Styrkelse af Tech Trans, Kontraktforhold og Projekthjemtagelse

Styrkelse af Tech Trans, Kontraktforhold og Projekthjemtagelse

Aarhus Universitet

Rapport fra:

Arbejdsgruppen vedrørende styrkelse af Tech Trans, kontraktforhold og projekthjemtagelse:

5. juli 2007

Indholdsfortegnelse

Sammendrag med konklusion og indstilling 2

1. Indledning 3

2. Mission 3

3. Vision 3

4. Strategisk behov for styrkelse af Tech Trans, kontraktforhold og projekthjemtagelse 3

5. Oversigt over funktioner, personale, ressourcer og outputs 5

5.1 Tech Trans (opsøgende arbejde blandt forskere og generel erhvervskontakt med henblik på kommercialisering) 5

5.2 Tech Trans (kommercialisering af forskning, herunder patentering og licensering) 6

5.3 Kontrakter vedrørende forsknings- udviklingsprojekter (inkl. samarbejdsaftaler) 7

5.4 Hjemtagelse af eksternt finansierede projekter med særlig fokus på internationale projekter 7

5.5 Oversigt over centralt placeret personale hos AU (inkl. AU-HIH), DJF, ASB, DPU og DMU med relation til de 4 arbejdsområder, estimeret antal årsværk 8

5.6 Status på patent-aktiviteter i AU, DMU, ASB, DJF og DPU 8

5.7 Status på projekthjemtagelse i AU, DMU, ASB, DJF og DPU 9

6. Udfordringer og Målsætninger 9

6.1 Udfordringer vedrørende Tech Trans og kontraktforhold 9

6.2 Udfordringer inden for hjemtagelse af projekter 10

6.3 En fælles enhed og målsætninger herfor 10

7. Omkostninger og udbytte ved styrkelse af TT, kontraktforhold og projekthjemtagelse 11

8. Forslag til organisation 12

9. Forslag til handleplan 13

Sammendrag med konklusion og indstilling

Denne rapport om ’Styrkelse af Tech Trans, Kontraktforhold og Projekthjemtagelse’ er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som er nedsat i forbindelse med dannelsen af det nye Aarhus Universitet (AU). Arbejdsgruppen har omfattet repræsentation fra alle de fusionerende institutioners centrale niveauer samt fra to af hovedområderne ved AU.

Arbejdsgruppen har behandlet de tre temaområder Tech Trans, kontraktforhold og projekthjemtagelse under ét, idet de alle vedrører professionel support til forskningsmiljøerne, og idet de samlet set dækker hele forløbet fra ekstern finansiering af forskningsprojekter til kommercialisering af forskningsresultater. Oprindelig var ekstern projekthjemtagelse fokuseret på internationale projekter, herunder især EU- forskningsprojekter. Dette er imidlertid udvidet til også at omfatte national projekthjemtagelse, idet nationale programmer i stigende grad fokuserer bl.a. på erhvervssamarbejde og derfor i lighed med EU-programmer stiller større krav til projekthjemtagelse, rettigheder og kontraktforhold samt projektadministration.

Et væsentligt formål med regeringens reform af det danske forskningssystem har været at styrke universiteternes stilling i den internationale konkurrence om EU-midler samt at styrke erhvervssamarbejde, innovation og Tech Trans. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en styrket indsats inden for de tre temaområder som forslået i rapporten vil være til stor gevinst for forskergrupperne ved og indebære en klar konkurrencefordel for det nye Aarhus Universitet.

Arbejdsgruppen finder, at der i det nye Aarhus Universitet er et stort potentiale for yderligere kommercialisering af forskningsresultater fra universitetet og deraf følgende øget erhvervssamarbejde. Tilsvarende finder arbejdsgruppen, at der er basis for en markant øgning af universitetets eksterne indtægter til forskningsprojekter, både fra EU og nationalt.

For at bidrage til at realisere disse potentialer foreslår arbejdsgruppen, at de nuværende spredte kræfter ved de fusionerende institutioner på de nævnte temaer samles organisatorisk. Herved vil der ske en styrkelse af det samlede område mht. øget professionalisering, arbejdsdeling og synlighed i AU. Denne samling af kræfterne skal ske med udgangspunkt i det nuværende omfang af centralt placerede ressourcer i de fusionerende institutioner og i et tæt samspil med de decentralt placerede ressourcepersoner og forskningsmiljøer.

Det indstilles til rektoratet, at der i det nye Aarhus Universitet træffes beslutning om at etablere en central enhed for disse fælles funktioner, Research and Innovation Services. Det indstilles videre, at den af arbejdsgruppen foreslåede handleplan tiltrædes og snarest muligt iværksættes.

1. Indledning

Nærværende rapport er resultatet af det arbejde som er udført af Arbejdsgruppen vedrørende styrkelse af Tech Trans, kontraktforhold og projekthjemtagelse. Arbejdsgruppen har afholdt 9 møder i løbet af november 2006 – juni 2007. Gruppen bestod oprindelig af medlemmer fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Gruppens formand Xxxxx X. Xxxxxxxxx og gruppens sekretær Xxxx Xxxxxxxxx), Danmarks Miløundersøgelser (Xxxx Xxxxx), Handelshøjskolen i Aarhus (Xxxxx Xxxxxx), Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx) og Administrationen på Aarhus Universitet (Xx Xxxxxx Xxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxxx). Gruppen blev i marts måned udvidet med medlemmer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Xxxxxx Xxxx), Det Naturvidenskabelige Fakultet (Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx) og Danmarks Pædagogiske Universitet (Xxx Xxxxxxxxxxx). Gruppen har arbejdet efter et Kommissorium fra Fusionsstyregruppen (Bilag 1) og har rapporteret til styregruppen dels i forbindelse med ’sikker drift’ og dels i en kortfattet statusredegørelse til Fusionsstyregruppen af 8. januar. Gruppen fremlagde desuden en foreløbig version af nærværende rapport for styregruppen 23. januar 2007. Den foreløbige version af rapporten er tilgængelig på AU’s hjemmeside (xxx.xxxxxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxx0).

Arbejdsgruppen har behandlet de tre anførte temaområder Tech Trans, kontraktforhold og international projekthjemtagelse under ét. Mht. projekthjemtagelse har arbejdsgruppen udvidet dette til både at omfatte national og international sammenhæng.

