Bilag 2.3A Banedanmarks standardadgangskontrakt
Bilag 2.3A Banedanmarks standardadgangskontrakt
Adgangskontrakt
mellem
Banedanmark Amerika Plads 15
2100 København Ø
(herefter kaldet Banedanmark)
CVR nummer: 18 63 22 76
og
XX YY ZZ
CVR nummer: XX
(herefter kaldet Jernbanevirksomheden)
om samarbejdsrelationer, gensidige rettigheder og forpligtelser m.v. i forbindelse med Jernbanevirksomhedens benyttelse af tildelte kanaler (herefter kaldet kontrakten).
Indhold
2.5 Oplysninger om trafikafvikling – regularitetspakken 7
2.6 Brug af elforsyningsudstyr 7
2.7 Tekniske og trafikale forskrifter 8
2.9 Udlån af ombord- udstyr til jernbanevirksomheder, der udfører passagerbefordring på grundlag af aftale med staten/regionerne 8
§ 3 Sporadgang til servicefaciliteter og levering af services 8
3.2 Vedligehold, renhold og glatførebekæmpelse/snerydning på Banedanmarks stationer og arealer 8
4.2 Forvarmning af togsæt, vognstammer og lokomotiver samt øvrig elektricitet fra fremmednet 9
4.4. Befordringstilladelse til usædvanlig transport 9
5.1 Levering af supplerende oplysninger herunder data, rapporteringer og analyser 9
§ 6 Sikkerhed og tilladelser 10
6.1. Tilladelse og sikkerhedscertifikat m.v 10
7.1 Prioritet ved planlægning af sporspærringer til infrastrukturarbejder 10
9.4 Banedanmarks betalingsbetingelser 14
9.5 Jernbanevirksomhedens faktureringsadresse 14
§ 14 Præstationsordning (bod/bonus) 15
§ 15 Betingelser for overdragelse 15
16.1 Samarbejde og orienteringspligt 16
17.1 Forhandling og mægling 16
Bilag 1 om forhold vedrørende infrastruktur og materiel – spor og hjul 18
Bilag 2 om forhold vedrørende infrastruktur og materiel – togkontrol 19
Kontraktens opbygning
Kontrakten består af følgende dele:
I. Standard adgangskontrakt
II. Bilag til standard adgangskontrakten
III. Eventuelt tillæg til adgangskontrakten omhandlende specifikke forhold for Jernbanevirksomheden
IV. Eventuelle bilag til tillægget omhandlende specifikke forhold for Jernbanevirksomheden
Definitioner
Fakultativ kanal: en kanal, der er forud planlagt men hvis benyttelse først kan garanteres ved Jernbanevirksomhedens endelige bestilling i forhold til en særlig aftalt tidsfrist og som kan bortfalde, såfremt der indgives en anden bestilling om samme kanal, der i transportarbejde overstiger den fakultative kanal. Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. § 15 indeholder en for formel til beregning af transportarbejde.
Infrastrukturarbejder: arbejder, som kan påvirke Jernbanevirksomhedens trafikafvikling eller nedsætte den tilgængelige kapacitet.
Infrastrukturdata: data, som er nødvendige for at Jernbanevirksomheden kan udforme kørselsønsker til brug for Banedanmarks kapacitetsplanlægning.
Intervalspærring: spærringer af spor i tidsrummet mellem to tog passerer. Intervalspærringer påvirker ikke rettidigheden og foranlediger ikke korrigering af køreplanen. Formålet med intervalspærringer er at tilsikre adgang til sporet i korte tidsrum med et minimum af forudgående planlægningsarbejde i forhold til spærringer.
Kanal: infrastrukturkapacitet på jernbanenettet, som i tid og geografi er defineret ved en sekvens af ankomst- og afgangstidspunkter for toget imellem begyndelsesstationen, mellemliggende stationer og ankomststationen – og kapacitet herimellem.
Kapacitet: infrastruktur i form af kanaler, stationer, service- og klargøringsfaciliteter, opstillingsspor m.v.
Køreplan: sammensætning af kanaler, som Banedanmark udarbejder for en given periode.
La brev: oversigt over samtlige infrastrukturarbejder, der har trafikale konsekvenser i forhold til tjenestekøreplanen.
Materieldata: data, som er nødvendige at indlægge i Banedanmarks køreplansdatabase, blandt andet af hensyn til beregning af køretider.
Produktionsdata: data, som er nødvendige for at udarbejde stationernes arbejdsplaner.
Regularitet: opgørelse over togbevægelser opgjort efter metoder angivet i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet.
Rustkørsel: Kørsel i spor og sporskifter, der ikke befærdes ved normal drift for at sikre sporisolationernes rigtige funktion.
Sporspærring (eksklusive intervalspærringer): spærring der nedsætter kapaciteten på infrastrukturen, for at tilsikre adgang til sporet for infrastrukturarbejder. Omlægning og aflysning af togene kan forekomme, hvilket vil kræve en korrigering af køreplanen. Spærringer, som resulterer i mindre forsinkelser, vil typisk ikke kræve en korrigering af køreplanen. Spærringer kan udføres i perioder hvor der ikke kører tog, eller i områder som ikke har en påvirkning på trafikken.
§ 1 Grundlag og formål
Kontrakten indgås under henvisning til den til enhver tid gældende danske og EU-retlige lovgivning.
Kontrakten fastlægger samarbejdsrelationer, gensidige rettigheder og forpligtelser, betingelser for benyttelse af infrastrukturen og krav til forsikring i henhold til den enhver tid gældende Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v.
§ 2 Minimumsadgangsydelser
Banedanmark leverer minimumsadgangsydelser til Jernbanevirksomheden som defineret i Europa- parlamentets og Rådets Direktiv 2012/34/EU.
Under2.1 - 2.9 beskrives parternes gensidige rettigheder og forpligtelser forbundet med minimumsadgangsydelserne.
Jernbanevirksomheden tildeles kapacitet til udførelse af jernbanevirksomhed. Tildelingen sker årligt på baggrund af konkret ansøgning fra Jernbanevirksomheden, og Banedanmark giver skriftlig meddelelse om den tildelte kapacitet. Herudover kan der tildeles kapacitet til lejlighedsvis kørsel.
Tildelingsprincipperne følger af den til enhver tid glædende Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. Tidsfrister for ansøgning og tildeling af kapacitet fremgår af Banedanmarks hjemmeside.
Som led i kapacitetstildelingsprocessen skal parterne udveksle data. Banedanmark gør løbende infrastrukturdata tilgængelig for Jernbanevirksomheden. Jernbanevirksomheden leverer materieldata og produktionsdata til Banedanmark.
For at bevare retten til de tildelte kanaler skal Jernbanevirksomheden benytte disse. Såfremt Jernbanevirksomheden helt eller delvist ophører med at anvende de tildelte kanaler, er Jernbanevirksomheden forpligtet til straks at meddele Banedanmark herom.
