Hurtige udbetaling af erstatning mv.
Tillægsaftale til Aftale om erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 af den 25. januar 2021
Hurtige udbetaling af erstatning mv.
Stemmeaftale mellem
Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance
Den 17. maj 2023
Delaftale om tiltag til hurtigere udbetaling af erstatninger mv.
Den 25. januar 2021 blev den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance enige om, at der skal ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej.
På baggrund af aftalen i 2021 var det ambitionen, at udbetalingen af erstatningerne mv. skulle være afsluttet senest i 2024. Men udbetalingerne er gået for langsomt. I efteråret 2022 kom det frem, at behandlingen af sagerne om nedlukningserstatning ville tage langt længere tid end forventet. Og at den sidste minkavler først ville få sine penge tidligst ved udgangen af 2027 og måske endda senere. Altså mere end syv år efter, at minkene blev slået ned. Minkavlere har været igennem et voldsomt forløb, og det har været et langvarigt efterspil med at udbetale erstatningerne.
Minkavlere og deres familier har en rimelig og berettiget forventning om at kunne komme videre med deres liv. Partierne er derfor enige om, at det gennem en række konkrete tiltag skal muliggøres, at udbetalingerne kan foregå hurtigere til de berørte minkavlere.
Aftalepartierne er derfor enige om følgende otte initiativer:
1. Forhøjelse af forskudsudbetalinger til minkavlere med mink i 2020
Der er behov for at øge forskudsudbetalingerne, således at minkavlere får en større del af deres retmæssige erstatning udbetalt hurtigere.
Der etableres derfor mulighed for, at minkavlere med egenproduktion af mink i 2020 kan søge om at få en forhøjelse af forskudsudbetalingen. Forskudsudbetalingen opgøres med et beløb pr. skind, som justeres i forhold til pelsindeks.
For en gennemsnitlig minkavler med pelsindeks 100 øges forskudsbetalingen med 25 kr. fra 40 kr. til 65 kr./skind. Avlere med pelsindeks over 100 vil få en større forøgelse op til og med indeks 105, mens avlere med lavere pelsindeks vil få en mindre forøgelse efter en fast model. Avlere med pelsindeks under 89 skal dokumentere ved tro- og love erklæring, at avleren ikke har omkostninger, der er højere end gennemsnittet. Minkavlere med indeks under 83 har ikke mulighed for at få en forhøjet forskudsudbetaling.
Ambitionen er, at udbetalingerne igangsættes hurtigst muligt i foråret 2023, og at udbetalingerne er afsluttet inden for højst 4-5 måneder fra ordningen etableres. Det forventes, at modellen giver mulighed for at udbetale op til yderligere ca. 2,8 mia. kr., hvis alle avlere vælger at få forskudsudbetalingen.
2. Nyt fast track til hurtigere udbetaling af erstatning til minkavlere med mink i 2020
Der er behov for at etablere en erstatningsmodel, der på den ene side sikrer den rigtige erstatning og kompensation til minkavlere, og på den anden side sikrer hurtig udbetaling, således at flere sager afsluttes hurtigere.
Der etableres derfor en valgfri forenklet erstatningsmodel for at give minkavlere med egenproduktion af mink i 2020 mulighed for at få afsluttet deres sag hurtigere.
Modellen indebærer navnlig følgende forskelle til den nuværende model (”skemalagte model”):
• Erstatningen fastsættes i vid udstrækning på baggrund af standardsatser, herunder eksempelvis standardsatser for løn- og pelsningsomkostninger.
• Erstatningen for tabt indtjening i 2022-2030 opgøres på baggrund af minkvirksomhedens
indretning med xxxxx xxxx og omkostninger mv. inden nedlukningen i 2020. Der korrigeres således ikke for potentielle produktionsafvigelser mv. i 2021-2029.
• En forenklet opgørelse af erstatning for restværdien af kapitalapparatet i 2030 på
baggrund af standardsatser for minkspecifikke aktiver opført på en positivliste. Tilstedeværelsen af aktiverne kontrolleres af en ekstern leverandør ved fysisk kontroltjek på minkfarmen.
• En forenklet opgørelse af godtgørelse for sagkyndig bistand og kompensation for passiv
bevarelse på baggrund af standardsatser.