Ved arbejdsgruppens kortlægning af de indgående institutioners arbejdsgange og humane ressourcer er alene kortlagt de centrale funktioner ved det ’gamle’ AU og de indfusionerede institutioner. Dette indebærer bl.a., at den omfattende virksomhedskontakt, som findes ved og varetages af de enkelte fakulteter og forskergrupper, ikke er medtaget i kortlægningen. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at denne kontakt er en integreret del af forskningssamarbejdet og derfor fortsat hører hjemme på dette niveau.

2. Mission

Aktiviteterne vedrørende Tech Trans, kontraktforhold og projekthjemtagelse vil bidrage til Aarhus Universitets mission ved på et højt professionelt niveau at fremme kommercialisering af universitetets forskning, øge virksomhedssamarbejdet og øge universitetets eksternt finansierede projektportefølje.

3. Vision

Aarhus Universitet er kendt for sin ekspertise vedrørende teknologioverførsel fra forskning til erhverv, har en markant effekt på erhvervsudviklingen regionalt og nationalt og er en førende institution nationalt og internationalt mht. forskningsbaseret innovation.

Aarhus Universitets professionelle ekspertise vedrørende Tech Trans, kontraktforhold og projekthjemtagelse er efterspurgt af universitetets forskergrupper, og Aarhus Universitet er en attraktiv samarbejdspartner for eksterne interessenter i udviklingen og finansieringen af universitetets forskningsindsats som bidrag til erhvervs- og samfundsudviklingen.

4. Strategisk behov for styrkelse af Tech Trans, kontraktforhold og projekthjemtagelse

Dannelsen af det nye Aarhus Universitet (AU) er et led i reformen af det danske universitets- og sektorforskningssystem og sker som opfølgning på Globaliseringsrådets arbejde. Visionen er, at dannelsen skal medføre faglige synergier og gevinster på følgende områder:

- Mere uddannelse og nye uddannelseskombinationer

- Større international gennemslagskraft (forskning)

- Styrkelse af erhvervssamarbejde, innovation og Tech Trans

- Styrket stilling i international konkurrence/større andel af EU-midler

- Styrket myndighedsberedskab.

En professionel og styrket indsats på områderne Tech Trans, kontraktforhold og projekthjemtagelse er et af midlerne til at indfri forventningerne. Disse er nærmere beskrevet i Fusionsredegørelsen af

15. september 2006 til Videnskabsministeriet. Denne redegørelse omfatter tillige eksempler på fagområder, hvor AU i kraft af sin forskningsmæssige bredde og dybde kombineret med omverdenens modtageapparat i form af forskerparker og erhvervsmæssige styrkepositioner kan gøre en afgørende forskel mht. teknologioverførsel og innovation.

Tech Trans omfatter i bred forstand overførsel af teknologier fra forskning til erhverv og har som formål at forskningsresultater nyttiggøres i samfundet og bidrager til erhvervs- og samfundsudvikling. En af forudsætningerne herfor er, at der etableres kontakter og samarbejde mellem erhverv og universitet. I mere snæver forstand omfatter Tech Trans processen med kommercialisering af forskningsresultater i overensstemmelse med Lov nr. 347 af 2. juni 1999 om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (’Forskerpatentloven’). Denne proces kan opdeles i fire faser: Opfindelse, beskyttelse af IPR, Proof-of Concept og kommercialisering.

Set fra universitetets side er der følgende formål med Tech Trans i bred forstand:

- Bidrag til erhvervsudvikling med nye virksomheder, produkter og processer

- Indgåelse af forskningskontrakter med virksomheder

- Indtjening i form af licensindtægter.

Med etableringen af det nye Aarhus Universitet er der endog meget store potentialer for et markant øget udbytte af erhvervssamarbejde, innovation og Tech Trans i et samspil mellem universitetet, innovationsmiljøer, forskerparker og erhverv. Hertil kommer, at området har stor politisk bevågenhed regionalt, nationalt og internationalt. Dette gælder bl.a. i relation til opfølgning på Globaliseringsrådets arbejde og i relation til kommende bedømmelser af universiteternes performance, herunder i relation til fordeling af basismidler.

En af forudsætningerne for et sådant øget udbytte er, at universitetet udarbejder professionelle kontrakter med samarbejdspartnerne. Både internt på universitetet og hos eksterne samarbejdspartnere skal indgåelse af kontrakter opleves som en naturlig forudsætning for et professionelt aftaleforhold og ikke som en bureaukratisk hindring. Dette gælder ved regulering af forhold vedrørende IPR i aftaler om forskningssamarbejde, og det gælder ved efterfølgende kontrakter vedrørende patenter og licenser. Samtidig kræver kommercialisering af en opfindelse ofte at opfindelsen modnes eller videreudvikles for at dens potentiale kan udnyttes af de relevante erhverv. Derfor er der behov for støtte til at etablere fælles forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter, hvortil der kan søges national eller international medfinansiering.

Hjemtagelse af internationale projekter, herunder EU-projekter, kræver særlig ekspertise som supplement til den enkelte forskers faglige ekspertise. Dette vedrører opsøgende virksomhed over for bevillingsgivere, og det vedrører IPR og projektadministration. EU´s 7. Rammeprogram for Forskning og Udvikling omfatter en lang række temaer af relevans for AU og deraf følgende muligheder for en markant forøgelse af universitetets internationale forskningssamarbejder. EU- projekter bliver imidlertid stadig mere komplicerede, især for den institution, som påtager sig den koordinerende rolle, og forudsætter erfaring og ekspertise.

Tilsvarende gælder for nationale projekter at de bliver stadig større og mere komplekse og derfor også kræver specialist kompetencer.

For de tre områder – Tech Trans, kontraktforhold og projekthjemtagelse – gælder, at de alle kræver professionel ekspertise. Denne ekspertise omfatter forskningsmæssig, juridisk og kommerciel ekspertise ligesom den omfatter ekspertise og erfaring vedrørende administration og gennemførelse

af større projekter. Håndtering af disse forhold i et tæt samspil med forskningsmiljøerne kræver endvidere et miljø over et kritisk minimum med mulighed for specialisering, professionalisering, samspil imellem de forskellige professioner og mulighed for fleksibilitet og kontinuitet.

