forsikredes overgang til anden ansættelse (obligatoriske og frivillige ordninger) Jobskifteaftalen1
Aftale af 1. oktober 2018
Aftale om
overførsel af pensionsmidler mellem selskaber i forbindelse med
forsikredes overgang til anden ansættelse (obligatoriske og frivillige ordninger) Jobskifteaftalen1
§ 1
Anvendelsesområde
Denne aftale finder anvendelse ved overførsel af pensionsmidler som følge af sel- skabsskifte i forbindelse med forsikredes individuelle overgang til anden ansættelse (jobskifte).
Stk. 2. Aftalen finder ikke anvendelse, hvis forsikredes jobskifte sker i forbindelse med virksomhedsomdannelse eller virksomhedsoverdragelse m.v.
Stk. 3. Pensionsordningen skal enten såvel i det afgivende som i det modtagende selskab være obligatorisk, jf. § 2, stk. 5, eller såvel i det afgivende som i det mod- tagende selskab være frivillig, jf. § 2, stk. 6 og 9.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 3 er det muligt ved overførsel af pensionsmidler mellem livs- og pensionsforsikringsselskaber at overføre fra en obligatorisk til en frivillig ordning og vice versa.
§ 2
Definitioner
Ved "selskaber" forstås livs- og pensionsforsikringsselskaber, tværgående pensions- kasser og firmapensionskasser.
Stk. 2. Ved "forsikrede" forstås ejeren af en pensionsordning.
Stk. 3. Ved "pensionsordninger" forstås pensionsforsikringer og pensionskasseord- ninger.
Stk. 4. Ved "pensionsmidler" forstås det beløb, som overføres fra det afgivende til det modtagende selskab.
Stk. 5. Ved en "obligatorisk pensionsordning" forstås en ordning, hvor en arbejdsgi- ver efter fastsatte kriterier skal pensionsforsikre sine medarbejdere eller bestemte grupper af medarbejdere i henhold til en lønoverenskomst eller en aftale med et selskab.
Stk. 6. Ved en "frivillig pensionsordning" forstås en ordning, hvor en arbejdsgiver har truffet aftale med et selskab om, at medarbejderne kan blive omfattet af en pensionsordning efter nærmere retningslinjer, der typisk bestemmer og definerer rammerne for forsikringsform, pensionsbidragets størrelse og helbredsoplysninger.
1 Jobskifteaftalen består desuden af bilag A og bilag 1 til 3 samt samtykkeerklæ- ringer.
Stk. 7. Ved "opgørelsesdato" forstås den dato pr. hvilken værdien af pensionsord- ningen opgøres. Ved "overførselsdato" forstås den dato, hvor pensionsmidlerne overføres.
Stk. 8. Ved "særlige bonushensættelser" forstås særlige bonushensættelser som nævnt i bekendtgørelse nr. 1358/2016 om opgørelse af basiskapital for gruppe 2- forsikringsselskaber og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglersel- skaber §§ 34 og 40 samt medlemskonti som nævnt i samme bekendtgørelse § 33. Stk. 9. Om den frivillige ordning skal for så vidt angår det modtagende selskab gælde:
− Omfatter potentialet af pensionsordningen mere end 500 personer, skal mindst 40 pct. deraf være præmiebetalende.
− Omfatter potentialet af pensionsordningen fra 400 og op til 500 personer, skal mindst 200 deraf være præmiebetalende.
− Omfatter potentialet af pensionsordningen mindre end 400 personer, skal mindst 50 pct. deraf være præmiebetalende. Antal præmiebetalende personer skal dog altid være større end 10.
§ 3
Betingelser for overførsler
Et selskab har pligt til at modtage pensionsmidler fra et andet selskab, hvis samtlige nedennævnte betingelser i 1-4 er opfyldt:
1. Forsikrede ansættes på grund af jobskifte hos en arbejdsgiver, hvor der stilles krav om, at en eventuel ordning skal tegnes i et bestemt selskab i henhold til en bestående pensionsaftale mellem arbejdsgiveren og det pågældende sel- skab eller i henhold til en lønoverenskomst. De overførte pensionsmidler skal indgå som en del af pensionsordningen i det modtagende selskab.
2. Det modtagende selskabs ordning afviger ikke væsentligt, jf. stk. 3, nr. 1, fra det afgivende selskabs ordning med hensyn til risiko.
