VERSIONSLOG

Marts 2022

Tekniske betingelser for nettilslutning af produktions- anlæg til mellem- og højspæn- dingsnettet (> 1 kV)

Produktionsanlæg kategori B, C og D Version 1.54

Version	Ændring	Dato
1.0		17-05-2018
1.1	RfG krav er markeret med ”gul”	09-07-2018
1.2	Tilrettet med Forsy- ningstilsynets afgørelser for TSO krav og DSO krav.	25-02-2019
1.3	Tilrettet med elforsy- ningsloven.	15-01-2021
1.4	Tilrettet efter hørings- svar.	21-03-2022
1.5	Ændring af krav til simu- leringsmodeller

INDHOLDSFORTEGNELSE

2 Versionslog

52 B1.2. Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 2) 108

53 Bilag 2 Dokumentation for kategori C og D 112

54 B2.1. Dokumentation for elproducerende anlæg i kategori C og D (del 1) 112

55 B2.2. Dokumentation for elproducerende anlæg i kategori C og D (del 2) 116

56 B2.3. Dokumentation for elproducerende anlæg i kategori C og D (del 3) 125

57 Bilag 3 Dokumentation for synkrone produktionsanlæg i kategori C og D 130

58 B3.1. Dokumentation for synkrone produktionsanlæg i kategori C og D (del 1) 130

59 B3.2. Dokumentation for synkrone produktionsanlæg i kategori C og D (del 2) 135

60 B3.3. Dokumentation for synkrone produktionsanlæg i kategori C og D (del 3) 147

ANMELDELSE

65 Nærværende tekniske betingelser for nettilslutning af produktionsanlæg til mellem- og

66 højspændingsnettet (> 1 kV)” er fastsat af netvirksomhederne med hjemmel i

67 ’KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af net-

68 regler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg’(RfG’en) og i Elforsyningsloven. 69

70 Kravene er gældende for alle nye produktionsanlæg nettilsluttet efter den 27. april 2019,

71 og for produktionsanlæg i kategori C og D, som ændres væsentligt efter denne dato. 72

73 De tekniske betingelser indeholder betingelser, der anmeldes efter forskellige regelsæt:

74 Anmeldelse efter RfG’en

75 Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter bestemmelserne

76 i Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler

77 om krav til nettilslutning for produktionsanlæg, er markeret med ”gul”. 78

79 Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af generelle krav efter

80 forordningens artikel 7.

81 Anmeldelse efter Elforsyningsloven

82 Tekniske betingelser fastsat af netvirksomhederne, som anmeldes efter Elforsyningsloven

83 §26, stk. 3 og bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1499 af 29. juni 2021 om varetagelse

84 af netvirksomheds aktiviter, fremgår som ”normal” tekst. 85

86 Anmeldelsen sker med henblik på Forsyningstilsynets godkendelse af metoder for fast-

87 læggelse af vilkår efter bekendtgørelsens kapitel 2.

88 Tekniske betingelser fastsat af Energinet

89 Tekniske betingelser fastsat af Energinet efter RfG’en og Elforsyningsloven samt direkte

90 RfG-krav er medtaget for overskuelighedens skyld. Disse tekniske betingelser og dertil-

91 hørende forklaring og indledning er ikke en del af netvirksomhedernes anmeldelse og er

92 markeret med ”grå”.

93 Resumebokse

94 Disse bokse er til yderligere forklaring af et krav, så krav er nemmere at forstå. Disse bokse

95 er ikke en del af anmeldelsen, de er blot til ekstra information.

1. INDLEDNING

97 Denne vejledning beskriver krav til produktionsanlæg tilsluttet mellem- og højspændings-

98 nettet. Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire hovedkategorier ud fra produktionsan-

99 læggets aktive effektstørrelse:

100
101	A. Produktionsanlæg op til og med 125 kW
102	B. Produktionsanlæg over 125 kW op til og med 3 MW
103	C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW
104	D. Produktionsanlæg over 25 MW

105 Denne vejledning indeholder kun krav til produktionsanlæg i kategori B, C og D, da det

106 kun er anlæg inden for disse kategorier, som tilsluttes i mellem- og højspændingsnettet.

107 Mindre anlæg tilsluttes i lavspændingsnettet. 108

109 Krav til produktionsanlæg i kategori B findes også i ”Tekniske betingelser for nettilslutning

110 af produktionsanlæg til lavspændingsnettet (≤ 1 kV)”. 111

112 Kapitel 2 omfatter de administrative bestemmelser. Her beskrives bl.a. formål, lovhjem-

113 mel, sanktioner, klagemuligheder og undtagelser. Det er også i dette afsnit, man kan finde

114 en referenceliste over normativ og informativ litteratur. 115

116 Definitioner og forkortelser, som benyttes i vejledningen, kan findes i kapitel 3. 117

118 Kapitel 4, 5 og 6 indeholder krav til produktionsanlæg i kategori B, C og D. Alle krav speci-

119 ficeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er an-

120 givet.

121

122 Vejledningen er opbygget sådan, at hvis man skal tilslutte et kategori B-anlæg, så skal man

123 foruden kapitel 2 og 3 kun læse kapitlet om kategori B-anlæg og bilaget, der hører til.

124 Tilsvarende er også gældende for kategori C- og D-anlæg, som har deres eget kapitel og

125 bilag. 126

127 Termen ’produktionsanlæg’ bruges om fælles krav til elproducerende anlæg og synkrone

128 produktionsanlæg. Der, hvor der er specifikke krav til ’elproducerende anlæg’ eller ’syn-

129 krone produktionsanlæg’, anvendes disse to termer. 130

131 For at give et bedre overblik er supplerende eller yderligere krav til synkrone produktions-

132 anlæg markeret med (a) og elproducerende anlæg (b). 133

134 Afsnittene er opbygget sådan, at generelle krav kommer først i afsnittet, hvorefter de spe-

135 cifikke krav for synkrone produktionsanlæg og elproducerende anlæg er beskrevet. 136

137 Flere steder i denne vejledning findes der grønne tekstbokse. Disse tekstbokse indeholder

138 ikke krav og benyttes udelukkende til at give supplerende information eller anbefalinger

139 til læseren.

2. FORMÅL OG ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

140

141 2.1. FORMÅL‌

142 Formålet med denne vejledning er at beskrive de tekniske og funktionelle krav et produk-

143 tionsanlæg, der er – eller ønskes – tilsluttet det kollektive distributionsnet på mellem- og

144 højspænding, skal overholde. 145

146 Ved at følge denne vejledning vurderes produktionsanlægget at være i overensstemmelse

147 med gældende regler og vilkår for tilslutning til det kollektive elforsyningsnet.

148 2.1.1. Lovgrundlag og vilkår

149 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af regler fastsat efter ’KOMMISSIONENS

150 FORORDNING (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til

151 nettilslutning for produktionsanlæg’ og Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010,

152 samt vilkår fastsat efter Elforsyningslovens §73a og §73b. 153

154 I tvivlstilfælde er det de anmeldte betingelser, der er gældende.

155 2.1.2. Nye anlæg

156 Nye produktionsanlæg, der nettilsluttes fra 27. april 2019, skal overholde kravene, som

157 fremgår af denne vejledning. 158

159 Eksisterende produktionsanlæg er undtaget for kravene i denne vejledning jf. afsnit 2.1.3.

160 2.1.3. Eksisterende anlæg

Et produktionsanlæg betragtes som eksisterende, hvis anlægget er nettilsluttet før d. 27. april 2019, eller hvis anlægsejer har indgået en endelig og bindende aftale om køb af ho- vedanlægget før d. 17. maj 2018.

161

162

163

164

165 Et eksisterende produktionsanlæg skal overholde de krav, der var gældende på nettilslut-

166 ningstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor anlægsejer indgik en endelig og bindende

167 aftale om køb af hovedanlægget.

168 2.1.4. Ændringer på et eksisterende anlæg

169 Et eksisterende produktionsanlæg, eller dele heraf, hvor der foretages væsentlige tekni-

170 ske ændringer, skal overholde de tekniske og funktionelle krav, som fremgår af denne

171 vejledning. 172

173 En væsentlig ændring af et anlæg ændrer anlæggets elektriske egenskaber i nettilslut-

174 ningspunktet og kan fx være udskiftning af vitale komponenter. 175

176 Inden ændringer foretages, skal ejeren af produktionsanlægget underrette elforsynings-

177 virksomheden om ændringen i produktionsanlægget.

178 2.2. Afgrænsning

179 Krav til produktionsanlæg er inddelt i fire kategorier med udgangspunkt i produktionsan-

180 læggets aktive effektstørrelse.

181
182	A. Produktionsanlæg op til og med 125 kW*
183	B. Produktionsanlæg over 125 kW op til og med 3 MW(*)
184	C. Produktionsanlæg over 3 MW op til og med 25 MW
185	D. Produktionsanlæg over 25 MW

186 *Disse anlægskategorier er dækket af ”Tekniske betingelser for nettilslutning af produkti-

187 onsanlæg til lavspændingsnettet (≤ 1 kV)”. Kategori A-anlæg tilsluttet mellemspænding,

188 skal følge kravene til kategori A anlæg i ”Tekniske betingelser for nettilslutning af produk-

189 tion til lavspændingsnettet (≤ 1 kV)”.

190

191 (*) Kategori B-anlæg kan tilsluttes i både lavspændingsnet og mellemspændingsnet af-

192 hængig af anlæggets størrelse. Derfor findes denne kategori i begge vejledninger.

193

194 Nødstrømsanlæg, som drives i parallel med det kollektive elforsyningsnet i mindre end 5

195 min. pr. måned, eksklusiv vedligehold og idriftsættelsesprøvning, skal ikke overholde kra-

196 vene i denne vejledning. Hvis nødstrømsanlægget drives i mere end 5 min. pr. måned i

197 normaldrift, skal det overholde kravene til elkvalitet og beskyttelse, som er beskrevet i

198 denne vejledning. 199

200 Denne vejledning indeholder ikke økonomiske aspekter i forbindelse med tilslutning og

201 afregningsmåling af anlæg. 202

203 Hvis en installation indeholder både forbrug og produktion, evalueres disse hver for sig.

204 2.3. Klager over nettilslutning af produktionsanlæg

205 Klager over elforsyningsvirksomheden ved nettilslutning af produktionsanlæg kan ind-

206 bringes for Energitilsynet.

207 2.4. Sanktioner mod ikke overholdte krav

208 Hvis et produktionsanlæg ikke overholder regler og vilkår, kan elforsyningsvirksomheden

209 i yderste konsekvens tilbagetrække nettilslutningstilladelsen og afbryde den elektriske

210 forbindelse til produktionsanlægget, indtil kravene er opfyldt.

211 2.5. Dispensation for kravene om nettilslutning

212 Der kan i særlige tilfælde søges dispensation for de krav, som fremgår af denne vejledning. 213

214 Anlægsejer ansøger ved at sende en ansøgning til elforsyningsvirksomheden. Afhængig af

215 ansøgningens karakter vil ansøgningen blive videresendt til Forsyningstilsynet, som træf-

216 fer en afgørelse.

217

218 En ansøgning om dispensation skal indeholde en detaljeret beskrivelse, som minimum

219 skal indeholde:

220

221 • Identifikation af anlægsejeren og kontaktperson.

222 • En beskrivelse af den eller de produktionsanlæg, der anmodes om undtagelse

223 for.

224 • En henvisning til de bestemmelser, der anmodes om undtagelse for, samt be-

225 skrivelse af undtagelsen, der anmodes om.

226 • En detaljeret begrundelse for undtagelsen understøttet af relevante bilag og en

227 cost-benefit-analyse.

228 • Dokumentation for, at den undtagelse, der anmodes om, ikke har nogen negativ

229 indvirkning på den frie elhandel.

230 2.6. Fastsættelse af nettilslutningspunkt og spændingsniveau

231 Elforsyningsvirksomheden fastsætter nettilslutningspunktet og tilhørende spændingsni-

232 veau efter bestemmelserne i Elforsyningsloven. 233

234 Alle krav er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre andet er angivet.

235 2.7. Referencer

236 2.7.1. Normative

237 EU-forordning 2016/631

238 Fællesregulativet 2019

239 Elforsyningsloven

240 Requirements for Generators (RfG) – krav til simuleringsmodel, Energinet, 2020

241 DS/EN 50160: Karakteristika for spændingen i offentlige elektricitetsforsyningsnet

242 DS/EN 50549-2: Krav til generatoranlæg tilsluttet parallelt med distributionsnet - Del 2:

243 Generatorer tilsluttet mellemspændingsnet.

244 DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 4-30: Prøvnings- og må-

245 leteknikker - Metoder til måling af spændingskvaliteten.

246 DS/EN 61400-21:2008: Elproducerende vindmøller - Del 21: Måling og vurdering af karak-

247 teristika for netforbundne vindmøllers elkvalitet.

248 DS/EN 60034-16-1:2011: "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for

249 synchronous machines – Chapter 1: Definitions".

250 DS/CLC/TR 60034-16-3:2004: "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems

251 for synchronous machines – Section 3: Dynamic performance". 252

253 2.7.2. Informative

254 IEC/TR 00000-0-0: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-6: Limits - Assessment of

255 emission limits for the connection of distorting installations to MV, HV and EHV power

256 systems.

257 IEC/TR 00000-0-0: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-7: Limits - Assessment of

258 emission limits for the connection of fluctuating installations to MV, HV and EHV power

259 systems.

260 DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-11: Begrænsning af

261 spændingsændringer, spændingsudsving og flimren i offentlige lavspændingsfordelings-

262 anlæg - Udstyr med en mærkestrøm på ≤ 75A, som tilsluttes på betingede vilkår.

263 DS/EN 00000-0-00: Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) - Del 3-12: Grænseværdier -

264 Grænseværdier for harmoniske strømme produceret af udstyr forbundet til offentlige lav-

265 spændingsforsyningsnet og med mærkestrøm > 16 A og ≤ 75 A per fase.

266 IEC/TR 00000-0-00: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-13: Limits - Assessment

267 of emission limits for the connection of unbalanced installations to MV, HV and EHV

268 power systems.

269 IEC/TR 00000-0-00: Electromagnetic compatibility (EMC) - Part 3-15: Limits - Assessment

270 of low frequency electromagnetic immunity and emission requirements for dispersed

271 generation systems in LV network.

272 DEFU rapport RA 557: ”Maksimal emission af spændingsforstyrrelser fra vindkraftanlæg 273 > 11 kW”, Juni 2010.

274 DS/CLC/TS 50549-2: Krav til generatoranlæg tilsluttet parallelt med distributionsnet - Del

275 2: Generatorer tilsluttet mellemspændingsnet.

276 IEEE C37.111-24:2013: Measuring relays and protection equipment – Part 24: Common

277 format for transient data exchange (COMTRADE) for power systems. 278

279

3. DEFINITIONER/TERMER

280

281 3.1. Forkortelser‌

282 3.1.1. ψk

283 ψk er betegnelsen for kortslutningsvinklen i nettilslutningspunktet.

284 3.1.2. Cf

285 Cf er betegnelsen for flickerkoefficienten. Se DS/EN 61400-21 for nærmere specifikation.

286 3.1.3. COMTRADE

287 COMTRADE (Common Format for Transient Data) er et standardiseret filformat specifice- 288 ret i IEEE C37.111-2013.

289 3.1.4. d(%)

290 d(%) er betegnelsen for hurtige spændingsændringer. Se afsnit 3.2.29 for nærmere speci-

291 fikation.

292 3.1.5. DK1

293 Vestdanmark. Se afsnit 3.2.67 for nærmere specifikation.

294 3.1.6. DK2

295 Østdanmark. Se afsnit 3.2.70 for nærmere specifikation.

296 3.1.7. df/dt

297 df/dt er betegnelsen for frekvensændring. Se afsnit 3.2.23 for nærmere specifikation.

298 3.1.8. f<

299 f< er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for underfrekvens i relæbeskyttelsen.

300 Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5, 5.5 og 6.5.

301 3.1.9. f>

302 f> er betegnelsen for den driftsmæssige indstilling for overfrekvens i relæbeskyttelsen.

303 Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.5, 5.5 og 6.5.

304 3.1.10. fRO

305 fRO er betegnelsen for den frekvens, hvor et produktionsanlæg skal påbegynde nedregu-

306 lering med den aftalte statik pga. overfrekvens. Nærmere beskrivelse findes i afsnit 4.3.1, 307 5.3.1 og 6.3.1.

308 3.1.11. fRU

309 fRU er betegnelsen for den frekvens, hvor et produktionsanlæg skal påbegynde opregule-

310 ring med den aftalte statik pga. underfrekvens. Nærmere beskrivelse findes i afsnit 5.3.2 311 og 6.3.2.

312 3.1.12. Ih

313 Ih er betegnelsen for de individuelle harmoniske strømme, hvor h angiver den harmoniske

314 orden.

315 3.1.13. In

316 In er betegnelsen for nominel strøm. Se afsnit 3.2.44 for nærmere specifikation.

317 3.1.14. IQ

318 IQ er betegnelsen for reaktiv tillægsstrøm. Se afsnit 3.2.53 for nærmere specifikation.

319 3.1.15. ku

320 ku er betegnelsen for spændingsændringsfaktor. Spændingsændringsfaktoren beregnes

321 som funktion af ψk.

322 3.1.16. Pmulig

323 Pmulig angiver den aktive effekt, som er mulig at producere under givne omstændigheder.

324 3.1.17. Pmin

325 Den mindste mulige produktion af aktiv effekt fra et produktionsanlæg.

326 3.1.18. Pn

327 Pn er betegnelsen for nominel aktiv effekt. Se afsnit 3.2.41 for nærmere specifikation.

328 3.1.19. Plt

329 Plt er betegnelsen for langtidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. Plt står for "long

330 term" og er evalueret over en periode på 2 timer. Se IEC 00000-0-0 for nærmere specifi-

331 kation.

332 3.1.20. Pst

333 Pst er betegnelsen for korttidsflickeremissionen fra et produktionsanlæg. Pst står for "short

334 term" og er evalueret over en periode på 10 minutter. Se IEC 00000-0-0 for nærmere spe-

335 cifikation.

336 3.1.21. PCC

337 Forkortelse for Point of Common Coupling, på dansk ’leveringspunkt’. Se afsnit 3.2.38 for

338 nærmere specifikation.

339 3.1.22. PCI

340 Forkortelse for Point of Connection in Installation, på dansk ’installationstilslutnings-

341 punkt’. Se afsnit 3.2.31 for nærmere specifikation.

342 3.1.23. PCOM

343 Forkortelse for Point of Communication, på dansk ’kommunikationstilslutningspunkt’.

344 PCOM er nærmere defineret i afsnit 3.2.34.

345 3.1.24. PF

346 Forkortelse for Power Factor, på dansk ’effektfaktor’. Se afsnit 3.2.8 for nærmere specifi-

347 kation.

348 3.1.25. PGC

349 Forkortelse for Point of Generator Connection, på dansk ’generatortilslutningspunkt’. Se

350 afsnit 3.2.25 for nærmere specifikation.

351 3.1.26. POC

352 Forkortelse for Point of Connection, på dansk ’nettilslutningspunkt’. POC er nærmere de-

353 fineret i afsnit 3.2.40.

354 3.1.27. PWHD

355 Forkortelse for Partial Weighted Harmonic Distortion, på dansk ’den partielt vægtede har-

356 moniske forvrængning’. Se afsnit 3.2.49 for nærmere specifikation.

357 3.1.28. Qn

358 Qn er betegnelsen for den nominelle reaktive effekt. Den nominelle reaktive effekt er nær-

359 mere defineret i afsnit 3.2.42.

360 3.1.29. Si

361 Si er betegnelsen for den tilsyneladende effekt for elproducerende enhed nr. i.

362 3.1.30. Sk

363 Sk er betegnelsen for kortslutningseffekt. Se afsnit 3.2.35 for nærmere specifikation.

364 3.1.31. Sn

365 Sn er betegnelsen for den nominelle tilsyneladende effekt. Den nominelle tilsyneladende

366 effekt er nærmere defineret i afsnit 3.2.45.

367 3.1.32. SCR

368 Forkortelse for Short-Circuit Ratio, på dansk ’kortslutningsforhold’. Se afsnit 3.2.37 for

369 nærmere specifikation.

370 3.1.33. THD

371 Forkortelse for Total Harmonic Distortion, på dansk ’den samlede harmoniske forvræng-

372 ning’. Se afsnit 3.2.65 for nærmere specifikation.

373 3.1.34. Uc

374 Uc er betegnelsen for normal driftsspænding. Se afsnit 3.2.46 for nærmere specifikation.

375 3.1.35. Uh

376 Uh er betegnelsen for de individuelle harmoniske spændinger, hvor h angiver den harmo-

377 niske orden.

378 3.1.36. Un

379 Un er betegnelsen for nominel spænding. Se afsnit 3.2.43 for nærmere specifikation.

380 3.1.37. UTC

381 Forkortelse for Universal Time, Coordinated, på dansk universel tid eller verdenstid.

382 3.1.38. Znet, h

383 Znet,h er betegnelsen for netimpedansen ved den harmoniske orden h. 384

385 3.2. Definitioner

386 3.2.1. Absolut-effektbegrænser

387 En reguleringsfunktion, som begrænser et produktionsanlægs levering af aktiv effekt ud i

388 det kollektive elforsyningsnet. Denne grænse kan angives med et setpunkt. Regulerings-

389 funktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.2.1, 5.3.4 og 6.3.4.

390 3.2.2. Anlægsejer

391 Den, der juridisk ejer et anlæg. I visse sammenhænge anvendes termen ’selskab’ i stedet

392 for ’anlægsejer’. Anlægsejer kan overdrage det driftsmæssige ansvar til en anlægsopera-

393 tør.

394 3.2.3. Anlægskategorier

395 Kravene til produktionsanlæg er i denne vejledning inddelt efter forskellige anlægskate-

396 gorier, ud fra hvilken samlet størrelse anlægget har i nettilslutningspunktet. En oversigt

397 over kategorierne i forhold til deres samlede aktive effektstørrelse kan ses nedenfor i ta-

398 bel 3.1. 399

Kategori A	Kategori B	Kategori C	Kategori D
<= 125 kW	> 125 kW og ≤ 3 MW	> 3 MW og ≤ 25MW	> 25 MW

400 Tabel 3.1 – Anlægskategorier.

401 3.2.4. Anlægsoperatør

402 Den virksomhed, der har det driftsmæssige ansvar for produktionsanlægget via ejerskab

403 eller kontraktmæssige forpligtelser.

404 3.2.5. Automatisk effektfaktorregulering

405 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt,

406 og hvor setpunktet for effektfaktoren varierer med produktionen af aktiv effekt. Regule-

407 ringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.4.3.

408 3.2.6. DC-indhold

409 En DC-strøm, som giver et offset på AC-strømmen, så denne ikke er symmetrisk omkring

410 nul i nettilslutningspunktet.

411 3.2.7. Delta-effektbegrænser

412 En reguleringsfunktion for aktiv effekt med en setpunktsbestemt afvigelse (delta) imellem

413 mulig og aktuel effekt. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.4 og 6.3.4.

414 3.2.8. Effektfaktor (PF)

415 Effektfaktoren cos φ for vekselspændingssystemer angiver forholdet imellem den aktive

416 effekt P og den tilsyneladende effekt S, hvor 𝑃 = 𝑆 ⋅ cos 𝜑. Tilsvarende er den reaktive

417 effekt 𝑄 = 𝑆 ⋅ sin 𝜑. Vinklen imellem strøm og spænding betegnes med φ.

