Overenskomst 2006 – 2010 for underdistributører
Overenskomst 2006 – 2010 for underdistributører
der distribuerer aviser i
postnumrene under 3000 samt 3460, 3500 og 3520
Denne overenskomst er indgået med
AMC Arte
Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx, 31 15 14 69, xxxx@xxx-xxxx.xxx
cvr: 27737412
og
3F-fagforeningen
Lager, Post & Servicearbejderne Forbund
Xxxxx Xxxxxx Xxxx 00 0000 Xxxxxxxxx XX
Tlf.. 00 000 000
2006-2009
Beløbene i denne overenskomst er gældende til 1. november 2007 Indhold
1. del (udleveres ved ansættelsen): §1:Overenskomstens område, §2 Oplysning om løn og arbejdsvilkår, §3: Arbejdstid, §4: Løn § 5: Lønudbetaling, §6: Opsigelsesvarsel, §7 Sygdom m.v.,
§8 Ferie, §9 Pension; §10 Barns sygdom
2. del A: Rettigheder efter 9 måneder eller 1500 timers ansættelse:
Sygeløn (§7 Sygdom stk.2 – 4), §8a Feriefridage
2. del B: Uddybning af bestemmelserne i del 1
§2 stk. 3 om ansættelsesbevis, §3 om arbejdstid, §4b om køretøj mm., §5 om lønudbetaling,
§7 om opsigelsesvarsel, §10 om barns sygdom (stk.2: barn på hospitalet), §11 Barsel og adoption,
2.del C: Organisatoriske forhold
§12 Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, § 13 Regler for behandling af faglig strid, §14 Hovedaftalen, Normen og Samarbejdstalen mellem DA og LO. §15 Oplysnings- og uddannelsesfond, § 16 Overenskomstvedligeholdelse, §17 Overenskomstens ikrafttrædelse og varighed.
Protokollat om overgangsbestemmelser, lokale aftaler og regulering af bestemmelser Generelle bestemmelser om aflønning, oplysning og tillidshverv.
Protokollat om ansættelsesbevis Forhandlingsprotokollat mellem parterne
§1 Overenskomstens område
Overenskomsten omfatter medarbejdere beskæftiget med distribution i hovedstadsområdet, dvs. postnumre under 3000 samt 3460, 3500 og 3520.
Ved ansættelse af medarbejdere under 18 år skal arbejdsgiveren skal overholde bekendtgørelse om unges arbejde. Lønnen er den samme som for bude over 18 år.
§ 2 Oplysning om Løn og arbejdsvilkår
Stk. 1 Overenskomst og fagforening
Ved sin ansættelse skal den enkelte medarbejder have udleveret et eksemplar af denne overenskomsts 1. afsnit og oplysning om fagforeningen (tilsendt underdistributøren af fagforeningen). Oplysningerne skal om fornødent oversættes til et sprog den ansatte kan forstå. Kopi af eventuelle oversættelser sendes til fagforeningen senest 7 dage efter første udlevering. Uenighed om oversættelsen behandles efter de fagretslige regler. Den danske udgave er gældende.
stk. 2 Kvittering
Der kvitteres for udleveringen og en kopi af kvitteringen tilsendes 3F-fagforeningen med oplysning om navn, adresse og evt. telefon/e-post samt alder på den ansatte.
Det kan ske med brev, på fax eller mail senest 7 dage efter ansættelsen.
Er der valgt en af 3F-fagforeningen anerkendt tillidsmand sker meddelelsen til denne.
stk. 3 Ansættelsesbevis
Den ansatte skal inden 1 måned efter ansættelsen modtage ansættelsesbevis, hvis den ansatte arbejder over 8 timer om ugen.
I ansættelsesbeviset skal det meddeles om den ansatte er fritidsbud (max 15 timer om ugen) deltidsbud (max. 30 timer om ugen) eller fuldtidsbud (over 30 timer om ugen).
Kopi af ansættelsesbeviset skal sendes til tillidsrepræsentanten eller 3F fagforeningen.
Denne bestemmelse er uddybet i 2. afsnit af overenskomsten
stk. 4 Lønsedler
Fagforeningen skal have tilsendt kopi af de ansattes sidste lønseddel i juli og december i hhv. august og januar. Sidste lønseddel for fratrådte i perioden sendes også. Af lønsedlerne skal fremgå løntimer og løntimer år-til-dato.
stk. 5 Møder med de ansatte
Arbejdsgiveren skal på fagforeningens begæring medvirke med videresendelse af indkaldelse til afholdelse af møder med de ansatte.
