OVERENSKOMST

I tilfælde, hvor en medarbejder eller dennes tillidsrepræsentant ønsker en drøf- telse af, hvad der er fagligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, gennemfører den pågældendes chef en drøftelse med medarbejderen og/eller dennes tillidsrepræ- sentant. Drøftelserne har ikke opsættende virkning på tjenesten.

Hvis en medarbejder i overvejende grad er beskæftiget indenfor et andet overens- komstområde end det område den pågældende er ansat på, og der af en af par- terne fremsættes ønske om ansættelse på det andet overenskomstområde, opta- ges der forhandling mellem DR og de berørte organisationer.

Stk. 3.

Medarbejdere, der har opnået den til enhver tid gældende folkepensionsalder, kan vælge om pensionsindbetalingen skal fortsætte eller om pensionsbidragene udbe- tales som løn.

§ 2. Prøvetid

De første 3 måneder er prøvetid.

Bemærkning:

Opsigelse i prøvetiden sker i henhold til funktionærlovens regler. Bestemmelserne i

§ 34 om opsigelse og afsked finder ikke anvendelse.

Stk. 2. Prøvetiden kan fraviges for medarbejdere med forudgående beskæftigelse i DR.

§ 3. Xxxxxxxxx

Medarbejdere aflønnes således

Basisløn pr måned	1. juni 2017	1. juni 2018	1. juni 2019
Basisløn 1	20.059,65	20.129,65	20.340,65
Basisløn 2	26.220,65	26.290,65	26.501,65

Medarbejdere uden kontoruddannelse aflønnes med 88 % af basisløn 1. Lønnen udbetales månedsvis bagud.

Stk. 2. Personlig løn

a. Ved ansættelse aftales personlig løn for den enkelte medarbejder i hvert en- kelt tilfælde direkte mellem afdelingen og medarbejderen. Medarbejderen har ret til at medbringe tillidsrepræsentanten til forhandlingerne.

b. Den personlige løn skal give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer, ud- dannelse, dygtighed, fleksibilitet samt stillingens indhold og ansvar.

c. I overenskomstperioden, 1. juni 2017 – 31. maj 2020, gælder, at medarbejderens lønforhold tages op til forhandling mellem den pågældende leder og medarbej- der i 2018 og 2019. Medarbejderen kan til en hver tid bede om en lønforhand- ling.

Bemærkning:

Denne bestemmelse er suspenderet i overenskomstperioden:

Den enkelte medarbejders lønforhold tages op til forhandling direkte mellem den pågældende leder og medarbejder minimum hver 12. måned. Medarbejderen har ret til at medbringe tillidsrepræsentanten til forhandlingerne.

Bemærkning:

Personlig løn forhandles altid inklusiv pension.

d. Sker der væsentlige ændringer i stillingens indhold og ansvar, har medarbejde- ren ret til en forhandling om lønforholdene.

e. Personlig løn skal forhandles og fastsættes under hensyntagen til ligelønslo- vens principper.

f. Såfremt medarbejderen finder, at lønfastsættelsen ikke er sket under hen- syntagen til punkt b), d) og e) og ikke har medbragt tillidsrepræsentanten til forhandlingen ovenfor under punkt c), har medarbejderen adgang til at be- gære en fornyet forhandling under medvirken af tillidsrepræsentanten.

g. Såfremt fastsættelsen af den personlige løn for den enkelte medarbejder er i åbenbar strid med forudsætningerne i punkt b), kan hver af parterne begære en forhandling. Uoverensstemmelse om lønforhold for enkeltpersoner kan ikke bringes til faglig voldgift.

Stk. 3. Funktionstillæg

Til en medarbejder, der ansættes eller skal fungere i en stilling, der ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for de i stk. 1 og 2 nævnte lønninger, kan DR ef- ter forhandling med tillidsrepræsentanten yde tillæg til lønnen.

Stk. 4. Tillidsrepræsentanten orienteres løbende om medarbejdernes lønforhold og har adgang til at rejse generelle spørgsmål herom overfor den lokale ledelse.

Denne bestemmelse gælder i overenskomstperioden, og falder bort pr. 31. maj 2020:

Tillidsrepræsentanten orienteres af chefen forud for lønforhandlingen om lønud- viklingen og medarbejdernes lønforhold i afdelingen/området, og tillidsrepræsen- tanten har ved denne lejlighed adgang til at drøfte lønforhandlingsforløbet og løn- kriterier - herunder den enkeltes løn - med chefen.

§ 4. Lønindplacering m.v. gælder indtil 31. december 2017

Basisløn 2: Medarbejdere, der ansættes med en løn svarende til basisløn 2 eller derover, indplaceres på basisløn 2.

Basisløn 1: Medarbejdere, der ansættes med en løn svarende til basisløn 1 eller derover, indplaceres på basisløn 1.

Såfremt en medarbejders løn efter § 3, stk. 1 og 2 (basisløn og personlige løn) for- højes således, at den kommer til at svare til basisløn 2 eller derover, oprykkes med- arbejderen automatisk til basisløn 2, idet basislønstigningen modregnes i den per- sonlige løn, således at medarbejderens løn efter oprykningen er uændret.

Medarbejdere uden kontoruddannelse: Såfremt medarbejderens løn efter § 3, stk. 1 og 2, forhøjes således, at den kommer til at svare til basisløn 1 eller derover, op- rykkes medarbejderen automatisk til basisløn 1. Oprykning til basisløn 1 modregnes i medarbejderens løn efter § 3, stk. 1 og 2, således at medarbejderens løn efter op- rykningen er uændret.

§ 4. Lønindplacering m.v. gælder fra 1. januar 2018

Basisløn 1: Medarbejdere, der ansættes med en løn svarende til basisløn 1 eller der- over, indplaceres på basisløn 1.

Basisløn 2: Medarbejdere, der ansættes med en løn svarende til basisløn 2, indpla- ceres på basisløn 2.

Jobløn: Medarbejdere kan efter aftale ansættes på jobløn, jf. § 5.

Såfremt en medarbejders løn efter § 3, stk. 1 og 2 (basisløn og personlige løn) for- højes således, at den kommer til at svare til basisløn 2 eller derover, oprykkes med- arbejderen automatisk fra basisløn 1 til basisløn 2, idet basislønstigningen modreg- nes i den personlige løn, således at medarbejderens løn efter oprykningen er uæn- dret.

Såfremt betingelserne i § 5 om jobløn er opfyldt, kan det aftales, at ansættelsen fremover sker på disse vilkår, og der skal i så fald aftales et joblønstillæg.

Medarbejdere uden kontoruddannelse: Såfremt medarbejderens løn efter § 3, stk. 1 og 2, forhøjes således, at den kommer til at svare til basisløn 1 eller derover, op- rykkes medarbejderen automatisk til basisløn 1. Oprykning til basisløn 1 modregnes i medarbejderens løn efter § 3, stk. 1 og 2, således at medarbejderens løn efter op- rykningen er uændret.

§ 4a. Overgangsordning for allerede ansatte pr. 1. januar 2018

For medarbejdere, der er ansat inden 1. januar 2018, og som aflønnes med basisløn 2, skal der tages stilling til lønindplaceringen pr. 1. januar 2018.

Lønindplaceringen sker på enten basisløn 2 eller jobløn efter nedenstående princip- per:

1) Medarbejdere, der pr. 31. december 2017 aflønnes til en samlet årsløn (ba- sisløn 2, personlig løn og pension) på under 480.000 kr. indplaceres på basis- løn 2.

2) For medarbejdere, der pr. 31. december 2017 aflønnes til en samlet årsløn (basisløn 2, personlig løn og pension) på mellem 480.000 kr. og 525.000 kr. skal det aftales mellem leder og medarbejder, om indplacering sker på basisløn 2 eller jobløn.

3) Medarbejdere, der pr. 31. december 2017 aflønnes til en samlet årsløn (ba- sisløn 2, personlig løn, joblønstillæg og pension) på over 525.000 kr. indplace- res på jobløn, medmindre andet aftales mellem leder og medarbejder.

§ 5. Jobløn

Efter aftale med medarbejderen kan ansættelse ske på jobløn, hvor den aftalte løn indeholder betaling for samtlige de med stillingen forbundne opgaver. Overenskom- stens § 13, stk. 1,2,3,5 og §§ 15-18 om arbejdstid finder ikke anvendelse.

Der er ingen højeste tjenestetid for medarbejdere på jobløn.

Den samlede årsløn (basisløn, personlig løn, joblønstillæg og pension) skal minimum udgøre pr. 1. januar 2018 kr. 480.000 kr. (pr. 1. juni 2018 480.840 kr. og pr. 1. juni 2019

483.372 kr.).

Såfremt forudsætningerne ændres, kan tillægget til enhver tid tages op til drøf- telse mellem medarbejder og vedkommendes chef.

Bemærkning:

Parterne er enige om, at der også for medarbejdere på jobløn skal være en rimelig sammenhæng mellem medarbejderens løn, ansvar, kompetencer og den samlede arbejdstid.

§ 6. Deltid

Ansættelse på deltid kan som udgangspunkt ikke ske med under 15 timer pr. uge.

Bemærkning:

Såfremt en deltidsansat i længerevarende perioder fast arbejder udover den aftalte deltidsnorm, opnormeres medarbejderen til det relevante antal timer i perioden.

Stk. 2. Efter konkret aftale med formanden for HK Landsklubben DR om løn - og ansæt- telsesvilkår, kan der ske ansættelse på månedsløn for enkelte eller grupper af medarbej- dere, der ansættes med under 15 timer i gennemsnit pr. uge.

Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes løn og faste tillæg i forhold til deltidsnormen.

§ 7. Tidsbegrænset ansættelse

Til arbejde, som skønnes at være af midlertidig karakter pga. arbejdets art (f.eks. vikariat, sæsonarbejde eller tidsbestemt arbejde, kan ansættelse ske tidsbe- stemt.)