Hvis Jernbanevirksomheden ikke ønsker at benytte en tildelt kanal, skal den pågældende kanal afbestilles. Afbestilling er pålagt en afgift, hvis størrelse er reguleret i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet.
Hver den 1. i en måned kan Banedanmark opgøre omfanget af benyttet kapacitet sammenholdt med omfanget af tildelt kapacitet. Af hensyn til optimal udnyttelse af kapaciteten, kan Banedanmark tilbagekalde en eller flere kanaler, hvis disse i mindst en måned er benyttet under 75 % af den tildelte kapacitet.
Banedanmarks ret til at tilbagekalde kanaler gælder ikke, hvis den manglende kapacitetsbenyttelse skyldes forhold, som Jernbanevirksomheden er uden indflydelse på.
I tilfælde af overbelastet infrastruktur fastsætter Trafik- og Bygningsstyrelsen, i henhold til den enhver tid gældende Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v., ved bekendtgørelse tærskelkvoten for, hvornår en eller flere kanaler kan tilbagekaldes af Banedanmark.
For passager- og godstrafik, der ikke udføres som offentlig tjeneste, gælder i henhold til den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v., at Jernbanevirksomheden bevarer 90 pct. af sin kapacitet fra den foregående kanaltildelingsperiode på alle baneafsnit fra en tildelingsperiode til den næste, hvis der indgives ansøgning herom. Fakultative kanaler kan efter forudgående aftale med Jernbanevirksomheden tilbagekaldes af Banedanmark. Dog kan Banedanmark uden forudgående aftale med Jernbanevirksomheden tilbagekalde en given fakultativ kanal, såfremt Jernbanevirksomheden ikke senest 5 døgn før det aktuelle driftstidspunkt for den pågældende kanal har fremsendt behørig bestilling til Banedanmark.
I forbindelse med undersøgelse af konkrete salgsprojekter/studier kan aftalt køreplan fastlåses i op til 30 dage.
Banedanmark udarbejder en køreplan. Køreplanen består dels af en tjenestekøreplan og dels af løbende meddelelser. Tjenestekøreplanen offentliggøres årligt efter tildelingsprocessens udløb, og kan opdateres i løbet af tildelingsperioden.
Tognumre fremgår af den endelige kapacitetstildeling. Nummerserier til brug for lejlighedsvise kørsler kan endvidere indhentes hos Banedanmark.
Tjenestekøreplan(er) sendes til Jernbanevirksomheden elektronisk. 2.3 Trafikafvikling
Trafikafvikling på fjernbanen ved uregelmæssigheder med eller uden nedsat kapacitet
Banedanmark har den koordinerende rolle og den endelige beslutningskompetence ifm. afvikling af trafikken ved uregelmæssigheder med eller uden nedsat kapacitet. Afviklingen sker på baggrund af "Principper for afvikling", som Banedanmark udsender hvert år inden køreplansperiodens start.
Udarbejdelsen af "Principper for afvikling" sker i tæt samarbejde mellem Banedanmark og jernbanevirksomhederne og følger proceduren for kapacitetstildeling i henhold til den enhver tid gældende Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet
(kanaler) m.v. "Principper for afvikling" revideres løbende i løbet af køreplansperioden, og Jernbanevirksomheden er forpligtet til at deltage i udarbejdelsen og implementeringen heraf.
"Principper for afvikling" tilsidesætter ikke Banedanmarks forpligtelse til at varsle infrastrukturarbejder i henhold til kontraktens § 7.
Banedanmark og Jernbanevirksomheden er forpligtede til at følge "Principper for afvikling". Dog kan Banedanmark gennemføre andre disponeringer, hvis situationen kræver det. Jernbanevirksomheden sikrer at personel- og materielplaner understøtter de overordnede disponeringsplaner
Anvendelse af ”Principper for afvikling” kan iværksættes på Banedanmarks initiativ eller på initiativ fra Jernbanevirksomheden for Jernbanevirksomhedens egne tog.
”Principper for afvikling” indeholder bilag om anbefaling til rustkørsel. Banedanmark sikrer, at alle jernbanevirksomheder deltager ligeligt i rustkørslen.
Trafikafvikling på S-banen ved uregelmæssigheder
Parterne er forpligtede til at deltage i udarbejdelsen og implementeringen af genopretningscirkulæret (der bl.a. indeholder disponeringsprincipper og -planer) og nødkøreplaner. Nødkøreplaner indskrives i gældende Tjenestekøreplan for S-tog.
Ved uregelmæssigheder i trafikken er parterne forpligtede til at efterleve det til enhver tid gældende genopretningscirkulære og/eller nødkøreplaner. Dog kan Banedanmark gennemføre andre disponeringer, hvis situationen kræver det.
Banedanmarks disponeringsbeføjelser
Banedanmark kan i henhold til den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v., i forbindelse med forstyrrelser i trafikken forlange, at Jernbanevirksomheden stiller dennes materiel og lokomotivfører til rådighed for fjernelse af andres materiel eller anden oprydning. Dette sker mod betaling, der endeligt afholdes af den/de, der er ansvarlig for førnævnte forstyrrelser i trafikken.
Hjælpevognsberedskab
Banedanmark kan rekvirere hjælpevognsberedskab til rydning af infrastrukturen, i tilfælde hvor Jernbanevirksomhedens materiel generer trafikafviklingen. Jernbanevirksomheden afholder omkostningerne hertil. Betaling sker efter kontraktens § 9.
Banedanmark leverer, i henhold til Bekendtgørelse om Banedanmarks opgaver og beføjelser, trafikinformation til togpassagererne på fjern- og regionaltogsstationer, hvor Jernbanevirksomheden er tildelt kapacitet.
Banedanmarks leverancer af trafikinformation er betinget af, at Banedanmark har adgang til de nødvendige data om Jernbanevirksomhedens trafik.
Trafikinformationen leveres på Banedanmarks visuelle og auditive medier på fjern- og regionaltogsstationer, i det omfang forholdene tillader og udstyret er til rådighed på stationerne.
Banedanmark opdaterer Rejseplanen med togenes aktuelle ankomst- og afgangstider, sporbenyttelser, aflysninger og tillysninger for fjernbanen.
Herudover stiller Banedanmark en landsdækkende telefonservice til blinde og svagtseende til rådighed, hvor det er muligt at få oplæst afgangs- og ankomstinformation.
Parterne udveksler data og information til opfølgning på den leverede og den oplevede kvalitet af trafikinformationen.
Leveranceomfang og -indhold, samt ansvarsfordeling i forbindelse med trafikinformationsopgaven, herunder de gensidige retningslinjer, samt rettigheder og forpligtelser aftalt mellem parterne, er beskrevet i bilag 5 under punktet ”Trafikinformation til passagerer”.