I figuren nedenfor vises de forskellige faser et projekt gennemgår og nogle af de nøglefunktioner som bør være til rådighed for forskerne på et stort universitet med international gennemslagskraft og engagement i erhvervssamarbejde og erhvervsudvikling.

projekt ide

projekt ansøgning

kontrakt- indgåelse

imple- mentering

publicering

kommer- cialisering

projekt ide

information

scouting

fundraising samarbejds-

aftaler, IPR

projekt

administration

Tech Trans

5. Oversigt over funktioner, personale, ressourcer og outputs

I det følgende beskrives kort de centrale funktioner inden for Tech Trans, kontraktforhold og projekthjemtagelse sådan som de foregik før fusionen, og i det store og hele stadig foregår, hos ’det gamle’ Aarhus Universitet (AU), Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Handelshøjskolen i Aarhus (ASB), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Aktiviteter på fakultetsniveau i AU (’det gamle’) eller institut/afdelingsniveau hos de øvrige er som hovedregel ikke medtaget dog med undtagelse af de erhvervsrettede aktiviteter hos Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (AU-HIH), Aarhus Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som er af særlig interesse i relation til Tech Trans inden for erhvervskontakt generelt. Afsnittet afsluttes med en opgørelse over personale på de enkelte institutioner, der er involveret i arbejdsgruppens områder.

Der er stor forskel på de fem institutioners volumen og fokus i forhold til gruppens område, og ikke alle har aktiviteter inden for de fire områder som beskrivelsen er delt op i:

• Tech Trans (opsøgende arbejde blandt forskere og generel erhvervskontakt med henblik på kommercialisering)

• Tech Trans (kommercialisering af forskning, herunder patentering og licensering)

• Kontrakter vedrørende forsknings- udviklingsprojekter (inkl. samarbejdsaftaler)

• Hjemtagelse af eksternt finansierede projekter med særlig fokus på internationale projekter

Der er desuden stor spredning på hvor centralt/decentralt de forskellige funktioner er organiseret – fra en meget decentral uddelegering af funktioner til afdelinger og forskere hos DMU til mere kontrollerede centrale funktioner hos f.eks. AU, ASB, DJF og DPU.

5.1 Tech Trans (opsøgende arbejde blandt forskere og generel erhvervskontakt med henblik på kommercialisering)

Både AU og ASB har omfattende aktiviteter inden for generel erhvervskontakt.

AU har etableret et kontor ’Erhvervskontakten’ der fungerer som en central indgang til universitetets faglige miljøer og udadtil formidler viden og skaber netværk og mødesteder. Det sker blandt andet gennem Forskerkontakten under Det jysk-fynske erhvervssamarbejde, hvor AU samarbejder og deltager i en lang række netværk. Endvidere har AU-HIH en omfattende erhvervskontakt via en række videnscentre (Center for Innovation og Forretningsudvikling, CITU- CPC, Center for Underleverandører, IBT-WIND, Business Factory), der med decentrale placeringer er udfarende kontakter for AU-HIH’s faglige miljøer.

ASB har i alle sine aktiviteter stor fokus på erhvervsrelevansen af forskningsemner og undervisningen samt på at skabe kontakt mellem institutionen og de studerende og erhvervslivet. ASB medvirker til at etablere såkaldte ’Corporate Relations/partnerskaber’ og har desuden etableret et ’Karrierecenter’ for at etablere kontakt mellem de studerende og virksomheder. ASB bruger desuden aktivt Alumni-netværk til at etablere kontakt med erhvervslivet. ASB deltager derudover i en række netværk med erhvervslivet gennem Det jysk-fynske erhvervssamarbejde.

DJF har etableret et egentligt Tech Trans-Projekt, der aktivt udfører opsøgende arbejde blandt sine forskere for at facilitere teknologioverførsel, innovation og forsknings- og udviklingsarbejde mellem forskere og virksomheder. Aktiviteterne gennemføres fokuseret i innovative klynger, forskerworkshops og børsdage med virksomheder for at etablere fælles projekter. DJF har desuden en aktiv erhvervskontakt gennem Det jysk-fynske erhvervssamarbejde og deltager i 12 netværk med deltagelse af virksomheder, myndigheder og forskningsinstitutioner.

Hos DMU arbejdes der i særlig grad med forskningsbaseret myndighedsrådgivning. Kommercialisering af forskningsresultater finder sted, hvor der er potentiale for teknologioverførsel, men forskningsområderne har kun i mindre grad et sådant potentiale og derfor har Tech Trans-aktiviteter som f.eks. opsøgende arbejde blandt forskere og/eller erhvervskontakt været af mindre betydning for DMUs arbejde.

DPU gennemfører mange eksternt finansierede forsknings- og udviklingsopgaver med forskellige eksterne partnere såvel fra det private erhvervsliv som fra den offentlige sektor. DPUs forskere og forskningsmiljøer er opmærksomme på at opbygge og vedligeholde kontakter til erhvervslivet og kan supporteres af Forsknings- og uddannelsessekretariatet. Der er planer om at bruge aftagerpanelerne for DPUs uddannelser aktivt i den eksterne kontant.

5.2 Tech Trans (kommercialisering af forskning, herunder patentering og licensering)

Både AU og DJF har veletablerede centrale organer, der varetager patentering og kommercialisering i samarbejde med forskere – AU via Patent- og Kontraktenheden og DJF via Sekretariatet, der bl.a. varetager denne del af Tech Trans. Begge institutioner er forholdsvis aktive inden for patentering og kommercialisering af opfindelser. AU modtog i 2006 45 indberetninger om opfindelser fra dets forskere og indgik 8 salgs- eller licensaftaler. AU har i alt ca. 60 igangværende sager på patentområdet. Herudover varetager Patent- og Kontraktenheden på AU også arbejdet med opfindelser gjort af ansatte i Region Midtjylland, det vil primært sige ansatte på regionens hospitaler. DJF modtog i 2006 10 indberetninger og indgav 8 patentansøgninger. DJF har p.t. omkring 32 igangværende sager på patentområdet. For DJF er status p.t. 3 udstedte patenter og 23 licensaftaler.

DMU har også centralt placeret personale der varetager patentering og kommercialisering – aktiviteten har været af mindre omfang i DMU, der p.t. har 2 patenter og 3 patentansøgninger under udarbejdelse. Der er dog også hos DMU stigende fokus på kommercialisering af forskningsresultater.

