Cirkulære om aftale om
Cirkulære om aftale om
nyt lønsystem for lærere, ansat på tjenestemands- og tjenestemandslignende vilkår ved en række videregående uddannel- sesinstitutioner
2002
Cirkulære af 19. november 2004 Perst. nr. 059-04
PKAT nr. 201 og 211 X.xx. 03-332/31-23
Indholdsfortegnelse
Cirkulære
Generelle bemærkninger 3
Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser 5
Bemærkninger til aftalens bilag 4 9
Ikrafttræden m.v. 10
Bilag A. 13
Aftale
§ 1. Løn 15
§ 2. Basisløn 15
§ 3. Tillæg 16
§ 4. Forhandlinger og indgåelse af aftaler m.v. 17
§ 5. Lønregulering 17
§ 6. Lønanciennitet 17
§ 7. Pension 18
§ 8. Flyttegodtgørelse 18
§ 9. Overgangsordning for allerede ansatte 19
§ 10. Ikrafttræden m.v. 19
Bilag 1. Oversigt over tillæg og særbestemmelser 21
Bilag 2. Kvalifikationstillæg og kompetencetillæg 27
Bilag 3. Forhandlingssystemet 29
Bilag 4. Aftale om pensionsforhold 33
Cirkulære om aftale om nyt lønsystem for lærere, ansat på tjenestemands- og tjene- stemandslignende vilkår ved en række vide- regående uddannelsesinstitutioner
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har indgået vedlagte aftale om nyt lønsystem for lærere ansat på tjenestemands- og tjenestemandslig- nende vilkår ved en række videregående uddannelsesinstitutioner.
Aftalen afløser aftale af 15. november 2002 om nyt lønsystem for lærere ansat på tjenestemands- og tjenestemandslignende vilkår ved en række videregående ud- dannelsesinstitutioner.
Aftalen erstatter i forbindelse med etablering af nyt lønsystem for lærere ansat ved:
1) Lærerseminarier
2) Den Frie Lærerskole i Ollerup
3) Ernærings- og husholdningsseminarier
4) Pædagogseminarier
5) Håndarbejdsseminarier
6) Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
7) Navigationsskoler
8) Centre for videregående uddannelser
9) Maritime uddannelsescentre
en række bestemmelser i klassificeringsaftaler m.fl. for tjenestemands- og tjene- stemandslignende lærere ved:
1) Lærerseminarier
2) Den Frie Lærerskole i Ollerup
3) Ernærings- og husholdningsseminarier
4) Pædagogseminarier
5) Håndarbejdsseminarier
6) Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
7) Navigationsskoler.
Aftalen omfatter tillige lærere, som er virksomhedsoverdraget fra Danmarks Pæ- dagogiske Universitet og beskæftiget ved ovennævnte institutioner (pkt. 1-9).
Bestemmelserne gælder for tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende an- satte lærere, der er ansat pr. 1. januar 1999 eller senere samt lærere, der vælger at overgå til det nye lønsystem den 1. januar 1999 eller senere. Øvrige lærere omfat- tes fortsat af de hidtidige regler.
Pr. 1. januar 1999 er lærere, der ikke er overgået til nyt lønsystem, kun omfattet af lokallønsordningen for så vidt angår engangsvederlag.
Pr. 1. april 2003 er lærere, der ikke er overgået til det nye lønsystem, ikke længere omfattet af lokallønsordningen. Der kan herefter lokalt aftales engangsvederlag uden puljebegrænsning.
2. Til Aftalen er der knyttet følgende bilag:
Bilag 1: Oversigt over tillæg og særbestemmelser Bilag 2: Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling Bilag 3: Forhandlingssystemet
Bilag 4: Aftale om pensionsforhold for lærere ansat på tjenestemands- og tjene- stemandslignende vilkår ved en række videregående uddannelsesinstitutioner
Bilag 1 indeholder både tillæg, der forhandles og aftales centralt mellem Finans- ministeriet og Akademikernes Centralorganisation og decentralt mellem pågæl- dende ministerium og Dansk Magisterforening.
3. Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har i fællesskab udar- bejdet en vejledning om det nye lønsystem. Denne indgår som kapitel 3 i Fi- nansministeriets og Centralorganisationernes Fællesudvalgs ”Vejledning om nye lønsystemer i staten”. Vejledningen kan erhverves ved henvendelse til: Xxxxxxx Information a/s, tlf. 43632300. Vejledningen findes ligeledes på Personalestyrelsens hjemmeside.
4. Lønninger og tillæg i aftalen og bilagene er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1997.
5. Institutionerne har pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættel- sesforholdet; jf. Finansministeriets cirkulære af 14. juni 2002 om arbejdsgivers
pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (Perst. nr. 029-02).
6. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselsorlov, og skønner institutionen, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til institutionen at overveje at ansætte en vikar frem for at yde godtgørelse for mer- arbejde i henhold til merarbejdsaftalen.
Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser Til § 3 om tillæg
7. Tillæggene i lønsystemet består af:
1) Centralt aftalte tillæg, jf. stk. 1. Tillæggene fremgår af bilag 1.
Der er tale om en række tillæg, som er aftalt mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse.
2) Decentralt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, jf. stk. 2 . Tillæggene fremgår af bilag 1.
Nye tillæg, der aftales for grupper af ansatte i henhold til § 3, stk. 2, samt ju- stering af sådanne tillæg forudsætter, at der i forbindelse med overenskomst- forhandlingerne er afsat de fornødne puljemidler hertil. Aftaler om nye de- centrale tillæg eller ændringer af bestående tillæg skal forelægges Finansmini- steriet, inden de kan træde i kraft. Forelæggelsen skal indeholde en angivelse af antallet af medarbejdere, der potentielt omfattes af tillægget.
3) Lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner, jf. stk. 3-4.
Tillæggene aftales lokalt og er knyttet til den enkelte persons særlige funktio- ner eller den enkelte persons særlige kvalifikationer.
Der kan indgås forhåndsaftaler om ydelse af sådanne tillæg.
Også lærere, der er omfattet af automatiske tillægsordninger (f.eks. adjunk- ter/lektorer) kan få individuelle tillæg efter disse bestemmelser.
Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættel- sen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelser af eksisterende tillæg. Individuelle tillæg skal ikke puljefinansieres.
For så vidt angår sammenhængen mellem kompetenceudvikling og kvalifika- tionstillæg henvises til bilag 2.
4) Resultatløn, jf. stk. 6.
Formålet med resultatbaserede lønformer er at skabe øget udvikling og fremme effektiviteten i de statslige institutioner.
Resultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantita- tive og kvalitative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisati- on/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn.
Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til resultatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stillinger.
Resultatløn skal inden for driftsbevillingen afholdes af den særskilte lønbevil- ling, men hvor resultatlønsordningen indgår som led i en effektivisering, der resulterer i dokumenterede besparelser på driftsbevillingen, vil der i overens- stemmelse med budgetvejledningens regler kunne overføres midler fra øvrige driftskonti til lønkonti.
Der er ingen puljebegrænsning for anvendelse af resultatløn, heller ikke for ansatte på gammelt lønsystem. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag.
Til § 4 om forhandlinger og indgåelse af aftaler m.v.
8. Et væsentligt element i det nye og decentralt orienterede lønsystem er, at den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er derfor en forudsætning, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale ni- veau.
Finansministeriet bemyndiger herved de enkelte ministerier til at føre forhandlin- ger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter, at ministerierne vi- deredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samt-
lige aftaler, der alene vedrører tillæg til ansatte ved den pågældende institution m.v., kan indgås af den lokale ledelse.
Tilsvarende forudsættes det, at Akademikernes Centralorganisation i videst muligt omfang delegerer kompetencen til det lokale niveau.
Der henvises til bilag 3 om forhandlingssystemet, som tillige indeholder retnings- linier vedrørende rets- og interessetvister.
Til § 6 om lønanciennitet
9. Bestemmelserne i § 6 gælder tilsvarende for så vidt angår medregning af be- skæftigelse med lønancienniteten for perioder med tjenestefrihed uden løn.
Til § 7 om pension
10. Med virkning fra 1. november 2004 erstattes § 7, stk. 1-4, af bestemmelserne i aftale om pensionsforhold for lærere ansat på tjenestemands- og tjenestemands- lignende vilkår ved en række videregående uddannelsesinstitutioner (bilag 4).
11. Frem til 1. november 2004 gælder § 7 stk., 1-4. Til bestemmelserne er knyttet følgende bemærkninger:
Efter § 7, stk. 1, indplaceres ansatte med tjenestemandspensionsordning i pensi- onsmæssig henseende i det lønranmmeforløb, der var gældende forud for over- gangen til det nye lønsystem. Dette ’skyggeforløb’ lægges til grund for pensions- beregningen.
Som led i implementeringen af det nye lønsystem bør de lokale parter på grund- lag af gældende klassificeringsaftaler udarbejde en oversigt over den hidtidige klassificering af stillinger, der omfattes af det nye lønsystem. Personlige klassifice- ringer markeres med *).
Hvis der i forbindelse med lønændringer indgås aftale om pensionsmæssig ind- placering i højere lønramm; jf. § 7, stk. 3, revideres oversigten i overensstemmelse hermed.
Muligheden for i pensionsmæssig henseende at indplacere en lærer i en højere lønramme kan anvendes, hvor den ansatte generelt yder en særlig kvalificeret ind- sats i stillingen og gennem sin personlige indsats giver denne et særligt indhold.
12. § 7, stk.. 5-6, gælder i hele aftalens periode. Til bestemmelserne er knyttet føl- gende bemærkninger:
Kompetencen til - som et supplement til tjenestemandspensionsordningen - at aftale pensionsbidrag af tillæg efter § 3, stk. 3-4 er delegeret til de lokale aftaleparter.
Der kan aftales pensionsbidrag af udligningstillæg efter aftalens § 9, stk. 4, i den udstrækning, det erstatter tillæg (f.eks. lokallønstillæg), hvoraf der har været ind- betalt pensionsbidrag til en supplerende pensionsordning.
I forbindelse med eventuelle overvejelser om indbetaling af pensionsbidrag af midlertidige tillæg til tjenestemænd, for hvem der ikke i forvejen er oprettet en forsikringsmæssig pensionsordning, henledes opmærksomheden på, at de hermed forbundne administrationsomkostninger – specielt for så vidt angår mindre og korterevarende tillæg – kan være relativt store i forhold til pensionsbidragsindbe- talingens størrelse og dermed kan reducere pensionsordningens værdi ufor- holdsmæssigt.
13. Aftaler om pensionsbidrag af tillæg efter § 3, stk. 1 og 2, kan kun indgås mellem de parter, der har aftalt det pågældende tillæg. Det forudsættes, at de fornødne puljemidler er afsat hertil.
Der kan ikke lokalt aftales anden pensionsdækning.
Til § 9 om overgangsordning for allerede ansatte
14. Ved umiddelbar overgang forstås overgang til anden stilling inden for aftalens område inden for en periode af højest to måneder.
I forbindelse med stillingsskift inden for aftalens dækningsområde afgør de kon- krete forhandlinger den samlede løn i den nye stilling. Udligningstillægget efter stk. 4 videreføres ikke. Hvis stillingsskiftet skyldes ressortomlægning eller uansøgt forflyttelse i øvrigt, bevares udligningstillægget dog.
Der er tale om stillingsskift i følgende situationer:
- når en medarbejder efter ansøgning skifter ansættelsesområde
- når en medarbejder ansættes i en ny stillingskategori inden for ansættelsesom- rådet.
Bemærkninger til aftalens bilag 4
Generelle bemærkninger
15. Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har indgået vedlagte aftale om pensionsforhold for lærere ansat på tjenestemands- og tjenestemands- lignende vilkår ved en række videregående uddannelsesinstitutioner.
Aftalen omfatter tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere på nyt lønsystem samt overenskomstansatte lærere på nyt lønsystem, der som en per- sonlig ordning har bevaret retten til tjenestemandspension, ved en række videre- gående uddannelsesinstitutioner og er indgået i henhold til aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer, jf. cirkulære af 21. april 2004 Perst. nr. 025-04.