Bestemmelsen finder kun anvendelse såfremt Jernbanevirksomheden udfører passagerbefordring. 2.5 Oplysninger om trafikafvikling – regularitetspakken
Banedanmark leverer regularitetspakken hver den 4. arbejdsdag i en måned. Opgørelserne følger de til
enhver tid gældende definitioner i henhold til Bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet. Regularitetspakken indeholder:
• Statusopgørelse over performance
• Status på bod/bonus (bod/bonus afregnes jf. ovennævnte Bekendtgørelse) Forudsætningerne for levering af regularitetspakken baserer sig på at følgende proces overholdes:
Der udarbejdes driftsrapporter i overensstemmelse med den til enhver tid gældende RDS vejledning og RDS instruks. De nærmere samarbejdsformer og tidsfrister for regularitetsopfølgning er beskrevet i RDS- instruksen samt årsagskodelisten.
Jernbanevirksomheden kan ved en uvildig instans (fx et rådgivende ingeniørfirma, som parterne i fællesskab udpeger) gennemføre en undersøgelse (auditering) af Banedanmarks procedurer for beregning af regularitet med det formål at sikre, at regularitetspakken udarbejdes korrekt.
Jernbanevirksomheden afholder udgiften til en sådan undersøgelse.
2.6 Brug af elforsyningsudstyr
Jernbanevirksomheden sikrer at strømaftagere til stadighed efterlever gældende normer, så interaktion strømaftager/køreledning minimerer slidtage og driftsforstyrrelser.
Banedanmark skal sikre at kørestrømsanlægget til stadighed opfylder de tekniske specifikationer for anlægget, og herunder sikre den nødvendige vedligeholdelse.
Der er etableret et samarbejdsforum vedrørende interaktion mellem strømaftager og køreledning. Såfremt der anvendes elektrisk materiel, er Jernbanevirksomheden forpligtet til at indgå i samarbejdsforummet med deltagelse af en sagkyndig person.
2.7 Tekniske og trafikale forskrifter
Banedanmark stiller de tekniske og trafikale forskrifter og jernbanesikkerhedskrav til rådighed, der er nødvendige for Jernbanevirksomhedens kørsel. Forskrifterne stilles til rådighed i elektronisk format på Banedanmarks hjemmeside.
Parterne er forpligtede til at følge disse forskrifter og jernbanesikkerhedskrav.
Derudover er der fastsat en række krav og forpligtelser relateret til forholdet mellem infrastruktur og materiel i bilag 1 og bilag 2.
Såfremt parterne har behov for en aftale vedrørende dataudveksling fastsættes gensidige rettigheder og forpligtelser i bilag 3.
2.9 Udlån af ombord- udstyr til jernbanevirksomheder, der udfører passagerbefordring på grundlag af aftale med staten/regionerne
Banedanmarks udskiftning af signalsystemet anskaffer og udlåner Banedanmark på vegne af Transport- og Bygningsministeriet til Jernbanevirksomheden det ombordudstyr, der skal installeres i togene, og som er en forudsætning for at befare strækninger med det nye signalsystem (ERTMS på fjernbanen og CBTC på S-banen).
Ligeledes anskaffer og udlåner Banedanmark på vegne af Transport- og Bygningsministeriet til Jernbanevirksomheden det ombordudstyr til GSM-R taleradio, der skal installeres i togene. Ombordudstyr udlånes kun til Jernbanevirksomheden i det omfang, denne udfører passagertrafik omfattet af kontrakt om offentlig tjeneste på grundlag af aftale med staten/regionerne og kun til de tog, hvor det er aftalt i forbindelse med implementeringen af det nye signalsystem.
Banedanmark finansierer alene anskaffelsen af udstyret i forbindelse med implementering af det nye signalsystem, såfremt Jernbanevirksomheden anskaffer nyt rullende materiel, herunder tog, skal Jernbanevirksomheden selv stå for indkøb og installation af ombordudstyr. Alle omkostninger til vedligeholdelse etc. af ombordudstyret skal afholdes af Jernbanevirksomheden. De nærmere vilkår for udlånet fastsættes i en aftale mellem Banedanmark og Jernbanevirksomheden, der vil udgøre en integreret del af adgangskontrakten.
Bestemmelsen finder kun anvendelse såfremt Jernbanevirksomheden udfører passagerbefordring på grundlag af aftale med staten/regionerne.
§ 3 Sporadgang til servicefaciliteter og levering af services
Banedanmark tildeler kapacitet til servicefaciliteter, som defineret i Europa-parlamentets og Rådets Direktiv 2012/34/EU, i det omfang disse er beliggende på eller grænser op til Banedanmarks infrastruktur. Tildelingen af kapacitet følger bestemmelserne i § 2, pkt. 2.1.
Al rangering på infrastruktur forvaltet af Banedanmark aftales med Banedanmark. Dette er ikke gældende for rangering på kombiterminaler, som administreres af anden terminaloperatør.
3.2 Vedligehold, renhold og glatførebekæmpelse/snerydning på Banedanmarks stationer og arealer Banedanmark foretager renhold, vedligehold, arealpleje og glatførebekæmpelse/snerydning på Banedanmarks stationer og arealer. Glatførebekæmpelse/snerydning sker i henhold til skrivelsen
”Vinterforanstaltninger”, der udsendes af Banedanmark. Renhold, arealpleje og vedligehold sker i henhold til de til enhver tid gældende normer og aftaler, herunder arbejdsmiljøloven
Jernbanevirksomheden erklærer sig villig til i muligt omfang at medvirke til at begrænse mængden af affald på perroner og øvrige af Banedanmarks arealer samt i spor.
Parterne aftaler efter behov formen for samarbejdet omkring ovenstående i henhold til bilag 4.
§ 4 Ekstra ydelser
På anmodning fra Jernbanevirksomheden leverer Banedanmark ekstra ydelser til Jernbanevirksomheden som defineret i Europa-parlamentets og Rådets Direktiv 2012/34/EU.
På anmodning fra Jernbanevirksomheden leverer Banedanmark energi til fremdrift af elektriske traktionsenheder i henhold til den enhver tid gældende Bekendtgørelse om Banedanmarks elforsyningsvirksomhed. Jernbanevirksomheden har ret til at få indkøbt strøm fra en anden leverandør gennem Banedanmarks distributionsnet, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt. i Bekendtgørelse nr. 543 af 16. juni 2004 om Banedanmarks elforsyning.
Fjernbanen forsynes med 25 kV 50 Hz og S-banen forsynes med 1650 V DC.
Jernbanevirksomheden skal have en selvstændig kørestrømskontrakt for, at der må køres med elektriske traktionsenheder.
4.2 Forvarmning af togsæt, vognstammer og lokomotiver samt øvrig elektricitet fra fremmednet Efter aftale leverer Banedanmark elektricitet til klargøring af tog via anlæg ejet af Banedanmark.
Banedanmark har tre systemspændinger til dette formål: 1.500 V og 1.000 V, begge enfasede samt 400 V trefaset.
Betaling sker i henhold til kontraktens§ 9. 4.3 Vand til klargøring
Efter aftale leverer Banedanmark vand til klargøring af tog.
Betaling sker i henhold til kontraktens § 9.
4.4. Befordringstilladelse til usædvanlig transport
Såfremt Jernbanevirksomheden ønsker at gennemføre transporter, der ikke opfylder de gældende normer, skal der ansøges om befordringstilladelse til en usædvanlig transport. Hvis befordring er mulig, udsteder Banedanmark en befordringstilladelse. Nærmere bestemmelser om usædvanlig transport og udstedelse af befordringstilladelse findes i UT-instruksen, der udgives af Banedanmark og er tilgængelig på Banedanmarks hjemmeside.
Betaling sker i henhold til kontraktens§ 9.
§ 5 Hjælpeydelser
Gensidige rettigheder og forpligtelser relateret til hjælpeydelser som defineret i Europa-parlamentets og Rådets Direktiv 2012/34/EU.
5.1 Levering af supplerende oplysninger herunder data, rapporteringer og analyser
Banedanmark kan efter anmodning levere data, rapporteringer eller analyser om Jernbanevirksomhedens trafikafvikling.
Betaling sker i henhold til kontraktens§ 9.
§ 6 Sikkerhed og tilladelser
6.1. Tilladelse og sikkerhedscertifikat m.v.
Jernbanevirksomheden indestår for, at denne har gyldig tilladelse til at drive jernbanevirksomhed samt sikkerhedscertificering udstedt af Trafik- og Byggestyrelsen.
Banedanmark indestår for, at denne har den påkrævede tilladelse og sikkerhedsgodkendelse som infrastrukturforvalter.
Ved sikkerhedsbrist, f.eks. ulykke, forløb til ulykke eller sikkerhedsmæssig uregelmæssighed på infrastrukturen, gælder bestemmelserne i Banedanmarks Trafikale instruktioner (SR, OR-S og OR-F). Jernbanevirksomheden og Banedanmark er forpligtede til at samarbejde og udveksle data ved undersøgelse af sikkerhedsmæssige hændelser.
6.3 Farligt gods
Inden afsendelse eller opstilling (henstilling) af farligt gods på Banedanmarks infrastruktur og/eller arealer, skal Jernbanevirksomheden oplyse Banedanmark om alle nødvendige oplysninger således at RID
1.4.3.6 og den til enhver tid gældende risikobekendtgørelse, SR, OR-S, OR-F og SIN overholdes.
Denne oplysningspligt overfor Banedanmark er ikke gældende ved opstilling (henstilling) på områder tilhørende kombiterminaler, som efter aftale med Banedanmark administreres af anden terminaloperatør.
§ 7 Infrastrukturarbejder
7.1 Prioritet ved planlægning af sporspærringer til infrastrukturarbejder
Ved planlægningen af sporspærringer kan der ofte vælges mellem flere scenarier, som afbalancerer pålidelighed/robusthed mod tilgængelig kapacitet. Det er mellem Banedanmark og Jernbanevirksomheden aftalt, at pålidelighed i sporspærringer og deres planlægning generelt skal prioriteres højest. Pålidelighed omfatter her både at varslingsfrister i planlægningsprocessen overholdes (således at passagerer og godskunder kan få troværdig information om hvilke tog som vil køre), og at de faktiske sporspærringer planlægges til at være robuste i udførelsen (med henblik på høj rettidighed og ophævelse af sporspærringerne til tiden).
Banedanmark varsler Jernbanevirksomheden om sporspærringer.
Nedenstående varselsterminer er gældende for planlægningen af sporspærringer eksklusiv intervalspærringer samt spærringer uden trafikal påvirkning. Intervalspærringer samt spærringer uden trafikal påvirkning kræver ingen varsling fra Banedanmark til Jernbanevirksomheden. Yderligere definition af spærringstyperne findes i kontraktens afsnit ”definitioner”’.
Banedanmark er ikke pålagt at varsle infrastrukturarbejder til udbedring af fejl. Fejl defineres i denne sammenhæng som situationer, hvor hændelser med udspring i teknisk nedbrud, uheld eller hærværk samt særlige vejr- eller naturforhold, forårsager (eller kan forårsage) driftsmæssige forstyrrelser og/eller sikkerhedsmæssige hændelser.
Varslingsterminerne er beskrevet i tabellen nedenfor:
Varsling X-12 mdr.* | Varsling N-4 mdr. ** | |
Medie | Netredegørelsen | LA-Brev |
Spærringer med varighed > 56 sammenhængende timer, som kræver en korrigering af køreplanen | For alle spærringer angives: 1. TIB nr. 2. Afgrænsning på yderstationer og bufferstationer***) 3. Ca. varighed (antal dage) 4. Om spærringen ligger i en ferieperiode, jf. Helligdags- og ferieoversigt ****) 5. Start primo/medio/ultimo, hvis i sommerferien 6. Overordnet spærringsmønster (spærres enkelt/flere spor/ totalspærring) | For alle spærringer angives: 1. Præcis geografisk placering 2. Præcis dato for start og slut 3. Præcis tidspunkt for start og slut 4. Endelig trafikal konsekvens (kørselsmønster) ifm. sporspærringerne |
Spærringer med varighed <= 56 sammenhængende timer, som kræver en korrigering af køreplanen | Ingen oplysninger angives | For alle spærringer angives: 1. Præcis geografisk placering 2. Præcis dato for start og slut 3. Præcis tidspunkt for start og slut 4. Endelig trafikal konsekvens (kørselsmønster) ifm. sporspærringerne |
Intervalspærringer samt spærringer uden trafikal påvirkning | Ingen oplysninger angives | Ingen oplysninger angives |
Alle datoer regnes fra den første dag i den uge hvori spærringen træder i kraft. En uge begynder mandag kl. 00:01.
*) X betegner datoen for en køreplans begyndelse (søndag efter anden lørdag i december)
**) N betegner datoen for den første dag i den uge hvori spærringen træder i kraft (mandag kl. 00.01 løbende)
***) I udgangspunktet anføres et projekt, som kræver sporspærring(er), som liggende mellem 2 præciserede stationer, evt. inkl. den ene eller begge stationer, eller dele af stationerne. For at imødegå projektets potentielle behov for, at der kan komme tillægsarbejder til projektet, som ligger udenfor stationsgrænsen, anføres en buffer til arbejdet på en ekstra station i begge ender. Hvor på buffer- stationen grænserne for projektet lægges, afgøres fra gang til gang.
