Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
1. Gyldighedsområde
1.1 Alle tilbud, salgsaftaler, leverancer og ydelser fra firmaet WIRTGEN DENMARK A/S (herefter kaldet: ”leverandør”) udføres udelukkende i henhold til disse salgs- og leveringsbetingelser. En ordregivers modstridende, herfra afvigende betingelser accepteres ikke. Dette gælder også, hvis leverandøren har kendskab til en ordregivers modstridende eller afvigende betingelser og udfører leverancen til ordregiver uden forbehold. Afvigelser fra disse salgs- og leveringsbetingelser er kun gyldige, hvis leverandøren har bekræftet dem skriftligt.
1.2 Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder uden speciel yderligere aftale også for alle fremtidige transaktioner med den samme ordregiver.
1.3 For leverancer, der er forbundet med montering på stedet, gælder desuden leverandørens særlige betingelser for medbygmontage.
2. Tilbud og indgåelse af kontrakt
2.1 Leverandørens tilbud er altid uforpligtende, medmindre andet er udtrykkeligt angivet. Overslag over udgifter er altid uforpligtende. Udkast inden for anlægsbyggeri, første tilbud eller overslag over udgifter er altid gratis, medmindre andet er aftalt. Leverandøren forbeholder sig ret til at beregne sig en passende betaling for yderligere udkast, tilbud eller overslag over udgifter samt for designudkast, hvis der ikke kommer en leveringskontrakt i stand.
2.2 En kontrakt vedrørende en ordre på en leverance er først kommet i stand, når der foreligger skriftlig bekræftelse fra leverandøren. Ændringer, tilføjelser eller accessoriske aftaler forudsætter ligeledes skriftlig bekræftelse fra leverandøren.
2.3 Dokumenter såsom illustrationer, tegninger eller oplysninger om vægt og dimensioner samt udarbejdede koncepter, der er inkluderet i tilbuddet, gælder kun tilnærmelsesvist, medmindre de udtrykkeligt er anført som bindende.
2.4 Leverandøren forbeholder sig alle ejendoms- og ophavsrettigheder til illustrationer, tegninger, udkast, overslag over udgifter, kalkulationer og andre dokumenter. De må uden leverandørens udtrykkelige skriftlige godkendelse ikke gøres tilgængelige for tredjepart. De skal på leverandørens forlangende straks returneres til leverandøren,
(i) hvis der ikke kommer en ordre i stand, eller
(ii) så snart en ordre er komplet udført.
3. Købspris og betaling
3.1 Leverandørens priser gælder, medmindre andet er aftalt, uden emballage og ikke-læsset ”ab fabrik“. Ekstra omkostninger, især i forbindelse med opstilling og ibrugtagning, samt til opnåelse af særlige godkendelser fra myndighederne og til opfyldelse af myndighedskrav, betales, medmindre andet er aftalt, af ordregiver. Hertil kommer den lovpligtige skyldige moms.
3.2 Medmindre andet er aftalt, skal betalinger med de fulde beløb ske til leverandøren uden fradrag som følger:
Anlæg: I henhold til særskilt aftalt betalingsplan. Anlægskomponenter: Inden levering, netto.
Maskiner: Inden levering, netto.
Reservedele: Inden levering, netto.
Andet: Inden 14 dage fra fakturadato, netto.
3.3 Veksler og checks accepteres kun med forbehold for indløsning. Samtlige diskonterings- og vekselgebyrer skal betales af ordregiver.
3.4 For betalinger via remburs gælder de af International Chamber of Commerce offentliggjorte forskrifter om ”Uniform Customs and Practice for Documentary Credits“ i den til enhver tid gældende udgave.
3.5 Ordregiver har ikke ret til modregning, tilbageholdelse eller nedsættelse af købsprisen, medmindre ordregivers modkrav ikke bestrides af leverandøren eller er fastslået retsgyldigt. Det samme gælder også i tilfælde af, at der gøres mangelskrav gældende.
3.6 Ved ordregivers overskridelse af betalingsfristen er leverandøren berettiget til at opkræve morarenter. Morarentesatsen udgør otte (8) procentpoints p.a. over basisrentesatsen. Basisrentesatsen ændres hvert år til den 1. januar og den 1. juli med de procentpoints, som referencesatsen enten er faldet eller steget med siden den seneste ændring af basisrentesatsen. Referencesatsen er den rentesats, som Den Europæiske Centralbank har anvendt i forbindelse med dens seneste væsentlige refinansieringsaktion inden den første kalenderdag i det pågældende halvår. Kan leverandøren dokumentere et større tab som følge af mora, kan leverandøren gøre dette gældende. Ordregiver har dog ret til at dokumentere, at der som følge af mora er opstået et lavere tab.
