HENSTILLING Nr. P1

HENSTILLING Nr. P1

af 12. juni 2009

om Xxxxxxxx-xxxxxx, hvorefter rettigheder, som indenlandske arbejdstagere er omfattet af i henhold til en bilateral overenskomst om social sikring indgået mellem en medlemsstat og et tredjeland, også skal gælde for statsborgere fra andre medlemsstater

(Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen)

(2010/C 106/14)

DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER —

som henviser til artikel 72, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (1), i henhold til hvilken den har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål eller fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af

16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (2),

som henviser til artikel 72, litra c), i forordning (EF) nr. 883/2004, hvorefter den har til opgave at fremme og udvikle samarbejdet mellem medlemsstaterne og deres institutioner på den sociale sikrings område, og

som tager følgende i betragtning:

(1) Forordning (EF) nr. 883/2004, som er vedtaget med hjemmel i traktatens artikel 42 og 308, bidrager væsent­ ligt til, at traktatens grundlæggende frihedsrettigheder kan realiseres.

(2) Princippet i traktatens artikel 39 om, at der ikke må forskelsbehandles på grundlag af nationalitet, er af særdeles stor betydning for arbejdskraftens frie bevæge­ lighed. Det indebærer afskaffelse af enhver forskels­ behandling mellem fastboende arbejdstagere i medlems­ staterne og vandrende arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår.

(3) I Xxxxxxxx-xxxxx (3), tog Domstolen konsekvensen af princippet i traktatens artikel 39. Sagen omhandlede en person, som havde bopæl i Fællesskabet, og som havde arbejdet i Frankrig, Italien og Schweiz. Den pågældende person havde ikke optjent tilstrækkelige rettigheder til at blive tilkendt pension i Italien og anmodede derfor om, at de perioder, hvor hun havde været forsikret i Schweiz og Italien, blev lagt sammen efter den regel, som i

(1) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

(2) EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.

henhold til den bilaterale overenskomst mellem Italien og Schweiz gælder for statsborgere fra disse lande.

(4) Domstolen erklærede, at når en medlemsstat indgår en bilateral overenskomst om social sikring med et tredje­ land, hvorefter forsikringsperioder, der er tilbagelagt i det pågældende land, skal tages i betragtning med henblik på at erhverve ret til ydelser ved alderdom, følger det af det grundlæggende princip om ligebehandling, at denne medlemsstat skal indrømme statsborgere fra de øvrige medlemsstater de samme rettigheder som dem, statens egne statsborgere er blevet tillagt i medfør af overens­ komsten, medmindre staten har en objektiv begrundelse for sin afvisning (punkt 34).

(5) I denne forbindelse bemærkede Domstolen, at dens fortolkning af begrebet »lovgivning« i artikel 1, litra j), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 (4) (den nuværende artikel 1, litra l), i forordning (EF) nr. 883/2004) ikke kan have til følge, at medlemsstaterne fritages for at over­ holde ligestillingsprincippet i traktatens artikel 39.

(6) I den pågældende sag udtalte Domstolen, at en forryk­ kelse af ligevægten og gensidigheden i den bilaterale overenskomst, der var indgået mellem medlemsstaten og et tredjeland, ikke udgjorde en objektiv grund til, at den medlemsstat, der var part i overenskomsten, kunne afvise at udstrække de rettigheder, som medlemsstatens egne statsborgere kunne udlede af overenskomsten, til også at omfatte de andre medlemsstaters statsborgere.

(7) Domstolen godtog heller ikke de indvendinger angående en eventuel stigning i de økonomiske byrder og de admi­ nistrative vanskeligheder i forbindelse med samarbejdet med de kompetente myndigheder i tredjelandet, som den medlemsstat, der er part i den bilaterale overens­ komst, havde fremført som begrundelse for ikke at have overholdt sine forpligtelser i henhold til traktaten.

(8) Det er vigtigt at uddrage alle konsekvenser af denne dom, som har meget stor betydning for EU-statsborgere, som opholder sig i en anden medlemsstat i medfør af retten til fri bevægelighed.