3. Helbredsoplysningerne, som forsikrede eventuelt har afgivet i henhold til stk. 3, er tilfredsstillende.
4. Forsikrede har underskrevet en erklæring, der indeholder en accept af over- førslen af pensionsmidlerne.
Stk. 2. Det modtagende selskab kan gøre overførslen af frivillige ordninger betinget
af afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger.
Stk. 3. Det modtagende selskab kan kræve fornyet helbredsbedømmelse, hvis den nye pensionsordning afviger fra den gamle ordning på et af følgende 2 punkter:
1. Risikosummen2 forøges med mindst 25 pct.
2. Der stilles krav om mere omfattende helbredsoplysninger ved optagelse i den nye ordning, end ved optagelsen i den tidligere ordning. Til dette formål indde- les helbredsoplysningerne i 4 former: 1) helbredsattest, 2) helbredserklæring,
3) kortfattet erklæring, 4) ingen helbredsoplysninger. Helbredsattest indeholder de mest omfattende helbredsoplysninger, herefter helbredserklæring osv. En eventuel overstået karensperiode kan ikke sidestilles med afgivelse af helbreds- oplysninger.
Stk. 4. Det modtagende selskab er i den af § 8, stk. 2, omfattede situation berettiget til at afkræve forsikrede nye helbredsoplysninger. Selskabet kan på baggrund af hel- bredsoplysningerne afslå modtagelse af pensionsmidler. Såfremt det modtagende selskab anvender karenstidsbestemmelser, kan selskabet beslutte at anvende disse på det modtagne beløb.
Stk. 5. Den i stk. 3 nævnte forøgelse af risikosummen beregnes som differencen mellem på den ene side risikosummen i det modtagende selskab efter modtagelsen af overførselsbeløbet og på den anden side risikosummen i det afgivende selskab. Risikosummerne beregnes i henhold til principperne i bilag A til aftalen.
§ 4
Et modtagende selskab, der anvender karenstidsbestemmelser, har pligt til at medregne den seneste periode, hvor forsikrede i det afgivende selskab har været fuldt erhvervsdygtig med uafbrudt bidragsbetaling ved opgørelse af, om karenstid er udstået, efter det modtagende selskabs almindelige regler om udståelse af ka- rens.
§ 5
Kan forsikrede ikke overføre pensionsmidler til det modtagende selskab uden at blive antaget på helbredsmæssigt dårligere vilkår, er det afgivende selskab forpligtet til at videreføre pensionsordningen på individuelle vilkår, hvis forsik- rede ønsker at opretholde sin pensionsordning der.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan dog ikke tilsidesætte det afgivende selskabs forsikringsbetingelser eller andre vilkår for pensionsordningen i det afgivende sel- skab.
§ 6
Det påhviler det afgivende selskab at meddele det modtagende selskab alle nødven- dige tekniske og aftalemæssige oplysninger om den pågældende ordning, herunder tidligere afgivne helbredsoplysninger, hvis forsikrede har afgivet et samtykke.
§ 7
Overførslen af pensionsmidlerne sker uanset, at den forsikrede igen er fratrådt det ansættelsesforhold, der er knyttet til den pensionsordning, hvortil pensionsmidlerne skal overføres. Dette er dog under forudsætning af, at anmodning om overførsel er fremsat inden fratrædelsen.
§ 8
Procedure for overførslen
Det modtagende selskab skal til det afgivende selskab fremsende forsikredes an- modning om overførsel af dennes pensionsmidler. Anmodningen må tidligst frem- sendes på det tidspunkt, hvor forsikrede er optaget i pensionsordningen i det mod- tagende selskab. Anmodningen skal være modtaget af det afgivende selskab senest 36 måneder efter forsikredes fratrædelse af det job, hvortil pensionsordningen i det afgivende selskab var knyttet.
Stk. 2. Fristen i stk. 1 gælder ikke, såfremt en pensionsordning repræsenterer en mindre værdi, og såfremt der ikke derved spekuleres mod det modtagende selskab. Værdien af den enkelte pensionsordning opgøres i overensstemmelse med § 13 stk.
1 eller 2, og ved en mindre værdi forstås et beløb på 50.400 kr. eller derunder. Beløbet reguleres årligt i overensstemmelse med § 20 i personskatteloven.
§ 9
Det afgivende selskab skal opgøre pensionsordningen og overføre pensionsmid- lerne hurtigst muligt efter, at selskabet har modtaget forsikredes anmodning om overførsel.
Stk. 2. Det afgivende selskab skal overføre pensionsmidlerne til det modtagende selskab umiddelbart efter, at pensionsordningen er opgjort. Overførslen skal dog være foretaget allersenest 5 bankdage efter opgørelsesdatoen. Overtrædes fristen som nævnt i 2. punktum, skal der foretages en ny opgørelse af pensionsordnin- gen.
Stk. 3. Uanset stk. 1 skal pensionsmidlerne overføres allersenest inden for lø- bende måned samt én måned efter det tidspunkt, hvor det afgivende selskab har modtaget forsikredes anmodning om overførsel.
§ 10
I forbindelse med overførslen skal alle relevante oplysninger afgives, jf. aftalens bilag 1-3.
§ 11
Ved for sen overførsel af pensionsmidler, jf. § 9, stk. 3, skal der tillægges morarente. Det afgivende selskab er dog alene forpligtet til at tillægge morarente, såfremt renten udgør 100 kr. eller mere.
Stk. 2. Rentesatsen fastsættes efter reglerne i renteloven.
Stk. 3. Ligger overførselsdatoen uden for den i § 9, stk. 3, nævnte tidsfrist plus 5 bankdage, beregnes morarente med virkning fra udløb af fristen i § 9, stk. 3, til og med overførselsdatoen.
§ 12
Morarente efter § 11 skal som udgangspunkt tilskrives den forsikredes pensions- ordning, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Har det modtagende selskab forrentet de overførte pensionsmidler fra et tidspunkt før overførselsdatoen, er det modtagende selskab berettiget til helt eller delvist at oppebære morarenten som kompensation for renteudgiften.
Stk. 3. Giver det modtagende selskab tidligst forrentning fra overførselsdagen, skal forsikredes pensionsordning altid have tilført morarenten.
§ 13
Ved overførsel af pensionsmidler efter denne aftale har det afgivende selskab pligt til som minimum at overdrage værdien af den pågældende ordning3, dog mindst den pågældende ordnings genkøbsværdi og maksimalt ordningens retrospektive hensættelse med tillæg af forsikredes eventuelle andel af selskabets særlige bo- nushensættelser.
3 Værdien af den pågældende ordning kan opgøres som værdien af den retrospek- tive hensættelse jf. regnskabsbekendtgørelsens bilag 1, nr. 57 eller på baggrund af en gennemsnitligt fastlagt opgørelse af værdien af den retrospektive hensæt- telse. Opgørelsen skal være i overensstemmelse med det enkelte selskabs an-
Stk. 2. Ved overførsel af pensionsmidler fra en markedsrente-ordning har det af- givende selskab pligt til at overdrage realisationsværdien fratrukket handelsom- kostninger4 med tillæg af forsikredes eventuelle andel af selskabets særlige bo- nushensættelser.
Stk. 3. De overførte pensionsmidler, jf. stk. 1 og stk. 2, indgår fuldt ud som re- trospektiv hensættelse eller opsparingsværdi i det modtagende selskab jf. dog stk. 4. Dog kan der i modtagne midler vedrørende en markedsrente-ordning fra- trækkes de handelsomkostninger5, der knytter sig til etableringen af ordningen i det modtagende selskab.
Stk. 4. Anvender det modtagende selskab særlige bonushensættelser, er selska- bet uanset stk. 3, 1. punktum, berettiget til at anvende en del af de overførte pensionsmidler som indskud på særlige bonushensættelser efter regler anmeldt til Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed § 20, stk. 1, nr. 7.
Stk. 5. Sker der overførsel af pensionsmidler mellem grønlandske og danske sel- skaber, og skal der fratrækkes statsafgift af beløbet, er det hensættelsen eller opsparingsværdien efter fradrag af statsafgift, som indgår i det modtagende sel- skab.
Stk. 6. Ved overførsel af pensionsmidler fra et kollektivt grundlag til et individuelt grundlag kan beregning af den overførte hensættelse ske analogt med reglerne i pkt.
8.3.5. i koncessionen G 82 (særregel vedrørende beregning af tilbagekøbsværdi af kollektiv ægtefællepension og kollektiv livsforsikring for ugifte).