418 3.2.9. Effektfaktorregulering

419 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, hvor effektfaktoren reguleres efter et setpunkt,

420 og setpunktet for effektfaktoren er fast. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i 421 afsnit 4.4.2, 5.4.2 og 6.4.2.

422 3.2.10. Elforsyningsvirksomhed

423 Den elforsyningsvirksomhed, i hvis net et anlæg er tilsluttet elektrisk. Ansvarsforholdene

424 i det kollektive elforsyningsnet er opdelt på flere netvirksomheder og én transmissions-

425 virksomhed.

426

427 Netvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det kollektive

428 elforsyningsnet på højst 100 kV. 429

430 Transmissionsvirksomheden er den elforsyningsvirksomhed, der med bevilling driver det

431 kollektive elforsyningsnet over 100 kV.

432 3.2.11. Elproducerende anlæg

433 En elproducerende enhed eller en samling af flere elproducerende enheder, der produ-

434 cerer elektricitet, og som ikke er synkront tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Dermed

435 er alle produktionsanlæg, der ikke er synkrone produktionsanlæg, et elproducerende an-

436 læg.

437 3.2.12. Elproducerende enhed

438 En enhed, der producerer elektricitet, og som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.

439 3.2.13. Flicker

440 En visuel opfattelse af flimren i lyset forårsaget af spændingsfluktuationer. Flicker optræ-

441 der, hvis lysets luminans eller spektralfordeling fluktuerer med tiden. Ved et vist niveau

442 bliver flicker irriterende for øjet.

443 3.2.14. Forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz

444 Forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz er frekvenser, som findes i det kollektive elnet. Disse fre-

445 kvenser kan forstyrre andre kunder. Forstyrrelser af andre kunder forekommer typisk, når

446 emissioner i dette frekvensinterval rammer en eller flere resonansfrekvenser i det kollek-

447 tive elforsyningsnet.

448 3.2.15. Frakoble

449 Når et produktionsanlæg afbryder den elektriske forbindelse til det kollektive elforsy-

450 ningsnet.

451 3.2.16. Frekvens

452 Frekvens er målt i Hertz (Hz). Netfrekvensen i det kollektive net er 50 Hz. Der findes også

453 andre frekvenser i forbindelse med elkvalitet. Disse frekvenser omtales som harmoniske

454 overtoner, interharmoniske overtoner og forstyrrelser mellem 2 og 9 kHz. I forbindelse

455 med elkvalitet betegnes netfrekvensen som grundtonen.

456 3.2.17. Frekvensafvigelse

457 Når netfrekvensen kommer uden for området for normaldrift.

458 3.2.18. Frekvensregulering (FSM)

459 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som regulerer den aktive effekt med henblik på

460 stabilisering af netfrekvensen. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.3 461 og 6.3.3.

462

463 I RfG’en benævnes denne regulering FSM-tilstand (Frekvensfølsomhedstilstand).

464 3.2.19. Frekvensrespons – Overfrekvens (LFSM-O)

465 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som automatisk nedregulerer den aktive effekt

466 som funktion af netfrekvensen med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Nedregule-

467 ringen påbegyndes, når netfrekvensen er over en bestemt frekvens fRO. Reguleringsfunk-

468 tionen er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.1, 5.3.1 og 6.3.1. 469

470 I RfG’en benævnes denne regulering LFSM-O-tilstand (Begrænset frekvensfølsomhedstil-

471 stand - overfrekvens). 472

473 3.2.20. Frekvensrespons – Underfrekvens (LFSM-U)

474 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, som automatisk opregulerer den aktive effekt som

475 funktion af netfrekvensen med henblik på stabilisering af netfrekvensen. Opreguleringen

476 påbegyndes, når netfrekvensen er under en bestemt frekvens fRU. Reguleringsfunktionen

477 er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.2 og 6.3.2. 478

479 I RfG’en benævnes denne regulering LFSM-U-tilstand (Begrænset frekvensfølsomhedstil-

480 stand - underfrekvens).

481 3.2.21. Frekvensstatik for frekvensregulering

482 Den ændring i frekvens i procent, som forårsager en ændring i aktiv effekt svarende til

483 anlæggets nominelle aktive effekt. 484

485 Formel for frekvensstatik til frekvensregulering:

486

487

𝑠𝑡𝑎𝑡𝑖𝑘 [%] = 100 ⋅

|Δ𝑓|

𝑓𝑛

⋅ 𝑃𝑛

|Δ𝑃|

488 3.2.22. Frekvensstatik for frekvensrespons

489 Den ændring i frekvens i procent, som forårsager en ændring i aktiv effekt svarende til

490 anlæggets nominelle aktive effekt. 491

492 Formel for frekvensstatik til frekvensrespons:

493

𝑠𝑡𝑎𝑡𝑖𝑘 [%] = 100 ⋅

|𝑓 − 𝑓𝑅 |

𝑓𝑛

⋅ 𝑃𝑛

|Δ𝑃|

521 3.2.23. Frekvensændring

522 En frekvensændring, ROCOF eller df/dt, er en ændring af netfrekvensen i det kollektive

523 elforsyningsnet over en tidsperiode.

524

525

526

527

528

529

530

531

532

533

534

535

536

3.2.24. Generatorkonvention

I denne vejledning anvendes generatorkonvention, som vist på figur 3.1figur 3.1.

Fortegn for aktiv/reaktiv effekt angiver effektretning set fra generatoren. Forbrug/import af aktiv/reaktiv effekt angives med negativt fortegn, mens produktion/eksport af aktiv/re- aktiv effekt angives med positivt fortegn.

Med et effektfaktorsetpunkt styres den ønskede effektfaktorregulering, og fortegnet an- vendes til at styre, om der skal reguleres i 1. kvadrant eller i 4. kvadrant.

For effektfaktorsetpunkter er der således tale om en kombination af to informationer i et enkelt signal – en setpunktsværdi og valg af reguleringskvadrant.

P [kW]

4. Kvadrant

Positivt fortegn for

effektfaktor

PF vinkel φ

1. Kvadrant

Negativt fortegn for

effektfaktor

Underexcited

Induktiv

Leading

Overexcited

Kapacitiv

Lagging

Q-import

P-eksport

Q-eksport

P-eksport

0°

Form Form

537

270°

90° Q [kVAr]

538 Figur 3.1 – Definition af fortegn for aktiv og reaktiv effekt, effektfaktor samt reference for effektfaktorvin-

539 kel.

540 3.2.25. Generatortilslutningspunkt (PGC)

541 Det sted i anlægsinfrastrukturen, hvor terminalerne/generatorklemmerne for den elpro-

542 ducerende enhed er placeret. For den elproducerende enhed er generatortilslutnings-

543 punktet det sted, som fabrikanten definerer som den elproducerende enheds terminaler.

544 Se figur 3.3 og figur 3.4.

545 3.2.26. Genindkobling

546 En indkobling efter en hændelse, hvor produktionsanlægget er frakoblet det kollektive

547 elforsyningsnet.

548 3.2.27. Gradient-effektbegrænser

549 En reguleringsfunktion for aktiv effekt, hvor den maksimale stigning/reduktion (gradient)

550 af den aktive effekt begrænses. Reguleringsfunktionen er nærmere beskrevet i afsnit 551 4.3.2.2, 5.3.4 og 6.3.4.

552 3.2.28. Harmoniske overtoner

553 Elektriske forstyrrelser forårsaget af overharmoniske strømme eller spændinger. Overhar-

554 moniske er frekvenser, der er et helt multiplum (h) af grundtonens frekvens (50 Hz).

555 3.2.29. Hurtig spændingsændring

556 En enkeltstående spændingsændring (RMS) af kort varighed. En hurtig spændingsændring

557 udtrykkes som en procentdel af normal driftsspænding.

558 3.2.30. Indkobling

559 Når et produktionsanlæg elektrisk set forbinder sig til det kollektive elforsyningsnet og

560 derved bliver spændingssat fra det kollektive elforsyningsnet.

561 3.2.31. Installationstilslutningspunkt (PCI)

562 Det punkt i installationen, hvor elproducerende enheder er tilsluttet eller kan tilsluttes,

563 se figur 3.3 for den typiske placering.

564 3.2.32. Interharmoniske overtoner

565 Elektriske forstyrrelser forårsaget af interharmoniske strømme eller spændinger. Inter-

566 harmoniske overtoner er frekvenser, der ikke er et helt multiplum af grundtonens fre-

567 kvens (50 Hz). Disse frekvenser er placeret imellem de harmoniske overtoner.

568 3.2.33. Kollektivt elforsyningsnet

569 Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at

570 transportere elektricitet mellem elleverandører og elforbrugere. 571

572 Distributionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding

573 på højst 100 kV.

574

575 Transmissionsnettet defineres som det kollektive elforsyningsnet med nominel spænding

576 over 100 kV.

577 3.2.34. Kommunikationstilslutningspunkt (PCOM)

578 Det punkt, hvor information udveksles mellem produktionsanlægget og andre aktører.

579 Informationen, der udveksles, er signaler, såsom målinger, status, setpunkter og kom-

580 mandoer.

581 3.2.35. Kortslutningseffekt (Sk)

582 Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet.

583 3.2.36. Kortslutningseffekt elkvalitet (Sk, elkva l i tet)

584 Størrelsen af den trefasede kortslutningseffekt i nettilslutningspunktet, som anvendes til

585 beregning af elkvalitet.

586 3.2.37. Kortslutningsforhold (SCR)

587 Forholdet mellem kortslutningseffekten i nettilslutningspunktet Sk,elkvalitet og produktions-

588 anlæggets nominelle tilsyneladende effekt Sn. 589

𝑆𝑘,𝑒𝑙𝑘𝑣𝑎𝑙𝑖𝑡𝑒𝑡

590

𝑆𝐶𝑅 =

𝑆𝑛

591 3.2.38. Leveringspunktet (PCC)

592 Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor forbrugere er, eller kan blive, tilsluttet. 593

594 Elektrisk set kan leveringspunkt og nettilslutningspunkt være sammenfaldende. Leve-

595 ringspunktet (PCC) er altid placeret længst inde i det kollektive elforsyningsnet, dvs.

596 længst væk fra anlægget, se figur 3.3 og figur 3.4. 597

598 Det er elforsyningsvirksomheden, der anviser leveringspunktet.

599 3.2.39. Magnetiseringssystem

600 Et magnetiseringssystem er et system i synkrone produktionsanlæg, som skal levere en 601 konstant spænding ved et valgbart referencepunkt i nettilslutningspunktet. Se figur 3.2. 602

Magnetiseringsanlæg

Elsystem

Synkrongenerator

Spændingsregulator

Magnetiseringskontrolsystem

603	Magnetiseringssystem
604	Figur 3.2 – Magnetiseringssystem for synkrongenerator
605	3.2.40. Nettilslutningspunkt (POC)
606	Det punkt i det kollektive elforsyningsnet, hvor et produktionsanlæg er tilsluttet, eller kan
607	tilsluttes, se figur 3.3 og figur 3.4 for den typiske placering.
609	Alle krav specificeret i denne vejledning er gældende i nettilslutningspunktet, medmindre
610	andet er angivet.
612	I tilfælde, hvor flere produktionsanlæg har samme leveringspunkt og samme ejer, betrag-
613	tes disse som ét produktionsanlæg.

608

611

Installation

PCC / POC

Forbrug

PCOM

PCI PGC

Elproducerende

enhed

PGC Elproducerende

enhed

614

615 Figur 3.3 - Installationstilsluttet produktion med angivelse af PGC, PCI, POC og PCC.

PCOM

PGC

Elproducerende

enhed

PCC

POC

PGC

PCC

Elproducerende

enhed

PCOM

PCC

POC

PGC Elproducerende

enhed

Forbrug

616

617

618 Figur 3.4 - Nettilsluttet produktion med angivelse af PGC, POC, PCC og PCOM.

619 I figur 3.3 er vist en typisk installationstilslutning af et eller flere produktionsanlæg med 620 angivelse af, hvor generatortilslutningspunktet (PGC), nettilslutningspunktet (POC), net- 621 tilslutningspunktet i installationen (PCI) og leveringspunktet (PCC) typisk er placeret. I den 622 viste situation er leveringspunktet (PCC) sammenfaldende med nettilslutningspunktet 623 (POC).