Ved midlertidig ansættelse overgår medarbejdere, der er beskæftiget 15 timer ugentlig og derover, til aflønning på månedsløn senest 3 måneder efter ansættel- sen.

Bemærkning:

Såfremt den tidsbestemte ansættelse er på 15 timer ugentligt eller derover i over 3 måneder anvendes aflønning på månedsløn fra ansættelsestidspunktet.

Se tillige bilag 5.

§ 8. Pension

DR indbetaler pensionsbidrag på 9 % (pr. 1. juni 2018 10%) af basisløn, personlig løn (jf. § 3, stk. 1 og 2), funktionstillæg og joblønstillæg. Den ansattes egetbidrag udgør 4 % af samme løndele.

Stk. 2. Medarbejdere ansat før 1. april 1992: Den ansattes egetbidrag udgør 2 % af basisløn og personlig løn.

Stk. 3. Medarbejdernes egetbidrag indeholdes ved de månedlige lønudbetalinger.

Stk. 4. Efter anmodning fra medarbejderen kan DR indgå aftale med medarbejde- ren om, at DR ved hver lønudbetaling tilbageholder et beløb i den ansattes løn som indbetaling til kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed.

Bemærkning:

Timelønnede er ikke omfattet af ordning om pension.

Stk. 5. For elever gælder, at DR indbetaler et pensionsbidrag på 9 % (pr. 1. juni 2018 10%) af xxxxxx, jf. § 9.

Bemærkning:

§ 8, stk. 5 gælder med virkning fra 1. juni 2017. Indtil 1. juni 2017 fik elever først indbetaling af pensionsbidrag efter 9 måneders ansættelse.

§ 9. Elever

Ved ansættelse af kontorelever gælder lov om erhvervsuddannelser, og der opret- tes i henhold hertil en skriftlig uddannelsesaftale for den enkelte elev.

Stk. 2. Aflønningen af kontorelever fastsættes til:

1. elevår 61,4 % af basisløn 1.

2. elevår 65,3 % af basisløn 1.

Stk. 3. Aflønningen af kontorelever, der på ansættelsestidspunktet er fyldt 25 år, fastsættes til:

1. elevår 77,1 % af basisløn 1.

2. elevår 83,0 % af basisløn 1.

Stk. 4. Kontorelever over 18 år kan i særlige situationer og efter aftale mellem den respektive leder og pågældende elev deltage i overarbejde. Såfremt overarbejdet udbetales, beregnes betalingen ud fra basisløn 1.

Stk. 5. I øvrigt finder følgende bestemmelser anvendelse: §§ 8, 10, 12, 13, 14, 18, 21-

26, 28-32, 40-45 og 48.

§ 10. Gruppelivs- og personforsikring

Månedslønnede medarbejdere er omfattet af den til hver en tid gældende ordning om gruppelivs- og personforsikring. Forsikringspræmien betales af DR.

§ 11. Timelønsansættelse

Inden der sker ansættelse af personale på timeløn, skal det vurderes, om den/de pågældende opgaver med fordel kan varetages på ordinære vilkår af fastansat faglært personale.

Medarbejdere, der ansættes på timeløn, aflønnes med 1/1924 af 88 % af den årlige basisløn 1, jf. § 3, stk. 1.

Der kan ydes tillæg efter § 3, stk. 2.

Der kan ske tidsubegrænset ansættelse af timelønnede, der er ansat med maks. 15 timer i gennemsnit om ugen.

Ansættelse på timeløn med over 15 timer i gennemsnit om ugen, kan normalt ikke strækkes ud over 3 måneder.

Bemærkning.

Efter aftale med formanden for HK landsklubben kan der ske ansættelse på over 15 ti- mer og ud over 3 måneder.

Stk. 2. Arbejdsnormen udgør for fuldtidsbeskæftigede 74 timer for 14 dage med 4 fridage.

I andre forhold vedrørende arbejdstid m.v. henvises til §§ 13-18 og 19.

En arbejdsdag beregnes som udgangspunkt til mindst 4 timer, jf. § 15, stk. 2. Efter aftale med formanden for HK-klubben kan en arbejdsdag (vagt) for timelønnede på udvalgte arbejdsområder, beregnes med ned til 2 timer pr. arbejdsdag (vagt).

Stk. 3. Normalløn, overtidsbetaling, ulempetillæg m.v. udbetales 14 dagsvis bagud den efterfølgende fredag, dog med mulighed for forlængelse med op til 2 hverdage (bankdage), hvis der falder en eller flere helligdage i den uge, hvor udbetaling sker.

Stk. 4. Der ydes ikke løn under sygdom. Medarbejderne er omfattet af lov om dag- penge ved sygdom. Ansatte, der har en arbejdstid på min. 8 timer om ugen har dog ret til løn under sygdom.

Stk. 5. Medarbejderne er omfattet af ferieloven

Stk. 6. Der ydes sædvanlig overenskomstmæssig løn for søgnehelligdage efter 8 dages ansættelse.

Stk. 7. Opsigelsesvarslet for både DR og den enkelte medarbejder, der er ansat med under 8 timer om ugen og har været ansat minimum to uger, er gensidigt en uge. Ved ansættelse med 8 timer eller mere i gennemsnit om ugen følger opsigel- sesvarslerne i funktionærloven.

Stk. 8. Udover ovennævnte bestemmelser er timelønnede omfattet af følgende paragraffer: §§ 1, 23, 35, 40, 41 og 45-49.

§ 12. Engangsvederlag

For arbejde af særlig karakter, der midlertidigt pålægges en medarbejder ud over vedkommendes normale arbejde, vil der kunne ydes et engangsvederlag.

§ 13. Arbejdstid

Arbejdstiden udgør i gennemsnit 37 timer pr uge, svarende til 1924 timer årligt. Den gennemsnitlige daglige arbejdstid udgør 7,4 time.

Stk. 2. Antallet af arbejdstimer svarer til antallet af dage i opgørelsesperioden x 7,4 timer fratrukket periodens lørdage, søndage, helligdage herunder juleaftensdag når disse falder på en af ugens fem første dage.

Stk. 3. Arbejdstiden fastlægges normalt for den enkelte medarbejder inden for tids- rummet kl. 06.00-18.00 på ugens første 5 hverdage. Lørdage, søndage, helligdage uden for lørdage og søndage, herunder juleaftensdag er faste fridage.

Stk. 4. Arbejdstiden er incl. en spisepause på indtil 1/2 times varighed pr. arbejds- dag. Medarbejderen står til rådighed for DR i spisepausen.

Bemærkning:

For deltidsansatte fastsættes spisepausen således:

Under 1/2 arbejdstid ingen spisepause Fra 1/2 til 2/3 arbejdstid 15 min. spisepause

Stk. 5. To sammenhængende fridage skal tildeles med en længde på mindst 64 timer. Fridagene kan dog betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort 56 timer, hvis der heri indgår to hele kalenderdøgn.

Helligdagsfridage skal have en længde på mindst 40 timer. Fridagen kan dog be- tragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort 36 timer, hvis der heri indgår et helt kalenderdøgn.

Stk. 6. En sammenhængende periode af frihed (fridage, ferie og afspadsering) med en varighed på 3 dage eller derover, kan kun ændres efter forudgående drøftelse med medarbejderen.

3 sammenhængende afspadseringsdage eller derover kan kun inddrages eller æn- dres efter aftale med medarbejderen, medmindre der foreligger væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn, som gør dette nødvendigt, jf. ferieloven.

Stk. 7. Tjeneste i weekends i forbindelse med afholdelse af hovedferie skal aftales med medarbejderen.

Tjeneste i weekends i forbindelse med restferie af minimum 1 uges varighed kan kun pålægges efter forudgående drøftelse med medarbejderen.

§ 14. Kompensationsfridage

Der ydes en uges (5 dage) kompensationsfridage. Kompensation ydes forholds- mæssigt. Kompensationsfridage optjenes og afvikles i kalenderåret. Kompensati- onsfridage afvikles efter aftale mellem medarbejderen og afdelingen/enheden.

Efter skriftlig aftale mellem chef og medarbejder kan kompensationsfriheden overføres til efterfølgende kalenderår. Der kan gemmes max. 6 ugers kompensati- onsfrihed til senere afvikling.

Bemærkning:

Timelønnede er ikke omfattet af bestemmelsen. Kompensationsfrihed, der ikke er afviklet inden fratræden, udbetales.

§ 15. Medarbejdere i vagt

Hvor tjenesten gør det nødvendigt, kan arbejdet tilrettelægges som vagttjeneste. Tjenesten kan placeres i aften- og nattimerne, samt på lør-, søn- og helligdage.

Stk. 2. Tjenesten tilrettelægges så vidt muligt med to sammenhængende fridage ugentlig. En arbejdsdag beregnes til mindst 4 timer. Der kan ikke tildeles delt tjene- ste.

Har fridage undtagelsesvis ikke kunnet gives inden for en kalenderuge, skal erstat- ningsfridage snarest gives. Det skal tilstræbes, at arbejdsmængden fordeles jævnt.

Tjenesten tilrettelægges i samarbejde mellem medarbejderen og afdelingen under hensyntagen til tjenestens tarv.

Ved tilrettelæggelsen af tjenesten skal bestemmelserne i ”Bekendtgørelse af lov

om arbejdsmiljø” og ”Bekendtgørelse om hviletid og fridøgn mv.” følges, med mindre

de er fraveget ved aftale eller særlige dispensationer.

Bemærkning:

Afgørende for, hvorvidt længden af hviletiden mellem 2 døgns hovedarbejder er tilstrækkelig, er den reelle fritidslængde.

Hvis loven og bekendtgørelsen skal fraviges, anvendes ”Aftale om hviletid og

fridøgn”, se bilag 3.