3.7 Bliver leverandøren bekendt med forhold, der medfører tvivl om ordregivers kreditværdighed, forfalder alle skyldige krav til omgående betaling. Desuden kan leverandøren i så fald kræve forudbetaling eller sikkerhedsstillelse.
4. Levering
4.1 Leveringstidspunkter (klar til levering, levering, start på montering, idriftsætning og funktionsklar osv.) eller herpå beroende frister aftales i hvert enkelt tilfælde separat. Xxxxxxxxxxx og overholdelsen af aftalte frister forudsætter en ordregivers opfyldelse af dennes pligter til medvirken, især den rettidige modtagelse af alle dokumenter, godkendelser, frigivelser, undersøgelser, der skal leveres af ordregiver, overholdelsen af aftalte betalingsbetingelser, især betaling af aftalte betalinger (3.2) eller åbning af en remburs (3.4) fra ordregivers side. Opfyldes disse forudsætninger ikke rettidigt og korrekt, forlænges fristerne tilsvarende, som minimum dog med et tidsrum svarende til forsinkelsen. Dette gælder dog ikke, hvis forsinkelsen alene kan tilregnes leverandøren.
4.2 Overholdelsen af fristerne er dog betinget af korrekte og rettidige leverancer til leverandøren selv.
4.3 Medmindre andet er aftalt, foregår alle leverancer ”ab fabrik”, eller fremstillingen af et anlæg anses for at være afsluttet på det tidspunkt, hvor anlægget meldes klar til drift. Ordregiver overtager i det interne forhold med leverandøren dennes forpligtelser i henhold til emballagedekretet og friholder leverandøren i samme omfang.
4.4 Leveringsfristen anses for at være overholdt, hvis leveringsgenstanden inden udløbet af leveringsfristen har forladt leverandørens fabrik eller over for ordregiver er blevet meldt klar til levering. Ved fremstilling af anlæg erstattes meddelelsen om, at anlægget er klar til levering, af meldingen om, at anlægget er funktionsdygtigt. Hvis der skal ske aflevering, er - dog ikke ved berettiget nægtelse af aflevering - datoen for afleveringsforretningen gældende, subsidiært meldingen om aflevering eller ved anlægsproduktion meldingen om, at anlægget er klar til drift.
4.5 Leverandøren er altid berettiget til at foretage delleverancer også af tjenesteydelser.
4.6 Forsinkelser som følge af force majeure og som følge af forhold, som væsentligt vanskeliggør leverancen eller gør leverancen umulig, som fx krig, terror, omfattende sygdomsudbrud såsom smitsomme sygdomme, epidemier og pandemier (fx ebola, mæslinger, SARS, MERS, Covid 19 eller lignende alvorlige virussygdomme, kolera etc.), inklusive eventuel indførelse af restriktionsområder, import- og eksportrestriktioner, strejke, lockout eller myndighedspålæg også hvis de berører leverandøren eller denne underleverandører (herefter kaldet tilfælde af force majeure), forlænger de aftalte leveringsfrister med et tidsrum svarende til hindringens varighed med tillæg af en passende igangsætningstid. Udføres leverancen i tilfælde af force majeure alligevel og medfører dette ekstra omkostninger, som fx højere fragt- eller lageromkostninger som følge af særlige sikkerhedsforanstaltninger, mangel på transportmidler eller afbrydelse af en allerede påbegyndt leverance, skal ordregiver betale disse omkostninger. Leverandøren vil så vidt muligt underrette ordregiver om begyndelse, afslutning og forventet varighed af de førnævnte forhold.
4.7 Leverandøren kommer ikke i mora, hvis leverandøren under overholdelse af leveringsfristerne i kontrakten i tiden indtil leveringen af den egentlige leveringsgenstand stiller en erstatning for den egentlige leveringsgenstand, der i teknisk og funktionel henseende opfylder ordregivers krav i alle væsentlige punkter, til rådighed for ordregiver, og leverandøren påtager sig udgifterne i forbindelse med leveringen af erstatningsgenstanden.
4.8 Hvis leverandøren kommer i mora, vil ordregiver give leverandøren en passende yderligere frist til opfyldelse af kontrakten.
4.9 Forbliver leverandøren i mora også efter udløbet af den passende frist og opstår der tab for ordregiver som følge heraf, har ordregiver ret til at kræve et enhedsbeløb for tab som følge af forsinkelsen. Dette beløb andrager for hver hel uges forsinkelse 0,5 %. Dog kan dette enhedsbeløb for tab som følge af forsinkelse maksimalt andrage 5 %, ved fremstilling af anlæg 3 %, af værdien af den forsinkede del af den samlede ydelse, der som følge af forsinkelsen ikke kan anvendes rettidigt eller ifølge kontrakten, dvs. af nettoværdien ab fabrik dog uden transport, montage eller andre omkostninger. Et skadeerstatningskrav derudover som følge af forsinkelse er udelukket. Giver ordregiver leverandøren, der er i mora - under hensyntagen til de lovmæssige undtagelser - to gange en passende frist til levering, og overholdes den senest fastsatte frist ikke, har ordregiver ret til at hæve kontrakten inden for de lovmæssige rammer.