624 3.2.41. Nominel aktiv effekt / Mærkeeffekt (Pn)

625 Den største aktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere kontinu- 626 ert i nettilslutningspunktet (POC). Mærkeeffekten eller nominel aktiv effekt betegnes med 627 Pn.

628 3.2.42. Nominel reaktiv effekt (Qn)

629 Den største reaktive effekt et produktionsanlæg er konstrueret til at kunne levere konti- 630 nuert i nettilslutningspunktet (POC). Nominel reaktiv effekt betegnes med Qn.

631 3.2.43. Nominel spænding (Un)

632 Den spænding, hvorved et net eller komponenter benævnes. Spændingen angives som 633 fase til fase for 3-leder-systemer og som fase til nul for 4-leder-systemer. Nominel spæn- 634 ding betegnes med Un.

635 3.2.44. Nominel strøm / mærkestrøm (I n)

636 Den maksimale kontinuerte strøm i nettilslutningspunktet (POC) et produktionsanlæg er 637 designet til at levere under normale driftsforhold, jf. DS/CLC/TS 50549-1:2015 samt 638 DS/CLC/TS 50549-2:2015. Mærkestrømmen betegnes med In.

639 3.2.45. Nominel tilsyneladende effekt (Sn)

640 Den største effekt bestående af både den aktive og reaktive komponent et produktions- 641 anlæg er konstrueret til at kunne levere kontinuert i nettilslutningspunktet (POC). Nomi- 642 nel tilsyneladende effekt betegnes med Sn.

643 3.2.46. Normal driftsspænding (Uc)

644 Den spænding nettet drives ved, og dermed den spænding, der kan forventes i nettilslut- 645 ningspunktet (POC). Normal driftsspænding betegnes med Uc.

646

647 Normal driftsspænding fastlægges af elforsyningsvirksomheden og benyttes til fastlæg- 648 gelse af normaldriftsområde og beskyttelse. For lavspænding er normal driftsspænding lig 649 nominel spænding.

650 3.2.47. Normaldrift

651 Det spændings- og frekvensområde et produktionsanlæg kontinuert skal kunne produ- 652 cere inden for. For nærmere information om normaldrift, se afsnit 4.1.1, 5.1.1 og 6.1.1.

653 3.2.48. Nødstrømsanlæg

654 Et anlæg installeret med henblik på at levere backupstrøm i en installation, og som ikke 655 er tilsigtet drift parallelt med det kollektive elforsyningsnet.

656 3.2.49. Partial Weighted Harmonic Distortion (PWHD)

657 Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning fra en begrænset gruppe 658 af de højere harmoniske overtoner (Yh), vægtet efter de enkelte harmoniske overtoners 659 orden (h). PWHD beregnes fra og med den 14. harmoniske overtone (h = 14), op til og 660 med den 40. harmoniske overtone (h = 40) – beregnet som procentdel af grundtonen (h 661 = 1).

662

ℎ=40

𝑌 2

663

664

𝑃𝑊𝐻𝐷𝑌

= √ ℎ

∑ ℎ ∙ ( )

𝑌1

ℎ=14

665 Hvor Y er enten RMS-strømme (PWHDI) eller RMS-spændinger (PWHDU).

666 3.2.50. Produktionsanlæg

667 Generel betegnelse, som dækker over både synkrone produktionsanlæg og elproduce- 668 rende anlæg.

669

670 Denne betegnelse bruges, når der er krav, som gælder for både synkrone produktionsan- 671 læg og elproducerende anlæg.

672 3.2.51. Q-regulering

673 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt uafhængig af 674 den producerede aktive effekt.

675 3.2.52. Reaktiv effekt

676 Den imaginære komponent af den tilsyneladende effekt, normalt udtrykt i VAr eller kVAr.

677 3.2.53. Reaktiv tillægsstrøm (IQ)

678 En reaktiv tillægsstrøm, som bruges til at modvirke spændingsdyk i forbindelse med fejl i 679 det kollektive elforsyningsnet.

680 I RfG’en benævnes reaktiv tillægsstrøm som ”hurtig fejlstrøm”.

681 3.2.54. Robusthed

682 Robusthed over for spændings- og frekvensafvigelser, så et produktionsanlæg ikke fra- 683 kobler sig det kollektive elforsyningsnet, men i stedet opretholder en form for drift, som 684 kan understøtte det kollektive elforsyningsnet.

685 3.2.55. Signal

686 En måling, status, setpunkt eller kommando, der udveksles mellem anlægget og elforsy- 687 ningsvirksomhed via PCOM.

688 3.2.56. Spændingsdyk

689 Kortvarig spændingsændring, som resulterer i, at spændingens effektivværdi i nettilslut- 690 ningspunktet (POC) er mellem 5% og 90% af normal driftsspænding.

691 3.2.57. Spændingsniveau

692 Definition på spændingsniveauer i distributionsnettet og transmissionsnettet i denne vej- 693 ledning er fastsat ud fra standarden DS/EN/IEC 60038 og er følgende:

694

Betegnelse for spændingsniveau	Nominel spænding Un [kV]	Elforsyningsvirksomhed
Ekstra høj spænding (EHV)	400	Transmissionsvirksomhed
Ekstra høj spænding (EHV)	220
Højspænding (HV)	150

Betegnelse for spændingsniveau	Nominel spænding Un [kV]	Elforsyningsvirksomhed
	132
	60	Netvirksomhed
	50
Mellemspænding (MV)	33
	30
	20
	15
	10
Lavspænding (LV)	0,4
Lavspænding (LV)	0,23

695 Tabel 3.2 – Definition af spændingsniveauer.

696 3.2.58. Spændingsregulering

697 En reguleringsfunktion for reaktiv effekt, som regulerer den reaktive effekt med en statik 698 med det formål at opnå den ønskede spænding i spændingsreferencepunktet.

699 3.2.59. Spændingsstatik

700 Den ændring i spænding i procent, som forårsager en ændring i reaktiv effekt svarende til 701 anlæggets nominelle reaktive effekt.

702

703 Formel for spændingsstatik:

704

|ΔU|

𝑠𝑡𝑎𝑡𝑖𝑘 [%] = 100 ⋅

𝑈𝑟𝑒𝑓

⋅ 𝑄𝑛𝑜𝑚

|Δ𝑄|

705 3.2.60. Spændingsubalance

706 Tilstand i et flerfasesystem, hvor effektivværdierne af yderspændingernes grundtone 707 og/eller vinklerne mellem de på hinanden følgende yderspændinger ikke er ens.

708 3.2.61. Statik

709 Den ændring i reguleringsparameteren (fx frekvens) i procent, som forårsager en ændring 710 i effekt svarende til anlæggets nominelle effekt.

711

712 Se nærmere info under frekvensstatik og spændingsstatik.

713 3.2.62. Strømubalance

714 Tilstand i et flerfasesystem, hvor strømmens amplitude og/eller vinklerne mellem de på 715 hinanden følgende faser ikke er ens.

716 3.2.63. Synkront produktionsanlæg

717 En sammenhængende elproducerende enhed, som kan producere elektrisk energi på en 718 sådan måde, at den producerede spændings frekvens, vekselstrømsgeneratorens ha- 719 stighed og netfrekvensen står i et konstant forhold til hinanden og dermed er synkrone.

720 3.2.64. Systemansvarlig virksomhed

721 Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerheden og 722 en effektiv udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem.

723

724 Den systemansvarlige virksomhed i Danmark er Energinet.

725 3.2.65. Total Harmonic Distortion (THD)

726 Kvadratisk summering af den samlede harmoniske forvrængning af de individuelle har- 727 moniske overtoner (Yh) fra og med den 2. harmoniske overtone (h = 2), op til og med den 728 40. harmoniske overtone (h = 40) – beregnet som procentdel af grundtonen (h = 1). 729

ℎ=40

= √ ℎ

𝑌

730

731

𝑇𝐻𝐷𝑌

∑ ( )

𝑌1

ℎ=2

732 Hvor Y er enten RMS-strømme (THDI) eller RMS-spændinger (THDU).

733 3.2.66. Unormal drift

734 Drift i situationer med frekvens- eller spændingsafvigelser – det vil sige, drift uden for 735 området for normaldrift (se afsnit 3.2.47).

736 3.2.67. Vestdanmark (DK1)

737 Den del af det kontinentaleuropæiske synkronområde, som dækker Danmark vest for Sto- 738 rebælt.

739 3.2.68. Vindkraftværk

740 Et elproducerende anlæg, som benytter vind som primær energikilde.

741 3.2.69. Ø-drift

742 En driftssituation, som kan opstå i distributionsnettet, hvor en del af distributionsnettet 743 kører videre uden forbindelse til det kollektive elforsyningsnet.

744

745 Dette er en uønsket driftssituation, som typisk detekteres ved frekvensændring (df/dt) 746 eller større spændingsafvigelser. Netbeskyttelsen skal frakoble produktionsanlægget i 747 disse situationer.

748 3.2.70. Østdanmark (DK2)

749 Den del af det nordeuropæiske synkronområde, som dækker Danmark øst for Storebælt. 750

4. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI B

751

752 4.1. Immunitet over for frekvens og spændingsafvigelser‌

753 Et produktionsanlæg skal overholde nedennævnte krav til normaldrift og unormal drift.

754 4.1.1. Normaldrift

RfG: 13, 1, a)

755 Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert uden at frakoble i fre- 756 kvensintervallet 49,0 Hz til 51,0 Hz.

757

758 Uc i nettilslutningspunktet (POC) oplyses af elforsyningsvirksomheden. 759

DS/EN 50549-2 +

EN 50160

760 Et produktionsanlæg skal være i stand til at producere kontinuert, når spændingen i til- 761 slutningspunktet ligger inden for spændingsintervallet 90 % til 110 % af normal drifts- 762 spænding.

763

RfG: 13, 1, a)

764 Et produktionsanlæg skal ved forskellige frekvenser opretholde driften i de minimumspe- 765 rioder, som er angivet i figur 4.1figur 4.1, uden at frakoble fra nettet.

UC [pu]

1,1

1,0

0,9

47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50

50,5 51,0 51,5

Frekvens [Hz]

Minimumsdriftsperiode

på 30 minutter

Minimumsdriftsperiode

på 30 minutter

Normaldrift

Minimumsdriftsperiode

på 30 minutter

766

767 Figur 4.1 – Minimumsperioder, hvor et produktionsanlæg skal kunne opretholde driften ved forskellige

768 frekvenser uden at frakoble fra nettet.

TF 3.2.x

769 Et produktionsanlæg skal være designet til, uden afbrydelse, at kunne tolerere et momen- 770 tant spændingsfasespring på op til 20 grader i nettilslutningspunktet.

771 4.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser

772 Produktionsanlægget skal kunne opretholde driften ved frekvensafvigelser i de tidsperio- 773 der, som er specificeret på figur 4.1figur 4.1, uden at frakoble fra det kollektive elforsy- 774 ningsnet.

775 4.1.2.1. Frekvensændring

RfG: 13, 4+5

RfG: 13, 1, b)

Værdi: DS/EN 50549-2

776 Et produktionsanlæg skal kunne producere kontinuert ved frekvensændringer på op til 777 2,0 Hz/s.

778 4.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

RfG: 13, 4+5

779 Det er tilladt for et produktionsanlæg at reducere den aktive effekt i frekvensområdet 49 780 Hz til 47,5 Hz. I dette område må den aktive effekt reduceres med 6 % af Pn pr. Hz., som 781 vist på figur 4.2figur 4.2.

