige dækket ved anden forsikring, skal skadedyrsforsikringen først og fremmest bruges til dækning af det løsøre, som den anden forsikring ikke dækker.
En anden aftalt forsikring i selskabet går altid forud for skadedyrsforsikring. Herunder brand, tyveri og vandskade som vil være dækket i hold til punkt 4 – 7.
9.7.1 Hvor dækker forsikringen
Forsikringen dækker i Danmark ekskl. Grønland og Færøerne.
Bærbart udstyr, dækkes i Europa, hvor dette er i brug, under transport eller opbevares.
9.7.2 Hvad er omfattet af forsikringen
Forsikringen omfatter:
• Edb-Forsikring
• Meromkostningsforsikring
• Databærerforsikring Forsikringssum fremgår af policen.
9.7.2.1 Edb-forsikring
Forsikringen omfatter følgende genstande, medmindre andet fremgår af policen:
9.7.2.1.1 Stationært edb-udstyr:
Som stationært udstyr betragtes stationære PC’er inkl. dertil hørende stationært tilbehør, terminaler, telefax og projektorer samt installationer hertil. Dækningen omfatter også standardprogrammer i de nævnte maskiner, men ikke programmer der kræver fornyet licens i tilfælde af beskadigelse medmindre dette fremgår af policen.
9.7.2.1.2 Bærbart edb-udstyr
Som bærbart udstyr betragtes it-udstyr der overvejende anvendes som bærbart edb- udstyr. Udstyret skal indeholde sit eget styresystem, og skal for brugeren
overvejende fungere som edb-udstyr. Her tænkes på bærbare PC’er, mobiltelefoner, bærbar printer og lignende bærbart tilbehør hertil (herunder bærbare projektorer) samt diverse mindre udgaver heraf. Dækningen omfatter dog ikke digitale kameraer/videokameraer og lignende. Mht. dækningen for programmer under bærbart udstyr, omfattes alene standardprogrammer som beskrevet under stationært udstyr.
9.7.2.1.3 Svagstrømsanlæg
Som svagstrømsanlæg betragtes tyverialarmer (herunder overvågningsanlæg), elektroniske kasseapparater, dankortterminaler samt telefonanlæg.
9.7.2.1.4 Hvad dækkes
Forsikringen dækker skade på de forsikrede genstande ved pludselige og uforudsete hændelser af en hvilken som helst årsag med de nedenfor angivne undtagelser og på de angivne betingelser.
Dækningen forudsætter for stationært udstyr: At, forsikringsgenstanden er færdigmonteret på forsikringsstedet og prøvekørt samt tilfredsstillende afleveret.
Forsikringen dækker tillige under udførelse af rensning, vedligeholdelse og for stationært edb-udstyr også ved flytning inden for forsikringsstedet.
Edb-udstyr der er omfattet af hjemme pc- ordning er kun omfattet af forsikringen, hvis det fremgår af policen at der er tegnet dækning herfor.
9.7.2.2 Meromkostningsforsikring Medmindre andet fremgår af policen er forsikringssummen begrænset til 50.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed.
Forsikringen dækker efter en skade, som er omfattet af pkt. 9.7.2.1.4 sådanne
nødvendige, rimelige og dokumenterede meromkostninger, som forsikringstageren måtte pådrage sig i dækningsperioden ud over normale omkostninger for at undgå - eller forkorte - afbrydelse eller forstyrrelse i driften.
Erstatningen ydes således f.eks. for:
• Flytteudgifter til og fra midlertidige lokaler.
• Udgifter i forbindelse med benyttelse af andet anlæg eller andre faciliteter.
• Forøgede afgifter og lejeudgifter.
• Lønninger til ekstra personale.
• Overtidsbetaling
9.7.2.2.1 Dækningsperiode og karenstid
Forsikringen yder dækning i en periode på 3 måneder, der dog først træder i kraft efter 2 dages karens.
9.7.2.3 Databærerforsikring
Medmindre andet fremgår af policen er forsikringssummen begrænset til 50.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed.
Forsikringen dækker omkostninger og udgifter pådraget i forbindelse med retablering af data på elektroniske databærende medier som følge af en under Edb- og svagstrømsforsikring erstatningsberettiget skade på sådanne medier.
Det er en forudsætning for erstatning fra databærerforsikringen, at der sker backup kopiering af disse data i intervaller af maks. 5 arbejdsdøgns varighed og at backup kopier opbevares i et brandsikkert skab eller i anden brandsektion/-bygning end selve EDB- udstyret.
Det er ligeledes en forudsætning, at backuppens læsbarhed kontrolleres regelmæssigt.
9.7.3 Generelle undtagelser
Ovennævnte forsikringer dækker ikke: 9.7.3.1
Skade som følge af forstyrrelser i anlæggets
funktioner, med mindre sådanne forstyrrelser er direkte følge af en erstatningsberettiget skade.
9.7.3.2
Skade der skyldes mangelfuld pasning eller ikke behørig vedligeholdelse, for så vidt dette kan lægges forsikringstageren eller dennes ansvarlige medarbejdere til last.
9.7.3.3
Skade der skyldes, at maskinerne overbelastes eller ikke anvendes efter deres bestemmelse eller konstruktion.
9.7.3.4
Skade der skyldes fejl eller mangler, som forelå ved forsikringens tegning og var eller burde være forsikringstageren eller dennes ansvarlige medarbejder bekendt.
9.7.3.5
Skade for hvilken en leverandør, transportør eller reparatør er ansvarlig, ifølge kontrakt eller lov.
9.7.3.6
Skade der er en følge af vand-, syre og andre aggressive dampe, såfremt virksomhedens art normalt betinger tilstedeværelsen af sådanne dampe.
9.7.3.7
Skade ved tyveri, der ikke kan betegnes som indbrudstyveri. Ved indbrudstyveri forstås tyveri, begået ved indbrud i forsvarligt aflåst bygning.
9.7.3.7.1
Dog dækkes tyveri af bærbart udstyr fra aflåst campingvogn eller aflåst bil.
For biler gælder følgende:
• Udstyret skal være anbragt i et fra bilens kabine adskilt og aflåst bagagerum, hvor indholdet ikke er synligt udefra, eller
• Udstyret skal være fastmonteret i bilen.
9.7.3.7.2
Tyveri fra aflåst campingvogn eller bil, er ikke dækket i perioden fra kl. 22.00 til kl. 07.00, medmindre de har været anbragt i aflåst garage (ikke garagekompleks). Hvis et tyveri konstateres udenfor dette tidsrum, mens de forsikrede genstande har ligget i vognen natten over, betragtes tyveriet som sket om natten, medmindre det modsatte kan bevises.
9.7.3.8
Glemte eller forlagte genstande.
9.7.3.9
Skade på bærbart edb-udstyr der medbringes i søfartøjer, medmindre udstyret er anbragt i motorkøretøj der transporteres af offentlige færger og lignende.
9.7.3.10
Den risiko, der er forbundet med at forsikringstageren lejer, låner eller leaser ting ud.
9.7.3.11
Skade der er en følge af forkert programmering, tastning, isætning, tekstning eller som følge af slid på, sletning af eller anden beskadigelse af skrevne data, medmindre dette er en følge af en erstatningsberettiget skade.
9.7.3.12
Tab af fortjeneste eller tab af goodwill.
9.7.3.13
Kontraktbøder for udeblevne – eller forsinkede - leverancer.