Bemærkning:

Selvtilrettelæggere og medarbejdere med hjemmearbejdspladser er omfattet af lovens bestemmelser om hvileperioder og fridøgn, men er selv ansvarlige for at hvileperioder og fridøgn iagttages.

Særligt om chefer gælder der efter bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002, at personer i overordnede stillinger omfattes af bestemmelserne (hvileperiode og fridøgn), medmindre de:

• udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus, eller

• på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstæn- dig stilling inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen.

Arbejdstid og fridage tildeles i vagtskemaet senest den 20. i måneden forud for den efterfølgende måned. Ved tilrettelæggelse af skemaet for den enkelte måned tages så vidt muligt hensyn til medarbejderens ønsker, herunder til særlige ønsker om fritidens placering i hele dage.

Stk. 3. Med hensyn til opgørelsesperiode henvises til § 16.

Stk.4. I sygdomstilfælde, hvor medarbejderen skulle have udført tjeneste regnes dagen(e) i forhold til den planlagte tjeneste. Under ferier samt planlagt tjeneste- frihed regnes dagen(e) til 7,4 timer. Ved deltidsbeskæftigelse beregnes dagen(e) forholdsmæssigt. Aftalt frihed betragtes normalt som afholdt, selvom medarbej- deren er syg.

Stk. 5. For varierende møde- og sluttidspunkter, varierende længder på arbejds- dagene samt usystematiske overskridelser af den normale arbejdstid ydes et årligt kompensationstillæg.til medarbejdere, som er blevet pålagt arbejdstid iht. arbejds- plan/vagtskema med varierende møde- og sluttidspunkter, og som jævnligt ydes tillæg efter § 18, stk. 1 og/eller 2.

Bemærkning:

Varierende møde- og sluttidspunkter, skal forstås sådan, at den pålagte/plan- lagte arbejdstid er forskellig på de enkelte dage og/eller de enkelte uger

Kompensationstillægget udgør pr. 1. juni 2012årligt kr. 10.774 kr. og udbetales må- nedligt med 1/12. For deltidsansatte ydes tillægget forholdsmæssigt.

Bemærkning:

Tillægget reguleres efter retningslinjerne i Aftaleresultat af 11. juni. 2007.

Medarbejdere, der efter de hidtidige bestemmelser har haft et kompensations- tillæg på 13.000 kr. har stadig dette tillæg som et personligt kompensationstil- læg. Ved en uansøgt flytning til andet arbejdsområde beholder medarbejderen det personlige kompensationstillæg i den periode, der svarer til medarbejderes opsigelsesvarsel i henhold til funktionærloven.

§ 16. Opgørelsesperiode

Arbejdstiden opgøres normalt hver 6. måned.

Efter aftale med medarbejderen kan der benyttes en længere opgørelsesperiode under f.eks. film-, serie- og magasin-produktioner eller for at sikre en faglig konti- nuitet. Opgørelsesperioden kan ikke være længere end 12 måneder.

Stk. 2. Merarbejde kan modregnes i tilsvarende mindrearbejde inden for opgørel- sesperioden med kortere arbejdsdage eller udligningsdage.

§ 17. Overarbejdsbetaling

Overarbejde skal så vidt muligt undgås. Optjent overarbejde skal så vidt muligt af- spadseres.

Stk. 2. Beordret og kontrollabelt arbejde ud over periodens arbejdstidsnorm be- tragtes som overarbejde. Som overarbejde betragtes også merarbejde, som har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af de med stillingen for- bundne pligter.

For medarbejdere i flextid optjenes overarbejde, jf. stk. 1, når flextiden suspende- res og den samlede arbejdstid overstiger 2 måneders normen.

Stk. 3. Ved afspadsering af overarbejde tillægges antallet af overarbejdstimer 50

%. Ved udbetaling af overarbejde honoreres den enkelte overarbejdstime med 1/1924 af den årlige løn i henhold til § 3 med tillæg af 50 %.

Stk. 4. Overarbejde kan efter aftale mellem DR og medarbejderen udbetales. HK- Landsklubben orienteres om aftalen.

Stk. 5. Afspadsering skal ske senest 12 måneder efter optjening. Afspadseringen tildeles efter drøftelse med medarbejderen fortrinsvis som hele dage. For medar- bejdere i vagt tildeles afspadseringsfrihed efter drøftelse med medarbejderen så

vidt muligt umiddelbart efter opgørelsesperiodens udløb og fortrinsvis som hele dage.

Stk. 6. Beregning af overarbejde sker pr. påbegyndt halve time. Ved overarbejde på mistede fridage beregnes overarbejdet til mindst 4 timer.

Stk. 7. Deltidsansatte optjener overarbejde, hvor den deltidsansattes samlede ar- bejdstid incl. merarbejde overstiger normen for fuldtidsansatte.

Stk. 8. Der kan ikke ydes overarbejdsgodtgørelse efter stk.3-7 til medarbejdere på basisløn 2. Medarbejdere på basisløn 2 har ret til udligning efter §16, stk. 2.

Hvis medarbejdere på basisløn 2 generelt eller over en længere periode beordres på arbejde i større omfang, kan chef og medarbejder aftale, at der enten udbetales et passende vederlag, der fastsættes under hensyn til vedkommendes lønmæssige placering, eller afvikles sammenhængende frihed, hvis almindelig udligning efter § 16, stk. 2 ikke er mulig f.eks. på grund af opgavevaretagelsen, eller den faglige kontinu- itet.

Bemærkning

Medarbejdere på basisløn 2 er ikke omfattet af stk. 3-7. I fastsættelsen af vederlaget indgår såvel en kvantitativ som en kvalitativ vurdering af merarbejdet, herunder merar- bejdets omfang, den præsterede indsats og resultatet heraf. Der kan desuden tages hen- syn til eventuelle særlige omstændigheder, hvorunder merarbejdet er udført.

§ 18. Ulempetillæg m.v.

For vagttjeneste og anden forud af afdelingen tilrettelagt eller beordret tjeneste ydes tillæg i tiden:

20.00 - 22.00: 35 kr. pr. time

22.00 - 06:00: 60 kr. pr. time

Fra 1. januar 2018 ændres ovennævnte tillæg til følgende:

20.00 – 22.00 35 kr. pr. time

22.00 - 24:00: 60 kr. pr. time

00.00 – 06.00 100 kr. pr. time

Stk. 2. For vagttjeneste, og anden forud af afdelingen tilrettelagt eller beordret tjeneste ydes et tillæg på kr. 65,00 pr. time:

a. i weekends i tidsrummet fra fredag kl. 19 til mandag kl. 05.00

b. på helligdage og juleaftensdag fra 00.00 til 24.00 Fra 1. juni 2018 ændres ovennævnte tillæg til følgende:

a. i weekends i tidsrummet fra fredag kl. 22 til mandag kl. 05.00

b. på helligdage og juleaftensdag fra 00.00 til 24.00

Der kan kun ydes ét tillæg pr. time efter a) eller b). Tillægget ydes samtidig med til- lægget efter stk. 1.

Stk. 3. Tillæg efter stk. 1 og 2 beregnes pr. påbegyndt halve time. Tillæggene kan kun oppebæres under faktisk tjeneste.

§ 19. Særlige aftaler

For grupper af medarbejdere eller enkelte medarbejdere kan der efter aftale med tillidsrepræsentanten træffes aftale om hel eller delvis fravigelse af bestemmel- serne i §§ 12-19, fx flextidsaftale.

Bemærkning

Ved indgåelse af flextidsaftale kan bilag 2 anvendes til inspiration.

§ 20. Afkøb og køb af frihed

DR kan efter aftale med medarbejderen afkøbe kompensationsfrihed iht. § 13.,

Medarbejderen kan efter aftale med DR købe sig op til en uges ekstra frihed pr. år. Friheden kan ikke overføres til et efterfølgende kalenderår.

Aftale om afkøb/køb af frihed indgås for et år ad gangen.

Betalingen herfor udgør for fuldtidsansatte i begge tilfælde pr. time 1/1924 af medarbejderens årsløn. Betalingen indgår ikke i pensionsgrundlaget.

§ 21. Ferieregler

Medarbejderen er omfattet af ferieloven.

Stk. 2. Til medarbejdere, der holder ferie med løn, ydes et særlig ferietillæg på 1 ½

%, der træder i stedet for det i ferielovens § 23, stk. 2 omhandlede ferietillæg. Til- lægget beregnes af den ferieberettigede løn, tillæg og ydelser for tjenesteligt ar- bejde, excl. udbetalt ferietillæg.

Stk. 3. Til medarbejdere, der er berettiget til ferie med løn og som ved feriens af- holdelse har anden fast arbejdstid end i det foregående optjeningsår, ydes ferie- lønnen med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående optjeningsår har an- draget. Såfremt der i optjeningsåret har været periodevise ændringer i den faste arbejdstid, tages der ved ferielønnens beregning alene hensyn til arbejdsændringer af 1 måneds varighed og derover. Såfremt der i optjeningsåret er udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, uden at det har været overarbejde, ydes for sådan tjeneste almindelig feriegodtgørelse med for tiden 12 ½ %. Der vil i så fald ikke også kunne ydes særlig ferietillæg i følge stk. 2.

Stk. 4. Ferien kan suspenderes, hvis medarbejderen er uarbejdsdygtig på tidspunk- tet for feriens begyndelse.

Stk. 5. Såfremt en ansat bliver syg under afvikling af ferie, kan ferien - efter DRs skøn - suspenderes, når omstændighederne taler herfor. Det bør herved tages i betragtning, f.eks. om sygdommen er af længere varighed eller alvorligere karak- ter, om den hindrer den ansatte i at udnytte ferien på rimelig måde eller om den skyldes tilskadekomst i tjenesten.

Stk. 6. DR fastsætter efter drøftelse med medarbejderen tidspunktet for afhol- delse af erstatningsferie efter stk. 4 og 5.

Stk. 7. Forbliver en elev i DR efter endt elevtid, ydes der ferie med løn.

Stk. 8. Medarbejdere over 57 år har ret til, udover ferien iht. stk. 1, at forlænge fe- rien uden løn efter nedenstående skema, såfremt tjenesten tillader det.

Fra medarbejderens fyldte:	Frivillig ferieforlængelse:
57. år	1 uge
59. år	2 uger
61. år	3 uger
63. år og derover	4 uger

§ 22. Feriefridage (ophæves pr. 1. maj 2018)

Medarbejdere, der har været ansat uafbrudt i 8 måneder, har inden for et ferieår ret til fire feriefridage.

Stk. 2. Om retten til at afholde feriefridagene gælder:

a) Feriefridagene omregnes til og afvikles som hele dage inden for ferieåret.

b) Feriefridagene placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens be- stemmelser.

c) Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen senest

31. maj anmode om udbetaling af kompensation, svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.

d) Xxxxxxxxxxxx, der ikke er afholdt inden fratræden fra DR, udbetales ikke.

Stk. 3. Medarbejdere, der er syge på en feriefridag, har ret til en erstatningsferie- fridag.

§ 22a. Fritvalgsordning (ophæves pr. 1. maj 2018)

Denne bestemmelse gælder i overenskomstperioden, og falder bort pr. 31. maj 2017:

Medarbejderen har mulighed for hvert år at veksle op til to optjente feriefridage til løn, som kan udbetales som løn eller indbetales som pension.

Lønnen for feriefridagene svarer til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag. Medarbejderen skal senest den 20. februar give besked til DR, om feriefridagene ønskes vekslet og samtidig give besked om, hvordan beløbet skal anvendes.

Udbetaling af beløbet sker samtidig med udbetaling af særlig feriegodtgørelse, og indbetaling til pension sker på samme tidspunkt.

§ 22. Fritvalgs Lønkonto (gælder pr. 1. maj 2018)

DR indbetaler månedligt pr. 1. maj 2018 2,0 pct. (pr. 1. juni 2018 2,5 pct.) af den fe- rieberettigede løn til en Fritvalgs Lønkonto, som stilles til rådighed for medarbejde- rens frie valg.

Stk. 2. Medarbejderen kan vælge mellem følgende:

a. Løn i forbindelse med fritid:

Alle medarbejdere kan vælge dette element.

Medarbejdere skal senest den 1. marts hvert år oplyse, om hvor stor en andel af Fritvalgs Lønkontoen, der skal anvendes til en opsparing, som kan udbetales i forbindelse med fritid.

Medarbejderen vælger selv, hvor stor udbetalingen skal være, idet der dog al- drig kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågæl- dende medarbejders Fritvalgs Lønkonto.

Indbetalingerne til og udbetalingerne fra Fritvalgs Lønkonto er ikke pensionsgi- vende.

DR fastsætter passende procedurer og frister for administrationen.

b. Pension:

For at kunne vælge pensionselementet skal medarbejderen i forvejen være om- fattet af en arbejdsmarkedspension i henhold til overenskomsten.

Medarbejdere skal senest den 1. marts hvert år oplyse om, hvor stor en andel af Fritvalgs Lønkontoen der ønskes afsat til pension igennem det kommende ferieår, der løber fra 1. maj til 30. april.

Når der vælges pension, indbetales den af medarbejderen valgte andel til pen- sionsselskabet og dermed ikke til Fritvalgs Lønkontoen. Indbetaling af pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.

c. Feriefridage:

Medarbejderen har mulighed for at afholde op til 4 feriefridage pr. ferieår.

Medarbejderen bestemmer selv, hvor mange feriefridage vedkommende ønsker at afholde.

Medarbejderen skal inden 1. marts meddele DR, hvor mange feriefridage ved- kommende ønsker at afholde feriefridage i det efterfølgende ferieår, der løber fra 1. maj til 30. april.

Medarbejderens indbetaling til Fritvalgs Lønkontoen nedsættes i det efterføl- gende ferieår med 0,5 pct. af den ferieberettigede løn pr. feriefridag, som med- arbejderen vælger at afholde.

Feriefridage afholdes som hele dage og placeres efter de samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmelser.

Medarbejdere, der er syge på en feriefridag, har ret til en erstatningsferiefri- dag.

Feriefridage, som medarbejderen rettidigt har meddelt, at vedkommende vil af- holde, men som alligevel ikke er blevet afholdt inden ferieårets udløb, udbetales.

Feriefridage, som medarbejderen rettidigt har meddelt, at vedkommende vil af- holde, kan ikke pålægges afholdt i en opsigelsesperiode og ikke-afholdte ferie- fridage udbetales i forbindelse med fratræden.

Ved udbetaling af købte feriefridage afregnes disse som 0,5 pct. af den ferie- berettigede løn pr. udbetalt feriefridag.

d. Månedligt løntillæg

Medarbejderen kan få et månedligt løntillæg (fritvalgstillæg), som udbetales lø- bende sammen med den almindelige lønudbetaling. Fritvalgstillægget kan mak- simalt svare til det beløb, der månedligt afsættes til Fritvalgs Lønkontoen.

Vælger medarbejderen ikke aktivt et af de i pkt. a, b og c beskrevne elementer udbetales det beløb, der afsættes til Fritvalgs Lønkontoen som et fritvalgstil- læg.

Stk. 3. Når en medarbejder tiltræder et job i DR, anvendes stk. 2, pkt. d (Månedligt løntillæg) indtil et nyt ferieår påbegyndes, hvor medarbejderen efter reglerne i stk. 2, pkt. a, b og c ligeledes har mulighed for at vælge pension og feriefridage. For medarbejdere, der tiltræder mellem 1. marts og 1. maj tages der ved ansættelsen konkret stilling til anvendelsen af Fritvalgs Lønkontoen i det kommende ferieår, der løber fra 1. maj til 30. april.

Stk. 4. Restopsparing på Fritvalgs Lønkontoen

Hvis der er overskud på Fritvalgs Lønkontoen efter stk. 2, pkt. a ved ferieårets ud- løb, udbetales beløbet til medarbejderen. Udbetalingen er ikke pensionsgivende.

Overskuddet udbetales med maj-lønnen i det efterfølgende ferieår.

Stk. 5. Ved fratrædelse opgøres Fritvalgs Lønkontoen, og evt. overskud udbetales

sammen med sidste udbetaling fra DR.

Stk. 6. Midlerne til Fritvalgs Lønkontoen indeholder feriegodtgørelse samt ferietil- læg af midlerne.

§ 23. Tjenestefrihed

DR kan give en fastansat medarbejder tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode, der normalt ikke kan overstige 3 år. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Stk. 2. Hvor særlige forhold taler derfor, kan tjenestefrihed uden for den egentlige ferie indrømmes medarbejderen af DR, uden at der finder lønfradrag sted.

Organisationen kan i konkrete tilfælde forhandle tjenestefrihed uden lønafkort- ning.

Stk. 3. Ved borgerligt ombud følger DR de for statens tjenestemænd gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985 som ændret ved bek. nr. 263 af 27. april 1987.

Reglerne finder anvendelse, hvor den, der overtager hvervet, i følge lovgivningen er forpligtet hertil eller efter modtaget valg er forpligtet til at varetage hvervet i hele valgperioden.

Stk. 4. DR-medarbejdere, der vælges til Folketinget/Europaparlamentet, bevilges orlov uden løn fra DR.

Når et kandidatur eller mandat ophører, søges medarbejderen genplaceret i sin oprindelige stilling.

Stk. 5. Til medarbejdere, der aftjener værnepligt ved forsvaret og beredskabet, samt til medarbejdere, der aftjener civil værnepligt, ydes ingen løn under første indkaldelse. Dog oppebæres løn for tjeneste i krigstid eller for tjeneste, som for- rettes af hensyn til indtrædende krigsberedskab, eller fordi der skal tilvejebringes en sikringsstyrke.

Under senere pligtige indkaldelser oppebærer medarbejderen fuld løn for den må- ned, i hvilken indkaldelsen finder sted og for den derpå følgende måned.

Medarbejdere, der er ansat som befalingsmænd af reserven, oppebærer ingen løn for det tidsrum, i hvilket de indkommanderes til militærtjeneste, medmindre fra- været falder inden for de pågældendes årlige ferie.

§ 24. Graviditets-, barsels-, fædre-, forældre- og xxxxxxxxxxxxxx

Medarbejdere, der er fraværende på grund af graviditets-, barsels, fædre-, foræl- dre- og adoptionsorlov, er berettiget til fuld løn under fravær i henhold til neden- stående bestemmelser. Det er en forudsætning, at DR modtager fuld dagpengere- fusion.

Bemærkning:

Fuld løn og fuld dagpengerefusion relaterer sig til pågældendes beskæftigel- sesgrad.

Reglerne i ”lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel” l jf. LBK nr. 827 af 23. juni 2017 om orlovsperiodernes længde, samt underretningspligt i forbindelse med orlovsperioders placering og fordeling gælder. Nærværende paragraf vedrører alene spørgsmålet om, hvornår og hvorvidt der er ret til fuld løn under fravær i forbindelse med graviditets-, barsels, fædre-, forældre- og adoptionsorlov.

Stk. 2. Graviditetsorlov

En gravid medarbejder har ret til fravær med fuld løn fra arbejdet fra det tids- punkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen.

Stk. 3. Barselsorlov

Efter fødslen har moren ret til fravær med fuld løn i indtil 14 uger.

Stk. 4. Fædreorlov

Barnets far eller morens partner i et registreret partnerskab har indenfor de før- ste 14 uger efter fødslen ret til fravær med fuld løn i indtil 2 uger.

