Praktiske informationer og abonnementsbetingelser for private:
Praktiske informationer og abonnementsbetingelser for private:
Ved oprettelse som kunde, anbefales det, at abonnementsbetingelser læses godt igennem, så vi sikrer os, at De får den nødvendige information om hvilke vilkår der er gældende for indgåede aftale. Vi forbeholder os retten til uden forudgående varsel at rette/ændre nedenstående abonnementsbetingelser.
Ved første polering:
Ved accept af vores tilbud giver I samtidigt tilladelse til, at vinduespudseren dokumentere Jeres ruder med billeder, som bliver benyttet til at foretage en kontrol optælling af de opgivne oplysninger fra Jer, så de stemmer overens med det reelle antal ruder, stige og stigeflyt.
Billederne bliver slettet efter optælling og accept af ændringen fra kunden.
Det skal bemærkes at vinduespudseren vurderer ud fra forholdene, om han vil benytte en stige, teleskopstang, eller vende ruderne indefra, som har samme udgift som brug af stige udefra. Hvis forholdene ikke stemmer overens, vil vinduespudseren altid pudse alle ruder på boligen.
Hvis der skulle være ændringer til optællingen, bliver Deres aftale herefter korrigeret i forhold til kontrolopmålingen og dette vil også fremgå af den efterfølgende faktura, der fremsendes på kundens E-mail, med betegnelsen ”Ændring”.
Det er kundens ansvar at antal ruder stemmer overens med det der er anført på fakturaen. Alle ændringer og aftaler skal ske på xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx eller 70 22 30 44
Ved bekræftelse og levering af vores ydelse, indenfor fortrydelsesretten på 14 dage, bortfalder fortrydelsesretten, efter accept af tilbud på vores hjemmeside, hvor disse betingelser er oplyst og skal accepteres, inden man kan bekræfte den endelige bestilling.
Udvendig polering:
Udvendig polering udføres ved interval abonnement hver 4., 8. eller 12. uge.
Vinduerne skal være nemt tilgængelige, hvilket vil sige at der skal være ca. 1 meter fri plads rundt om vinduet. Buske og træer må ikke dække for vinduerne eller adgang hertil og der skal være saltet/ryddet ved sne/frost vejr.
Vinduespudseren skal have adgang rundt om huset, så havelåger andre forhindringer bedes være åbne. Du kan som kunde vælge at modtage en SMS dagen inden polering hvis det ønskes, så vi kan få adgang rundt om huset.
Indvendig polering:
Bestilles på tlf.: 00 00 00 00 eller via xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx senest 1 uge før næste polering. Kan knyttes til abonnementet i et fast interval.
Vindueskarme skal være afryddet, inkl. gardiner og persienner skal være trukket op eller til siden, så ruden er fri og tilgængelig, da ruderne ellers betegnes som blokeret og vil ikke blive pudset. Der vil ikke blive modregnet i prisen, ved blokerede ruder Er det ikke muligt at polere indvendigt, pudser vi som hovedregel altid udvendigt.
Hvornår kommer vi næste gang?
Er afhængigt af det interval der er aftalt. Vores kalender vil være at finde i den mail I har modtaget med bekræftelse af aftalen. Kalenderen illustrerer de uger vi kører i jeres område og man skal derfor tælle de uger frem, som interval er aftalt. I kan med fordel printe denne ud.
Intervaller:
Xxxxx Polering er i dit område hver 4. uge. Nogle kunder ønsker polering hver 8 eller 12 uge. Jo sjældnere interval, jo dyrere bliver vinduespoleringen. Dette betegnes som ”Interval – hver x uge” på fakturaen.
Vinduespudsning uden for den normale rute eller ønske om ekstra polering: Ønskes polering på en bestemt dato eller tidspunkt, der ikke ligger på vores normale rute, koster dette 100 kr. + den normale pris for deres polering, afhængig af afstanden fra normal rute.
Almindelig Betaling:
Skal ske senest 5 dage efter hvert besøg og betales ved det oplyste FI-kort nummer der står forneden på fakturaen eller der kan betales over mobilepay ved at følge linket i fakturaen.
Prisændringer kan ske ved:
- Forkert opgivet antal ruder
- Tillæg ved brug af stige
- Ændring af interval.
- Index regulering der foretages hvert år den 1/1.
Reklamation:
Skal ske på vores hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx og senest 3 dage efter polering, inden vi kommer væk fra ruten.
Afvigelser ved Reklamation:
Afvigelser ved reklamation kan være hvis der bliver reklameret over poleringen og det viser sig at være unaturligt snavs, som kalk, silikone, maling, lak, osv., eller at der kun er poleret udvendigt og reklamationen så sidder indvendigt. Her vil blive faktureret forgæves kørsel og medgået tid på 100 kr.
Hvad kan forventes bliver vasket væk ved poleringen?
- Skidt der er tilføjet vinduerne på naturlig vis, fra vind og vejrforhold.
- Trafikfilm og pollen.
- Efterladenskaber fra dyr.
Ridser på ruderne:
Ridser i glas kan forekomme over tid på ruder, men ikke særskilt grundet vores behandling. Ridser erstattes derfor ikke.
Ved normal polering kan nedenstående blandt andet ikke poleres væk. Nedenstående kan fjernes ved brug af glasskrabere, men skal bestilles separat og udføres på medgået tid:
- Silikone/klistermærker og rester fra eksempelvis nye ruder.
- Kalk fra haveslange eller kalkholdigt vand tappet fra hane.
- Cement, mørtel, maling, lak og olie.
Ændring til aftalte vinduespudsning:
Skal meddeles på xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx, senest 1 uge før næste polering. Du kan se i kalenderen, hvilke uger vi pudser Jeres ruder.
Arbejdstider:
Vi kører alle hverdage i tidsrummet kl. 7.00 - 16.00 og i vinterperioder med mørke fra morgenstunden, benyttes pandelamper, så vinduespudseren kan se at ruderne efterlades blanke og flotte.
Har vejret indflydelse på vinduespolering:
Vi pudser i alt slags vejr: sne, regn, blæst og xxxxx er ingen hindring.
Opsigelse af abonnementet:
Der er 30 dages opsigelsesfrist. Opsigelsen skal ske skriftligt på e-mail til xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx
Opsiges aftalen uden 30 dages varsel, faktureres der for den fulde pudsning, der var planlagt for indgåede aftale.