• Erstatningen opgøres af Fødevarestyrelsen og ikke af en erstatnings- og taksationskommission. Fødevarestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til andre administrative myndigheder. Der er dog mulighed for administrativ genoptagelse efter almindelige forvaltningsretlige principper og domstolsprøvelse.
Det er lagt til grund, at ca. halvdelen af minkavlerne med mink i 2020 vælger den forenklede model. Ambitionen er, at langt størstedelen af sagerne er afsluttet medio 2024.
Der fastsættes frister for indlevering af revisorpåtegnet oplysningsskema.
Den forenklede model er et alternativ til den skemalagte model, som er reguleret i et særskilt regelgrundlag. Den nye ordning med den forenklede model kan ikke føre til, at regelgrundlaget for den skemalagte model ændres med henblik på generelt at øge erstatningsniveauet.
I forbindelse med udarbejdelsen af udkast til bekendtgørelse vil der ske inddragelse af relevante interessenter, herunder minkerhvervet, SEGES og Finans Danmark m.fl. med henblik på afklaring af faglige forhold.
Når udkast til bekendtgørelsen foreligger, vil det blive udsendt i ekstern høring, herunder til minkerhvervet m.fl. Eventuelle bemærkninger vil således også kunne blive indarbejdet på baggrund af de indkomne høringssvar inden endelig udstedelse af bekendtgørelsen.
3. Understøttelse af forskudsudbetaling til følgeerhverv
Følgeerhverv til minkvirksomheder har ikke modtaget kompensation eller forskudsudbetaling endnu.
Partierne noterer sig, at erstatnings- og taksationskommissionen, der skal opgøre fuldstændig kompensation til følgeerhverv, har besluttet at gøre det muligt, at kompensationsberettigede følgeerhvervsvirksomheder kan få opgjort et forskud på kompensation. Det indebærer, at forskuddet opgøres i den samme kommissionen, som også skal opgøre den endelige nedlukningskompensation. Det er en forudsætning for at få opgjort og udbetalt en forskudsudbetaling, at virksomheden er vurderet kompensationsberettiget samt udfylder og indsender relevant oplysningsskema til erstatnings- og taksationskommissionerne. Forskuddet udbetales herefter af Fødevarestyrelsen.
4. Fremrykning af endelige afgørelser for minkavlere uden mink i 2020
Der er behov for at fremrykke sagerne om erstatning til minkavlere uden mink i 2020, idet disse virksomheder heller ikke har modtaget erstatning eller forskudsudbetaling endnu.
Det vurderes ikke muligt at opgøre et forskud på erstatning. Derfor etableres i stedet en model, som indebærer at afgørelser til minkavlere, der ikke havde egenproduktion af mink i 2020, prioriteres i erstatnings- og taksationskommissionerne og det tilhørende Minksekretariat, der betjener erstatnings- og taksationskommissionerne. Der tilføres yderligere ressourcer i en periode til medio 2024 ved intern omprioritering, yderligere ansættelser eller ved eventuel brug af indlånsmodellen, jf. tiltag 5.
Ambitionen er, at langt størstedelen af sagerne er afsluttet med endelig afgørelse medio 2024. Der fastsættes frister for indlevering af revisorpåtegnet oplysningsskema.
5. Øget medarbejderstyrke til Minksekretariatet
Der er behov for at understøtte Minksekretariatet, der betjener erstatnings- og taksationskommissionerne, med henblik på at imødegå eventuelle sagspukler, når ansøgerne indleverer oplysningsskemaer til sagsbehandlingen.
Der etableres derfor en model for fleksibel arbejdstilrettelæggelse i form af indlån af medarbejdere fra andre statslige organisationer til Minksekretariatet. Modellen muliggør, at sagsbehandlerressourcerne efter behov kan justeres løbende i forbindelse med, at ansøgerne sender information og dokumentation ind til sagsbehandlingen.
6. Undgå delvis nedrivning af sammenbyggede bygninger
Der er behov for at effektivisere processen med nedrivning af minkfarme, således at nedrivningerne kan afsluttes hurtigere.