5. Risikoens overgang, transport, ordregivers forsinkede accept, funktionsdygtigt anlæg
5.1 Risikoen overgår til ordregiver, når leveringsgenstanden meldes klar til levering eller ved produktion af anlæg, når leverandøren har meldt klar til drift (jf. Stk. 4.3), nemlig også hvis der udføres delleverancer, eller leverandøren har påtaget sig øvrige ydelser, som f.eks. forsendelsesomkostninger eller levering og opstilling. For så vidt der skal udføres afleveringsforretning, er denne gældende for risikoens overgang. Den skal udføres straks på tidspunktet for afleveringsforretningen, hhv. efter leverandørens melding om, at leverancen er klar til aflevering. Ordregiver må ikke nægte aflevering som følge af en ikke-væsentlig mangel. Afgiver ordregiver ikke accept af aflevering, selv om der ikke foreligger mangler eller kun uvæsentlige mangler, anses leveringsgenstanden som accepteret af ordregiver efter udløbet af en frist på en måned efter meddelelse om, at leverancen er klar til aflevering, dog senest seks måneder efter at leverancen har forladt fabrikken. Hvis anlægget skal leveres og opstilles, erstattes meddelelsen om, at anlægget er klar til aflevering, af meddelelsen om, at anlægget er klart til drift.
5.2 Forsinkes eller undlades forsendelse som følge af forhold, som leverandøren ikke er ansvarlig for, overgår risikoen til ordregiver fra den dag, hvor meldingen om, at leverancen er klar til levering eller aflevering afgives.
5.3 Medmindre andet er aftalt, sker transporten af leverancen for ordregivers regning og risiko.
5.4 Efter ordregivers ønske og for dennes regning vil leverandøren tegne en transportforsikring for forsendelsen.
5.5 Ved ordregivers forsinkede modtagelse, eller hvis ordregiver ikke overholder andre pligter til medvirken, har leverandøren ret til at forlange erstatning for det tab, der opstår for leverandøren, inklusive eventuelle merudgifter, der især opstår som følge af den forsinkede modtagelse af leverancen eller som følge af den forsinkede påbegyndelse af montering og idriftsætning og som følge af den forsinkede tilstand klar til drift.
5.6 Hvis handelsklausuler som FOB, CFR, CIF etc. anvendes, skal de fortolkes i henhold de til enhver tid gældende Incoterms fra ICC.
6. Ejendomsforbehold og anden sikkerhed
6.1 Leverandøren forbeholder sig ejendomsretten til leveringsgenstanden, indtil alle leverandørens krav over for ordregiver som følge af forretningsforbindelsen, inklusive de fremtidigt opstående krav også i henhold til samtidigt eller senere indgående kontrakter, er betalt. Dette gælder også, hvis enkelte eller samtlige producentens krav er ført i en løbende regning, og saldoen er trukket og
godkendt. Ved ordregivers manglende overholdelse af kontrakten, særlig ved betalingsforsinkelse, har sælger ret til efter påkrav at tage leveringsgenstanden tilbage og samtidig hæve kontrakten, og ordregiver har pligt til at udlevere leveringsgenstanden.
6.2 Ordregiver hat ret til at disponere over leveringsgenstandene i forbindelse med den almindelige forretningsdrift, hvis og i det omfang de i stk. 6.3, 6.4 og 6.5 anførte betingelser til sikring af leverandørens krav over for ordregiver opfyldes. Manglende opfyldelse af den i foranstående sætning anførte forpligtelse giver leverandøren ret til opsigelse uden varsel af alle forretningsforbindelser med ordregiver.
6.3 Det aftales hermed mellem leverandøren og ordregiveren, at alle ordregivers krav i henhold til det fremtidige videresalg eller den fremtidige udlejning af de leverede genstande til tredjepart eller i henhold til et andet retsgrundlag (forsikring, ulovlig handling etc.) overgår til leverandøren til sikring af alle leverandørens krav ifølge forretningsforbindelsen med ordregiver. Ordregiver transporterer således allerede på nuværende tidspunkt i fuldt omfang til leverandøren alle ordregivers fordringer som følge af videresalget, udlejningen af de leverede genstande eller af anlæggets drift inklusive øvrige rettigheder. Leverandøren accepterer allerede på nuværende tidspunkt denne transport. Ordregiver forbliver dog berettiget til inddrivelse af de transporterede krav, indtil leverandøren kræver offentliggørelse af transporten. Ordregiver må ikke foretage yderligere transport af de allerede til leverandøren transporterede fordringer. Ordregiver har pligt til at overdrage ejendomsretten eller andre rettigheder til de genstande, maskindele eller komponenter og brugte maskiner af en hvilken som helst art, som ordregiver modtager i bytte i forbindelse med videresalget, til leverandøren i samme øjeblik, hvor ordregiver erhverver ejendomsretten eller andre rettigheder hertil. Ordregiver skal vederlagsfrit opbevare de førnævnte genstande for leverandøren, behandle dem korrekt og tegne en passende forsikring for dem (se 6.7).
