Contract
Samlet opgørelse af målopfyldelse for for DTU’s strategiske rammekontrakt 2018-2021 |
Den samlede opgørelse af målopfyldelsen for kontrakten dokumenterer institutionens arbejde med at opfylde de enkelte mål i den strategiske rammekontrakt i kontraktperioden. |
DTU har følgende mål i kontraktperioden 2018-2021:
1. DTU skal være i den absolutte top blandt tekniske eliteuniversiteter i Europa inden for forskning
2. DTU vil videreudvikle verdensklasse forskningsinfrastruktur som et internationalt konkurrenceparameter for et teknisk eliteuniversitet
3. DTU vil uddanne flere dygtige ingeniører til det danske arbejdsmarked
4. DTU’s studerende skal opnå et højt læringsudbytte
5. DTU’s uddannelser skal matche samfundets og erhvervslivets nuværende og fremtidige behov
6. DTU vil skabe flere levedygtige teknologibaserede opstartsvirksomheder i Danmark
7. DTU vil styrke værdiskabelsen i mindre og store virksomheder
8. DTU vil styrke kvalitet og synergi i den forskningsbaserede rådgivning
Strategisk mål 1
DTU skal være i den absolutte top blandt tekniske eliteuniversiteter i Europa inden for forskning
DTU vil udvikle excellente forskningsmiljøer, der kan levere fremtidens teknologiske løsninger til gavn for hele Danmark inden for bl.a. life science, energi og digitalisering. DTU skal være et attraktivt universitet i den globale konkurrence om talenter og skal i endnu højere grad tiltrække og fastholde førende forskningskapaciteter, styrke forskningskvaliteten og videreudvikle sit samspil med tilgrænsende videnskaber og det omgivende samfund.
Institutionens vurdering af det strategiske mål
DTU vurderer, at universitetet er i den absolutte top blandt tekniske eliteuniversiteter i Europa inden for forskning, og at målet derfor er opfyldt. DTU har i kontraktperioden haft en ambition om at ligge på en 5. plads blandt 21 tekniske universiteter i Europa målt på forskningskvalitet og høj gennemslagskraft, samt et højt hjemtag fra EU. I kontraktperioden har DTU’s relative andel af de 20 tekniske universiteters hjemtag fra EU’s rammeprogram for forskning og udvikling årligt udviklet sig positivt fra 5,11 pct. (perioden 2014-2017) til 6,74 pct. (perioden 2014-2021).
I forhold til høj forskningskvalitet og international gennemslagskraft har DTU’s andel af de 10 pct. mest citerede publikationer i verden i kontraktperioden ligget stabilt - dog med en svagt faldende tendens. I 2021 indtager DTU en 8. plads målt på verdens 10 pct. mest citerede publikationer med en andel på lige omkring 18 pct. - svagt faldende fra baseline på 18,98 pct. For så vidt angår den emnenormaliserede citationsimpact indtager DTU ligeledes en 8. plads. Konkurrencen blandt de tekniske universiteter i Europa er meget hård, og DTU har i kontraktperioden ligget fast placeret i gruppen lige under de fire førende tekniske universiteter fra Schweiz og Storbritannien (ICL, ETH, EPFL og UCL), hvor afstanden mellem universiteterne uden for top 4 er forholdsvis beskeden. Når der tages højde for fluktuationer fra år til år samt meget forskellige rammevilkår for topuniversiteterne i Europa ligger DTU forholdsvis godt placeret som et af Europas førende tekniske universiteter.
Endvidere skal det bemærkes, at DTU i kontraktperioden har haft en positiv udvikling i hjemtag af excellence-grants. I 2018 modtog DTU således 15 excellence-grants bevillinger, mens universitetet i 2021 modtog 26 bevillinger. Samtidig har DTU i kontraktperioden iværksat en række initiativer til understøttelse af det strategiske mål, herunder aktiviteter til rekruttering af forskningstalenter, forskningsstøtte, mv. Endelig var DTU i 2020 placeret som nr. 2 i verden på ranglisten World University Research Rankings.
Væsentlige understøttende aktiviteter
DTU har i kontraktperioden fulgt udviklingen i universitetets publikationer og citationsimpact og benchmarket udviklingen op imod udvalgte tekniske universiteter. Fra perioden 2017-2019 til perioden 2018-2020 har udviklingen i antallet af videnskabelige publikationer (artikler og reviews i Web of Science/InCites) for EuroTech- og N5T-universiteterne været stigende, hvor kun tre universiteter NTNU, TU\e og TUM havde en højere vækst end DTU, mens de resterende seks universiteter havde en lavere vækst.
I kontraktperioden har universiteterne i EuroTech-alliancen (DTU, TU München, TU Eindhoven, EPFL, Technion, Ecole Polytechnique) et samlet hjemtag på mere end 704 mio. euro
fra Horizon 2020 programmet. DTU ligger nr. 2 blandt allianceuniversiteterne med et hjemtag på 177,6 mio. euro for hele kontraktperioden.
World University Research Rankings
Det er værd at bemærke, at DTU i 2020 lå nr. 1 i Europa og nr. 2 i verden på ranglisten World University Research Rankings 2020, der evaluerer forskningen ved verdens universiteter baseret på dens impact og excellence samt universiteternes evne til at samarbejde internationalt, med virksomheder og på tværs af discipliner. DTU scorede især højt på kategorierne ”multidisciplinarity” og ”collaborativeness”.
Rekruttering af forskningstalenter
Rekruttering af forskningstalenter og yngre forskeres karriereudvikling har været et gennemgående tema i kontraktperioden til understøttelse af det strategiske mål. DTU har med baggrund i stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter tilbudt ”DTU Tenure Track” til alle nye adjunkter og forskere siden marts 2020. Der er udarbejdet et DTU Tenure Track koncept, der bl.a. giver yngre videnskabelige medarbejdere et formaliseret evalueringsforløb, mentorforløb og en karriereplan aftalt med institutledelsen. Derudover støtter institutterne op om konceptet gennem et institut-tenure-track-udvalg, som sikrer, at der opretholdes en høj kvalitet i både rekruttering og forløb.
Endvidere har DTU løbende haft en dialog med private fonde om udvikling af programmer til rekruttering af internationale forskningstalenter. Både offentlige og private fonde prioriterer nu rekruttering af talenter til de danske universiteter gennem konkrete opslag: ”DNRF chair” fra Danmarks Grundforskningsfond, ”Recruit” og ”Start Packages” fra Novo Nordisk Fonden samt ”Villum Family and Onboarding package” ifm Investigator/young investigator programmerne fra Xxxxxx Xxxxxx.
DTU’s centrale forskningsstøtteenhed
I hele kontraktperioden har DTU’s centrale forskningsstøtteenhed fokuseret på at skabe og synliggøre fundingmuligheder på europæisk og nationalt plan, opbygge kompetencer og understøtte konsortiedannelse samt yde konkret ansøgningsbistand. DTU har med denne indsats – som har været rettet mod både individuelle grants og bevillinger til samarbejdsprojekter - haft stor succes med at hjemtage betydelige midler fra EU’s rammeprogram samt danske private og offentlige fonde. Med udgangen af Horizon 2020 havde DTU hjemtaget 2,1 mia. kr. fra rammeprogrammet.
Innomissioner
For så vidt angår Innomissionerne er der etableret partnerskaber på alle fire missionsområder med en bred involvering af forskere fra mange institutter. I den første fase markerede DTU sig som ledende aktør i de centrale roadmaps på alle missionsområder og ydede substantielle bidrag til disse. Indsatsen i 2021 har været rettet mod den konkrete udformning af partnerskaberne omkring de fire missioner, projektudvikling samt udarbejdelse af egentlige ansøgninger til Innovationsfonden. DTU er med i alle fire Innomissioner, og sidder i bestyrelsen i Innomissionerne for opsamling og opbevaring eller anvendelse af CO2; Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X) og Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion, mens universitetet er på turnus til bestyrelsesposten i Innomissionen om Cirkulær økonomi med fokus på plast og tekstiler.
Strategiske indsatsområder
Med oprettelsen af DTU Sundhedsteknologi i 2019 og indlejringen af dele af DTU Nutech, BioFacility og Center for Diagnostik er mulighederne for samarbejde med erhvervsliv og hospitaler blevet styrket yderligere, og hvor arbejdet med at styrke instituttets infrastruktur på
Bioimaging-området er et væsentligt element i dette. Der er eksempelvis indgået aftale om samarbejde med Bispebjerg-Frederiksberg hospital, og der er etableret DTU-laboratorier på Hearing and Balance Centre på Rigshospitalet.
Endvidere har DTU i kontraktperioden på tværs af tre institutter samlet stærke kompetencer inden for forskning og udvikling i systemisk og kvantitativ bæredygtighed, og har oprettet DTU Center for Absolut Bæredygtighed. Centret vil formelt blive lanceret i 2022, men på nuværende tidspunkt er der ansat en række ph.d.’er og universitetet har hjemtaget midler til ansættelse af postdocs til de kommende tre år. Med centret vil DTU bidrage til at udvikle et ingeniørforskningsfelt, der løfter det internationale videnskabelige grundlag for bæredygtig samfundsomstilling.
Ændringer
Ikke relevant.
Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer
Tabel
Udvikling i de fastsatte indikatorer
Baseline | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Høj forskningskvalitet og international gennemslagskraft | |||||
Høj citationsimpac t, normaliseret ift. verdensgenne msnittet for emneområder ne | 5. plads blandt 21 tekniske universitet er i Europa i publikatio nsperiode n 2012- 2016 | DTU's normaliserede citationsimpac t for femårsperiode n 2013-2017 ligger 62 pct. over verdensgenne msnittet - lig med en delt 6. plads sammen med AAU blandt 21 tekniske universiteter. EPFL, Imperial College, UCL og ETH ligger stabilt i top, mens DTU sammen med fem andre universiteter ligger tæt på 5. pladsen. Opgjort d. 22.01.2019. | DTU’s normaliserede citationsimpact for femårsperioden 2014-2018 ligger 59 % over verdensgennemsnitt et. Sammenligning af de udvalgte 21 tekniske universiteter viser en fast førergruppe af 4 universiteter (ICL, UCL, EPFL og ETH), mens 6 universiteter alle ligger tæt på 5. pladsen med impacts rangerende fra 67 % til 58 % over verdensgennemsnitt et. Med 59 % ligger DTU på en delt 7. plads, 8 %-point efter 5. pladsen. Opgjort d. 14.01.2020. | DTU’s normaliserede citationsimpact for femårsperioden 2015-2019 ligger 54 % over verdensgennemsni ttet. En sammenligning af de 21 udvalgte tekniske universiteter viser en fast førergruppe af fire universiteter (ICL, UCL, ETH og EPFL), mens fem universiteter alle ligger tæt på 5. pladsen med impacts rangerende fra 65 % til 54 % over verdensgennemsni ttet. Med 54 % ligger DTU på en delt 8. plads, 11 %- point efter 5. pladsen. Opgjort d. 14.01.2021. | DTU’s normaliserede citationsimpact for femårsperioden 2016-2020 ligger 54 % over verdensgennemsni ttet. DTU ligger fortsat stabilt over gennemsnittet for de 21 tekniske universiteter (47 %). Sammenligningen med de 21 udvalgte universiteter viser en fast førergruppe (ICL, UCL, ETH, EPFL) mens DTU ligger stabilt i en gruppe af 4 lige efter disse på en samlet 8. plads. Opgjort d. 07.01.2022. |
-Andel af de 10 | 18,98 pct. | Andelen af | DTU’s andel af de 10 | DTU’s andel af de | DTU’s andel af de |
pct. mest | (DTU) | DTU's | % mest citerede | 10 % mest citerede | 10 % mest citerede |
citerede | sammenli | publikationer | publikationer for | publikationer for | publikationer for |
publikationer i | gnet med | fra | femårsperioden | femårsperioden | femårsperioden |
verden | 21 | femårsperiode | 2014-2018 er på 18,0 | 0000-0000 er på | 2016-2020 ligger |
tekniske | n 2013-2017, | %. Sammenligning | 18,0 %. En | på 17,9 %. | |
universitet | der tilhører | af de udvalgte 21 | sammenligning af | ||
er i | verdens 10 | tekniske | de 21 udvalgte | DTU ligger fortsat | |
Europa i | pct. mest | universiteter viser | tekniske | stabilt over | |
publikatio | citerede, er på | en fast førergruppe | universiteter viser | gennemsnittet for | |
nsperiode | 18,9 pct. - lig | af 4 universiteter | en fast | de 21 tekniske | |
n 2012- | med en 5. | (EPFL, ETH, ICL og | førergruppe af fire | universiteter (17,1 | |
2016 | plads blandt | UCL), mens 4 | universiteter (ICL, | %). | |
21 tekniske | universiteter alle | ETH, EPFL og | Sammenligning af | ||
universiteter | ligger tæt på 5. | UCL), mens fem | de 21 udvalgte | ||
Opgjort d. | pladsen med andele | universiteter alle | universiteter viser | ||
22.01.2019. | rangerende fra 18,8 | ligger tæt på 5. | en fast førergruppe | ||
% til 17,9 %. Med | pladsen med | (ICL, UCL, ETH, | |||
18,3 % ligger DTU | andele rangerende | EPFL) mens DTU | |||
på en 7. plads, 0,5 | fra 18,7 % til 16,7 | ligger stabilt i en | |||
%-point efter 5. | %. Med 18,0 % | gruppe af 4 lige | |||
pladsen. | ligger DTU på en | efter disse på en | |||
8. plads, 0,7 %- | samlet 8. plads. | ||||
Opgjort d. | point efter 5. | ||||
14.01.2020 | pladsen. | Opgjort d. | |||
07.01.2022. | |||||
Opgjort d. | |||||
14.01.2021 | |||||
Hjemtag fra EU’s rammeprogram for forskning og innovation er på et højt niveau | |||||
Udvikling i | 6,20 pct. | 6,65% | 6,74% | ||
andelen af | (2014- | (2014-2018) | (2014-2019) | (2014-2020) | (2014-2021) |
DTU's hjemtag | 2017) | ||||
fra EU’s | |||||
rammeprogra | |||||
m for | |||||
forskning og | |||||
innovation | |||||
sammenholdt | |||||
med 21 | |||||
tekniske | |||||
universiteter i | |||||
Europa | |||||
1 Der er opdaget en fejl i baseline, hvorfor tallet er rettet fra 4,93 pct. til 5,11 pct. i perioden 2014-2017.
2 Dette tal inkluderer ETH Zürich og KIT. Det gør tallet for 2018 ikke, da data ikke var tilgængelige.
Strategisk mål 2
DTU vil videreudvikle verdensklasse forskningsinfrastruktur som et internationalt konkurrenceparameter for et teknisk eliteuniversitet
DTU vil gennemføre et ambitiøst investeringsprogram for forskningsinfrastruktur, der understøtter universitetets ambition om at bedrive excellent teknisk-naturvidenskabelig forskning, uddannelse, forskningsbaseret rådgivning og innovation. Udvælgelse og realiseringen af tidssvarende og konkurrencedygtigt forskningsinfrastruktur sker gennem en løbende prioriteringsproces af behov, forskningspotentialer og muligheder for at kombinere egen finansiering med ekstern finansiering.
Institutionens vurdering af det strategiske mål
DTU vurderer, at universitetet har videreudviklet verdensklasse forskningsinfrastruktur og dermed styrket sin position på området, hvorfor målet anses for at være opfyldt. DTU har i kontraktperioden foretaget en betydelig egen-investering i anlægsudgifter til udvalgte forskningsinfrastrukturer på godt 1,3 mia. kr., mens kun en mindre andel af investeringerne kommer fra eksterne kilder. Investeringerne i unikke forskningsinfrastrukturer er afgørende for, at DTU fortsat kan udføre forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning på højeste niveau inden for en række profilerede områder samt tiltrække talent.
I kontraktperioden har DTU eksempelvis formuleret en ny Hvidbog for Forskningsinfrastruktur, været stærkt involveret i arbejdet omkring High Performance Computing (HPC), deltaget i en lang række projekter på den Nationale Roadmap, modtaget større infrastrukturbevillinger og haft et øget fokus på at styrke samarbejde med DTU’s alliancepartnere på området for forskningsinfrastruktur.
Væsentlige understøttende aktiviteter
I kontraktperioden har DTU arbejdet målrettet på at styrke forskningsinfrastrukturen. Eksempelvis har dyrefaciliteterne gennemgået en større omorganisering, og i 2019 samlede DTU alle dyrefaciliteter i et nyt center Bio Facility. Centret rummer højt specialiseret forskningsinfrastruktur til dyreforsøg, og har en tværfaglig tilgang, og er tilpasset et større fokus på Life Science-området.
DTU har i perioden bl.a. indviet Xxxx xx Cour vindtunnelen, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet har bevilget 40 mio. kr. Endvidere er der i forbindelse med Arctic DTU indviet en række faciliteter, herunder et prøvehus i Nuuk samt to nye laboratorier i Sisimiut. På DTU Lyngby Campus er der opført et pre-pilot anlæg til cellefabrikker baseret på en bevilling på kr. 118 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, og på Mors har DTU indviet en udvidelse af østersklækkeriet, Dansk Skaldyrscenter, hvilket er mere end 10 gange større end det eksisterende klækkeri. DTU er en af hovedmodtagerne af Foodhay-bevillingen på 51,5 mio. kr. fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til et fælles laboratoriecenter til fødevareforskning. Samtidig er DK-Openscreen, der en open acces-infrastruktur for kemisk biologi, blevet indviet og efterfølgende opgraderet til ERIC status (European Research Infrastructure Consortium) i EU-Openscreen-samarbejdet. Endeligt har DTU også åbnet en ny stor testhal på 1000 m2 til droner og robotter.
Hvidbog for Forskningsinfrastruktur
I 2020 udarbejdede DTU en Hvidbog for Forskningsinfrastruktur, som er et katalog over 28 forslag til ny forskningsinfrastruktur eller opgradering af eksisterende udstyr. I 2021 er Transnational Imaging Center-forslaget blevet videreudviklet, og der er søgt om finansiering søgt fra Novo Nordisk Fonden.
Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur 2020
DTU er med i 10 ud af 16 projekter på Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur 2020, og er hovedforslagsstiller på to af forslagene. Et af forslagene, E-MAT (National Infrastructure Laboratory for Functional Energy Materials), har modtaget en bevilling på 33 mio. kr. i 2020. Det andet forslag NEST (The National Energy System Transition Facilities) er videreudviklet med henblik på fremtidig uddeling. Af de 6 forslag, hvor DTU er medforslagsstiller, har Danish Bioimaging og LTER (Infrastructure for Long Term Ecosystem Research) opnået finansiering i 2021. Fire af projekterne, hvor DTU deltager, er finansieret i kontraktperioden og yderligere tre projekter, hvor DTU også deltager, forventes finansieret i 2022.
3D Imaging Center samt fyrtårnsmiljøerne DANFIX og SOLID
I 2020 blev bygning 310 på DTU Lyngby Campus taget i brug. Forskningsbygningen er en kernefacililtet, der bl.a. huser 3D Imaging Center til institutterne DTU Fysik, DTU Energi og DTU Compute. Selve 3D Imaging-faciliteten blev indviet i 2021, og indeholder unik røntgenapparatur. Bygningen indeholder DANFIX (Den Nationale Røntgen Imaging Facilitet) og ESS fyrtårnsmiljøet SOLID (forskning i hårde krystalliske materialer), der er hovedmodtagere af to større infrastrukturbevillinger fra Uddannelse og Forskningsministeriet på henholdsvis 24 og 35 mio. kr.