Der etableres derfor en model, som indebærer, at Bygningsstyrelsen kan beslutte, at delvis nedrivning af bygninger mv. på minkfarme kan undlades i tilfælde, hvor erstatningsberettigede bygninger mv. er bygget sammen med ikke-erstatningsberettigede bygninger, herunder ud fra betragtninger om værdispild. Det kan være uforholdsmæssigt ressourcekrævende at foretage sådanne nedrivninger, og en undladelse vil samtidig bidrage til hurtigere gennemførelse af nedrivningsopgaven.
7. Involvering af minkavlere i nedrivning af minkfarme
Der er rejst ønske om, at muliggøre involvering af minkavlere i arbejdet med nedrivning af minkfarme.
Der etableres derfor en ressourcepulje, ”jobbank”, hvor interesserede minkavlere kan melde sig, hvis de ønsker at blive involveret i nedrivningsopgaven. Bygningsstyrelsen vil formidle kontakt mellem Bygningsstyrelsens nedrivningsentreprenører og interesserede minkavlere. Bygningsstyrelsen vil indgå en incitamentsaftale med nedrivningsentreprenørerne, således entreprenørerne opfordres og motiveres til at beskæftige minkavlere.
Aftalepartierne noterer sig, at minkavlere desuden selv eller sammen med andre kan oprette en virksomhed, der kan agere underleverandør. Det forudsættes, at minkavleren indgår aftalen med en nedrivningsentreprenør, og at minkavleren uddannes til opgaven, i det omfang minkavleren ikke har de nødvendige kompetencer, f.eks. ift. at håndtere asbest. Bygningsstyrelsen vil orientere
om muligheden og vil formidle kontakt mellem Bygningsstyrelsens nedrivningsentreprenører og interesserede minkavlere.
8. Værdisikring af erstatningen til minkvirksomheder med mink i 2020
Der er behov for at afbøde konsekvenserne af, at udbetalingen af erstatningen har taget længere tid end forventet.
Der etableres derfor en model, som indebærer, at erstatningen til minkavlere med mink i 2020 værdisikres, således at erstatningen ikke forringes som følge af inflation. Værdisikringen har desuden til formål at ligestille avlerne, uagtet om en sag bliver behandlet først eller sidst. Tiltaget skyldes, at det er en helt særlig situation uden fortilfælde.
Erstatningen eksklusiv allerede udbetalt forskudsbetaling værdisikres på baggrund af forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik.
Der fastsættes frister for indlevering af fyldestgørende oplysninger til sagsbehandlingen relateret til den endelige opgørelse af erstatning mv.
Økonomi og finansiering
Der er skønnet merudgifter til tiltag 8) værdisikring af erstatningen til minkvirksomheder med mink i 2020, jf. tabel 1. Skønnet er behæftet med stor usikkerhed.
Tabel 1 Udgifter til tiltag 8) Værdisikring af erstatningen til minkvirksomheder med mink i 2020 (mio. kr.) | |||||
0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt | |
Værdisikring af erstatningen til minkvirksomheder med mink i 2020 før tilbageløb | 290 | 210 | 70 | 70 | 640 |
Værdisikring af erstatningen til minkvirksomheder med mink i 2020 efter tilbageløb*) | 110 | 80 | 30 | 30 | 250 |
Anm: Udgifterne er behæftet med stor usikkerhed, da udgifterne afhænger af bl.a. periodiseringen af udbetalingerne og den faktiske udvikling i inflationen.
*) Værdisikringsbeløbet anses som en skattepligtig kursgevinst. Xxxxx: Fødevareministeriet og Skatteministeriet
Der forventes merudgifter på i alt ca. 250 mio. kr. til tiltaget i perioden 2023 til 2026 efter tilbageløb. Udgifterne finansieres af de generelle reserver.
For de resterende tiltag forventes nogle tiltag at medføre merudgifter til administration, mens andre tiltag forventes at medføre administrative besparelser. De konkrete udgifter er ikke endeligt opgjort.
Bevillingsmæssig hjemmel som led i gennemførslen af de aftalte tiltag vil søges tilvejebragt ved aktstykke i 2023 eller på efterfølgende års bevillingslove.