****) Helligdags- og ferielisten skal defineres i samarbejde mellem Banedanmark og jernbanevirksomhederne.
Eventuelle varslinger, eller ændringer til allerede givne varslinger, foretaget senere end terminerne i ovenstående skema vil kræve forhandling mellem parterne.
Banedanmark vil enten på Direktørmøder med Jernbanevirksomheden, eller på anden vis, informere om status på porteføljen af større infrastrukturarbejder, der er omfattet af X – 12 mdr. varslet.
Det påhviler Banedanmark at tilsikre, at sporspærringer foranlediget af 3.part (fx kommuner og Vejdirektoratet) varsles jf. ovenstående skema.
Når en sporspærring er varslet til Jernbanevirksomheden, jf. ovenstående tabel, har Jernbanevirksomheden i den planlagte arbejdsperiode ikke rådighed over de kanaler, der er omfattet af arbejdet, selvom Jernbanevirksomheden har fået tildelt kanalerne i forbindelse med kanaltildelingen for den pågældende køreplansperiode.
I tilfælde, hvor Jernbanevirksomheden har ønsker, som medfører behov for gennemførelse af in- frastrukturarbejder i indeværende køreplan, vil Banedanmark principielt være imødekommende over for sådanne ønsker. Planlægningen foretages i tæt samarbejde mellem Jernbanevirksomheden og Banedanmark under hensyntagen til trafikale følgepåvirkninger. Infrastrukturarbejder foranlediget af Jernbanevirksomheden, skal varsles af Banedanmark overfor andre jernbanevirksomheder, der påvirkes af arbejdet, efter varslingsfristen i tabellen ovenfor eller Banedanmarks aftalte varslingsfrister med disse jernbanevirksomheder. Der indgås separat aftale for hvert sporarbejde.
Brug af likviditetsprincip
For at optimere planlægning og anvendelse af sporspærringer, er anmeldte sporspærringer ved X-12
mdr. ”likvide” frem til N-4 mdr. Banedanmark har dermed mulighed for at ”veksle” en varslet spærring til en alternativ spærring. Dette kan kun gennemføres såfremt den ved X-12 mdr. opgjorte:
• Samlede service mod slutkunden (passagerer eller godskunder), forstået som antal kanaler, ikke forringes
• Økonomiske totalkonsekvens af spærringerne for Jernbanevirksomheden ikke øges. Planlægningsudgifter skal ikke medregnes i den økonomiske totalkonsekvens
Når likviditetsprincippet benyttes er Jernbanevirksomheden forpligtiget til at fremlægge en business case, hvor den oprindeligt budgetterede sporspærring sammenholdes med den ønskede ændring.
Likviditetsprincippet er ikke et generelt planlægningsprincip, men kan benyttes i tilfælde, hvor omprioritering af projekter er nødvendigt.
Tillæg i køreplanen til udførsel af infrastrukturarbejder i aften- og nattetimerne
Køreplanen tager højde for planlægningen af mindre infrastrukturarbejder i aften- og nattetimerne i (men ikke begrænset til) tidsrummet kl. 22:00 – 05:00. Hermed kan mindre infrastrukturarbejderplanlægges og gennemføres uden trafikale konsekvenser ift. aftalte knudepunkter i køreplanen. Dette opnås ved at indlægge tillæg i køreplanen til at absorbere evt. forsinkelser fra infrastrukturarbejderne inden ankomst ved de definerede knudepunkter.
Parterne aftaler efter behov, hvordan der måles på overholdelse af sporspærringsprocessen.
§ 8 Miljø
Parterne indestår for, at gældende miljølovgivning overholdes og bærer hver især ansvaret for eventuelle forurenings- eller miljøskader, der kan henføres til den pågældende virksomhed.
Ved nyopstået spild af olieprodukter forvoldt af Jernbanevirksomheden ved påfyldning af brændstof på Banedanmarks arealer eller fra et af Jernbanevirksomhedens tog i drift, skal Jernbanevirksomheden straks informere Banedanmarks miljøafdeling samt kommunens miljøafdeling.
Jernbanevirksomheden skal oplyse, hvor olien er spildt (nærmeste stationer) samt, hvilken mængde der er tale om. Når oliespildet opdages, skal Jernbanevirksomheden dels stoppe udslippet, dels påbegynde opsamling af olien. Det aftales mellem kommunen, Banedanmark og Jernbanevirksomheden, hvilke undersøgelser og afværgeforanstaltninger, der er nødvendige eller praktisk mulige, og disse betales af Jernbanevirksomheden.
Parterne skal søge at minimere støjen. Miljølovgivningen opererer med to forskellige støjbegreber for støj fra jernbanen. Der er støj fra forbikørende tog (strækningsstøj) og støj fra andre aktiviteter (terminalstøj). Disse begreber er defineret i vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner, samt Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner fra juli 2007.
Miljølovgivningen indeholder ikke grænseværdier for strækningsstøj fra eksisterende jernbaner. Kørsel til og fra depot (til og fra drift) og vendespor er omfattet af reglerne om strækningsstøj.
Jernbanevirksomheden er forpligtet til at iværksætte nødvendige tiltag til efterlevelse af konkrete påbud fra de relevante myndigheder om støjreduktion relateret til terminalstøjen forårsaget af Jernbanevirksomheden.
Parterne er forpligtet til at involvere hinanden i enhver kontakt med relevante myndigheder, hvis drøftelserne potentielt kan føre til, at en af parterne eller begge parter måtte blive adressat for et påbud efter miljøloven og nærværende bestemmelse.
§ 9 Betaling
For benyttelse af statens jernbaneinfrastruktur, undtaget S-banen, skal Jernbanevirksomheden betale infrastrukturafgifter til Banedanmark i overensstemmelse med den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om betaling for brug af statens jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på jernbane, samt den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet.
Banedanmark fremsender faktura for infrastrukturafgifter hver måned inden den 20. 9.2 Ekstra ydelser
Kørestrøm
Elektricitet til kørestrøm leveres af Banedanmark efter selvstændig kontrakt (kørestrømskontrakt) mellem Jernbanevirksomheden og Banedanmark. Detaljer om kørestrømsafregning fremgår af kørestrømskontrakten.
Ovenstående leverancer sker i henhold til finanslovens § 28.63.01 punkt 5 med henvisning til Bekendtgørelse om Banedanmarks elforsyningsvirksomhed.
Forvarmning af togsæt, vognstammer og lokomotiver samt øvrig elektricitet fra fremmednet Betaling foregår efter aftale.
Vand til klargøring
Betaling foregår efter aftale.
Befordringstilladelse til usædvanlig transport
Der betales kr. 2500 pr. udsendt befordringstilladelse.
Der faktureres 1 gang månedlig bagudrettet. Faktureringsadresse skal opgives ved ansøgningen.
