Contract
De komplette købs- og aftalebetingelser vedrørende forsikringen fremgår af andre dokumenter. Er der uoverensstemmelser mellem dette dokument og forsikringens police og vilkår, er det policen og de fastsatte vilkår, der gælder.
Hvilken form for forsikring er der tale om?
Sygeforsikring af hund – med mulighed for tilvalg til udvidet sygeforsikring af hund.
Hvad dækker den?
Sygdom og ulykke - herunder behandling og undersøgelse af ulykkestilfældet og sygdommen. Ligeledes dækkes udgifter til operation samt materiale anvendt i forbindelse hermed.
Dyrlægehonorar - der ydes dækning for dyrlægens vagttillæg for aften, weekend og helligdag. Der er Fri Online dyrlægehjælp
Scanninger – udgifter til scanninger, herunder også max 2 stk. MR eller CT-scanninger i hundens liv.
Kejsersnit og abortindgreb – dækkes hvis hundens eller hvalpenes liv er i fare, dog max 1 gang i hundens liv.
Allergibehandling – herunder allergisk reaktion eller overfølsomhed, samt anvendt medicin hertil, f.eks. hyposensibilisering.
Øjenlidelser og –sygdomme, herunder lidelser i tårekanalen. Indgreb i og omkring øjet er dækket, såfremt hunden er fyldt 2 år.
Akupunktur og behandling med guldimplantat dækkes maximalt 1 gang i hundens liv og skal være foretaget af autoriseret dyrlæge.
Tandbehandling på blivende tænder for skader som følge af ulykkestilfælde. Der ydes erstatning for skader på tandkød, tunge og kæbe.
Aflivning og kremering efter dyrlægens anbefaling for at undgå unødig lidelse, ved behandling af en ellers dækningsberettiget sygdom eller ulykke.
Med tilvalg kan opnås dækning for følgende:
Receptpligtig medicin – gælder udleveret og afhentet medicin ordineret til behandling af dækningsberettiget sygdom eller skade.
Udvidet receptpligtig medicin dækkes som ovenstående, men med en forhøjet erstatningssum.
Genoptræning - herunder massage, fysioterapi, waterwalker, laserbehandling og kiropraktik mm.
Udvidet tandbehandling dækker tandbehandling i forbindelse med tandrodsbetændelse, tandbyld eller
kariesangreb, samt rodfyldning p.g.a. tandsygdom. Herunder hører også korrektion af bid, fjernelse af mælketænder og skader på disse ikke blivende tænder.
Livsforsikring – hvis hunden dør som følge af dækningsberettiget sygdom eller ulykke.
Livsforsikringen bortfalder, når hunden fylder 10 år og er betinget af fremvisning af gyldig dokumentation for købet.
Udvidet Livsforsikring dækkes som ovenstående, men med en forhøjet erstatningssum.
Udvidet dækning for arvelige lidelser, herunder HD, AD, OCD, patella luxation, fejludvikling af knogler, led og sener samt heraf afledte lidelser dækkes, såfremt der er tegnet udvidet forsikring på hunden inden, den er fyldt 6 måneder.
Sundhedsplan bronze
Dækning for forebyggende ydelser foretaget hos dyrlæge som fx vaccination, negleklip, receptgebyr: Fri online dyrlægehjælp.
Sundhedsplan sølv
Dækning for forebyggende ydelser samt loppe
– og flåtmidler foretaget hos dyrlæge som fx vaccination, negleklip, receptgebyr samt loppe
– og flåtmidler. Fri online dyrlægehjælp.
Sundhedsplan guld
Dækning for forebyggende ydelser samt loppe
– og flåtmidler foretaget hos dyrlæge som fx vaccination, negleklip, receptgebyr samt loppe– og flåtmidler.
Fri online dyrlægehjælp.
Hvad dækker den ikke?
🞫 Igangværende skader og sygdomme der er opstået eller symptomgivende inden forsikringens ikrafttræden. Herunder ej heller undersøgelser og behandlinger af disse, der sker i forsikringens tegningstid.