Implementering
Der tages et generelt forbehold for statsstøttegodkendelse, der bl.a. vil skulle søges hos EU- Kommissionen for værdisikring af erstatningen til minkvirksomheder med mink i 2020.
Udmøntningen af denne aftale forudsætter ændringer i gældende bekendtgørelser, udstedelse af nye bekendtgørelser samt tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel på aktstykke i 2023 og på efterfølgende bevillingslove.
Aftaleparterne er enige om at stemme for finansieringen, der er nødvendig for at udmønte denne aftale, herunder ved tiltrædelse af aktstykker.
Bilag
Bilag 1: Svar på spørgsmål om tiltagene i aftalen
Svar på spørgsmål nr. 1 om mulighed for at afvise Fødevarestyrelsens opgørelse af erstatning efter den forenklede model
Der er spurgt til mulighed for at afvise Fødevarestyrelsens opgørelse af erstatning efter den forenklede model.
Svar
Den forenklede erstatningsmodel er valgfri og baserer sig på en ansøgning fra avlerne.
Når Fødevarestyrelsen har modtaget en ansøgning med revisorpåtegnet oplysningsskema, igangsætter styrelsen sagsbehandlingen, herunder et fysisk kontroltjek på minkfarmen. Når styrelsen er færdig med sagsbehandlingen, sendes forslag til afgørelse med det samlede erstatningsbeløb i høring hos minkavlerne. Herefter kan minkavlerne vælge at acceptere eller afvise forslaget. Såfremt de accepterer, træffer Fødevarestyrelsen en formel afgørelse, som ikke afviger fra forslaget, og udbetaler herefter midlerne.
Fødevarestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til andre administrative myndigheder. Der er dog mulighed for administrativ genoptagelse og domstolsprøvelse efter almindelige forvaltningsretlige principper, jf. nedenfor.
Genoptagelse
Der vil kunne ske genoptagelse i sager, hvor Fødevarestyrelsen har truffet afgørelse om erstatning efter den nye forenklede model. Dette følger af de almindelige ulovbestemte forvaltningsprincipper, for så vidt angår denne ordning. Genoptagelse kan komme på tale i tre typetilfælde.
For det første i tilfælde, hvor der fremkommer nye faktiske oplysninger, som er af væsentlig betydning for sagens udfald. Det er en forudsætning, at oplysningerne, hvis de havde foreligget i forbindelse med den oprindelige stillingtagen til sagen og baseret på et i øvrigt uændret retsgrundlag, med en vis sandsynlighed havde betydet, at sagen ville have fået et andet udfald.
For det andet kan der være grundlag for genoptagelse, hvis der fremkommer nye væsentlige retlige vurderinger, som med tilbagevirkende kraft ændrer på forståelsen af det retsgrundlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse. Det kan eksempelvis være, hvis fortolkningen eller rækkevidden af de relevante retsregler ændres af domstole.
For det tredje kan nævnes, at myndigheder har pligt til på ulovbestemt grundlag at genoptage en afgørelse, hvis den oprindelige afgørelse er behæftet med væsentlige sagsbehandlingsfejl, f.eks. manglende partshøring eller lignende, som har haft betydning for afgørelsens indhold.
Domstolsprøvelse
Det følger af grundloven, at domstolene til enhver tid kan efterprøve myndigheders afgørelser. Domstolene efterprøver indbragte afgørelser på baggrund af gældende ret og kan annullere og rette de afgørelser, som efterprøves.
erstatningsmodel sammenholdt med den nuværende model
Der er spurgt ind til muligheder for at holde en opgørelse efter den nye forenklede model op i mod den individuelle vurdering efter den nuværende model. Nærmere bestemt, om det er muligt på bagkant at ”regne baglæns” med oplysningerne fra de individuelle vurderinger og ad den vej efterprøve de individuelt vurderede erstatninger op imod den forenklede model, og dermed efter udbetalt individuel erstatning sammenligne om man som ville have fået mere eller mindre gennem den forenklede model.
Svar
Det er ikke muligt i konkrete tilfælde at beregne forskel i erstatning til minkavlere i den nye forenklede model i forhold til forventet erstatning til minkavlere efter den skemalagte model.