9.7.3.14
Elektroniske databærende medier, medmindre de - med værdi i uskrevet stand - er omfattet af Edb-Forsikringen
9.7.3.15
Enhver værdi i øvrigt, der knytter sig til skrevne/indkodede data, jf. dog dækning i henhold til punkt. 9.7.2.3.
9.7.3.16
Omkostninger eller udgifter pådraget i forbindelse med genfremstilling af data fra andre records end elektroniske databærende medier.
9.7.3.17
Normal slitage, gradvis forringelse, rust, tæring, oxydering, skrammer i malede eller polerede flader, brud på glas og vedligeholdelsesudgifter af enhver art.
9.7.3.18
Skade eller tab, som direkte eller indirekte, helt eller delvist skyldes datoforekomsters påvirkning af funktioner i anlæg, systemer eller kombinationer heraf.
Ved datoforekomst forstås enhver tidsangivelse, der baserer sig på et kalendersystem, når tidsangivelsen fungerer som oplysning, kode, signal eller på en hvilken som helst anden måde i et anlæg, system eller kombination heraf.
Ved anlæg forstås enhver maskine, produkt og enhver anden fysisk genstand eller gruppe af genstande, uanset om de har karakter af fast ejendom eller løsøre, herunder - men ikke begrænset til - EDB-hardware, -software eller integreret elektronik (herunder mikroprocessorer og chips).
Ved system forstås enhver information, instruktion eller samling heraf og ethvert medium for informationer og instruktioner, uanset om det er på edb, papir eller i form af
stråler, bølger, fysiske påvirkninger, kemiske processer eller andet materiel eller immateriel karakter.
Denne undtagelse omfatter ikke dækningen for brand, eksplosion, nedstyrtning, tyveri og vandskade.
9.7.3.19
Er det forsikrede løsøre tillige dækket ved anden forsikring, skal EDB-Forsikringen først og fremmest bruges til dækning af det løsøre, som den anden forsikring ikke dækker.
En anden aftalt forsikring i selskabet går altid forud for Edb-forsikringen. Herunder brand, tyveri og vandskade som vil være dækket i henhold til punkt 4 – 7.
9.7.4 Skadeopgørelse
9.7.4.1 Erstatningsopgørelse for partiel skade
9.7.4.1.1
Selskabet godtgør de normale omkostninger ved istandsættelse af de forsikrede genstande til den brugsstand, hvori de befandt sig umiddelbart før skadens indtræden.
9.7.4.2 Ekstraudgifter mv.
9.7.4.2.1
Transport af maskiner, dele heraf eller reparationsgrej erstattes efter normale takster. Ekstraordinære udgifter f.eks. som følge af gennembrydning eller afstivning af mure og gulve, rydning og reparation af veje eller lignende eller som skyldes strejke, lockout, force majeure, overnat- eller helligdagsarbejde samt luft-/ekspresfragt erstattes kun, når policen indeholder særlige bestemmelser herom.
Se dog punkt. 9.7.2.2.
9.7.4.2.2
Kan reservedele ikke fremskaffes eller kun på uforholdsmæssig bekostelig måde, ydes erstatning i forhold til, hvad det normalt ville have kostet at udbedre skaden.
Udgift til foreløbig reparation er selskabet uvedkommende.
9.7.4.3 Ændring efter skade
Anvendelse af andre materialekvaliteter end de oprindelige eller ændring af maskinens konstruktion i forbindelse med en skade må kun finde sted med selskabets samtykke.
9.7.4.4 Erstatningsopgørelsen for totalskade
9.7.4.4.1
Såfremt skaden ikke kan afhjælpes ved reparation, opgøres tabet til nyværdi, hvorved forstås, forskellen mellem de skaderamte genstandes genanskaffelsespris umiddelbart før skadens indtræden, med rimeligt fradrag for nedsat anvendelighed, utidssvarende konstruktion eller andre omstændigheder, dog ikke for alder, brug og deres værdi efter skaden.
9.7.4.4.2 Genanskaffelsespligt – dagsværdi For at opnå erstatning i henhold til. Punkt 9.7.4.4.1, skal genstandene inden 1 år fra skadedagen være genanskaffet, respektiv genanskaffelse efter selskabets skøn betryggende sikret.
I modsat fald opgøres skaden på grundlag af genanskaffelsesprisen umiddelbart før skadens indtræden med rimeligt fradrag for alder, brug, mode, konjunkturer, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder (dagsværdien).
Forskellen mellem den til nyværdien og den til dagsværdien svarende del af erstatningen udbetales først, når de beskadigede genstande er genanskaffet, respektiv genanskaffelse efter selskabets skøn betryggende sikret.
9.7.4.5 Underforsikring
Hvis det i skadetilfælde viser sig, at den faktiske nyværdi af det forsikrede udstyr er højere end forsikringssummen, foreligger der underforsikring og skaden erstattes kun forholdsmæssigt.
Indeholder policen mere end én position, behandles hver enkelt position som en selvstændig forsikring.
9.7.4.6 Selvrisiko
Af enhver skade bærer forsikringstageren den i policen anførte selvrisiko.
Er der sket beskadigelser ved flere af hinanden uafhængige hændelser, gælder selvrisikoen for hver af disse, selv om beskadigelserne opdages og/eller udbedres ved samme lejlighed.
Foreligger underforsikring, fradrages selvrisikoen fuldt ud den ifølge underforsikringsreglen på selskabet faldende andel af skadesbeløbet.
9.7.4.7 Specielle forhold ved skadetilfælde for meromkostnings- og/eller databærerforsikring
9.7.4.7.2
Skadeopgørelsen påbegyndes senest 14 dage efter dækningsperiodens udløb.
9.7.4.7.3 Xxxxxxxx erstatning
Maksimal erstatning: Forsikringstageren kan ikke erholde mere i erstatning, end hvad der udkræves til dækning af de meromkostninger og udgifter, som omfattes af forsikringen.
Hvis omkostninger spares under stilstandsperioden, nedsættes erstatningen tilsvarende. Meromkostninger, der skyldes forsinkelse af virksomhedens genoptagelse som følge af forbedringer, udvidelser, kapitalmangel, offentligt påbud eller lignende erstattes derfor ikke.
9.7.4.7.4 Forretningsbøger Forsikringstageren er forpligtet til at fremlægge sine forretningsbøger og andre bevisligheder til fastsættelse af tabets størrelse.
9.7.4.7.5 Hvis Virksomheden ikke genoptages Hvis virksomheden efter en skade ikke genoptages, vil der blive ydet erstatning i det omfang, forsikringstageren kan dokumentere, at det har været nødvendigt at afvikle forpligtelser.
9.7.5 Sikkerhedsforskrifter
9.7.4.7.1
Anmeldelse af afværgende eller begrænsende foranstaltninger:
I skadetilfælde må forsikringstageren, uden ophold, gøre anmeldelse til selskabet og forsikringstageren er forpligtet til så vidt muligt på forsikringsstedet eller andetsteds at afværge eller begrænse omkostninger i forbindelse med opretholdelse af virksomheden, ligesom selskabet er berettiget til at foretage dertil sigtende foranstaltninger. Særlige omkostninger, som afholdes i dette øjemed erstattes af selskabet, for så vidt de totale omkostninger ikke derved bliver større, end hvis disse foranstaltninger ikke var foretaget.