Der kan begæres et møde per måned for de ansatte. Nyansatte honoreres af arbejdsgiveren med ½ normal timeløn, hvis de deltager. Ved normal timeløn forstås den timeløn buddet normalt oppebærer. Tillidsrepræsentanten eller fagforeningen meddeler, hvem der har deltaget som skal betales.
§3 Arbejdstid
Stk. 1.
Alt arbejde planlægges efter aftale med det enkelte bud. Fritids- og deltidsbude kan ikke pålægges at arbejde efter normal sluttid. Al tid fra fremmøde regnes for arbejdstid med mindre andet er aftalt med fagforeningen.
Stk 2 Mødetid og mødested
Mødetid og sted på de enkelte dage skal være oplyst skriftligt overfor det enkelte bud.
Stk. 3 Overarbejde – faktisk fremmødetid/ meddelt sluttid
Der betales 100% af timelønnen i overarbejdstillæg per påbegyndt ½ time.
Overarbejde beregnes ud fra mødetid ifølge aftale eller ansættelsesbevis til faktisk sluttid, dvs.
faktisk fremmødetid.
Overarbejdstillæg udbetales, hvis der arbejdes udover 8 timer på en dag eller 35 timer på en uge.
Overarbejde udbetales kun hvis den faktiske sluttid er meddelt til ledelsen. Meddelelse skal ske skriftligt via SMS, e-post, fax eller brev. Kopi kan sendes til en aftalt repræsentant for fagforeningen.
Overarbejdstimer betales særskilt som en ekstra timeløn, kun for overarbejdstiden, som indgår i timeberegningen.
Denne bestemmelse er uddybet i 2. afsnit af overenskomsten
§3 a Ansatte med arbejds- og opholdstilladelse
Ansatte hvis arbejds- og opholdelsestilladelse er knyttet til ansættelsen kan ikke lønnes med under 30 timers normal timeløn. Disse ansatte og andre, der er fuldtids-ansatte til nat-distribution, er således garanteret en ugeløn på 3840 kr., som reguleres den 1. november 2007
§ 4 Løn
Stk. 1. Dag: Xxxxxxxx for arbejde begyndt efter kl. 6 og afsluttet inden 17 er 109 kr. i timen. stk 2 Aften: For arbejde mellem kl. 17 og kl. 23 betales 119 kr. i timen
Stk 3 a.Nat: For arbejde påbegyndt mellem kl. 23 og kl. 6 abonnementsomdeling af aviser og magasiner og gratisaviser betales med en garantiløn på 128 kr. i timen for den tid buddet arbejder, herunder ventetid.
stk. 3 b Søn- og helligdage: For arbejde om søndagen eller på helligdage betales et tillæg på 15 kr. i timen.
stk. 3 c Stykbetaling
Lønnen kan ske ved stykbetaling, men må aldrig være mindre end den normale på distriktet, dvs. den af udbyder fastsatte løn. Er udbyders beregning af løn eller tid for distriktet ikke tilgængelig for fagforeningen må den ikke være under en time for uddeling af 60 aviser. Lønnen må aldrig være under 1 time for uddeling af 75 aviser hverdag og 60 aviser søndag, medmindre der foreligger en aftale med fagforeningen.
Stk.betaling kan ikke være mindre end 1,45 kr. om hverdagen og 2,00 kr. på søn og helligdage, medmindre der foreligger en aftale med fagforeningen.
Stk. 3 c 2 Hertil skal for natarbejde jf. stk. 3 tillægges 18,5% i tillæg.
§ 4 a Ekstrabetaling
stk. 1 Nye distrikter: For nye distrikter betales et tillæg på 25% den første nat. Et distrikt regnes for nyt, når buddet ikke har gået det i 2 måneder.
Stk. 2. Ventetid
Ventetid betales med timelønnen/4 for hvert påbegyndt kvarter.
Ventetid udbetales kun hvis ventetiden er meddelt til eller kendt af ledelsen. Meddelelse skal sendes til ledelsen skriftligt via SMS, e-post, fax eller brev. Kopi kan sendes til en aftalt repræsentant for fagforeningen.
Stk. 3. Særomdeling ved forsinkelser
Ved særomdeling betales hele distriktets pris. Anvendes stykbetaling betales for alle styk 2 gange i alt.