Dette skyldes, at erstatningen i den skemalagte model ikke kan forudsiges i det enkelte tilfælde, da den vil afhænge af de konkrete afgørelser, som de uafhængige erstatnings- og taksationskommissioner skal træffe på baggrund af en individuel vurdering.
Til den skemalagte model er der lavet et regneark, som kan benyttes af minkavlere og deres landbrugsrådgiver til at lave en indikativ beregning af størrelsen af erstatningen. Regnearket kan dog ikke benyttes til at lave en præcis beregning af det endelige beløb til udbetaling, idet denne som nævnt skal opgøres af en erstatnings- og taksationskommission.
Til brug for ansøgning om erstatning opgjort efter den nye forenklede model udvikles et oplysningsskema med indbygget regneark. Minkavlere vil kunne udfylde regnearket og får et godt indtryk af den forventede erstatning, dog selvsagt med forbehold for at oplysningerne er korrekte.
Minkavlernes landbrugsrådgivere vurderes at have opnået et stort indblik i den nuværende erstatningsordning på baggrund af de første sager ved erstatnings- og taksationskommissionerne. Ved at udfylde regnearkene for de to erstatningsmodeller vurderes rådgiverne således at have et godt grundlag for at rådgive den enkelte avler i forbindelse med valget mellem den nye forenklede model og den nuværende model.
Det bemærkes, at det tilstræbes, at erstatningsniveauet generelt skal være det samme for den nye forenklede model som den skemalagte model.
statsstøtte
Der er spurgt ind til, om der kan være tale om ulovlig statsstøtte i forhold til den nye forenklede model.
Svar
Det er vurderingen, at der er behov for at ansøge om statsstøttegodkendelse for den forenklede model. Den nærmere afklaring skal ske i dialog med EU-Kommissionen. Det vurderes, at der i givet fald er god mulighed for at opnå statsstøttegodkendelse, idet der ikke generelt er tilstræbt en højere erstatning efter den forenklede model end efter den skemalagte model, der tidligere har opnået statsstøttegodkendelse.
mink i 2020
Der er spurgt til erstatningsordningen for minkavlere uden mink 2020, herunder om avlerne får erstatning for tabt, fremtidig indtjening.
Svar
Minkavlere uden mink i 2020 modtager erstatning for værdien af minkvirksomheden opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning. Det indebærer, at erstatningen som udgangspunkt opgøres efter værdien i "handel og vandel", som er en sædvanlig opgørelsesmetode til beregning af erstatning i tilfælde af ekspropriation. Princippet indebærer, at erstatningen skal opgøres svarende til den pris, der må antages at kunne opnås ved et salg på det frie marked til en fornuftig køber på tidspunktet, før COVID-19 ramte minkerhvervet.
Erstatningsordningen for minkavlere uden mink i 2020 indebærer således ikke, at avlerne skal have erstatning for tabt indtjening for 2022-2030, sådan som det er tilfældet med minkavlere med mink i 2020. Det følger af Politisk aftale om erstatning mv. for minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 af januar 2021.
minkavlere uden mink i 2020
Der er spurgt om baggrunden for at fremrykke endelige afgørelser til minkavlere uden mink i 2020.
Svar
Minkavlere uden mink i 2020 har ikke modtaget erstatning eller forskudsudbetaling endnu. Det vurderes ikke muligt at opgøre et forskud på erstatning.
Det er derfor i stedet hensigten, at sager om erstatning til minkavlere uden mink i 2020 opprioriteres i erstatnings- og taksationskommissionerne og det tilhørende Minksekretariat, der betjener erstatnings- og taksationskommissionerne.
Muligheden for at prioritere sagerne om minkavlere uden mink i 2020 skyldes primært, at den nye forenklede model vil reducere antallet af sager vedr. minkavlere med mink i 2020 i kommissionerne og i Minksekretariatet, hvormed der frigives ressourcer til at prioritere sager om erstatning til minkavlere uden mink i 2020. Der tilføres yderligere ressourcer i en periode til medio 2024 ved intern omprioritering, yderligere ansættelser eller ved eventuel brug af indlånsmodellen.
minkavlere med mink i 2020
Der er spurgt ind til risiko for at udbetale for meget i forskudsudbetaling (aconto) ift. den endelige erstatning.