Stk. 7. Ved overførsel af pensionsmidler er værdien af den forsikredes eventuelle frivillige bidrag og videreførelse af bidrag, såvel eget- som arbejdsgiverbidrag eller dele heraf, omfattet af aftalen, medmindre andet aftales.
Stk. 8. Uanset stk. 1-7, er det afgivende selskab berettiget til at opkræve et ekspe- ditionsgebyr.
§ 14
Risikoen i det afgivende selskab opretholdes uændret efter det afgivende selskabs almindelige regler indtil overførselsdatoen, medmindre andet er aftalt.
Stk. 2. Overførsel af pensionsmidler sker dog ikke, hvis den forsikrede inden over- førselsdatoen afgår ved døden, bliver berettiget til invalidepension eller har påbe- gyndt udbetaling af aldersbetinget pension.
§ 15
Det modtagende selskab skal hurtigst muligt og senest pr. den 1. i måneden efter overførselsdatoen registrere de overførte pensionsmidler, eventuelt reduceret i overensstemmelse med Jobskifteaftalens regler herom, på forsikredes pensions- ordning i det modtagende selskab. Uanset bestemmelsen i 1. punktum har det modtagende selskab dog altid indtil 5 arbejdsdage til gennemførelse af den for- nødne registrering.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, kan dog ikke tilsidesætte det modta- gende selskabs forsikringsbetingelser eller andre vilkår for pensionsordningen i det modtagende selskab.
4 De rene omkostninger ved handel med værdipapirer.
§ 16
Bliver den forsikrede berettiget til ydelser efter pensionsordningen i det modta- gende selskab efter, at selskabet har modtaget pensionsmidlerne fra det afgi- vende selskab, men inden at selskabet har registreret disse på forsikredes pensi- onsordning, hæfter selskabet som om, at de overførte pensionsmidler var regi- streret på berettigelsestidspunktet.
§ 17
Andre aftaler
Overførselsreglerne i denne aftale forhindrer ikke, at selskaberne kan fastsætte mere liberale regler eller indgå mere liberale aftaler indbyrdes.
§ 18
Aftalens indgåelse
Aftalen finder anvendelse for overførsler mellem selskaber, der har tilsluttet sig af- talen.
Stk. 2. Det enkelte selskabs tilslutning til aftalen meddeles det pågældende selskabs brancheorganisation. Brancheorganisationen orienterer samtidig medlemsselska- berne om tilslutningen.
§ 19
Opsigelse af aftalen
Et selskab kan opsige aftalen med 3 måneders varsel. Kortere varsel kan af det enkelte selskab opnås efter forelæggelse for Finanstilsynet.
Stk. 2. I tilfælde af at det modtagende selskab har opsagt aftalen, behandles an- modninger om overførsel fra den forsikrede, som er modtaget i det modtagende selskab inden opsigelsesvarslets udløb, efter reglerne i denne aftale. Anmodninger, som modtages efter dette tidspunkt, er ikke omfattet af aftalen.
Stk. 3. I tilfælde af at det afgivende selskab har opsagt aftalen, behandles anmod- ninger om overførsel fra den forsikrede, som er modtaget i det afgivende selskab inden opsigelsesvarslets udløb, efter reglerne i denne aftale. Anmodninger, som modtages efter dette tidspunkt, er ikke omfattet af aftalen.
Stk. 4. Opsigelse af aftalen meddeles det pågældende selskabs brancheorganisation. Brancheorganisationen orienterer samtidig medlemsselskaberne om opsigelsen.
§ 20
Ikrafttrædelse og revision
Aftalen træder i kraft den 1. oktober 2018 for selskaber, der inden denne dato har tilsluttet sig aftalen. For selskaber, der senere tilslutter sig aftalen, træder den i kraft på den dato, hvor selskabets brancheorganisation modtager meddelelse om selska- bets tilslutning til aftalen.
Stk. 2. Aftalen gælder for anmodninger om overførsel, der modtages i det afgivende selskab fra og med 1. oktober 2018.
Stk. 3. Den tidligere indgåede aftale af 1. november 2015 om overførsel af pensi- onsordninger mellem selskaber i forbindelse med forsikredes overgang til anden an- sættelse (obligatoriske og frivillige ordninger) Jobskifteaftalen ophæves pr. 1. okto- ber 2018. Den tidligere indgåede aftale af 1. november 2015 finder dog anvendelse
for anmodninger, der er modtaget i det afgivne selskaber til og med den 30. sep- tember 2018.
* * *