Levering af supplerende oplysninger
Data, rapporteringer og analyser om togbevægelser
Prisen aftales mellem Banedanmark og Jernbanevirksomheden i hvert konkret tilfælde.
9.4 Banedanmarks betalingsbetingelser
30 dage netto
9.5 Jernbanevirksomhedens faktureringsadresse
XX
§ 10 Forsikring
Jernbanevirksomheden er forpligtet til at tegne lovpligtig forsikring. Banedanmark er omfattet af statens selvforsikringsordning.
§ 11 Erstatning
En part er kun erstatningsansvarlig over for den anden part i det omfang, en skade skyldes uagtsomhed eller forsæt fra den skadevoldende parts side. I øvrigt finder dansk rets almindelige regler anvendelse.
Såfremt en af parterne ifalder erstatningsansvar for skader på tredjemand, har parten regres over for den anden part i det omfang, denne ved forsæt eller uagtsomhed har pådraget sig ansvar eller medansvar for skaden. Hvad angår Jernbanevirksomhedens ret til regres henvises til jernbanelovens § 16.
Erstatning for person- og tingsskade opgøres efter dansk rets almindelige regler. Indirekte tab, driftstab, herunder blandt andet, men ikke udelukkende, afsavnstab og avancetab, kan dog ikke kræves erstattet. Dette gælder også, når Banedanmark i henhold til gældende regler herom lukker dele af infrastrukturen af hensyn til opretholdelse af det nødvendige sikkerhedsmæssige niveau. Udgifter til erstatningsbefordring dækkes i alle tilfælde af Jernbanevirksomheden, uanset årsagen hertil.
• Tabsposter, der kan kræves erstattet af skadevolderen:
- Erstatning for personskade eller tab af forsørger.
- Tingsskade, herunder reparationsudgifter, uanset om reparationer foretages af skadelidtes egne ansatte eller på tredjemands værksted. Ved totalskade opgøres erstatningen efter princippet i forsikringsaftalelovens § 37.
- Interne meromkostninger til f.eks. overarbejde, ekstra mandskab, materiel etc.
• Tabsposter, der ikke kan kræves dækket hos skadevolderen:
- Indirekte tab, herunder driftstab, mistet avance og udgifter til erstatningsbefordring.
- Udgifter til vurdering og konstatering af skaden.
- Udgifter til redningsomkostninger, der ikke dækkes af det offentlige.
§ 12 Misligholdelse
Kontrakten kan ophæves i tilfælde af væsentlig misligholdelse.
Såfremt en af parterne ønsker at påberåbe sig misligholdelse, skal den forurettede part uden ugrundet ophold gøre den anden part opmærksom på misligholdelsen.
Hvis den part som er i misligholdelse ikke inden for rimelig tid afhjælper det forhold som begrunder misligholdelsen, kan den forurettede part straks ophæve kontrakten.
Hver kontraktpart er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler for manglende medvirken til rigtig opfyldelse af kontrakten.
En aftalt bod er ikke til hinder for, at parterne kan kræve erstatning for et eventuelt yderligere tab. Dette gælder dog ikke, såfremt bodens funktion er at træde i stedet for erstatning.
I øvrigt gælder dansk rets almindelige regler om misligholdelsesbeføjelser.
§ 13 Force majeure
Hverken Banedanmark eller Jernbanevirksomheden skal i henhold til denne kontrakt anses for ansvarlig overfor den anden part, for så vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for partens kontrol, og som parten ikke ved kontraktens underskrift burde have taget i betragtning, eller burde have undgået eller overvundet.
Den part, som ønsker at påberåbe sig force majeure, skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette den anden part om begivenhedens opståen og ophør.
Parterne skal, i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om tabsbegrænsningspligt, søge begivenheden, skaden eller forsinkelsen hindret eller mindsket.
§ 14 Præstationsordning (bod/bonus)
I det omfang det foreskrives i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet, er parterne underlagt en obligatorisk præstationsordning. Præstationsordningen forvaltes som beskrevet i nævnte Bekendtgørelse.
§ 15 Betingelser for overdragelse
Jernbanevirksomheden kan ikke uden Banedanmarks skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge kontrakten til tredjemand.
I tilfælde hvor der indgås aftale med andre jernbanevirksomheder efter kapacitetstildelingsfristens udløb, skal Jernbanevirksomheden godtgøre, f.eks. ved kopi af aftale, at der ikke er tale om handel eller overdragelse af kapacitet.
Jernbanevirksomheden er berettiget til at benytte underleverandører. En forudsætning herfor er, at underleverandører har eller kan opnå de nødvendige godkendelser. Jernbanevirksomheden har pligt til inden kapacitetstildeling finder sted at meddele Banedanmark, i hvilket omfang der anvendes andre jernbanevirksomheder som underleverandører til kørsel af Jernbanevirksomhedens trafik.
I det omfang parterne anvender underleverandører, hæfter den pågældende part for disse underleverandører og disses ydelser, i relation til eventuelle krav fra den anden part, på samme måde som for sine egne forhold.
§ 16 Samarbejdsrelationer
16.1 Samarbejde og orienteringspligt
Parterne er enige om, i relevant omfang, at deltage i møder mellem parterne for at sikre det nødvendige samarbejde.
I den udstrækning Banedanmark, af hensyn til den samlede koordinering på jernbanenettet, afholder møder med deltagelse af flere jernbanevirksomheder, kan Jernbanevirksomheden ikke kræve afholdelse af separate møder mellem Banedanmark og Jernbanevirksomheden.
Parterne forpligter sig til at orientere hinanden uden ugrundet ophold om forhold af betydning for parternes rettigheder og forpligtelser jf. kontrakten.
Parterne og deres ansatte er forpligtede til at opretholde fortrolighed omkring enhver viden og oplysning, som måtte komme i deres besiddelse, om den anden parts kommercielle og tekniske forhold og ekspertise, kundekreds, samarbejdspartnere, underleverandører etc.
Denne fortrolighed påhviler også parterne efter kontraktens ophør uanset årsagen hertil.
Uanset det ovenfor anførte er en part berettiget til at videregive oplysninger, der ellers er fortrolige, hvis og i det omfang:
• Videregivelsen er påkrævet i henhold til lovgivningen eller en afgørelse truffet af en domstol eller en offentlig myndighed, herunder Transport- og Bygningsministeriet, Trafik- og Byggestyrelsen og de danske konkurrencemyndigheder eller EU-myndigheder
• Parterne skønner det nødvendigt og hensigtsmæssigt, at parten videregiver oplysningerne til sine rådgivere, under forudsætning af, at de pågældende rådgivere er eller bliver pålagt en tilsvarende fortrolighedsforpligtigelse
• Oplysningerne er offentligt tilgængelige eller retmæssigt modtaget af tredjemand
• Oplysningerne indgår i anonymiseret form i generelle branchestatistikker, årsrapporter eller lignende.
