Fotograf- overenskomst
2023-2025
Fotograf- overenskomst
Overenskomst indgået mellem
DI Overenskomst I og Dansk Journalistforbund
Gældende for
Medlemmer af Dansk Industri, der som hovederhverv foretager og videreforarbejder fotografiske optagelser, der ud fører video og AV produktion, eller som skriftligt tiltræder overenskomsten.
DI nr. 50433
FOTOGRAFOVERENSKOMST 2023 - 2025
Mellem
DI Overenskomst I
og
Dansk Journalistforbund
Gældende for medlemmer af Dansk Industri, der som hovederhverv foreta- ger og videreforarbejder fotografiske optagelser, der udfører video og AV- produktion, eller som skriftligt tiltræder overenskomsten.
DI nr. 50433
Indhold
INDHOLD
4
5
§ 3 Varierende ugentlig arbejdstid 5
7
14
16
17
§ 9 Ferie og feriegodtgørelse 17
§ 13 Barns hospitalsindlæggelse 22
Kapitel VI. Lønudbetaling og lønperiode
24
§ 15 Lønudbetaling og lønperiode 24
Kapitel VII. Arbejdsforholdets ophør
25
Indhold
Kapitel VIII. Tillidsrepræsentanter
26
§ 18 Hvor vælges tillidsrepræsentant? 26
§ 19 Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant 26
§ 20 Valg af tillidsrepræsentant 26
§ 21 Fællestillidsrepræsentant 27
§ 22 Stedfortræder for tillidsrepræsentant 27
§ 24 Klager og henstillinger 28
§ 25 Funktion i arbejdstiden 28
§ 27 Vederlag til valgte tillidsrepræsentanter 29
§ 29 Afskedigelse af tillidsrepræsentant 30
§ 30 Fremgangsmåde ved afskedigelse 31
32
§ 35 Fotograffagets Uddannelsesfond 33
§ 38 Visse forsikringsydelser til elever 36
§ 39 Anciennitet ved pension 37
§ 40 Nyoptagne medlemmer, Pension 38
§ 41 Optrapningsordning, pension 39
Indhold
§ 44 Overenskomstens varighed 44
Protokollat 1
Protokollat 2
Protokollat 3
Protokollat 4
Om hensigtserklæring vedrørende sygefravær 49
Protokollat 5
Om fornyelsesaftalens fortolkning 50
Protokollat 6
Om forståelsen af § 3 om varierende ugentlig arbejdstid 51
Protokollat 7
Om arbejdsmiljørepræsentanters deltagelse i relevante arbejdsmiljøkurser 52
Protokollat 8
Så længe denne overenskomst står ved magt, må ingen af de under- tegnede organisationer eller disses medlemmer, enten enkeltvis eller flere i forening, forsøge på ved noget som helst middel, åbent eller skjult, at modarbejde dens bestemmelser eller fremtvinge nogen forandring deri.
Parterne er enige om, at hvor lovgivningen* fremover måtte gribe ind i parternes bestemmelser og deraf affødte rettigheder, er parter- ne forpligtet til positivt at medvirke til, at det oprindelige aftalefor- hold genoprettes i det omfang, det er teknisk og lovmæssigt muligt.
Organisationerne er enige om, at respekten for overenskomstens overholdelse - fredspligten - er en grundlæggende forudsætning for overenskomstsystemets bevarelse.
* Anm.
Parterne er dog enige om, at Funktionærloven har en særlig karakter.
§ 1
§ 1 Arbejdstidens længde
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Spisepauser holdes uden for den effektive arbejdstid.
§ 2 Arbejdstidens lægning
Arbejdstiden lægges efter en lokal plan.
1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag er betalte fridage.
Ud over de nævnte dage har medarbejderen krav på en betalt fridag, der lægges efter aftale mellem medarbejderen og virksomheden.
For medarbejdere, der arbejder med skærmarbejde, skal arbejdsti- den tilrettelægges, således at der indgår perioder med arbejdsmiljø- mæssigt mindre belastende arbejde.
I forbindelse med on location opgaver af længere varighed og opga- ver i udlandet aftales løn- og arbejdsvilkår inden opgavens start.
§ 3 Varierende ugentlig arbejdstid
I virksomheder med varierende produktionsbehov kan virksomhe- den varsle varierende ugentlig arbejdstid efter nedenstående regler:
Virksomheden skal give et varsel på 4 kalenderdage før den uge, hvori den varierende ugentlige arbejdstid begynder.
Arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbej- dere lægges med varierende ugentlige arbejdstider, blot den gen- nemsnitlige arbejdstid er 37 timer over en 12 måneders periode.
§ 3
Merarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid.
Merarbejde skal – medmindre andet aftales – afspadseres som hele fridage inden for en 12 måneders periode efter dets udførelse. Over- skydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videre- føres.
Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling.
Afspadsering, der hidrører fra varierende ugentlig arbejdstid, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.
Note:
Se Protokollat 6 – Forståelse af protokollat om Varierende Ugentlig Arbejdstid
§ 4
§ 4 Løn
Stk. 1
Mindstebetalingen for fotografer udgør pr. måned:
1.3.2023 | 1.3.2024 |
kr. 21.201 | kr. 21.923 |
Det er en forudsætning, at virksomheden yder personlige tillæg til medarbejdere, hvis kvalifikationer berettiger dem dertil.
Lønnen skal give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer, uddannelse og dygtighed samt stillingens indhold og ansvar.
Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og medarbejderen uden indblanding fra organisationernes eller deres medlemmers side.
Forhandlinger om lønændringer kan højst finde sted én gang i hvert overenskomstår.
Overenskomstparterne finder det naturligt, at man medregner ek- sempelvis de lønstigninger, der følger af eventuelle stigninger i Frit- valgs Lønkontoen, i forbindelse med de lokale lønforhandlinger.
Stk. 2
Parterne er enige om, at begge organisationer i tilfælde, hvor misfor- hold på dette område som helhed skønnes at være til stede, har påta- leret over for hinanden i henhold til regler for behandling af faglig strid.
Stk. 3 Funktionsløn
Der kan ved lønfastsættelsen indgås aftale om funktionsløn under behørig iagttagelse af principperne i § 4, stk. 1, afsnit 4. Ved sådan aftale kan det bestemmes, at lønnen også omfatter betaling for over- arbejde med den virkning, at der ikke ydes overarbejdsbetaling.
§ 4
Aftalen skal stå i forhold til løn, stillingsindhold og overarbejdets omfang.
Elever under 25 år er ikke omfattet af ovennævnte. Der kan dog ved lønfastsættelsen træffes aftale om, at lønnen også omfatter betaling for almindeligt forefaldende overarbejde. I så fald ydes der ikke overarbejdsbetaling.
En sådan aftale udelukker ikke særskilt overarbejdsbetaling i hen- hold til § 6 for arbejde ud over almindeligt forefaldende overarbejde.
Aftalen skal stå i forhold til løn, stillingsindhold og overarbejdets omfang.
Note:
Overenskomstparterne er enige om at foreslå, at man ved en aftale om overgang til funktionsløn som eksempel kan tage udgangspunkt i et gennemsnit af de overarbejdstillæg, der er udbetalt i de seneste tre år, hvis der skal aftales et kompensationsbeløb.
Hvis der opstår et misforhold mellem overarbejdets omfang og ho- noreringen, kan det behandles fagretligt i overensstemmelse med
§ 32.
Hvis der i forbindelse med en nyansættelse på virksomheden er af- talt funktionsløn, finder overenskomstparterne det hensigtsmæssigt, at medarbejderen og virksomheden ca. tre måneder efter medarbej- derens tiltrædelse af stillingen holder en samtale om stillingsindhold og arbejdets omfang. Hvis en af parterne anmoder om det, afholdes samtalen.
Stk. 4 Elevlønninger
Mindstebetalingen for elever udgør pr. måned:
1.3.2023 | 1.3.2024 | |
1. år | kr. 16.034 | kr. 16.596 |
2. år | kr. 16.702 | kr. 17.287 |
3. år | kr. 18.087 | kr. 18.720 |
4. år | kr. 18.555 | kr. 19.204 |
5. år | kr. 19.424 | kr. 20.104 |
§ 5
Note:
Overenskomstparterne er enige om, at Fotografoverenskomsten er den for uddannelsesområdet gældende overenskomst for elever på er- hvervsuddannelsen Fotograf, jf. erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2.
Stk. 5 Elektroniske dokumenter
Parterne er enige om, at virksomhederne med frigørende virkning afleverer feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e- Boks, eller via e-mail.
Virksomheden kan dog aftale med den enkelte medarbejder, at den elektroniske løsning ikke anvendes.
Når medarbejderen er fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige, anvendes den elektroniske løsning ikke.
§ 5 Fritvalgs Lønkonto
Stk. 1
For at imødekomme individuelle ønsker om frit valg mellem fritid, pension eller løn, får den enkelte medarbejder sin egen Fritvalgs Lønkonto.
Medarbejderen får blandt andet mulighed for at hæve et ekstra beløb ud over lønnen i forbindelse med ferie, søgnehelligdage, feriefridage, andre overenskomstmæssige fridage eller børneomsorgsdage.
Stk. 2 Løbende opsparing på Fritvalgs Lønkontoen
1. Virksomheden indbetaler på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto 7 pct (fra 1. marts 2024: 9 pct.) af den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg.
2. Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til Fritvalgs Lønkontoen i forbindelse med sit frie valg inden 1. august, kan virksomheden udbetale det resterende bidrag løbende sammen med medarbejderens løn, dog maksimalt 3 pct., medmindre de lokale parter har aftalt andet. Det er en forudsætning for udbeta- ling, at virksomheden kan dokumentere, at medarbejderne er blevet opfordret til at træffe et valg.
§ 5
Overenskomstparterne opfordrer til, at virksomheden tager initi- ativ til en dialog med medarbejderne om Fritvalgs Lønkontoens muligheder.
3. De lokale parter kan aftale, at bidrag til Fritvalgs Lønkontoen efter stk. 2, stk. 3 og stk. 5 ligeledes udbetales løbende sammen med lønnen.
Bidrag til, udbetaling fra og indestående på Fritvalgs Lønkonto- en skal fremgå af medarbejderens lønseddel.
4. De lokale parter kan aftale, at bidrag til Fritvalgs Lønkontoen efter stk. 1, 2 og 3 ligeledes udbetales løbende sammen med løn- nen.
Stk. 3 Feriefridage
a. Medarbejdere, der pr. 1. september har ret til feriefridage, skal inden den 1. august hvert år vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i den kommende ferieaf- holdelsesperiode, mod i stedet i ferieåret (1. september – 31. au- gust) løbende at få afsat yderligere 0,5 pct. af den ferieberettigede løn pr. fravalgt feriefridag. Hvis alle fem feriefridage fravælges, afsættes der således yderligere i alt 2,5 pct. Det antal feriefridage, som ønskes afholdt, afvikles og betales efter § 11. Nyansatte med- arbejdere kan foretage tilsvarende valg senest 1 måned inden 9 måneders anciennitet opnås.
b. En medarbejder, som har fravalgt en eller flere feriefridage, og derefter har sammenhængende fravær over tre måneder som føl- ge af sygdom eller tilskadekomst, kan rejse krav om et supple- ment til Fritvalgs Lønkontoen. Medarbejderen skal rejse kravet inden 3 uger efter ferieafholdelsesperiodens udløb .
Supplementet udgør:
• Værdien af de fravalgte feriefridage, hvis medarbejderen skulle have dem udbetalt som ikke-afholdte feriefridage efter overens- komsten § 11.
• Fratrukket den del af Fritvalgs Lønkontoen, der stammer fra de fravalgte feriefridage.
§ 5
Stk. 4
Opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen indeholder feriegodtgørelse samt ferietillæg af opsparingen.
Stk. 5
På virksomheder, hvor der for medarbejdere omfattet af overens- komstens pensionsordning er aftalt et højere pensionsbidrag end 12 pct., kan virksomheden og medarbejderen aftale at indbetale det
ekstra beløb til Fritvalgs Lønkontoen i stedet for til pensionsordnin- gen.
Stk. 6
Parterne lægger til grund, at medarbejderens tilgodehavende opspa- ring på Fritvalgs Lønkontoen er omfattet af garantien i lov om Løn- modtagernes Garantifond. Hvis dette ikke er tilfældet, forpligter Dansk Industri sig til at drage omsorg for, at garantiforpligtelsen løses på anden måde.
Stk. 7 Medarbejderen kan vælge mellem følgende:
a. Løn i forbindelse med fritid:
Alle medarbejdere kan vælge dette element.
Når medarbejderen holder fri i forbindelse med ferie, søgnehel- ligdage, feriefridage, overenskomstmæssige fridage, barns 2. hele sygedag eller børneomsorgsdage kan medarbejderen vælge at få udbetalt et beløb fra sin konto.
Pr. 1. maj 2020 gælder ovenstående også afholdelse af børns læ- gebesøg.
Medarbejderen vælger selv, hvor stor udbetalingen skal være, idet der dog aldrig kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende medarbejders opsparingskonto.
Virksomheden fastsætter passende procedurer og frister for ad- ministrationen.
De lokale parter kan indgå aftaler om udbetaling, herunder afta- le, at der udbetales beløb, uden at medarbejderen holder fri.
b. Pension:
For at kunne vælge pensionselementet skal medarbejderen i for- vejen være omfattet af en arbejdsmarkedspension i henhold til overenskomsten.
§ 5
Medarbejderen skal senest 1. august hvert år oplyse om, hvor stor en andel af opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen der ønskes afsat til pension igennem det kommende ferieår (1. september – 31. august).
Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensions- selskabet og dermed ikke til Fritvalgs Lønkontoen. Indbetaling af pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.
Stk. 8 Restopsparing på Fritvalgs Lønkontoen
Hvis der er indestående midler på Fritvalgs Lønkontoen ved udgan- gen af maj måned, skal disse udbetales med den førstkommende lønudbetaling, med mindre andet aftales lokalt.
Xxxxxx, som medarbejderen har valgt at hensætte til afholdelse af seniorfridage efter protokollat 3 skal dog ikke udbetales.
Stk. 9
Ved fratrædelse opgøres Fritvalgs Lønkontoen, og evt. overskud udbetales sammen med sidste lønudbetaling fra virksomheden.
Stk. 10 Nyoptagne medlemmer – Optrapning af Fritvalgs Lønkonto
1. Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning, eller som har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens Fritvalgs Lønkonto efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4.
2. Virksomhederne kan i lønnen jf. § 4 fradrage det på indmeldel- sestidspunktet gældende bidrag til Fritvalgs Lønkontoen § 5,
stk. 2, nr. 1 fraregnet 4,0 procentpoint (fra 1. marts 2024 6,0 pro- centpoint).
3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bi- drag til Fritvalgs Lønkontoen efter § 5, stk. 2, nr. 1 fraregnet 4,0 procentpoint (fra 1. marts 2024 6,0 procentpoint), samt bidrag efter nedenstående optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag efter § 5, stk. 2, nr. 1.
§ 5
4. For så vidt angår de 4,0 procentpoint (fra 1. marts 2024 6,0 pro- centpoint) kan nyoptagne medlemmer af DIO I kræve optrapning som følger:
Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til Dansk Journalistfor- bund om virksomhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 1,0 pct. (fra 1. marts 2024 1,5 pct.) i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen.
Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 pct. (fra 1. marts 2024 3,0 pct.) i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen.
Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 pct. (fra 1. marts 2024 4,5 pct.) i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen.
Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 pct. (fra 1. marts 2024 6,0 pct.) i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen.
Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO I og Dansk Journalistforbund efter be- gæring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger.
En eventuel fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning, der be- stod på indmeldelsestidspunktet, ophører og erstattes af over- enskomstens Fritvalgs Lønkonto.
§ 6
§ 6 Overarbejde
Stk. 1
For overarbejde ud over den normale arbejdstid, jf. § 1, ydes en timebetaling på 1/160 af den aktuelt gældende månedsløn med et tillæg på 50 % for de første 2 timer. For yderligere timer samt for overarbejde på lørdage, søn- og helligdage ydes et tillæg på 100 %.
Overarbejde begrænses mest muligt.
Elever kan kun deltage i overarbejde på virksomheder, når dette er en nødvendig del af den pågældendes uddannelse.
Overarbejde for elever skal begrænses mest muligt.
Ved mere end 2 timers overarbejde ydes en halv times effektiv spise- pause.
Stk. 2 Afspadsering
Ved overarbejde over 10 timer pr. måned skal afspadsering finde sted inden udløbet af 60 dage, medmindre parterne lokalt aftaler noget andet.
Ved overarbejde under 10 timer pr. måned kan udbetaling ske, så- fremt arbejdstageren er indstillet herpå.
Afspadsering foretages kun i hele dage.
Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, forudsat med- arbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom de efterfølgende afspadseringsdage.
Stk. 3 Varsling af overarbejde
Overarbejde ud over 2 timer skal varsles dagen før, inden normal arbejdstids ophør. Hvis sådant overarbejde ikke er varslet rettidigt, eller hvis varslet overarbejde ikke kommer til udførelse, betales et tillæg efter nedenstående satser:
§ 6
Pr. 1. marts 2023 udgør tillægget kr. 149,10 pr. time |
Pr. 1. marts 2024 udgør tillægget kr. 153,60 pr. time |
Stk. 4 Opgørelse af overarbejdstiden
Ved opgørelsen af overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgåede tid, ligesom også forsømt tid af den normale arbejdstid fradrages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted af en medarbejderen utilregnelig grund, som rettidigt er an- meldt arbejdsgiveren og godkendt af denne.
Ved fradrag for forsømt tid inden for en kalenderuge modregnes der først i de i samme kalenderuge sidst præsterede overarbejdstimer.
Normale dagarbejdstimer, der benyttes til afspadsering af overtimer i henhold til overenskomstens overarbejdsregler, betragtes ikke som forsømt tid.
Fri med tilladelse er ikke forsømt tid.
Stk. 5 Forsømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæggelse
En overenskomststridig arbejdsnedlæggelse betragtes som forsømt tid fra dennes start.
Når den forsømte tid hidrører fra en overenskomststridig arbejds- nedlæggelse, ydes ikke overtidsbetaling for nogen timer, før de for- sømte timer er præsteret af medarbejderen ud over dennes normale arbejdstid. Udførelse af de manglende timer kan varsles af arbejds- giveren efter ovenstående varslingsregler til udførelse inden for 14 dage efter, at arbejdet er genoptaget efter den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse.
§ 7
§ 7 Deltid
Virksomheder kan antage medarbejdere til deltidsbeskæftigelse. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågæl- dendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lignende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
§ 8
§ 8 Funktionærloven
Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer er gæl- dende.
§ 9 Ferie og feriegodtgørelse
Stk. 1
Ferielovens regler er gældende.
Stk. 2 Overførsel af ferie
1. Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden den 31. december.
2. Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden den 31. decem- ber skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.
Stk. 3
Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.
Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.
Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.
Stk. 4
Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler.
§ 9
Det kan således aftales, at:
Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. september. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret tildeles antal feriedage forholdsmæssigt.
Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent (varsle ”ferie på forskud”). Virksomhe- den kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden ferieårets udløb.
Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fratrædelsestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan virk- somheden modregne i medarbejderens krav på løn og feriepenge.
Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomhe- den ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden dennes fratræden, med mindre opsigelsen skyldes medarbejderens væsentlige misligholdelse.
Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.
Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medar- bejderen, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgø- relse, end medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ”ferie på forskud”.
For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferencebe- regning, jf. ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdsti- den medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn un- der sin ferie på forskud.
Stk. 5
For elevers vedkommende henvises til § 42 i Ferieloven:
Elever med en uddannelsesaftale har efter lov om erhvervsuddannel- ser ret til betalt ferie i 25 dage i den første og anden hele ferieafhol- delsesperiode, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Arbejdsgive- ren betaler løn under ferien, i det omfang eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.
§ 10
Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden fra den 2. september til den 31. oktober, har eleven en tilsvarende ret til betalt ferie i 25 dage i den ferieafholdelsesperiode, der knytter sig til ferieåret.
Er ansættelsesforholdet begyndt i perioden fra den 1. november til den 30. juni, har eleven ret til 15 dage betalt hovedferie i hovedferie- perioden og 5 dages betalt ferie under virksomhedslukning før ho- vedferieperioden.
Har elever ikke optjent ret til feriegodtgørelse for alle feriedagene i de i Ferielovens § 42 angivne tilfælde, giver virksomheden den efter
§ 4 fastsatte løn i de resterende dage.
§ 10 Feriekort
Mellem Dansk Journalistforbund og Dansk Industri er der for Foto- grafoverenskomsten indgået en aftale om, at arbejdsgiveren ved en medarbejders fratræden kan anvende et af organisationerne god- kendt feriekort i stedet for FerieKonto, jf. hovedorganisationernes standardaftale A.
Dansk Industri afgiver sædvanlig garanti for pengenes tilstedeværel- se.
Et eventuelt overskud fra denne ordning tilfalder Dansk Journalist- forbund til anvendelse for ferieformål for faggruppens medlemmer.
§ 11 Feriefridage
Stk. 1
Medarbejderen tildeles 5 feriefridage 1. september. Om retten til at afholde feriefridage gælder:
a. Hvis en medarbejder har været beskæftiget i 9 måneder den 31. xxxxxx, er der ret til fem feriefridage i det ferieår, der slutter sam- me dag. Herefter er der ret til fem nye feriefridage i det efterføl- gende ferieår, der begynder 1. september.
§ 12
b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferie- afholdelsesperioden.
c. Feriefridagene betales som ved sygdom.
d. Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielo- vens bestemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en op- sigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen.
e. Holdes feriefridagene ikke inden ferieafholdelsesperioden der knytter sig til de tildelte feriefridages udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
f. Kompensationsbeløbet indgår i den ferieberettigede løn, men der beregnes ikke pension af kompensationsbeløbet
g. Medarbejdere, der skifter job i løbet af en ferieafholdelsesperio- de, kan kun afholde fem feriefridage i hver ferieafholdelsesperio- de, der knytter sig til de tildelte feriefridage.
Note:
Parterne er enige om, at kompensation for ikke-afholdte feriefridage efter denne bestemmelse indgår i den ferieberettigede indkomst. Kom- pensationen indgår ikke som pensionsberettiget løndel, jf. Faglig Vold- gift 2012.0175.
Parterne er endvidere enige om, at denne retsstilling har virkning fra 1. marts 2014, og at der ikke kan rejses krav om betaling/tilbagebetaling herom i forhold til allerede afregnet kompensation forud for denne dato.
§ 12 Barns sygdom
Stk. 1
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år.
Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag.
§ 12
Der ydes betaling med den aktuelt gældende løn for denne dag under forudsætning af, at den af virksomheden krævede dokumentation foreligger.
For børns sygdom, der opstår fra og med den 1. maj 2017, gælder følgende:
Medarbejdere og ansatte under uddannelse kan holde fri, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjem- meværende barn/børn under 14 år. Xxxxxxxx gives kun til den ene af barnets/børnenes forældre og kun indtil anden pasningsmulighed etableres og omfatter barnets/børnenes første hele sygedag.
Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til fri med løn de resterende arbejdstimer den pågældende dag.
For medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barnets første sygedag, gælder det for sygdom, der opstår fra og med den 1. maj 2020:
Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag har medarbejde- ren ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.
Der ydes betaling med den aktuelt gældende løn for denne dag under forudsætning af, at den af virksomheden krævede dokumentation foreligger.
Virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af tro- og loveerklæring.
Stk. 2
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbindelse med læge- besøg sammen med barnet.
Medarbejdere der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virk- somheden meddelelse herom så tidligt som muligt.
Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgslønkonto.
§ 13
§ 13 Barns hospitalsindlæggelse
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år.
Kun ophold på hospitalet, der medfører overnatning, betragtes som indlæggelse og derved omfattet af bestemmelserne.
Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maksi- malt kan gives indehavere af forældremyndigheden, der er omfattet af overenskomster, hvori DI er part, 5 dages frihed med løn inden for en 12 måneders periode. Friheden fordeles mellem indehavere af forældremyndigheden efter deres skøn.
Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
For indlæggelser, der opstår fra og med den 1. maj 2017, gælder føl- gende i stedet for 1. og 2. afsnit:
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.
Note:
Ved ordet "nødvendig" i ovenstående bestemmelser forstås: Et brev fra hospitalet om, at hospitalet anbefaler eller henstiller, at én af barnets forældre indlægges eller opholder sig sammen med barnet på hospita- let, er tilstrækkelig til at dokumentere nødvendigheden. En egentlig lægeerklæring er ikke påkrævet.
§ 14 Børneomsorgsdage
Stk. 1
Medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdag pr. ferieafholdelsesperiode, uanset
§ 14
hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgslønkonto.
§ 15
KAPITEL VI. LØNUDBETALING OG LØNPERIODE
§ 15 Lønudbetaling og lønperiode
Lønnen udbetales, hvor intet andet er aftalt, månedsvis bagud og efter virksomhedens valg enten kontant eller ved overførsel til et af medarbejderen valgt pengeinstitut senest på sidste bankdag.
§ 16 Ikrafttrædelsesdatoer
Ændringer i overenskomsterne, herunder satsændringer, har virk- ning fra begyndelsen af den lønningsperiode, hvori den aftalte ikraft- trædelsesdato indgår.
§ 17
KAPITEL VII. ARBEJDSFORHOLDETS OPHØR
§ 17 Opsigelse
Funktionærlovens regler er gældende, idet de første 3 måneders ansættelse betragtes som prøvetid, hvor der er et gensidigt opsigel- sesvarsel på 14 dage.
Fra funktionærens side er opsigelsesvarslet 1 måned til en måneds udgang. Fra arbejdsgivers side gælder funktionærlovens varsler:
Et varsel på: | Inden udløbet af: |
14 dages opsigelsesvarsel | 2½ måned |
1 måneds opsigelsesvarsel | 5 måneders ansættelse |
3 måneders opsigelsesvarsel | 2 år og 9 måneders ansættelse |
4 måneders opsigelsesvarsel | 5 år og 8 måneders ansættelse |
5 måneders opsigelsesvarsel | 8 år og 7 måneders ansættelse |
6 måneders opsigelsesvarsel | herefter |
§ 18
KAPITEL VIII. TILLIDSREPRÆSEN- TANTER
§ 18 Hvor vælges tillidsrepræsentant?
I enhver virksomhed eller - for større virksomheders vedkommende
- enhver afdeling af denne udvælger de beskæftigede medarbejdere af deres midte en medmedarbejder til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant.
Virksomheder eller fabriksafdelinger med fem medarbejdere eller derunder vælger dog ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.
§ 19 Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de medarbejdere, der har arbejdet mindst 1 år på det pågældende arbejdssted, hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst fem, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst.
§ 20 Valg af tillidsrepræsentant
Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget i virksomheden eller afdelingen på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget, der kun er gyldigt, når flere end en tredjedel af de dér beskæftigede medarbejdere har stemt for vedkommende.
Valget er i øvrigt ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse og meddelt DI for den respekti- ve virksomhed, der dog er berettiget til at gøre indsigelse mod valget over for Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse.
§ 21
§ 21 Fællestillidsrepræsentant
På virksomheder, hvor der er tre eller flere tillidsrepræsentanter, er parterne enige om, at det kan være formålstjenligt, at tillidsrepræ- sentanterne af deres midte vælger en fællestillidsrepræsentant, der i fælles spørgsmål, f.eks. lægning af arbejdstid, hygiejne, marketende- ri, fridage o.l., kan være samtlige medarbejderes tillidsrepræsentant over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
Meddelelsen om valg af fællestillidsrepræsentant skal straks bringes til arbejdsgiverens kundskab.
Fællestillidsrepræsentanten kan under ingen omstændigheder blan- de sig i spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, medmin- dre virksomhedsledelsen og de berørte tillidsrepræsentanter bliver enige om noget sådant.
§ 22 Stedfortræder for tillidsrepræsentant
Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med arbejdsgi- veren udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten.
En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvor vedkom- mende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræ- sentant, såfremt betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsen- tant i henhold til § 19 er opfyldt.
§ 23 Samarbejde
Det er tillidsrepræsentantens såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsentants pligt at gøre deres bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet.
§ 24
§ 24 Klager og henstillinger
Det er tillidsrepræsentantens ret og pligt at viderebringe klager eller henstillinger for ledelsen, såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfreds- stillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet.
Føler tillidsrepræsentanten sig ikke tilfredsstillet ved ledelsens afgø- relse, står det vedkommende frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen. Men det er vedkommendes og kollegernes pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse træffes af Forbundet.
Såfremt der opstår en faglig uoverensstemmelse af individuel karak- ter på virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan den medarbejder, uoverensstemmelsen vedrører, anmode en repræ- sentant fra den lokale afdeling om at bistå sig under den lokale for- handling.
§ 25 Funktion i arbejdstiden
Arbejdsgiveren skal acceptere, at tillidsrepræsentanten må have den fornødne tid til at løse sine overenskomstmæssige opgaver. Tillids- repræsentantens udførelse af sine hverv skal dog altid ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for vedkommendes pro- duktive arbejde.
Dersom det er nødvendigt, at vedkommende for at opfylde sine for- pligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal vedkommende forud herfor træffe aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nød- vendige adgang til IT-faciliteter, herunder Internet. Dette gælder ligeledes for arbejdsmiljørepræsentanten, fra 1. juni 2020.