782

47,5

48,0

Frekvens [Hz]

48,5 49,0

49,5

50,0

10%

Maksimalt tilladt reduktion [ΔP/Pn]

783

784 Figur 4.2 – Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens.

785

Tilladt reduktion af aktiv effekt
Frekvensområde	49 Hz til 47,5 Hz
Reduktion af Pn pr. Hz	6 %

786 Tabel 4.1 - Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

787 Et produktionsanlæg må først reducere den aktive effekt, hvis anlægget teknisk set ikke 788 kan fortsætte den aktuelle levering af aktiv effekt ved underfrekvens. Dette gælder under 789 normale driftsforhold, som kan garanteres i 90 % af tiden, og skal ske efter bedste evne i 790 forhold til driftspunkt og tilgængelig primær energi.

791 4.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser

792 Et produktionsanlæg skal overholde kravene til tolerancer over for spændingsafvigelser, 793 som angivet i dette afsnit. Der er specifikke krav, som afhænger af typen af produktions- 794 anlægget.

795 4.1.3.1. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underspænding

DS/EN 50549-2

(ENDK godkendt)

796 Når spændingen i nettilslutningspunktet ligger under 95% af nominel værdi, er det tilladt 797 at reducere produktionen af aktiv effekt for at overholde produktionsanlæggets strøm- 798 grænse. Reduktionen skal være så lille, som teknisk muligt.

799 4.1.3.2. Robusthed over for spændingsstigninger

DS/EN 50549-2

800 Et produktionsanlæg skal kunne forblive forbundet til elnettet ved spændingsstigninger, 801 som defineret i tabel 4.2.

Spænding	Varighed
1,15·Uc	60 s
1,20·Uc	5 s

802 Tabel 4.2 – Robusthed over for spændingsstigninger.

803 4.1.3.3. Robusthed over for spændingsdyk

804 (a) Synkron produktionsanlæg

RfG: 14, 3, a) + b)

805 Et synkront produktionsanlæg skal kunne modstå spændingsdyk som vist på figur 4.3figur 806 4.3. Et synkront produktionsanlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk 807 over den fuldt optrukne linje på figur 4.3figur 4.3. Ved spændingsdyk under den fuldt op- 808 trukne linje er det tilladt at frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symme- 809 triske fejl og for asymmetriske fejl.

810

RfG: 14, 3, a), v)

RfG: 14, 3, a)

811 Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 812 4.3figur 4.3. Kravet vurderes ved Pn og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på 813 anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter 814 fejlen. De oplyste kortslutningseffekter kan blive oplyst som generiske værdier, som er 815 baseret på typiske driftssituationer.

816

Spænding i POC [pu]

817

1,1

0,9

1,5; 0,9

0,8 0,25; 0,7

0,7 0,7; 0,7

0,6

0,5

0,4

0; 0,3 0,25; 0,3

0,3

0,2

0,1

-0,5 -0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3

Tid [sekunder]

818

819 Figur 4.3 – Robusthed over for spændingsdyk for et synkront produktionsanlæg.

RfG: 17, 3

Værdi: DS/EN 50549-2

820 Et synkront produktionsanlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv ef- 821 fekt efter en fejl, hurtigst muligt efter at spændingen og frekvensen er inden for normal- 822 området igen jf. afsnit 4.1.1. Produktionsanlæggets naturlige evne til at genoprette pro- 823 duktionen af aktiv effekt må ikke begrænses kunstigt eller unødigt.

824 (b) Elproducerende anlæg

RfG: 14, 3, a)

825 Et elproducerende anlæg skal kunne modstå spændingsdyk som vist på figur 4.4figur 4.4. 826 Et elproducerende anlæg skal kunne forblive nettilsluttet ved et spændingsdyk over den 827 fuldt optrukne linje på figur 4.4figur 4.4. Ved spændingsdyk under den fuldt optrukne linje 828 er det tilladt at frakoble anlægget fra elnettet. Dette gælder for både symmetriske fejl og 829 for asymmetriske fejl.

830

RfG: 14, 3, a), v)

RfG: 14, 3, a)

831 Den synkrone spændingskomposant benyttes til vurdering af robusthedskravnet på figur 832 4.4figur 4.4. Kravet vurderes ved Pn og effektfaktor 1,0. Elforsyningsvirksomheden skal på 833 anlægsejers anfordring oplyse kortslutningseffekten i tilslutningspunktet før og efter 834 fejlen. De oplyste kortslutningseffekter kan blive oplyst som generiske værdier, som er 835 baseret på typiske driftssituationer.

836

RfG: 20, 3

Værdi: DS/EN 50549-1

837 Et elproducerende anlæg skal kunne genoprette den normale produktion af aktiv effekt 838 efter en fejl hurtigst muligt, dog senest 5 sekunder efter at spændingen og frekvensen er 839 inden for normalområdet igen, jf. afsnit 4.1.1. I genoprettelsesforløbet skal opregulering 840 af den aktive effekt ske med en gradient på mindst 20% Pn/s.

Spænding i POC [pu]

862

1,1

0,9

0,8

0,7

1,5; 0,9

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2 0; 0,15

0,25; 0,15

0,1

-0,5 -0,25 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 2,25 2,5 2,75 3

Tid [sekunder]

863

864 Figur 4.4 – Robusthed over for spændingsdyk for et elproducerende anlæg.

865

RfG: 20, 2, b)

Værdi: TF 3.2.x

866

867

868

869

870

871

872

873

874

875

876

877

878

879

880

881

882

Levering af reaktiv tillægsstrøm

Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm, IQ, i generatortilslut- ningspunktet i tilfælde af en symmetrisk fejl (trefaset fejl) for at opretholde spændings- stabilitet i nettet under og efter en fejl.

Et elproducerende anlæg skal kunne levere en reaktiv tillægsstrøm (synkronkomposant) i området over den fuldt optrukne linje i figur 4.4figur 4.4 og op til 90 % af den normale driftsspænding i generatortilslutningspunktet.

Regulering af en reaktiv tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg skal følge figur 4.5figur 4.5.

Den reaktive tillægsstrøm skal kunne leveres inden for 100 ms med en nøjagtighed på

±20% af In.

Under et fejlforløb skal et elproducerende anlæg prioritere den reaktive tillægsstrøm hø- jest og dernæst levering af den aktive effekt i området fra 90 % til 15 % af Uc,. Se det skra-

verede område på figur 4.5figur 4.5.

Form

883

Området hvor der skal leveres reaktiv tillægsstrøm.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Reaktiv tillægsstrøm [IQ/In]

Spænding i PGC [% af Uc]

884

RfG: 13, 7, a)

Værdier: DS/EN 50549-2

886	4.2. Indkobling og opstart af et produktionsanlæg
887	Opstart og genindkobling af et produktionsanlæg må ikke ske, før frekvensen og spæn-
888	dingen er inden for følgende områder:
889

885 Figur 4.5 – Levering af en reaktiv tillægsstrøm fra et elproducerende anlæg.

	DK 1 (Vestdanmark)	DK 2 (Østdanmark)
Frekvensområde	47,5 Hz – 50,2 Hz	47,5 Hz – 50,5 Hz
Spændingsområde	90 % – 110 % Uc	90 % – 110 % Uc
Observationstid	3 minutter	3 minutter

890 Tabel 4.3 – Kriterier for genindkobling og opstart af et produktionsanlæg.

DS/EN 50549-2

RfG: 13, 7, b)

Værdier: DS/EN 50549-2

891 Efter at et produktionsanlæg er indkoblet, må den aktive effekt maksimalt stige med 20% 892 af nominel effekt pr. minut.

893 4.2.1. Synkronisering

894 Et produktionsanlæg skal automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsy- 895 ningsnet. Det må ikke være muligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så 896 anlægget kobler ind uden synkronisering.

897 4.3. Regulering af aktiv effekt

DS/EN 50549-2

898 Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal 899 kunne ske i trin på 1% af Pn eller bedre.

900

901 Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produktions- 902 anlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut.

903 4.3.1. Frekvensrespons – overfrekvens

RfG: 13, 2, e)

904 Et produktionsanlæg skal kunne nedregulere sin aktive effekt ved overfrekvens. Nedregu- 905 lering i aktiv effekt skal påbegyndes inden for 2 sekunder i nettilslutningspunktet.

906

DS/EN 50549-2

907 Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde nedregule- 908 ring af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået 500 ms.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af ned- regulering er 500 ms eller mere, er kravet til forsinkelse opfyldt.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af ned- regulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra for- sinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvenstærsk- len fRO krydses.

Eksempel

Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af nedregu- lering er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse (dødtid) på 200 ms, så den sam- lede forsinkelse (dødtid) for produktionsanlægget er 500 ms.

909

910

911

RfG: 13, 2, a)

912 Nedreguleringen af aktiv effekt skal påbegyndes ved en frekvenstærskel (fRO) og følge en 913 statik, som angivet i figur 4.6figur 4.6, uagtet om frekvensen stiger eller falder.

914

RfG: 13, 2, f)

915 Når et produktionsanlægs nedre grænse for aktiv effekt nås i forbindelse med nedregule- 916 ringen, skal anlægget holde dette minimumsniveau af aktiv effekt, indtil netfrekvensen 917 igen falder, eller produktionsanlægget frakobles af en anden grund.

918

P/Pn

fRO

(50,x Hz)

47,5 48,0 48,5 49,0 49,5 50,0 50,5 51,0 51,5 52,0 Frekvens [Hz]

919

920 Figur 4.6 – Statik for frekvensrespons ved overfrekvens.

921

RfG: 13,2, d)

RfG: 13,2, c)

922 Frekvenstærsklen for påbegyndelse af frekvensrespons skal kunne indstilles i intervallet 923 fra 50,2 Hz til 50,5 Hz, begge værdier inklusive, med en opløsning på 10 mHz eller bedre. 924

925 Hældningen af statikken for reduktion af aktiv effekt skal kunne indstilles i intervallet 2% 926 til 12% med en opløsning på 1 % eller bedre.

927

RfG: 13, 2, b)

928 Indstillingerne for frekvensrespons ved overfrekvens for Vest- og Østdanmark er føl- 929 gende:

930

DK 1 (Vestdanmark)		DK 2 (Østdanmark)
Frekvenstærskel fRO	50,2 Hz	50,5 Hz
Statik	5 %	4 %
Tid til ø-drift-detektering	500 ms	500 ms

931 Tabel 4.4 – Standardindstillinger for frekvensrespons – overfrekvens for DK1 og DK2.

932

Energinet

933 Når frekvensresponsen er aktiveret, skal den aktive effekt følge statikken med en nøjag- 934 tighed på < 5% af nominel aktiv effekt eller bedre målt over en periode på 1 minut.

935

DS/EN 50549-2

936 Frekvensen skal måles med en nøjagtighed på ±10 mHz eller bedre.

937 4.3.2. Begrænsningsfunktioner

938 4.3.2.1. Absolut-effektbegrænser

RfG: 14, 5, a)

939 Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse sin maksimale aktive effekt.

940

941 Absolut-effektbegrænser bruges til at begrænse den aktive effekt fra produktionsanlæg- 942 get til en setpunktsbestemt maksimal effektgrænse i nettilslutningspunktet.

943

944 Absolut effektbegrænser bruges til at beskytte det kollektive elforsyningsnet mod over- 945 belastning i kritiske situationer.

946

Afsnit 4.3.2.2

947 Regulering med en ny parameter for absolut-effektbegrænser skal være fuldført inden for 948 5 minutter fra modtagelse af ordre om parameterændring.

949 4.3.2.2. Gradient-effektbegrænser

TF 3.2.x

Værdi: Energinet

950 Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt. 951 Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient, fx 952 genoprettelse af aktiv effekt efter fejl m.m., må gradienten ikke overstige mere end 20 % 953 af Pn/min. Dette gælder både for op- og nedregulering under hensyntagen til tilgængelig- 954 heden af den primære energikilde.

Gradient-effektbegrænser bruges af systemdriftsmæssige årsager, så ændrin- gerne i aktiv effekt ikke giver stabilitetsmæssige problemer i det kollektive elforsy- ningsnet.