Både AU og DMU benytter ekstern assistance i forbindelse med kommercialisering, idet AU dog også har egne kompetencer internt. DJF benytter undertiden ekstern assistance i forbindelse med kommercialisering, men er i gang med at opbygge egne kompetencer inden for dette felt. Alle tre enheder benytter patentagenter ved udtagelse af patenter.

Kommercialisering af forskningsresultater er hos ASB lagt over i Center for Erhvervsforskning (CEF), der er en selvejende fond. ASB har 1 licensaftale.

DPUs Forsknings- og uddannelsessekretariatet varetager kontraktforhold i forbindelse med forskning og kommercialisering. DPU benytter ekstern assistance i forbindelse med kommercialisering. Egentlig kommercialisering af forskningsresultaterne sker i forholdsvis begrænset omfang.

5.3 Kontrakter vedrørende forsknings- udviklingsprojekter (inkl. samarbejdsaftaler)

Fælles for alle enheder er, at der centralt er placeret personale til at varetage eller støtte udarbejdelse af kontrakter og samarbejdsaftaler i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter (nationale og internationale). Der er dog forskellige procedurer og regler for hvornår de centrale funktioner skal benyttes og hvornår de kan benyttes.

AU: Kontrakter som indeholder bestemmelser om hel eller delvis overdragelse af rettigheder til forskningsresultater samt alle samarbejdsaftaler i EU-projekter skal godkendes af Patent- og Kontraktenheden. EU-kontrakter skal underskrives af Budgetkontoret for AU.

AU-HIH: Direktionen skal godkende kontrakter, som indeholder bestemmelser om hel eller delvis overdragelse af rettigheder til forskningsresultater samt eventuelle samarbejdsaftaler i EU-projekter.

DJF: Direktionen godkender indgåelse af kontrakter, der overstiger DKK 0,5 mio. og godkender alle former for samarbejdsaftaler, herunder rammeaftaler, EU-samarbejdsaftaler, hemmeligholdelsesaftaler, Memorandums of Understanding, Letters of Intent m.m.

ASB: Alle forskningsansøgninger og -kontrakter skal godkendes centralt.

DMU: Direktionen underskriver rammeaftaler/samarbejdsaftaler mellem institutioner/på institutionsniveau, Joint Venture aftaler, og alle kontrakter/ansøgninger, hvor DMU’s andel udgør DKK 5 mio. eller derover samt kontrakter/ansøgninger, hvor der bindes ressourcer på DKK 2 mio. eller derover.

DPU: Alle forskningsansøgninger og -kontrakter skal godkendes centralt i Forsknings- og uddannelsessekretariatet.

5.4 Hjemtagelse af eksternt finansierede projekter med særlig fokus på internationale projekter

AU har for nylig besluttet at indlede et samarbejde med Forskningsstøtteenheden på Århus Sygehus1 om støtte til AUs forskere i ansøgningsfasen. Samarbejdet indebærer bl.a., at AU har ansat to personer, som fysisk er placeret hos Forskningsstøtteenheden. Derudover kan AUs forskere få hjælp til den finansielle del af EU-projekter hos en af Budgetkontorets medarbejdere, der har EU- projekter som sit speciale. For Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet gælder det særlige forhold at forskerne på dette fakultet, som også er ansat ved et af sygehusene frit kan benytte de services som Forskningsstøtteenheden på universitetshospitalet tilbyder.

DJF har i flere år haft en central funktion til at støtte forskerne i international projekthjemtagelse med særlig fokus på EU-projekter. Støtten ydes dels som generelle ydelser (f.eks. via intranettet) og dels som specifikke ydelser direkte til ansøgninger og projekter. Ydelserne dækker overvågning af muligheder, rådgivning og deltagelse i projektansøgninger og administrativ projektledelse.

ASB har siden januar 2006 haft en central funktion, der udarbejder eller kontrollerer budgetter for forskningsansøgninger. Funktionen skal desuden bistå med løsning af administrative og kontraktlige problemer i ansøgningsfasen og i kontraktperioden.

Hos DMU understøttes international projekthjemtagelse via Direktionssekretariatet, som identificerer de strategiske videnbehov og koordinerer initiativer i forbindelse med forberedelse af nye forskningsprogrammer, samt vedligeholder intern formidling om nye programmer. Sekretariatet yder juridisk og økonomisk vejledning i forbindelse med udformning af ansøgninger og kontrakter.

DPU understøtter international projekthjemtagelse, idet Forsknings- og uddannelsessekretariatet er behjælpelig med dels at udarbejde ansøgninger, dels at formidle kendskabet til programmer og puljer.

1 Århus Sygehus er en del af Århus Universitetshospital som har etableret en forskningsstøtteenhed, der yder forskellige services i forbindelse med hjemtagelse og administration af større forskningsprojekt. Omkring 9 personer er p.t. tilknyttet forskningsstøtteenheden.

5.5 Oversigt over centralt placeret personale hos AU (inkl. AU-HIH), DJF, ASB, DPU og DMU med relation til de 4 arbejdsområder, estimeret antal årsværk.

	Tech Trans (generel erhvervs- kontakt og intern forsker- kontakt)	Tech Trans (patent- sager, patent kommercia lisering)	Kontrakter generelt, inkl. sam- arbejds- aftaler	Hjem- tagelse og administra- tion af eksterne projekt- midler	Total
AU	4,6	3,6	6,0	3,0	17,2
Patent- og Kontraktenheden (9 pers.)	0	3,0	3,0	2	8
Erhvervskontakten (2-3 pers.)	2,1	0	0	0	2,1
Budgetkontoret (1 pers.)	0	0	0	1	1
AU-HIH (17 pers.)	2,5	0,1	1,5	2	6,1
DJF	2,5	2,8	2,0	0,8	8,1
Sekretariatet (7 pers.)	0,2	2,5	1,8	0,8	5,3
Tech Trans-Projektet (2-3 pers.)	2,3	0,3	0,2	0	2,8
ASB	0	0	0,1	0,9	1
Team for forsknings- og udviklingsprocesser (1 pers.)	0	0	0,1	0,9	1
DMU	0,1	0,2	0,7	0,6	1,6
Personale- og Økonomisekretariatet (2 pers.)	0,05	0,2	0,5	0	0,75
Direktionssekretariatet (3 pers.)	0,05	0	0,2	0,6	0,85
DPU	0,1	0,1	0,4	0,4	1
Forsknings- og uddannelsessekretariatet (2 pers.)	0,1	0,1	0,4	0,4	1
Total	7,3	6,7	9,2	5,7	28,9

Der er store forskelle imellem de fusionerende institutioner mht. placering af centrale og decentrale funktioner. Tallene i ovenstående tabel er estimater for den centralt placerede personalemæssige ressourceindsats på de fusionerende institutioner.