High Performance Computing (HPC)
I kontraktperioden har DTU udbygget adgangen betydeligt til såvel generel som specialiserede High Performance Computing (HPC) ressourcer for DTU’s egne forskere. Endvidere har DTU bidraget aktivt, såvel organisatorisk som teknisk, til den stærkt øgede nationale satsning på området, hvor alle universiteterne, i et samarbejde med Uddannelse og Forskningsministeriet, har flerdoblet indsatsen gennem DeiC samarbejdet. I 2020 indgik DTU et formaliseret samarbejde med KU og AU om at levere HPC-ressourcer til DeiC samarbejdet. Herudover har DTU været aktivt i det internationale samarbejde omkring Euro-HPC, herunder som partner i den danske del af EuroCC, som yder support til brugen af Euro-HPC-faciliteterne, hvilket i fremtiden vil sikre DTU-forskere adgang til regnekraft i endnu støre skala. Endeligt har DTU i et partnerskab sammen med KU og Nationalt Genom Center gennemført en anskaffelse af næste generation af det nationale Life Science HPC anlæg, Computerome, hvor kapaciteten er tre gange større end første generation.
Internationalt samarbejde om forskningsinfrastruktur
Der har gennem hele kontraktperioden været et stærkt øget fokus på at styrke samarbejdet om forskningsinfrastruktur med DTU’s alliancepartnerne fra Nordic5Tech og EuroTech. I regi af begge alliancer er der nedsat arbejdsgrupper, som har foretaget kortlægninger af de faciliteter, som alliancepartnerne ønsker at give hinanden adgang til. Samtidig er der løbende blevet udviklet best practices på infrastrukturområdet med det formål at udnytte faciliteterne bedre og samtidig styrke samarbejdet på tværs af landegrænser – eksempelvis er der en målsætning om at foretage fælles investeringer. Endvidere arbejdes der fortsat på fælles ansøgninger til bl.a. Horizon Europe. Planlægning af en konference på DTU med udgangspunkt i forskningsinfrastruktur er igangsat.
I kontraktperioden er der internt på DTU løbende foretaget evalueringer af forskningsinfrastrukturen i forbindelse med den årlige UMV-proces (udviklingsmål og virkemidler) med DTU’s enheder, der er DTU’s ledelsesmæssige styringsværktøj. Endvidere er og bliver forskningsinfrastrukturen og dens udnyttelse løbende evalueret som led i institutternes forskningsevalueringerne. Evalueringerne foretages af et internationalt ekspertpanel hvert sjette år. Desuden er indsamlingen af viden på området blevet digitaliseret, hvilket har strømlinet og effektiviseret processen. DTU har i kontraktperioden arbejdet med
at få udført prisberegninger og forretningsmodeller på flere af de større faciliteter. Endeligt er Equipment Information System (EIS) blevet indført en række steder for at synliggøre og lette samarbejdet både på tværs af institutter og med eksterne partnere.
Ændringer
Ikke relevant.
Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer
Tabel
Udvikling i de fastsatte indikatorer
Baseline | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Nye investeringer i større forskningsinfrastrukturer | |||||
Midler investeret årligt i nye større forskningsin frastrukture r fordelt på hhv. egen finansiering og ekstern finansiering | Fastlagt i 2018 | 438 mio. kr. Ibrugtagne forsknings- infrastrukturer i 2018: Samlet: 86 mio. kr., heraf 45 mio. kr. i egen finansiering og 41 mio. kr. i ekstern finansiering. | 474,4 mio. kr. er realiseret i anlægsudgifter. Heraf udgør donationer / ekstern finansiering 18,8 mio. kr. Anlægstilskud (eksternt finansierede anlægsaktiverin ger) udgør 67,1 mio. kr. | Der er investeret 243,4 mio. kr. i anlægsudgifter. Heraf udgør donationer / ekstern finansiering 7,7 mio. kr. Anlægstilskud (eksternt finansierede anlægsaktiverin ger) udgør 158,5 mio. kr. | Der er investeret 147,1 mio. Kr. i anlægsudgifter. Heraf udgør ekstern finansiering 8,1 mio. kr. Anlægstilskud (eksternt finansierede anlægsaktiveringer) udgør 96,2 mio. kr. |
Strategisk mål 3
DTU vil uddanne flere dygtige ingeniører til det danske arbejdsmarked
DTU vil udbyde nye uddannelsesretninger inden for områder, hvor det understøttes af den forskningsmæssige udvikling og efterspørges af det omgivende samfund og hvor kvaliteten i uddannelserne fastholdes på et højt niveau. Samtidig vil DTU øge sit fokus på at skabe attraktive uddannelser, der tiltrækker både mandlige og kvindelige studerende til ingeniørfaget.
Institutionens vurdering af det strategiske mål
DTU har uddannet flere dygtige ingeniører til det danske arbejdsmarked, udbudt nye uddannelsesretninger og tiltrukket flere kvindelige studerende til ingeniørfaget, hvorfor målet anses for at være opfyldt. DTU har i kontraktperioden markant øget optaget af ingeniørstuderende på de ordinære uddannelser fra 4.254 i 2017 (baseline) til 5.056 i 2021, hvilket er en stigning på godt 18 pct. I samme periode er antallet af dimittender fra civilingeniøruddannelsen steget fra 1.543 til 1.747, mens antallet af færdiguddannede diplomingeniører er nogenlunde status quo.
I kontraktperioden er der arbejdet systematisk med campusudvikling samt renovering og modernisering af studie- og læringsmiljøer, iværksat initiativer til rekruttering af flere kvindelige studerende, udviklet nye uddannelser, herunder en kandidatuddannelse i Teknologisk Entreprenørskab, arbejdet aktivt med udvikling af bacheloruddannelsen i teknisk videnskab og med overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet.
Væsentlige understøttende aktiviteter
Særlig indsats for at rekruttere flere kvindelige studerende
DTU har i kontraktperioden årligt gennemført 2-4 aktiviteter, der har haft til formål at øge interessen og tiltrække flere kvindelige studerende til ingeniørfaget. Aktiviteterne har haft form af særarrangementer for potentielle kvindelige studerende. I 2019 fik DTU midler fra Widex’ filantropifond til at afholdelse af Engineering camps for kvindelige gymnasieelever med fokus på elektroteknologi og mekanisk teknologi, og senest er der i 2021 gennemført fire arrangementer målrettet kvinder; Pige-camp om bæredygtig mad; Girls’ Day in Science; Engineering camp for piger og IT-camp for piger. Endvidere blev der i 2021 gennemført en kampagne om kvinder i STEM på de sociale medier bestående af en serie portrætter af kvindelige DTU-studerende. I kontraktperioden er andelen af kvindelige studerende optaget på DTU’s bachelor- og diplomingeniøruddannelser øget fra 30% i 2018 (34% på bachelorretningerne og 25% på diplomingeniørretningerne) til 33% i 2021 (36% på bachelorretningerne og 28% på diplomingeniørretningerne).
Særarrangementerne for kvinder har langtfra stået alene. DTU har i kontraktperioden haft fokus på ligestilling, mangfoldighed og inklusion på tværs af alle studenterrekrutteringsaktiviteter – events, videoer, hjemmesider, sociale medier, trykte og digitale publikationer m.v. – for at alle unge, uanset hvor, hvornår og hvordan de møder DTU, skal have mulighed for at opdage og realisere deres potentiale inden for ingeniørfaget. I kontraktperioden har DTU i stigende grad udvidet sit fokus fra ligestilling og køn til et bredere fokus på mangfoldighed og inklusion for at få endnu flere talenter i spil.
Flere studiepladser
Optaget på DTU’s uddannelser er steget støt gennem de seneste mange år. I 2020 etablerede DTU eksempelvis 330 ekstra studiepladser på diplomingeniør- og civilbacheloruddannelsen i
forbindelse med udmøntningen af ’Aftale om flere uddannelsespladser på de videregående uddannelser i lyset af COVID-19’. Ved etableringen af de ekstra studiepladser var der et særligt fokus på at udvide kapaciteten på DTU’s it-uddannelser. I 2021 blev optaget til civilbacheloruddannelsen øget med 35 studiepladser som følge af den ekstraordinære STEM-bevilling. Samtidig udvidede DTU antallet af studiepladser på diplomingeniør- uddannelsen i Softwareteknologi fra 100 til 120 studiepladser pga. mange velkvalificerede ansøgere.
Nye uddannelser
I 2019 etablerede DTU tre nye studieretninger. En diplomingeniørretning i ”Fiskeriteknologi”, som delvist foregår i Grønland, og to kandidatretninger i hhv. ”Avancerede Materialer og Sundhedsteknologi” og ”Autonomous Systems”. De nye retninger har været efterspurgte af studerende og aftagere i industrien.
I 2020 udbød DTU en ny kandidatuddannelse i ”Teknologisk Entreprenørskab”, der bl.a. har fokus på SDG’erne, start-ups og projektbaseret, tværfagligt samarbejde. På uddannelsen optages studerende fra en bred vifte af bacheloruddannelser fra andre danske universiteter, Copenhagen Business Academy (CBA) samt internationale studerende. DTU og CBS indgik ligeledes i 2021 et strategisk samarbejde om bl.a. fælles kandidat- og masteruddannelser.
I 2021 godkendte Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) sammenlægningen af tre bacheloruddannelser i teknisk videnskab (Teknisk Biomedicin, Bioteknologi og Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering) til en ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab under titlen ”Life Science og Teknologi”. Endvidere gav UFM tilladelse til, at DTU i 2021 oprettede en ny deltidsmasteruddannelse i ”Bæredygtig og sikker Fødevareproduktion”.