En parts videregivelse af oplysninger udover de ovenfor opregnede situationer kræver den anden parts forudgående skriftlige samtykke.
Parterne skal give hinanden adgang til materiel, anlæg m.v. når det er påkrævet i forbindelse med udførelse af parternes virksomhed. Denne adgang er betinget af overholdelse af gældende regler.
§ 17 Tvister
Kontrakten er undergivet dansk ret. Såfremt der opstår en uoverensstemmelse i forbindelse med kontrakten, skal parterne søge denne løst via forhandlinger.
Såfremt der ikke herved opnås en løsning, kan parterne i fællesskab udpege en uafhængig og sagkyndig mægler, der kan mægle og komme med ikke-bindende forslag til tvistens løsning.
Ethvert spørgsmål om fortolkning eller opfyldelse af kontrakten, som ikke kan ordnes i mindelighed mellem parterne efter § 17.1, henvises til voldgift.
Den part, som ønsker voldgift, udpeger en voldgiftsdommer og opfordrer den anden part til, inden 14 dage, at udpege sin voldgiftsdommer. Sker dette ikke, udpeges han af præsidenten for Østre Landsret.
De udpegede voldgiftsdommere udpeger i forening en formand for voldgiftsretten. Kan voldgiftsdommerne ikke enes om valget af formand, udpeges denne af præsidenten for Østre Landsret.
Voldgiftsretten fastsætter selv regler for sin behandling af sagen i overensstemmelse med sædvanlige retsplejeprincipper.
Voldgiftsrettens sæde skal være i København.
Voldgiftsretten skal træffe afgørelse på grundlag af danske retsregler.
§ 18 Ikrafttræden og ophør
Kontrakten træder i kraft den 11. december 2016 og udløber uden opsigelse den 09. december 2017. Kontrakten er således gældende i køreplansperioden K17.
To eksemplarer af kontrakten er underskrevet af parterne, der hver har fået udleveret et eksemplar.
For Banedanmark: | For Jernbanevirksomheden: | |
Dato | Dato | |
Navn | Navn | |
Titel | Titel |
Bilag 1 om forhold vedrørende infrastruktur og materiel – spor og hjul
1. Spor og hjul
1.1 Banedanmarks forpligtelser
Sporkvalitet
Sporet skal vedligeholdes i henhold til gældende Sporregler og Banenormer. For sporets overordnede kvalitet gælder, at kravene i Banenorm BN1-38 skal opfyldes for punktfejl, mens det for standardafvigelser gælder, at mindst 50 % af alle sporafsnit à 200 m skal opfylde kravene vedrørende standardafvigelse i både højde- og sideretning 1 i Banenorm BN1-38.
Tilstanden opgøres en gang årligt og afrapporteres til Jernbanevirksomheden i 2. kvartal. Skinnehældning 1:40
Skinnehældning på Banedanmarks spornet skal ved nyanlæg, fornyelse og vedligeholdelse slibes til
hældning1:40 på toppen at skinnen, som angivet i Banenorm BN2-47.
Sporets fysiske tilstand
For alle spørgsmål som vedrører sporets fysiske tilstand i forbindelse med ønsker om ændringer i TIB- hastigheden og/eller dennes indvirkning på miljø og komfort kan henvendelse rettes til Banedanmark, der sikrer kontakten til den rette sektion i Banedanmark.
1.2 Jernbanevirksomhedens forpligtelser
Jernbanevirksomhedens rullende materiel skal overholde krav beskrevet i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om køretøjers tekniske kompatibilitet med jernbanenettet.
Vedligeholdelsestilstand af materiel (dynamisk påvirkning af sporet)
Jernbanevirksomhedens rullende materiel skal til enhver tid være vedligeholdt i henhold til internationale standarder, kravene beskrevet i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om køretøjers tekniske kompatibilitet med jernbanenettet samt leverandørens vedligeholdelsesinstruktioner. Dog sådan at der tages fornødent hensyn til at standarder og regler har udviklet sig, siden en række af jernbanevirksomhedens køretøjer er sat i drift og derfor at køretøjerne ikke nødvendigvis kan overholde disse (f.eks. ændrede krav til sporkræfter o. lign.).
Jernbanevirksomheden er forpligtet til at udlevere relevante afsnit af materielstandarder og vedligeholdelsesmanualer til Banedanmark på forespørgsel.
Hjulprofiler
Jernbanevirksomhedens rullende materiel skal anvende hjulprofiler tilpasset skinnehældning 1:40. Hjulprofilerne skal overholde kravene i EN13715 med mindre andet aftales mellem parterne.
Hjulflader
Jernbanevirksomhedens rullende materiel skal som minimum overholde krav i EN15313. Jernbanevirksomheden er forpligtet til at overvåge tilstanden mht. hjulflader og udbedre disse, så snart de opdages. Større tilfælde af hjulflader, ovalitet eller andre former af ikke-runde hjul skal straks meldes til Banedanmark.
Jernbanevirksomheden er forpligtet til en gang årligt, at opgøre tilstanden mht. hjulflader ud fra kravene i EN15313 og afrapportere dette til Banedanmark i 2. kvartal.
Bilag 2 om forhold vedrørende infrastruktur og materiel – togkontrol og togradio
1. Togkontrol
ATC/HKT/STM-software
Banedanmark betaler normalt for udvikling og godkendelse af ny ATC/HKT/STM software men kan i særlige tilfælde, f.eks. hvor Jernbanevirksomheden alene har ønsket omfattende ændringer, stille krav om dækning af hele eller dele af disse omkostninger. Ved fremførelse af et sådant krav skal dette rejses af Banedanmark før iværksættelse af udviklingsprojektet.
I forbindelse med overvåget prøvedrift af ny ATC/HKT/STM software deltager Jernbanevirksomheden vederlagsfrit i denne prøvedrift med personale (til udlæsning af havarilog) og materiel.
ATC/HKT/STM mobil
Jernbanevirksomheden skal stå inde for at de mobile ATC/HKT/STM-anlæg er monteret med den til enhver tid gyldige software. Banedanmark stiller i forbindelse med indførelse af ny ATC/HKT/STM software den godkendte udgave gratis til rådighed for Jernbanevirksomheden i 2 sæt. Ud fra disse eprom foretager Jernbanevirksomheden en programmering af det resterende antal eprom til Jernbanevirksomhedens køretøjer. Jernbanevirksomheden installerer selv for egen regning denne software i sit rullende materiel. Banedanmark varsler ændringer af den gyldige software for mobile ATC/HKT/STM-anlæg senest 6 måneder før ikrafttrædelse.
