Salgs- og leveringsbetingelser
Salgs- og leveringsbetingelser
§1 Indledning
Nedenstående leveringsbetingelser finder anvendelse ved alt IP Netcom A/S salg af diverse udstyr og/eller konsulentydelser i det omfang i leverancen, de ikke fraviges ved skriftlig aftale mellem parterne. I øvrigt henvises til beskrivelsen af installationsforløbet i eventuelt vedlagte materiale.
§2. Ordrebekræftelse
Ordren er bindende, når denne er bekræftet af IP Netcom A/S, og når den er accepteret skriftligt af kunden. Såfremt der under leverancen leveres ydelser der ikke er indeholdt i denne aftale, faktureres disse særskilt.
§3. Levering
Levering anses for sket og risikoen overgået til køber ved modtagelse af varerne på adressen. Den på ordren angivne leveringstermin er kun omtrentlig. Hvis IP Netcom A/S ikke leverer inden for leveringstiden, er køber efter fristens udløb berettiget til ved skriftlig meddelelse til IP Netcom A/S at kræve levering og fastsætte en endelig, rimelig frist herfor (min. 14 dage) og derved angive, at køber agter at hæve aftalen for så vidt angår den forsinkede del af leverancen, såfremt levering ikke sker inden for denne frist.
Såfremt levering ikke er sket inden for den således fastsatte frist, er køber berettiget til ved skriftlig meddelelse til IP Netcom A/S, at hæve aftalen for så vidt angår den forsinkede del af leverancen. Køber kan ikke, bortset fra hæveadgangen, gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for IP Netcom A/S som følge af forsinkelse. IP Netcom A/S er således ikke erstatningspligtig for driftstab, tabt fortjeneste eller andet direkte eller indirekte tab, som forsinkelsen måtte medføre.
§4. Dellevering
IP Netcom A/S er berettiget til at foretage delleverance, når blot afvigelsen i forhold til ordren ikke kan anses for væsentlig.
§5. Mangler / Garanti / Reklamation
IP Netcom A/S hæfter for mangler ved det leverede udstyr, og sikrer at de mangler der måtte være udbedres hurtigst muligt.
IP Netcom A/S er berettiget til at ændre ordren overfor køber såfremt IP Netcom A/S’ leverandør eller producenten af de i aftalen nævnte ydelser ikke kan levere de nævnte produkter. Såfremt disse ændres må den samlede funktionalitet i den samlede levering ikke blive væsentligt ændret. Køber kan herunder ikke kræve erstatning for den ændrede levering.
IP Netcom A/S er ikke erstatningspligtig for driftstab, tabt fortjeneste eller andet direkte eller indirekte tab eventuelle mangler måtte medføre.
Reklamationer berettiger ikke køber til at tilbageholde betaling for leverancen eller en del heraf.
IP netcom A/S yder 1 års garanti på alle leverede produkter, med mindre andet tydeligt fremgår ved køb. Garantien dækker ikke produkter, der har været opbevaret, monteret eller anvendt forkert.
§6. Software/rettigheder
Ved levering af softwareprodukter erhverver køber alene en ikke- eksklusiv brugsret til softwareproduktet. For softwareprodukter finder de særlige licensvilkår for den enkelte softwarepakke anvendelse.
§7. Produktansvar
I intet tilfælde er IP Netcom A/S ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andet direkte eller indirekte tab.
De nævnte begrænsninger i IP Netcom A/S’ ansvar gælder ikke, hvis IP Netcom A/S har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod enten IP Netcom A/S eller køber om erstatningsansvar i henhold til nærværende bestemmelse, skal denne part straks underrette den anden herom. IP Netcom A/S og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade eller et tab, som påstås forårsaget af det leverede udstyr.
Det indbyrdes forhold mellem køber og IP Netcom A/S skal dog altid afgøres ved Sø- og Handelsretten i København, jvf. § 10.
Køber skal holde IP Netcom A/S skadesløs i den udstrækning IP Netcom A/S pålægges ansvar overfor 3. mand for sådan skade og sådant tab, som IP Netcom A/S efter nærværende bestemmelse ikke er ansvarlig for over for køber.
IP Netcom A/S har tegnet erhvervs- og produktansvars- forsikring. Såfremt køber ønsker information om denne forsikrings dækning, kan henvendelse ske til IP Netcom A/S.
Vi gør opmærksom på at IP netcom gennemgår jeres driftsomkostninger, og hjælper jer med et overblik. Ansvaret for opsigelse af diverse aftaler, er dog altid kundens ansvar.
§8. Rådgivning, vejledning og service
Såfremt IP Netcom A/S - hvad enten der til IP Netcom A/S betales et vederlag herfor eller ej - yder køber teknisk rådgivning, vejledning eller service, og uanset karakteren heraf, er IP Netcom A/S uden ansvar for enhver sådan rådgivning, vejledning og service og for enhver følge heraf.
§9. Betaling/ejendomsret
Alle oplyste priser er ekskl. moms og levering.
Ved køb på denne ordre er betalingsbetingelserne 14 dage netto, fra faktureringsdato. Fra forfaldsdagen beregnes morarenter 1,5 % pr. påbegyndt måned. Hvis en betalingsplan er aftalt skal denne overholdes.
Det leverede udstyr forbliver IP Netcom A/S’ ejendom indtil betaling er erlagt fuldt ud.
§10. Brugervejledninger m.m.
IP netcom A/S er kun forpligtet til at udleverer det fra producenten medfølgende materiale, herunder bruger- vejledninger m.m.
§11. Værneting
Tvister i anledning af købet og deraf følgende retsforhold afgøres efter dansk ret ved Sø- og Handelsretten i København.
Salgs- og leveringsbetingelser version 1.2