Det er en forudsætning for forsikringsdækningen:
• At forsikringstageren og dennes ansvarlige medarbejdere holder de forsikrede maskiner med tilbehør i god og driftsikker stand og straks lader fejl og mangler, som kommer til deres kundskab, afhjælpe, herunder lade de reparationer og ændringer udføre, som selskabet måtte anse for nødvendige.
• At de af offentlig myndighed givne forskrifter overholdes.
• Af de af fabrikant eller leverandør givne anvisninger om de forsikrede
genstandes installation, betjening, benyttelse, belastning og vedligeholdelse overholdes.
9.7.6 Anmeldelse af ændrede risikoforhold mv.
Forsikringstageren skal straks skriftligt anmelde til selskabet:
• Forandringer i det forsikrede anlægs konstruktion eller anvendelsesmåde, herunder udvidelser og ombygninger af anlægget.
• Flytning af stationært edb-udstyr, se punkt 9.7.2.1.1.
• Yderligere anmeldelsespligt, fremgår af fællesbetingelserne for erhvervsforsikringer hos Thisted Forsikring.
9.8.1 Forsikringen dækker
9.8.1.1
Fremgår det af policen, at der er tegnet maskinkasko, dækker forsikringen skade på de forsikrede genstande ved pludselige, uforudsete og utilsigtede påvirkninger af hvilken som helst årsag med de i punkt 9.8.2 angivne undtagelser og på de angivne betingelser.
Maskiner og forsikringssummer fremgår af policen.
9.8.1.2
Dækningen forudsætter, at de forsikrede genstande er færdigmonteret på forsikringsstedet og prøvekørt samt tilfredsstillende afleveret.
Fremgår det af policen at der er tegnet dækning for ”mobilt-udstyr”, dækkes disse genstande også udenfor forsikringsstedet samt under transport.
9.8.1.3
Forsikringen dækker tillige under udførelse af rensning, vedligeholdelse og flytning inden for forsikringsstedet.
9.8.2 Forsikringen dækker ikke
9.8.2.1
Olie og kølemedier eller skade, der alene rammer pakninger, stempelringe, kiler, remme, snore, værktøj, forme, stanser, matricer, skriftsskiver eller andre sådanne dele, som fra tid til anden normalt fordrer udskiftning.
9.8.2.2
Tab eller skade, der er omfattet af en vedligeholdelseskontrakt.
9.8.2.3
Fundamenter og murværk.
9.8.2.4
Skade, der skyldes forsætlig handling eller grov uagtsomhed fra forsikringstageren eller dennes ansvarlige medarbejders side.
9.8.2.5
Skade, der skyldes mangelfuld pasning eller ikke behørig vedligeholdelse, for så vidt dette kan lægges forsikringstageren eller dennes ansvarlige medarbejder til last.
9.8.2.6
Skade, der skyldes, at maskinerne overbelastes eller ikke anvendes efter deres bestemmelse eller konstruktion.
9.8.2.7
Skade, der skyldes fejl eller mangler, som forelå ved forsikringens tegning og var eller burde være forsikringstageren eller dennes ansvarlige medarbejdere bekendt.
9.8.2.8
Skade, for hvilken en leverandør eller transportør er ansvarlig ifølge kontrakt eller lov.
9.8.2.9
Skade, der er en følge af forsikringsbegivenheder, som er eller kunne være dækket af en på almindelige danske betingelser tegnet brand-, tyveri eller vandskadeforsikring.
9.8.2.10
Slid, rust, tæring, forbrænding eller kedelsten, driftstab eller andre indirekte følgeskader.
9.8.2.11
Begivenheder, der alene består i funktionsfejl.
9.8.2.12
Skade eller tab, som direkte eller indirekte, helt eller delvist skyldes datoforekomsters påvirkning af funktioner i anlæg, systemer eller kombinationer heraf.
9.8.2.12.1
Ved datoforekomst forstås enhver tidsangivelse, der baserer sig på et kalendersystem, når tidsangivelsen fungerer som oplysning, kode, signal eller på en hvilken som helst anden måde i et anlæg, system eller kombination heraf.
9.8.2.12.2
Ved anlæg forstås enhver maskine, produkt og enhver anden fysisk genstand eller gruppe af genstande, uanset om de har karakter af fast ejendom eller løsøre, herunder - men ikke begrænset til - EDB-hardware, -software eller integreret elektronik (herunder mikroprocessorer og chips).
9.8.2.12.3
Ved system forstås enhver information, instruktion eller samling heraf og ethvert medium for informationer og instruktioner, uanset om det er på edb, papir eller i form af
stråler, bølger, fysiske påvirkninger, kemiske processer eller andet materiel eller immateriel karakter.
9.8.2.12.4
Denne undtagelse omfatter ikke dækningen for brand, eksplosion, nedstyrtning, tyveri og vandskade.
9.8.2.13
Tab eller skade på elektroniske data eller hardware, direkte eller indirekte forvoldt af computervirus eller datasabotage/hackerangreb.
9.8.3 Forsikrede genstande og forsikringssted
9.8.3.1
Forsikret er de i policen beskrevne maskiner eller genstande.
9.8.3.2
Forsikringsvilkår og præmie er fastsat på grundlag af de ved forsikringens tegning givne oplysninger, og forsikringstageren skal derfor straks anmelde til selskabet, hvis der sker forandringer i de forsikrede maskinanlægs konstruktion eller anvendelsesmåde, herunder forandringer, hvorved belastning, hastighed eller tryk ændres samt bygningsarbejder, som kan berøre de forsikrede genstande, jævnfør fællesbetingelserne punkt 9.
9.8.3.3
Forsikringen dækker på det i policen angivne forsikringssted og forsikringstageren skal derfor ligeledes straks give selskabet meddelelse, hvis de forsikrede genstande flyttes til andet forsikringssted, jævnfør fællesbetingelserne punkt 9
9.8.4 Forsikringssum og underforsikring
9.8.4.1
Forsikringssummen skal svare til de forsikrede genstandes nyanskaffelsesværdi.
9.8.4.2
Hvis det i skadetilfælde viser sig, at den faktiske nyværdi af de forsikrede genstande er højere end forsikringssummen, foreligger der underforsikring og skaden erstattes kun forholdsmæssigt.
9.8.4.3
Indeholder policen mere end 1 position, behandles hver enkelt position som en selvstændig forsikring.
9.8.5 Sikkerhedsforskrifter
9.8.5.1
Det er en forudsætning, at:
a) Forsikringstageren og dennes ansvarlige medarbejdere holder de forsikrede maskiner med tilbehør og fundamenter i god og driftssikker stand og straks lader fejl og mangler, som kommer til denne eller deres kundskab, afhjælpe, herunder lader de reparationer og ændringer udføre, som selskabet måtte anse for nødvendige.
b) De af offentlige myndigheder givne forskrifter overholdes.
c) De af fabrikant eller leverandør givne anvisninger om de forsikrede genstandes betjening, benyttelse, belastning og vedligeholdelse overholdes.
9.8.5.2
Forsømmer forsikringstageren det i pkt. 9.8.5.1 a, b eller c anførte, dækker
forsikringen ikke før manglerne er afhjulpet og reparation er udført.
9.8.6 Erstatningsopgørelse
9.8.6.1 Partiel skade
9.8.6.1.1
Selskabet godtgør de normale omkostninger ved istandsættelse af de forsikrede genstande til den brugsstand, hvori de befandt sig på tidspunktet for skadens indtræden, dog med fradrag af selvrisiko.