Indberetning af ændret pensionsskalatrin
16. Ved aftalen forlænges de eksisterende anciennitetsbetingede skalatrinsforløb i relation til ret til tjenestemandspension med 2 skalatrin.
Ved ansættelse af medarbejdere efter 31. oktober 2004 med bevaret pensionsret, der ikke følger de skalatrinsforløb, der i aftalens § 2 er fastsat for lærere, der er aflønnet efter basislønforløb I eller II, sker indplacering i medfør af § 4 i aftale af
19. december 2003 om tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsy- stemer, jf. herunder bilag 1.1. til Personalestyrelsens cirkulære af 21. april 2004 (Perst. nr. 025-04).
Det påhviler den enkelte ansættelsesmyndighed at indberette både slutskalatrinnet og det aktuelle skalatrin til SLS.
Ansættelsesmyndigheder, der ikke benytter SLS, skal som hidtil indberette det aktuelle skalatrin via den statsgaranterede pensionskasse til PENSAB.
Det påhviler endvidere den enkelte ansættelsesmyndighed, der ikke selv er pensi- onsberegnende myndighed, at meddele Økonomistyrelsen, hvilke pensionerede, der opfylder betingelserne i § 3, stk. 2 i aftalen om pensionsforhold for at få deres pension omberegnet, og hvilket skalatrin de med virkning fra pensioneringstids- punktet skal have deres pension omberegnet til.
Indbetaling af pensionsbidrag til supplerende bidragsdefineret pensionsordning
17. Tillæg, der på denne aftales virkningstidspunkt er pensionsgivende til en sup- plerende bidragsdefineret pensionsordning, bevarer som udgangspunkt denne status med den bidragssats, der gælder for det pågældende område.
Hvis de pensionsgivende tillæg, der er aftalt eller bliver aftalt, overstiger den tje- nestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet efter denne aftale, indbetales der et pensionsbidrag på 18 pct. af det overskydende beløb til en supplerende pensionsordning i Magistrenes Pensionskasse.
I bilag A til cirkulæret er opstillet 2 eksempler med tekstforklaringer, som viser situationen før og efter implementering af bilag M samt en senere udvikling.
Hvis der indgås aftale om, at ikke pensionsgivende tillæg eller nye tillæg under slutskalatrinnet for den tjenestemandspensionsgivende løn skal være pensionsgi- vende, skal opmærksomheden henledes på, at løn til og med slutskalatrinnet alle- rede er pensionsgivende i tjenestemandspensionssystemet. En sådan aftale vil derfor betyde, at ansættelsesmyndigheden både skal indbetale til finanslovens § 36 og til en supplerende pensionsordning.
Den pensionsgivende løn på slutskalatrin i henhold til aftalens § 2 udgør pr. 1. oktober 2004 følgende årlige beløb:
Skalatrin 46 : Kr. 350.568,37
Skalatrin 45: Kr. 342.840,15
Ikrafttræden m.v.
18. Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2002.
Samtidig ophæves cirkulære af 15. november 2002 om aftale om nyt lønsystem for lærere, ansat på tjenestemands- og tjenestemandslignende vilkår, ved en række videregående uddannelsesinstitutioner (Perst. nr. 045-02).
Finansministeriet, Personalestyrelsen Den 19. november 2004
P.M.V.
E.B.
Xxxxx Xxxx Xxxxxxx
Bilag A
Indv %
Indv %
TP
Indv %
Indv %
18%
18%
18%
Indv %
18%
18%
Eksempel 1 Eksempel 2
Indv %
§36-bidrag af aktuel SKTR-indplac.
Basisløn
§36-bidrag af aktuel SKTR-indplac.
Basisløn
§36-bidrag af aktuel SKTR-indplac.
Basisløn
§36-bidrag af aktuel SKTR-indplac.
Basisløn
§36-bidrag af aktuel SKTR-indplac.
Basisløn
§36-bidrag af aktuel SKTR-indplac.
Basisløn
Skalatrinsmax (incl. 2 ekstra trin)
Før Efter Senere
Før/efter Senere
Senere
Forklaringer til eksempeldiagrammer vedrørende bilag M
Til venstre for eksemplerne viser den orange søjle den pensionsgivende løn på det anciennitetssikrede slutskalatrin i tjenestemandspensionssystemet efter forhø- jelse med skalatrin i henhold til bilag M.
Hvert eksempel består af 6 søjler. I eksempel 1 viser de 2 søjler i venstre side si- tuationen før implementering af bilag M. De 2 søjler i midten viser situationen efter implementering af bilag M. De 2 søjler til højre viser en senere udvikling, hvor der er sket en forhøjelse af basislønnen.
I eksempel 2 viser de 2 søjler til venstre både situationen før og efter implemen- tering af bilag M, da situationen er uforandret. De 2 søjler i midten viser en senere udvikling, hvor der er aftalt et pensionsgivende tillæg. De 2 søjler til højre viser en endnu senere udvikling, hvor der er sket en forhøjelse af basislønnen.
De lyserøde søjler viser den tjenestemandspensionsgivende løn. Den lyserøde søjle til venstre og i midten viser i begge eksempler den aktuelle tjenestemands- pensionsgivende løn. Den lyserøde søjle til højre i begge eksempler viser den tje- nestemandspensionsgivende løn, når den ansatte er nået sluttrin efter forhøjelse med ekstra trin. Denne søjle er derfor sammenfaldende med den orange.
Blå felter markerer basislønnen i det nye lønsystem.
Gule felter markerer pensionsgivende tillæg, der er aftalt før implementering af bilag M, og som er pensionsgivende, uanset om de ligger over eller under det tje- nestemandspensionsgivende sluttrin.
Grønne felter markerer tillæg, der er aftalt efter implementering af bilag M, og for hvilke det er aftalt, at de er pensionsgivende med 18 pct. i det omfang, de ligger over det tjenestemandspensionsgivende sluttrin.
Det grå felt, der er mærket TP, markerer, at den pågældende løndel ligger inden for det tjenestemandspensionsgivende sluttrin og derfor er pensionsgivende i tje- nestemandspensionssystemet.