955

956

957 4.3.2.3. Systemværn

RfG: 14, 5, a)

958 Det besluttes ved tildeling af nettilslutningpunktet, om der er behov for systemværn på 959 det pågældende produktionsanlæg.

960

961 I tilfælde, hvor der er behov, skal systemværnet udføres som beskrevet nedenfor. 962

963 Et produktionsanlæg skal være udstyret med et systemværn, som er en nødregulerings- 964 funktion, der på baggrund af en nedreguleringsordre meget hurtigt skal kunne regulere 965 den aktive effekt leveret fra et produktionsanlæg til et eller flere foruddefinerede set- 966 punkter.

967 Setpunkterne fastlægges af elforsyningsvirksomheden ved idriftsættelsen. 968

969 Anlægget skal have mulighed for minimum fem forskellige konfigurerbare reguleringstrin. 970

971 Som standardværdier anbefales følgende reguleringstrin:

972
973	1. Til 70 % af mærkeeffekt
974	2. Til 50 % af mærkeeffekt
975	3. Til 40 % af mærkeeffekt
976	4. Til 25 % af mærkeeffekt
977	5. Til 0 % af mærkeeffekt, dvs. anlægget er stoppet.

1008

1009

1010

1011

1012

1013

Reguleringen skal påbegyndes inden for 1 sekund og skal være fuldført indenfor 10 sekun- der fra modtagelse af ordre om nedregulering.

I det tilfælde, at der til systemværnet beordres en opregulering, fx fra trin 4 (25 %) til 3 (40 %), accepteres det, at designmæssige grænser for anlæggets generatorer eller øvrige anlægsenheder kan give en forøget tid for fuldførelse af ordren.

1014

1015

1016

1017

1018

1019

1020

1021

1022

1023

1024

1025

1026

1027

1028

1029

1030

1031

1032

4.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: DS/EN 50549-2

Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede regulerings- funktioner kan være aktiv ad gangen.

Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og karakteristikker, som er beskrevet i afsnit 4.4.2 til 4.4.4. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 1% af Sn eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor.

Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel tilsyneladende effekt for produktionsanlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut.

Det er tilladt, at nøjagtigheden af reguleringen er dårligere end ±2% af Sn, når produktio- nen af aktiv effekt er under 10% af produktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt. Dog må udvekslingen af ukontrolleret reaktiv effekt aldrig være større end 10% af pro- duktionsanlæggets nominelle tilsyneladende effekt.

I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et elproducerende anlæg er ude til revision, accepteres det, at det elproducerende anlægs levering af reaktiv effekt redu- ceres pro rata i henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision.

1033

1034

1035

1036

1037

4.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt

reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i fi-

Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et produktionsanlæg være i stand til at levere gur 4.7figur 4.7.

Form

1048

1049

1050

1051

1052

1053

1054

1055

1056

1057

Figur 4.7 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

I det skraverede område på figur 4.7figur 4.7 skal produktionsanlægget levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkom- pensering.

Når produktionen af aktiv effekt er under den maksimale kapacitet, skal et produktions- anlæg være i stand til at arbejde inden for det område, som er angivet i figur 4.8figur 4.8.

Form

1058

1059

Arbejdsområde

Krav til nøjagtighed ved lav produktion

P/Pn

PF = 0,95

PF = -0,95

4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

0,2

0,1 Sn

0,1

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

Figur 4.8 – Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt.

1060

1061

1062

1063

1064

1065

P/Pn

4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

PF vinkel φ

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

1066

4.4.2. Effektfaktorregulering

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: DS/EN 50549-2

Et produktionsanlæg skal kunne udføre effektfaktorregulering, så den reaktive effekt kan reguleres ved hjælp af fast effektfaktor, se figur 4.9figur 4.9.

Når et nyt setpunkt for effektfaktoren sættes, skal reguleringen være færdig inden for 1 minut.

1067

1068

Figur 4.9 – Eksempel på effektfaktorregulering [cos φ fix].

1069

1070

1071

1072

1073

1074

Et produktionsanlæg må ikke udveksle reaktiv effekt med det kollektive elforsyningsnet, medmindre andet er aftalt med elforsyningsvirksomheden. Dvs. produktionsanlægget skal producere ved en effektfaktor på 1 som standard.

Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunk- tionen med elforsyningsvirksomheden.

1075

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: DS/EN 50549-2

1076

1077

1078

1079

1080

P/Pn

Punkt 3

Punkt 2

0,5

Induktiv/Leading Kapacitiv/Lagging

Punkt 1

0,9

-0,9

1081

4.4.3. Automatisk effektfaktorregulering

Et produktionsanlæg skal kunne udføre automatisk effektfaktorregulering, som vist på fi- gur 4.10figur 4.10.

Reguleringen af den reaktive effekt skal være færdig inden for 10 sekunder, efter den ak- tive effekt har stabiliseret sig.

1082

1083

1084

1085

1086

Figur 4.10 – Standardindstilling for automatisk effektfaktorregulering [cos φ (P)].

Standardindstillingerne for karakteristikken er angivet i tabel 4.5tabel 4.5.

Punkter for karakteristikken
Punkt	P/Pn	Effektfaktor
1	0,0	1,0
2	0,5	1,0
3	1	0,9 ind

Tabel 4.5 - Punkter for karakteristikken.

1087

1088

1089

1090

1091

1092

1093

1094

1095

Aktiveringsniveauet for funktionen er normalt 105 % af Uc, og deaktiveringsniveauet er 100 % af Uc.

Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunk- tionen med elforsyningsvirksomheden.

1096

1097

1098

P/Pn

4. Kvadrant

Positivt fortegn for

effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for

effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

1099

4.4.4. Q-regulering

RfG: 17, 2, a) + 20,

2, a)

Værdi: DS/EN 50549-2

Et produktionsanlæg skal kunne udføre Q-regulering, som vist på figur 4.11figur 4.11.

1100

1101

1102

1103

1104

1105

1106

1107

1108

1109

Figur 4.11 – Eksempel på Q-regulering [Q setpunkt].

Reguleringen fra et setpunkt til et nyt punkt skal være udført inden for 1 minut.

Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunk- tionen med elforsyningsvirksomheden.

RfG: 17, 2, b)

1110

1111

1112

1113

1114

1115

4.4.5. (a) Synkrone produktionsanlæg – yderligere krav

Ud over de generelle krav til reaktiv effekt stilles der for synkrone produktionsanlæg krav om, at produktionsanlægget skal være udstyret med et kontinuert fungerende automatisk magnetiseringssystem. Magnetiseringssystemet skal kunne levere en stabil og konstant spænding i PGC. Setpunkt for spændingen skal kunne vælges inden for hele spændings- området for normaldrift.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

1116 4.5. Beskyttelse

1117

1118

1119

1120

1121

1122

1123

1124

1125

1126

1127

1128

1129

1130

1131

1132

1133

1134

1135

4.5.1. Generelt

Beskyttelse af anlæg skal både beskytte produktionsanlægget og være med til at sikre stabilitet i det kollektive elforsyningsnet.

Relæindstillinger må ikke forhindre specificeret anlægsfunktionalitet i at fungere korrekt.

Det er anlægsejers ansvar, at anlægget er dimensioneret og udstyret med de nødvendige beskyttelsesfunktioner, således at anlægget:

• sikres mod skader som følge af fejl og hændelser i det kollektive elforsyningsnet.

• sikrer det kollektive elforsyningsnet mod uønsket påvirkning fra anlægget.

• sikres mod skader som følge af asynkrone sammenkoblinger.

• beskyttes mod udkoblinger i ikke-kritiske situationer for anlægget.

• ikke skades og ikke udkobler ved spændingsdyk som angivet i afsnit 4.1.3.

1136

1137

1138

1139

1140

1141

1142

1143

1144

1145

1146

1147

1148

1149

1150

1151

Elforsyningsvirksomheden eller den systemansvarlige virksomhed kan kræve indstillings- værdierne for beskyttelsesfunktioner ændret efter idriftsættelsen, hvis det vurderes at have betydning for driften af det kollektive elforsyningsnet.

Efter en udkobling af et anlæg på grund af en fejl i det kollektive elforsyningsnet må an- lægget tidligst indkoble automatisk, som angivet i afsnit 4.2.

Et anlæg, der forud for en fejl i det kollektive elforsyningsnet var udkoblet af et eksternt signal, må ikke indkobles, før det eksterne signal er fjernet, og spænding og frekvens igen er inden for de intervaller, der er angivet i afsnit 4.2.

Det påhviler elforsyningsvirksomheden på anfordring fra anlægsejer at oplyse den største og mindste kortslutningsstrøm, der kan forventes i nettilslutningspunktet (POC), samt an- dre oplysninger om det kollektive elforsyningsnet, som er nødvendige for at fastlægge anlæggets beskyttelsesfunktioner.

1152

1153

Spænding og frekvens skal måles samtidigt på de faser, som anlægget er tilsluttet i nettil- slutningspunktet (POC).

1154

1155

1156

1157

1158

1159

1160

1161

1162

1163

1164

1165

1166

1167

1168

1169

1170

1171

1172

1173

1174

1175

1176

1177

1178

1179

1180

1181

1182

1183

1184

1185

1186

1187

1188

1189

4.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

Anlæggets beskyttelsesfunktioner og tilhørende indstillinger skal være som angivet i ef- terfølgende underafsnit. Kun efter tilladelse fra elforsyningsvirksomheden må der anven- des indstillinger, der afviger fra de anbefalede indstillingsværdier, fx i tilfælde af proble- mer med lokale overspændinger.

Relæbeskyttelsen skal ved interne kortslutninger i anlægget være selektiv med netbeskyt- telsen; det vil sige, at kortslutninger i anlægget skal være udkoblet inden for 100 ms.

Alle indstillinger er angivet som RMS-værdier.

Anlægget skal udkobles eller stoppes, hvis et målesignal afviger mere fra dets nominelle værdi end indstillingen.

Den oplyste funktionstid er den måletid, hvor udløsebetingelsen konstant skal være op- fyldt, for at beskyttelsesfunktionen må afgive udløsesignal.

Nøjagtigheden, hvormed spænding og frekvens måles, skal være henholdsvis ±1 % af Uc og ±0,05 Hz eller bedre.

Frekvensændringen beregnes efter nedenstående eller ækvivalent princip.

Frekvensmålingen anvendt til beregning af frekvensændringen er baseret på en 200 ms måleperiode, hvor middelværdien beregnes.

Frekvensmålingerne skal foregå løbende, så der beregnes en ny værdi for hver 20 ms.

ROCOF [Hz/s] skal beregnes som forskellen mellem den netop udførte middelværdifre- kvensberegning og den middelværdifrekvensberegning, der blev foretaget for 20 ms si- den.

(df/dt = (middelværdi 2 – middelværdi 1)/0,020 [Hz/s])

Hvis et anlæg isoleres med en del af det kollektive elforsyningsnet, må anlægget ikke give anledning til midlertidige overspændinger, der kan medføre skader på anlægget eller det kollektive elforsyningsnet.

1190

1191

1192

1193

4.5.3. Krav til netbeskyttelse

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

Et produktionsanlæg skal have beskyttelsesfunktioner, som vist i tabel 4.6tabel 4.6. Med- mindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdierne i ta- bellen. Intervaller og opløsning er vejledende.

1194

Beskyttelsesfunktion	Symbol	Indstilling (Interval / Opløsning)		Funktionstid (Interval / Opløs- ning)
Overspænding (trin 2)	U>>	1,0 – 1,3 / 0,01 Standard: 1,15	Uc	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Overspænding (trin 1)	U>	1,0 – 1,2 / 0,01 Standard: 1,10	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Underspænding (trin 1)	U<	0,2 – 1,0 / 0,01 Standard: 0,90	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Overfrekvens	f>	50,0 – 52,0 / 0,1 Standard: 51,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Underfrekvens	f<	47,0 – 50,0 / 0,1 Standard: 47,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s

1195

Tabel 4.6 – Krav til beskyttelse for alle produktionsanlæg i kategori B.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

1196

1197

1198

1199

1200

1201

1202

1203

1204

1205

1206

1207

1208

1209

1210

4.5.3.1. (a) Yderligere krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsan- læg

Synkrone produktionsanlæg skal, udover de generelle beskyttelsesfunktioner og -indstil- linger, også have de beskyttelsesfunktioner og indstillinger, der er angivet i tabel 4.7tabel 4.7.

