Konsulentaftale
Konsulentaftale
Indgået mellem konsulentfirmaet XxxxxxXxxxxxx.xx/Mersil aps Tlf.: 00 00 00 00
I det følgende betegnet ”Konsulenten”
Og Selskabet xxxxx
I det følgende kaldet ”Selskabet”
Baggrund
Selskabet er en virksomhed, der beskæftiger sig med bl.a. kosmetik og som har behov for konsulentydelser inden for teknisk rådgivning og dokumentationsydelser i henhold til gældende lovkrav for kosmetik, hvor ydelserne er specificeret i bilag (A) til denne aftale.
Konsulenten er en virksomhed, der udfører konsulentydelser som selvstændig erhvervsdrivende, og som har indgående farmaceutisk ekspertise inden for sikkerhedsvurderinger af kosmetiske produkter, herunder rådgivning om GMP og teknisk dokumentation.
Selskabet ønsker at engagere Konsulenten til at udføre konsulentydelser inden for Konsulentens ekspertiseområde, og Konsulenten ønsker at levere ydelserne til Selskabet.
1. Definitioner
1.1 I Aftalen har følgende ord følgende betydning, når de skrives med stort begyndelsesbogstav:
• “Aftalen” betyder denne Konsulentaftale, inklusive Bilag A, som eventuelt ændret fra tid til anden i overensstemmelse med Aftalens punkt 9.1.
• ”Arbejdet” betyder det arbejde, som Konsulenten skal udføre for Selskabet under Aftalen, og som fremgår af
Arbejdsbeskrivelsen.
• ”Arbejdsbeskrivelsen” betyder den beskrivelse af Arbejdet, herunder nøglepersoner, delopgaver, leverancer, og leveringsdatoer, som fremgår af Aftalens Bilag A.
• ”Honoraret” betyder det honorar, som Selskabet skal betale Konsulenten for Arbejdet efter Aftalens punkt 4.1.
• ”Part” eller ”Parter” betyder Konsulenten eller Selskabet hver for sig eller Konsulenten og Selskabet sammen.
2. Aftalens omfang
2.1 Konsulenten og Selskabet indgår herved aftale om, at Konsulenten skal udføre Arbejdet for Selskabet på de vilkår, som fremgår af Aftalen, herunder Arbejdsbeskrivelsen i Bilag A.
2.2 Konsulenten udfører Arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende, og der består således ikke noget arbejdsgiver-arbejdstager-forhold mellem Parterne. Konsulenten er uberettiget til at indgå aftaler på Selskabets vegne eller til på anden måde at forpligte Selskabet, med mindre der er indgået aftale herom.
3. Pligter
3.1 Konsulenten skal udføre Arbejdet på en professionel måde, uden bevidst at krænke tredjeparts rettigheder og i
overensstemmelse med gældende lovgivning.
3.2 Konsulenten skal løbende afrapportere om Arbejdet til Selskabet. Afrapportering sker på de tidspunkter, på den måde og i den form, som Parterne aftaler.
3.3 Konsulenten skal informere Selskabet omgående, hvis Konsulenten forventer en væsentlig afvigelse fra Arbejdsbeskrivelsen. Konsulenten skal samtidig oplyse årsagen til afvigelsen, konsekvenserne af afvigelsen, og hvordan eventuelle negative konsekvenser af afvigelsen kan afhjælpes eller minimeres.
3.4 Konsulenten skal for egen regning sørge for alt, hvad der er nødvendigt for at udføre Arbejdet, herunder arbejdskraft, udstyr, værktøjer og materialer, medmindre Parterne aftaler andet.
3.5 Selskabet skal for egen regning give Konsulenten adgang til personale og oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for, at Konsulenten kan udføre Arbejdet. Det er Selskabets ansvar, at de afgivne oplysninger er korrekte og fyldestgørende for, at Konsulenten kan udføre det lovbefalede arbejde korrekt.
4. Honorar
4.1 Som vederlag for Konsulentens udførelse af Arbejdet betaler Selskabet et honorar til Konsulenten. Honoraret betales iht. faktura (4.2), når der inden for en konkret periode af 30 dage er leveret delopgaver. Vederlaget er eksklusive moms, som betales af Selskabet ud over vederlaget.
4.2 Konsulenten sender en faktura til Selskabet, når konkrete delopgaver er gennemført i henhold til 4.1. Fakturaen beskriver de gennemførte delopgaver i den forudgående periode og vederlaget herfor. Korrekt udstedte fakturaer forfalder til betaling senest 10 (ti) kalenderdage efter modtagelse.
4.3 Selskabet er ikke forpligtet til at betale for arbejde udført af Konsulenten uden for Arbejdsbeskrivelsen, medmindre Selskabet skriftligt har godkendt arbejdet, inden det påbegyndes.
5. Arbejdsresultater
5.1 Ejendomsretten til sikkerhedsvurderingen og de medfølgende rapporter o.l. overgår til Selskabet, i takt med at Honoraret betales.
5.2 Aftalens punkt 5.1 gælder ikke for Konsulentens efterfølgende anvendelse af den generelle viden som Konsulenten måtte have erhvervet i forbindelse med opgavens udførsel. Til dette hører blandt andet viden og metoder, der kan betragtes som almindeligt tilgængelige i akademiske faglige kilder, for informationer, der er almindeligt tilgængelige for offentligheden, opnås af Konsulenten i god tro fra tredjepart, udvikles selvstændigt af Konsulenten uden brug af Selskabets oplysninger eller udleveres til opfyldelse af lovmæssige forpligtelser.
5.3 Selskabet er selv ansvarlig for i øvrigt at sikre de eventuelle immaterielle rettigheder, som opgaven måtte give anledning til at sikre.
