Dronninglund Sparekasse
Dronninglund Sparekasse
Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder
w w w . d r o n s p a r . d k
Gældende fra PDM 2018
Dronninglund Sparekasses almindelige forretningsbetingelser - Privatkunder
Gældende fra den 22-05-2018
Forretningsbetingelserne gælder for alle kundens forretninger med Dronninglund Sparekasse, medmindre andet er aftalt.
For de fleste forretninger med Dronninglund Sparekasse gælder der også specifikke aftaler, f.eks. aftale om værdipapirhandel, aftale om Visa/Dankort og aftaler om betalingskonti.
Almindelige forretningsbetingelser første del fastlægger kundens og Dronninglund Sparekasses rettigheder og pligter. Anden del indeholder Dronninglund Sparekasses Generelle oplysninger om kundeforholdet.
1. Renter og priser på serviceydelser
Priser betegnes også som gebyrer.
1.1 Oplysning om rentesatser og priser på serviceydelser
Kunden modtager og/eller betaler renter af indlån samt lån og kreditter.
Dronninglund Sparekasse kan tage betaling for sine serviceydelser til kunden og for at besvare henvendelser om kunden, når Dronninglund Sparekasse har pligt til at svare.
Dronninglund Sparekasses almindelige rentesatser og priser for serviceydelser fremgår af Dronninglund Sparekasses hjemmeside og oplyses på forespørgsel.
Priserne og rentesatserne er tillige frit tilgængelige iDronninglund Sparekasses afdelinger. Alle rentesatser og priser er variable, medmindre andet fremgår udtrykkeligt.
1.2 Ændring af variable rentesatser og priser uden varsel
Dronninglund Sparekasse kan i løbende aftaleforhold uden varsel , sætte rentesatser ned på indlån og op på lån og kreditter , samt sætte sine priser op og indføre nye priser , på grund af udefrakommende forhold som Dronninglund Sparekasse ikke har indflydelse på og som har betydning for Dronninglund Sparekasse , bl.a. når der sker – ikke udtømmende opremsning :
⚫ inden- eller udenlandske ændringer i penge - eller kreditpolitik , som påvirker det almindelige renteniveau ,
⚫ anden udvikling i det almindelige renteniveau , f.eks. på penge - og obligationsmarkederne , eller
⚫ ændringer i skatter og afgifter .
1.3 Ændring af variable rentesatser og priser med 1 måneds varsel
Dronninglund Sparekasse kan i løbende aftaleforhold med 1 måneds varsel , sætte rentesatser ned på indlån og op på lån og kreditter , samt sætte sine priser op , hvis
⚫ der sker ændringer i de forhold , som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelsen af kundens rente - og prisvilkår , eller
⚫ Dronninglund Sparekasse ændrer sin generelle rente - og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde , f.eks. for at øge indtjeningen eller opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Dronninglund Sparekasses ressourcer eller kapacitet .
For etablerede boliglån kan Dronninglund Sparekasse af samme årsager kun sætte sine priser op med 3 måneders varsel.
Dronninglund Sparekasse kan af samme årsager indføre nye priser i løbende aftaleforhold , med et varsel på 3 måneder. Nye priser er priser for ydelser , som Dronninglund Sparekasse ikke tidligere har taget betaling for .
Ændring eller indførelse af priser til ugunst for kunden i løbende aftaleforhold om betalingskonti sker dog altid med 2 måneders varsel .
Løbende aftaleforhold omfatter indgåede aftaleforhold , f.eks. en aftale om en konto eller aftale om netbank .
Dronninglund Sparekasse kan uden varsel indføre og sætte priser op for enkeltstående ydelser og generelt for nye aftaler .
Renteændringer , gebyrændringer og indførelse af nye gebyrer for etablerede realkreditlignende lån skal varsles med minimums 6 måneder, medmindre det er begrundet i udefrakommende forhold , som Dronninglund Sparekasse ikke har indflydelse på .
1.4 Ekstraordinær ret til at hæve indlån med opsigelsesvarsel ved rentenedsættelse
Kunden kan se bort fra et aftalt opsigelsesvarsel og kan uden at betale rentedekort hæve beløbet på en indlånskonto med opsigelsesvarsel, hvis renten nedsættes inden kunden kunne få beløbet udbetalt.