Tillæg, der ikke er eller bliver aftalt pensionsgivende til en bidragsdefineret pensi- onsordning, bliver ikke pensionsgivende gennem bilag M.
Eksempel 1 viser en ansat med et tillæg, der er pensionsgivende med den pro- centsats, der er gældende for det pågældende overenskomstområde, og som har en størrelse, der bringer den samlede løn op over det tjenestemandspensionsgi- vende sluttrin.
Efter implementering af bilag M bliver den del af tillægget, der overstiger det tje- nestemandspensionsgivende sluttrin, pensionsgivende med 18 pct.
Endelig viser eksemplet, at ved en senere forhøjelse af basislønnen, bliver en større del af tillægget pensionsgivende med 18 pct.
Eksempel 2 viser en ansat med et pensionsgivende tillæg, der efter implemente- ring af bilag M ikke bringer den samlede løn op over det tjenestemandspensions- givende sluttrin.
Eksemplet viser endvidere, at på et senere tidspunkt aftales der et pensionsgiven- de tillæg, som overstiger det tjenestemandspensionsgivende sluttrin, og derfor bliver pensionsgivende med 18 pct. af den overskydende del.
Den del der ligger under det tjenestemandspensionsgivende sluttrin er pensions- mæssigt dækket af tjenestemandspensionsretten.
Endelig viser eksemplet, at på et endnu senere tidspunkt forhøjes basislønnen, hvorved en større del af tillægget bliver pensionsgivende med 18 pct.
Aftale om nyt lønsystem for lærere, ansat på tjenestemands- og tjenestemandslignende vil- kår ved en række videregående uddannelses- institutioner
§ 1. Løn
Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funkti- onstillæg og kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. § 3.
(Nedenstående erstatter bestemmelserne om løn, tillæg, lønregulering, lønanciennitet, pension samt flyttegodtgørelse i de hidtidige klassificeringsaftaler m.fl.)
§ 2. Basisløn
Lærere ved lærerseminarier, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Den Frie Lærerskole i Ollerup, ernærings- og husholdningsøkonomseminarier, navigationsskoler, maritime uddannelsescentre, lærere, der underviser i fag ved håndarbejdsseminarier, der forudsætter akademisk niveau samt hjælpelærere ved navigationsskoler og maritime uddannelsescentre, (tidligere lønrammeforløb 16/31) indplaceres i basislønforløb I og i forhold til evt. anciennitet, jf. § 6. Ba- sislønnen udgør følgende årlige grundbeløb (pr. 1. oktober 1997):
Basislønforløb I | ||
Basisløntrin | Basisløn pr. 1/4 2002 | Basisløn pr. 1/4 2003 |
1 | 196.966 kr. | 196.966 kr. |
2 | 211.155 kr. | 213.867 kr. |
3 | 225.342 kr. | 230.495 kr. |
4 | 237.072 kr. | 245.660 kr. |
5 | 248.801 kr. | 252.644 kr. |
6 | 259.268 kr. | 259.268 kr. |
Basisløntrin 1-5 er 1-årige.
Stk. 2. Lærere ved pædagog- og håndarbejdsseminarier (tidligere lønrammeforløb 20/27/30) indplaceres i basislønforløb II og i forhold til evt. anciennitet, jf. § 6. Basislønnen udgør følgende årlige grundbeløb (pr. 1. oktober 1997):
Basislønforløb II | ||
Basisløntrin | Basisløn pr. 1/4 2002 | Basisløn pr. 1/4 2003 |
1 | 189.970 kr. | 189.970 kr. |
2 | 196.966 kr. | 196.966 kr. |
3 | 211.155 kr. | 213.867 kr. |
4 | 225.342 kr. | 230.495 kr. |
5 | 237.072 kr. | 245.660 kr. |
6 | 248.801 kr. | 248.801 kr. |
7 | 252.644 kr. | 252.644 kr. |
Basisløntrin 1-6 er 1-årige.
Stk. 3. Lærere ved Centre for Videregående uddannelse, der fortrinsvis underviser ved læreruddannelsen, ernærings- og husholdningsøkonomuddannelsen, uddan- nelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed samt lærere, der underviser i fag ved håndarbejdsseminarier, der forudsætter akademisk niveau, (tidligere løn- rammeforløb 16/31) indplaceres i basislønforløb I . Lærere, der fortrinsvis un- derviser ved pædagoguddannelsen og håndarbejdslærere, der ikke underviser på akademisk niveau indplaceres i basislønforløb II.
§ 3. Tillæg
Der kan mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse aftales kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper.
Stk. 2. Der kan mellem det pågældende ministerium eller den, der er bemyndiget hertil, og den forhandlingsberettigede organisation eller den, der er bemyndiget hertil, aftales kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af lærere inden for det pågældende ministerområde eller dele heraf.
Stk. 3. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for vare- tagelse af særlige funktioner.
Stk. 4. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifikatio- ner mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetence- udvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stil- linger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse.
Stk. 5. Tillæg efter stk. 2-4 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag.
Stk. 6. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det om- fang de på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået.
Stk. 7. For så vidt angår opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg følges bestem- melserne i bilag 3, afsnit IV, pkt. C og D.
§ 4. Forhandlinger og indgåelse af aftaler m.v.
For så vidt angår forhandlingssystemet, herunder procedure og løsning af tvister samt opsigelse af decentrale aftaler, henvises til bilag 3.
§ 5. Lønregulering
Basislønnen, funktions- og kvalifikationstillæg efter § 3, stk. 1-3, samt eventuelle tillæg efter § 9, stk. 4, reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 3, stk. 4, medmindre an- det aftales.
§ 6. Lønanciennitet
Ved ansættelsen indplaceres læreren på basislønskalaens 1. trin i det lønforløb, der gælder for vedkommende, jf. § 2. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansæt- telsesmåneden og altid i hele måneder.
Stk. 2. Lønancienniteten kan forhøjes med det tidsrum, den pågældende har væ- ret beskæftiget med relevant arbejde.
Stk. 3. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet.