9.8.6.1.2
I tilslutning hertil betaler selskabet for eventuelle af- og påmonteringsomkostninger, almindelig fragt til og fra reparationsværksted og eventuel told.
9.8.6.1.3
Kan reservedele ikke fremskaffes eller kun på uforholdsmæssig bekostelig måde, ydes erstatning i forhold til, hvad det normalt ville have kostet at udbedre skaden.
9.8.6.1.4
Udgifter til foreløbig reparation er ikke dækket af forsikringen.
9.8.6.1.5
Anvendelse af andre materialekvaliteter end de oprindelige eller ændring af maskinens konstruktion i forbindelse med en skade må kun finde sted med selskabets samtykke.
9.8.6.2 Totalskade
9.8.6.2.1
Ved totalskade opgøres tabet som forskellen mellem de skaderamte genstandes nyværdi og deres værdi efter skaden, dog med fradrag af selvrisiko.
9.8.6.3
Fællesbetingelser for partiel skade og totalskade.
9.8.6.3.1
De beskadigede genstande skal, medmindre anden aftale er truffet med selskabet, være istandsat eller genanskaffet inden 1 år fra
skadedagen, respektiv istandsættelse eller genanskaffelse efter selskabets skøn betryggende sikret, idet der i modsat fald kun ydes erstatning på grundlag af dagsværdien.
9.8.6.3.2
Forskellen mellem den til nyværdien og den til dagsværdien svarende del af erstatningen udbetales først, når de beskadigede genstande er istandsat, genanskaffet eller når istandsættelse eller genanskaffelse efter selskabets skøn er betryggende sikret.
9.8.6.3.3
Omfatter skaden tillige genstande nævnt under pkt. 9.8.2.1, ydes erstatning for disse genstande i overensstemmelse med deres restnytteværdi.
Det samme gælder for andre genstande, der som følge af almindelig slid og brug har en begrænset levetid og som derfor regelmæssigt udskiftes med nyt.
9.8.6.3.4
Selskabet er berettiget til at overtage en beskadiget genstand mod at erstatte dens nyværdi før skaden, ligesom selskabet er berettiget til at yde erstatning “in natura” og til at sætte beskadigede genstande i samme stand som før skaden.
9.8.6.3.5
Transport af maskindele eller reparationsgrej erstattes kun efter normale takster.
Ekstraordinære udgifter,
f.eks. som følge af gennembrydning eller afstivning af mure og gulve, rydning og reparation af veje eller lignende, eller som skyldes strejke, lockout, force majeure, over-, nat- eller helligdagsarbejde samt luft- og ekspresfragt erstattes kun, hvis policen indeholder særlig bestemmelse herom.
9.8.6.3.6
Forsikringen erstatter udelukkende den direkte udgift til reparation af/erstatning for de beskadigede genstande.
9.8.6.3.6.1
Tab sikrede eventuelt måtte lide, fordi ubeskadigede genstande bliver uanvendelige eller kun kan anvendes i nedsat omfang som følge af den direkte skade, omfattes ikke af forsikringen.
9.8.6.3.7
Ved dagsværdi forstås genanskaffelsesprisen inkl. fragt, montage, told og andre afgifter umiddelbart før skadens indtræden med rimeligt fradrag for alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
9.8.6.3.8
Ved nyværdi forstås den under dagsværdi udregnede værdi uden fradrag for alder og brug, men alene med rimeligt fradrag for nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
9.8.7 Selvrisiko
9.8.7.1
Af enhver skade bærer forsikringstageren den i policen anførte selvrisiko.
9.8.7.2
Er der sket beskadigelser ved flere af hinanden uafhængige hændelser gælder selvrisikoen for hver af disse selv om beskadigelserne opdages og/eller udbedres ved samme lejlighed.
9.8.7.3
Foreligger der underforsikring, fradrages selvrisikoen fuldt ud den ifølge underforsikringsreglen på forsikringsselskabet faldende andel af erstatningsbeløbet.
9.9.2.2
Tvister i forbindelse med formue dispositioner som led i virksomhed, der er undtaget efter pkt. 9.9.2.1.
9.9.1 Forsikringen dækker
9.9.1.1
Forsikringen dækker tvister, som udspringer af den sikrede virksomhed, og som efter deres art vil kunne behandles af en domstol efter retsplejelovens regler om civile sager. Forsikringen dækker også tvister af denne art, som efter parternes aftale i stedet behandles ved voldgift.
9.9.1.2
Ved tvist forstås en konkret, aktuel konflikt, som parterne ikke selv har kunnet løse, og som kan behandles af en domstol eller ved voldgift.
9.9.1.3
Det er en betingelse for dækning, at der er rimelig grund til at indbringe tvisten for domstolene eller voldgift. Hvis der efter selskabets opfattelse ikke er rimelig grund, skal selskabet begrunde det.
Dækningstilsagn er begrænset til omkostninger, der står i rimeligt forhold til sagens genstand.
Forsikringen dækker ikke udgifter til almindelig advokatrådgivning.
9.9.2 Forsikringen dækker ikke
9.9.2.1
Tvister, der skyldes sikredes udøvelse af et andet erhverv end angivet i hovedpolicen, hvad enten der er tale om hovederhverv, bierhverv eller hobbypræget erhverv.
9.9.2.3
Tvister med myndighederne i skatte og afgiftsspørgsmål. Andre tvister med offentlige myndigheder, såfremt den øverste administrative myndigheds realitetsafgørelse ikke kan påkendes ved de almindelige domstole
9.9.2.4
Tvister om separation, skilsmisse, forældremyndighed, samkvemsret og underholdspligt
9.9.2.5
Tvister om formueforhold, ejendomsret, samejeforhold eller andre rettigheder
i forbindelse med indgåelse eller opløsning af ægteskab, registreret partnerskab, andre samlivsformer eller interessentskaber, medmindre tvisten overvejende vedrører den forsikrede virksomhed.
9.9.2.6
Tvister, hvori sikrede er part som ejer eller bruger af fast ejendom, medmindre denne overvejende anvendes i den forsikrede virksomhed.
9.9.2.7
Tvister, hvori sikrede er part som ejer eller bruger af motorkøretøj, medmindre dette overvejende anvendes i den forsikrede virksomhed. Dog dækkes ikke tvister om personskade, opstået ved kørsel med køretøjet.
9.9.2.8
Tvister, hvori sikrede er part som ejer eller bruger af lystfartøj, medmindre dette overvejende anvendes i den forsikrede virksomhed.
9.9.2.9
Tvister i forbindelse med dødsbobehandling og arv.
9.9.2.10
Injuriesager af enhver art.
9.9.2.11
Straffesager, bortset fra omkostninger ved afgørelse af civilretlige spørgsmål i forbindelse med den forsikrede virksomhed.
9.9.2.12
Inkassosager. Dog dækkes en sådan sag, hvis den udvikler sig til en tvist på grund af indsigelser mod fordringens rigtighed eller størrelse.
9.9.2.13
Tvister mellem sikrede og Thisted Forsikring A/S.
9.9.2.14
Det indbyrdes forhold mellem sikrede og dennes ansatte eller det indbyrdes forhold mellem de ansatte.
9.9.2.15
Tvister vedrørende sikredes betalingsstandsning, gældssanering, akkord, likvidation eller konkurs.