5.4 Selskabet er i enhver henseende ansvarlig for, at det arbejde Selskabet har anmodet Konsulenten om at udføre, ikke krænker tredjemands rettigheder.
6. Fortrolighed
6.1 Konsulenten skal bevare alle oplysninger, som opnås fra Selskabet i forbindelse med udførelsen af Arbejdet, strengt fortroligt og må ikke videregive dem til tredjepart eller bruge dem til andet formål end at udføre Arbejdet uden Selskabet forudgående skriftlige samtykke.
6.2 Forpligtelserne i Aftalens punkt 6.1 gælder ikke for oplysninger, der er almindeligt tilgængelige for offentligheden, opnås af Konsulenten i god tro fra tredjepart, udvikles selvstændigt af Konsulenten uden brug af Selskabets oplysninger eller udleveres til opfyldelse af lovmæssige forpligtelser.
7. Ansvarsbegrænsning
7.1 I ingen tilfælde skal en Part være ansvarlig over for den anden Part for indirekte tab eller skade, der opstår i forbindelse med Aftalen, uanset årsagen til tabet eller skaden.
7.2 Konsulentens erstatningsansvar kan ikke overstige Konsulentens honorar for udførelsen af den pågældende opgave og dette uanset om ansvaret gøres gældende for flere enkeltstående forhold. Er udførelsen af opgaven opdelt i faser, er Konsulentens erstatningsansvar maksimeret til honoraret for udførelsen af den pågældende fase af opgaven.
8. Varighed
8.1 Aftalen træder i kraft, når den er underskrevet af begge Parter, og ophører, når Arbejdet er færdiggjort, medmindre Aftalen opsiges eller ophæves tidligere efter Aftalens punkt 8.2 eller 8.3.
8.2 Selskabet kan opsige Aftalen på et hvilket som helst tidspunkt og af en hvilken som helst grund med 30 arbejdsdages skriftligt varsel til Konsulenten. Selskabet skal betale for det Arbejde, Konsulenten udfører, indtil Aftalen ophører, forudsat at Arbejdet er udført i overensstemmelse med Aftalen.
8.3 En Part kan ophæve Aftalen omgående ved skriftlig meddelelse til den anden Part, hvis den anden Part undlader at afhjælpe en væsentlig misligholdelse af Aftalen inden 15 arbejdsdage efter at have modtaget skriftlig meddelelse om misligholdelsen.
9. Andre vilkår
9.1 Aftalen udgør det samlede aftalegrundlag mellem Parterne vedrørende Arbejdet. Aftalen kan kun ændres ved en skriftlig aftale, som underskrives af begge Parter.
9.2 Selskabet har indgået Aftalen med Konsulenten i tillid til Konsulentens kompetencer. Konsulenten må derfor ikke overdrage rettigheder eller forpligtelser efter Aftalen til andre eller lade Arbejdet udføre af andre uden Selskabets forudgående skriftlige samtykke.
9.3 Eventuelle uenigheder, som udspringer af nærværende Aftale, og som ikke kan afgøres mindeligt, afgøres så vidt muligt ved forlig, og ellers ved voldgift i overensstemmelse med lovens almindelige regler herom.
9.4 Bestemmelserne i Aftalens punkt 2.2, 5.1, 5.2, 5.3, 5.4, 6.1, 6.2, 7.1, 7.2, 8.2, 9.3 og 9.4 forbliver i kraft efter Aftalens ophør uanset årsag.
For Konsulenten For Selskabet
Navn: Navn:
Titel: Titel:
Dato: Dato:
Bilag A Arbejdsbeskrivelse
Bilag A 1. Nøglepersoner
Parternes nøglepersoner for dette Arbejde er:
Selskabets kontaktperson xxxx
Konsulentens kontaktpersoner:
Xxxx, XxxxxxXxxxxxx.xx, x00 00000000, xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx
Xxxxxxxx, XxxxxxXxxxxxx.xx, x00 00000000, xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx
Bilag A 2. Arbejdet
Arbejdet, som Konsulenten skal udføre for et antal kosmetiske produkter, omfatter følgende delopgaver:
• Sikkerhedsvurderinger af xxx produkt.
Bilag A 3. Leverancer
De leverancer, som Konsulenten skal levere for hvert produkt, er:
• Sikkerhedsvurderinger, som Xxxx eller Xxxxxxxx står til ansvar for i henhold til lovkravene for sikkerhedsvurderinger angivet i EU forordningen for kosmetik 1223/2009
Bilag A 4. Andre vilkår
Estimat for honorar for dette arbejde er baseret på:
Sikkerhedsvurdering for kosmetiske produkter (cremer, hårpleje, mv.): xxxx kr (eks moms) for sikkerhedsvurdering af xxxx produkter
Estimatet er fastsat under forudsætning af at Konsulenten får diverse dokumenter fra Selskabet, herunder adgang til en detaljeret fremstillingsvejledning samt fuldstændig ingrediensliste i en sådan detaljeringsgrad, at vurderingen af det enkelte stof kan gennemføres efter EU-reglerne, med mængdeangivelser i det færdige produkt samt specifikationer for produktets fysisk/kemiske egenskaber (f. eks. pH). Der kræves også information om produktemballage og information om, hvordan produktet skal bruges, og information om resultatet af evt. mikrobiologiske test, herunder holdbarhedstest.
o Der tages forbehold for udførelse af sikkerhedsvurderinger på borderline produkter, for eksempel borderline farmaceutiske eller biocide produkter og medicinske utensilier.
For Konsulenten For Selskabet
Navn: Navn:
Titel: Titel:
Dato: Dato: