UDTRÆDELSESAFTALE
Xxxxxx Xxxxxxx Allé 7 DK-2900 Hellerup
Tel x00 0000 0000
Udkast til brug for forelæggelse for kommunalbestyrelserne
UDTRÆDELSESAFTALE
X.xx. 190951
MELLEM OG
TREKANTOMRÅDETS BRANDVÆSEN VEJLE KOMMUNE
Horten Advokatpartnerselskab CVR 33775229
1. BAGGRUND 4
2. KOMMUNENS OVERTAGELSE AF BEREDSKABSOPGAVEN 4
3. ØKONOMISK UDLIGNING 5
4. FORDELING AF INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER 6
5. ØVRIGE VILKÅR 6
6. ANSVAR 7
7. MOMS 7
8. UDTRÆDELSESAFTALENS ENHED 8
9. BETINGELSER 8
10. TVISTER OG LOVVALG 9
11. UNDERSKRIFTER 9
BILAG
Bilag 1 Samarbejdsaftale om risikobaseret dimensionering (RBD)
Bilag 2 Aftale om Trekantområdets Brandvæsens varetagelse af vagtcentralsfunktion for Vejle Kommune
Bilag 3 Aftale mellem Trekantområdets Brandvæsen og Vejle Kommune om ikke-op- gjorte forpligtelser vedrørende Uddannelsescenter Gudsø
Bilag 4 Tillægsaftale om overdragelse af aktiver og passiver [udarbejdes i 2. halvår 2021]
Bilag 5 Notat om principper for opgørelse af skøn over mellemværende med Vejle Kom- mune i forbindelse med kommunens ønske om udtræden af fællesskabet
Bilag 6 Endelig økonomisk opgørelse [udarbejdes endeligt i forbindelse med regnskabs- aflæggelse for 2021]
UDTRÆDELSESAFTALE
Mellem Trekantområdets Brandvæsen I/S (CVR nr. 37 24 29 85)
Xxxxxxxxx 0
7100 Vejle
(Herefter "TrekantBrand")
og Vejle Kommune
(CVR nr. 29 18 99 00)
Xxxxxxxxx 0
7100 Vejle
(Herefter "Kommunen")
(TrekantBrand og Vejle Kommune tilsammen benævnt "Par- terne" og hver for sig en "Part")
1. BAGGRUND
1.1 Kommunen har den 30. december 2020 meddelt TrekantBrand, at Kommunen udtræder af TrekantBrand med virkning fra 1. januar 2022 ("Udtrædelsesda- gen"), jf. pkt. 21.3 i TrekantBrands vedtægter. Ansvaret for de opgaver, Trekant- Brand har varetaget indenfor Kommunens geografiske område, vil herefter bero hos Kommunen.
1.2 Denne aftale ("Udtrædelsesaftalen") regulerer Kommunens udtræden, og hvil- ken del af TrekantBrands opgaver, aktiver og passiver som udtages af Kommu- nen. Der vil blive indgået tillægsaftaler, der nærmere udmønter Udtrædelsesaf- talen.
1.3 TrekantBrand vil efter Udtrædelsesdagen have følgende interessenter: Billund Kommune, Fredericia Kommune, Kolding Kommune, Middelfart Kommune og Vejen Kommune ("Ejerkommunerne").
2. KOMMUNENS OVERTAGELSE AF BEREDSKABSOPGAVEN
2.1 Kommunen overtager på Udtrædelsesdagen den af TrekantBrand hidtil drevne beredskabsvirksomhed og sideaktiviteter for så vidt angår Kommunens geogra- fiske område ("Beredskabsopgaven"), hvilket omfatter både retten og pligten
til at varetage (eventuelt gennem en privat aktør) beredskabsopgaverne i Kom- munens geografiske område. Kommunen beslutter selv, hvordan beredskabs- opgaven skal organiseres, og dette er uvedkommende for TrekantBrand og Ejer- kommunerne.
2.2 Der er mellem Parterne indgået følgende aftaler i forbindelse med Kommunens udtræden:
− En samarbejdsaftale, der regulerer en overgangsperiode, hvor den gæl- dende risikobaserede dimensionering ("RBD") for TrekantBrand fortsat er gældende (Bilag 1)
− En aftale om Vejle Kommunes opkobling til TrekantBrands vagtcentral (Bilag 2)
− En aftale om Vejle Kommunes forpligtelser relateret til Uddannelsescen- ter Gudsø (Bilag 3)
2.3 Kommunen udtager på Udtrædelsesdagen samtlige aktiver, passiver, rettighe- der og forpligtelser (kendte som ukendte), herunder eventualforpligtelser og hi- storiske forpligtelser, der er knyttet til Beredskabsopgaven, uanset om disse specifikt fremgår af Udtrædelsesaftalen eller ej, medmindre andet særskilt er reguleret i Udtrædelsesaftalen, herunder tillægsaftalerne, jf. pkt. 2.2.
2.4 Kommunen udtager på Udtrædelsesdagen aftaler, løsøre, medarbejdere mv. knyttet til Beredskabsopgaven, hvilket vil blive specificeret i Bilag 4.
2.5 Kommunen overtager samtlige forpligtelser og omkostninger, herunder ferie- pengeforpligtelsen i forhold til de medarbejdere, der overgår til ansættelse i Kommunen, jf. pkt. 2.4. Overdragelsen af medarbejdere sker i henhold til eller efter principperne i virksomhedsoverdragelsesloven.
2.6 TrekantBrand afholder lønomkostninger for medarbejderne for arbejde udført til og med 31. december 2021, uanset hvornår disse beløb faktisk udbetales.
2.7 TrekantBrand har indgået en aftale med Falck, der trådte i kraft 1. januar 2021. Det forventes, at aftalen med Falck opdeles mellem TrekantBrand og Kommu- nen, hvilket vil ske ved en allonge til aftalen.
2.8 Kommunen fungerer som administrationskommune til og med 31. august 2021, hvorefter Kolding Kommune indtræder som administrationskommune. Der la- ves mellem Kommunen, Kolding Kommune og TrekantBrand en plan for over- dragelsen af de opgaver, der knytter sig hertil.
3. ØKONOMISK UDLIGNING
3.1 Den økonomiske udligning mellem TrekantBrand og Kommunen i anledning af Kommunens udtræden af TrekantBrand vil ske på baggrund af en rapport over de økonomiske konsekvenser ved Kommunens udtræden af selskabet. Der vil
blive udarbejdet en opgørelse af PwC, når der foreligger endelig afklaring af de økonomiske forhold. Opgørelsen vil ske i overensstemmelse med de principper, der fremgår af Bilag 5.
3.2 Den endelige økonomiske opgørelse, jf. pkt. 3.1, sker pr. Udtrædelsesdagen og på baggrund af revideret årsregnskab for 2021. I perioden frem til det revide- rede årsregnskab foreligger, tager Parterne udgangspunkt i beregninger ud fra det foreløbige årsregnskab for 2020 med tillæg af budget samt værdiregulering af aktiver og gældsposter, herunder aktiver der ikke er bogført som aktiver i TrekantBrands balance.
3.3 Den endelige opgørelse, jf. pkt. 3.2, vedlægges som Bilag 6.
4. FORDELING AF INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER
4.1 Indtægter og udgifter i perioden indtil Udtrædelsesdagen oppebæres og afhol- des af TrekantBrand i henhold til den fordelingsnøgle mellem Ejerkommunerne og Kommunen, der er gældende for 2021 iht. vedtægter godkendt af Ankesty- relsen 18. januar 2021.
4.2 Efter Udtrædelsesdagen oppebæres og afholdes TrekantBrands indtægter og udgifter, hhv. Kommunes indtægter og udgifter ved Beredskabsopgaven, for TrekantBrands, hhv. Kommunens egen regning og risiko.
5. ØVRIGE VILKÅR
5.1 Det af Kommunen udtagne dokumenteres ved Udtrædelsesaftalen og de bilag, der udarbejdes efterfølgende, jf. pkt. 2.4 og 3.3.
5.2 Kommunen afholder selv omkostninger til at gennemføre eventuelle nødven- dige anmeldelser, registreringer, godkendelser mv. i forbindelse med udtrædel- sen.
5.3 Dokumenter mv.
5.3.1 TrekantBrands dokumenter mv. relateret til Beredskabsopgaven, herunder i form af papirer, digitale kort, planer, vejledninger til køretøjer og øvrigt elektro- nisk lagrede oplysninger, registre og databaser, herunder statistik fra Bered- skabsstyrelsen samt medarbejderoplysninger, overdrages (evt. i kopi) fra Tre- kantBrand til Kommunen på Udtrædelsesdagen.
5.4 Erstatningskrav mv. fra tredjemand og medarbejdere
5.4.1 Hvis Kommunen efter Udtrædelsesdagen bliver mødt med krav fra tredjemand vedrørende Beredskabsopgaven, og kravet angår en hændelsesdato, der ligger før Udtrædelsesdagen, fordeles kravet i overensstemmelse med fordelingsnøg- len mellem Ejerkommunerne og Kommunen for 2021. Tilsvarende gælder, hvis TrekantBrand (evt. via Ejerkommunerne) bliver mødt med krav fra tredjemand, som relaterer sig til en hændelsesdato, der ligger før Udtrædelsesdagen.
5.4.2 Betalingsforpligtelsen for medarbejderes berettigede erstatningskrav inkl. ren- ter, der ikke er omfattet af dækningen på den lovpligtige arbejdsskadeforsikring eller anden forsikringsdækning, og som vedrører tiden før Udtrædelsesdagen, påhviler i det indbyrdes forhold mellem Parterne medarbejderens arbejdsgiver på tidspunktet for erstatningskravets fremsættelse. Sagsomkostninger, såvel egen som pålagte, afholdes af den Part, der har afholdt eller er pålagt disse. Parterne forpligter sig til loyalt at orientere hinanden om krav, der er af relevans for denne bestemmelse, og til at søge konsensus om retssagens førelse. I til- fælde af uenighed tilkommer beslutningskompetencen den Part, der er involve- ret i sagsanlægget. Denne bestemmelse regulerer ikke den direkte hæftelse over for medarbejdere.
6. ANSVAR
6.1 Kommunen udtager samtlige aktiver vedrørende Beredskabsopgaven, som de er og forefindes (som beset) på Udtrædelsesdagen. TrekantBrand vedligeholder alle aktiver frem til Udtrædelsesdagen. TrekantBrand og Kommunen gennem- går i fællesskab alle køretøjer tilhørende TrekantBrand umiddelbart forud for Udtrædelsesdagen samt i perioden mellem Udtrædelsesdagen og 15. januar 2022.
6.2 TrekantBrand giver ingen indeståelser for tilstand, fejl eller mangler i forbin- delse med det af Kommunen udtagne. Kommunen fraskriver sig således retten til at gøre nogen form for misligholdelsesbeføjelser gældende over for Trekant- Brand, jf. dog pkt. 6.3. Tilsvarende kan TrekantBrand ikke gøre nogen form for krav gældende mod Kommunen i anledning af fejl og mangler i forhold til akti- ver, der forbliver i TrekantBrand, jf. dog pkt. 6.3.
6.3 Hvis Kommunen ønsker at gøre indsigelse over for TrekantBrand i anledning af fejl eller mangler ved et udtaget aktiv, skal dette ske senest 15. januar 2022. Det tilsvarende gælder, hvis TrekantBrand ønsker at gøre indsigelse over for Kom- munen i anledning af fejl eller mangler ved et aktiv, der fortsat er i Trekant- Brands varetægt. For begge tilfælde gælder, at der ikke sker refusion af krav, der hver især udgør mindre end 10.000 kr.
7. MOMS
7.1 I det omfang der påhviler reguleringsforpligtelser efter momslovens §§ 43 og 44 på aktiver, som Kommunen overtager, vil Kommunen overtage reguleringsfor- pligtelserne. Hvis Kommunen ikke kan overtage momsreguleringsforpligtelsen, søger Kommunen for egen regning og risiko om mulighed for at optage moms- reguleringsforpligtelsen i momsrefusionsordningen hos Indenrigs- og Boligmini- steriet. I det omfang tilladelse hertil ikke gives, afholdes omkostninger til indfri- else af momsreguleringsforpligtelsen af Kommunen.
7.2 I det omfang der påhviler tilbagebetalingsforpligtelser i henhold til momsrefu- sionsbekendtgørelsens § 6 på overdragne aktiver, opgør TrekantBrand disse og anmoder om dispensation for betalingen hos Indenrigs- og Boligministeriet. I
det omfang dispensation ikke gives, afholdes omkostningen til tilbagebetalin- gen af Kommunen.
7.3 Ved overdragelse af løsøregenstande, hvor moms ved købet er løftet som ind- gående afgift hos Skattestyrelsen, udstedes faktura til Kommunen med tillæg af udgående afgift. Den udgående afgift betales til TrekantBrand, der afregner denne til Skattestyrelsen. Opfylder overdragelsen af aktiverne betingelserne i momslovens § 8, og derfor anses som momsfri virksomhedsoverdragelse, skal der dog ikke afregnes moms ved overdragelse af løsøregenstande, uanset at der ved købet er løftet indgående afgift hos Skattestyrelsen.
7.4 Hvis Kommunen erhverver brandkøretøjer på udtrædelsesdagen, er Kommu- nen selv ansvarlig for, at brandkøretøjerne forbliver anvendt og afgiftsregistre- ret som brandkøretøj, herunder at køretøjerne efter erhvervelsen også opfylder kriterierne for fritagelse for registreringsafgift. En manglende afgiftsregistrering som brandkøretøj vil medføre afgiftspligt på køretøjerne. Kommunen er selv an- svarlig for omregistrering for så vidt angår ejerskabet af køretøjerne og afholder selv omkostningerne hertil. TrekantBrand leverer de for registreringen for- nødne oplysninger til Kommunen.
8. UDTRÆDELSESAFTALENS ENHED
8.1 Udtrædelsesaftalen med bilag udgør grundlaget for Kommunens udtræden af TrekantBrand og overdragelser i forbindelse hermed. Hvis der måtte være uoverensstemmelser i ordlyden af dokumenterne, har Udtrædelsesaftalen for- rang for bilagene.
8.2 Ud over hvad der udtrykkeligt fremgår af Udtrædelsesaftalens bestemmelser, er Parterne forpligtede til loyalt at udføre sådanne handlinger, som er nødven- dige eller hensigtsmæssige for, at Udtrædelsesaftalen efterleves efter sit formål og indhold.
8.3 Hvis en eller flere af bestemmelserne i Udtrædelsesaftalen måtte være eller blive ugyldige eller i strid med ufravigelige retsforskrifter eller myndighedspå- bud, skal Parterne erstatte de pågældende bestemmelser med bestemmelser, som efter deres virkning for Parterne ligger så tæt på de ugyldige/uretmæssige bestemmelser, at det med rimelighed kan antages, at Parterne ville have ind- gået aftalen på disse vilkår. Ugyldighed af en aftalebestemmelse skal ikke på- virke gyldigheden af overdragelserne eller Udtrædelsesaftalens og bilagenes øv- rige bestemmelser.
9. BETINGELSER
9.1 Udtrædelsesaftalen er betinget af Ejerkommunernes, Kommunens og Ankesty- relsens godkendelse.
9.2 Hvis Ejerkommunerne og Kommunen ikke godkender Udtrædelsesaftalen, fast- sættes vilkårene af Ankestyrelsen. Udtrædelsesaftalen justeres herefter, så den afspejler Ankestyrelsens afgørelse.
10. TVISTER OG LOVVALG
10.1 Enhver tvist – udover tvister nævnt i pkt. 9.2 – som måtte opstå i forbindelse med Udtrædelsesaftalen, herunder tvister vedrørende Udtrædelsesaftalens ek- sistens eller gyldighed, skal, hvis de ikke kan løses på anden vis, søges bilagt ved drøftelser mellem borgmesteren i Kommunen og Beredskabskommissionens formand.
10.2 Hvis drøftelserne afsluttes, uden at tvisten er bilagt, forelægges tvisten for An- kestyrelsen, i det omfang Ankestyrelsen har kompetence til at afgive udtalelse om eller træffe endelig afgørelse i sagen. Øvrige tvister forelægges domstolene til endelig afgørelse.
11. UNDERSKRIFTER
11.1 Udtrædelsesaftalen er underskrevet elektronisk af TrekantBrand og Kommunen og er at betragte som den originale udgave.
Dato
For Vejle Kommune:
Dato
For Trekantområdets Brandvæsen I/S:
Borgmester Xxxxxxx for Beredskabskommissionen
Kommunaldirektør Beredskabsdirektør
- tiltrædelse af de øvrige kommuner på næste side -
Godkendt af Ejerkommunerne, jf. pkt. 9.1:
For Billund Kommune For Fredericia Kommune
Borgmester Borgmester
Kommunaldirektør Kommunaldirektør
Dato
For Kolding Kommune
Dato
For Middelfart Kommune
Borgmester Borgmester
Kommunaldirektør Kommunaldirektør
Dato
For Vejen Kommune
Borgmester
Kommunaldirektør