5.6 Status på patent-aktiviteter i AU, DMU, ASB, DJF og DPU

Nedenstående tabeller angiver en række nøgletal for de involverede institutioners arbejde med Tech Trans i snæver forstand. Tallene stammer fra institutionernes årlige indberetninger til Videnskabsministeriet.

2005	AU	DMU	ASB	DJF	DPU	I alt
Indberettede opfindelser	26	0	0	12	0	38
Patentansøgninger indgivet	7	0	0	1	0	8
Samlet patentportefølje	5	0	0	1	0	6
Solgte patenter og licenser (inkl. software)	5	0	0	3	0	8
Samlet licensportefølje (exkl. Software)	8	0	1	23	0	32
Spinout-virksomheder etableret	1	0	0	0	0	1
Udgifter til teknologioverførsel (i 1000 kr)	1.500	100	0	473	0	2.073
Indtægter fra kommercialisering (i 1000 kr.)	0	0	0	1.131	0	1.131

2006	AU	DMU	ASB	DJF	DPU	I alt
Indberettede opfindelser	45	4	0	10	0	59
Patentansøgninger indgivet	14	0	0	14	0	28
Samlet patentportefølje	5	0	0	3	0	8
Solgte patenter og licenser (inkl. software)	8	0	0	1	0	9
Samlet licensportefølje (exkl. Software)	9	0	1	23	0	33
Spinout-virksomheder etableret	1	0	0	0	0	1
Udgifter til teknologioverførsel (i 1000 kr)	2.400	100	0	2.000	0	4.500
Indtægter fra kommercialisering (i 1000 kr.)	500	0	0	923	0	1.423

5.7 Status på projekthjemtagelse i AU, DMU, ASB, DJF og DPU

I tabellen nedenfor er angivet nøgletal vedrørende projekthjemtagelse for de fusionerede institutioner. Nøgletallene er baseret på oplysninger fra arbejdsgruppens medlemmer. Der hersker en vis usikkerhed om tallenes validitet. Dette skyldes bl.a. forskellige opgørelsesmetoder samt usikkerhed mht. opgørelse af forskningsbudgetter.

2006	AU	DMU	ASB	DJF	DPU
Konkurrenceudsatte midler, % af samlet forskningsbudget	40	48,5	33,8	57,1	27,8
Indtægter fra erhvervssamarbejde, % af samlet forskningsbudget	16	8,7	8,2	12,3	?
EU finansierede forskningsprojekter, (antal) og % af samlet forskningsbudget	(70) ?	(21) 7,2	(12) 4,1	(36) 4,6	(15) 2,6
EU forskningsprojekter der koordineres af institutionen, antal	4	2	0	5	2

6. Udfordringer og Målsætninger

6.1 Udfordringer vedrørende Tech Trans og kontraktforhold

Udfordringerne på Tech Trans-området - i bred forstand - varierer alt efter hvilken del af området man kigger på.

På det ’snævre’ Tech Trans-område, der skal forstås som arbejdet med patentering af forskningsresultater og efterfølgende kommercialisering via salg, licensering eller spin-out, er den grundlæggende udfordring, at der ofte er tale om forskningsresultater, som ligger langt fra markedet. De kræver derfor ofte en målrettet videreudvikling før kommercialisering er mulig. Denne videreudvikling kan bl.a. finansieres via såkaldte ’Proof-of-Concept’ midler. Samtidig er der tale om, at opfindelserne kommer meget spredt inden for forskellige forskningsområder med forskellige markeder og markedsvilkår. Kommercialiseringsfasen bliver derfor ressourcekrævende med markedsanalyse, markedsføring, bearbejdelse af potentielle kunder osv., før det kan afklares, om kommercialisering overhovedet er mulig, eller om projektet skal indstilles.

Ud over en stor arbejdsindsats kræves der til optimal kommercialisering også en vis portion faglig indsigt samt betydelig kommerciel indsigt, erfaring og markedskendskab. Disse kompetencer erhverves ofte hos kostbare eksterne konsulenter, hvorved der kun i begrænset omfang sker intern erfaringsopsamling, ligesom der ofte også er en vis spildprocent, så de afholdte udgifter til konsulentbistand ikke giver udbytte. Intern opbygning af tilsvarende kompetencer fordrer bl.a., at den nødvendige kritiske masse af opfindelser er til stede.

Ud over disse udfordringer består der også en mere generel udfordring i at sikre den fortsatte synlighed internt og eksternt af universitetets Tech Trans-aktiviteter. Den interne synlighed – som

både omfatter forhold som scouting, lokal tilstedeværelse og udbredelse af ’den gode historie’ – er vigtig for at sikre en fortsat stigende tilgang af indberetninger om opfindelser. Erfaringsmæssigt skal der mange indberetninger til for at sikre én god aftale. Der er utvivlsomt et betydeligt uopdyrket potentiale på det ny AU, som vil kunne realiseres med en intensiveret indsats og en konstant holdningsbearbejdning hele vejen igennem organisationen. Den eksterne synlighed i forhold til erhvervsliv, investorer, myndigheder osv. er vigtig både for den konkrete afsætning af opfindelser og for at fastholde den politiske bevågenhed om universitetets Tech Trans- arbejde, som også kan være med til at sikre midler til udbygning af området.

Den del af Tech Trans-området, som vedrører juridisk sagsbehandling af samarbejdsaftaler med erhvervslivet kræver erfarne sagsbehandlere med en vis indsigt i erhvervslivets forhold og med et godt kendskab også til arbejdet med kommercialisering af opfindelser. I samarbejdsaftaler vil der typisk også blive forhandlet om vilkårene for erhvervelse af rettigheder til eventuelle opfindelser, der udspringer af samarbejdet.