Svar
Tiltaget vedr. forøget forskudsbetaling indebærer, at forskudsbeløbet hæves fra hidtil 40 kr./skind til 65 kr./skind for avlere med pelsindeks 100. Konkret betyder tiltaget, at avlere med pelsindeks mellem 100 og 90 vil få en forhøjelse på 25 kr./skind. For avlere med pelsindeks over 100 vil forhøjelsen være større, mens forhøjelsen vil være mindre for avlere med pelsindeks mellem 89 og
83. For avlere med pelsindeks under 83 hæves forskuddet ikke. Forskuddet vedrører konkret forventet erstatning for tabt indtjening i 2022-30 fra produktion af minkskind.
Fødevareministeriet vurderer med stor usikkerhed, at den foreslåede model giver risiko for at udbetale for meget i forhold til den endelige erstatning for op til 15 pct. af avlerne. Dette skal ses i forhold til den hidtidige forskud på 40 kr./skind, hvor risikoen vurderes at gælde for op mod 7 pct. af avlerne.
Risikoen skyldes, at pelsindeks ikke er eneste parameter, der påvirker den endelige erstatning for tabt indtjening i 2022-30 fra produktion af minkskind. Den enkelte avlers omkostninger vil således også blive fratrukket i opgørelsen af erstatning for tabt indtjening i 2022-30 fra produktion af minkskind. Avlere med kombination af høje omkostninger og lavt pelsindeks kan dermed være i risiko for at få for meget i forskudsudbetaling.
Vurdering af risikoen for op mod 15 pct. er imidlertid en ’worst case’ betragtning. Dette skyldes, at erstatning for fremtidig tabt indtjening i 2022-30 fra produktion af minkskind kun er ét af elementerne i den endelige erstatning. Der gives således også erstatning for eksempelvis ikke- udnyttet kapacitet, pelsning for tredjemand og restværdi af kapitalapparat. Forskudsudbetalingen vedrører kun forventet erstatning for tabt indtjening i 2022-30 fra produktion af minkskind, men ikke de øvrige elementer.
Såfremt en minkavler måtte have fået for meget udbetalt i forskud for tabt indtjening i 2022-30 fra produktion af minkskind, kan der således modregnes i andre erstatningselementer, f.eks. kapitalapparat, så minkavleren samlet set ikke skal tilbagebetale midler.
Hvis forskudsudbetalingen måtte være højere end den endelige samlede erstatning, vil Fødevarestyrelsen rejse krav om tilbagebetaling, og manglende betaling kan i sidste ende sendes til inddrivelse. Det overskydende beløb tillægges rente beregnet fra udbetalingstidspunktet. Ansøgerne informeres om, at eventuelt overskydende beløb opkræves og forrentes.
Det er ikke muligt for Fødevareministertiet at skønne over det konkrete beløb, der måtte blive udbetalt for meget i forskud i forhold til den endelige erstatning.
for meget
Der er spurgt til, hvor stor en andel af bedrifterne der kan tænkes at få udbetalt en større erstatning end de er berettiget til med de forhøjede forskudsudbetalinger, og hvor stort et beløb i for meget udbetalt støtte der samlet kan blive tale om.
Svar
Der henvises til allerede afgivet svar med overskriften ”Om model for øget forskudsudbetaling” oversendt 3. maj 2023.
Der er spurgt ind til, hvordan ministeren vil fastlægge de standardsatser, som skal indgå i den forenklede model, og hvem der stå for det.
Svar
Standardsatserne vil blive fastsat i en bekendtgørelse, som udstedes af fødevareministeren.
Det tilstræbes ved fastsættelse af standardsatserne, at erstatningsniveauet skal være det samme for den forenklede model som den nuværende skemalagte model således, at modellen i gennemsnit ikke er uattraktiv.
erstatningsniveau
Der er spurgt til, hvad ministeren vil gøre for, ”at forligskredsen kan føle sig trygge omkring, at de priser som anvendes i fast track modellen ikke er kunstigt høje”.
Svar
Der vil ikke blive fastsagt kunstigt høje satser. Det tilstræbes ved fastsættelse af standardsatserne, at erstatningsniveauet skal være det samme for den forenklede model som den nuværende skemalagte model således, at modellen i gennemsnit ikke er uattraktiv.