Campusplan
DTU har i kontraktperioden arbejdet med strategisk campusplanlægning for henholdsvis Lyngby og Ballerup Campus, og dermed sat en ambitiøs retning for, hvordan DTU vil udvikle det fysiske campus. Centralt i campusplanerne har stået udviklingen af det excellente universitetsmiljø og det attraktive campusmiljø, herunder et styrket lærings- og studiemiljø. Campusplanen er blevet suppleret af DTU’s auditorierenoveringsprojekt, hvor DTU’s auditorier over en 10-årig periode moderniseres, læringsmiljøet i udvalgte undervisningsbygninger og DTU Skylab opgraderes og hvor indsatsen for at øge kapaciteten i DTU’s uformelle læringsmiljøer prioriteres. Eksempelvis er den store auditoriebygning (bygning 116) blevet gennemgående renoveret.
Studiestart og trivsel
I 2020 var det hensigten, at studiestarten for bachelor- og diplomingeniørstuderende, som led i fastholdelsesindsatsen på DTU, skulle gentænkes. Rammerne for studiestarten 2020 og 2021 har imidlertid været stærkt påvirket af COVID-19-restriktionerne. På grund af de mange ændringer er projektet med udvikling af en ny studiestart ikke fuldt ud gennemført. Der er løbende arbejdet med udviklingen af læringsmål for studiestarten, alkoholpolitik for studiestarten, koncept for endagsevent på campus (et alternativ til den traditionelle rustur, som løber over flere dage) samt mindset-interventioner i samarbejde med Studenterrådgivningen – et værktøj, der skal øge de nye studerendes trivsel og nedbringe frafaldet.
Diversitet og mangfoldighed
I kontraktperioden har DTU fortsat et stærkt fokus på kvinder og mangfoldighed i DTU’s studenterrekrutteringsmaterialer. DTU har løbende udarbejdet nye rekrutteringsmaterialer og film, ligesom eksisterende rekrutteringsmaterialer, herunder studiekatalog, rekrutteringskampagner, uddannelsessider på xxx.xx, film og sociale medier er blevet tilpasset
bl.a. gennem valg af billeder og rollemodeller, så de virker appellerende for potentielle studerende, uanset køn. DTU har ligeledes haft fokus på ligestilling og mangfoldighed i kampagner, herunder bl.a. for Åbent Xxx og kandidatdag samt studievalgskampagnen op til kvote 1-ansøgningsfristen. Det er bl.a. sket gennem brug af kvindelige rollemodeller, ligesom der i den digitale annoncering har været allokeret faste budgetter mellem kønnene for at sikre, at mænd og kvinder i nogenlunde samme grad bliver eksponeret for DTU’s budskaber. Samtidig har DTU løbende produceret korte film om alle uddannelser.
Ændringer
Ikke relevant.
Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer
Tabel
Udvikling i de fastsatte indikatorer
Baseline | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Optag af flere ingeniørstuderende | |||||
Xxxxx optagne | 4.254 optagne Diplom: 1.231 Bachelor: 1.170 Kandidat: 1.853 (2017) | 4.320 optagne D: 1.296 B: 1.272 K: 1.752 | 4.660 optagne D: 1.320 B: 1.327 K: 2.013 | 4.956 optagne D: 1.239 B: 1533 K: 2.184 | 5.056 optagne D: 1.154 B: 1.334 K: 2.568 |
Særlig indsats for at rekruttere flere kvindelige studerende | |||||
Målrettede tiltag til potentielle ansøgere | Fastlagt i 2018 | 3 | 2 | 3 | 4 |
Strategisk mål 4
DTU’s studerende skal opnå et højt læringsudbytte
DTU vil uddanne ingeniører på højeste internationale niveau og af højeste kvalitet. Universitetets pædagogiske og didaktiske undervisningspraksis skal udfordre alle studerende til deres grænse og skabe rum for et højt læringsudbytte. DTU vil videreudvikle sit kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet med fokus på bl.a. at tilbyde høj studieintensitet, et levende studiemiljø, en stærk forankring i aktive forskningsmiljøer med et internationalt udsyn samt en stærk tilknytning til ingeniørprofessionen og omverdenen.
Institutionens vurdering af det strategiske mål
DTU vurderer, at de studerende på universitetet har opnået et højt læringsudbytte i hele kontraktperioden, og at målet derfor er opfyldt. DTU har i kontraktperioden fastholdt et højt udbud af undervisningstimer, svarende til 20-24 timer om ugen for studerende, der følger studieplanen, og til trods for de seneste to år med COVID-19 er mere end 99,5 pct. af den planlagte undervisning blevet gennemført. Samtidig er 95 pct. af undervisningen udført af fastansatte forskere og undervisere. I perioden fra 2018-2021 er der sket et lille fald i de studerendes tilfredshed med undervisningen (fra 4,40 i 2017 til 4,29 i 2021) – dog først fra 2020, hvor målingen blev gennemført efter en periode med nedlukning og omlægning af undervisningen til onlineformat pga. COVID-19.
Endvidere har DTU igennem hele kontraktperioden arbejdet systematisk med udvikling af studiemiljøet og de studerendes trivsel. Desuden er der i forbindelse med de seneste års COVID- 19-restriktioner og nedlukninger gennemført en markant opgradering af DTU’s digitale infrastruktur til streaming af undervisning. Den fortsatte udvikling af undervisning og læring er understøttet gennem særlige kvalitetspuljer (2018-2020) og gennem løbende udrulning af DTU Learn (DTU’s Learning Management System), hvor fokus bl.a. har været på opkvalificering af undervisernes brug af systemet.
Væsentlige understøttende aktiviteter
DTU har i årene fra 2018-2020 afsat en kvalitetspulje til udvikling af undervisningskvaliteten, der sigter mod en pædagogisk og didaktisk udvikling, og hvor flere af projekterne har fokuseret på, hvordan FN’s verdensmål kan inkorporeres i uddannelserne, og hvordan virtual reality- elementer kan udvikles til undervisningen. Fælles for de projekter, der støttes af kvalitetspuljen er, at de understøtter udforskningen, udviklingen og afprøvningen af innovative undervisningsmetoder og aktive læringsformer med henblik på at styrke de studerendes læring. Midlerne har også støttet implementeringen af DTU’s Learning Management System (LMS), DTU Learn, til online og blended learning.
DTU Learn
DTU Learn er i kontraktperioden taget i anvendelse, og systemet udrulles gradvist over de kommende. DTU har løbende afholdt workshops i brugen af DTU Learn for både nye og mere erfarne brugere. Hovedfokus i de forskellige workshops har været at give underviserne viden om de grundlæggende funktioner i DTU Learn og give dem adgang til at anvende de forskellige og mange muligheder i DTU Learn. I 2020 blev der afholdt i alt 35 workhops med et samlet antal deltagere på 340 fordelt på henholdsvis DTU Learn Basic, DTU Learn Advanced, DTU Learn Administrator og DTU Learn Mini-workshops. I 2021 er der bl.a. oprettet et DTU Learn superbrugernetværk, hvor deltagerne kan udveksle best practices, og så er MS Teams blevet integreret i DTU Learn som et supplerende digitalt værktøj til understøttelse af undervisningen.
Uddannelsessignatur
I 2021 er der som optakt til arbejdet med udviklingen af en unik uddannelsessignatur afholdt et undervisningsseminar med deltagelse af ca. 150 undervisere og DTU’s uddannelsesdekaner under temaet ”Europas bedste ingeniøruddannelse”, som udgør et strategisk pejlemærke i DTU’s strategi 2020-2025. Fokus har været på, hvad der især kendetegner og bør kendetegne DTU som uddannelsesinstitution i fremtiden, herunder DTU’s uddannelsessignatur, revision af det polytekniske grundlag, integration af innovation i kandidatuddannelsen og udviklingen af et ingeniørcharter for bæredygtighed.
Modernisering af eksamensformerne
Som følge af COVID-19-restriktionerne og omlægning af skriftlige stedprøver til online hjemmeeksamener har der igennem den seneste periode været et stærkt fokus på snydrobuste eksamensformer. Sideløbende har der i hele DTU’s uddannelsesorganisation (uddannelsesudvalg, studienævn, studielederkredse, undervisningsseminar) været en organisatorisk dialog om, hvordan universitetet kan styrke de studerendes læring gennem omlægning af evalueringsaktiviteter fra summative til formative evalueringsformer. Denne dialog vil blive omsat til konkrete aktiviteter i 2022.
DTU’s studiemiljøhandlingsplan 2019-2021
Arbejdet med DTU’s studiemiljøhandlingsplan 2019-2021 er afsluttet, men som led i arbejdet med at udvikle det psykiske studiemiljø har DTU indgået en aftale med Studenterrådgivningen om rådgivningstilbud til studerende på Lyngby og Ballerup campus. Endvidere har der været særlig fokus på opgraderingen af studiemiljøet på Ballerup Campus, og som led heri er der blevet udarbejdet en strategisk campusplan for Ballerup Campus samt en prioriteret liste over projekter, der kan styrke udviklingen af studiemiljøet i Ballerup. I 2020 blev der bl.a. videreudviklet på trivselsindsatser for internationale studerende, herunder ’Language Tandems’, der var et sprogligt og socialt tiltag, hvor studerende med interesse i at lære et andet sprog blev knyttet sammen to og to. Endvidere blev der gennemført UDTU workshops (kompetenceudvikling for undervisere), hvor bl.a. ”Small Group Learning Strategies” blev udviklet, og hvor erfaringsopsamling vedr. etablering og understøttelse af studiegrupper blandt kursusansvarlige på DTU’s 1. semesterkurser til intern videndeling om metoder/praksis blev gennemført.