§ 7. Pension
[Med virkning fra 1. november 2004 erstattes § 7, stk. 1-4, af bestemmelserne i aftale om pensionsforhold for lærere ansat på tjenestemands- og tjenestemandslignende vilkår ved en række videregående uddannelsesinstitutioner (bilag 4)]
Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte med statsgaranterede pensions- ordninger indplaceres i pensionsmæssig henseende i det lønrammeforløb, der var gældende forud for den ansattes overgang til det nye lønsystem med oprykning i overensstemmelse med de hidtil gældende anciennitetsregler.
Stk. 2. Ved pensionering beregnes tjenestemandspensionen herefter på grundlag af den pensionsgivende løn på det skalatrin, hvorpå den pågældende på pensione- ringstidspunktet var indplaceret i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Hvis der aftales varige tillæg/tillægsforhøjelser for funktioner eller kvalifi- kationer, der i det hidtidige lønsystem ville have haft form af en oprykning til hø- jere lønramme, indgår parterne samtidig aftale om, at den ansatte i pensionsmæs- sig henseende indplaceres i den højere lønramme.
Stk. 4. Aftaler efter stk. 3 om individuel omklassificering af tjenestemænd m.fl., der er fyldt 60 år på aftalens ikrafttrædelsestidspunkt, har virkning for beregning af tjenestemandspension, når der er forløbet 2 år eller mere mellem aftalens ikrafttrædelsestidspunkt og pensionsbegivenhedens indtræden.
Stk. 5. Medmindre stk. 3 finder anvendelse, kan der lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg efter § 3, stk. 3 og 4. I givet fald indbetaler ansæt- telsesmyndigheden et pensionsbidrag på 16,6 pct., med virkning fra den 1. okto- ber 2003 dog 16,8 pct., af tillægget. Den ansattes andel af pensionsbidraget anses at udgøre 1/3.
Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden indbetaler det supplerende pensionsbidrag til Magistrenes Pensionskasse. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegiven- hedens indtræden kan ikke finde sted.
§ 8. Flyttegodtgørelse
Såfremt en ansat forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsages til at foretage en flytning af husstanden og bohave, ydes godtgørelse efter de reg- ler, der gælder for tjenestemænd i staten.
§ 9. Overgangsordning for allerede ansatte
Overgang til basislønsystemet er frivillig for lærere, der er ansat før 1. januar 1999.
De kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. en 1. januar. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i forbindelse med, at der aftales tillæg til en an- sat efter § 3, stk. 3 og 4. Oprykning til næste løntrin sker 1 år efter overgangen.
Stk. 2. Lærere, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes fortsat efter det hid- tidige lønsystem.
Aflønning efter det hidtidige lønsystem opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling inden for aftalens dækningsområde, med mindre den ansatte ønsker at overgå til det ny lønsystem i forbindelse med stillingsskiftet.
Stk. 3. Lærere, der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som videreføres i det nye lønsystem efter § 3, stk. 1 og 2. Indplaceringen sker herefter på nærmeste hø- jere løntrin i basislønskalaen. Den pågældende oppebærer herudover eventuelle tillæg, som videreføres efter § 3, stk. 1 og 2, samt eventuelle nye tillæg, som i for- bindelse med overgangen måtte blive aftalt efter § 3, stk. 3 og 4.
Stk. 4. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, inkl. eventuelle varige tillæg efter § 3, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen. Tillægget bortfalder i forbindelse med stil- lingsskift. Hvis stillingsskiftet skyldes ressortomlægning eller anden uansøgt for- flyttelse opretholdes udligningstillægget dog.
Stk. 5. Midlertidige tillæg bevares uændret.
§ 10. Ikrafttræden m.v.
Aftalen har virkning fra den 1. april 2002.
Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 15. november 2002 om nyt lønsystem for lære- re, ansat på tjenestemands- og tjenestemandslignende vilkår, ved en række vide- regående uddannelsesinstitutioner.
København, den 19. november 2004
Akademikernes Centralorganisation Finansministeriet
Sine Sunesen P.M.V.
E.B.
Xxxxx Xxxx Xxxxxxx
Bilag 1
Oversigt over tillæg og særbestemmelser
De med ”D” markerede tillæg forhandles decentralt mellem Undervisningsmini- steriet og Dansk Magisterforening; jf. aftalens § 3, stk. 2.
Øvrige tillæg forhandles og aftales centralt mellem Finansministeriet og Akade- mikernes Centralorganisation.
De med * markerede tillæg er pensionsgivende. Tillæg markeret med ** er pensi- onsgivende fra den anførte dato.
Med mindre andet fremgår, er tillæg mv. angivet i årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1997.
1. Lærerseminarier samt ernærings- og husholdningsøkonomse- minarier
1.1. Til adjunkter/lektorer ved lærerseminarier samt ved ernærings- og hushold- ningsøkonomseminarierne, der er ansat pr. 1. august 1992 eller derefter, ydes til- læg efter:
• Finansministeriets cirkulære af 2. april 1992 om stillingsstruktur m.v. ved fol- keskolelærerseminarier og Finansministeriets cirkulære af 3. august 1993 om ændring heraf
• Finansministeriets cirkulære af 6. juli 1992 om stillingsstruktur m.v. ved ernæ- rings- og husholdningsøkonomseminarier og Finansministeriets cirkulære af 3. august 1993 om ændring heraf
• Undervisningsministeriets vejledning om arbejdstid og stillingsstruktur for adjunkt-/lektorer og ledelse på lærerseminarium pr. 1. august 1992.
• Undervisningsministeriets vejledning om arbejdstid og stillingsstruktur for adjunkt-/lektorer på ernærings- og husholdningsseminarier pr. 1. august 1992
Tillæggene udgør:
Adjunkter
ansættelsen 26.000 kr. *1/10 2003* efter 3 års ansættelse 33.500 kr. *
Lektorer 58.900 kr. *
D 1.2. Til adjunkter og lektorer ved lærerseminarier samt ernærings- og hushold- ningsøkonomseminarier, der er ansat før 1. august 1992, ydes følgende tillæg:
Adjunkter/lektorer
ved ansættelsen 26.000 kr. *1/10 2003* efter 3 års ansættelse 33.500 kr. *
efter 6 års ansættelse 47.700 kr. *
D 1.3. Der ydes ulempegodtgørelse efter reglerne for tjenestemandsansatte lærere ved lærer- og husholdningsseminarier.
D 1.4. For varetagelse af pædagogisk/administrative hverv på lærerseminarier ydes tillæg efter Finansministeriets cirkulære af 16. april 1998 om aftale om ledel- sesmæssige hverv ved lærerseminarier. Tillægget udgør 34.400 kr.* 1/10 2003 * Ved ledighed tager seminariet stilling til, om hvervet skal fortsætte.
D 1.5. For varetagelsen af funktionen som inspektor ved lærerseminariers Hf- kursus ydes et tillæg på 18.300 kr. *1/10 2003*. Hvis opgaven med lægning af skema for Hf-uddannelsen varetages uden for arbejdstiden, ydes et tillæg for ske- malægningen på 7.500 kr. pr. undervisningsår.
D 1.6. Til Hf-inspektorer ved lærerseminarier med tilknyttet Hf-kursus ydes et personligt tillæg på 9.800 kr. *1/10 2003*.
D 1.7. Hvis opgaven med lægning af skema for læreruddannelsen ved lærersemi- narier varetages uden for arbejdstiden vederlægges skemalægning med 17.400 kr. pr. undervisningsår.
Ved Blaagaard Statsseminarium og Københavns Dag- og Aftenseminarium udgør tillægget 33.200 kr. *1/10 2003 * pr. undervisningsår.
Der henvises til aftale af 18. juni 1993 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.
D 1.8. Til adjunkter/lektorer, der er fast tilknyttet et lærerseminarium med for- pligtelse til at påtage sig undervisning af lærer- og Hf-studerende på aftenhold, ydes et ureguleret tillæg på 92 kr. månedlig pr. ugentlig skematime efter kl. 18.30.
D 1.9. Til lærere ved Den Frie Lærerskole i Ollerup ydes følgende tillæg:
Adjunkter
ved ansættelsen 26.000 kr. *1/10 2003*
efter 3 års ansættelse 33.500 kr. * Lektorer 44.200 kr. *
2. Pædagogseminarier
D 2.1. Til lærere ved pædagogseminarier (basislønforløb II/skalatrin 25-43) ydes et tillæg på 21.700 kr. *1/10 2003*.
Til lærere ansat før den 1. august 2000 ydes desuden et tillæg på 8.500 kr. *1/10 2003*
D 2.2. Lærere, som pr. 1. august 2000 eller senere omfattes af Undervisnings- ministeriets notat af 22. februar 1999 om stillingsstruktur ved seminarier, der ud- danner pædagoger, ydes følgende tillæg:
Til adjunkter udgør tillægget 26.000 kr. *1/10 2003*.
Til lektorer aftales tillægget lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes et til- læg på 40.000 kr. *
Til lærere ansat før den 1. august 2000 ydes desuden et tillæg på 8.500 kr. *1/10 2003*
D 2.3. For varetagelse af pædagogisk/administrative funktioner ved pædagogse- minarier ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.
Tillægget for den pædagogisk/administrative funktion udgør 34.300 kr. *1/10 2003*
Tillægget for hverv udgør 5.400 kr. Der kan tillægges en lærer et eller flere tillæg.
Ved ledighed tager seminariet stillings til, om funktionen/hvervet skal fortsætte, jf. aftale om ledelsesmæssige hverv/funktioner ved pædagogseminarier.
D 2.4. Til praktikledere (der hidtil har været klassificeret i lønramme 30, skalatrin 43) ydes et særligt tillæg på 15.700 kr. og efter 15 år på 27.500 kr. *1/10 2003*
Til praktikledere, der varetager den pædagogisk/administrative funktion, ydes et tillæg på 17.400 kr. *1/10 2003*
Der kan ikke ydes hvervtillæg til praktikledere.
D 2.5. Lærere er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid mv. for lærere ved seminarier, der uddanner pædagoger1.
3. Håndarbejdsseminarier
D 3.1. Til lærere ved håndarbejdsseminarier (basislønforløb II) ydes et tillæg på 21.700 kr. *1/10 2003*.
Til lærere ansat før den 1. august 2000 ydes desuden et tillæg på 8.500 kr. *1/10 2003*
D 3.2. Der ydes lærere, der aflønnes i basisforløb I/følger 16/31-lønramme- forløbet og som er beskæftiget med undervisning, et tillæg på 26.000 kr. *1/10 2003*
Til lærere ansat før den 1. august 2000 ydes desuden et tillæg på 8.500 kr. *1/10 2003*
D 3.3. Lærere, som pr. 1. august 2000 eller senere omfattes af Undervisnings- ministeriets notat af 22. februar 1999 om stillingsstruktur ved håndarbejds- seminarierne, ydes følgende tillæg:
Til adjunkter udgør tillægget 26.000 kr. *1/10 2003*.
Til lektorer aftales tillægget lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes et til- læg på 40.000 kr. *
Til lærere ansat før den 1. august 2000 ydes desuden et tillæg på 8.500 kr. *1/10 2003*
D 3.4. For varetagelse af særlige hverv ydes et tillæg efter de for tjenestemands- lignende ansatte gældende regler. Tillægget udgør 5.400 kr. Der kan tillægges lære- ren et eller flere tillæg.
D 3.5. Lærere er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid mv. for lærere ved håndarbejdsseminarier2.
4. Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
D 4.1. Til lærere ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, der er
1 Jf. Undervisningsministeriets cirkulære af 23. juni 2000 om aftale om arbejdstid for lærere ved semina- rier, der uddanner pædagoger.