På området for den generelle erhvervskontakt med henblik på kommercialisering ligger udfordringerne i at udbygge relationer såvel internt som eksternt på en måde, som harmonerer med og supplerer den betydelige kontakt til erhvervslivet, som foregår på decentralt niveau.

6.2 Udfordringer inden for hjemtagelse af projekter

Med hensyn til hjemtagelse af større projekter ligger en af udfordringerne i at kunne tilbyde ekspertise, der er professionel på det administrative plan og har en indsigt i de mere specifikke faglige områder. Dette gælder specielt for hjemtagelse af projekter under EU’s rammeprogrammer, hvor der kræves en særlig form og fremlægning af potentielle projekter for at kunne gøre sig gældende på europæisk niveau, hvor konkurrencen er særlig hård. Støtte til udformning af ansøgninger kræver således både faglig og administrativ indsigt. Projekterne har typisk en dimension, der kræver en væsentlig administrativ og ledelsesmæssig indsats i forbindelse med deres implementering. Dette er nødvendigt for at opfylde de krav, der stilles til projekterne af EU – en indsats, der tidsmæssigt kræver mere end de fleste forskere er interesserede i, medmindre de kan lettes via professionel støtte og/eller vejledning. Desuden lægges der fra EU’s side stadig stigende vægt på at involvere industrielle partnere i forskningskonsortierne, hvilket også stiller større og større krav til udformning af samarbejdsaftaler, hvor IPR er professionelt håndteret.

En anden udfordring i forbindelse med hjemtagelse af især internationale projekter vedrører det strategiske niveau. Det skal sikres, at AU er tilstrækkelig repræsenteret i forskellige europæiske og internationale fora med indflydelse på den europæiske forskningsagenda. Forskernes direkte engagement i faglige netværk er vigtig, men disse forbindelser vil kunne virke stærkere, hvis der var større kendskab internt i systemet til de forskellige fora hvor institutionen er repræsenteret, og hvis de blev understøttet med et centralt engagement. Udfordringen er således forbundet med at finde den rette balance mellem en koordineret central indsats og forskernes egne forbindelser drevet af faglig interesse. En professionel indsats mht. projekthjemtagelse vil styrke universitetets samlede overblik og dermed mulighederne for på strategisk niveau at få indflydelse på kommende programmer og programudbud.

Hjemtagelse af projekter finansieret af nationale midler har traditionelt været et område, hvortil der ikke ydes særlig støtte fra central side. Med stigende fokus på teknologioverførsel, med udsigt til at også nationale projekter vil blive større og mere komplekse og med udsigt til, at flere og flere forskningsmidler konkurrenceudsættes, vil der fremover være et stigende behov for støtte også til hjemtagelse af nationale projekter.

6.3 En fælles enhed og målsætninger herfor

For at modsvare disse udfordringer er der behov for, at det nye Aarhus Universitet samler og koordinerer de spredte ressourcer inden for Tech Trans, kontraktforhold og projekthjemtagelse. Dette vil give mulighed for arbejdsdeling og professionalisering med deraf følgende forbedret

service til forskningsmiljøerne. En forbedret service vil markant kunne forbedre performance mht. hjemtagelse af ekstern projektfinansiering og kommercialisering af forskningsresultater.

Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der skal opstilles målsætninger, som også på kort sigt kan give resultater og føre til en tilfredsstillende evaluering af AU’s performance i 2009, hvor sammenlægningerne i det danske forskningslandskab skal evalueres ud fra regeringens målsætninger om endnu bedre forskning, uddannelse og myndighedsberedskab samt øget internationalisering og erhvervssamarbejde vedr. innovation og teknologioverførsel.

Målsætningerne for erhvervssamarbejde, teknologioverførsel og internationalisering retter sig mod et regionalt, et nationalt og et internationalt niveau.

Regionalt er det væsentligt at universitetet er dynamo for vækst og udvikling for at sikre størst mulig samarbejde og synergi mellem erhvervslivet, det politisk/administrative system og regionens største forsknings- og uddannelsesinstitution.

Nationalt er det væsentligt at universitetet er dynamo for vækst og udvikling, som værende et af de tre store danske universiteter, for at kunne understøtte Danmarks udvikling til et førende vidensamfund i konkurrence og/eller samarbejde med de øvrige forskningsinstitutioner, de største danske virksomheder og med det politisk/administrative system på nationalt niveau.

Internationalt er det væsentligt at universitetet er dynamo for vækst og udvikling for at kunne tiltrække ressourcer, både studerende, forskere, forskningsmidler og internationalt samarbejde med erhvervslivet.

Som kortsigtet målsætning og indikator for udviklingen af området ved AU kan der på udvalgte områder anvendes AU’s succesrate i henhold til de nye offentlige investeringer i forskning og udvikling, innovation og iværksætteri og uddannelse (Globaliseringspuljen).

Konkrete mål kunne for 2009 være følgende:

• Antallet af indberettede opfindelser stiger fra 59 i 2006 til 100 i 2009

• Antallet af indgåede salgs-/licensaftaler stiger fra 9 i 2006 til 15 i 2009

• Licensindtægter mv. stiger fra DKK 1,423 millioner i 2006 til DKK 5 millioner i 2009

• Ekstern finansiering fra EU-kontrakter øges med 25 %

Der må ligeledes forventes en stigning i graden af ekstern forskningsfinansiering generelt, men bl.a. pga. krav om medfinansiering gør der sig forskellige interesse og hensyn gældende fra hovedområde til hovedområde, hvorfor det her er vanskeligere at opstille ét samlet mål for AU som helhed.

7. Omkostninger og udbytte ved styrkelse af TT, kontraktforhold og projekthjemtagelse

I tabellen i afsnit 5.5 er angivet et estimeret antal årsværk på omkring 29 for centralt placeret personale hos AU (inkl. AU-HIH), DJF, ASB, DMU og DPU der arbejder med Tech Trans, kontraktforhold og projekthjemtagelse. Dette svarer i runde tal til en årlig udgift på DKK 29 millioner (baseret på omkostninger for et årsværk svarer til DKK 1 million).

Når der i det følgende opereres med en fælles central enhed for disse områder i det nye AU, ’Research and Innovation Services’, er der taget udgangspunkt i det tilsvarende, nuværende omkostningsniveau. Såfremt det nye AU ønsker området yderligere styrket, vil der være behov for tilførsel af ressourcer. Endvidere kan der vise sig behov for yderligere ressourcer til brugerbetalte ydelser mht. projektadministration.