Stk. 4. Kørsel
Skal medarbejderne køre fra et distrikt til et andet betales timeløn for tiden det tager.
Kørsel udbetales kun, hvis køretiden er meddelt til eller kendt af ledelsen. Meddelelse skal sendes til ledelsen skriftligt via SMS, e-post, fax eller brev. Kopi kan sendes til en aftalt repræsentant for LPSF.
§ 4 b Køretøj, tasker og nøgler
Køretøj og tasker stilles til rådighed af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren sørger for at køretøjet er i forsvarlig stand.
Denne bestemmelse er uddybet i 2. afsnit af overenskomsten
§ 4 c Reklamationer
Der kan ikke modregnes løn for reklamationer.
§ 5 Lønudbetaling Stk. 1.
Lønudbetaling finder sted hver 14. dag.
Denne bestemmelse er uddybet i 2. afsnit af overenskomsten
§ 6 Opsigelsesvarsel Stk. 1. | ||
Anciennitet | Medarbejder | Arbejdsgiver |
0 - 1 år | 1 uge | 2 uger |
1 - 5 år | 2 uger | 5 uger |
5 - 10 år | 3 uger | 8 uger |
10 år og derover | 4 uger | 10 uger |
Opsiges medarbejderen inden 9 måneder uden saglig begrundelse modtager medarbejderen 800 kr. i godtgørelse.
Denne bestemmelse er uddybet i 2. afsnit af overenskomsten
§ 7 Sygdomstilfælde m.v.
Stk. 1. I sygdoms- og ulykkestilfælde gælder reglerne i lovbkg. nr. 147 af 2. marts 2001 om dagpenge ved sygdom eller fødsel med senere ændringer.
Er den ansatte berettiget til sygedagpenge og selv må henvende sig til kommunen for at modtage disse, anses arbejdsgiveren at have brudt denne bestemmelse.
Denne bestemmelse er uddybet i 2. afsnit af overenskomsten
§ 8 Ferie og feriegodtgørelse
Xxxxx og feriegodtgørelse ydes i henhold til Lov nr. 396 af 31. maj 2000 med senere ændringer. Feriegodtgørelsen andrager 12½%, og der optjenes ret til 2,08 dages ferie for hver måneds beskæftigelse ved 5-dages arbejdsuge (svarende til 2,5 dage ved 6-dages arbejdsuge).
Feriegodtgørelse indsættes på Feriekonto.
Feriekort og restferiekort udstedes ved fratræden senest den 1. i den næste måned.
Denne bestemmelse er uddybet i 2. afsnit af overenskomsten (§8a om 5 feriefridage)
§ 9 Pension
Stk. 1. Medarbejderne omfattes af en arbejdsmarkedspensionsordning, der forvaltes gennem Pension Danmark
Stk. 2. Pensionsordningen omfatter medarbejdere, der kan dokumentere, at de i forvejen er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning samt medarbejdere, der har arbejdet 1500 timer som avisbud under denne eller andre overenskomster inden for en 3 årig periode.
Stk. 3. Pensionsbidraget udgør i alt 8,1 af den A-skattepligtige lønindkomst. Medarbejderen betaler 1/3 og arbejdsgiveren betaler 2/3. Medarbejderbidraget tilbageholdes ved lønudbetalingen og anvises af arbejdsgiveren til Pension Danmark.
Denne bestemmelse er uddybet i 2. afsnit af overenskomsten
§ 10 Frihed ved barns/børns sygdom
Til medarbejderne indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge hjemmeværende barn/børn under 15 år.
Der ydes kun betaling for medarbejdere der har været ansat i enten 9 måneder eller 1500 timer indenfor 3 år og kun for 1. dag
Denne bestemmelse er uddybet i overenskomstens 2. afsnit (§10 stk 2Barn på hospitalet og § 11 Barselsorlov)
Overenskomstens 2.del A: Rettigheder efter 9 måneders eller 1500 timers ansættelse
Uddybning af § 7 Sygdom
Stk. 2. Sygeløn Arbejdsgiveren betaler løn under sygdom til ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 1500 timer. Den ansatte skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i medfør af sygedagpengelovens regler. Der betales efter ansættelsesbeviset oplysning om max. timer.
stk. 2a. Til ansatte med max 15, 30 eller over 30 timer per uge betales hhv. 2½, 5 eller mindst 6 timer a 115 kr. per dag.