I takt med at studiemiljøhandlingsplanen er afsluttet har studiemiljøudvalget foranlediget, at enkelte uafsluttede indsatser videreføres i DTU’s studiemiljøhandleplan for 2022-2024. Datagrundlaget for udarbejdelsen af den nye studiemiljøhandleplan er formidlet i DTU Studiemiljørapport 2021. I tillæg til den nye studiemiljøhandleplan, som dækker årene 2022- 2024, er Diversitet, Ligebehandling og Inklusion valgt som et fælles, tværgående indsatsområde for institutters og uddannelsers arbejde med de studerendes trivsel i samme periode.
I 2021 blev auditoriebygningen B116 færdigrenoveret, og står som et godt eksempel på, hvordan DTU kontinuerligt arbejder med at skabe optimale rammer for læring med lige fokus på de formelle og uformelle læringsmiljøer. Blandt andet har der været fokus på at forvandle de mange uudnyttede foyer- og gangarealer til inspirerende studiemiljøer.
Ændringer
Ikke relevant.
Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer
Tabel
Udvikling i de fastsatte indikatorer
Baseline | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Høj studieintensitet og undervisningskvalitet | |||||
Antal tilbudte | Studerende, der | DTU har | DTU har | DTU har | DTU har fastholdt |
undervisningsti | følger | fastholdt det | fastholdt det | fastholdt det | det høje udbud af |
mer | studieplanen, | høje udbud | høje udbud af | høje udbud | tilbudte undervis- |
tilbydes 20-24 | af tilbudte | tilbudte | af tilbudte | ningstimer | |
timers | undervis- | undervis- | undervis- | ||
undervisning om | ningstimer | ningstimer | ningstimer | ||
ugen i 13- og 3- | |||||
ugersperioden | |||||
samt | |||||
sommeruniversit | |||||
etsaktiviteter i | |||||
2017; DTU’s | |||||
uddannelsestal | |||||
Gennemførsel | 99,5 pct. | 99,7 pct. | 99,8 pct. | 99,5 pct. | 99,6 pct. |
af planlagte | (2016/2017) | (2017/2018) | (2018-2019) | (2019/2020) | (2020/2021) |
undervisningsti | |||||
mer | |||||
Størstedelen af | 94 pct. | 95 pct. | 95 pct. | ||
undervisningen | (2017) | ||||
er udført af | |||||
fastansatte | |||||
forskere og | |||||
undervisere | |||||
De studerendes vurdering af kvalitet i uddannelserne | |||||
Måling | 4,4 | 4,4 | 4,4 | 4,34 | 4,29 |
(uddannelseszo | (2017) | (2018) | (2020) | (2021) | |
om) | |||||
3 Der er opdaget en fejl i baseline, hvorfor tallet er rettet fra 93 pct. til 94 i 2017.
4 I DTU’s årsrapport 2019 indgår alle professorer som noget nyt i Faculty, hvilket betyder, at antallet af årsværk her øges, og dette er baggrunden for, at tallet er steget.
5 Overført fra 2018, idet der ikke er kommet en ny undersøgelse.
Strategisk mål 5
DTU’s uddannelser skal matche samfundets og erhvervslivets nuværende og fremtidige behov
DTU vil afdække og kortlægge samfundets og erhvervslivets behov for ingeniører gennem løbende og systematisk dialog med aftagere og dimittender, så der sikres et match mellem universitetets uddannelser og samfundets og erhvervslivets nuværende og fremtidige behov. Det sker bl.a. gennem tilbagevendende aftagerundersøgelser, hvor både DTU’s dimittender og aftagervirksomhederne vurderer uddannelserne og de kompetencer, som dimittenderne har opnået set ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv.
Institutionens vurdering af det strategiske mål
DTU vurderer, at universitetet er i tæt dialog med det omgivne samfund og at uddannelserne matcher samfundets og erhvervslivets behov, hvorfor målet derfor anses for at være opfyldt. I kontraktperioden er en stor del af de studerendes afsluttende projekter blevet gennemført i samarbejde med erhvervslivet. I 2021 blev hele 86 pct. af diplomingeniørprojekterne, 28 pct. af bachelorprojekterne og 44 pct. af kandidatspecialerne gennemført i samarbejde med en virksomhed mod hhv. 75 pct., 28 pct., og 48 pct. i 2017 (baseline). Kun på kandidatuddannelsen ligger 2021-resultatet lidt lavere end baseline, mens en markant større andel af diplomingeniørprojekterne i 2021 er blevet gennemføret i samarbejde med erhvervslivet. Alt i alt vidner tallene om, at DTU-studerende i bred udstrækning samarbejder med erhvervslivet under deres studieforløb.
DTU-dimittenders ledighed er i kontraktperioden steget med 2,1 procentpoint fra 5,0 pct. i 2018 til 7,1 pct. i 2021. Dette afspejler imidlertid udviklingen i den nationale ledighed for dimittender på det tekniske område, der er steget fra 8,2 pct. (2018) til 9,2 pct. (2021). Ledigheden for DTU- dimittender ligger fortsat markant under ledigheden på nationalt plan for det tekniske område (2,1 procentpoint i 2021). Korrigeres der for DTU’s andel af gennemsnittet på det tekniske område vil den nationale ledighed for dimittender i 2021 i stedet ligge på 10,4 pct. Det er værd at bemærke, at DTU i perioden har øget antallet af dimittender fra civilingeniøruddannelsen markant (fra 1.481 i 2018 til 1.747 i 2021), at det er lykkedes at fastholde en større andel af de internationale dimittender i Danmark efter endt uddannelse (4. til 7. kvartal), og at en stigende andel af DTU’s internationale dimittender kommer i beskæftigelse i Danmark.
DTU har i kontraktperioden arbejdet med en række indsatser, der har understøttet udviklingen af DTU’s uddannelser, så de matcher samfundets behov. Der er bl.a. arbejdet med at integrere bæredygtighed yderligere i uddannelserne, både gennem integration i uddannelsernes læringsmål, studenterkonferencen Grøn Dyst og udvikling af et ingeniørcharter for bæredygtighed. Derudover er der igangsat en indsats om en konkretisering af de studerendes digitale mindset, og udviklet et nyt, tværgående og obligatorisk kandidatkursus i innovation. Endelig har DTU styrket sine internationale dimittenders overgang fra uddannelse til beskæftigelse, til gavn for det danske arbejdsmarked. Sidst, men bestemt ikke mindst, har DTU for anden gang opnået en positiv institutionsakkreditering fra Danmarks Akkrediteringsinstitution.
Væsentlige understøttende aktiviteter
I 2021 blev forløbet om forretning, økonomi og management på kandidatuddannelsen erstattet med et nyt obligatorisk kandidatkursus i innovation, der sætter forretningsforståelse ind i en innovationskontekst. Fra 2022 er kurset obligatorisk for alle kandidatstuderende på DTU (ca.
2.500 årligt), og udbydes i to versioner med to sæt læringsmål. Et for studerende, der allerede
har innovationskompetencer, og et for studerende uden særlige forudsætninger inden for innovation.
I 2020 blev den treårige bacheloruddannelse i teknisk videnskab både indholdsmæssigt og strukturelt revideret. Formålet med revisionen var dels en opdatering af de naturvidenskabelige grundfag (matematik, fysik, kemi), herunder integration af kursuset i biologi som teknologi i alle civilbachelorretninger, dels etablering af et fælles første studieår på beslægtede retninger.
Bæredygtighed i uddannelserne
I kontraktperioden er et læringsmål for bæredygtighed blevet integreret i studieordningerne på alle DTU’s ordinære uddannelsers studieordninger. Endvidere har et stort antal ph.d.- studerende i kontraktperioden deltaget i det obligatoriske kursus i bæredygtighed og formidling. Alle ph.d.-studerende gennemfører på kurset en bæredygtighedsvurdering af deres ph.d.-projekt, hvor de skal forholde sig til de positive og negative indvirkninger på FN’s verdensmål, som deres ph.d.-projekt har og kan få fremover. De ph.d.-studerende har efter endt kursus gennemført minimum én præsentation, hvor de formidler deres forskning i et bæredygtighedsperspektiv over for kolleger på DTU, samarbejdspartnere fra erhvervslivet, gymnasieelever mv.
Ingeniørcharter
DTU har i kontraktperioden påbegyndt processen omkring udviklingen af et ingeniørcharter for bæredygtighed som en integreret del af DTU’s fuldtidsuddannelser. I 2021 har en arbejdsgruppe med inddragelse af bl.a. Polyteknisk Forening, uddannelsesudvalg, studienævn og studieledere udviklet en prototype på et ingeniørcharter for bæredygtighed. Charteret skal understøtte, at DTU uddanner ingeniører, der tager lederskab for bæredygtig forandring, og vil i 2022 blive integreret i uddannelse og undervisning samt kommunikeret til omverdenen.
DTU Talent Partner
For at styrke kontakten mellem DTU’s studerende og virksomheder har DTU udviklet DTU Talent Partner, som blev lanceret 2021. I løbet af 2021 er 19 virksomheder blevet partner, og der er blevet afholdt en række workshops og events, herunder Career Night, der både er blevet afholdt online og i en fysisk udgave, hvor der i over to dage i efteråret var ca. 800 deltagende studerende.
Digitale kompetencer og opkvalificering
DTU har over en længere periode arbejdet på en ramme, der skal sikre, at alle studerende på DTU udvikler stærke digitale kompetencer. Der er nedsat en taskforce, der er forankret og bredt repræsenteret på tværs af DTU’s institutter, og som bl.a. skal adressere digitalisering i både uddannelse, forskning og innovation. I forhold til uddannelsesområdet understøtter taskforcens arbejde, at studerende på DTU udvikler stærke digitale kompetencer gennem en fælles forståelse af den digitale begrebsverden, digitaliseringens muligheder og digitalisering som kilde til forandring, hvilket bl.a. sker gennem en åben og eksperimenterende tilgang. Samtidig har DTU fortsat fokus på digital opkvalificering af VIP’er.