Bemærkning:

Retten til de 2 ugers orlov for morens partner i et registreret partnerskab er ikke betinget af DRs adgang til fuld dagpengerefusion.

Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 5. Forældreorlov

Xxxxx har efter den 14. uge efter fødslen ret til 10 ugers fravær med fuld løn. Faren har efter den 14. uge efter fødslen ret til 12 ugers fravær med fuld løn.

De 10/12 uger afholdes i sammenhæng. Det kan mellem DR og medarbejderen afta- les, at ugerne deles op, dog ikke i perioder på under 14 dage.

Bemærkning:

Til forældre til børn født 1. juni 2010 eller senere gælder at selvom begge foræl- dre er ansat i DR har begge ret til at holde hhv. 10 og 12 ugers lønnet forældre- orlov

Faren har mulighed for at placere sine 12 uger eller dele heraf indenfor de første 14 uger efter fødslen.

Bemærkning:

I henhold til lovgivningen er det muligt at udstrække forældreorlovens 32 ugers fulde dagpenge til 40/46 uger med reducerede dagpenge svarende til de 32 ugers fulde dagpenge. Denne udstrækning kan først ske når de 10/12 uger med fuld løn er afholdt, idet en forudsætning for løn under orlov er, at DR oppebæ- rer de fulde dagpenge.

Der indbetales DRs pensionsbidrag i den ulønnede del af dagpengeperioden under forældreorlov. Der kan maksimalt indbetales pensionsbidrag, der svarer til 22 uger pr. orlov.

Bemærkning:

Pensionsbidraget beregnes ud fra den pensionsgivende løn, som medarbejderen ville have fået, hvis vedkommende ikke havde været på orlov.

Hvis medarbejderen udstrækker forældreorlovens 32 uger til 40 eller 46 uger, optjenes der ikke pensionsret i de yderligere 8 eller 14 uger. Ved genoptagelse af arbejdet med forlængelse af orlov skal indbetalingerne dog fordeles på hele den forlængede periode.

Stk. 6. Varslingsbestemmelser

Senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt skal medarbejderen skrift- ligt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin graviditetsorlov. Med- arbejderen skal umiddelbart efter fødslen underrette DR om dato for fødslen. In- den 8 uger efter fødslen skal medarbejderen give underretning om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.

Barnets far skal med 4 ugers varsel skriftligt give underretning om forventet tids- punkt for fædreorlovens begyndelse.

En medarbejder, der ønsker at udnytte sin ret til forældreorlov, skal inden 8 uger efter fødslen skriftligt give underretning om tidspunktet for orloven begyndelse og længden heraf.

En far, der ønsker at afholde forældreorlov med fuld løn umiddelbart efter fødsel samtidig med morens barselsorlov, skal 8 uger før forventet fødselstidspunkt give skriftlig underretning om, hvornår han forventer at begynde orloven og længden heraf

Stk. 7 Adoptionsorlov

Under forudsætning af at adoptionsmyndighederne bestemmer, at medarbejderen skal være ude af erhverv, er der ret til fuld løn efter modtagelsen af barnet på samme måde som for biologiske forældre, jf. stk. 1 og stk. 3-6.

Stk. 8. Anciennitet

Under fravær i forbindelse med graviditets-, barsels-, fædre-, forældre- og adop- tionsorlov optjenes anciennitet.

§ 25. Sygdom

Medarbejdere får fuld løn under sygdom.

Stk. 2. Sygdomsforfald skal uden ugrundet ophold meddeles til tjenestestedet. Sygdomsforfald skal på forlangende dokumenteres ved en af medarbejderen un- derskrevet erklæring eller ved en erklæring fra lægen.

Stk. 3. Erklæring/dokumentation som DR xxxxxxxxx, betales af DR.

§ 26. Barns sygdom

Anmodning om tjenestefrihed med løn til pasning af sygt, mindreårigt, hjemmevæ- rende barn kan imødekommes med delvis eller helt tjenestefrihed for så vidt angår barnets 1. og 2. sygedag. Det er en forudsætning, at hensynet til barnets forhold gør det nødvendigt, og forholdene på tjenestestedet tillader det.

Stk. 2. Fravær på grund af barns sygdom vil ikke blive medregnet i medarbejderens antal sygedage.

§ 27. Kompensation

Der ydes kompensation for indtægtstab ved fravær som følge af sygdom, gravidi- tet, barsel og adoption, ferie og kurser.

Stk. 2. De nærmere regler fremgår af aftale af 9. februar 2006 om fraværskom- pensation.

§ 28. Hospitalsindlæggelse sammen med børn under 14 år

En medarbejder har ret til tjenestefrihed, hvis medarbejderen sammen med eget barn under 14 år bliver indlagt på hospital.

Stk.2. Medarbejderen har under tjenestefriheden ret til sædvanlig løn og pension i op til 5 dage pr. barn inden for 12 på hinanden følgende måneder.

Bemærkning:

Det er en forudsætning, at medarbejderen kan dokumentere indlæggelsen.

De 5 dage kan holdes enkeltvis eller samlet. DR og medarbejderen kan aftale, at dagene kan bruges som halve dage.

Stk. 3. Hvis begge forældre er ansat i DR, kan den samlede tjenestefrihedsperiode med løn højst udgøre 5 dage pr. barn for forældrene tilsammen.

§ 29. Pasning af alvorligt syge børn under 18 år

En medarbejder, der har orlov efter § 26 i lov om ”Ret til orlov og dagpenge ved barsel”, har ret til fuld løn.

Stk.2. Der kan højst ydes fuld løn i 3 måneder en gang pr. 12. måned pr. barn. Det er en forudsætning for at få løn, at DR får dagpengerefusion.

§ 30. Pasning af børn under 18 år med nedsat funktionsevne mv.

DR indbetaler pensionsbidrag til medarbejdere, der har orlov til at passe egne børn

og som efter § 42 i ”Lov om social service” får dækket tabt arbejdsfortjeneste.

Stk. 2. Perioden, hvor der indbetales pensionsbidrag kan maksimalt udgøre 3 måne- der årligt pr. barn.

Bemærkning:

Pensionsbidraget beregnes ud fra den pensionsgivende løn, som medarbejderen ville have fået, hvis vedkommende ikke havde været på orlov. Pensionsbidraget dækker både eget og DR bidrag.

§ 31. Pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem

Medarbejdere, der har orlov for at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem i henhold til § 119 i ”Lov om social service”, kan få orlov med fuld løn.

Stk. 2. Perioden, hvor der holdes orlov med fuld løn kan ikke udgøre mere end 3 må- neder inden for et år.

Stk. 3. Det er en forudsætning, at medarbejderen er berettiget til plejevederlag efter bestemmelserne herom i lov om social service, og at DR modtager plejeve- derlaget.

Bemærkning:

Der optjenes ferie under orloven. Orloven medregnes i medarbejderens ancien- nitet.

§ 32. Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

En medarbejder, der bliver ansat af kommunen efter § 118 i ”Lov om social service” til at passe en nærtstående med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse har ret til orlov.

Stk. 2. Der ydes ikke løn under orloven.

Bemærkning:

Det kan oplyses at efter § 118 i ”Lov om social service” ansættes personen af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 16.556 kr. om måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct. jf. LBK nr. 369 af 18. april 2017.

§ 33. Seniorordning

DR og en medarbejder, der er fyldt 60 år, kan aftale at medarbejderens arbejdstid nedsættes.

Samtidig kan det aftales, at DR yder pensionsbidrag op til et pensionsbidrag sva- rende til fuldtid.

§ 34. Opsigelse og afskedigelse

Funktionærlovens bestemmelser om opsigelse gælder.

Stk. 2. For medarbejdere ansat før 1. juni 1999 gøres opsigelsesvarslets længde, i fortsættelse af funktionærlovens regler, afhængig af medarbejderens anciennitet i DR i henhold til nedenstående skema:

Anciennitet i DR (mindst)

Opsigelsesvarsel medarbejderens side

Opsigelsesvarsel fra DRs side

12 år

15 år

18 år

21 år

2 måneder

3 måneder

7 måneder

8 måneder

9 måneder

12 måneder

Såfremt DR eller medarbejderen varsler væsentlige ændringer i stillingen, sker dette med funktionærlovens opsigelsesvarsler. Såfremt modtageren påberåber sig den varslede ændring som en opsigelse gælder dog de respektive opsigelses- varsler, jf. ovenfor.

Stk. 3. I tilfælde af, at en medarbejder over 55 år afskediges af grunde, der ikke kan tilregnes den pågældende, forlænges opsigelsesvarslet fra DRs side med 3 måneder.

Stk. 4. Medarbejdere, som opsiges grundet DRs forhold med funktionærlovens varsel og som har feriedage til gode, kan få disse udbetalt på følgende vis:

• Hvis fratræden sker i perioden 30.9.-31.12 kan op til 10 feriedage udbetales på feriekort.

• Hvis fratræden sker i perioden 31.12.- 28./29.2. kan op til 5 feriedage udbe- tales på feriekort.

Stk. 5. Medarbejderen har ved eventuel afskedigelse krav på at få forelagt en skriftlig motiveret afskedigelse.

Stk.6. Afskedigelse begrundet i medarbejderens forhold, bortset fra tilfælde af misligholdelse, kan ikke gennemføres uden forudgående skriftlig advarsel. Advars- len skal indeholde en tidsmæssig begrænsning på op til et år.

Tillidsrepræsentanten inddrages forud for afskedigelsen.

Stk. 7. Såfremt en afskedigelse er begrundet i DRs forhold, skal tillidsrepræsen- tanten eller den faglige organisation orienteres så tidligt som muligt inden ”i sende brevet” afleveres. Tillidsrepræsentanten skal have adgang til det nødvendige ma- teriale til vurdering af den planlagte afskedigelse, og kan begære forhandling heraf.

Bemærkning:

Det bemærkes at der i forbindelse med fratræden kan indgås aftaler, hvor op- tjent frihed kan udbetales.