Stk. 3. Sygeløn til ansatte ydes af arbejdsgiveren i indtil 21 dage regnet fra 1. hele fraværsdag. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode.
Stk. 4. Hvor der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 28, betaler arbejdsgiveren alene sygedagpenge i henhold til regler herom i sygedagpengeloven, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for § 28-aftalen.
§ 8 a Feriefridage
Stk. 1. Medarbejderne har efter 9 måneder eller 1500 timers beskæftigelse som avisomdeler under denne eller anden overenskomst ret til 6 feriefridage.
Stk. 2. Feriefridagene betales som ved sygdom. Til ansatte med max 15, 30 eller over 30 timer per uge betales hhv. 2½, 5 eller mindst 6 timer a 115 kr. per dag.
Stk. 3. Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb (1. maj) udbetales kompensationen i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
Stk. 4. Stk. 3 Feriefridagene placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmelser.
Overenskomstens 2.del B: Uddybning af bestemmelserne i 1. del
Uddybning af §2 stk 3 Ansættelsesbevis
Ansættelsesforholdet skal bekræftes ved ansættelsesbevis jf. lov nr. 385 af 11. maj 1994 med senere ændringer.
Uddybning af § 3 Arbejdstid
Stk 3a Arbejdstiden udregnes ved at dividere indtjening for præsteret arbejde med den gældende timeløn.
Stk.4 Lønudregningen skal oplyses på en forståelig måde på lønseddelen. Indtjeningen skal omregnes til timer.
Stk. 5 Det samlede antal timer i virksomheden for distrikterne, perioden og år-til-dato skal fremgå af lønsedlen.
Uddybning af § 4 b, Køretøj m.m.
Der kan ikke inddrages løn for mistet køretøj, tasker eller nøgler, med mindre andet er aftalt med fagforeningen.
Uddybning af § 5 Lønudbetaling
Stk. 2. Hvis lønudbetaling ikke kan finde sted på det for virksomheden sædvanlige tidspunkt, fx fordi lønudbetalingsdagen falder på en helligdag, skal lønudbetaling finde sted tidligst muligt herefter, og medarbejderne skal orienteres herom senest samtidig med forudgående lønudbetaling.
Stk. 3. Lønspecifikation, der indeholder alle relevante oplysninger, udleveres personligt til medarbejderen eller fremsendes til medarbejderens privatadresse.
Uddybning af § 7 Opsigelsesvarsel
Stk. 3. Ved beregning af anciennitet medregnes al ansættelse som avisbud indenfor denne eller anden overenskomst, når perioderne mellem ansættelsesforholdene ikke overstiger 6 måneder. Dette gælder dog ikke for så vidt angår opsigelsesvarslet de første 3 måneder. Efter 3 måneder genindtræder den ansatte i sin gamle anciennitet, når denne er meddelt arbejdsgiveren.
Ancienniteten afbrydes ikke i forbindelse med graviditet og barsel, værnepligt og sygdom.
Uddybning af § 10: Barn sygdom
Stk. 2. Barn på hospitalet
Til medarbejdere indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrører kun børn under 15 år.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
§11 Barsel og adoption
Kvinder med 9 måneders anciennitet på fødselstidspunktet har ret til løn i 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen svarende til sygeløn, dog max. kr. 115,00 pr. time. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Mænd med 9 måneders anciennitet på fødselstidspunktet har ret til løn i 2 uger under fædreorlov svarende til sygeløn, dog max kr. 115,00 pr. time. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Stk. 2.
Ved adoption ydes løn svarende til sygeløn, dog max kr. 115,00 pr. time efter tilsvarende principper som ovenfor, på betingelse af at de adoptionssøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller skal være i hjemmet.
Arbejdsgiverens pligt til at yde sygeløn, dog max kr. 115,00 pr. time ved adoption, er ligeledes betinget af at medarbejderen efter lov om dagpenge er berettiget til fulde dagpenge, som refunderes til arbejdsgiveren.
Stk. 3.
Pr. 1. juli 2004 yder arbejdsgiveren i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov betaling under fravær i indtil 6 uger svarende til sygeløn dog max kr. 115,00 pr. time
Denne betaling kan ydes til enten faderen eller moderen.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.
Der ydes betaling svarende til sygeløn for disse dage under forudsætning af, at den af virksomheden krævede dokumentation foreligger. I det omfang medarbejderen er berettiget til dagpenge fra kommunen refunderes disse til virksomheden.