Internationale DTU-dimittenders overgang til beskæftigelse
DTU har i kontraktperioden arbejdet på at styrke samarbejdet med virksomheder, erhvervsorganisationer, fagforeninger, sprogskoler m.fl. for at fremme internationale DTU- dimittenders overgang til beskæftigelse i Danmark. Fokus har været på at styrke de internationale studerendes viden om det danske arbejdsmarked, dansk kultur og sprog. En række konkrete events har faciliteret de internationale studerendes møde med virksomheder og lettet de studerendes vej til netværk, studiejob, projektsamarbejder og ordinær beskæftigelse. DTU har bl.a. etableret DTU CareerWeek som en tilbagevendende begivenhed samt en række målrettede match making-events for studerende og virksomheder.
Institutionsakkreditering
I 2020 gennemførte DTU to panelbesøg i forbindelse med institutionsakkrediteringen af universitetet, og i 2021 modtog DTU en positiv institutionsakkreditering fra Danmarks Akkrediteringsråd.
MOOCs
Særligt i begyndelsen af kontraktperioden har DTU haft fokus på udviklingen af MOOCs. DTU har bl.a. afholdt workshops og netværksmøder for de undervisere, der har haft et ønske om at udvikle MOOCs. I begyndelsen blev MOOCs anset som et effektivt medium til spredning af forskningsresultater, international rekruttering og branding af DTU.
Ændringer
Ikke relevant.
Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer
Tabel
Udvikling i de fastsatte indikatorer
Baseline | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Højt niveau for studentersamarbejde med erhvervslivet | |||||
Andel af | D: 75 pct. | D: 81 pct. | D: 79% | D:81% | D: 86% |
studenterprojekter | B: 28 pct. | B: 26 pct. | B: 34% | B: 26% | B: 28% |
med erhvervslivet | K: 48 pct. | K: 47 pct. | K: 43% | K: 43% | K: 44% |
(2016/2017) | (2017/2018) | (2018/2019) | (2019/2020) | (2020/2021) | |
DTU’s dimittender har lav ledighed | |||||
Ledighed i 4.-7. | DTU: 5,9 pct. | DTU: 5,0 pct. | DTU: 5,8 pct. | DTU: 5,9 pct. | DTU: 7,1 pct. |
kvartal efter | Hele TEK: | Hele TEK: | Hele TEK: | Hele TEK: | Hele TEK: |
dimission | 9,5 pct. | 8,2 pct. | 7,3 pct. | 7,5 pct. | 9,2 pct. |
sammenlignet | (2014) | (2015) | (2018) | (2019) | |
med hele området | |||||
for teknisk | |||||
videnskab | |||||
6 Ny opgørelsesmetode, da tilsynstal pt ikke er tilgængelige. Data udtrukket fra UFM's datavarehus (kuben ElevLedighed).
Strategisk mål 6
DTU vil skabe flere levedygtige teknologibaserede opstartsvirksomheder i Danmark
DTU vil fortsat udvikle attraktive rammer for innovations- og entrepreneurskabsaktiviteter for både studerende, forskere og ansatte, der giver mulighed for at afprøve og teste idéer og nye forretningsmuligheder. DTU vil arbejde på at understøtte den første og vanskelige opstartsfase samt udbygge universitetets tilbud og faciliteter i form af prototypeværksteder, laboratorier mv. for at kunne støtte op om den voksende iværksætterkultur på DTU samt skabe plads til at inddrage eksterne aktører og virksomheder i flere innovations- og entrepreneurskabsaktiviteter på universitetet.
Institutionens vurdering af det strategiske mål
DTU vurderer, at DTU i kontraktperioden har været medvirkende til at skabe flere levedygtige teknologibaserede opstartsvirksomheder i Danmark, hvorfor målet anses for at være opfyldt. Antallet af nye start-up-virksomheder har fluktueret igennem kontraktperioden. I 2021 blev der på DTU etableret 74 nye start-up-virksomheder, heraf 54 studenterstart-ups og 20 medarbejderstart-ups, hvoraf 6 er med IPR, mens der i 2017 (baseline) blev etableret 60 nye start-up-virksomheder. Endvidere har DTU igennem årene styrket mentorordningerne til start- up-virksomheder, så der i 2021 i regi af DTU Science Park var 137 registrerede pre-start-up- mentorer, mens der i curricular start-up-mentor-gruppen var 59 registrerede mentorer samt 70 mentorer i regi af X-tech. Baselinetallet for 2017 var 100 mentorer.
DTU har i kontraktperioden arbejdet med indsatser, der har været understøttende for en styrkelse af rammerne for start-ups, og iværksat en række initiativer, der har støttet op og givet studerende, forskere og ansatte bedre muligheder for at teste idéer og afprøve nye forretningsmuligheder. DTU har i perioden bl.a. etableret centeret DTU Entrepreneurship, Foodlab, DTU Digital Skylab, mere end fordoblet DTU Skylabs areal, og udviklet og søsat flere tiltag i regi af DTU Skylab og DTU Link.
Væsentlige understøttende aktiviteter
I 2018 blev centret DTU Entrepreneurship etableret med det formål at øge forsknings- og undervisningsaktiviteterne på området for entreprenørskab, og dermed klæde ingeniører på til at forstå samspillet mellem teknologi og fremtidens nye forretningsmodeller samt understøtte levedygtige højteknologiske virksomheder, der bedre kan tilpasse sig et hurtigt forandrende marked. Centret er i dag solidt forankret på DTU med 33 ansatte, heraf 18 VIP’er og 13 TAP’er, der udbyder kurser, bedriver forskning, afholder events og understøtter udviklingen af start- ups. Endvidere blev der i 2018 i regi af DTU Skylab åbnet en start-up-inkubator for early stage start-ups og Foodlab blev indviet.
Analyse af iværksætteri på DTU
I 2018 gennemførte universitetet en analyse af opstartsvirksomheder fra DTU med titlen Iværksætteri på DTU gennem to årtier – indsats, resultater og samfundsøkonomiske effekter. Analysens resultaterne viste, at der blev skabt 2 opstartsvirksomheder per uge, en omsætning på 7 milliarder og 2.750 fuldtidsarbejdspladser i Danmark. Analysen gav input til initiativer til yderligere styrkelse af DTU’s iværksætterindsats, bl.a. via DTU mentor program for start-ups og DTU start-up training programme.
I 2019 blev den fysiske del af den digitale innovationshub, DTU Skylab Digital, etableret. DTU Skylab Digital bød på databehandlingsudstyr, 101 tech-introduktioner, techtalks og innovationssprints omhandlende digital teknologi og har særligt fokus på tre områder: kunstig intelligens, apps, samt udvikling og embedded computing. Flere af aktiviteterne i DTU Skylab Digital er udvikler i samarbejde med bl.a. DTU Compute og DTU Space, og der er tætte samarbejder med studenterforeningerne samt eksterne industripartnere
I 2020 blev DTU Skylab Digital etableret som en central del af DTU Skylab’s tilbud og muligheder, hvilket resulterede i at antallet af studenterdrevne start-ups og projekter med udgangspunkt i digital teknologi steg. DTU Skylab Digital har desuden fokuseret på at sætte fokus på anvendelsen af teknologi i domæner, hvor mennesker er i centrum. F.eks. har der været udviklingsforløb med Dansk Flygtningehjælp omkring vurdering af kriseramt områder, ”Sustainable AI” konference med KPMG, vejledning af HeathTech start-ups og samarbejde med offentlige organisationer. Endelig har DTU Skylab Digital været med i to projekter med fokus på anvendelse af digitale teknologier i SMV-sektoren; TeknologiPagten og AIDK.
Oversigt over funding-muligheder
I 2019 udarbejdede DTU en oversigt over tidlige funding-muligheder fra offentlige fonde, corporate fonde samt interne tilskud (DTU Grants), der er relevante for start-ups fra DTU. Oversigten, der publiceret på DTU Inside, er et brugbart værktøj, som indeholder informationer om deadlines, links til de relevante hjemmesider og ansøgningsformularer.
I regi af DTU Skylab blev der igennem 2020 udviklet og søsat en række nye tiltag målrettet mere modne start-ups. Dels ved en fortsættelse af projektet Nordic Entrepreneurship Hubs, der i et samarbejde mellem Lunds Universitet, KEA og CPH Business skulle skabe bedre rammer for studenter-start-ups inden for investeringer, teamsammensætning og samarbejde med erhvervslivet. Dels ved en lancering af et nyt, EU-finansieret, projekt ”Scale-up Champions”, der sigtede på at forbinde teknologiske inkubatorer og økosystemer på tværs af EU samt udvikle en række fælles ydelser og services. Målgruppen var deep-tech start-ups, og begge projekter har haft et stærkt fokus på at højne investeringsparatheden blandt de medvirkende teknologistart- ups. DTU Skylab fortsætter arbejdet med Skylab funding programmet, og har i maj 2020 sikret en bevilling på 500.000 fra Den Maritime Fond – midler som skal uddeles til lovende start-ups med løsninger inden for den maritime sektor.
I 2020 fortsatte DTU udviklingen af initiativer. Eksempelvis modtog DTU Tech Transfer - i samarbejde med KU - en bevilling på 9,2 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden med det formål at gennemføre Nordic Innovation Fair med henblik på at inkludere nordiske universiteter og dermed skabe et nordisk event, der tiltrækker flere internationale investorer. Samtidig blev DTU Co-Founder programmet testet, og i 2021 implementeret i samarbejde med Open Entrepreneurship. Endvidere blev DTU extra-curricular start-up-mentorkorps etableret., Endeligt blev der i 2020 i regi af DTU Link gennemført et første gennemløb af i alt tre i accelerations-programmet Early Impact, som er finansieret af Den Europæiske Socialfond. Programmet har til hensigt at udvikle og skalere start-ups via online sessioner, camps, sparring med forretningsudviklere og tilknytning af mentor. I første gennemløb deltog 8 virksomheder i programmet.
