aftale om brugsret til en bådplads i Skovshoved Havn
Tegningsaftale
Mellem Gentofte Kommune Xxxxxxxxxxxxxx 000
2920 Charlottenlund
og
(herefter benævnt ”Bådpladslejeren”)
er der indgået følgende
aftale om brugsret til en bådplads i Skovshoved Havn
Nærværende aftale vedrører en ret til at få anvist en bådplads i havnen. For brugsretsaftalen gælder det til enhver tid gældende ordensreglement for Skovshoved Havn og de til enhver tid gældende ”Regler for tildeling af en fast bådplads i Gentofte Kommunes Havne” med de fornødne tilpasninger, der måtte følge af nærværende aftale.
Bådpladslejere betaler et indskud for at erhverve en brugsret til en bådplads i Skovshoved Havn. Indskuddet udgør i 2024 kr. 1.954 kr. inkl. moms pr. m2 bådplads. Bådpladsen beregnes som fartøjets største længde gange største bredde (oprundet til nærmeste hele m2), jf. den som bilag 1 vedlagte oversigt.
Indskuddet, ekskl. moms, forrentes af Gentofte Kommune én gang om året den 1. januar med 3 % om året. Den årlige forrentning af indskuddet sker frem til 1. januar 2035, og efter den 1. januar 2035 sker der ingen forrentning af indskuddet. Det forrentede indskud tilbagebetales til Bådpladslejeren ved ophøret af brugsretsaftalen, jf. § 6.
Før bådpladsen kan tages i brug skal hele indskuddet være indbetalt.
Manglende rettidig indbetaling af indskud er at betragte som væsentlig misligholdelse af nærværende aftale, og Gentofte Kommune er i så tilfælde berettiget til at ophæve nærværende aftale.
Ud over det i pkt. 2 nævnte indskud betales der årlige havneafgifter i henhold til det til enhver tid gældende Havne- og Takstreglement for Skovshoved Havn.
Havneafgiften for en fast bådplads i havnebassinet for ”sommerperioden” 1. april – 15. november udgør kr. 355 inkl. moms pr. m2 bådplads for 2023. Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune fastsætter årligt havneafgiften.
Ved skift til bådplads med anden størrelse reguleres indskud og årlig havneafgift således, at der tages højde for de ændrede forhold på udskiftningstidspunktet. Ansøgning om ændring af bådstørrelse skal ske i henhold til ”Regler for tildeling af en fast bådplads i Gentofte Kommunes Havne”.
Retten til bådpladsen er personlig, og bådpladslejeren kan ikke overdrage, fremleje eller udlåne bådpladsen.
Retten til bådplads kan dog uanset ovenstående følge fartøjet og overdrages til personer, der er bosiddende i Gentofte Kommune i tilfælde af:
a. Overdragelse af fartøjet til ægtefælle,
b. Overdragelse ved arv til livsarvinger,
c. Overdragelse af fartøjet til partsejer, hvis partsejerskabet er anmeldt til havnefogeden på et tidspunkt, der sidestillet med ansøgere på ventelisten, ville medføre et tilbud om bådplads, og partejerskabet gennem hele perioden har været på halvpartsbasis.
Bådpladslejeren kan skriftligt opsige den indgåede brugsretsaftale med 3 måneders varsel til en 1. januar.
Forrentet indskud tilbagebetales ved ophøret af brugsretsaftalen.
Dato:
For Gentofte Kommune Bådpladslejeren:
Bilag 1:Oversigt over indskudsstørrelser ved forskellige bådtyper. Bilag 2: Ordensreglement for Skovshoved Havn.
Bilag 3: Regler for tildeling af en fast bådplads i Gentofte Kommunes Havne. Bilag 4: Havne- og Takstreglement for Skovshoved Havn.