9.9.2.16
Tvister i forbindelses med oprettelse eller opløsning af selskabsformer, herunder samejeforhold og interessentskaber, uanset om disse er lovregulerede eller ej.
9.9.2.17
Tvister som er eller kunne være omfattet af en erhvervs- og/eller produktansvarsforsikring eller almindelig forsikring for professionelt ansvar.
9.9.2.18
Tvister om patent-, ophavs-, og varemærkerettigheder.
9.9.2.19
Miljøsager.
Undtagelserne i pkt. 9.9.2.1 – 9.9.2.19 gælder både ved sager i første og senere instans.
9.9.3 Hvilke omkostninger er dækket
9.9.3.1
Egne sagsomkostninger. For småsager gælder pkt. 9.9.8.
9.9.3.2
Omkostninger til modpart, såfremt disse er pålagt sikrede under en retssag eller voldgiftssag eller er godkendt af selskabet.
9.9.3.3
Udgifter til syn og skøn, som under en retssag er udmeldt af retten.
9.9.3.4
Udgifter til syn og skøn efter retsplejelovens kapitel 32, når udmeldelsen på forhånd er godkendt af selskabet eller når resultatet af syns- og skønsforretningen giver sikrede rimelig grund til at fortsætte sagen.
9.9.3.5
Udgifter til ensidigt indhentede specialisterklæringer, såfremt indhentelsen på forhånd er godkendt af selskabet
9.9.3.6
Omkostninger i forbindelse med selve retsmæglingen efter retsplejelovens kapitel 27, såfremt retsmæglingen og de skønnede omkostninger forbundet hermed på forhånd er godkendt af selskabet.
9.9.3.7
Sagsomkostninger ved gruppesøgsmål efter tilmeldingsmodellen, herunder sagsomkostninger til grupperepræsentanten,
som af retten pålægges de tilmeldte i gruppesøgsmålet.
9.9.3.8
Andre sagsomkostninger, såfremt disse på forhånd er godkendt eller ville være blevet godkendt af selskabet.
9.9.4 Hvilke omkostninger er ikke dækket
9.9.4.1
Omkostninger, som ikke er afholdt med rimelig grund, f.eks. fordi sikrede ikke skønnes at have rimelig grund til at føre sagen, eller fordi disse ikke står i rimeligt forhold til sagens genstand
9.9.4.2
Sikredes egne rejseomkostninger eller tabt arbejdsfortjeneste.
9.9.4.3
Omkostninger ved de i pkt. 9.9.2.4 og
9.9.2.5. nævnte sager er ikke dækket, uanset om tvisten afgøres ved et skifte eller ved en særskilt sag.
9.9.4.4
Omkostninger i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse, arrest, fogedforbud, herunder sikkerhedsstillelse, samt sikkerhedsstillelse i forbindelse med gruppesøgsmål, medmindre disse er afholdt med selskabets accept.
9.9.4.5
Omkostninger ved tvister, som kunne have været behandlet ved klagenævn, medmindre kravet er rejst mod sikrede, der foreligger aftale med selskabet, eller det er åbenbart, at sagen på grund af sin karakter ville være blevet henvist til domstolene.
9.9.4.6
Forsømmer sikrede - eller den af sikrede valgte advokat - at foretage, hvad der er
påkrævet til tvistens rette afgørelse, såsom at give møde i retten eller at fremskaffe begæret bevismateriale, eller foretages handlinger, der er urimelige, vanskeliggør eller forsinker sagens gennemførelse, hæfter selskabet kun i det omfang, hvori det godtgøres, at forsømmelsen har været uden indflydelse på sagens omkostninger.
9.9.5 Erstatning, Dækningssum og selvrisiko
9.9.5.1
Erstatning ydes for de i pkt. 9.9.3 nævnte omkostninger, med fradrag af de omkostninger, der opnås betalt af modparten jf. pkt. 9.9.6.
Sikrede eller dennes advokat skal søge tillagte omkostninger indkrævet hos modparten.
Kan der ikke opnås betaling af omkostningerne fra modparten, dækker selskabet omkostningerne med fradrag af eventuel selvrisiko, og selskabet indtræder i sikredes ret mod den hæftende part.
9.9.5.2
Selskabets erstatningspligt for én forsikringsbegivenhed er begrænset til
100.000 kr. inkl. moms.
Hvis sagen appelleres, gælder et maksimum på 100.000 kr. (inkl. moms) for sagens samlede behandling.
Omkostningen erstattes særskilt for hver instans med fradrag af selvrisiko for hver instans.
Dækningssum ved kumulerede sager og gruppesøgsmål - se punkt 9.9.5.3.
En tvist, hvor flere, der er sikret ved samme police, står på samme side, betragtes som én forsikringsbegivenhed. Det samme gælder en tvist mellem sikrede og flere modparter, hvis påstande støttes på væsentligt samme faktiske kendsgerninger.
9.9.5.3
Fører flere sikrede – i samme eller flere selskaber – sager, som har fælles oprindelse og opfylder betingelserne i retsplejelovens kapitel 23 om kumulation, sker fastsættelse og fordeling af erstatning, selvrisiko og dækningssum efter nedenstående regler.
Samme regler gælder ved gruppesøgsmål, hvor tilmeldingsmodellen anvendes,
jf. retsplejelovens kapitel 23a.
a) Hvis antallet af sikrede er 2-5
Den aktuelle forsikrings bestemmelser om dækningssum og selvrisiko gælder for hver enkelt af de sikrede.
Omkostningerne fordeles på alle retligt interesserede- se punkt 9.9.6.
b) Hvis antallet af sikrede er mere end 5
Den samlede erstatning er begrænset til et beløb svarende til dækningssummen på den forsikring med det største maksimumbeløb ganget med 5.
Selvrisiko beregnes ud fra den laveste af eventuelt anvendte procentsatser, men udgør dog altid mindst det laveste selvrisiko – eller minimumsselvrisikobeløbet ganget med 5.
Omkostningerne fordeles på alle retligt interesserede – se punkt 9.9.9.
Erstatning og selvrisiko fordeles ligeligt blandt de sikrede. Disse regler gælder også for tvister, som sluttes udenretligt, og for tvister, der behandles i udlandet.
9.9.5.4
Aconto erstatning udlægges for positive udgifter, herunder udlæg til advokatforbindelse, når disse er afholdt. Advokatsalærer betales, når dom er afsagt, selvom dommen bliver appelleret.
Advokaten skal dog forinden søge tillagte omkostninger indkrævet hos modparten.
9.9.5.5
Selvrisiko fremgår af policen.
9.9.6 Fordeling af omkostninger
9.9.6.1
Ved sagens afslutning skal fordelingen af sagens omkostninger enten fastsættes af retten eller godkendes af selskabet.
9.9.6.2
Sikrede er forpligtet til at give retten de fornødne oplysninger til fastsættelse af omkostningerne.
9.9.6.3
Har tvistens afgørelse virkning for andre end de implicerede sikrede parter, fordeles omkostningerne på alle retligt interesserede.
9.9.6.4
Indgås forlig om betaling mod en saldokvittering, fordeles beløbet forholdsmæssigt mellem hovedstol, renter og tilkendte omkostninger.
9.9.6.5
Ved forlig - uanset om disse indgås inden- eller udenretligt - skal spørgsmålet om fordeling af sagens omkostninger begæres påkendt af retten eller godkendes af selskabet, inden bindende aftale indgås.