6.4 Er de i stk. 6.1, 6.2 og 6.3 anførte sikkerheder ikke gældende eller fuldt gennemførlige ifølge retssystemet i det land, hvor leveringsgenstandene befinder sig, forpligter ordregiver sig allerede på nuværende tidspunkt til at medvirke til alle de nødvendige foranstaltninger (især i forbindelse med eventuelle pligter til registrering eller anmeldelse etc.), især til at afgive de hertil nødvendige viljeserklæringer, for at kunne foretage sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med det pågældende retssystem. Leverandøren har ret til at tilbageholde leveringsgenstande eller afbryde montage- og idriftsætningsarbejde, indtil de nødvendige sikkerheder er stillet på retsgyldig måde. Kan sikkerhedsstillelsen ikke realiseres under overholdelse af de på stedet gældende lovmæssige krav eller af andre grunde, forpligter ordregiver sig allerede på nuværende tidspunkt til at tilbyde leverandøren tilsvarende sikkerheder. Ordregiver er forpligtet til uopfordret og straks ved eller efter indgåelsen af kontrakten at informere leverandøren om eventuelle formelle eller andre lovmæssige krav, der forhindrer en sikkerhedsstillelse i henhold til stk. 6.1, 6.2 og 6.3.
6.5 Forarbejdning eller omformning af varer solgt under ejendomsforbehold udføres altid af ordregiveren for leverandøren. Forarbejdes varer solgt under ejendomsforbehold med andre genstande, der ikke tilhører leverandøren, erhverver leverandøren en medejendomsret til de nye produkter med den forholdsvise værdi af varerne solgt under ejendomsforbehold i forhold til de andre forarbejdede genstande på tidspunktet for forarbejdningen.
Sammenbygger ordregiver varer med andre mobile genstande til en samlet konstruktion eller sammensættes de, så de ikke kan adskilles igen, og må den anden genstand anses for at være hovedgenstanden, overdrager ordregiver til leverandøren den forholdsvise medejendomsret, hvis hovedgenstanden tilhører ordregiver.
Ordregiver bevarer ejendomsretten eller medejendomsretten uden vederlag for leverandøren. For den ved forarbejdningen eller omformningen opståede genstand gælder i øvrigt det samme som for varer under ejendomsforbehold.
6.6 Overstiger værdien af de i henhold til stk. 6.1 til 6.5 stillede sikkerheder leverandørens krav i henhold til forretningsforbindelsen med ordregiver med mere end 10 %, vil leverandøren på ordregivers påkrav efter eget valg frigive de sikkerheder, overstiger kravet.
6.7 I tilfælde af at
• leveringsgenstanden på grund af ejendomsforbeholdet endnu ikke er overgået fuldt ud til ordregivers ejendom,
• leveringsgenstanden på grund af en særskilt aftale, der afviger fra stk. 3.2 først betales efter levering eller ved anlægskonstruktion først betales helt eller delvist efter afleveringen (fx ratebetaling, kredit, forud eller efterfølgende aftale om forlænget betalingsfrist osv.),
• leveringsgenstanden (fx ved levering ”på prøve”, ”til gennemsyn” eller lignende) eller et erstatningsudstyr (fx til midlertidig brug og lignende) allerede før indgåelsen af en salgskontrakt eller af andre årsager stilles til rådighed for ordregiver mod vederlag (fx ”til leje” eller lignende) eller uden vederlag.
forpligter ordregiver sig til at tegne en forsikring til nyværdi inklusive alle øvrige omkostninger ab fabrik mod alle risici inkl. brand, skader som følge af naturkræfter, vandalisme, tyveri, transport, ukorrekt håndtering, betjeningsfejl, ulykker etc. og alt efter forholdene at opretholde denne forsikring indtil den fuldstændige overgang af ejendomsretten, indtil den fuldstændige betaling, indtil tidspunktet for returnering af eller endelig overtagelse af leveringsgenstanden eller erstatningsudstyret til leverandøren eller ordregiver (maskinforsikring). Ordregiver forpligter sig desuden til for samme tidsrum for egen regning at tegne en ulykkesforsikring for den risiko, der er i forbindelse med driften af leveringsgenstanden (ansvarsforsikring). Ordregiver forpligter sig til at udlevere til leverandøren dokumentation herfor, inden leveringsgenstanden overdrages til ordregiver, dvs. ved levering ab fabrik (stk. 4.3). Leverandøren har ret til at nægte at udlevere varen. så længe en sådan dokumentation ikke foreligger. Desuden er leverandøren berettiget til selv at forsikre leveringsgenstanden og fakturere eventuelle udgifter til ordregiver. Ordregiver transporterer allerede på nuværende tidspunkt til leverandøren sine nuværende og fremtidige rettigheder og krav over for sit forsikringsselskab i henhold til forsikringsaftalen. Leverandøren accepterer hermed denne transport. Disse rettigheder ophører på det tidspunkt, hvor varen endeligt overgår til ordregivers ejendom, og købsprisen er betalt fuldt ud.
6.8 Ved udpantning, beslaglæggelse eller anden tredjeparts rådighed over genstande eller fordringer, som leverandøren har sikkerhed i, skal ordregiver straks underrette leverandøren og støtte leverandøren i dennes bestræbelser på at gøre leverandørens rettigheder gældende. Omkostningerne i forbindelse med eventuelle retslige eller udenretslige indgreb skal betales af ordregiver, hvis betaling heraf ikke kan opnås fra tredjepart.
6.9 Hvis ordregiver kommer under konkursbehandling, har leverandøren ret til at ophæve kontrakten uden varsel og forlange omgående returnering af leveringsgenstanden.
6.10 Stk. 6.1. 6.3 og 6.9 finder tilsvarende anvendelse for de af ordregiver i henhold til stk. 6.3 modtagne genstande, maskindele, eller komponenter og for brugte maskiner af enhver art, der er taget i bytte.
7. Hæftelse for mangler
7.1 Hvis der viser sig en tingsmangel inden udløbet af forældelsesfristen, hvis årsag allerede var til stede på tidspunktet for risikoens overgang, kan leverandøren efter eget valg som efterfølgende opfyldelse afhjælpe manglen eller levere en mangelfri genstand. Afhjælpningen af manglen foregår ved udskiftning eller istandsættelse af den fejlbehæftede genstand hos leverandøren, medmindre det udtrykkeligt eller implicit er indgået anden aftale mellem parterne (fx ved udførelse på stedet uden indsigelse). Udskiftede dele overgår til leverandørens ejendom; bestemmelserne i punkt 6 finder tilsvarende anvendelse.
7.2 At ordregiver kan gøre mangelskrav gældende forudsætter, at denne straks, senest dog inden for en uge efter levering undersøger de leverede genstande for mangler og, hvis der viser sig en mangel, straks meddeler leverandøren dette skriftligt. Xxxxxxx der ikke kan opdages ved en omhyggelig undersøgelse inden for denne frist skal meddeles leverandøren skriftligt straks efter opdagelsen heraf. Levering i henhold til sætning 1 i dette punkt betyder det tidspunkt, hvor
genstanden kommer til ordregivers disposition eller uden dennes skyld kunne være kommet til ordregivers disposition.
7.3 Ændringer i konstruktion eller udførelse, der blev udført inden levering af en bestilt genstand i forbindelse med en generel konstruktions- eller produktionsændring hos leverandøren, anses ikke for at være en mangel ved genstanden, hvis de ikke medfører, at den leverede genstand bliver ubrugelig til det formål, som ordregiver havde til hensigt at bruge genstanden til.
7.4 Mislykkes afhjælpningen af manglen, skal ordregiver give leverandøren en passende yderligere frist til yderligere udbedring eller erstatningslevering. Hvis udbedringen igen mislykkes, kan ordregiver forlange nedsættelse af købsprisen med det beløb, som værdien af den leverede genstand er blevet nedsat med som følge af manglen eller efter eget valg hæve kontrakten. Foreligger der en uvæsentlig mangel, har ordregiver kun ret til en nedsættelse af prisen i henhold til kontrakten.
7.5 Til udførelse af arbejdet med udbedring af manglen (efterfølgende udbedring eller erstatningslevering) skal ordregiver efter aftale give leverandøren eller en af leverandøren udpeget tredjepart den nødvendige tid og mulighed. Ordregiver må kun selv afhjælpe eller lade en tredjepart afhjælpe en mangel, som leverandøren er forpligtet til at afhjælpe, for leverandørens regning, hvis dette er nødvendigt for at afværge en umiddelbar risiko for driftssikkerheden eller uforholdsmæssigt store tab, og ordregiver i forvejen af indhentet leverandørens godkendelse.