Den tilsvarende benefit af en sådan enhed er vanskeligere at opgøre. Det skal her understreges, at en enhed for Research and Innovation Services skal bidrage til AU´s strategiske udvikling, og at området videnspredning skal indgå i positiv vekselvirkning med både forsknings- og uddannelsesområdet og bidrage til universitetets effekt på og samspil med erhverv og samfund.

Det politiske forhold, at det netop med reformen af det danske forskningslandskab er hensigten at øge universiteternes direkte og indirekte effekt på samfund og erhvervsudvikling betyder at en markant indsats på dette område fra den nye AU vil være en konkurrenceparameter af betydning for universitetets videre udvikling og bevillingssituation. En vis andel af universiteternes basismidler forventes fremover at blive fordelt efter kriterier for kvalitet og hhv. forskning, uddannelse og vidensprednng.

Mere specifikt vil der for delområdet Tech Trans kunne opereres med de såkaldte ’tre bundlinier’, nemlig en direkte økonomisk bundlinie foranlediget af indtægter fra salg af patenter og licenser, en forskningsmæssig bundlinie som omfatter effekten i form af opdyrkning og nye forskningsområder og -kontrakter samt en bundlinie vedrørende bidrag til erhvervsmuligheder og -udvikling.

Mht. de direkte indtægter fra salg af patenter og licenser viser erfaringer fra udlandet, at der først efter en årrække på 5-10 år kan forventes økonomisk balance. De nuværende licensindtægter for de fusionerende enheder er af størrelsesordenen 1,5 mio. kr. pr. år og forventes øget fremover. Det er imidlertid effekten på nye forskningsområder og -kontrakter samt effekten på erhvervsudvikling, som i det strategiske perspektiv bør tillægges vægt. Her vil der være tale om en meget stor benefit, om end den er vanskelig at kvantificere.

Mht. kontraktforhold og projekthjemtagelse er der stor efterspørgsel efter ydelser på dette område foranlediget af både EU-programmer og nationale forskningsprogrammer. Disse lægger i stigende grad vægt på IPR-forhold og på erhvervssamarbejde. Efterspørgslen fra forskere efter services, der vedrører hjemtagelse og administration af store, særlig internationale, projekter og kommercialisering af forskningsresultater, er på nuværende tidspunkt større end de ressourcer, der er allokeret til området, kan honorere. En fællesenhed vil kunne yde en bredere og mere strategisk service, men vil ikke kunne løfte flere opgaver end der varetages for nærværende. Samlet set vil det derfor for AU være en god investering at tilføre yderligere ressourcer til dette område.

Etablering af en udvidet support vil skabe benefit i form af aflastning af forskere vedr. de formelle og administrative aspekter omkring projekthjemtagelse. Med den rette indsats kan der på dette felt forventes en markant øgning af AU´s eksterne indtægter i de kommende år ved at projektporteføljen af både store nationale og EU projekter forøges.

8. Forslag til organisation

For at udnytte det store potentiale, som det nye Aarhus Universitet repræsenterer mht. teknologioverførsel og hjemtagelse af yderlige eksterne forskningsbevillinger, er der behov for samling/koordinering af de spredte kræfter og videreudvikling/udvidelse af de eksisterende kompetencer.

Det foreslås derfor, at der etableres en ny enhed med egen ledelse – Research and Innovation Services, som skitseret i figuren nedenfor. Enheden etableres i første omgang ved organisatorisk sammenlægning af de nuværende ressourcer ved de fusionerede institutioner, suppleret med struktureret samarbejde med decentrale funktioner. Der søges etableret den tættest mulige koordinering med Forskningsstøtteenheden ved Århus Universitetshospital, som der allerede er etableret samarbejdsaftaler med på flere områder.

Enheden bør have hovedsæde på campus i Århus, men de nuværende geografiske enheder bevares, idet der lægges vægt på et tæt samspil centralt-decentralt mellem enheden og fakulteterne mv. Der gives medarbejderne mulighed for at flytte tjenestested til Århus på frivillig basis, og dette aftales i hvert enkelt tilfælde individuelt under hensyntagen til kompetenceprofil og opbygning af et slagkraftigt, fagligt miljø.

Der sikres de nuværende enheder den samme service som hidtil på de nugældende betingelser.

Det er naturligt at lægge de nuværende funktioner sammen i én enhed pga. det tætte samspil mellem funktionerne, som tilsammen udgør støttefunktioner for universitetets forskere i hele processen fra

den første projektansøgning og/eller erhvervskontakt over kontraktudarbejdelse til beskyttelse og kommercialisering af IPR som er fremkommet i projektet.

En sådan samling af kræfterne vil betyde ledelsesfokus og intern synlighed i organisationen, hvorved det uudnyttede potentiale kan blive realiseret. Der vil således være behov for at Research and Innovation Services både foretager en intern, opsøgende indsats på fakulteterne og foretager en ekstern markedsføring af AU i relation til erhverv og bevillingsgivere.

Arbejdsgruppen har ikke foretaget en detaljeret gennemgang af samspillet mellem decentrale og centrale funktioner. Som det fremgår af forslag til handleplan, er denne afklaring placeret som et af de første punkter i handleplanen.

For at styrke det kommercielle aspekt foreslås endvidere, at der af AU etableres et egentligt kommercielt selskab, Tech Trans A/S som vist i figuren nedenfor. Dette selskab skal operere på markedsvilkår og vil i kommerciel henseende have flere frihedsgrader end en universitetsintern enhed f.eks. ved etablering af spin-out virksomheder. Der udestår dog et specifikt udredningsarbejde vedrørende den nærmere udformning af dette selskab. Heri bør indgå overvejelser om et sådant selskabs muligheder for koordinerende samspil med øvrige innovationsmiljøer mv. i regionen. Endvidere skal der foretages en udredning af relationerne mellem Research and Innovation Services og Tech Trans A/S.

Hensigten med den samlede konstruktion er, at Aarhus Universitet skal markere sig som en markant spiller vedrørende universitetsbaseret innovation og deraf følgende effekt på erhvervsudviklingen.