Beløbet skal dog hæves senest 14 dage efter, at rentenedsættelsen er trådt i kraft.
1.5 Overtræksrente og rykkergebyr m .v.
Dronninglund Sparekasse kan kræve overtræksrente/-provision ved overtræk eller forsinket betaling eller ved udnyttelse i strid med det aftalte samt gebyr for at udsende rykkerbreve og udgifter til juridisk bistand ved inkassation m.v.
Overtræksrente omfatter også morarente.
Oplysning om overtræksrente fås i Dronninglund Sparekasse.
For betalingskonti fremgår rentesatser for overtræk af kontoudtog og kontoaftalen.
Størrelsen af rykkergebyrer fremgår af Dronninglund Sparekasses oversigt over priser for serviceydelser.
1.6 Meddelelse om rente - og prisændringer
Dronninglund Sparekasse annoncerer i dagspressen eller giver skriftlig eller elektronisk besked ved rente- og prisændringer. Væsentlige prisændringer eller indførelse af nye priser varsles ved individuel kommunikation. Det vil fremgå, hvorfor der sker ændringer.
Renteændringer vil også fremgå af det første kontoudskrift – eller opgørelse efter ændringen. Kunden får under alle omstændigheder skriftlig eller elektronisk besked senest dagen forud om
⚫ enhver ændring af renten på lån og
⚫ forhøjelse af renten eller priser på kreditter.
Ved ændring af renten på lån indeholder den skriftlige eller elektroniske besked også oplysninger om eventuelle ændringer af fremtidige betalingers størrelse, antal eller hyppighed.
Kunden får også skriftlig eller elektronisk besked om prisændringer på betalingskonti.
Kunden får også skriftlig eller elektronisk besked om renteændringer på SDO-lån, efter ændringen er trådt i kraft ved refinansiering af lånet.
Ændring af renter baseret på referencesatser, f.eks. Nationalbankens indskudsbevisrente, fremgår alene af kontoudskrifter eller opgørelser fra Dronninglund Sparekasse.
1.7 Rentedato
Rentedatoen er den dag, hvor en indbetaling, udbetaling eller anden kontobevægelse påvirker beregningen af renten på en konto.
Bogføringsdatoen er den dag, hvor Dronninglund Sparekasse registrerer en kontobevægelse. Bogføringsdatoen har ikke betydning for renteberegningen.
Lørdage, søn- og helligdage, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag samt dagen efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx er ikke bankdage.
1.8 Indbetalinger
Ved indbetalinger afhænger rentedatoen af, om kontoen er en betalingskonto eller en anden type konto. En betalingskonto er en konto til betalingstransaktioner, f.eks. en lønkonto, men ikke en børneopsparing.
Ved kontant indbetaling til en betalingskonto er rentedatoen samme bankdag som indbetalingen. Rentedatoen er den første bankdag efter indbetalingen, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved indbetaling til en betalingskonto med kort, f.eks. Dankort eller Visa/Dankort, er rentedatoen den bankdag, beløbet modtages af Dronninglund Sparekasse. Rentedatoen er dog den første bankdag efter modtagelsen, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved overførsel i danske kroner fra andre danske pengeinstitutter er rentedatoen den bankdag, beløbet modtages af Dronninglund Sparekasse. Rentedatoen er dog den første bankdag efter modtagelsen, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved overførsel i danske kroner mellem konti i Dronninglund Sparekasse er rentedatoen den bankdag, beløbet indsættes på modtagerens konto. Rentedagen er dog den første bankdag efter beløbet indsættes på modtagerens konto, hvis kontoen ikke er en betalingskonto.
Ved overførsel mellem egne konti i Dronninglund Sparekasse er rentedatoen den bankdag, overførslen foretages.
Ved overførsel fra udlandet og modtagelse i anden valuta end DKK i Danmark henvises til "Generelle regler for overførsler til og fra udlandet".
1.9 Udbetalinger
Ved udbetaling eller overførsel fra en konto er rentedatoen den bankdag beløbet hæves.