7.6 Leverandørens garanti omfatter ikke de følgeomkostninger, der opstår på grund af afhjælpningen af manglen.
Hvis manglen skyldes en del, som leverandøren har erhvervet fra en tredjepart som underleverandør, transporterer leverandøren allerede på nuværende tidspunkt til ordregiver sine krav som følge af leveringen af den indkøbte del eller tilsvarende aftaler om tredjepartsydelser. Hæftelsen for mangler begrænses svarende hertil. Hvis ordregiver ikke opnår en passende kompensation som følge af den transporterede ret, hæfter leverandøren subsidiært indtil udløbet af garantiperioden i henhold til bestemmelserne i disse almindelige forretningsbetingelser.
7.7 Ved tingsmangler forstås ikke:
• naturlig slitage;
• uhensigtsmæssig eller forkert anvendelse;
• forkert montage, mangelfulde bygningsarbejder eller idriftsætning ved ordregiver eller tredjepart;
• ukorrekt, forkert eller forsømmelig behandling;
• forkert opbevaring, opstilling eller mangelfuld byggegrund;
• manglende overholdelse af de tilhørende driftsvejledninger;
• brug af uegnede driftsmidler;
• brug af uegnede udskiftningsmaterialer og -dele;
• kemiske, elektrokemiske, elektromagnetiske, elektriske eller lignende påvirkninger;
• ordregivers (eller en af ordregiver udpeget tredjeparts) ændringer af den leverede genstand, medmindre der ikke består en årsagsforbindelse mellem tingsmanglen og ændringen;
• montering af komponenter samt reserve-, sliddele eller andre dele samt brug smøremidler, der ikke stammer fra producenten (såkaldte OEM-produkter), medmindre der ikke består en årsagsforbindelse mellem tingsmanglen og den monterede del;
• manglende eller ukorrekt vedligeholdelse fra ordregivers eller tredjeparts side, i det omfang disse ikke er autoriseret af producenten til at vedligeholde maskiner eller anlægget.
7.8 Hvis leverancen omfatter software, omfatter hæftelsen for mangler ikke afhjælpning af softwarefejl eller fejl, der forårsages af forkert brug, betjeningsfejl, naturlig slitage, ikke-tilstrækkelige systemforudsætninger, brug under andre anvendelsesbetingelser end angivet i specifikationerne samt utilstrækkelig vedligeholdelse.
7.9 Ordregiver skal straks give skriftlig meddelelse om mangler ved softwaren. Det skal ske i en forståelig detaljeret form med angivelse af alle informationer, der skal bruges til detektion og
analyse af manglen. Især skal måden, softwarefejlen viser sig på, og virkningerne af softwarefejlen anføres.
7.10 Krav som følge af tingsmangler og retsmangler forældes efter 12 måneder. Forældelsesfristen begynder ved risikoen overgang i henhold til stk. 5.1.
7.11 De i dette punkt 7 anførte bestemmelser gælder kun hæftelsen for mangler ved de af leverandøren leverede genstande. Krav derudover fra ordregiver, især vedrørende skader, der ikke er opstået på selve leveringsgenstanden, hører udelukkende under punkt 8.
7.12 For brugte maskiner udelukkes enhver hæftelse for tingsmangler udtrykkeligt.
8. Hæftelse
Leverandøren hæfter ved forsætlighed og grov uagtsomhed, ved ansvarspådragende skader på krop (legeme) og liv, sundhed i forbindelse med mangler, som leverandøren svigagtigt har fortiet, eller for hvilke leverandøren har givet en garanti for beskaffenheden. Leverandøren hæfter ubegrænset i henhold til produktansvar samt på basis af andre obligatoriske lovforskrifter.
Ved ansvarspådragende overtrædelse af væsentlige pligter i henhold til kontrakten hæfter leverandøren også ved simpel uagtsomhed, dog begrænset til 10 % af den pågældende ordres værdi. Hvis denne ansvarsfraskrivelse ikke er lovlig af retslige årsager, begrænses hæftelsen ved simpel uagtsomhed til det tab, der er typisk for sådanne kontrakter, og som med rimelighed kunne forudses ved kontraktens indgåelse. Under væsentlige pligter i henhold til kontrakten forstås i henhold hertil enten konkret beskrevne pligter, hvis en overtrædelse af disse udsætter opfyldelsen af kontraktens formål for risiko, eller abstrakt de pligter, hvis opfyldelse i det hele taget først muliggør gennemførelsen af kontrakten og hvis overholdelse ordregiver normalt bør kunne forlade sig på.
8.2 Ordregiver gøres opmærksom på, at ordregiver inden installationen og under brugen af software løbende skal tage backup. Ved tab af data hæfter leverandøren kun for den omkostning, der er nødvendig for genopretningen af data fra en af ordregiver korrekt udført backup.
8.3 Yderligere hæftelse for skadeserstatning, især for formuetab, udelukkes. En hæftelse for alle følgeskader, især for tabt fortjeneste, udelukkes.