Synkront underspændingsrelæ er kun et krav i det tilfælde, at asynkron sammenkobling ved automatisk genindkobling kan forekomme. Elforsyningsvirksomheden fastsætter ind- stillingsværdierne for det synkrone underspændingsrelæ.

Elforsyningsvirksomheden, i hvis net anlægget er tilsluttet, beregner indstillings- værdierne for det synkrone underspændingsrelæ ved hjælp af principperne i DEFU TR 293, 3. udgave, ”Relæbeskyttelse ved decentral produktion med synkrongene- ratorer”, marts 2018.

Det er tilladt at benytte en sikring i stedet for overstrøm (trin 1). I så fald skal sikringens størrelse og karakteristik godkendes af elforsyningsvirksomheden.

Beskyttelsesfunktion

Symbol [IEC]

Indstilling

Funktionstid

Synkron underspæn- ding*

Fastsættes af elforsy- ningsvirksomheden

≤ 50

Overstrøm (trin 2)**

I>>

Fastsættes af elforsy- ningsvirksomheden

Overstrøm (trin 1)

1,2

*) Hvis synkront underspændingsrelæ anvendes.

Synkront underspændingsrelæ: Indstillingen er afhængig af de lokale generator- og netdata. Den aktuelle indstilling beregnes af elforsyningsvirksomheden.

**) Hvis der ikke anvendes synkron underspændingsrelæ, anvendes generatorfabri- kantens indstillinger for overstrømsbeskyttelse.

1211

Tabel 4.7 – Yderligere beskyttelsesindstillinger for synkrone produktionsanlæg.

1212

1213

1214

1215

1216

1217

1218

1219

1220

1221

1222

1223

4.5.4. Krav til detektering af ø-drift

RfG: 13, 1, b)

Værdi: TF 3.2.x

Et produktionsanlæg skal være i stand til at detektere utilsigtet ø-drift og skal frakoble sig det kollektive elforsyningsnet, hvis det detekterer utilsigtet ø-drift.

I Danmark benyttes udelukkende passive metoder til detektering af ø-drift. Det er ikke tilladt at bruge vektorspringrelæer (ANSI 78) eller aktiv ø-drift-detektering til beskyttelse af anlæg, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i Danmark.

Et produktionsanlæg skal have de i tabel 4.8tabel 4.8 angivne funktioner til ø-drift-detek- tering. Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardvær- dien i tabellen. Intervaller og opløsning er vejledende.

Beskyttelsesfunktion

Symbol

Indstilling (Interval / Opløsning)

Funktionstid (Interval / Opløsning)

Frekvensændring

df/dt

2 – 3,5 / 0,1

Standard: ±2,5

Hz/s

0,08 – 5 / 0,01

Standard: 0,08

1224	Tabel 4.8 – Krav til ø-drift-detektering.
1225	4.5.5. Jording
1226	Forhold omkring jording af produktionsanlægget skal aftales med elforsyningsvirksomhe-
1227	den.
1228	4.6. ELKVALITET
1229	Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå
1230	dette skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit.

Erfaring

1231	4.6.1. Grænseværdier
1232	Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i de følgende afsnit.
1233	4.6.1.1. Hurtige spændingsændringer
1234	Et produktionsanlæg må ikke forårsage hurtige spændingsændringer større end de græn-
1235	seværdier, der er angivet i Tabel 4.9Tabel 4.9.
1236

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Spændingsniveau	Grænseværdi
Mellemspænding	d(%) = 4 %
Højspænding	d(%) = 3 %

1237

1238

1239

Tabel 4.9 – Grænseværdi for hurtige spændingsændringer.

Krav om hurtige spændingsændringer er sat med udgangspunkt i DS/EN 61000-3- 11, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

1240 4.6.2. Grænseværdier for elproducerende anlæg

1241

DS/EN 50549-2

1242

1243

1244

1245

1246

1247

1248

4.6.2.1. DC-indhold

Et elproducerende må ikke injicere DC-strømme i elnettet. Dette er opfyldt, hvis DC ind- holdet i den strøm, som produktionsanlægget injicerer i nettet, er under 0,5% af produk- tionsanlæggets nominelle strøm.

Hvis anlægget er tilsluttet gennem en anlægstransformer, antages kravet for opfyldt.

Grænseværdien for DC-indhold er sat, fordi DC-strømme ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet, da de kan have negative indvirkninger på nettets drift og beskyt- telse. Grænseværdien er sat med udgangspunkt i IEC/TR 00000-0-00, som giver anbefaling til, hvilke krav der skal stilles til decentral produktion tilsluttet det kol- lektive elforsyningsnet på lavspændingsniveau.

1249

TF 3.2.x

1250

1251

1252

4.6.2.2. Spændingsubalance

Et elproducerende anlæg skal være balanceret 3-faset, så anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance.

Krav om ubalance stilles, fordi ubalance i fasespændingerne mellem faserne ikke ønskes i det kollektive elforsyningsnet, da det kan have negative indvirkninger på nettets drift og på de enheder, som er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.

Den internationale standard DS/EN 50160 sætter en grænse for den samlede spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet på 2%. Spændingsubalance kan fordeles i henhold til metoden i IEC/TR 00000-0-00, men dette vil give upraktisk lave grænseværdier for det enkelte produktionsanlæg, som er lavere end måleusik- kerheden for måling af ubalance.

Når produktionsanlægget er balanceret 3-faset, giver det som udgangspunkt ikke anledning til en forværring af den spændingsubalance, som findes i det kollektive elforsyningsnet. Dokumentation på, at produktionsanlægget er balanceret 3-faset, vil derfor oftest være tilstrækkeligt til at påvise, at anlægget ikke giver anledning til spændingsubalance i det kollektive elforsyningsnet.

Hvis man skal være sikker på, at produktionsanlægget ikke giver anledning til spændingsubalance, kan spændingsubalancen i nettilslutningspunktet (POC) må- les før og efter idriftsættelse af anlægget. Hvis der ikke er en betydelig forværring af spændingsubalancen efter idriftsættelse af anlægget i forhold til før idriftsæt- telse, er kravet til spændingsubalance opfyldt.

Spændingsubalancen måles jf. DS/EN 00000-0-00 som negativsekvenskomponen- ten divideret med positivsekvenskomponenten.

1253

1254

1255

1256

1257

1258

1259

4.6.2.3. Flicker

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Et elproducerende anlæg må ikke forårsage flickerbidrag, der er større end grænseværdi- erne for kort- og langtidsflicker, som angivet i tabel 4.10tabel 4.10.

	Korttidsflicker (Pst)	Langtidsflicker (Plt)
Grænseværdi	0,3	0,2

Tabel 4.10 – Grænseværdi for kort-og langtidsflicker.

Grænseværdier for flicker er sat med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00, DEFU rap- port RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

1260	4.6.2.4. Harmoniske overtoner
1261	Et elproducerende anlæg må ikke emittere harmoniske strømme højere end grænsevær-
1262	dierne i tabel 4.11tabel 4.11 for de enkelte harmoniske overtoner, som er angivet i pro-
1263	cent af anlæggets nominelle strøm, (Ih/In (%)).
1264

Ulige harmonisk orden h							Lige harmonisk orden h
3	5	7	9	11	13	15	2	4	6	8	10	12
3,4	3,8	2,5	0,5	1,2	0,7	0,35	0,5	0,5	1,0	0,8	0,6	0,5

1265	Tabel 4.11 – Grænseværdier for harmoniske strømme Ih/In (% af In) .
1266	Udover grænseværdierne for de enkelte harmoniske overtoner er der også grænsevær-
1267	dier for alle harmoniske overtoner samlet set. Grænseværdierne for THDI og PWHDI er
1268	angivet i tabel 4.12tabel 4.12.
1269

THDI

PWHDI

4,4

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1270

1271

1272

Tabel 4.12 – Grænseværdier for THDI og PWHDI i strøm (% af In) .

Kravene til enkelte harmoniske, THDI og PWHDI, stilles med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00 Tabel 3, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænseværdier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

Den 2. og 4. harmoniske er reduceret i forhold til metoden i RA 557, fordi de kan være en indikation på, at der er DC i den strøm, som leveres til det kollektive elfor- syningsnet. En overskridelse af grænseværdierne for 2. eller 4. harmoniske kan in- dikere, at anlægget ikke opfylder kravet til DC-indhold.

Tripple harmoniske er tilføjet ud fra forholdet for grænseværdierne i DS/EN 50160. Tripple harmoniske bør slet ikke forekomme for balanceret 3-faset udstyr. I praksis er det dog blevet observeret, at 3-fasede invertere til tider producerer disse, grun- det inverterstyringen, og det er derfor valgt at tilføje en grænseværdi for disse. I praksis er grænseværdierne for tripple harmoniske i denne vejledning sat så højt, at de aldrig bør udgøre et problem for et balanceret 3-faset produktionsanlæg. Skulle et produktionsanlæg overskride disse grænser, vil det derfor være et tegn på, at anlægget ikke kan kategoriseres som balanceret og derfor ikke kan tilsluttes, da det ikke overholder kravene til ubalance.

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

1273	4.6.2.5. Interharmoniske overtoner
1274	Et elproducerende anlæg skal overholde de grænseværdier for interharmoniske overto-
1275	ner, der er angivet i tabel 4.13tabel 4.13.

1276

1277

Grænseværdier for interharmoniske overtoner er sat med udgangspunkt i DS/EN 00000-0-00, DEFU rapport RA 557 samt de metoder til fastsættelse af grænsevær- dier, som beskrives i IEC/TR 00000-0-0.

Frekvens (Hz)
75 Hz	125 Hz	> 175 Hz
0,44	0,66	83 *) 𝑓
*) Dog ikke mindre end måleusikkerheden

Tabel 4.13 – Grænseværdier for interharmoniske overtoner i strøm (% af In).

1278

1279

1280

1281

1282

1283

4.6.2.6. Forstyrrelser i intervallet 2 -9 kHz

TF 3.2.x

Værdi: RA 557

Et elproducerende anlæg skal overholde grænseværdien i tabel 4.14 for alle 200 Hz frekvensgrupper mellem 2 kHz og 9 kHz.

Grænseværdi

0,2 %

Tabel 4.14 - Grænseværdien for harmoniske strømme for alle frekvenser mellem 2 kHz og 9 kHz, angivet som procent af In.

Grænseværdi for forstyrrelser i intervallet 2-9 kHz er sat med udgangspunkt i DEFU rapport RA 557.

1284 4.6.3. Ansvarsfordeling

1285

1286

1287

1288

1289

1290

1291

1292

1293

1294

4.6.3.1. Anlægsejers forpligtelser

TF 3.2.x

Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, kon- strueret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes.

Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt.

Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, Sk, elkvalitet i nettilslutningspunktet.

Anlægsejer kan efter aftale tilkøbe supplerende ydelser (højere kortslutningseffekt eller leveringsomfang) af elforsyningsvirksomheden med henblik på overholdelse af de specifikke grænseværdier.

1336

TF 3.2.x

1337

1338

1339

1340

1341

4.6.3.2. Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser

Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslut- ningspunktet.

Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet Sk,elkvalitet med tilhørende im- pedansvinkel ψk i nettilslutningspunktet.

1342

EN 00000-0-00

IEC/TR 00000-0-0

1343

1344

1345

1346

1347

1348

1349

1350

1351

1352

1353

1354

1355

1356

1357

1358

1359

1360

4.6.4. Målemetode

Målinger af de forskellige elkvalitetsparametre skal udføres i henhold til den europæiske norm DS/EN 00000-0-00 (klasse A).