Overenskomstens 2. del C – organisatoriske forhold
§ 12 Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter
Stk. 1. Hvor vælges tillidsrepræsentant
I enhver virksomhed kan de under overenskomsten beskæftigede medarbejdere af deres midte udvælger en medarbejder til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant.
I virksomheder med 4 medarbejdere eller derunder vælges dog ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.
I virksomheder med 50 medarbejdere og derover kan der vælges yderligere 1 tillidsrepræsentant for hver påbegyndte 50 medarbejdere.
Vælges mere end én tillidsrepræsentant, vælger disse af deres midte en fællestillidsrepræsentant.
Stk. 2. Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere, der har arbejdet mindst 1 måned i den pågældende virksomhed. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst fem, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst.
Stk. 3. Valg af tillidsrepræsentant
Valget af tillidsrepræsentant foretages ved afstemning af og blandt de medarbejdere, der på det tidspunkt, valget foregår, er beskæftiget under overenskomsten i virksomheden. Valget betragtes kun som gyldigt, når flere end halvdelen af de fremmødte medarbejdere har stemt for vedkommende.
Valget er i øvrigt ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af Lager, Post & Servicearbejderne Forbund og meddelt virksomheden. Dog indtræder tillidsrepræsentantbeskyttelsen, når valget har fundet sted under forudsætning af, at virksomheden har fået besked om, hvem der er valgt.
Virksomheden kan dog, senest 14 dage efter modtagelse af forbundets meddelelse om valget, gøre indsigelse mod valget over for fagforeningen. En sådan indsigelse skal behandles i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig strid.
Lager, Post & Servicearbejderne Forbund giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til tillidsrepræsentanter, sikres den nødvendige uddannelse hurtigst muligt. Virksomheden skal give fri til kurser og anden faglig aktivitet.
Stk. 4. Suppleant for tillidsrepræsentant
I virksomheder, hvor der kun er valgt én tillidsrepræsentant, kan der vælges én suppleant for tillidsrepræsentanten. Stedfortræderen skal for at kunne vælges opfylde betingelserne i stk. 2.
En sådan valgt suppleant kan fungere som tillidsrepræsentant, hvor tillidsrepræsentanten er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende. I denne periode og herefter har suppleanten den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant.
Stk. 5. Samarbejde
Det er tillidsrepræsentantens såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsentants pligt at gøre deres bedste for at vedligeholde og fremme et godt og roligt samarbejde på arbejdsstedet.
Stk. 6. Klager og henstillinger
Tillidsrepræsentanten kan forebringe deres forslag, henstillinger og klager for ledelsen.
Opnås der ikke enighed kan tillidsrepræsentanten frit anmode sin organisation om at tage sig af sagen.
Stk. 7. Funktion i arbejdstiden
Tillidsrepræsentantens udførelse af sine hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde.
Dersom det er nødvendigt, at vedkommende for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal vedkommende forud herfor træffe aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Arbejdsgiveren respekterer, at tillidsrepræsentanten skal have den fornødne tid til at udføre sine funktioner i henhold til overenskomsten.
Tillidsrepræsentanters arbejde i forbindelse med natomdeling
Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanten kan forlade sit arbejde i arbejdstiden, når tillidsrepræsentanten vurderer, at det er nødvendigt for at varetage sin kontakt til medarbejderne om spørgsmål i relation til virksomhedens og medarbejdernes tarv.
Virksomheden kan vælge at bistå med kommunikationen mellem tillidsrepræsentant og medarbejdere med henblik på at minimere tillidsrepræsentantens brug af produktiv arbejdstid. Medarbejdermøder holdes uden for arbejdstiden.
Når tillidsrepræsentanten som følge af sin funktion indkaldes til møder udenfor arbejdstiden, har han ret til frihed arbejdsdagen før eller efter. Dette gælder dog ikke ved kortvarige møder, der afholdes i tæt forlængelse af arbejdstiden.
Der gives fri med 6 timers almindelig timeløn til deltagelse i møder i det fagretlige system, samt 2 møder om året indkaldt af fagforeningen.
Stk. 8. Aflønning
Hvis en aftale i henhold til stk. 7, 2. punkt, er truffet, eller hvis der på ledelsens foranledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i spørgsmål, som angår virksomheden og medarbejderne, skal vedkommende for den tid, der medgår hertil, aflønnes med sit faktiske løntab for den pågældende tid. Ved møder uden for arbejdstiden betales som ved deltagelse i samarbejdsudvalgsmøder, såfremt der ikke har været lidt et løntab som følge af hans funktion.