I regi af DTU Skylab har universitetet i 2021 bl.a. haft fokus på at styrke tilbuddet og supporten til forsker-start-ups – med et særligt fokus på ph.d.-studerende. DTU Skylab har i forbindelse med en omorganisering af innovationsområdet fået tilført en gruppe medarbejdere, der i rollen som innovationspartnere skal understøtter udviklingen af en innovationskultur på DTU’s institutter samt levere start-up-support og understøtte arbejdet med forskningsansøgninger -
særligt for ph.d. studerende. Samtidig har DTU Skylab overtaget ansvaret for mentor- og fundingprogrammerne.
I 2021 er DTU Skylabs nye laboratorier og udviklingshallen blevet integreret i DTU Skylabs innovationstilbud. Laboratorierene er flittigt blevet benyttet af i alt projekter 13 studenterprojekter og 6 start-ups. Udviklingshallen har huset i alt 14 innovationsprojekter, heriblandt projekter fra Skylab Pilots. Fælles for faciliteterne er, at de har været benyttet af start- ups fra Skylab Inkubator, hvilket har sikret fremdrift og alignment af produkt- og forretningsudvikling.
Endvidere har DTU Skylab i 2021 i samarbejde med DTU Compute udvidet tilbuddene af teknologiworkshops for ansatte og studerende, der ønsker en introduktion til nye, digitale områder. DTU Skylab Digital har bl.a. kørt et pilotprojekt med tre virksomheder, støttet af Teknologipagten, hvor DTU Skylab har leveret support, sparring og know-how samt bidraget til udvikling og gennemførelse af workshops med studerende og unge forskere. Ca. en tredjedel af de start-ups, som DTU Skylab understøttede i 2021, var digitale.
Endeligt har DTU Link i 2021 sammen med Copenhagen Capacity startet arbejdet med at afdække forskningsfelter og -miljøer på DTU Risø Campus med det formål at skabe flere internationale virksomhedssamarbejder, der gør brug af faciliteterne på Risø Campus. Arbejdet, der er delvist finansieret af Roskilde kommune, er blevet forsinket pga. COVID-19 og forventes afsluttet i 2022. DTU Xxxx har endvidere været i dialog med en række erhvervsfremmeaktører samt private og offentlige fonde, med henblik på at forberede ansøgninger bl.a. til de kommende regionalfondsmidler, der forventes udbudt i 1. halvdel af 2022.
Ændringer
Ikke relevant.
Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer
Tabel
Udvikling i de fastsatte indikatorer
Baseline | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Højt niveau for opstartsvirksomheder fra DTU | |||||
Xxxxx opstartsvirk somheder | 60 | 87 | 76 | 55 | 74 |
Xxxxxx mentorordninger til opstartsvirksomheder | |||||
Xxxxx aktive mentorer | 100 | 124 | +100 | Kommercialiserin gs-mentorer: 120 Start-up Mentorer: 30 TeamMentor: 40 (Der har været 50 teams igennem - 22 i foråret og 28 i efteråret). | I DTU Sciencepark er der 137 registrerede mentorer (DTU prestartup mentors). I curricular start-up mentor gruppen er der 59 registrerede mentorer (Skylab business mentors), mens der i X-tech er 70 mentorer. |
Mentor og mentees vurdering (årlig) af mentorforlø bene | Fastlagt | 3,9 (Team- mentor) | Pre-start-up mentor program: NPS7 score på 44 | Pre-start-up mentor program: NPS score på 50 | Pre-start-up mentor program: NPS score på 40 |
7 Net Promoter Score
Strategisk mål 7
DTU vil styrke værdiskabelsen i mindre og store virksomheder
DTU vil udvide samarbejdet med virksomheder og det omgivne samfund inden for alle universitetets kerneaktiviteter i hele Danmark. DTU skal stå som drivkraft for velfærd og bæredygtig værdiskabelse i tæt samspil med store og mindre virksomheder og det omgivende samfund – både nationalt og internationalt bl.a. gennem omfattende forskningssamarbejder, sampublicering samt uddannelses-, innovations- og efteruddannelsesaktiviteter mv.
Institutionens vurdering af det strategiske mål
DTU vurderer, at DTU har styrket værdiskabelsen i mindre og store virksomheder i kontraktperioden, og at målet derfor er opfyldt. Antallet af sampublikationer i samarbejde med private virksomheder samt danske offentlige virksomheder, hospitaler og GTS-institutter er i kontraktperioden steget fra 634 publikationer i gennemsnit pr. år i 2017 (publikationer fra 2014-2016) til 894 i gennemsnit pr. år i 2021 (publikationer fra 2018-2020), hvilket svarer til en samlet stigning på 41 pct.
Med udvidelsen af DTU Skylab og etableringen af DTU Link, har DTU styrket de fysiske rammer for virksomhedssamarbejde. I kontraktperioden er der årligt blevet afholdt en række entreprenørskabsaktiviteter, herunder workshops, startup-programmer, hackathons, mv. med ph.d.-studerende og forskere og alene i 2021 er der blevet afholdt 21 større udviklingsforløb med partnervirksomheder og –organisationer.
Endvidere har DTU i kontraktperioden udviklet og igangsat en række initiativer og samarbejder med virksomheder i regi af DTU Industrial Partnerships, DTU Corporate Partner, DTU Talent Partner og DTU Business Hub samt etableret centeret for livslang læring DTU Learn for Life.
Væsentlige understøttende aktiviteter
Med en donation på 80 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond blev DTU Skylab i 2020 udvidet med ca. 3000 m2. Med sine i alt 5.500 m2 danner DTU Skylab den fysiske ramme for virksomhedssamarbejde og stiller en række faciliteter, herunder laboratorier, værksteder, auditorier og projektrum, til rådighed for studerende, forskere og eksterne interessenter. I 2021 fik DTU Skylab udvidet sit ansvarsområde med Tech Transfer, hvilket har styrket centrets aktiviteter over for forskere betydeligt.
Alt i alt har der været en stigning i antallet af studerende og forskere, der kender til og benytter sig af DTU Skylabs tilbud. Samtidig har der fra virksomheder, organisationer og myndigheder været en øget interesse for udviklingsforløb og tilbud faciliteret af DTU Skylab, hvor virksomheder og organisationer får styrket deres innovationskraft i samarbejde med studerende og forskere. Tilbuddene varierer i karakter og udmønter sig bl.a. igennem enten længere forløb over semesteret i samarbejde med curriculære aktiviteter, tematisk fokuserede programmer over en længere periode eller mere intensive samarbejdsformater, som f.eks. events, hacks og workshops.
DTU Industrial Partnerships
I kontraktperioden er konceptet DTU Industrial Partnerships blevet udviklet, der er et koncernprogram for strategiske partnerskaber med virksomheder. Formålet er at skabe et tættere samarbejde med virksomheder med indsatser, der går på tværs af institutter, studerende og forskere. Godt tyve virksomheder indgår i programmet, bl.a. Alfa Laval, Deloitte og Novo Nordisk. I tæt samarbejde med institutter og forskere og i dialog med virksomheder er der
udviklet tre partnerskabstyper; DTU Corporate Partner, DTU Talent Partner og DTU Business Hub Partner. DTU Corporate Partner er DTU’s mest eksklusive samarbejdstilbud til større virksomheder, som kommer 360 grader rundt om DTU's ydelser. DTU Talent Partner giver virksomheder mulighed for at brande sig over for DTU’s talenter eller få løst en konkret opgave, mens DTU Business Hub Partner, hvor virksomheder bliver en del af et innovativt og tværfagligt fællesskab, der skal inspirere til at finde løsninger på de teknologiske udfordringer.
Erhvervsklynger og erhvervsfremmeprojekter
Endvidere er DTU aktiv i de 14 nye erhvervsklynger, og universitetet deltog i 83 projekter sammen med klyngerne i 2021. Samtidig har DTU gennemført flere store erhvervsfremmeprojekter, der understøtter bæredygtig værdiskabelse i SMV’er. Bl.a. projekterne KomDigital, Smart Innovation, Viden der styrker virksomheder i Region Sjælland (ViiRS), TIME, CTI, CPH Food, Vand Innovation SMV’er, Teknologisamarbejde i Region Sjælland og Data- og designdrevet Sundhedsinnovation. Endeligt har DTU i kontraktperioden succesfuldt etableret tech-messen High Tech Summit, som er en platform for videndeling mellem industri og akademia med årligt ca. 5.000 besøgende. Grundet COVID-19 har High Tech Summit dog været aflyst de seneste år.
DTU Learn for life
I kontraktperioden har DTU etableret centret for livslang læring DTU Learn for Life. DTU Learn for Life har udviklet og igangsat en række initiativer og aktiviteter, herunder lanceret to store indsatser - Podcast Univers og platformen xxxxxxxxxxxxxxxx.xxx.xx - der skal brande DTU som den foretrukne samarbejdspartner på efteruddannelsesområdet. De to tiltag går på tværs af hele DTU og har til hensigt at tiltrække flere efteruddannelsesstuderende og samarbejdspartnere. På DTU Podcast Univers, der er et samarbejde med Xxxx Xxxxxxxx Fonden, udkommer podcasten TechFolk med et nyt afsnit hver måned, og podcasten er efter blot to år allerede en velbesøgt kommunikationskanal. Platformen for Life Long Learning blev lanceret ultimo 2020, og samler alle DTU’s aktiviteter inden for livslang læring. Platformen er tilpasset brugeren og gør det nemt for interesserede at hente viden og købe efteruddannelse.