2 Jf. Undervisningsministeriets cirkulære af 23. juni 2000 om aftale om arbejdstid for lærere ved håndar- bejdsseminarier.
ansat pr. 1. juni 1998 eller derefter, ydes tillæg efter Finansministeriets cirkulære af 12. oktober 1998 om stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse:
Adjunkter
ved ansættelsen 26.000 kr. *1/10 2003* efter 3 års ansættelse 33.500 kr. *
Lektorer 58.900 kr. *
D 4.2. Til lærere, der er ansat ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddan- nelse før 1. juni 1998, og som ikke er omfattet af stillingsstrukturen, ydes følgen- de tillæg:
mindre end 18 års anciennitet 26.000 kr. *1/10 2003* mere end 18 års anciennitet 34.000 kr. *
D 4.3. Xxxxxxxxxx som kursusleder aflønnes på sluttrin med et særligt tillæg på
63.100 kr. *
6. Navigationsskoler
D 6.1. Til hjælpelærere og navigationslærere ved navigationsskolerne ydes et sær- ligt tillæg på 13.500 kr. *1/10 2003* Tillægget oppebæres af hjælpelærere alene i de perioder, hvor hjælpelæreren udfører de opgaver, der påhviler lærere ved navi- gationsskolerne.
D 6.2. Lærere, som pr. 1. august 1999 eller senere omfattes af Søfartsstyrelsens notat af 6. august 1999 om stillingsstruktur på navigationsskoler, ydes følgende tillæg:
Adjunkter 26.000 kr. *1/10 2003*
Til lektorer aftales tillægget lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes et til- læg på 40.000 kr. *
D 6.3. For varetagelse af funktionen som afdelingsleder ved Marstal Naviga- tionsskole ydes et tillæg på 24.600 kr. *1/10 2003*
D 6.4. Stillingen som afdelingsleder ved Fanø Navigationsskole aflønnes på slut- trin med et særligt tillæg på 42.200 kr. *
Bilag 2
Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling
Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grupper af medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker således alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetenceudvikling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne.
Kompetenceudvikling
Kvalifikationer er ikke statiske og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges.
Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og videreud- dannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand, baseret på et samspil mellem teori og praksis.
Kompetenceudvikling forudsættes integreret i den enkelte institutions personalepoli- tik.
Som led i den årlige medarbejder-/udviklingssamtale udarbejdes en udviklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompetenceudvikling på læn- gere og kortere sigt og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det forudsæt- tes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres.
For ansatte, som ikke har opnået kvalifikations- og/eller funktionstillæg, vil det være relevant, at en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter, der kan føre til ydelse af tillæg, indgår i den årlige medarbejder-/udviklingssamtale med særlig vægt.
Kvalifikationstillæg til grupper
Inden for et ministerområde eller dele heraf, dvs. i en styrelse eller på en institution, kan der aftales kvalifikationstillæg for en (eller flere) gruppe(r) af medarbejdere. Det drejer sig om stillinger, hvor der stilles krav om nærmere opregnede generelle og/eller specielle faglige kvalifikationer eller et generelt kvalifikationsniveau for at kunne bestride stillingen. Grundlaget for gruppevise kvalifikationstillæg kan være et bestemt videreuddannelsesforløb, f.eks. specialistuddannelse, praksiserfaring af en vis varighed, autorisation, beskikkelse og lignende.
Kvalifikationstillæg til enkeltpersoner
Aftaler om kvalifikationstillæg til enkeltpersoner baseres på f.eks. gennemførte ud- dannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser og personlige kvalifikationer. Hertil kommer markedssituationen, som kan begrunde tillæg af rekrutteringsmæssige år- sager.
Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Hertil kommer de markeds-be- stemte forhold, hvor et ønske om at fastholde en ansat kan udløse kvalifikationstil- læg.
Tillægsformer
Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifikations- tillæg til enkeltpersoner kan, når de konkrete omstændigheder begrunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsve- derlag.
Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønudmøntning på det tidspunkt, hvor en eller flere ansatte opfylder de aftalte kriterier.
Forhandlingssystemet
Bilag 3
Det nye lønsystem er baseret på, at basislønnen samt visse kvalifikations- og funkti- onstillæg til særlige stillingsgrupper aftales centralt, mens øvrige løndele for såvel personalegrupper som enkeltpersoner aftales decentralt.
Systemet forudsætter, at kompetencen til at aftale decentrale løndele - såvel på ar- bejdsgiver- som arbejdstagersiden - delegeres i videst muligt omfang.
I. Forhandlingsniveauer
1. Centralt niveau
Aftaler om basisløn og centrale funktions- og kvalifikationstillæg, jf. bilag A, indgås mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisati- on/Akademikernes Centralorganisation.
2. Decentralt niveau
A. Aftaler om decentrale funktions- og kvalifikationstillæg til grupper af medarbejdere inden for et enkelt ministerium eller dele heraf indgås mellem det pågældende mini- sterium eller den styrelse/institution, som ministeriet bemyndiger hertil, og den på- gældende organisation eller organisationsrepræsentant, som bemyndiges hertil.
De forhandlingsberettigede organisationer kan med ministeriet/styrel- sen/institutionen aftale, at forhandlingerne føres samlet med en flerhed af organisa- tioner/tillidsrepræsentanter.
B. Aftaler om funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner indgås mellem den lokale ledelse og den pågældende tillidsrepræsentant (efter bemyndigelse fra organi- sationen).
Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås supplerende resultatbasere- de lønordninger for såvel grupper af medarbejdere som enkeltpersoner,
hvorefter der udbetales resultatløn, i det omfang en række på forhånd definerede - kvalitative og/eller kvantitative - mål bliver opfyldt.
II. Rammerne for de decentrale forhandlinger
Det forudsættes, at der i ministeriet/styrelsen/institutionen aftales rammer for
• den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægs-forhandlinger (mindst én gang årligt, hvis en af parterne ønsker det)
• sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompetenceud- vikling, og den lokale lønpolitik
• indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lø- nændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes automatisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier.
Hvis parterne er enige herom, kan der - såvel på ministerie- som styrelses-
/institutionsniveau - nedsættes lokale lønudvalg med repræsentanter for den lokale ledelse samt lokale repræsentanter for de berørte organisationer med henblik på at fastlægge disse rammer.
III. Rets- og interessetvister
A. Retstvister
Brud på og fortolkning af decentrale aftaler behandles efter de sædvanlige regler, jf. tjenestemandsloven.
Lokal uenighed om forståelsen af en aftale bør forelægges for Finansministeriet. Lykkes det ikke ved Finansministeriets mellemkomst, herunder ved forhandlinger med den/de berørte centralorganisation(er) at opnå enighed, kan sagen indbringes for Tjenestemandsretten.
