VEDTÆGTER
VEDTÆGTER
for
Den selvejende institution
HERFØLGE – HALLEN
Revideret 18. marts 2015
§ 1
Institutionens navn er "Herfølge Hallen". Dens hjemsted er Herfølge by, Køge Kommune
§ 2
Institutionens formål er, at administrere en idrætshal til fremme af enhver form for indendørs idræt, og som forsamlingssted for egnens befolkning, for derved at støtte det kulturelle liv l den sydlige del af kommunen.
§ 3
I forhold til tredjemand, hæfter institutionen, alene med sin formue. I det indbyrdes forhold, hæfter medlemmerne, alene med deres indskud. Intet økonomisk ansvar kan gøres gældende mod institutionens ledelse, eller mod den der har ydet økonomisk støtte.
§ 4
Sports- og idrætsforeninger, samt upolitiske foreninger kan optages. Begæring herom skal, vedlagt et eksemplar af foreningens vedtægter, indsendes til formanden for institutionen, som forelægger ansøgningen på førstkommende repræsentantskabsmøde. En fortegnelse over tilsluttede foreninger, skal foreligge på repræsentantskabsmødet.
§ 5
Det årlige kontingent fastsættes ved repræsentantskabsmødet, og opkræves umiddelbart herefter. Medlemskab ophører, hvis kontingentet ikke tilgår institutionen. Udmeldelse skal ske skriftligt til institutionen. Udtrædende foreninger har intet krav på institutionen.
§ 6
Institutionens ledelse er:
1. Repræsentantskabet
2. Bestyrelsen
3. Forretningsudvalget
§ 7
Institutionens øverste myndighed er repræsentantskabet. Alle medlemmerne i foreningerne under Repræsentantskabet må deltage i Repræsentantskabsmødet. Der er 2 stemmer til hver forening til at træffe bindende afgørelser på foreningens vegne, i spørgsmål vedrørende institutionen. Repræsentantskabets beslutninger er endelige, og kan ikke indankes for domstolene.
§ 8
Bestyrelsen består af 7 eller 9 medlemmer og 2 suppleanter. Er det tilfældet, at der er 8 personer der stiller op til bestyrelsen, og der ikke kan findes en niende person til medlem, vælges der 7 medlemmer ind i bestyrelsen. 2 medlemmer udpeges af Køge Byråd, 5 eller 7 medlemmer og 2 suppleanter for disse, vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kassere, samt sekretær. Formanden er samtidig formand for repræsentantskabet. Medlemmer har mødepligt til bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen holder mindst 2 årlige møder, og i øvrigt når formanden, eller 3 bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Valget gælder for 2 år, der vælges 3 eller 5medlemmer i ulige år og 2 eller 4 medlemmer i lige år. Suppleanter vælges for 1 år, dog undtaget byrådsmedlemmer der udpeges af Køge Byråd.
§ 9
Forretningsudvalget består af 3 medlemmer fra bestyrelsen, formanden, kasserer og sekretær. Forretningsudvalget varetager institutionens daglige ledelse, og forpligter institutionen i alle forhold. Udlejning af hallen uddelegeres til halinspektøren.
§ 10
Der afholdes ordinært repræsentantskabsmøde i marts måned. Indkaldelsen skal ske skriftligt til medlemmerne, med 14 dages varsel. Et valgt medlem kan lade sig repræsentere af en anden, ved fuldmagt fra den pågældende forening. Indkaldelsen foretages af formanden, og skal indeholde dagsorden for mødet.
Dagsorden er følgende:
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetæller
3. Eventuelle nyoptagelse
4. formandens beretning
5. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab
6. Indkomne forslag, herunder kontingent
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af 2 suppleanter
9. Valg af revisor
10. Eventuelt
Forslag er ønskes behandlet på mødet, skal være formanden i hænde skriftligt, senest 8 dage før repræsentantskabsmødet. Ekstra ordinært repræsentantskabsmøde skal indkaldes, såfremt mindst halvdelen af repræsentantskabets medlemmer ønsker det, eller når bestyrelsen anser det for påkrævet.
§ 11
Over alle møder i repræsentantskabet, bestyrelse, forretningsudvalg, føres en forhandlings protokol. Referater af repræsentantskabets møder underskrives af dirigenten. Referat af bestyrelsens møder udsendes af sekretæren til bestyrelsesmedlemmerne. Referat af bestyrelsesmøder, forretningsudvalgsmøder, godkendes på udvalgets efterfølgende møde. Institutionens repræsentanter er berettiget til at fordre udskrift af forhandlingsprotokollerne.
Ny paragraf:
§ 12
Institutionen er forpligtet til på et så tidligt tidspunkt som muligt at orientere Kulturudvalget ved forventning om afvigelser fra vedtaget budget og ved forventning om kritisk likviditet, samt i situationer som kræver ekstraordinært lån optag.
§13
Institutionens regnskab går fra 1. januar – 31. december. Et eventuelt overskud, efter at alle afskrivninger er foretaget tilfalder ubeskåret institutionen, idet medlemmernes indskud hverken forrentes eller tilbagebetales. Regnskabet revideres af en statsautoriseret, eller registreres revisor, forinden det forelægges repræsentantskabet. Regnskabet fremsendes til Kulturudvalgets orientering.
§14
Alle beslutninger i repræsentantskabet, i bestyrelsen, forretningsudvalg, sker ved almindelig stemmeflertal. Til vedtagelse af vedtægtsændringer kræver mindst ¾ majoritet blandt de afgivne stemmer i repræsentantskabet. Vedtægtsændringer godkendes af repræsentantskabet, som indstiller disse til Kultur- og Idrætsudvalgets godkendelse.
§15
I forbindelse med opløsning, salg og likvidation søges rådgivning hos Køge kommune.
Til vedtagelse af institutionens salg, likvidation og/eller opløsning kræves mindst ¾ majoritet, af de valgte repræsentanter, på 2 møder der holdes med mindst 14 dages mellemrum.
Indkaldelse til det sidste møde kan lovligt udsendes sammen med indkaldelse til det 1. møde. Hvis salg, likvidation og/eller opløsning ikke er vedtaget med den fornødne majoritet på begge møder indkaldes, dersom ¾ af de på 2. møde mødte repræsentanter forlanger det, til et nyt ekstraordinært repræsentantskabsmøde, med mindst 14 dages varsel,salg, likvidation og opløsning kan vedtages på dette, med mindst ¾ majoritet af de afgivne stemmer. Eventuelt overskydende midler efter salg eller likvidation kan alene anvendes til andre kulturelle og/eller fritidsmæssige formål af tilsvarende almen karakter, og iflg. aftale med kommunen. Overskydende midler kan ikke tilfalde en bestemt person eller klub, men kan anvendes til ovennævnte formål. Ved salg eller likvidationens afslutning aflægges regnskab over for dens forløb på et repræsentantskabsmøde.
Likvidation/salg sker under ledelse af en eller flere af repræsentantskabet valgte likvidatorer /salgsrepræsentanter.
Vedtaget på det stiftende repræsentantskabsmøde den. 17. marts 1987. Ændret på repræsentantskabsmødet den 25. marts 1992.
Ændret på repræsentantskabsmødet den 30. marts 1995. Ændret på repræsentantskabsmødet den 25. marts 1998. Ændret på repræsentantskabsmødet den 23. marts 2011. Ændret på repræsentantskabsmødet den 20. marts 2013. Ændret på repræsentantskabsmødet den 18. marts 2015