Jernbanevirksomheden forpligter sig ved anvendelse af materiel med mobil ATC til at opretholde en af Trafik- og Byggestyrelsen godkendt sikkerhedsorganisation med en ATC-køretøjsansvarlig som beskrevet i Banedanmarks forskrifter IN656V1660 og IN656V1708. Denne køretøjsansvarlige er overordnet ansvarlig for opretholdelse af et forsvarligt vedligeholdelsesniveau for de mobile ATC-anlæg ved Jernbanevirksomheden i overensstemmelse med sikkerhedsgodkendelsen for ATC. Den ATC køretøjsansvarlige skal deltage i Banedanmarks ATC driftserfaringsforum.
I tilfælde, hvor Banedanmark er nødsaget til at pålægge Jernbanevirksomheden at ændre i kompo- nentsammensætning, komponentudgaver, eller installationsprincipper, skal Jernbanevirksomheden for egne midler gennemføre sådanne arbejder inden for en af Banedanmark fastsat rimelig tidsfrist.
Hvor Jernbanevirksomheden har behov for at udføre en særlig grænsefladetilpasning mellem køretøj og ATC-udstyr, er det Jernbanevirksomhedens anliggende at bære udgifter og gennemføre et projekt, der enten munder ud i en køretøjsrelateret tilpasning eller fremsættelse af ønske om SW tilpasning af ATC- udstyr.
ATC/HKT/STM fast
Banedanmark er systemansvarlig for ATC/HKT/STM. Banedanmark opretholder et driftserfaringsforum med deltagelse af såvel Banedanmarks vedligeholdelsesorganisation, driftsorganisation som Jernbanevirksomheder med ATC/HKT/STM. Driftserfaringsgruppen holder ca. 4 årlige møder, hvor driftserfaring og fejlmønstre behandles.
Intern kvalitetssikring
Banedanmark følger løbende op på de faste anlægs driftsstabilitet og afhjælper fejl således, at gentagne hændelser så vidt muligt undgås. Jernbanevirksomheden følger løbende op på de mobile anlægs driftsstabilitet og afhjælper fejl således, at gentagne hændelser og udkobling af ATC/HKT/STM så vidt muligt undgås.
Banedanmark og Jernbanevirksomheden redegør for gentagne hændelser ved førstkommende driftserfaringsmøde.
Andet
På Banedanmarks ATC- og ATC-togstop-strækninger er der et minimumskrav til bremseprocent for at undgå, at lokomotivfører skal opleve, at togets fremførsel bliver generet. Eks: På ATC-strækninger er alle farepunkter (f.eks. overkørsler) varslet i mindst projekteringsafstand. Denne restriktive nedbremsning mod farepunktet er forsøgt imødekommet ved, at der i trafikgeneafstand er udlagt opdateringsbaliser, der kan fjerne unødig bremsning ned mod farepunktet. Der er for disse strækninger valgt et typetog, som normerer trafikgeneafstanden. I tilfælde, hvor et af Jernbanevirksomhedens tog ikke opfylder typetogets normerende bremseevne, vil man opleve at blive generet.
På ATC-togstop-strækninger er baliserne projekteret og lagt ud til et typetog med en bremseprocent på 120 %. I tog med lavere bremseprocent kan der opleves gener fra ATC-togstop-systemet.
For at finde og rette fejl i infrastrukturen, er Jernbanevirksomheden forpligtet til på anmodning at udlæse og fremsende de havarilogudskrifter, som Banedanmark måtte ønske, uden udgift for Banedanmark.
Jernbanevirksomheden melder alle observerede ATC/HKT/STM-fejlhændelser til Banedanmark ved angivelse af:
• ATC/HKT/STM fejlkode
• Sted, så vidt muligt inkl. signalnummer eller anden entydig identifikation
• Fejlens konsekvens
• Materielnummer
2. Togradio
Banedanmarks samlede udgifter i forbindelse med at Jernbanevirksomheden ønsker nye typer togradio (versioner) godkendt skal afholdes af Jernbanevirksomheden uanset om radioen bliver godkendt.
En tilladelse til at trafikere en given strækning/station er ensbetydende med en tilladelse til, og et krav om, at benytte de til strækningen/stationen hørende formålsbestemte frekvenser. Frekvenserne må kun bruges i forbindelse med de time-slots, der er aftalt med Banedanmark.
Hvis Banedanmark på grund af udefra kommende forhold som f.eks. ny teknologi, udløb af vedligeholdelsesgarantier eller lovmæssige ændringer stiller krav om opdatering af Jernbanevirksomhedens eksisterende togradioer med ny soft- eller hardware, skal udgiften hertil afholdes af Jernbanevirksomheden. Stiller Banedanmark derimod af egen drift krav om opdatering af Jernbanevirksomhedens eksisterende togradioer med ny soft- eller hardware, afholdes udgiften hertil af Banedanmark.
Nye togkontrolsystemer
Der vil, som følge af Banedanmarks Signalprogram, blive behov for at udstyre Jernbanevirksomhedens rullende materiel, som opererer på fjernbanen, med den fælleseuropæiske standard for togkontrolsystemer ERTMS/ETCS og på S-banen med CBTC. Mobile ATC-anlæg vil gradvis blive erstattet af ERTMS-anlæg med dansk STM og mobile HKT-anlæg af CBTC-anlæg. Banedanmark vil i henhold til afsnit 2.9 være ejer af udstyret og Banedanmarks systemansvar samt Jernbanevirksomhedens forpligtelser følger samme principper som for ATC og HKT.
For ERTMS/ETCS ombordsudrustninger der ikke er indkøbt via Banedanmarks Signalprogram er Jernbanevirksomheden selv systemansvarlig for ombordudrustningen. Trafik- og Byggestyrelsen opstiller krav til dokumentation af ERTMS/ETCS ombordsudrustningers korrekte integration med ERTMS/ETCS infrastrukturen og Banedanmark kan i den sammenhæng tilbyde Jernbanevirksomheden at hjælpe med at teste nye ombordsudrustningstyper i Banedanmarks ”Joint Test Lab” i Valby.
IT sikkerhed i ERTMS/ETCS
Banedanmark forvalter et ERTMS ”Online Key management System” som sikrer at ETCS ombordsudrustninger købt på Signalprogrammets kontrakt med Alstom bliver forsynet med gyldige krypteringsnøgler til at beskytte ERTMS systemets datakommunikation mod IT-sikkerhedstrusler. Jernbanevirksomheden skal anvende dette system i overensstemmelse med Banedanmarks anvisninger. Banedanmarks ERTMS ”Online Key management System” etableres som udgangspunkt kun med direkte forbindelse for ETCS ombordsudrustninger der er indkøbt på Signalprogrammets kontrakt med Alstom. Hvis Jernbanevirksomheden selv indkøber nye typer ombordsudrustninger der ikke forbindes direkte til Banedanmarks KMS domæne, skal Jernbanevirksomheden oprette eget KMS domæne og indgå aftale om at forbinde dette med Banedanmarks KMS domæne.