🞫 Sygdom og ulykke opstået, behandlet eller som har været symptomgivende i en gyldig karensperiode.
🞫 Forebyggende behandlinger, herunder f.eks. sundhedseftersyn, vaccination eller attester herpå. Køb af diætprodukter samt diæt- og hormonbehandlinger er ikke dækket, herunder gælder også behandling for falsk drægtighed og fertilitetsundersøgelser og behandlinger.
🞫 Udgifter i forbindelse med adfærdsforstyrrelser, aggressivitet og lignende ligesom alternativ behandling såsom homøopati, krystalterapi, healing og lignende er ikke dækket.
🞫 Arvelige eller medfødte lidelser herunder navlebrok, misdannelser og chryptorchisme.
🞫 Transplantationer og operationer med indsættelse af proteser og led
🞫 Køb af foder, tilskudsprodukter, vitaminer, shampoo samt andre håndkøbspræparater.
🞫 Køb af produkter til behandling af ind – og udvortes parasitter som f.eks. lus, lopper og orm.
🞫 Ledoperationer på hunde, der ikke er fyldt 15 måneder medmindre, der er tale om ulykkestilfælde.
🞫 Nedslidte tænder, tandsten, parodontose eller andre lidelser, der skyldes dårlig mundhygiejne/dårlig mundhulestatus.
Tandrens inkl. tandrøntgen i samme forbindelse dækkes ikke.
🞫 Visse behandlinger for nogle udvalgte racer, er der forbehold for. Disse findes udspecificeret i betingelserne.
Hvor er jeg dækket?
✓ I hele Danmark
✓ Sygeforsikringen dækker i hele Danmark, foruden Grønland og Færøerne. Forsikringen dækker også ved midlertidigt ophold i Europa af indtil 3 måneders varighed fra afrejsedato.
Er der nogen begrænsninger af dækningen?
! Forsikringen dækker maksimalt med den på policen anførte forsikringssum.
! Udspecificering af forsikringssummerne for de respektive dækninger findes anført i policens betingelser.
Hvilke forpligtelser har jeg?
- Du skal give os korrekte oplysninger, når du opretter forsikringen
- Du skal betale til tiden
- Du skal kontakte os, hvis oplysningerne i policen er forkerte eller hvis du flytter
- I en skadesituation skal du begrænse skaden, samt straks anmelde skaden til os
- Du skal anmelde tyveri, røveri, overfald og hærværk til politiet
Hvornår og hvordan betaler jeg?
Første præmie beregnes efter forsikringens ikrafttræden og forfalder derefter til kommende måned alt efter valgt betalingsinterval.
Præmien kan betales enten helårligt, halvårligt, kvartårligt eller månedligt. Præmien betales via BS eller via fremsendt girokort til e-Boks.
Skadeforsikringsafgift og andre lovbestemte afgifter/gebyrer opkræves sammen med præmien, ligesom der opkræves et betalingsgebyr, der følger det valgte betalingsinterval.
Hvornår starter og slutter forsikringen?
Forsikringen træder i kraft på den aftalte eller valgte dato, såfremt dækningen er accepteret af ETU Forsikring. Forsikringen ophører, når den opsiges af forsikringstageren, af andet forsikringsselskab eller af ETU Forsikring. Forsikringen kan ligeledes ophøre, såfremt præmien ikke bliver betalt jævnfør fællesbetingelser for alle forsikringsarter. Forinden dette, vil der være udsendt rykker til e-Boks.
Sygeforsikringen er livsvarig og fornyes årligt til hovedforfald, som altid er primo den måned, du har tegnet forsikringen.
Hvordan opsiger jeg aftalen?
Opsigelse eller fortrydelse af forsikringen skal meddeles os skriftligt.
Opsigelse kan ske med forkortet varsel som er løbende måned +30 dage eller til hovedforfald.
Opsiger du forsikringen i det første år, opkræver vi et forhøjet gebyr, ligesom opsigelse med forkortet varsel også vil koste et gebyr.
Du kan læse mere om vores gebyrer på vores hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx.