NUNAMINERALS INDGÅR AFTALE OM NUUK GULD PROVINSEN MED VANCOUVER-BASEREDE NUUKFJORD GOLD MINES LTD.
Nuuk, 23. juni 2009 Meddelelse nr.: 2009/10
Side 1 af 2
NUNAMINERALS INDGÅR AFTALE OM NUUK GULD PROVINSEN MED VANCOUVER-BASEREDE NUUKFJORD GOLD MINES LTD.
NunaMinerals A/S, Grønlands førende mineralefterforskningsselskab, kan med glæde meddele, at selskabet har indgået en optionsaftale med Nuukfjord Gold Mines Ltd., Vancouver, Canada, vedrørende den 1277 km2 store Nuuk Guld Provins i Vestgrønland.
Nuuk Guld Provinsen er sammensat af udvalgte områder af Storø-licensen (som bl.a. indeholder det mest fremskredne guldprospekt i Nuukfjorden, nemlig guldforekomsten på Storø og guldprospektet i Qussuk), Isua-licensen, Igasoq-licensen samt Qilanngarsuit-licensen (en ny licens under ansøgning).
Nuukfjord Gold Mines Ltd. kan i henhold til aftalen gradvist over fire faser optjene en ejerandel på 65% i Nuuk Guld Provinsen ved at finansiere CAD 23m (ca. DKK 106m) af efterforskningen inden 30. september 2013. Når Nuukfjord Gold Mines har optjent en ejerandel på 49% eller 65% vil der blive etableret et joint venture mellem NunaMinerals og Nuukfjord Gold Mines Ltd. med henblik på en fortsat udvikling af Nuuk Guld Provinsen.
”Vi er meget tilfredse med at skulle samarbejde med et erfarent canadisk selskab. NunaMinerals har siden 2003 udviklet et antal guldprospekter i Nuukfjorden. Denne aftale vil i løbet af de kommende år yderligere udvikle guldforekomsten på Storø og guldprospektet i Qussuk. Storø er selskabets hidtil mest fremskredne guldprojekt. Nuukfjord Gold Mine Ltd.’s deltagelse i den fortsatte udvikling af Nuuk Guld Provinsen bekræfter områdets potentiale for guld” siger Xxx Xxxxxxxxxxxx, direktør i NunaMinerals.
”NunaMinerals’ team har med succes erkendt guldmulighederne i Grønland og har udviklet Nuuk Guld Provinsen fra ide til virkelighed. Vi ser frem til i samarbejde med XxxxXxxxxxxx at finde og udvikle et antal guldforekomster i denne nyligt erkendte guldprovins.” siger Xxxx Xxxxxx, direktør i Nuukfjord Gold Mines Ltd.
NunaMinerals forventer nu for 2009 et driftsresultat på DKK 29,7m, en forbedring på DKK 6,8m, før finansielle poster og før aktivering af efterforskningsudgifter og forventer et uændret driftsresultat på DKK 8.5m før finansielle poster, men efter aktivering af efterforskningsomkostninger.
Nuuk, 23. juni 2009
YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Xxxxx X. Xxxxxxxxxxxxxx, bestyrelsesformand, mobil x000 00 00 00
Xxx Xxxxxxxxxxxx, direktør og CEO, telefon: x000 00 00 00, mobil: x000 00 00 00
***
OM NUNAMINERALS
NunaMinerals A/S er Grønlands førende selskab inden for efterforskning efter guld og andre ædel- og basismetaller. Selskabet råder i dag over 16 eneretslicenser indeholdende foreløbig 40 efterforskningsprospekter.
Selskabet er med sin forankring i Grønland velpositioneret til at udnytte mineralpotentialet i et af de sidste uudforskede områder i verden. Den grønlandske undergrund rummer mange ligheder med geologien i store minelande som Canada, Sydafrika og Australien, hvor der findes betydelige mineralforekomster af bl.a. guld, platin, nikkel og kobber.
Selskabet har etableret partnerskaber med blandt andet verdens næststørste mineselskab, Rio Tinto og verdens næststørste platinproducent, Implats. Indgåelse af partnerskaber, som kan tilføre yderligere teknisk og økonomisk kompetence i udviklingen af selskabets efterforskningsprojekter, er et central element i NunaMinerals’ forretningsmodel.
NunaMinerals påbegyndte sine aktiviteter i 1999 og har hovedkontor i Nuuk, Grønland. Selskabet er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen under symbolet ”NUNA”.
For mere information besøg vores hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xxx
***
OM NUUKFJORD GOLD MINES LTD.
Nuukfjord Gold Mines’ ledelse og geologiske team har betydelig erfaring i guldefterforskning og i udvikling af mineprojekter.
Xxx Xxxxx, bestyrelsesformand og CEO, har mere end 35 års erfaring fra minebranchen. Don har bl.a. været involveret i den tidlige udvikling af guldfundene i Hemlo.
Xxxx Xxxxxx, direktør og bestyrelsesmedlem, er geolog med mere end 35 års erfaring. Xxxx har beklædt flere senior efterforsknings- og ledelsesposter indenfor mineindustrien.
Side 2 af 2