§ 26 Aflønning
Hvis en aftale i henhold til § 25 er truffet, eller hvis der på ledelsens foranledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i ar-
§ 27
bejdstiden i spørgsmål, som angår virksomheden og medarbejderne, skal vedkommende for den tid, der medgår hertil, aflønnes med sin gennemsnitsfortjeneste for det sidste kalenderkvartal.
§ 27 Vederlag til valgte tillidsrepræsentanter
Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanter valgt under Fotograf- overenskomsten vil modtage et årligt vederlag, som udbetales med en ¼ pr. kvartal. Vederlaget udbetales som kompensation for tillids- repræsentantens varetagelse af sit hverv udenfor dennes arbejdstid.
Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget.
Tillidsrepræsentantens valggrundlag opgøres ved nyvalg af tillidsre- præsentanten og efterfølgende én gang årligt senest med udgangen af august. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder ve- derlaget.
Vederlaget udgør:
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til og med 49 personer modtager et årligt vederlag på kr. 8000.
Pr. 1. april 2017 reguleres vederlaget til kr. 9.000.
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag mellem 50 og 99 perso- ner modtager et årligt vederlag på kr. 15.000.
Pr. 1. april 2017 reguleres vederlaget til kr. 16.500.
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag på 100 personer eller derover modtager et årligt vederlag på kr. 30.000.
Pr. 1. april 2017 reguleres vederlaget til kr. 33.000.
Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning / vederlag til tillids- repræsentanten modregnes dette i ovenstående vederlag.
Vederlaget betales af midlerne i Fotograffagets Uddannelsesfond. Såfremt det på et tidspunkt viser sig, at der ikke er tilstrækkeligt med midler i Fotograffagets Uddannelsesfond til også at foretage disse udbetalinger, optager parterne forhandlinger med henblik på at finde en tilfredsstillende løsning, herunder om der er behov for yder- ligere indbetalinger til Fotograffagets Uddannelsesfond.
§ 28
§ 28 Klubformand
Hvis medarbejderne på en virksomhed henholdsvis en afdeling heraf slutter sig sammen i en faglig klub eller lignende, skal tillidsrepræ- sentanten være formand.
§ 29 Afskedigelse af tillidsrepræsentant
Stk. 1
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende år- sager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvar- sel på i alt 5 måneder. Såfremt tillidsrepræsentanten har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har ved- kommende dog krav på 6 måneders varsel.
Stk. 2
Det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder funge- rer som tillidsrepræsentant, aldrig må give anledning til, at den på- gældende afskediges, eller at vedkommendes stilling forringes.
Stk. 3
Er afskedigelse begrundet i arbejdsmangel, eller har tillidsrepræsen- tanten været syg i 3 måneder, bortfalder varselspligten i henhold til denne paragrafs stk. 1.
Stk. 4 Ophørte tillidsrepræsentanter
Gældende for tillidsrepræsentanter, som ophører med deres tillids- repræsentanthverv efter den 1. maj 2017:
En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst 1 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har krav på 1 måneds opsigelsesvarsel ud over medarbejderens individuelle varsel, hvis medarbejderen opsiges inden for 1 år efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet.
Denne regel gælder alene for ophørte tillidsrepræsentanter.
§ 30
§ 30 Fremgangsmåde ved afskedigelse
Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter
§ 29, stk. 1, til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i §§ 18 – 20, skal vedkommende rette henvendelse til Dansk Industri, der derefter skal rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for behandling af faglig strid, såfremt ønsket om afskedigelse fastholdes. Mødet skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mødebegæ- ringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt frem- mes mest muligt.
Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingen- de årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsi- gelsesvarsel som afgivet ved mødebegæringens fremkomst.
§ 31 Talsrepræsentanter
På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan medarbejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kollega (tals- repræsentant) til i konkrete anliggender at indgå og opsige lokalafta- ler med ledelsen.
Talsrepræsentanten skal være medlem af Dansk Journalistforbund og have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de medarbejdere, der udgør valggrundlaget.
Såfremt der ikke er valgt en talsrepræsentant, kan der ligeledes ind- gås ikke-overenskomstfravigende lokalaftaler med tilslutning fra mere end halvdelen af valggrundlaget efter § 20 blandt de medarbej- dere, der på aftaletidspunktet bliver omfattet af lokalaftalen.
Hvor der ikke er valgt en talsrepræsentant, jf. ovenfor, kan lokalafta- ler dog indgås eller opsiges, således som det hidtil har været prakti- seret mellem virksomheden og medarbejderne.
§ 32
§ 32 Faglig strid
Stk. 1 Fortolkningsuoverensstemmelser:
Alle uoverensstemmelser om forståelse af overenskomsten skal, forinden forelæggelse for et af overenskomstparterne nedsat fagligt fællesudvalg, behandles ved et møde i virksomheden under medvir- ken af repræsentanter for overenskomstparterne.
Møde i fællesudvalget afholdes så vidt muligt senest 7 dage efter det lokale møde.
Stk. 2 Påstand om brud på overenskomsten:
Påstand om brud på overenskomsten, herunder arbejdsstandsnin- ger, skal straks indberettes til overenskomstparterne, og møde under disses medvirken skal afholdes senest dagen efter påstandens frem- sættelse.
Stk. 3 Det faglige fællesudvalgs sammensætning og virke: Det faglige fællesudvalg består af 4 medlemmer, hvoraf hver part til sagens behandling udpeger 2. I tilfælde af stemmelighed tilkaldes en af parterne i fællesskab valgt opmand. Opmanden indkalder på be- gæring herom snarest muligt parterne til behandling af uoverens- stemmelsen. Opmanden kan i tilfælde af overenskomstbrud idømme en tabende part en bod. Parterne betaler hver halvdelen af udgifter- ne ved voldgift eller ved tilkaldelse af opmand.
Kan parterne ikke enes om valg af opmand, skal de i fællesskab an- mode Arbejdsrettens formand om udpegning af opmand for det faglige fællesudvalg.
Stk. 4 Organisationsansvar
En organisation, der agter at gøre organisationsansvar gældende over for den modstående organisation, skal begære sagen behandlet i organisationsudvalget. Sagen skal da behandles, inden sagen doms- forhandles for Arbejdsretten.
Hvis den klagende part ikke begærer mødet i organisationsudvalget afholdt, bortfalder påstanden om organisationsansvar og kan ikke senere rejses på det i sagen omhandlede grundlag.
§ 33
§ 33 Arbejdsuro
Såfremt en virksomhed eller medarbejderne vurderer, at der er risi- ko for arbejdsuro, skal der på begæring af Dansk Industri eller Dansk Journalistforbund omgående optages drøftelser (Konfliktløs- ningsmøder) mellem overenskomstparterne og de lokale parter.
Drøftelserne har til formål at vurdere baggrunden for uoverens- stemmelsen.
Hvis Dansk Industri eller Dansk Journalistforbund anser det for formålstjenligt, skal organisationerne på begæring hurtigst muligt og senest inden for 5 arbejdsdage træde sammen (Opfølgningsmøder) - så vidt muligt på virksomheden.
§ 34 Nyoptagne medlemmer
Virksomheder, som ved deres optagelse i Dansk Industri har over- enskomst med Dansk Journalistforbund, omfattes uden særlig opsi- gelse af nærværende overenskomst fra og med tidspunktet for opta- gelsen, dog således at overenskomstparterne optager forhandlinger om, hvorledes eventuelle lokalaftaler skal udformes for ikke at for- rykke de bestående overenskomstforhold som helhed.