Ved anvendelse af kort i butik eller automat er rentedatoen den bankdag beløbet hæves på kontoen. Det er som udgangspunkt samme dag, som kortet anvendes. Rentedatoen er den førstkommende bankdag, hvor beløbet hæves på kontoen på en
ikke-bankdag.
Ved overførsel til udlandet og modtagelse i anden valuta end DKK i Danmark henvises til"Generelle regler for overførsler til og fra udlandet".
1.10 Særlige kontoformer og bevægelser
For visse særlige bevægelser og kontoformer beregnes der rente efter særlige rentedatometoder, f. eks. ved handel med værdipapirer samt ved ind- og udbetaling i fremmed valuta.
1.11 Beregning og tilskrivning af renter og provision
Rente beregnes som udgangspunkt dagligt. Hvad der gælder for en konkret konto, oplyses i Dronninglund Sparekasse.
Renter tilskrives typisk en gang årligt bagud for indlån. På garantier, lån og kreditter tilskrives rente og provision enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt.
Dronninglund Sparekasse kan bestemme, at renter under et vist beløb bortfalder eller videreføres til næste termin.
Dronninglund Sparekasse kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivningen på misligholdte fordringer administrativt og regnskabsmæssigt.
Hvis rentetilskrivningen standser, og det ikke er efter aftale med kunden, betyder det ikke at Dronninglund Sparekasse giver afkald på at få forrentet sit krav og at kræve dækning for senere påløbne omkostninger. Dette gælder, selv om der på et kontoudskrift eller lignende står, at rentetilskrivningen er standset.
2. Forbehold ved indbetalinger
Alle indbetalinger på kundens konto, der ikke sker kontant, sker med forbehold af, at Dronninglund Sparekasse modtager beløbet. Tilsvarende gælder for indbetaling ved checks modtaget fra udlandet. Forbeholdet gælder, selvom det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen.
Indbetaling på kundens konto sker til angivet kontonummer, uanset andre angivne oplysninger.
Dronninglund Sparekasse kan tilbageføre beløb, der er indsat på kundens konto ved en åbenlys fejl, f.eks. hvis det samme beløb indsættes to gange.
3. Fuldmagter
Hver ejer kan disponere alene over fælles konti og depoter.
En anden person kan gives fuldmagt til kundens konti og depoter. Dette sker skriftligt og normalt på Dronninglund Sparekasses fuldmagtsblanket.
Ændring eller tilbagekaldelse af fuldmagten skal ligeledes ske skriftligt.
Fuldmagten ophører endvidere, når Dronninglund Sparekasse bliver bekendt med fuldmagtgivers død, og konti og depoter bliver spærret, indtil Skifteretten har taget stilling til boets behandling.
Fælles konti og fælles depoter bliver også spærret, når Dronninglund Sparekasse bliver bekendt med ejers død, og en eventuel fuldmagt vil ophøre.
4. Båndoptagelse og tv -overvågning
Dronninglund Xxxxxxxxxx forbeholder sig retten til at optage telefonsamtaler på bånd eller lignende for at dokumentere aftaler og sikre korrekt betjening.
Af sikkerhedsmæssige grunde kan Dronninglund Sparekasse foretage tv-overvågning m.v. af f.eks. kundeekspeditioner, indgange, facader og pengeautomater.
5. Refusion af udgifter
Dronninglund Xxxxxxxxxx har ret til at få refunderet følgende:
⚫ beløb, som Dronninglund Sparekasse lægger ud på kundens vegne. Det kan f.eks. være skatter og afgifter samt udgifter til kommunikation,
⚫ udgifter, som Dronninglund Sparekasse har, hvis kunden misligholder sine aftaler. Det kan f.eks. være betaling af forsikringspræmier, udgifter der knytter sig til pantsatte sikkerheder, retsafgifter, juridisk bistand m.v.
6. Forretninger i udlandet
Hvis Dronninglund Sparekasse på kundens vegne skal udføre forretninger i udlandet, vælger Dronninglund Sparekasse en forretningsforbindelse, medmindre andet er aftalt. Dronninglund Sparekasse er uden ansvar for fejl, der begås af det benyttede pengeinstitut samt for dettes kreditværdighed.