8.4 De ovenstående ansvarsfraskrivelser gælder med hensyn til årsag og beløbsstørrelse også i tilfælde af ordregivers skadesersatningskrav mod leverandørens lovmæssige repræsentanter, hans medarbejdere samt medhjælpere.
8.5 De ovenstående ansvarsfraskrivelser gælder med hensyn til årsag og beløbsstørrelse også i tilfælde af overtrædelse af implicitte kontraktforpligtelser, især overtrædelse af forpligtelser til information og rådgivning før og efter kontraktens indgåelse.
9. Rettigheder til software / databeskyttelse
9.1 For så vidt leverancen omfatter software, gives der ordregiver en ikke-eksklusiv ret til at udnytte den leverede software, inklusive den tilhørende dokumentation, i forbindelse med den hertil beregnede leverede genstand. Det er ikke tilladt at bruge softwaren på mere end et system.
9.2 Ordregiver må ikke kopiere, redigere, oversætte softwaren eller omdanne objektkoden til en kildekode, medmindre disse foranstaltninger i undtagelsestilfælde er udtrykkeligt tilsikrede eller lovlige i henhold til lovgivningen. Ordregiver forpligter sig til ikke at fjerne eller ændre oplysninger om producenten uden leverandørens udtrykkelige forudgående tilladelse. Dette gælder især angivelse af copyright.
9.3 Alle øvrige rettigheder til software og dokumentation, inklusive kopier, tilhører fortsat leverandøren eller softwareleverandøren. Meddelelse af underlicenser eller videregivelse til tredjepart i anden form er ikke tilladt.
9.4 Leverandøren hæfter ikke for den installerede eller fremtidigt installerede software (heller ikke som opgradering eller opdatering), hvis ordregiver anvender softwaren uhensigtsmæssigt. En uhensigtsmæssig anvendelse eller brug af softwaren foreligger især, hvis ordregiver eller en tredjepart
• sletter, ændrer eller på anden måde påvirker parametre i den leverede genstand uden skriftlig tilladelse fra leverandøren, således at funktionen på maskinen kan være påvirket negativt;
• installerer en software (også som opgradering eller opdatering), som ikke er autoriseret af leverandøren til den pågældende maskin- eller anlægstype, som ordregiver køber eller har købt;
• installerer en software (også som opgradering eller opdatering) uden at tage maskinen eller anlægget helt ud af drift under hele installationen, opgraderingen eller opdateringen, og uden at overvåge den og løbende kontrollere dens funktion og ikke holder personer på afstand; Det er meget vigtigt at overholde sikkerhedsanvisningerne.
9.5 Derudover gælder ansvarsfraskrivelserne i punkt 7 og 8. I forbindelse med software, der kun overdrages midlertidigt, er ansvaret i henhold til punkt 7 begrænset til udbedring af mangler i overdragelsestiden. Hvis udbedringen mislykkes, har ordregiver ved midlertidig overdragelse af software, hvis der blev faktureret en særlig leje for softwaren, ret til at opsige med væsentlig begrundelse og - hvis funktionen af softwaren eller produktet som følge af manglen ikke kun påvirkes uvæsentligt - ret til nedsættelse af den aftale leje.
9.6 Hvis ordregiver i forbindelse med køb af en maskine, et anlæg eller en komponent særskilt har købt en bestemt software (fx i forbindelse med et webbaseret flådeforvaltningssystem som WITOS etc.) afhænger leveringen af den til rådighed stående netværksteknologi samt de tekniske og geografiske forhold på anvendelsesstedet. Leverandøren påtager sig ikke nogen garanti eller noget ansvar for de af netudbyderen foranledigede afbrydelser (fx til den for en korrekt netværksdrift nødvendige vedligeholdelse), andre begrænsninger af telekommunikationsydelserne eller endog frakobling af en forældet netværksteknologi (fx G2). Punkterne 7.6 og 8.3 finder i tvivlstilfælde tilsvarende anvendelse. Hvis maskindata eller anlægsdata (fx vedrørende den løbende drift, om hviletider osv.) lagres og sendes til leverandøren, har leverandøren ret til uden vederlag at evaluere, redigere og anvende dem ubegrænset til interne formål, så længe ordregiver ikke udtrykkeligt gør indsigelse mod dette. En videregivelse til tredjepart, fx som reference eller til sammenligningsformål, er tilladt, hvis dette sker i anonymiseret form, eller ordregiver på forespørgsel giver sin udtrykkelige tilladelse til videregivelsen.