Der er spurgt til, om værdisikring af erstatninger er normal praksis i sager, hvor erhvervsdrivende venter på erstatninger fra det offentlige.
Svar
Der er ikke tale om normal praksis. Tiltaget skyldes, at der er tale om en helt særlig situation uden fortilfælde.
Der er spurgt til, om det er ministeriets vurdering, at værdisikringen vil medvirke til at øge hastigheden på udbetalingerne til minkavlerne.
Svar
Formålet med værdisikringen er ikke at øge hastigheden på udbetalingerne.
Formålet med værdisikringen er at afbøde konsekvenserne af, at udbetalingen af erstatningerne har taget langt længere tid end forventet. Formålet er således at erstatningen ikke forringes som følge af inflation. Formålet er desuden at ligestille avlerne, uagtet om en sag bliver behandlet først eller sidst.
den forenklede erstatningsmodel
Der er spurgt ind til, hvordan og i hvilket omfang minkerhvervet kan inddrages i arbejdet med udformningen og kvalitetssikringen af den forenklede erstatningsmodel og standardsatser.
Svar
Den nærmere udformning af den forenklede erstatningsmodel, herunder også standardsatser, vil ske i en bekendtgørelse. I forbindelse med udarbejdelsen af udkast til bekendtgørelse vil der ske inddragelse af relevante interessenter, herunder minkerhvervet, SEGES og Finans Danmark m.fl. med henblik på afklaring af faglige forhold.
Når udkast til bekendtgørelsen foreligger, vil det blive udsendt i ekstern høring, herunder til minkerhvervet m.fl. Eventuelle relevante bemærkninger vil således også kunne blive indarbejdet på baggrund af de indkomne høringssvar inden endelig udstedelse af bekendtgørelsen.
Derudover vil der efterfølgende være en inddragelse af minkerhvervet i forhold til udarbejdelse af eksempelvis ansøgningsskema mv. med henblik på at sikre, at materialet er brugervenligt og intuitivt.
erstatningsmodel
Der er spurgt til konsekvensen for minkavlere, hvis Danmark ikke opnår statsstøttegodkendelse til den forenklede erstatningsmodel for udbetaling af minkerstatninger, herunder om det kan medføre, at minkavlerne skal tilbagebetale udbetalte erstatninger.
Svar
Den nærmere udformning af den forenklede erstatningsmodel vil ske i en bekendtgørelse. Forud for, at der kan ske udbetalinger i henhold til bekendtgørelsen, skal det afklares med EU- Kommissionen, om der er behov for en ny statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen. EU- Kommissionen vil blandt andet til brug for godkendelsesprocessen modtage udkast til bekendtgørelse.
Der vil således ikke kunne opstå en situation, hvor minkavlere har fået udbetalt erstatninger efter den forenklede model uden, at der foreligger en afklaring med EU-Kommissionen om behov for statsstøttegodkendelse. Der vil dermed heller ikke kunne opstå en situation, hvor minkavlerne skal betale udbetalte erstatninger tilbage som følge af manglende statsstøttegodkendelse.
sammenbyggede bygninger
Der er spurgt til om det nye initiativ med undladelse af delvis nedrivning af sammenbyggede bygninger, vil kunne medføre mulighed for, at der kan drives minkavl i disse bygninger.
Svar
Der er fastsat regler om anvendelse af staldbygninger eller bure i de tilfælde, hvor staten ikke erhverver aktiverne, som indebærer, at der ikke kan drives minkavl og pelseri på ejendommen i en periode. Den konkrete periode fastsættes af erstatnings- og taksationskommissionen. Ved opgørelse af erstatning efter den skemalagte model er udgangspunktet, at perioden er til og med 2030.
Der vil blive fastsat lignende regler for de tilfælde, hvor Bygningsstyrelsen beslutter, at delvis nedrivning af bygninger mv. på minkfarme undlades. I de tilfælde kan bygningerne således ikke anvendes til minkavl eller pelseri i en periode.
Det nye tiltag med undladelse af delvis nedrivning af bygninger vil således ikke medføre ændret mulighed for, at der kan drives minkavl eller pelseri.