Hvis kunden har depot af udenlandske værdipapirer gennem Dronninglund Sparekasse, er Dronninglund Sparekasse ansvarlig for den udenlandske forretningsforbindelses mulige fejl og for dennes kreditværdighed, medmindre kunden selv har valgt forretningsforbindelsen.
Både kunden og Dronninglund Sparekasse er underkastet de retsregler, sædvaner og forretningsbetingelser, der gælder for aftalen med det udenlandske pengeinstitut.
7. Erstatningsansvar
Dronninglund Sparekasse er erstatningsansvarligt, hvis det på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Dronninglund Sparekasse ikke ansvarligt for tab, som skyldes
⚫ nedbrud i/manglende adgang til it-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er Dronninglund Sparekasse selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne
⚫ svigt i Dronninglund Sparekasses strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og hacking)
⚫ strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Dronninglund Sparekasse selv eller dens organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af Dronninglund Sparekasse
⚫ andre omstændigheder, som er uden for Dronninglund Sparekasses kontrol.
Dronninglund Sparekasses ansvarsfrihed gælder ikke, hvis
⚫ Dronninglund Sparekasse burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået, eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet
⚫ lovgivningen under alle omstændigheder gør Dronninglund Sparekasse ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
8. Modregning
Dronninglund Sparekasse kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos kunden i ethvert tilgodehavende, som kunden har eller får hos Dronninglund Sparekasse. Det gælder dog ikke den del af kundens løn eller offentlige ydelser m.v., som er nødvendig til at dække almindelige leveomkostninger. Visse indlån er efter lovgivningen sikret mod kreditorforfølgning og dermed modregning.
Dronninglund Sparekasse giver besked ved modregning.
9. Kundeforholdets ophør
Dronninglund Sparekasse og kunden kan til enhver tid opsige kundeforholdet uden varsel, medmindre der er aftalt andet. Ved Dronninglund Sparekasses opsigelse har kunden krav på en saglig begrundelse på papir eller elektronisk.
Når kundeforholdet ophører, kan Dronninglund Sparekasse opsige garanti- og kautionsforpligtelser, herunder forpligtelser i fremmed valuta samt frigøre sig fra andre forpligtelser, der måtte være indgået for kunden. Kunden er forpligtet til at frigøre Dronninglund Sparekasse fra alle forpligtelser indgået på kundens vegne samt om nødvendigt at stille sikkerhed herfor.
10. Sprog og kommunikation
Sprog
Dronninglund Sparekasse indgår aftaler og kommunikerer på dansk, medmindre andet fremgår af den konkrete aftale.
Elektronisk kommunikation
Kunden modtager som udgangspunkt alle udskrifter, meddelelser, aftaler og vilkår m.v. fra Dronninglund Sparekasse elektronisk i NetBank eller e-boks, uanset om der i aftaler og vilkår m.v. anvendes udtryk som skriftligt, brev m.v.
Kunden kan indgå aftale med Dronninglund Sparekasse om, at meddelelser og aftaler m.v. tilsendes på papir, men det kan være forbundet med gebyr.
Dronninglund Sparekasse kan altid beslutte at sende meddelelser, aftaler, vilkår m.v. på papir. Kunden betaler ikke gebyr, hvis Dronninglund Sparekasse på eget initiativ fremsender meddelelser eller aftaler m.v. på papir.
Elektroniske breve og dokumenter har samme retsvirkning, som var de modtaget med almindelig post.
11. Lovvalg og værneting
Retlige tvister med kunden afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.
12. Ændring af de almindelige forretningsbetingelser
Dronninglund Sparekasse kan ændre de Almindelige forretningsbetingelser uden varsel, når det er til fordel for kunden. Ellers vil ændringer ske med 2 måneders varsel. Ændring af de Generelle oplysninger kan ske uden varsel.
Oplysning om ændring af de Almindelige forretningsbetingelser sker skriftligt, elektronisk eller ved annonce i dagspressen, med henvisning til, hvor på Dronninglund Sparekasses hjemmeside ændringerne kan ses.
Generelle oplysninger
Generelle oplysninger om kundeforholdet, herunder information som Dronninglund Sparekasse har pligt til at informere om.
1. Behandling af kundens personoplysninger
Formål med behandling af personoplysninger .
Dronninglund Sparekasse behandler oplysninger om kunden til brug for udbud af finansielle tjenesteydelser af enhver art, herunder i forbindelse med:
⚫ betalinger
⚫ kunderådgivning
⚫ kundepleje
⚫ kundeadministration
⚫ kreditvurdering
⚫ markedsføring og
⚫ opfyldelse af forpligtelser i henhold til lovgivningen.
Bruger kunden kredit- eller betalingskort, netbank, eller anden betalingsformidling m.v., henter Dronninglund Sparekasse oplysninger fra forretninger, pengeinstitutter og andre. Det gør Dronninglund Sparekasse for, at Dronninglund Sparekasse kan gennemføre betalinger, udarbejde kontoudskrifter, betalingsoversigter og lignende.
Dronninglund Sparekasse indhenter oplysninger fra Det Centrale Personregister og andre offentligt tilgængelige kilder og registre. Ved kreditvurdering undersøger Dronninglund Sparekasse, om der er oplysninger registreret om kunden i kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre. Dronninglund Sparekasse opdaterer oplysningerne løbende.
I forbindelse med ind- og udbetalinger af enhver art indhenter Dronninglund Sparekasse oplysninger fra indbetalere, forretninger, pengeinstitutter og andre med henblik på at gennemføre betalingen korrekt og for at overholde lovgivningen samt udarbejde kontoudskrifter, betalingsoversigter m.v.
I overensstemmelse med hvidvasklovgivningen indhenter Dronninglund Sparekasse løbende oplysninger om formålet med og det tilsigtede omfang af kundeforholdet med Dronninglund Sparekasse. Der indhentes desuden løbende oplysning om, hvor kundens midler stammer fra og om usædvanlige transaktioner og transaktionsmønstre. I øvrigt indhenter Dronninglund Sparekasse oplysninger, som Dronninglund Sparekasse efter en risikovurdering, finder nødvendige for at sikre opfyldelse af loven.
Dronninglund Sparekasse modtager oplysninger om dig og fra samarbejdspartnere herunder korrespondentbanker og andre pengeinstitutter, i de tilfælde hvor kunden har givet samtykke, eller lovgivningen giver mulighed herfor.
Efter hvidvasklovgivningen opbevares oplysninger, dokumenter og registreringer i mindst 5 år efter kundeforholdets ophør.
For at sikre at kunden kan handle værdipapirer gennem Dronninglund Sparekasse, indhenter Dronninglund Sparekasse oplysninger om statsborgerskab, skatteydernummer og/eller andre oplysninger krævet af myndighederne, når det er relevant til brug for indrapportering af kundens handler med værdipapirer til myndighederne.
Dronninglund Sparekasse opbevarer kun kundens oplysninger, så længe der er et formål med opbevaringen, herunder så længe oplysningerne er relevante og nødvendige.
Grundlag for behandling af kundens personoplysninger
For at være kunde hos Dronninglund Sparekasse er kunden forpligtet til at give Dronninglund Sparekasse en række oplysninger som følge af lovgivningen.
Lovgrundlaget for Dronninglund Sparekasses behandling er den finansielle regulering samt anden lovgivning, herunder
⚫ Betalingsloven
⚫ Bogføringsloven
⚫ Databeskyttelsesloven
⚫ Hvidvaskloven
⚫ Kreditaftaleloven
⚫ Skattekontrolloven
Derudover kan der ske behandling af kundens oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig som følge af en aftale, kunden har indgået eller overvejer at indgå med Dronninglund Sparekasse, eller hvis kunden har givet sit samtykke.
Dronninglund Sparekasse foretager endvidere behandling af kundens oplysninger, når det er nødvendigt for at forfølge en legitim interesse for Dronninglund Sparekasse. Det kan f.eks. være til forebyggelse af misbrug og tab, til brug for styrkelse af IT- og betalingssikkerheden samt til direkte markedsføring.