9.9.6.6
Ved voldgift forudsætter selskabet, at omkostningerne fordeles i overensstemmelse med principperne i retsplejelovens kapitel 30.
9.9.6.7
Sikrede er forpligtet til vederlagsfrit at yde enhver bistand til sagens oplysning, herunder til fornyet revision.
9.9.7 Forsikringsperioden
9.9.7.1
Forsikringen dækker omkostninger ved tvister, hvor søgsmålsgrunden indtræder i perioden fra forsikringens ikrafttræden og indtil dennes ophør.
Søgsmålsgrunden anses for indtrådt på tidspunktet for den væsentligste årsag til tvisten.
9.9.8 Småsager
9.9.8.1
For sager, som kan behandles som småsager efter retsplejelovens kapitel 39, gælder tillige følgende regler:
Sikrede kan selv anmelde sagen til selskabet. Hvilke omkostninger dækkes:
a. Egne sagsomkostninger til advokat eller rettergangsfuldmægtig til hovedforhandlingen i retten
b. Retsafgifter
c. Pålagte omkostninger til modparten
d. Udgifter til sagkyndig erklæring godkendt af retten
e. Andre sagsomkostninger som godkendes af selskabet
Salæret til advokat eller den rettergangsfuldmægtige beregnes i overensstemmelse med landsretspræsidenternes vejledende salærtakster for hovedforhandlede småsager.
Hvilke omkostninger dækkes ikke:
a. Egne omkostninger til advokat eller rettergangsfuldmægtig under sagens forberedelse
b. Meromkostninger, der påføres en sag, fordi parterne aftaler, at sagen ikke skal behandles under
småsagsprocessen, medmindre det på forhånd er godkendt af selskabet, eller det er åbenbart, at sagen ikke kunne have været behandlet under småsagsprocessen
Selskabet kan betinge dækningen af, at sikrede søger bistand hos advokat eller anden professionel rettergangsfuldmægtig og/eller, at der indgives anmodning til retten om, at sagens behandling sker efter almindelige procesregler, jf. retsplejelovens
§ 402.
9.9.9 Anmeldelse til selskabet
9.9.9.1
Anmeldelse til selskabet skal ske snarest efter, at sagen overdrages til advokat.
Dækning er betinget af, at sikrede har søgt bistand hos advokat, som har påtaget sig sagen. Advokaten skal anmelde sagen til selskabet.
I småsager kan sikrede dog selv anmelde og føre sagen uden brug af advokat – se punkt 9.9.8.
9.9.9.2
Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:
a) Parternes påstande og anbringender
b) Sagsfremstilling
c) Parternes korrespondance
d) Aftaledokumenter
e) Oplysninger om planlagte processkridt
Selskabet kan forlange yderligere dokumenter og oplysninger forelagt.
9.9.9.3
I kumulerede sager, skal advokaten fremsende en liste med oplysning om navn og retshjælpsforsikring for hver deltager.
Anmeldelsen indsendes til det selskab, der har flest deltagere.
I gruppesøgsmål, hvor tilmeldingsmodellen anvendes, skal grupperepræsentantens advokat desuden angive en liste med oplysning om navn og retshjælpsforsikring for hvert gruppemedlem i gruppesøgsmålet.
Anmeldelsen indsendes til grupperepræsentantens selskab.
9.9.9.4
Under sagens gang skal advokaten orientere selskabet om processkridt af væsentlig omkostningsmæssig betydning.
9.9.10 Valg af advokat
9.9.10.1
Sikrede vælger selv sin advokat blandt de advokater, som er mødeberettigede i henhold til retsplejeloven.
Hvis tvisten føres udenfor Danmark, sker valget af en udenlandsk advokat efter aftale med selskabet.
En advokat kan ikke opnå dækning til at føre sin egen sag.
9.9.10.2
Når selskabet har givet tilsagn om retshjælp, skal advokaten afstå fra at gøre salærkrav gældende hos sikrede.
Dette gælder dog ikke:
Selvrisiko og eventuelle beløb udover forsikringens dækning eller
Udgifter, aftalt med sikrede inden eller senest samtidigt med beslutningen om udgiftens afholdelse, når udgiften falder uden for forsikringsdækningen.
9.9.10.3
Nægter advokaten at afgive erklæring herom, kan der ikke afgives dækning.
9.9.10.4
Advokaten har direkte krav mod selskabet på forsikringsydelsen og kan ikke med bindende virkning for selskabet indgå aftale om sit salær med sikrede.
9.9.10.5
Salæret beregnes i overensstemmelse med de retningslinjer for sagsomkostninger i borgerlige sager, som følges af domstolene.
9.9.11 Generelle bestemmelser
9.9.11.1
Retshjælpsforsikringen følger hovedpolicen og de for denne gældende fællesbetingelser, i det omfang de kan finde anvendelse og ikke særligt er fraveget ved nærværende policetillæg.
9.9.11.2
Er omkostningerne i forbindelse med en tvist om erstatningskrav mod sikrede dækket af en ansvarsforsikring, dækkes disse omkostninger ikke af retshjælpsforsikringen, men er omfattet af ansvarsforsikringen i det omfang, det følger af denne polices bestemmelser.
9.9.11.3
I øvrigt henvises til lovgivningen.
Forsikringen omfatter udendørs fastmonteret driftsudstyr som beror på de i policen nævnte forsikringssteder.
Forsikringen dækker alene skader efter:
- Storm (vindhastighed på mindst 17,2 m pr. sekund).
- Påkørsel
Erstatningen kan højst beløbe sig til den i policen nævnte forsikringssum.
En eventuel underforsikring gøres ikke gældende.
Det er en forudsætning for dækning, at skaden ikke er dækket på en eventuelt tegnet bygningsforsikring på adressen.
Fremgår det af policen, at der er tegnet arbejdspladsdækning, dækker denne, uanset forsikringsbetingelserne pkt. 3, indbrudstyveri fra aflåste arbejds- og lagerrum på forsikringstagerens arbejdspladser overalt i Danmark.
Forsikringen omfatter også indbrudstyveri fra aflåste skure, containere samt aflåste opklodsede skurvogne, hvis følgende nedenstående sikringskrav er overholdt:
Alle døre til ovennævnte lokaler, skal være låst med mindst 1 F&P godkendt lås. Døre og vinduer skal derudover være forstærket tilsvarende til mindst F&P´s klassificering “EN 1627, RC2” eller tilsvarende med f.eks. et gitter, medmindre selve dørene og vinduerne er F&P klassificeret som minimum EN1627, RC2 eller tilsvarende.
Vedrørende containere er det en betingelse for selskabets erstatningspligt, at stålcontaineren er forsynet med hængelås samt hængelåsbeslag, der er F&P klassificeret som minimum SSF 1051 Klasse 2 “. Alternativt vil låsebom med tilsvarende sikringsgodkendelse (SSF 1051 Klasse 2) også kunne finde anvendelse. Det er ligeledes en forudsætning, at containeren vejer mindst 400 kg.
Yderligere dækkes brandskader på løsøre i henhold til punkt 4.1-4.8 og vandskade i henhold til punkt 7 på disse arbejdspladser.
Containere og skurvogne er også omfattet af ovenstående dækninger.
Forsikringssum er tegnet som en 1 risikosum hvor en eventuel underforsikring ikke gøres gældende.
10 Forsikringsværdi for løsøre
I forsikringsværdien medregnes værdien af alt løsøre, der er forsikret under policen.