Virksomheder, som ved deres optagelse ingen overenskomst har med Dansk Journalistforbund, omfattes af denne overenskomst fra optagelsestidspunktet.
§ 35 Fotograffagets Uddannelsesfond
Overenskomstparterne er enige om at nedsætte virksomhedernes indbetaling til Fotograffagets Uddannelsesfond til 0 kr., og lade fon- den bestå indtil kapitalen er brugt op, hvorefter fonden nedlægges.
§ 36
§ 36 Efteruddannelse
Stk. 1
For at sikre den enkelte medarbejders personlige faglige udvikling og for at tilgodese virksomhedernes behov for veluddannet arbejds- kraft, er parterne enige om at anbefale deltagelse i relevant efterud- dannelse.
Overenskomstens parter er enige om at søge etableret relevante uddannelsestilbud til virksomhedernes medarbejdere, også på om- råder hvor kursusvirksomheden ikke er omfattet af gældende ar- bejdsmarkedslovgivning.
Stk. 2
Ved deltagelse i branche- og virksomhedsrelevante efter- og videre- uddannelser har medarbejdere under fornødent hensyn til virksom- hedens tarv ret til 2 ugers frihed pr. år, når medarbejderen har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 9 måneder.
Hvor en medarbejder deltager i kurser, hvortil der ydes løntabsgodt- gørelse, får medarbejderen sin normale løn uden tillæg. Løntabs- godtgørelse tilgår virksomheden.
For kurser, der af begge parter anses som fagligt relevante, men hvortil der ikke ydes løntabsgodtgørelse, kan virksomheden betale transport, ophold og kursusafgift.
Denne bestemmelse bortfalder, såfremt det nuværende løntabsgodt- gørelsesniveau reduceres.
Parterne er dog enige om, at der i tilfælde af reduktion af løntabs- godtgørelsen skal optages forhandlinger om en eventuel anden kon- sekvens af denne reduktion. Hvis enighed ikke opnås, bortfalder bestemmelsen.
§ 37
§ 37 Pension
Medarbejdere beskæftiget under denne overenskomst er dækket af Industriens Pension.
Arbejdsgiver | Medarbejder | I alt | |
Bidraget pr. 1.7.2009 | 8,0 % | 4,0 % | 12,0 % |
Bidraget pr. 1.6.2023 | 10,0 % | 2,0% | 12,0 % |
Der henvises til § 40 om ”Nyoptagne medlemmer” og § 41 om ”Op- trapningsordning”.
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt:
Pensionsbidraget udgør:
Arbejdsgiver- bidrag kr. pr. time / kr. pr. måned | Arbejdstager- bidrag kr. pr. time / kr. pr. måned | Samlet bidrag kr. pr. time / kr. pr. måned | |
1. juli 2014 | 8,50 / 1.360,00 | 4,75 / 680,00 | 12,75 / 2.040,00 |
Ovennævnte bestemmelse har virkning for barselsorlov, der påbe- gyndes efter den anførte dato.
Med virkning fra 1. juli 2023 gælder følgende:
Under de 10 ugers orlov efter § 35, stk. 1, indbetales et ekstra pensi- onsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det for- ventede fødselstidspunkt:
§ 38
Arbejdsgiver- bidrag kr. pr. time / kr. pr. måned | Arbejdstager- bidrag kr. pr. time / kr. pr. måned | Samlet bidrag kr. pr. time / kr. pr. måned | |
1. juli 2023 | 18,45/2.957 | 3,69/592 | 22,14/3.549 |
Parterne er enige om at følge de protokollater, der er indgået på Industriens Funktionæroverenskomst om ændringer/tilpasninger af reglerne for Industriens Pension.
Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter at have nået folkepensionsalderen, kan medarbejderen vælge, om opsparing til pension skal fortsætte (såfremt dette er muligt), eller om pensions- bidraget løbende skal udbetales som løn. Forsikringsdækningerne ophører, når medarbejderen når folkepensionsalderen.
Bestemmelsen gælder for medarbejdere, der når folkepensionsalde- ren den 1. maj 2020 eller senere. Medarbejdere som har nået folke- pensionsalderen før 1. maj 2020 henvises til overenskomstens.
§ 38 Visse forsikringsydelser til elever
Stk. 1
Elever, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensi- ons- eller forsikringsordning, det være sig i henhold til § 39, stk. 2, eller på andet grundlag, har krav på følgende forsikringsydelser:
• Invalidepension
• Invalidesum
• Forsikring ved kritisk sygdom
• Dødsfaldssum
Adgang til ydelserne, forsikringssummens størrelse og vilkårene for dækning følger de til enhver tid gældende retningslinjer for Industri- ens Pension. Såfremt medarbejderen i henhold til disse retningslin- jer har mulighed for at foretage alternative sammensætninger af ydelserne, kan denne dog alene udnyttes såfremt en eventuel om- kostningsforøgelse afholdes af medarbejderen. Ordningen placeres i et pensions- eller forsikringsselskab efter arbejdsgiverens valg.
§ 39
Omkostningerne ved ordningen afholdes af arbejdsgiveren.
Såfremt medarbejderen overgår til at være omfattet af Industriens Pension, eller en anden arbejdsgiverbetalt pensionsordning, ophører arbejdsgiverens forpligtelse efter denne bestemmelse.
Stk. 2
Parterne er enige om, at de nuværende forsikringssummer og om- kostninger andrager følgende beløb:
Invalidepension på kr. 60.000 årligt | kr. 120 |
Invalidesum på kr. 100.000 | kr. 26 |
Forsikring ved kritisk sygdom på kr. 100.000 | kr. 100 |
Dødsfaldssum på kr. 300.000 | kr. 84 |
Parterne er enige om at genforhandle aftalen, såfremt det ikke er muligt at opnå dækning på væsentligt tilsvarende vilkår, eller så- fremt dækning eller omkostninger måtte ændre sig væsentligt fra ovenstående.
Ordningen indføres med virkning fra 1. marts 2011.
§ 39 Anciennitet ved pension
Stk. 1
Omfattede medarbejdere:
Der skal betales pensionsbidrag, når medarbejderen er fyldt 18 år, og
a. medarbejderen på ansættelsestidspunktet er omfattet af Indu- striens Pension eller en anden arbejdsmarkedspension fra en tid- ligere ansættelse – herunder tjenestemandspension eller tilsva- rende ordning, eller
b. medarbejderen kan dokumentere at have mindst 2 måneders anciennitet i virksomheden eller i ansættelser omfattet af over- enskomsten.
§ 40
Stk. 2
Elever bliver omfattet af pensionsordningen, hvis uddannelsen er påbegyndt efter eleven er fyldt 20 år, og har 2 måneders anciennitet.
Pr. 1. marts 2018 erstattes ovenstående stk. 2 af nedenstående:
Elever bliver omfattet af pensionsordningen, når eleven er fyldt 20 år, og har 2 måneders anciennitet.
Elever, der påbegynder uddannelsesforløb, inden de fylder 20 år, vil, indtil de fylder 20 år, være omfattet af de allerede eksisterende for- sikringsordninger i Fotografoverenskomstens § 38.
§ 40 Nyoptagne medlemmer, Pension
Nyoptagne medlemmer af Dansk Industri, der forinden indmeldel- sen for medarbejdere inden for dækningsområdet for Fotografover- enskomsten har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelsestids- punktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til In- dustriens Pension efter overenskomstens § 32. Firmapensionsord- ningens videreførelse skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem Dansk Industri og Dansk Journalistforbund efter begæring fra Dansk Industri.
Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomstmæssige bidrag til Industriens Pension.
Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virksomhedens indmeldelse i Dansk Industri. For disse medarbejdere foretages indbetaling af de overenskomstmæssi- ge pensionsbidrag til Industriens Pension.
Ydelsessammensætningen i firmapensionsordningen skal inden 12 måneder tilpasses således, at den opfylder forudsætningerne i Indu- striens Pension.
Det er en forudsætning for videreførelse af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud for Dansk Industris meddelelse til Dansk Journalistforbund om virksomhedens optagelse i Dansk In- dustri.
§ 41
Firmapensionsordningens videreførelse skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem Dansk Industri og Dansk Jour- nalistforbund efter begæring fra Dansk Industri, eventuelt i forbin- delse med tilpasningsforhandlinger.
§ 41 Optrapningsordning, pension
Nyoptagne medlemmer af Dansk Industri, der forinden indmeldel- sen i Dansk Industri ikke har etableret en pensionsordning for med- arbejdere omfattet af dækningsområdet for nærværende overens- komst, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsæt- tes således:
Senest fra tidspunktet for Dansk Industris meddelelse til Dansk Journalistforbund om virksomhedens optagelse i Dansk Industri skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 20 % af de overenskomstmæssige bidrag.
Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40 % af de overens- komstmæssige bidrag.
Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60 % af de overens- komstmæssige bidrag.
Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80 % af de overens- komstmæssige bidrag.
Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomst- mæssigt bidrag.
Hvis pensionsbidragene på virksomheden er højere end 20 % af det overenskomstmæssige bidrag ved optagelsen, forbliver bidragssat- serne uforandret, indtil de indhentes af optrapningsordningens sat- ser ovenfor, hvorefter de følger ovennævnte optrapningsordning.
Nuværende medarbejdere fortsætter med de aftalte pensionsbidrag, dog mindst sammen niveau som optrapningsordningen. Medarbej- dere, som ansættes efter indmeldelsestidspunktet, har krav på de samme pensionsbidrag som de medarbejdere, der var ansat forud for indmeldelsen, til enhver tid har krav på.
§ 42
En optrapningsordning for medarbejdere forudsætter, at pågælden- de medarbejdere er tilmeldt Industriens Pension.
Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem Dansk Industri og Dansk Journalistforbund efter begæring fra Dansk Industri, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger.
§ 42 Barsel
Stk. 1
Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders anciennitet, løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov/barselsorlov).
Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnets mod- tagelse.
Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden.
Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dag- pengesats.
Stk. 2
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fædre- orlov.
Stk. 3
Arbejdsgiveren yder endvidere fuld løn under forældreorlov i indtil 16 uger. Betalingen i disse 16 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden.
Af disse 16 uger har moderen ret til at holde 5 uger og faderen ret til at holde 8 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden foræl- der.
§ 42
De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med- mindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refu- sionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
Der er mellem parterne enighed om, at forældrene kan holde samti- dig forældreorlov med betaling. Forældrenes orlov skal tages i umid- delbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov.
For børn født eller modtaget 1. juli 2023 eller senere gæl- der følgende:
a. Det er en betingelse for retten til løn under xxxxx, at medarbejde- ren har 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstids- punkt.
Arbejdsgiveren betaler til medarbejderen løn under fravær på grund af graviditet i op til 4 uger før forventet fødselstidspunkt (før: graviditetsorlov). Endvidere betales til samme medarbejder løn under fravær i indtil 10 uger efter fødslen (før: barselsorlov).
Til adoptanter udbetales løn under orlov i op til 10 uger fra bar- nets modtagelse.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er beret- tiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Så- fremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til med- arbejderen tilsvarende.
b. Under samme betingelser som i pkt. a betales der løn til den an- den forælder i op til 2 uger i forbindelse med fødslen (før fædre- orlov).
c. Under samme betingelser som i pkt. a betaler arbejdsgiveren herudover fuld løn under orlov i indtil 24 uger (før: forældreor- lov).
§ 43
Af disse 24 uger har den forælder, der afholder orlov efter pkt. a, ret til at holde 9 uger, og den anden forælder har ret til at holde 10 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bort- falder betalingen.
De resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder eller deles mellem dem.
De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
d. Medmindre andet aftales, skal orlov med løn efter pkt. a, b og c varsles med 3 uger.
Hvis barselslovens frister for varsling af orlov ikke overholdes, kan den ønskede orlov først påbegyndes ved udløbet af de angiv- ne frister regnet fra varslingens afgivelse, medmindre andet afta- les.
e. Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald efter reglerne i protokollat 3.
Anm.
Under de 10 ugers orlov efter pkt. a ydes forhøjet pensionsbidrag, jf.
§ 37.
Stk. 4
Hvis de i nærværende aftale eller de i lovgivningen fastsatte frister for varsling af orlov for mandlige og kvindelige lønmodtagere ikke overholdes, kan den ønskede orlov først påbegyndes ved udløbet af de angivne frister regnet fra varslingens afgivelse, med mindre andet aftales mellem virksomheden og den enkelte medarbejder.
§ 43 Skolehjem
Virksomheden skal betale udgiften til ophold på skolehjem, som fastlægges i de årlige finanslove:
§ 43
a. Hvor eleven beordres til skoleophold i henhold til gældende reg- ler om frit skolevalg.
b. Hvor elevens deltagelse i uddannelse alene kan finde sted på en skole, som berettiger til optagelse på skolehjem med betaling ef- ter den takst (2014-niveau: 490 kr./uge), som er fastsat i de årli- ge finanslove.
Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter udbetales til ele- ven forud for skoleopholdets påbegyndelse, og eleven foretager af- regning umiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden.
Virksomheden betaler de ved transporten til skoleophold forbundne omkostninger i de tilfælde, hvor virksomheden skal betale for skole- hjem.
Virksomheden afholder udgifterne til voksenelevers undervisning på skole, eventuelt supplerende uddannelse uden for virksomheden og til svendeprøve.
Note:
Bestemmelserne i denne overenskomst om arbejdsgivernes betaling af skolehjem vil udgå og blive afløst af lovregler herom, såfremt Folketin- get vedtager det forslag, som DA og LO enedes om i Forligsmandens mæglingsforslag af den 21. marts 2014.
Gennemførelse af forslaget vil bevirke, at virksomhederne skal afholde erhvervsuddannelseselevers udgifter til skolehjem, når opholdet er nødvendigt for elevens gennemførelse af uddannelsen.
Virksomhedernes udgifter til elevers ophold på skolehjem refunderes via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), som i dag allerede refunderer transportudgifter.
Hvis Folketinget vedtager de nye regler, vil disse afløse overenskom- stens nuværende regler om betaling af skolehjem fra den dato, hvor de nye regler træder i kraft. Der vil i den forbindelse blive orienteret sær- skilt og mere udførligt om de nye regler.
I det omfang de nye regler i erhvervsuddannelsesloven på et senere tidspunkt måtte blive ændret, så forudsætningerne i mæglingsforslaget forandres afgørende, forhandler overenskomstens parter om ændrin- gernes konsekvenser. I tilfælde af uenighed kan spørgsmålet forhandles mellem LO og DA.
§ 44
§ 44 Overenskomstens varighed
Denne overenskomst, der træder i kraft den 1. marts 2023, er bin- dende for undertegnede organisationer indtil den af en af parterne i henhold til de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør den 1. marts, dog tidligst 1. marts 2025.