Videregivelse af oplysninger om kunden Dronninglund Sparekasses ansatte har tavshedspligt.
Oplysninger om kunden videregives kun med kundens samtykke, eller når Dronninglund Sparekasse er forpligtet eller berettiget til at videregive oplysningerne i henhold til lovgivningen.
Oplysninger om kundeforhold kan f.eks. videregives uden samtykke til samarbejdspartnere til brug for varetagelse af administrative opgaver.
Oplysninger om kunden kan f.eks. også videregives uden samtykke til:
⚫ SKAT, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), herunder Hvidvasksekretariatet, Nationalbanken og andre offentlige myndigheder, når Dronninglund Sparekasse er forpligtet til videregivelsen
⚫ Andre pengeinstitutter m.v. til brug for korrekt registrering ved overførsel af penge
⚫ Kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre ved kreditvurdering og kundens misligholdelse af aftaler
I forbindelse med IT-udvikling, hosting og support overføres personoplysninger til databehandlere. Indsigt i kundens personoplysninger
Kunden kan få indsigt i, hvilke oplysninger Dronninglund Sparekasse behandler om kunden, hvor de stammer fra, og hvad Dronninglund Sparekasse anvender dem til. Kunden kan få oplyst, hvor længe Dronninglund Sparekasse opbevarer kundens data og eventuelle modtagere af kundens data, i det omfang de måtte være blevet videregivet.
Adgangen kan dog være begrænset af lovgivningen, hensynet til andre personers privatlivsbeskyttelse og hensynet til Dronninglund Sparekasses forretningsgrundlag og forretningspraksis, ligesom Dronninglund Sparekasses know-how, forretningshemmeligheder samt interne vurderinger og materiale kan være undtaget fra indsigtsretten.
Berigtigelse eller sletning af kundens personoplysninger
Hvis de oplysninger, Dronninglund Sparekasse behandler om kunden, er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante, har kunden ret til at få oplysningerne rettet eller slettet med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Med mindre oplysningerne er nødvendige for at gøre et retskrav gældende har kunden ret til, at Dronninglund Sparekasses behandling alene er begrænset til opbevaring, indtil oplysningernes korrekthed kan fastslås, eller det kan kontrolleres, om Dronninglund Sparekasses legitime interesser går forud for kundens interesser.
Begrænsning af behandling
Hvis kunden bestrider korrektheden af de oplysninger, som Dronninglund Sparekasse har registreret om kunden, eller har kunden gjort indsigelse mod den behandling, som oplysningerne er genstand for, kan kunden kræve, at Dronninglund Sparekasse begrænser behandlingen af disse oplysninger til opbevaring. Behandlingen er alene begrænset til opbevaring, indtil oplysningernes korrekthed kan fastslås, eller det kan kontrolleres, om Dronninglund Sparekasses legitime interesser går forud for kundens interesser.
Hvis kunden har krav på sletning af de oplysninger, som Dronninglund Sparekasse har registreret om kunden, kan kunden i stedet anmode Dronninglund Sparekasse om at begrænse behandlingen af disse oplysninger til opbevaring.
Hvis behandling af de oplysninger, Dronninglund Sparekasse har registreret om kunden, alene er nødvendig for at gøre et retskrav gældende, kan kunden ligeledes kræve, at øvrig behandling af disse oplysninger begrænses til opbevaring.
Dronninglund Sparekasse har mulighed for at foretage anden behandling, hvis det er nødvendigt for at gøre et retskrav gældende eller kunden har givet sit samtykke hertil.
Indsigelse mod behandling
HvisDronninglund Sparekasse behandler oplysninger om kunden på baggrund af kundens legitime interesse, har kunden mulighed for at gøre indsigelse mod behandlingen medmindre der er vægtige legitime grunde til behandlingen.
Dataportabilitet
Hvis Dronninglund Sparekasse behandler oplysningerne om kunden på baggrund af kundens samtykke eller som følge af en aftale, og behandlingen foretages automatisk, har kunden ret til at få de oplysninger, kunden selv har leveret til Dronninglund Sparekasse, udleveret i et elektronisk format.