DTU Learn for Life og DTU Engineering Technology har etableret et tæt samarbejde med DJØF, Københavns Kommune, Bygningsstyrelsen og Lederne om efteruddannelse, mens man internt på DTU har etableret et samarbejdet med DTU Vind, DTU Byg, DTU Food og DTU Bioengineering om udvikling af masteruddannelser og IDV-kurser. Endvidere har DTU Learn for Life et fortsat fokus på at styrke indsatsen i forhold til udvikling af enkeltfag, fleksible master- og fleksibel diplomuddannelser.
DTU Learn for Life har i samarbejde med DTU Entreprenørskab og DTU Skylab udviklet en ny bestyrelsesuddannelse DTU Board Education, der udbydes to gange om året, og hvor hold 3 begyndte i februar 2022. Samtidig er der etableret et samarbejde med Lederne om at udbyde en ny DTU Master i Bæredygtig Ledelse med forventet opstart i sommeren 2022. Endelig søsatte DTU Learn for Life et nyt forløb Start-up Chapter, der har til formål at gøre erfarne arbejdskræfter klar til en karriere som selvstændig.
Ændringer
Ikke relevant.
Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer
Tabel
Udvikling i de fastsatte indikatorer
Baseline | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Udvide innovationskapaciteten i DTU Skylab til at dække forskere og virksomheder m.fl. | |||||
Udbygning af DTU Skylab | - | Entreprenørskabs- aktiviteter (workshops, start- up-programmer, hackathons, mv.) med Ph.d.- studerende og forskere: 7 | Entreprenørskabs- aktiviteter (workshops, start- up-programmer, hackathons, mv.) med Ph.d.- studerende og forskere: 10 | Entreprenørskabs- aktiviteter (workshops, start- up-programmer, hackathons, mv.) med Ph.d.- studerende og forskere: 6 | Entreprenørskabs- aktiviteter (workshops, start- up-programmer, hackathons, mv.) med Ph.d.- studerende og forskere: 10 |
Antal partner- virksomheder og – organisationer involveret i større udviklingsforløb: 7 | Antal partner- virksomheder og – organisationer involveret i større udviklingsforløb: 20 | Antal partner- virksomheder og – organisationer involveret i større udviklingsforløb: 6 | Antal partner- virksomheder og – organisationer involveret i større udviklingsforløb: 29 | ||
Foodlab er etableret. | |||||
Højt niveau for sampublicering af videnskabelige artikler | |||||
Antal | 634 | 696 | 736 | 826 | 894 |
sampublikationer | (2014- | (2015-2017) | (2016-2018) | (2017-2019) | (2018-2020) |
(gennemsnit pr. | 2016) | ||||
år) | |||||
Strategisk mål 8
DTU vil styrke kvalitet og synergi i den forskningsbaserede rådgivning
DTU vil udvikle området for forskningsbaserede myndigheds- og rådgivningsopgaver inden for eksisterende og nye felter samt udnytte de synergier, der er mellem myndighedsopgaverne og universitetets øvrige kerneaktiviteter til at levere rådgivningsydelser og beslutningsstøtte på højeste niveau og af højeste kvalitet. DTU vil fortsat udvikle sine uddannelsestilbud og opbygge stærke forskningsmiljøer inden for myndighedsbetjeningens fagområder til gavn for beslutningsprocessen i det politiske system og samfundet generelt.
Institutionens vurdering af det strategiske mål
DTU vurderer, at kvaliteten og synergien i den forskningsbaserede rådgivning er blevet styrket betydeligt i kontraktperioden, og at målet derfor er opfyldt. DTU har bl.a. udarbejdet og implementeret en række initiativer, herunder et kodeks og et ledelsessystem for den forskningsbaserede rådgivning samt et efteruddannelsesforløb for rådgivere. Samtidig har DTU sikret finansiering til nyt havforskningsskib, bidraget med testkapacitet til bekæmpelse af COVID-19-pandemien og oprettet en hub for rådgivning i bæredygtig samfundsomstilling.
I 2021 blev der optaget 991 studerende inden for myndighedsbetjeningens fagområder mod 777 studerende i 2017 (baseline), hvilket svarer til en stigning på mere end 25 pct. for hele kontraktperioden. DTU har bl.a. haft en markant stigende tilgang til kandidatuddannelserne i bæredygtig energi og til miljøteknologi. Med uddannelsen Datadesign og optimering udvidede DTU i 2018 antallet af uddannelser fra 15 til 16 på området for forskningsbaseret rådgivning. Tilsvarende er der sket en betydelig stigning i optaget af ph.d.-studerende. I 2021 blev der optaget 82 ph.d.-studerende inden for myndighedsbetjeningens fagområder mod 27 ph.d.- studerende i 2017 (baseline), hvilket er en markant stigning på mere end 200 pct. Den overordnet positive udvikling i optaget af ph.d.-studerende er bl.a. understøttet af aktive ph.d.- skoler inden for myndighedsbetjeningens områder.
Samtidig er forskningskvaliteten på myndighedsbetjeningens område ligeledes steget stabilt i hele kontraktperioden. Citationsimpact for forskningen på institutterne DTU Aqua og DTU Fødevareinstituttet - opgjort som antal citationer pr. publikation - er steget fra 8,6 i 2017 (baseret på publikationer og citationer fra 2012-2016) til 10,8 i 2021 (baseret på publikationer og citationer fra 2016-2020), hvilket svarer til en stigning på 25,6 pct. for hele kontraktperioden.
Væsentlige understøttende aktiviteter
Som led i at udvikle og fastholde kvaliteten af den forskningsbaserede rådgivning har DTU i løbet af kontraktperioden udarbejdet et Kodeks for forskningsbaseret rådgivning indeholdende trin-for-trin vejledning til den enkelte rådgiver samt et ledelsessystem for forskningsbaseret rådgivning gældende på tværs af DTU’s myndighedsbetjenende institutter. DTU har desuden udbudt et efteruddannelsesforløb for rådgivere (R-DTU) for understøttelse af kvaliteten på rådgivningsområdet og intern udbredelse af fælles retningslinjer. R-DTU har bidraget til fortsat høj forsknings- og rådgivningsintegritet.
COVID-19 og det nationale beredskab
I forbindelse med COVID-19-pandemien responderede DTU hurtigt på samfundets behov for bl.a. øget testkapacitet, og DTU bistod det nationale COVID-19-beredskab med modellering af smittespredning og sygehusbelastning samt forskning i adfærdsmønstre. DTU Fødevareinstituttet og DTU Sundhedsteknologi har brugt flere år på at udvikle en platform til udveksling og fortolkning af genomsekventeringsdata fra sygdomsfremkaldende
mikroorganismer i real tid - bl.a. til sporing af fødevarebårne patogener, og denne platform har vist sig nyttig i forbindelse med COVID-19-pandemien.
Havforskningsskibet DANA IV
Dele af DTU’s forskningsbaserede rådgivning kræver løbende opretholdelse af specialiseret infrastruktur. Det gælder ikke mindst DTU’s monitering og rådgivning vedr. bæredygtig udnyttelse af akvatiske ressourcer, hvor havforskningsskibet Xxxx XX er en afgørende infrastruktur. DTU har over en længere årrække arbejdet på at skaffe finansiering til et nyt havforskningsskib, og i 2021 modtog DTU to fondsbevillinger på 50 mio. kr. fra hhv. A.P. Xxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxxx Mc-Xxxxxx Xxxxxxx Fond til xxxxxx Xxxxxxx og Aktieselskabet Damp- skibsselskabet Orient's Fond til medfinansiering af et nyt arktisk- og oceangående forskningsskib. Suppleret med Folketingets bevilling i 2020 på 170 mio. kr. og DTU’s egen investering på 100 mio. kr. bliver en erstatning for Xxxx XX en realitet. DTU har igangsat en proces for design og byggeri af det nye skib, som ud over myndighedsopgaver skal understøtte de danske fagmiljøers fremtidige brede forskningsbehov til havs og i Arktis.
Hub for rådgivning i bæredygtig samfundsomstilling
DTU har påbegyndt arbejdet med oprettelsen af en international hub for rådgivning inden for bæredygtighed. Faglige rådgivningsområder er blevet kortlagt og en digital platform er beskrevet. Hub’en forventes lanceret i 2022 og skal lette adgangen for eksterne samarbejdspartnere og andre interesserede, nationalt og internationalt, til DTU’s rådgivning inden for bæredygtige løsninger. Initiativet skal skabe synlighed af DTU’s bredde og impact på området.
I 2020 afgav DTU det veterinære beredskab.
Ændringer
Ikke relevant.
Dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer
Tabel
Udvikling i de fastsatte indikatorer
Baseline | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | |
Høj forskningskvalitet inden for forskningsbaseret rådgivning | |||||
Citationsimpact | 8,6 | 8,7 | 9,6 | 9,9 | 10,8 |
for forskningen | (citationer pr. | (citationer pr. | (citationer pr. | (citationer pr. | (citationer pr. |
på DTU Aqua | publikation | publikation | publikation | publikation | publikation |
og DTU Food | (publikationer | (publikationer | (publikationer | (publikationer | (publikationer |
2012-2016 | 2013-2017 | 2014-2018, | 2015-2019 | 2016-2020 | |
citeret i | citeret i | citeret | citeret | citeret | |
2012-2016) | 2013-2017) | 2014-2018) | 2015-2019). | 2016-2020). | |
Optag af flere studerende på universitetets uddannelser inden for myndighedsbetjeningens fagområder | |||||
Antal optagne | 777 | 824 | 858 | 874 | 991 |
studerende | (15 | (16 | (16 | (16 | (16 |
uddannelser) | uddannelser) | uddannelser) | uddannelser) | uddannelser) | |
(2017) | |||||
Xxxxx optagne ph.d.- studerende | 29 | 49 | 34 | 53 | 82 |