Stk. 9. Afskedigelse af tillidsrepræsentant
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne bestemmelses 1. punkt, men tillidsrepræsentanten har i sådanne tilfælde krav på 8 ugers opsigelsesvarsel, medmindre vedkommende har krav på længere varsel i henhold til § 7 Opsigelsesvarsel.
Stk. 10. Fremgangsmåde ved afskedigelse
Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 9, 1. punkt, til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 1-3, skal han rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for behandling af faglig strid.
Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.
Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til nærværende paragrafs stk. 2 og 3, kan hans arbejdsforhold i varsels- perioden ikke afbrydes, før hans organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling.
Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarslet som afgivet ved tidspunktet for mæglingsmødets afholdelse.
Stk. 11. Efterbeskyttelse
En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges i virksomheden, har inden for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over varslet i henhold til §7.
Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter.
Stk. 12. Sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
For sikkerhedsrepræsentanter gælder samme valg-, aflønnings- og afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter. Herudover henvises i øvrigt til lov nr. 681 af 23. december 1975, lov om arbejdsmiljø med tilhørende bekendtgørelser. For medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter.
§ 13 Regler for behandling af faglig strid
Stk. 1. Undertegnede organisationer er enige om, at enhver uenighed af faglig karakter bør søges løst ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler.
Uenighed om oversættelse løses ved tilkald af et i fællesskab udpeget tolkebureau. Parterne betaler hver halvdelen af udgifterne. I øvrige forhold gælder følgende:
Mægling skal i alle tilfælde foretages, såfremt en af parterne forlanger det.
Stk. 2. Ved mæglingsmødet er begge organisationer repræsenteret.
Stk. 3. Mæglingsmøde afholdes hurtigst muligt og senest 21 kalenderdage efter, at den modstående organisation har modtaget begæring om mægling.
Er sagen af hastende karakter, skal dette anføres i begæringen, og mæglingsmødet skal da afholdes senest på 7. kalenderdag efter begæringens modtagelse.
De nævnte frister kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. Mæglingen foretages så vidt muligt på stedet, hvor uenigheden er opstået.
Der udarbejdes et referat over forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning for de parter og organisationer, som sagen vedrører.
Stk. 4. Opnås der ikke ved mægling en løsning af uoverensstemmelsen, kan organisationsrepræsentanterne kræve sagen henvist til videre behandling mellem organisationerne.
Forhandlingerne mellem organisationerne skal tage deres begyndelse inden for de samme tidsfrister, som er nævnt i stk. 3.
Stk. 5. Lykkes det ikke på denne måde at opnå enighed, skal sagen, for så vidt den angår forståelsen af en mellem organisationerne bestående overenskomst, forelægges en voldgiftsret til afgørelse, hvis en af organisationerne forlanger det.
Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal inden 14 kalenderdage give den modstående organisation skriftlig meddelelse herom.
Modsætter en af parterne sig ved at lade sagen afgøre ved voldgift under påberåbelse af, at den foreliggende uoverensstemmelse ikke angår forståelse af en mellem parterne bestående overenskomst, kan hver af parterne indanke spørgsmålet om nægtelsens berettigelse for Arbejdsretten.
Stk. 6. Voldgiftsretten skal bestå af fem medlemmer, hvoraf to vælges af forbundene og to af arbejdsgiversiden samt en opmand, som vælges af parterne. Såfremt der ikke opnås enighed om valget, anmodes Arbejdsretten om at udpege opmanden.
Stk. 7. Voldgiftsretten skal træde sammen hurtigst muligt.
Klageskrift fremsendes til modparten og til opmanden senest 21 kalenderdage før retsmødet. Klagen vedlægges mødereferater og bilag, der ønskes påberåbt.
Svarskrift med tilhørende bilag tilsendes den klagende organisation samt opmanden senest 10 kalenderdage før retsmødet.
Opmanden fungerer som rettens formand samt leder og deltager i dens forhandlinger. Sagen går efter forhandlingernes afslutning til afgørelse ved simpel stemmeflerhed mellem voldgiftsmændene. Kan stemmeflerhed ikke opnås, afgøres sagen af opmanden.
Afgørelsen træffes ved kendelse, der skal være begrundet. Opmandens kendelse skal afsiges snarest.
Stk. 8. I øvrigt gælder den af hovedorganisationerne senest vedtagne norm for behandling af faglig strid.
§ 14.Hovedaftalen, Normen og SU aftalen
Parterne følger Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer aftalt mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Normen er gældende. ’SU aftalen mellem DA og LO er gældende.
§ 15 Oplysnings- og Uddannelsesfond
Til LPSF´s uddannelsesfond betales fra arbejdsgiverside 0,50 kr. per arbejdstime. Beløbet betales i januar måned til LPSF.
Fondens midler går til oplysnings- og uddannelsesinitiativer for de ansatte i branchen.
§ 16 Overenskomstvedligeholdelse
Overenskomsten skal overholdes overfor alle ansatte uanset om de er organiserede eller uorganiserede. Parterne er enige om at arbejdsgiveren betaler et beløb for de ansatte, der ikke ønsker at bidrage til overenskomstens vedligeholdelse med et beløb, der aftales mellem parterne.
Såfremt 50% af de ansatte er organiseret i 3 F i den sidste lønperiode i juli eller december anses overenskomst-vedligeholdelsen for sikret det næste halve år.
§ 17 Overenskomstens ikrafttrædelse og varighed
Denne overenskomst, der træder i kraft 1. februar 2007, er bindende for parterne indtil den af en af parterne i henhold til de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en 1. november, dog tidligst
1. november 2008 og senest 1. november 2010.
stk.2 Opsiges overenskomsten ikke følger den per 1. november 2007, 2008 og 2009 ændringerne i overenskomsten mellem Lager, Post & Servicearbejderne Forbund og Morgendistribution Danmark A/S. Meddelelse om ændringerne tilsendes virksomheden snarest muligt, sammen med den nye overenskomst eller protokollat.
København den 31. januar 2007
…………………………………………. …………………………………………. Lager, Post & Servicearbejderne Forbund AMC Arte Protokollat mellem AMC Arte og Lager, Post & Servicearbejderne Forbund
om overgangsbestemmelser, lokale aftaler og regulering.
Overgangsbestemmelser
Der kan mellem parterne træffes aftale om overgangsbestemmelser gældende frem til 31. august 2007 eller efter aftale.
Lokale aftaler
Der kan mellem fagforening og virksomhed indgås lokale aftaler der fraviger overenskomstens bestemmelser. Sådanne aftaler kan opsiges med 3 måneders varsel af begge parter.
Såfremt der eksisterer et rimeligt organisatorisk og demokratisk grundlag for tillidsrepræsentanten, dvs. hvis over 50 % af de ansatte er organiseret i 3F, kan tillidsrepræsentanten indgå lokale aftaler uden fagforeningens formelle godkendelse. Disse aftaler må ikke forringe overenskomstens bestemmelser. Sådanne aftaler skal tilsendes anbefalet til fagforeningen og kan ligeledes opsiges med 3 måneders varsel af såvel virksomhed som tillidsrepræsentant som fagforening.
Regulering 1. november 2007, 2008 og 2009.
Denne overenskomsts bestemmelser reguleres den 1. november 2007 og 2008 i takt med reguleringen af 1. oktober 2007, 2008 og 2009 af bestemmelserne for overenskomsten mellem Morgendistribution Danmark A/S og Lager, Post & Servicearbejderne Forbund
København den 31. januar 2007
…………………………………………. …………………………………………. Lager, Post & Servicearbejderne Forbund AMC Arte
Generelle bestemmelser om aflønning, oplysning og tillidsrepræsentant
(opsummering af overenskomstens bestemmelser)
Løn
Minimumstakster indtil 1. november 2007:
1. For fuldtidsansatte (over 30 timer per uge): 3840 kr. per uge
2. Løn, nat, hverdag :
Løn, nat, søndag :
128 kr. i timen
143 kr. i timen
3. Lønnen må ikke være mindre end den distributøren (udbyder) giver.
4. Ved stykbetaling:
hverdage: 1,70 kr. per styk, svarende til 75 aviser i timen søn- og helligdage: 2,37 kr. per styk svarende til 60 aviser i timen
OBS: Der kan være indgået lokalaftale vedr. punkt 4, stykbetaling, om anden aflønning. Dette skal i så fald fremgå af ansættelsesbeviset som skal være underskrevet af tillidsrepræsentanten.