Stk. 8. Hvis organisationen skønner at afskedigelsen er urimelig kan den indankes for en voldgiftsret sammensat af to repræsentanter for DR, to repræsentanter for organisationen og en opmand, der efter parternes anmodning udpeges af for- manden for Arbejdsretten.

Finder voldgiftsretten at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i den ansat- tes eller DRs forhold, kan der tilkendes pågældende en erstatning op til 52 ugers løn.

Det påhviler parterne at søge voldgiftsretten gennemført hurtigst muligt og inden medarbejderens fratræden.

§ 35. Ophavsret

I det omfang en medarbejder måtte have rettigheder efter ophavsretsloven til det stof, der er frembragt som led i ansættelsesforholdet, erhverver DR uden veder- lag ret til at udnytte dette stof på alle måder og ved hjælp af alle tekniske meto- der.

Stk. 2. DR kan overdrage rettigheder og forpligtelser efter denne bestemmelse til

3. mand.

Stk. 3. Ophavsretslovens §§ 54-56 finder ikke anvendelse for de rettigheder, der er erhvervet i henhold til denne overenskomst.

§ 36. Efterindtægt

Ægtefællen efter en medarbejder, som ved sin død var ansat i DR, er berettiget til efterindtægt. Efterlader den pågældende sig ikke ægtefælle, men børn under 18 år, overfor hvem medarbejderen har forsørgelsespligt, er disse berettigede til ef- terindtægt.

Stk. 2. Afgår en medarbejder ved døden uden at efterlade sig ægtefælle eller børn, er boet berettiget til efterindtægt.

Stk. 3. Efterindtægt udgør for hver måned et beløb svarende til den sidst udbe- talte lønindtægt.

Stk. 4. Retten til efterindtægt omfatter udover løbende måned 3 hele måneder efter dødsfaldet, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Er en medarbejder afgået ved døden som umiddelbar følge af tilskadekomst under tjenesten, omfatter retten til efterindtægt efter stk. 1 et tidsrum af 12 måneder.

Stk. 6. Hvis en ægtefælle, som er berettiget til efterindtægt, afgår ved døden in- den efterindtægtsperiodens udløb, tilkommer den del af efterindtægten, som ikke er udbetalt ved dødsfaldet, førsteafdødes børn jf. stk. 1.

Stk. 7. Reglerne om efterindtægt omfatter også registreret partnerskab.

§ 37. Flyttegodtgørelse

Ved flytning pga. ændret tjenestested ydes flyttegodtgørelse i henhold til gæl- dende aftale mellem Finansministeriet og CFU om ansatte i staten.

§ 38. Tjenestetelefon

Der kan tildeles medarbejderen tjenestetelefon efter indstilling fra den pågælden- des chef.

§ 39. Jubilæumsgratialer

Der ydes jubilæumsgratialer ved 25 års tjeneste på 6.255 kr., ved 40 års tjeneste på 7.923 kr. og ved 50 års tjeneste på 9.382 kr.

Bemærkning:

Beløbene er pr. 1. april 2017

Gratialet udbetales med ovennævnte beløb, uanset om medarbejderne er på fuld tid eller nedsat tid.

Xxxxxxxxx reguleres hvert andet år i henhold til Finansministeriets cirkulære om ju- bilæumsgratiale til personale i statens tjeneste.

§ 40. Modtagelse af lån, gaver m.v.

Medarbejderen må ikke modtage eller forsøge at opnå lån, gaver af betydning eller andre fordele fra virksomheder (herunder teater, etablissementer o.lign.) eller en- keltpersoner, som kan tænkes at have interesse i at opnå en reklamevirkning, eller i at opnå arbejde for/leverancer til DR.

Bemærkning:

Ved reklame forstås i denne sammenhæng den virksomhed/person, der med kommercielt formål tager sigte på/søger at anbefale eller udbrede kendskab til en vare, tjenesteydelse eller anden aktivitet.

§ 41. Honorarer for medvirken

Ingen medarbejder må medvirke i DR-udsendelser mod honorar, medmindre skrift- lig tilladelse foreligger i det enkelte tilfælde. Tilsvarende gælder arbejde for andre radio- og fjernsynsorganisationer mod eller uden honorar.

§ 42. Medvirken i reklame

En fastansat medarbejder må ikke under nogen form medvirke i reklame.

Stk. 2. Ved reklame forstås i denne sammenhæng den virksomhed, der med kom- mercielt formål tager sigte på at anbefale eller udbrede kendskab til en vare, tje- nesteydelse eller anden aktivitet.

§ 43. Bibeskæftigelse

DRs fastansatte medarbejdere kan have bibeskæftigelse uden for DR, såfremt og i det omfang bibeskæftigelsen er forenelig med den samvittighedsfulde udførelse af pligterne som medarbejder i DR og med den for ansættelsesforholdet fornødne agtelse og tillid.

Medarbejderen skal ved bibeskæftigelse skriftligt indhente tilladelse fra pågæl- dendes chef.

§ 44. Socialt kapitel

Parterne er enige om at fremme fortsat beskæftigelse for alle ansatte, der har fået forringet arbejdsevnen, og at fremme beskæftigelsen af udefra kommende personer med nedsat arbejdsevne, eller som er ledige, gennem ansættelse i job på særlige vilkår, fleksjob, skånejob, jobtræning og lignende.

Parterne er enige om, at overenskomstens bestemmelser efter aftale med tillids- repræsentanten kan fraviges, og at der ikke i overenskomsten er bestemmelser, der kan forhindre DR i at benytte de støtteordninger, som samfundet måtte stille til rådighed for at fremme beskæftigelsen af ledige og erhvervshæmmede på ar- bejdsmarkedet.

Fravigelserne fra overenskomsten skal præciseres i aftalen med den enkelte. Til- læg for særlig arbejdsvaretagelse kan ydes, når arbejdet reelt varetages.

Er der tale om ansættelse i henhold til gældende lovgivning ”aktiv beskæftigelses- politik (jobtræning) eller ” aktiv social politik” (fleksjob/skånejob) fastsættes lønnen til det lavest mulige niveau.

Bemærkning:

Det lavest mulige niveau er som udgangspunkt ansættelse på 88 % af basisløn 1 uden personligt tillæg.

§ 45. Kørselsordning

Medarbejdere ansat i DR pr. 31. maj 2017 er indtil 1. januar 2019 omfattet af en kørselsordning, såfremt

1) medarbejderen er beordret til at møde tidligere på tjeneste end kl. 06.00, eller

2) medarbejderen afslutter tjenesten senere end kl. 24.00.

Stk. 2. Indtil 1. januar 2018 giver kørselsordningen medarbejdere omfattet af stk. 1 ret til at få godtgørelse for kørsel i egen bil begge veje til og fra tjenestestedet. Ved brug af egen bil betales godtgørelse for kilometerafstanden begge veje, dog maksimalt 25 km hver vej. Tilskud udgør statens takster (høj sats). Tilskuddet ind- komstbeskattes.

Stk. 3. Indtil 1. januar 2019 giver kørselsordningen medarbejdere omfattet af stk. 1 ret til at få betalt taxa den ene vej til eller fra tjenestestedet, såfremt medarbej- deren har indgået aftale herom med nærmeste chef. En sådan aftale er betinget af, at

1) medarbejderen har benyttet sig af ordningen i et vist omfang fra 1. maj 2016 til 1. maj 2017,

2) medarbejderen forventes fortsat at skulle anvende ordningen i 2018, og

3) medarbejderen og chefen afstemmer forventningen til omfanget af anvendel- sen i 2018.

Stk. 4. Kørselsordningen omfattet af denne bestemmelse bortfalder pr. 1. januar 2019.

§ 46. Tillidsrepræsentanter

Medarbejderne har ret til af deres midte at vælge en tillidsrepræsentant til at re- præsentere sig overfor ledelsen.

Antallet af tillidsrepræsentanter og deres dækningsområde aftales særskilt mel- lem parterne.

Parterne har aftalt, at HK/STAT’s tillidsrepræsentanter fordeles kvotemæssigt

pr. direktørområde således:

DR TV	1
DR Ressource	4
DR Radio	1
DR Nyheder	2

DR Programproduktion 7

GD/Info 1

Antal og fordeling kan tages op i perioden ved større organisatoriske ændringer mellem direktørområderne.

Udover de således valgte tillidsrepræsentanter nyder den valgte formand for klub- ben tillidsrepræsentantbeskyttelse.

Stk. 2. Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen eller dennes repræsentant har pligt til både over for deres organisation og mellem de lokale parter på arbejds- pladsen at fremme et roligt og godt samarbejde.

Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt fastansatte medarbejdere, der har arbejdet i DR sammenlagt i 9 måneder. Såfremt sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet længst i DR. Forbundet meddeler DR, hvem der er valgt. DR har ret til at påtale valget over for forbundet. Dette skal ske inden for 3 uger efter modtagelsen af meddelelsen fra forbundet - dog indtræder tillidsrepræsentantbeskyttelsen, når valget har fundet sted under forudsætning af, at DR senest dagen efter valget har fået skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt. Hvis den skriftlige meddelelse modtages senere, indtræder tillidsrepræsentantbeskyttelsen først ved modtagelsen af den skriftlige meddelelse.

Stk. 4. For tillidsrepræsentanten kan vælges en stedfortræder, som anmeldes på samme måde som tillidsrepræsentanten, jf. stk. 3. Under tillidsrepræsentantens

fravær fungerer stedfortræderen i dennes sted og indgår i funktionsperioden med samme rettigheder og pligter som tillidsrepræsentanten.

Stk. 5. Tillidsrepræsentanten må anvende den tid, der er nødvendig til tillidsrepræ- sentantarbejdets forsvarlige udførelse, når hensyn tages til arbejdspladsens stør- relse, lokale forhold samt udførelsen af tillidsrepræsentantens daglige arbejde.