Værdien af maskiner, inventar og øvrigt driftsudstyr opgøres på grundlag af nyværdien, medmindre andet fremgår af policen eller af forsikringsbetingelserne.
Ved nyværdi forstås genanskaffelsesprisen umiddelbart før en forsikringsbegivenheds indtræden uden fradrag for alder og brug, men med rimeligt fradrag for nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
Såfremt det af policen eller af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen er tegnet til dagsværdi, ansættes værdien som nyværdi med fradrag for alder, brug, nedsat anvendelighed og andre omstændigheder.
Værdien af genstande, som forsikringstageren selv har tilvirket til salg, opgøres på grundlag af den pris, som ved salg på almindelige vilkår ville kunne opnås umiddelbart før en forsikringsbegivenheds indtræden med fradrag for regelmæssige salgsomkostninger ved kontant betaling – dog kun for så vidt forsikringstageren ikke derved opnår en fordel, han ikke ville have opnået, såfremt forsikringsbegivenheden ikke havde fundet sted.
Værdien af genstande, som forsikringstageren på skadestidspunktet har under tilvirkning, opgøres på grundlag af produktionsomkostninger (herunder råvarer) med tillæg af andel af dels forsikringstagerens general omkostninger, dels af avancen ved færdigvarens salg til en pris, der på almindelige vilkår kunne opnås umiddelbart før forsikringsbegivenhedens indtræden, med fradrag for regelmæssige salgsomkostninger ved kontant betaling - dog kun for så vidt forsikringstageren ikke derved opnår en fordel, han ikke ville have opnået, såfremt forsikringsbegivenheden ikke havde fundet sted.
Værdien af andre genstande end de i pkt. 10.1, 10.3 og 10.4 nævnte, opgøres på grundlag af genanskaffelsesprisen umiddelbart før en forsikringsbegivenheds indtræden med rimelig fradrag for alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
Rede penge, pengerepræsentativer, værdipapirer, manuskripter og dokumenter medregnes med disses værdi, dog højst med de i pkt. 2.5 anførte beløb.
10.7 Originalmodeller og –tegninger
Originalmodeller og -tegninger medregnes med disses værdi, dog højst med det i pkt.
2.2 anførte beløb.
10.8 Genfremstilling af kartoteker og forretningsbøger
Omkostninger, som i anledning af en forsikringsbegivenhed skal afholdes til genfremstilling af kartoteker og
forretningsbøger medregnes med en aftalt værdi, dog højst med det i pkt. 2.3 anførte beløb.
Hvis forsikringsværdien efter de i pkt. 10 til
10.7 nævnte principper overstiger forsikringssummen, foreligger der underforsikring. Ved underforsikring reduceres erstatningen forholdsmæssigt jf. forsikringsaftalelovens regler.
Fremgår det af policen, at denne eller enkelte dækninger er indtegnet som 1. risiko, betyder det, at forsikringssummen for policen eller for den enkelte dækning, udgør selskabets maksimale hæftelse. Der gøres således ikke underforsikring gældende.
Hvis policen er opdelt i flere positioner, henholdsvis underpositioner eller afsnit med hver sin forsikringssum, behandles hver position, henholdsvis underposition eller afsnit som en selvstændig forsikring.
11 Forsikringsværdi for driftstab
Driftstabet opgøres som forskellen mellem forventede omsætning af varer og tjenesteydelse med fradrag for
• Vareforbrug (indkøbte handelsvarer til videresalg samt råvarer og halvfabrikata)
• Direkte løn incl. lønafhængige omkostninger til egne medarbejdere der ikke henhører under funktionsloven / respektive lærlingeloven.
Såfremt forsikringsinteressen iht.
pkt. 11. overstiger forsikringssummen foreligger der underforsikring.
Ved underforsikring reduceres erstatningen forholdsmæssigt, jf. forsikringsaftalelovens regler.
12 Skadeopgørelse for brand, tyveri og vandskadeforsikring
Skaden opgøres som forskellen mellem værdien af det skaderamte løsøre før og efter skaden. Værdien opgøres efter samme principper som angivet under forsikringsværdi (pkt. 10 - 10.9).
Ved skade på inventar, maskiner (forsikret til nyværdi) og øvrigt driftsudstyr gælder dog
• At tabet opgøres som forskellen mellem de skaderamte genstandes nyværdi og deres værdi efter skaden,
• At beskadigede genstande, medmindre anden aftale er truffet med selskabet, inden 1 år fra skadesdagen skal være istandsat eller genanskaffet, respektiv istandsættelse eller genanskaffelse efter selskabets skøn skal være betryggende sikret, idet der i modsat fald kun ydes erstatning på grundlag af dagsværdi,
• At forskellen mellem den til nyværdien og den til dagsværdien svarende del af erstatningen først udbetales, når de beskadigede genstande er istandsat eller genanskaffet, respektive istandsættelse eller genanskaffelse efter selskabets skøn er betryggende sikret.
Selskabet er berettiget til at overtage en beskadiget genstand mod at erstatte dens værdi før skaden (for inventar, maskiner og øvrigt driftsudstyr nyværdien), ligesom
selskabet er berettiget til at yde erstatning in natura og til at sætte beskadigede genstande i samme stand som før skaden.
12.2 Øvrige tab, der erstattes
Inden for den angivne forsikringssum erstattes:
• Løsøre, der bortkommer under en forsikringsbegivenhed, samt
• Udgifter, som i anledning af en forsikringsbegivenhed er afholdt til genfremstilling af kartoteker og forretningsbøger med indtil 5% af forsikringssummen, medmindre højere beløb fremgår af policen.
Ud over den angivne forsikringssum erstattes:
Rimelige udgifter til redning og bevaring af løsøret i forbindelse med en forsikringsbegivenhed.
Udgifter til fjernelse, deponering og destruktion af slukningsvand og effekter anvendt ved skadebekæmpelse efter en brandskade.
Udgifter til oprydning efter en forsikringsbegivenhed, herunder bortskaffelse og destruktion af forsikrede ting, herunder hjælpestoffer til produktion, affald og lignende fra virksomheden.
Dækningen for udgifter til fjernelse mv. samt oprydning mv. Er begrænset til 20% af forsikringssummen for løsøre, dog minimum
500.000 kr., maksimalt 1.500.000 kr. pr. skadesbegivenhed. Forsikringen dækker ikke udgifter til opgravning, oprydning, rensning, fjernelse, opbevaring eller anden særlig behandling af jord, vand eller luft i det omgivende miljø, uanset om sådanne foranstaltninger måtte være nødvendiggjort af en af forsikringen omfattet begivenhed.
13 Skadeopgørelse for driftstab
13.1 Begrænsning for driftstab
Er skade sket, er forsikringstageren forpligtet til i videst muligt omfang at afværge og begrænse skadens virkninger, herunder søge at opretholde sin omsætning af varer og tjenesteydelser for at afværge eller begrænse driftstab.
Forsikringstageren er pligtig til effektivt at samarbejde med selskabet med henblik på foranstaltninger til afværgelse eller begrænsning af driftstab.
13.2.1
I skadetilfælde opgøres en af skaden i den i policen anførte dækningsperiode - forårsagede forskel mellem
1) Den forventede omsætning med fradrag af forventet forbrug af
a) indkøbte handelsvarer til videresalg
b) råvarer og halvfabrikata og
2) Den konstaterede omsætning med fradrag af konstateret forbrug af
a) Indkøbte handelsvarer til videresalg
b) Råvarer og halvfabrikata.