9.7 I tilfælde af at der i forbindelse med indlæsning, opgradering eller opdatering gemmes personoplysninger, gælder følgende:
Leverandører sikrer, databeskyttelseskravene overholdes. Især videregives meddelte personoplysninger, hvis dette er nødvendigt i forbindelse med installationen af en software, ikke til nogen tredjepart, men gemmes, behandles og bruges kun internt til opfyldelse af kontrakten. De bliver slettet, når de ikke skal bruges mere. Hvis sletninger er i strid med lovmæssige opbevaringsperioder, erstatter en spærring i henhold til de relevante lovforskrifter sletningen.
Hvis det er nødvendigt i henhold til databeskyttelsesbestemmelserne, vil ordregiver inden indgåelsen af den enkelte kontrakt indhente de skriftlige samtykkeerklæringer fra de personer, hvis personoplysninger er nødvendige for opfyldelse af kontrakten.
10. Tredjeparts beskyttede rettigheder
10.1 Hvis leverandøren ved sin ydelse overtræder tredjeparts rettigheder, hæfter leverandøren kun, hvis ydelsen anvendes i henhold til kontrakten. Leverandøren hæfter kun for overtrædelse af tredjeparts rettigheder på stedet for anvendelsen af ydelsen i henhold til kontrakten (leveringsstedet). Krav som følge af retsmangler foreligger ikke, hvis det kun drejer som en uvæsentlig afvigelse fra leverandørens ydelser fra beskaffenheden i henhold til kontakten.
10.2 Gør tredjepart over for ordregiver gældende, at en ydelse fra leverandøren overtræder hans rettigheder, vil ordregiver straks underrette leverandøren. Leverandøren har ret, men ikke pligt, til
for så vidt det er tilladt for egen regning at afværge krav, der gøres gældende. Ordregiver er ikke berettiget til at anerkende tredjepartsrettigheder, inden han har givet leverandøren rimelig mulighed for på anden måde at afværge tredjeparts rettigheder.
10.3 Er sådanne krav blevet gjort gældende, kan leverandøren for egen regning erhverve en brugsret eller ændre softwaren (licensprogrammer) eller udskifte den med et ligeværdigt produkt eller - hvis leverandøren ikke kan opnå anden afhjælpning med en rimelig udgift - at tage ydelsen retur, idet den af ordregiver herfor betalte godtgørelse tilbagebetales med fradrag af en rimelig betaling for brugen. I den forbindelse skal der tages rimeligt hensyn til ordregivers interesser.
10.4 For skadeserstatnings- og omkostningserstatningskrav gælder desuden punkt 8.
11. Eksportkontrol
11.1 Leverancerne i henhold til denne kontrakt er betinget af, at der ikke er hindringer som følge af nationale eller internationale eksportkontrolbestemmelser, fx embargoer eller andre sanktioner, der er i strid med opfyldelsen af kontrakten. Ordregiver forpligter sig til at fremskaffe alle informationer og dokumenter, der er nødvendige til eksport eller overførsel. Forsinkelser som følge af eksportkontrol eller godkendelsesprocedurer suspenderer frister og leveringstider. Hvis nødvendige godkendelser ikke bliver givet eller kan leverancen og ydelsen ikke godkendes, anses kontrakten vedrørende de pågældende dele som ikke indgået.
11.2 Leverandøren har ret til at opsige kontrakten uden varsel, hvis opsigelsen fra leverandørens side er nødvendig for at overholde nationale eller internationale retsforskrifter.
11.3 Ved en opsigelse i henhold til stk. 11.2 kan ordregiver ikke gøre skadeerstatningskrav eller andre rettigheder gældende som følge af opsigelsen.
11.4 Ordregiver skal ved videregivelse af de af leverandøren leverede varer til tredjepart i ind- og udland overholde de i hvert tilfælde gældende bestemmelser i den nationale og internationalen eksportkontrollovgivning.
12. Lovvalg, værneting, ugyldighedsklausul
12.1 På kontraktforholdet mellem leverandøren og ordregiveren finder udelukkende loven i det land anvendelse, hvor leverandøren har sit domicil. De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb (CISG) finder ikke anvendelse.
12.2 Påbudt værneting for alle stridsspørgsmål i henhold til kontraktforholdet mellem leverandøren og ordregiver også for krav i henhold til veksler eller checks er den for leverandørens hovedsæde kompetente domstol. Leverandøren har dog ret til efter eget valg også at sagsøge ordregiver ved dennes almindelige værneting.
12.3 Skulle en eller flere bestemmelser eller dele af en bestemmelse i disse salgs- og leveringsbetingelser af en hvilken som helst grund være eller blive ugyldige, berøres gyldigheden af de øvrige bestemmelser ikke heraf. Ordregiver og leverandør forpligter sig til at erstatte de ugyldige bestemmelser eller delbestemmelser med aftaler, der er gyldige ifølge loven, og som økonomisk ligger så nær som muligt på den oprindelige bestemmelse.
Det samme gælder for eventuelle ubevidste lakuner.
April 2021