(3) Dom af 15.1.2002 i sag C-55/00, Xxxxx Xxxxxxxx mod Istituto nazio­     

nale della previdenza sociale (INPS), Sml. 2002 I, s. 413. (4) EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2.

(9) Det skal derfor præciseres, at bilaterale overenskomster om social sikring indgået mellem en medlemsstat og et tredjeland skal fortolkes således, at de rettigheder, der gælder statsborgere i den medlemsstat, der er part i over­ enskomsten, i princippet gælder enhver EU-statsborger, der befinder sig i en set ud fra en objektiv vurdering tilsvarende situation.

(10) Ud over at sikre en ensartet anvendelse i konkrete tilfælde af den retspraksis, der kommer til udtryk i Gottardo-sagen, er der behov for en gennemgang af de eksisterende bilaterale overenskomster. I denne henseende hedder det i traktatens artikel 307 om overenskomster indgået før den 1. januar 1958, at »den eller de pågæl­ dende medlemsstater [bringer] alle egnede midler i anvendelse med henblik på at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser«, medens traktatens artikel 10, for så vidt angår overenskomster indgået efter den

1. januar 1958 eller på datoen for medlemsstaternes tiltrædelse af Det Europæiske Fællesskab, foreskriver disse medlemsstater, at »de afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggø­ relsen af denne traktats målsætning i fare«.

(11) Det er vigtigt at minde om, at nye bilaterale overenskom­ ster om social sikring indgået mellem en medlemsstat og et tredjeland skal indeholde en udtrykkelig reference til princippet om forbud mod at forskelsbehandle en stats­ borger fra en anden medlemsstat på grundlag af natio­ nalitet, når denne i henhold til retten til fri bevægelighed har opholdt sig i den medlemsstat, der er part i den pågældende overenskomst.

(12) Anvendelsen af Gottardo-dommen på individuelle tilfælde afhænger i vid udstrækning af samarbejdet med tredjelande, eftersom det påhviler disse lande at attestere de forsikringsperioder, som den pågældende person har tilbagelagt der.

(13) Det bør henhøre under Den Administrative Kommission at behandle dette spørgsmål, eftersom Xxxxxxxx-dommen vedrører anvendelse af ligestillingsprincippet på området for social sikring.

Beslutningen i sagen er truffet på de i artikel 71, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 fastsatte betingelser —

HENSTILLER FØLGENDE TIL DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER OG INSTITUTIONER:

1. I medfør af princippet om ligebehandling og afskaffelse af forskelsbehandling af indenlandske arbejdstagere og arbejds­ tagere med statsborgerskab i en anden medlemsstat, som har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed efter traktatens artikel 39, gælder pensionsrettigheder, som arbejdstagerne og selvstændige erhvervsdrivende i en medlemsstat er omfattet af i henhold til en overenskomst om social sikring indgået mellem den pågældende medlemsstat og et tredjeland, prin­ cipielt også arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som er statsborgere i en anden medlemsstat, og som befinder sig i en set ud fra en objektiv vurdering tilsvarende situation som de nationale arbejdstagere.

2. De nye bilaterale overenskomster om social sikring, der indgås mellem en medlemsstat og et tredjeland, bør inde­ holde en udtrykkelig henvisning til princippet om ikke at diskriminere på grund af nationalitet mod statsborgere fra en anden medlemsstat, som har benyttet sig af deres ret til fri bevægelighed i den medlemsstat, som er part i den pågæl­ dende overenskomst.

3. Medlemsstaterne underretter myndighederne i de lande, hvormed de har indgået bilaterale overenskomster om social sikring, hvis bestemmelser kun omfatter statsborgere, om konsekvenserne af Gottardo-dommen og anmoder dem om at samarbejde med henblik på anvendelsen af Domsto­ lens afgørelse. De medlemsstater, som har indgået bilaterale overenskomster med et og samme tredjeland, kan i fælles­ skab træffe foranstaltninger med henblik på fremsættelse af anmodninger om samarbejde. Det giver sig selv, at et sådant samarbejde er tvingende nødvendigt, hvis retspraksis skal efterleves.

4. Denne henstilling offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009.

Xxxxxxxx XXXXXXXX

Formand for Den Administrative Kommission