Tilbagekaldelse af samtykke
Hvis kunden har givet samtykke til behandling af oplysninger, kan kunden til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Kundens tilbagekaldelse vil ikke berøre lovligheden af behandling, der er foretaget inden tilbagetrækning af samtykke.
2. God skik for finansielle virksomheder
Efter bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder skal Dronninglund Sparekasse oplyse om modtagelse af provisioner eller andet vederlag ved formidling af produkter og ydelser.
Oplysninger om samarbejdspartnere og modtagelse af provisioner fås på Dronninglund Sparekasses hjemmeside eller i Dronninglund Sparekasse.
3. Klager
Hvis kunden ønsker at klage over Dronninglund Sparekasse, skal kunden i første omgang kontakte: Afdeling:
Dronninglund Sparekasse, Dronninglund, Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxxxx
Hvis kunden herefter fortsat er uenig i Dronninglund Sparekasses behandling af kundens henvendelse eller resultatet heraf, kan kunden kontakte den klageansvarlige i Dronninglund Sparekasse. Oplysninger om den klageansvarlige fås i Dronninglund Sparekasse eller på Dronninglund Sparekasses hjemmeside.
Fører henvendelsen ikke til en tilfredsstillende løsning, kan kunden vælge at indbringe sin klage for Pengeinstitutankenævnet, St. Xxxxxxxxxxx 00, 0. sal, 1264 København K, tlf. 00 00 00 00, xxx.xxxxx.xx.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af klage over en ydelse købt online. Klage indgives på xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx. Ved indgivelse af en klage skal Dronninglund Sparekasses e-mail adresse xxxx@xxxxxxxx.xx angives.
Klager vedrørende Dronninglund Sparekasses overholdelse af den finansielle lovgivning kan indbringes for Finanstilsynet.
Klager over Dronninglund Sparekasses behandling af personoplysninger kan indbringes for Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx K, tlf. 00 00 00 00, xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
4. Tilsyn
Dronninglund Sparekasse har tilladelse som pengeinstitut FT-nr. 9044.
Dronninglund Sparekasse er undergivet tilsyn af Finanstilsynet, Xxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxx Ø, tlf. nr. 00 00 00 00, xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
5. Garantiformuens dækning af indskydere og investorer
Som kunde i Dronninglund Sparekasse er man i vidt omfang dækket af tab i tilfælde af Dronninglund Sparekasses konkurs gennem Garantiformuens dækning af indskydere og investorer.
Garantiformuen dækker bl.a. navnenoterede indskud med op til et beløb svarende til 100.000 euro pr. indskyder. Visse indskud dækkes i en begrænset periode med højere beløb. Pensionskonti dækkes uden beløbsgrænse. Indskud foretaget før 1. juni 2015 og som før denne dato var dækket uden beløbsgrænse, vil fortsat være dækket fuldt ud frem til tidspunktet for mulig udbetaling til berettigede eller formålets ophør.
Garantiformuen dækker også op til et beløb svarende til 20.000 euro, hvis kunden som investor lider tab, fordi et pengeinstitut ikke kan tilbagelevere kundens værdipapirer, som opbevares, administreres eller forvaltes af Dronninglund Sparekasse.
Yderligere information findes på Garantiformuens hjemmeside xxx.xxx.xx og Dronninglund Sparekasses egen hjemmeside.
6. Kontaktoplysning
Dronninglund Sparekasse kan kontaktes på Hovedkontor:
Dronninglund Sparekasse, Hovedkontoret, Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxxxx
E-mail: xxxx@xxxxxxxx.xx Afdeling:
Dronninglund Sparekasse, Xxxxxxxxxxxx, Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxxxx E-mail: xxxx@xxxxxxxx.xx
Dronninglund Sparekasses CVR-nr.: 58943010
7. Ændring af Generelle oplysninger
Dronninglund Sparekasse kan ændre Generelle oplysninger uden varsel.
Oplysning om ændring af de Generelle oplysninger sker skriftligt, elektronisk eller ved annonce i dagspressen, med henvisning til, hvor på Dronninglund Sparekasses hjemmeside ændringerne kan ses.