Såfremt tillidsrepræsentanten inden for den normale arbejdstid deltager i møder og forhandlinger eller på anden måde skal varetage de ansattes interesser, afløn- nes vedkommende af DR med normal løn.

Tillidsrepræsentanten og dennes personaleansvarlige chef drøfter vilkårene for tillidsrepræsentantens tidsanvendelse i forbindelse med hvervets udførelse, med henblik på at sikre den enkelte tillidsrepræsentant den nødvendige og tilstrække- lige tid til varetagelse af hvervet.

Tillidsrepræsentanter kan anvende DR PC-er og telefon til varetagelse af tillidsre- præsentanthvervet. For så vidt angår fysiske rammer som adgang til mødelokaler og mulighed for opbevaring af fortroligt materiale, skal tillidsrepræsentantens ad- gang hertil efter behov aftales med den personaleansvarlige chef.

Stk. 6. DR indforstået med, at der gives tillidsrepræsentanten den fornødne frihed i rimeligt omfang i henhold til Xxxxxxxx- og Pensionsministeriets cirkulære om ud- dannelse nr. 113 af 23. juni 1971.

Tillidsrepræsentanter gives inden for de første 2 år efter valget frihed til at del- tage i grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter. Den fornødne frihed til at del- tage i øvrige tillidsrepræsentantkurser gives efter en konkret vurdering. Delta- gelse i faglige aktiviteter som følge af tillidshvervet, aftales konkret med den per- sonaleansvarlige chef.

Stk. 7. Såfremt tillidsrepræsentanten eller enkelte medarbejdere har problemer i forhold til DR, som ikke kan løses af de stedlige parter, kan vedkommende i ar- bejdstiden efter forudgående orientering af DR tilkalde en repræsentant fra fag- foreningen, der kan deltage i forhandlinger eller i undersøgelser af de forhold, der ligger til grund for uoverensstemmelsen.

§ 47. Lokal uoverensstemmelse

Inden HK/STAT inddrages i en sag, skal der være afholdt en forhandling mellem re- præsentanter for DR og HK-landsklubben i DR. Såfremt en af parterne ønsker det, udarbejdes skriftligt mødereferat, som skal indeholde:

− En præcis formulering af hvad uoverensstemmelsen drejer sig om.

− Hvem der deltog i mødet.

− Hvor og hvornår mødet fandt sted.

− Parternes stilling til uoverensstemmelsen.

− Parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mel- lem forbundet og DR.

− Parternes underskrift.

§ 48. Lokalaftaler m.v.

Der kan ikke ved lokale forhandlinger træffes aftale om løn- og ansættelsesvilkår, der strider mod overenskomstens bestemmelser.

§ 49. Overenskomstens varighed

Overenskomsten gælder fra 1. juni 2017 og kan af enhver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. maj, dog tidligst den 31. maj 2020.

Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om ny overenskomst. Er forhandlingerne om ny overenskomst efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet

senest ved overenskomstens udløbstid, gælder overenskomsten fortsat, indtil ny overenskomst sluttes, eller indtil en af parterne - HK/STAT på sine medlemmers vegne - med en måneds varsel til den første i en måned kollektivt opsiger de for de enkelte medarbejdere gældende ansættelseskontrakter, hvorefter det står par- terne frit for at iværksætte strejke, blokade, lockout og boykot.

København, den København, den

For DR:

For HK/STAT:

Bilag 1. Protokollat vedrørende elever.

Lønnen iht. § 9, stk. 2 og stk. 3, er baseret på elever med 2-årige ansættelsesfor- løb i DR.

Parterne er opmærksomme på, at der ved Undervisningsministeriets bekendtgø- relser af 01.07.1996 nr. 633 om generel kontoruddannelse og nr. 325 af 6. april 2017 om kontoruddannelser med specialer er åbnet mulighed for uddannelsesforløb af op til 4 års varighed.

Overenskomstens parter er enige om, at spørgsmålet om elevens aflønning aftales konkret, når/hvis DR beslutter at ansætte en elev, hvor elevtiden som følge af ud- dannelsesreformen varer mere end 2 år.

Bilag 2. Flextid

1. Gyldighedsområde

2. Forudsætninger

3. Suspension

4. Normal arbejdstid

5. Fixtid

Flextidsordningen er gældende for (em-

bede, afdeling, kontor eller lignende).

Forudsætningerne for flextid er, at alle funk- tioner er bemandet i henhold til de enkelte kontorers tjenesteforpligtelser.

..... (ledelsen) kan i ekstraordinære situationer suspendere flextidsaftalen helt eller delvis.

Den normale daglige arbejdstid fastsættes fra ..... til .....

Fixtid (d.v.s. den tid, hvor alle funktioner skal være bemandet) fastsættes fra ..... til For

deltidsansatte træffes individuelle aftaler.

6. Flextid

7. Regnskab

Arbejdstiden kan lægges varierende af den

enkelte medarbejder i tidsrummet mandag til fredag fra kl. 06.00 - 19.00.

Arbejdstiden må dog maximalt udgøre 10 ti- mer pr. dag, bortset fra når flextidsaftalen suspenderes.

Regnskab over flextid registreres af den en- kelte medarbejder i workplace.

I bemærkningsfeltet på tidsregistreringen anføres årsag til væsentlige afvigelser fra den normale arbejdstid.

Ved opgørelsesperiodens afslutning kvitterer hver enkelt medarbejder, senest den 1. ar- bejdsdag i den efterfølgende måned, for op- gørelsesperiodens arbejdstid i workplace.

Den VAPS-ansvarlige sørger for anvisning til DR-Xxx & Rejse.

8. Overførsel til næste må- ned

9. Fravær

10. Afspadsering(flextimer)

11. Mertimer

12. Ulempebetaling

Den enkelte medarbejder kan maximalt over- føre -15 /+20 timer til næste opgørelsespe- riodes regnskab.

Fravær grundet sygdom, ferie, kursusdelta- gelse eller lignende regnes som en normal ar- bejdsdag.

Fravær grundet lægebesøg og lignende med- regnes ikke i arbejdstiden, medmindre det i hvert enkelt tilfælde er aftalt med ledelsen

Afspadsering af hele dage af flexbanken (flexdage) kan aftales mellem medarbejderen og (ledelsen).

Mertimer optjenes, når flextiden suspende- res, og der beordres merarbejde.

Optjeningen starter fra det tidspunkt, hvor flextiden suspenderes, timerne (mertimer) tilskrives merarbejdstimebanken (1:1).

Ledelsen kan udligne mertimer indenfor normperioden.

Ved udligning trækkes timer tilsvarende ud af merarbejdstimebanken.

Ved normperiodens udløb beregnes periodens overarbejdstimer (mertimer fratrukket even- tuelle udligningstimer).

Overarbejdstimerne tillægges 50 %, jf. § 16, stk. 3.

Der kan ikke beregnes nattillæg, hvis tjene- sten skyldes frivillig forskydning (flextid).

Bilag 3. Aftale om hviletid og fridøgn

Ved arbejdets tilrettelæggelse skal bestemmelserne i Arbejdsmiljøloven samt gæl- dende bekendtgørelser om hvileperioder og fridøgn iagttages i det omfang, der ikke er sket fravigelser ved nærværende aftale, eller ved andre aftaler og særlige dispensationer.

Denne aftale er indgået i henhold til kapitel 5 i Beskæftigelsesministeriets be- kendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperioder og fridøgn.

Aftalens formål er at sikre, at Arbejdsmiljølovens intentioner efterleves, og at DRs særlige produktionsvilkår samtidig imødekommes.

Parterne er enige om, at spørgsmål om fravigelser fra Arbejdsmiljølovens og be- kendtgørelsen så vidt muligt skal løses i de enkelte enheder inden for de rammer, som fastsættes i det følgende.

Parterne gør opmærksom på vejledning vedrørende hviletid, fridøgn og brug af til- synsbog, der kan læses på DRinde.

Indgåelse af aftale

Hvis hvileperioden/det ugentlige fridøgn skal fraviges med hjemmel i nærværende aftale, skal der indgås en skriftlig aftale mellem ledelsen og tillidsrepræsentan- ten/organisationen. Aftalen skal registreres i tilsynsbogen.

1. Hvileperiode (bekendtgørelsens kap. 5, § 19, stk. 1).

Definitioner mv.:

En hvileperiode skal være på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver pe- riode på 24 timer.

Hvileperioden kan i begrænset omfang aftales reduceret eller nedsat i følgende omfang:

• Maks. en gang om ugen kan hvileperioden nedsættes helt ned til 8 timer

• To eller flere gange om ugen - dog ikke hver dag - kan hvileperioden ned- sættes mindre omfang

En uge forstås normalt som en arbejdsperiode på 6 døgn samt et fridøgn, se i øvrigt pkt. 2

Hvis hvileperioden nedsættes eller reduceres, skal en af følgende to betingelser være opfyldt:

• Pludseligt opståede situationer:

I tilfælde, hvor en uforudset begivenhed får indflydelse på programindhold, sende- tid eller produktion. En pludselig opstået situation - uforudset begivenhed - kan ifølge sagens natur ikke være baseret på uhensigtsmæssig planlægning.

Der skal i sådanne situationer, med støtte fra berørte medarbejdergruppers lokale tillidsrepræsentanter, omgående tages skridt til en normalisering af arbejdsfor- holdene, hvis situationen kan skønnes at påvirke hvileperioderne ud over det føl- gende arbejdsdøgn. Hændelsen skal efterfølgende registreres i tilsynsbogen

• Planlæggelige situationer:

Parterne er enige om, at nødvendige fravigelser begrundet i program- eller pro- duktionsmæssige eller tilsvarende forhold, der forudses ved tjenestens tilrette- læggelse, drøftes mellem den/de lokale tillidsrepræsentanter og enheden med henblik på aftaler.