Administration

h

on s

esearc and novati ervice

R

In S

Rektorat

Tech Trans A/S

FAKULTETER med videre

9. Forslag til handleplan

Ud fra formålet at oprette en ny fælles enhed til professionel håndtering af Tech Trans, kontraktforhold og støtte til projekthjemtagelse (Research and Innovation Services) januar 2008 har gruppen udarbejdet en handleplan. Der sigtes mod forelæggelse af nærværende rapport for rektoratet primo juli 2007 med henblik på godkendelse og iværksættelse af nedenstående handleplan.

Arbejdsgruppen finder ikke at det vil være muligt at bringe arbejdet med de i handleplanen nævnte arbejdsopgaver nærmere en afklaring uden at der er taget strategiske og ledelsesmæssige beslutninger om en fremtidig fælles enhed, 'Research and Innovation Services’.

Det bør samtidig nævnes at iværksættelse af handleplanen vil kræve at tilstrækkelige ressourcer bliver allokeret til at udføre og koordinere nedenstående aktiviteter. Samtidig bør det understreges at inddragelse af medarbejdere, der i deres daglige arbejde er aktivt engageret i services i forbindelse med Tech Trans, kontraktforhold og projekthjemtagelse er nødvendig for en vellykket proces og et godt resultat, hvor de involverede parter har et fælles udgangspunkt og sigte for fremtidige ufordringer og udviklingsmuligheder for en ny fælles enhed til professionel håndtering af Tech Trans, kontraktforhold og støtte til projekthjemtagelse.

Handleplan:

Aktion/milepæl	Formål	Afsluttet - dato
Orienteringsmøde for de involverede medarbejdere – evt. med opfølgning i form af iværksættelse af fælles strategiarbejde.	Medarbejder involvering og engagement.	Aug. ´07
Afklaring af grænseflader og fordeling af arbejdsopgaver/områder mellem central niveau og decentrale enheder (fakulteter).	Bidrag til strategiarbejdet for den nye fælles enhed. Økonomisk grundlag for enheden skal afklares.	Sept. ´07
Endelig afklaring af relationer og samarbejdsmuligheder med Forskningsstøtteenheden på Århus Sygehus.	Optimalt samarbejde, synergi og ressourceudnyttelse i regionen.	Sept. ´07
Endelig afklaring af Tech Trans A/S – selskabsform mv.	Optimal koordinering i regionen mht. innovation og et effektivt grundlag for AU Tech Trans A/S.	Sept. ´07
Afklaring af hvilke ressourcer/ansatte der vil indgå i en fælles enhed, deres arbejdsopgaver og geografiske placering.	Aftaler om tjenested mv. samt bidrag til strategiarbejdet for den nye fælles enhed.	Nov. ´07
Afklaring af lokaleforhold i Aarhus.	Geografisk samlingspunkt for den nye fælles enhed.	Nov. ´07
Formulering af ny kommercialiseringsprocedure for det samlede AU, inkl. patentindberetning og fordelingsnøgle for indtjening.	AU fremtræder som én enhed i kommercialiseringssager.	Dec. ´07
Udkast til strategi for den nye fælles enhed.	Handleplan for en fælles enhed.	Dec. ´07
’Research and Innovation Services’ etableret.	En fælles enhed til professional håndtering af temaerne.	Jan. ´08

Bilag 1

KOMMISSIORIUM

for

Arbejdsgruppen vedrørende styrkelse af Tech Trans, kontraktforhold og international projekthjemtagelse

Arbejdsgruppen vedrørende Tech Trans mv. er nedsat som led i integrationen af Handelshøjskolen i Aahus/Aarhus School of Business (ASB), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks JordbrugsForskning (DJF) i Aarhus Universitet (AU) pr. 1. januar 2007. Arbejdsgruppen skal gennem sit arbejde bidrage til det bedst mulige resultat af integrationen, herunder bidrage til strategiarbejdet mht. udvikling af Tech Trans, kontraktforhold og international projekthjemtagelse som et særligt aktiv for det nye AU.

Arbejdsgruppens virkefelt omfatter

• Tech Trans, både mht. de interne processer på AU og eksternt rettet. Herunder hører generel virksomhedskontakt som fødekanal til Tech Trans, entrepreneurship, formulering af fælles projekter med virksomheder og specifik kommercialisering af IPR. Endvidere omfatter det analyse af etablering af eget Tech Trans selskab.

• Kontraktindgåelse med eksterne. Herunder hører håndtering af samarbejdsaftaler med eksterne, juridiske forhold vedrørende IPR samt indgåelse af licensaftaler med virksomheder.

• International projekthjemtagelse. Dette omfatter i særlig grad EU, herunder 7 FWP. ”Pleje” af øvrige projektmuligheder under EU-systemet ønskes også analyseret. Endvidere ønskes analyseret internationale projektmuligheder i øvrigt. Det overvejes hvorvidt indsatsen tillige skal omfatte national projekthjemtagelse.

Arbejdsgruppen skal så vidt muligt behandle de tre delområder under ét. Arbejdsgruppen kan dog tillige, hvor det er relevant, behandle de tre delområder hver for sig.

Arbejdsgruppen skal foretage en analyse af området og dets perspektiver i det nye AU. Som baggrund herfor udarbejdes en beskrivelse af status for området ved de deltagende institutioner.

Arbejdsgruppen bedes komme med sit bud på fremtiden for området, herunder mission, vision, mål og strategi som bidrag til den samlede strategiproces for det nye Aarhus Universitet. Arbejdsgruppen bedes i forlængelse heraf fremsætte forslag til organisering samt forslag til handleplan.

Arbejdsgruppen skal i sit arbejde være særligt opmærksom på samspillet mellem de beskrevne funktioner og de faglige miljøer i universitetet.

Arbejdsgruppen er nedsat af Fusionssekretariatet og skal afslutte sit arbejde inden 1. marts 2007. Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer: Vicedirektør Xxxxx X. Xxxxxxxxx, DJF (formand)

International Projektrådgiver Xxxx Xxxxxxxxx, DJF Specialkonsulent Xxxxxx Xxxxxxxx, AU Chefkonsulent Xx Xxxxxx Xxxxxxxx, AU Centerleder Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx, HIH Sekretariatschef Xxx Xxxxx Xxxxxx, DMU Konsulent Xxxx Xxxxx, DMU

Specialkonsulent Xxxxx Xxxxxx, ASB Arbejdsgruppen kan nedsætte underarbejdsgrupper og inddrage særlig ekspertise efter behov.