Sager kan anlægges af og mod finansministeren eller af og mod centralorganisatio- nen(erne). Sager kan endvidere anlægges af vedkommende minister efter forhand- ling med finansministeren.
B. Interessetvister
Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter.
Ved uenighed om forslag til lønændringer, som ikke kan løses på lokalt niveau, kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræ- sentanter fra ministeriet og den pågældende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen.
Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, viderefø- res mellem Finansministeriet og vedkommende organisation. Forhandlingen afhol-
des inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikke viderefø- res.
C. Xxxxxxxxxx, der efter deres indhold falder uden for basislønsforudsætningerne Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt der til en stilling er knyttet sådanne særlige funktioner, at stillingen falder uden for basislønsforudsætningerne, er der tale om en retstvist, som behandles efter de herom gældende regler, jf. afsnit A.
Hvis der er enighed om, at stillingen har den nævnte særlige karakter, eller at dette fastslås af Tjenestemandsretten, og der herefter opstår uenighed om størrelsen af det funktionstillæg, der skal knyttes til stillingen, er der tale om en interessetvist, som behandles efter reglerne i tjenestemandslovens § 47, dvs. at afgørelsen træffes af Fi- nansministeriet efter forelæggelse for Lønningsrådet.
IV. Opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg
A. Aftaler om tillæg, der er indgået mellem Finansministeriet og den forhandlingsbe- rettigede organisation/centralorganisation, kan opsiges i forbindelse med de generel- le aftale- og overenskomstforhandlinger. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.
B. Aftaler om tillæg til grupper af medarbejdere, der er indgået mellem de enkelte ministe- rier/styrelser/institutioner og de respektive organisationer eller disses repræsentan- ter, kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Hvis aftalen ikke indeholder særskilte bestemmelser om opsigelse, kan opsigelse ale- ne ske i forbindelse med de generelle aftale- og overenskomstforhandlinger. Afta- lerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.
C. Aftaler om tillæg til enkeltpersoner kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.
D. Tillæg, der er ydet i henhold til aftaler, som bortfalder efter opsigelse eller ændres efter aftale mellem parterne, bortfalder/ændres i forhold til den ansatte, medmindre det aftales, at eksisterende tillæg opretholdes som personlige ordninger.
Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen.
Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funkti- on, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stil- lingsindholdet, f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet.
Kvalifikationstillæg kan i særlige situationer bortfalde, hvis de kvalifikationsmæssige forudsætninger for tillægget ikke længere er opfyldt. Hvis der er uenighed om, hvor- vidt de kvalifikationsmæssige forudsætninger fortsat kan anses for opfyldt, kan spørgsmålet behandles efter regler, der gælder for fortolkningstvister, jf. III, A. Retstvister.
Bilag 4
Aftale om pensionsforhold for lærere ansat på tjenestemands- og tjenestemandslignende vil- kår ved en række videregående uddannelses- institutioner
I henhold til § 3 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjeneste- mandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer aftales følgende:
§ 1. Dækningsområde
Aftalen omfatter tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere på nyt lønsystem samt overenskomstansatte lærere på nyt lønsystem, der som en per- sonlig ordning har bevaret retten til tjenestemandspension, ved en række videre- gående uddannelsesinstitutioner.
§ 2. Pensionsgivende skalatrinsforløb
De i § 1 omhandlede lærere optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. de- cember 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer - tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb:
Lærere, der aflønnes efter basislønforløb I:
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb:
21, 26, 28, 30, 32, 38, 40, 42, 44, 46.
Skalatrin 21 er 1-årigt øvrige trin 2-årige. Skalatrin 46 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 44, uanset om tiden på skalatrin 44 helt eller delvis ligger før denne aftales virknings- tidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 44 er opnået, opnås skalatrin 46 fra den- ne aftales virkningstidspunkt.
Lærere, der aflønnes efter basislønforløb II:
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb:
25, 27, 29, 31, 33, 35, 37, 39, 41, 43, 45.
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 45 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 43, uanset om tiden på skalatrin 43 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 43 er opnået, opnås skalatrin 45 fra denne aftales virk- ningstidspunkt.
Lærere, hvor der er indgået aftale om, at den ansatte er indplaceret i en højere lønramme end det hidtidige gældende pensionsskalatrinsforløb for oven- nævnte lærere (aflønnet efter basislønforløb I eller II) tillægges 2 ekstra skalatrin til det pensionsskalatrin den enkelte lærer på tidspunktet for implementering af denne aftale er indplaceret på, dog maksimalt til skalatrin 48.
De 2 ekstra skalatrin opnås, når den enkelte lærer i 2 år har haft ret til tjeneste- mandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende jf. ovenstående er indplaceret på, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virknings- tidspunkt. Hvis mindst 2 år på det pensionsberettigede skalatrin er opnået, tillæg- ges de 2 ekstra trin fra denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis en lærer avancerer til højere stilling inden for eget ansættelsesområde (egen uddannelsesinstitution), opnås i pensionsmæssig henseende et ekstra skalatrin fra avancementstidspunktet, dog maksimalt til skalatrin 48, hvorefter den resterende del af pensionsskalaen forskydes med et skalatrin, jfr. § 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december 2003. Den enkelte lærer kan kun opnå ét ekstra skalatrin i forbindelse med avancement, uanset hvor mange avancementer den pågældende opnår.
§ 3. Ikrafttrædelse mv.
Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. november 2004.
Stk. 2. For lærere, der er pensioneret inden for tidsrummet 1. april 2003 og indtil denne aftales virkningstidspunkt, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte betingelserne for oprykning til skalatrin 46 (basislønforløb I) henholdsvis skala- trin 45 (basislønforløb II) eller opfyldte betingelserne for at få tillagt 2 ekstra ska- latrin (lærere oprykket til højere lønramme), omberegnes pensionen på grundlag heraf med virkning fra pensioneringstidspunktet.
Stk. 3. Denne aftale kan ikke opsiges uden sammenhæng med aftale af 19. de- cember 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer.
København, den 30. september 2004
Akademikernes Centralorganisation Finansministeriet P.M.V.
E.B.