Ved omsætning forstås faktureret omsætning ekskl. merværdiafgift, ydede rabatter, bonus og anden salgsreduktion.
13.2.2
Det i henhold til pkt. 13.2.1 beregnede beløb:
• Reduceres med sparede omkostninger, herunder lønomkostninger (medmindre lønomkostninger ifølge policen er medforsikret), som forsikringstageren kan frigøre sig for, og
• Tillægges rimelige omkostninger, der er afholdt i samråd med selskabet,
dog kun i det omfang omkostningerne har virkning i forsikringens dækningsperiode og i øvrigt med den begrænsning, at selskabets samlede ydelse (inkl. sådanne omkostninger) ikke kan blive større, end hvis de nævnte foranstaltninger ikke havde været foretaget.
13.2.3 Meromkostninger
Hvordan beregnes erstatningen
Erstatningen udgør de med Thisted Forsikring A/S aftalte meromkostninger efter punkt 8.2.
Den i policen anførte forsikringssum for meromkostninger er øverste grænse for erstatningen.
Forsikringstageren kan ikke opnå mere i erstatning, end hvad der kræves til dækning af faktisk afholdte meromkostninger.
Meromkostninger, der har værdi ud over dækningsperioden, erstattes kun forholdsmæssigt.
Thisted Forsikring A/S dækker ikke meromkostninger, der afholdes senere end den i policen anførte dækningsperiode.
13.2.4 Lønomkostninger
Forsikringstager kan ikke opnå mere i erstatning, end hvad der kræves til dækning af det faktisk lidte tab, der omfattes af forsikringen.
Erstatningen udgør inden for de i punkt 8.3 fastsatte grænser de dokumenterede lønudgifter, som forsikringstager måtte have afholdt til egne medarbejdere, der ikke har været anvendelse for på grund af skaden,
samt de hertil knyttede dokumenterede lønafhængige omkostninger.
Den i policen anførte driftstabsforsikringssum danner grænsen for selskabets erstatningspligt, og forsikringstageren kan ikke opnå mere i erstatning, end hvad der kræves til dækning af det faktiske lidte tab, som omfattes af forsikringen.
Hvis forsikringen er udvidet til at erstatte driftstab efter en skade på ejendomme andetsteds i Danmark eller udlandet, der benyttes af forsikringstagerens leverandører, aftagere eller reparatører af driftsudstyr betales alene erstatning i det tidsrum, der ville være medgået til at genoprette den bygnings- eller løsøreskade, der har medført driftstabet, såfremt produktionen hos en leverandør eller aftager ikke genoptages i samme omfang efter skaden.
Hvis virksomheden efter en skade ikke genoptages udregnes erstatningsbeløbet for det tidsrum - dog maksimalt 12 mdr. - der normalt vil gå indtil virksomheden kunne være i drift.
Vælger forsikringstager ikke at genoptage virksomheden, selvom det ville være muligt, udgør erstatningen kun den del af driftstabet som der svare til uundgåelige omkostninger som bevisligt er afholdt.
Af enhver forsikringsbegivenhed bærer forsikringstageren den i policen eller i forsikringsbetingelserne anførte selvrisiko.
Er der sket beskadigelser ved flere af hinanden uafhængige hændelser, gælder selvrisikoen for hver af disse, selv om
beskadigelserne opdages og/eller udbedres ved samme lejlighed.
Se side 34
Nedennævnte summer reguleres på baggrund af Danmarks Statistik lønindeks (timelønsindex) for August (3.kvartal)
De felter der er markeret med en * er en individuel sum der bliver fastsat af selskabet ud fra den enkelte kundes risiko, og vil fremgå af policen
Det gældende varegruppeskema indeks 2016 | Sikringsniveau | |||||
10 | 20 | 30 | 40 | 50 | 60 | |
VAREGRUPPE 1 Guld, sølv, platin, palladium samt anden legering med ædelt metal, der indeholder 333 o/oo rent guld eller mere, diamanter, ædelstene, ægte perler, kulturperler (ind- og uindfattede). Smykke- og juvelerarbejder, hvor ovennævnte materialer indgår. Lomme- og armbåndsure med en stykværdi over 1.000 kr. | 0 | 0 | 32.251 | 96.746 | 193.494 | *) |
VAREGRUPPE 2 Tobaksvarer | 1.403 | 16.124 | 32.251 | 96.746 | *) | *) |
VAREGRUPPE 3 Bijouteri, guld- eller sølvbelagt, med en stykværdi over 1.000 kr. Foto- og filmudstyr It-udstyr, herunder pc'ere, projektorer, fladskærme, programmel, og andet teknisk udstyr, der indgår i et computersystem Læder- og skindbeklædning Mobiltelefoner samt elektronisk tilbehør til disse Parfumerivarer Pelse og pelsværk Satellitudstyr herunder navigationsudstyr TV-, radio- og videoudstyr samt alt tilhørende elektronisk udstyr som f.eks. forstærkere, receivere, mp3-, dvd- og cd-udstyr samt paraboler Våben, ammunition og sprængstoffer | 32.251 | 96.746 | 193.494 | *) | *) | *) |
VAREGRUPPE 4 Beklædning, (læder- og skindbeklædning hører til varegruppe 3) Cd'er, dvd'er samt elektroniske spil Elektroniske kontormaskiner (som ikke hører til varegruppe 3) Frimærker (filatelistiske) og mønter (numismatiske) Musikinstrumenter og tilhørende elektronisk udstyr Spiritus Sportsudstyr | 96.746 | 193.494 | *) | *) | *) | *) |
VAREGRUPPE 5 Antikviteter, dog undtaget møbler med stykværdi under 10.000 kr. Automobiler, der ikke er indregistreret samt autoreservedele og udstyr (tv-, radio- og navigationsudstyr hører til varegruppe 3) Bijouteri, guld- eller sølvbelagt, med stykværdi under 1.000 kr. Brillestel Cykler samt reservedele og udstyr til cykler El-og motordrevet håndværktøj. Fodtøj Hårde hvidevarer Malerier, skulpturer og ting af kunstnerisk værdi over 3.000 kr. Motorcykler, scootere og knallerter der ikke er indregistrerede samt reservedele og udstyr til disse, (tv, radio- og navigationsudstyr hører til varegruppe 3) Møbler med en stykpris over 1.000 kr. Skibs-og bådudstyr (tv-, radio- og navigationsudstyr hører til varegruppe 3) Solbriller med en stykværdi over 100 kr. Tæpper med en kvadratmeterpris på over 500 kr. Ure med en stykværdi under 1.000 kr. Solceller som lagervare | 193.494 | *) | *) | *) | *) | *) |
VAREGRUPPE 6 Særligt løsøre i form af elektronisk udstyr, til internt brug i virksomheden Foto- og filmudstyr It-udstyr herunder pc'er, projektorer, fladskærme, programmel og andet teknisk udstyr, der indgår i et computersystem Musikinstrumenter og tilhørende elektronisk udstyr Tv-, radio- og videoudstyr samt alt tilhørende elektronisk udstyr som f.eks. forstærkere, receivere, mp3-, dvd-og cd-udstyr samt paraboler | 210.599 | 561.598 | *) | *) | *) | *) |
Løsøre Erhverv Version 30-301