2. Fridøgn (bekendtgørelsens kap. 5, § 20)

Definition mv.:

Inden for hver periode på 7 døgn skal der være et fridøgn på 24 timer, som så vidt muligt skal falde på en søndag. Fridøgnet skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode, og skal derfor være af mindst 35 timers varighed, med mindre der er sket nedsættelse af hvileperioden mellem 2 arbejdsperioder.

Hvis det af program- eller produktionsmæssige eller tilsvarende forhold er nød- vendigt, kan det ugentlige fridøgn aftales omlagt sådan, at der kan gå op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Ved omlægninger der medfører arbejdsperioder på mere end 6 døgn, skal der pla- ceres en fridøgnsperiode umiddelbart efter. Fridøgnsperioden skal være på 2 døgn samt en hvileperiode på min. 11 timer, med mindre hvileperioden er nedsat iht. pkt. 1.

3. Kompenserende hvileperiode eller fridøgn

Der skal ydes tilsvarende kompenserende hvileperiode/fridøgn, når der er sket fra- vigelser. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperiode eller fridøgn, skal der ydes passende beskyt- telse. Passende beskyttelse kan fx være pause, mindre belastende funktion, o. lign.

4. Behandling af særlige problemer.

Parterne er enige om, at evt. uoverensstemmelser forsøges løst lokalt.

Ved tilbagevendende overtrædelser af aftalen, der tilsidesætter et sikkert og sundt arbejdsmiljø, kan parterne i udvalget enten i fællesskab eller hver side for sig indstille at problemstillingerne drøftes på førstkommende HSU.

Herefter kan de lokale parter inddrage overenskomstens parter.

5. Opsigelse

Nærværende aftale har virkning fra det tidspunkt, hvorom der opnås enighed ved overenskomstens indgåelse. Aftalen kan opsiges af hver af parterne med 3 måne- ders varsel til terminer, svarende til de for overenskomsten gældende, dvs. med 3 måneders varsel til en 1. juni. Dog tidligst til 1. juni 2020

Aftaleparterne har en gensidig forpligtelse til at overholde rammeaftalen for hvi- letid og fridøgn.

For at understøtte dette iværksættes i overenskomstperioden følgende tiltag:

LOKALT

• Der er enighed om væsentligheden af at sikre en stærk lokal forankring af arbejdet med overholdelse af rammeaftalen. Intentionerne i aftalen bør drøftes som en naturlig del af det lokale samarbejde mellem den lokale le- delse og områdets tillidsrepræsentanter. Den lokale tillidsrepræsentant skal have den nødvendige tid til nedenstående opgaver, jf. overenskomstens bestemmelse herom.

• I de områder, hvor der ikke er en lokal tillidsrepræsentant for den enkelte organisation, forpligter forbundene sig til så vidt muligt at anvende en til- lidsrepræsentant fra samme direktørområde.

• Den lokale tillidsrepræsentant er forpligtet til at bringe overskridelser til lokal ledelses kendskab.

• Den lokale tillidsrepræsentant og leder har en gensidig forpligtelse til at gennemgå tilsynsbogen mindst 2 x årligt som forberedelse til drøftelse på

LSU og herefter sammen forsøge at finde løsninger med henblik på at sikre rammeaftalens overholdelse.

UDVALG om Hviletid og fridøgn.

FORMÅLSBESKRIVELSE

Udvalget primære formål er, at sikre at rammeaftalen om hviletid og fridøgn ef- terleves.

udvalgets opgaver

Udvalget skal arbejde for at øge kendskabet til intentionerne i arbejdsmiljøloven omkring hviletid og fridøgn.

Udvalget mødes hvert kvartal. Orientering om udvalgets arbejde sker minimum en gang årligt på HSU og HAMU. Der informeres om udvalgets arbejde to gange årligt på lokale LSU møder i henholdsvis 1. og 3. kvartal.

Udvalget afholder i slutningen af året en evaluering af årets indsatsplan og mål samt udarbejder på baggrund af drøftelsen en indsatsplan for det kommende år. Den nye Indsatsplan skal godkendes på det første møde i det nye år.

Fokusområder for udvalget i 2017 - 2020

• Konstituere udvalget

• Udarbejdelse af forretningsorden

• Udarbejdelse af årlig indsatsplan (første gang for 2018)

• Undersøge mulighed for udarbejdelse af rapporteringsskabelon

• Sikre at informationsmateriale er tilgængeligt for DRs medarbejdere

• Fastholde fokus på anvendelse af tilsynsbogen

• Arbejde med tilsynsbogens brugervenlighed

• Forbedring af tilsynsbogens datakvalitet

Endvidere skal hvert direktørområde i samarbejde mellem A og B side udarbejde en beskrivelse af deres organisering omkring aftalen, så der er klarhed over hvem, der kan søge og give dispensation jf. aftalen.

På hvert møde skal følgende være en del af dagsorden.

Sidste kvartal (fokus bagud)

• Omfanget af ansøgning om dispensation i sidste kvartal fordelt på di- rektørområder

• Særlige opmærksomhedspunkter herunder:

− tilbagevendende problemstillinger i forbindelse med overtrædelse af aftalen

− status på indsatsområder (både lokale og centrale indsatser)

Det kommende kvartal (fokus fremad)

• Særlige opmærksomhedspunkter herunder:

- Kommende begivenheder

- Evt. igangsættelse af nye indsatser (både lokale og centrale ind- satser)

udvalgets sammensætning

Udvalget skal bestå af ledelsesrepræsentanter fra alle DR´s direktørområder og repræsentanter fra de faglige organisationer, hvor brugen af aftalen er mest ud- bredt. Endvidere skal formanden og næstformanden fra HAMU deltage.

Udvalget skal konstitueres inden d. 31. september 2017.

Der afholdes et årligt statusmøde mellem DR og Forbundene. Mødet afholdes i an- det kvartal og indkaldes af KUV formanden. Dagsorden til mødet skal være aftalt mellem DR og forbundene senest 3 ugers før mødet. Efter mødet skal der frem- sendes et referat til godkendelse af alle mødedeltagere.

øvrige aktiviteter

Som et element i indsatsplanen drøfter udvalget eventuelle behov for at tilbyde uddannelse til tilrettelæggere, planlæggere, tillidsrepræsentanter, ledere og evt. arbejdsmiljørepræsentanter. Kursets overordnede tema og indhold godkendes af udvalget.

Bilag 4. Protokollat vedr. kompetenceudvikling og efteruddannelse.

Parterne er enige om, at løbende og systematisk udvikling af medarbejdernes kom- petencer og kvalifikationer er en forudsætning for et effektivt og attraktivt DR, og for at bevare og styrke den enkelte medarbejders mobilitet og beskæftigelse.

DR prioriterer derfor medarbejderes kompetenceudvikling, der tager udgangspunkt i DRs strategi og mål samt de mål og opgaver, der er relevante for den enkelte, og drøftes mellem medarbejderen og den personaleansvarlige chef som led i de årlige MUS-samtaler.

Både ledelse og medarbejdere forpligtes til at prioritere job- og kompetenceudvik- ling herunder efter - og videreuddannelse.

Hvis den personaleansvarlige chef har delegeret udviklingssamtalen til en daglig le- der, skal denne have den fornødne beslutningskompetence til at gennemføre sam- talen.

Ved den årlige udviklingssamtale sættes der fokus på medarbejderens nuværende såvel som kommende opgaver samt udviklingsønsker og udviklingsbehov. Udviklings- samtalen skal blandt andet sigte på at øge medarbejderens mulighed for mobilitet og beskæftigelse såvel i som uden for DR.

Udviklingssamtalen afsluttes med en gensidig forpligtende udviklingsplan og med klart definerede udviklingsmål samt beskrivelse af hvilke evt. kompetenceudviklings- tiltag, der er aftalt.

Ved tilbagevenden efter længerevarende fravær tilbydes medarbejderen en udvik- lingssamtale.

Bilag 5. Tidsbegrænset ansættelse

DR vurderer forud for ansættelse og evt. forlængelse ansættelsesformen på bag- grund af det reelle tids og /eller arbejdsmæssige behov. Opmærksomheden henle- des særligt på bestemmelsen om personlig løn.

En tidsbegrænset ansættelse skal begrundes. Begrundelsen kan f.eks. være kon-

kret vikariat, ”puljet sygdom”, spidsbelastning m.v.

En medarbejder i et tidsbegrænset ansættelsesforhold (TBA’er) med en kontrakt på over 3 måneder skal sikres en samtale med sin personaleansvarlige chef om den fortsatte tilknytning til DR. Samtalen skal finde sted så tidligt som muligt og se- nest én måned før kontraktens ophør.

For TBA’ere, der har været tilknyttet DR i flere på hinanden følgende perioder eller i 3 år og derover, bør samtalen finde sted senest 3 måneder før kontraktens op- hør.

Samtalen skal afklare de fremtidige ansættelsesmuligheder. Hvis det ikke på sam- taletidspunktet er muligt at give endelig besked om de fremtidige ansættelsesmu- ligheder, skal der fastsættes en ny dato for samtale, hvor dette kan foregå.

Senest når en TBA’er har været forlænget i to på hinanden følgende ansættelses- forhold og der er behov for en yderligere forlængelse, skal den personaleansvarlige chef vurdere muligheden for en fastansættelse.

DR vil i overenskomstperioden vurdere anvendelsen/karakteren af TBA ansættel- ser bl.a. på baggrund af drøftelserne om emnet ved overenskomstforhandlingerne.

Organisationerne kan enkeltstående eller samlet kontakte DR for en drøftelse af konkrete forhold.

Parterne drøfter i 1. kvartal 2007 anvendelsen og karakteren af TBA-ansættelse i DR.

Document Metadata

Table of Contents

OVERENSKOMST

Document Metadata