København, den 16. marts 2023
For DI Overenskomst I v/DI | For Dansk Journalistforbund |
Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx | Xxxxxx Xxxxx |
Protokollat 1
PROTOKOLLAT 1
Om EU-direktiver
Protokollat 2
Om forsøgsordninger
Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmel- serne i overenskomstens kapitler A, C, D, H og §§ 33 og 34. Sådanne lokalaftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en tillidsre- præsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler. Lokalaftalerne skal sendes til organisationerne til orientering.
Protokollat 3
PROTOKOLLAT 3
Om seniorpolitik
I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalin- gen til Fritvalgs Lønkontoen til finansiering af seniorfridage.
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag, jf. § 37. Der kan mak- simalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsik- ringsordningen og administrationsomkostningerne fortsat dækkes. Det konverterede pensionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejde- rens Fritvalgs Lønkonto.
Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-afholdte feriefridage, jf. § 11, og akkumulere denne. Værdien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med afholdelse af yder- ligere seniorfridage.
Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange feriefridage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen neden- for.
Ved afholdelse af seniorfridage reduceres Fritvalgs Lønkontoen med et beløb svarende til løn under sygdom.
Medmindre andet aftales skal medarbejderen senest 1. august (i 2020: 1. april ) give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i den kommende ferieafholdelsesperiode, og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget medarbejderen ønsker at konvertere til løn.
Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange senior- fridage medarbejderen ønsker at holde det kommende ferieafholdel- sesperiode. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsæt- te i de følgende ferieafholdelsesperioder. Medarbejderen kan dog
Protokollat 3
hvert år inden 1. august (i 2020: 1. april) meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for den kommende ferieafholdelsesperiode.
Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. april meddele virksomhe- den, om der ønskes ændringer for den kommende ferieafholdelses- periode.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Placeringen af seniorfridage sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf.
§ 11.
Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en arbejdstidsreduktion i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.
Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid kan det kon- verterede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen.
Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksom- heden.
Protokollat 4
PROTOKOLLAT 4
Om hensigtserklæring vedrørende sygefravær
Parterne er enige om, at en velfungerende arbejdsplads blandt andet er kendetegnet ved et lavt sygefravær.
Parterne er enige om at opfordre til, at der på den enkelte arbejds- plads i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere - herunder spe- cielt med tillids-, tals- og sikkerhedsrepræsentanter - tages nogle initiativer, som kan forebygge og nedbringe sygefraværet på den enkelte arbejdsplads og dermed øge nærværet.
Et middel til at nå dette mål bør være, at ledelse og medarbejdere, herunder tillids-, tals- og sikkerhedsrepræsentanter, gennemgår følgende faser:
1. Foretager en kortlægning af sygefraværet
2. Forsøger at finde årsagerne til fraværet
3. Fastlægger en lokalt tilpasset sygefraværspolitik med målbare mål
4. Foretager evaluering af resultaterne med henblik på at justere mål og metoder.
Parterne er enige om, at der kan etableres et udvalgsarbejde om ovenstående, såfremt en af parterne måtte finde behov herfor.
Protokollat 5
PROTOKOLLAT 5
Om fornyelsesaftalens fortolkning
Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på mis- forståelser af aftaler indgået i forbindelse med overenskomstfornyel- sen, er parterne enige om, at der på et hvilket som helst tidspunkt i den overenskomstperiode, som følger overenskomstfornyelsen, skal være adgang til at forelægge sådanne tvister for det snævre forhand- lingsudvalg til udtalelse inden en eventuel faglig voldgift.
Udtalelser fra det snævre forhandlingsudvalg er bindende for orga- nisationerne.
Protokollat 6
PROTOKOLLAT 6
Om forståelsen af § 3 om varierende ugentlig arbejdstid
Parterne har drøftet forståelsen af § 3 om varierende ugentlig ar- bejdstid. (Bestemmelsen stammer fra protokollat nr. 14 om Varie- rende ugentlig arbejdstid fra OK2017)
Parterne er enige om, at tanken bag den beskrevne model har været at skabe mulighed for, at virksomheder med varierende produkti- onsbehov kan varsle varierende ugentlig arbejdstid på en sådan må- de, at man indenfor en periode på maksimalt 12 måneder skal have udlignet merarbejdet gennem afspadsering.
Parterne er enige om at præcisere, at modellen ikke kan anvendes til en permanent udvidelse af virksomhedernes produktionskapacitet i form af f.eks. en fast 42 timers arbejdsuge med løbende afspadse- ring, medmindre de lokale parter aftaler det.
Parterne er endvidere enige om at præcisere, at der ikke er tale om en rullende 12-måneders afviklingsperiode. Der er derimod tale om en periode på maksimalt 12 måneder fra etableringen af den varie- rende ugentlige arbejdstid indenfor hvilken, merarbejdet skal være afspadseret. Afspadseres merarbejdet inden udløbet af 12-måneders perioden, betragtes merarbejdet som udlignet, og der vil ved ny vars- ling af varierende ugentlig arbejdstid løbe en ny 12-måneders perio- de.
Protokollat 7
PROTOKOLLAT 7
Om arbejdsmiljørepræsentanters deltagelse i relevante arbejdsmiljøkurser
Parterne er enige om, at der efter aftale med arbejdsgiveren kan gives arbejdsmiljørepræsentanten den nødvendige frihed til delta- gelse i forbundenes relevante arbejdsmiljøkurser.
Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsat- te arbejdsmiljøuddannelse.
Parterne er enige om, at deltagelse i forbundenes frivillige arbejds- miljøkurser ikke udløser betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.
Bestemmelsen træder i kraft 1. juni 2020
Protokollat 8
Arbejdsvilkårsdirektivet
Parterne har indgået nedenstående aftale med henblik på at imple- mentere arbejdsvilkårs-direktivet i overenskomsten. Nedenstående træder i kraft samme dato, som den danske lov, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet (Lov om ansættelsesbeviser og visse ar- bejdsvilkår), træder i kraft, hvilket parterne forventer sker den 1. juli 2023.
1. Parterne er enige om, at arbejdsvilkårsdirektivets artikel 1 – 7 samt artikel 15 – 19 implementeres med ordlyden i henholdsvis
§ 1, stk. 1 - 3, §§ 2 – 5 samt §§ 12 - 15 i Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår.
2. Parterne er enige om, at overenskomsten sikrer den overordnede beskyttelse af medarbejderne, og lever op til arbejdsvilkårsdirek- tivets formål, jf. artikel 1, stk. 1. Hermed anses arbejdsvilkårsdi- rektivets kapitel tre for implementeret, jf. direktivets artikel 14.
3. Parterne er enige om, at såfremt rettidig eller korrekt ansættel- sesbevis ikke er udleveret til medarbejderen, kan bod/godtgørelse ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 15 da- ge efter, at medarbejderen eller denne organisation overfor ar- bejdsgiveren har rejst skriftlig krav om rettidig eller korrekt an- sættelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud.
4. Sager om, hvorvidt virksomheden har overholdt sin oplysnings- pligt, kan rejses efter de fagretlige regler.
Såfremt den danske lov, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet (Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår) afgørende ændrer ved forudsætningerne for eller opstiller krav eller kriterier, der afvi- ger fra tilsvarende bestemmelser i nærværende aftale, drøfter par- terne konsekvenserne heraf med henblik på, at det oprindelige afta- leforhold genoprettes i det omfang, det er teknisk og lovmæssigt muligt.
2023-2025
000-00-00
Fotografoverenskomst
DI – Dansk Industri H. C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx V Tlf. 0000 0000 xx.xx | Dansk Journalistforbund Gl. Xxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X |