Oplysning:
1. Den ansatte skal have oplysning
- om ansættelsen med ansættelsesbevis og overenskomstens 1. del.
- om fagforeningen, tillidsrepræsentanten og tilbud om et møde, hvortil ydes 64 kr.
2. Fagforeningen skal have oplysning om de ansatte lønvilkår ved
- lønsedler hvert halve år og
- oversættelser samt (hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant):
- kvittering for udlevering af OK og oplysning om fagforening og ansættelsesbevis
Tillidsrepræsentant
1. Der kan indgås afvigende og supplerende lokalaftaler med fagforeningen.
2. Hvis der er valgt tillidsrepræsentant med et rimeligt organisatorisk og demokratisk grundlag (dvs. hvor 50 % af de ansatte er organiserede i 3F) kan der indgås lokale aftaler med 3 måneders opsigelse om nedenstående uden fagforeningens medvirken:
§ 3 stk. 1 arbejdstid, § 4 stk.3c Stykbetaling, §4 a Ekstrabetaling alle 4 stk., §4b Køretøj tasker,mm.,
§6 Opsigelsesvarsel 0-1 år. § 9 stk. 3 Udbetaling af pension.
3. Fagforeningen skal have tilsendt kopi af disse aftaler med anbefalet brev før de er gældende. Aftalerne kan opsiges af begge parter herunder fagforeningen med 3 måneders varsel.
4. Er 50 % af de ansatte organiserede i 3F i forbindelse med fremsendelsen af lønsedler i august eller december bortfalder ligeledes det halvårlige bidrag til overenskomstvedligeholdelsen jf. § 16.
Protokollat om ansættelsesbevis
1. De ansatte skal fra første dag oplyses om
1) arbejdsgiverens telefon og cvr.nummer
2) Mødedage, Mødetid og sted samt forventet sluttid
3) Mindste ugentlige arbejdstid og indtjening.
For fuldtidsansatte med natarbejde minimum 30 timer per uge og tjene minimum 30 x mindste timeløn per uge, som indtil 1. november 2007 er 3840 kr. per uge.
4) Prøvetid (max 8 dage), såfremt der er indgået lokalaftale om en sådan.
2. Senest 1 måned efter ansættelsen skal den ansatte udover ovenstående skriftligt oplyses om følgende
1) Arbejdsgiverens navn, cvr. nummer, adresse, telefon og e-post samt egne person-oplysninger.
2) Ansættelsesforholdets 1. dag
3) Mødedage, Mødested og Mødetid og forventet sluttid.
4) Ansættelsesforholdets forventede varighed (tidsubestemt eller indtil en dato)
5) Mindste ugentlige arbejdstid og mindste ugentlige indtjening.
6) Retten til feriepenge (12½ % af lønnen)
7) Dagen for lønudbetaling
8) Overenskomstens 1. del eller tilsvarende lokalaftaler om overenskomstens § 4 a og 4 b, såfremt sådanne er indgået.
9) Oplysning om tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant, navn og telefonnummer samt overenskomsten og fagforeningen, navn adresse og telefon.
10) Regler for sygemelding og andre regler i virksomheder af betydning for ansættelsesforholdet
København den 31. januar 2007
………………………………………. …………………………………………. Lager, Post & Servicearbejderne Forbund AMC Arte
Forhandlingsprotokollat AMC/Lager, Post & Servicearbejderne Forbund
Parterne har dags dato indgået overenskomst for avisbude ansat i AMC.
Overenskomsten med tilhørende protokollater er en forlængelse og udbygning af overenskomsten gældende fra den 1. november 2006. Denne overenskomst er gældende fra den 1. februar 2007 til den 1. november 2010. Den kan tillige opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til den 1. november 2008 og 1. november 2009.
Overenskomsten bestemmelser reguleres hver den 1. november efter bestemmelserne i overenskomsten mellem Morgendistribution Danmark A/S og Lager, Post & Servicearbejderne Forbund. Første gang er 1. november 2007.
Finder opsigelse ikke sted reguleres overenskomsten tillige fra og med de lønperioder, hvori indgår den 1. november 2008 og 1. november 2009.
Protokollat vedr. tilpasningsforhandlinger er herefter ikke gældende.
Overenskomsten er indgået under forudsætning af godkendelse fra Lager, Post & Servicearbejderne Forbunds bestyrelse.
København, 31. januar 2007
Lager, Post & Servicearbejderne Forbund AMC Arte