Måling af harmonisk forvrængning af spænding og strøm skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 efter de principper (harmonic subgroup) og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I.

Måling af interharmonisk forvrængning op til 2 kHz skal foretages som defineret i IEC 00000-0-0 Annex A og skal måles som interharmoniske grupper (interharmonic subgroup).

Alternativt er det tilladt at måle harmonisk forvrængning op til 2 kHz med grouping akti- veret (harmonic groups), som specificeret i IEC 00000-0-0 og med de nøjagtigheder, der er angivet for klasse I. Hvis harmonisk forvrængning op til 2 kHz måles med grouping ak- tiveret, er det ikke påkrævet at måle interharmonisk forvrængning op til 2 kHz separat.

Måling af forstyrrelser i området 2-9 kHz skal foretages jævnfør IEC 00000-0-0 Anneks B og skal måles i 200 Hz vinduer med centerfrekvenser fra 2100 Hz til 8900 Hz.

1361

RfG: 14, 2

1362

1363

1364

1365

1366

1367

1368

RfG: 13, 6

1369

1370

1371

1372

1373

4.7. UDVEKSLING AF INFORMATION

Et produktionsanlæg skal være udstyret med en grænseflade i PCOM, hvor det er muligt at udveksle signaler i realtid.

Hvis et produktionsanlæg består af flere produktionsenheder, skal der installeres en an- lægsregulator, så anlægget kan styres som et samlet produktionsanlæg i PCOM jf. figur 3.3figur 3.3 og figur 3.4figur 3.4.

Et produktionsanlæg skal kunne standse produktionen af aktiv effekt. Produktionen skal være standset, senest 5 sekunder efter at kommando herom er modtaget. Derudover skal et produktionsanlæg kunne reducere den aktive effekt, efter at anlægget har modtaget en kommando.

Form Form

1374

1375

1376

4.7.1. Krav tidsstempling og opdateringstid

Informationen skal tidsstemples. Tidsstemplingen skal have en opdateringstid, som angi- vet nedenfor:

RfG: 14, 5, d)

Værdi: TF3.2.x + SO GL

Signalbetegnelse	Signaltype
Stopsignal	Kommando
Holdesignal	Kommando

1377
1378	• Maksimal opdateringstid af funktionsstatus (aktiveret/de-aktiveret) er 10 ms.
1379	• Maksimal opdateringstid af parameterværdi er 1 sekund.
1380	• Maksimal opdateringsværdi af måleværdier er 1 sekund.
1381	4.7.2. Krav til informationsudveksling for produktionsanlæg under 1 MW
1382	Et produktionsanlæg under 1 MW skal minimum kunne udveksle følgende information:

1383

1384

1385

1386

1387

1388

Figur 4.12 – Krav til informationsudveksling, som et produktionsanlæg under 1 MW skal kunne udveksle.

RfG: 13,6

Værdi: TF 3.2. x

Fjernstyring af disse signaler vurderes ved nettilslutning af elforsyningsvirksomheden.

Et produktionsanlæg må starte produktion, når betingelserne for genindkoblingskriteri- erne er opfyldt jf. afsnit 4.2, og ”Frigivet til start” er modtaget.

1389

1390

1391

1392

4.7.3. Krav til informationsudveksling for produktionsanlæg på 1 MW og derover

RfG: 14, 5, d)

Værdi: TF3.2.x + SO GL

Et produktionsanlæg på 1 MW og derover skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid:

Signalbetegnelse	Signaltype
Stopsignal	Kommando
Holdesignal – ”Frigivet til start”	Kommando
Absolut effektbegrænser	Setpunkt
Absolut effektbegrænser	Aktiveret/ikke aktiveret
Afbryderindikering	Status
Generatorafbryder indikering	Status
Aktiv effekt	Måling
Reaktiv effekt	Måling
Strøm	Måling
Spænding	Måling

Signalbetegnelse	Signaltype
Effektfaktor (PF)	Måling (må gerne være beregnet)
Q-regulering	Setpunkt
Q-regulering	Aktiveret/ikke aktiveret
Effektfaktorregulering	Setpunkt
Effektfaktorregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret

1393

1394

1395

1396

1397

1398

Tabel 4.15 – Krav til information, som et produktionsanlæg på 1 MW eller derover skal kunne udveksle i realtid i grænsefladen PCOM.

Et produktionsanlæg må starte produktion, når betingelserne for genindkoblingskriteri- erne er opfyldt jf. afsnit 4.2, og ”Frigivet til start” er modtaget.

1399

RfG: 32, 2

1400

1401

1402

1403

1404

1405

1406

1407

1408

4.8. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION

Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse.

Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejled- ning og for at dokumentere, at kravene er overholdt.

Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning.

RfG: 32, 2

1409 4.8.1. Krav til dokumentation

1410 1411	• CE-overensstemmelseserklæring
1412	• Beskyttelsesfunktioner
1413	• Enstregsskema
1414	• Elkvalitet
1415	• Tolerance overfor spændingsdyk
1416	• Udfyldt bilag B1.1 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet
1417	i bilaget.
1418	• Udfyldt bilag B1.2.
1419	Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificerings-
1420	organ. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene.
1421

1422

1423

1424

I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres overensstemmelsesprøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit 4.8.2 og 4.8.3.

1425

1426

1427

1428

1429

1430

4.8.2. Overensstemmelsesprøvninger

RfG: 32, 2

Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres prøvninger, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De prøvninger, som skal gennemføres, omfatter:

• Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)

1431 Resultaterne skal fremlægges i en rapport.

1432

1433

1434

I stedet for overensstemmelsesprøvninger kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

1435

1436

1437

1438

1439

1440

1441

1442

1443

1444

1445

4.8.3. Overensstemmelsessimuleringer

RfG: 32, 2

Som en del af dokumentationen af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres simuleringer, som påviser overholdelse af kravene i denne vejledning. De simuleringer, som skal gennemføres, omfatter:

• Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås.

• Robusthed over for spændingsdyk

• Genoprettelse af aktiv effekt

• Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg)

1446

1447

1448

1449

1450

1451

Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøv- ninger, så det påvises, at model og simuleringer er retvisende.

I stedet for overensstemmelsessimuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

Overensstemmelsessimuleringerne skal ikke forveksles med simuleringsmodeller. Overensstemmelsessimulering bruges til at vise, at produktionsanlægget overhol- der kravene i vejledningen. Typisk udføres overensstemmelsessimuleringer for krav, som ikke kan udføres i overensstemmelsesprøvninger på anlæggets endelige lokation. Dette kunne fx være tolerancen over for spændingsdyk (FRT).

De specifikke overensstemmelsessimuleringer, der skal udføres for produktionsan- lægget, er beskrevet i afsnit 4.8.3. Resultaterne og en beskrivelse af metoden af overensstemmelsessimuleringerne fremlægges i en verifikationsrapport sammen med overensstemmelsesprøvningerne. Verifikationsrapporten afleveres til elfor- syningsvirksomheden, som vurderer resultaterne.

1452

CE-overensstemmelseserklæring

Der skal leveres en CE-overensstemmelseserklæring for de enkelte hovedkompo- nenter. CE-overensstemmelseserklæringen skal indeholde en liste over de rele- vante standarder, normer og direktiver, som komponenten eller enheden overhol- der.

Beskyttelsesfunktioner

Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet.

Enstregsskema

Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvor- dan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet.

Elkvalitet

Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt.

Tolerance over for spændingsdyk

Med tolerance over for spændingsdyk menes et produktionsanlægs evne til at for- blive tilkoblet det kollektive elforsyningsnet under et spændingsdyk, såvel som et elproducerende anlægs evne til at levere reaktiv tillægsstrøm. Produktionsanlæg- gets evne til at forblive tilkoblet elnettet og levere reaktiv tillægsstrøm kan doku- menteres på to måder: ved simulering eller test.

Udfyldning af bilag

Med et udfyldt bilag B1.1 menes, at bilaget i denne vejledning skal udfyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar, man har afgivet i bilaget, er korrekte, er vedhæftet. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, produkt- certifikat, manual, simulering mv.

1453

1454

5. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI C

1455

1456

1457

5.1. IMMUNITET OVER FOR FREKVENS OG SPÆNDINGSAFVIGELSER‌

Samme som for kategori B.

1458

1459

5.1.1. Normaldrift

Samme som for kategori B.

1460

1461

5.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser

Samme som for kategori B.

1462

1463

5.1.2.1. Frekvensændring

Samme som for kategori B.

1464

1465

5.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

Samme som for kategori B.

1466

1467

5.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser

Samme som for kategori B.

1468

1469

5.1.3.1. Robusthed over for spændingsstigninger

Samme som for kategori B.

1470 5.1.3.2. Robusthed over for spændingsdyk

1471

1472

(a) Synkront produktionsanlæg

Samme som for kategori B.

1473

1474

(b) Elproducerende anlæg

Samme som for kategori B.

1475

1476

Levering af reaktiv tillægsstrøm

Samme som for kategori B.

1477

1478

5.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG

Samme som for kategori B.

1479

1480

5.2.1. Synkronisering

Samme som for kategori B.

RfG: 15, 2, a)+b)

Værdi: DS/EN 50549-2

1481

1482

1483

1484

RfG: 15, 2, a)+b)

Værdi: Energinets anmeldte krav.

1485

1486

1487

1488

5.3. Regulering af aktiv effekt

Et produktionsanlæg skal kunne regulere sin aktive effekt. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 1% af Pn eller bedre.

Regulering af aktiv effekt skal ske med en gradient på mindst 1% Pn/min for synkrone pro- duktionsanlæg og mindst 20 % Pn/min for elproducerende anlæg. For synkrone produkti- onsanlæg er der desuden 10 minutters reaktionstid til teknologineutralitet, hvis nødven- digt.

1489

1490

1491

1492

Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±2% af nominel aktiv effekt for produktions- anlægget. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut.

1493

1494

5.3.1. Frekvensrespons – overfrekvens

Samme som for kategori B.

1495

1496

1497

1498

1499

1500

1501

1502

1503

1504

1505

1506

1507

5.3.2. Frekvensrespons – underfrekvens

RfG: 15, 2, c)

Et produktionsanlæg skal kunne opregulere sin aktive effekt ved underfrekvens, hvis an- lægget ikke i forvejen producerer ved sin nominelle effekt. Opregulering af aktiv effekt skal påbegyndes inden for 2 sekunder i nettilslutningspunktet (POC).

DS/EN 50549-2

Af hensyn til detektering af ø-drift må produktionsanlægget ikke påbegynde opregulering af den aktive effekt i nettilslutningspunktet, før der er gået 500 ms.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af op- regulering er 500 ms eller mere, er kravet til forsinkelse opfyldt.

Hvis produktionsanlæggets naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af op- regulering er mindre end 500 ms, skal denne forlænges til 500 ms. Den ekstra for- sinkelse påtrykkes kun ved overgangen til frekvensrespons, dvs. når frekvenstærsk- len fRU krydses.

Eksempel

Et produktionsanlægs naturlige forsinkelse (dødtid) for påbegyndelse af opregule- ring er 300 ms. Der tilføjes en kunstig forsinkelse (dødtid) på 200 ms, således at den samlede forsinkelse (dødtid) for produktionsanlægget er 500 ms.

RfG: 15, 2 c)

Opregulering af aktiv effekt skal påbegyndes ved en frekvenstærskel (fRU) og følge en sta- tik, som angivet i figur 5.1figur 5.1.

1508

1509

RfG: 15, 2 c)

1510

1511

1512

1513

1514

1515

RfG: 15, 2, c)

1516

1517

1518

DS/EN 50549-2

1519

1520

1521

DS/EN 50549-2

1522

1523

1524

1525

1526

1527

P/Pn

fRU

(49,x Hz)

47,5

48,0

48,5

49,0

49,5

50,0

Frekvens [Hz]

Figur 5.1 – Statik for frekvensrespons ved underfrekvens.

Frekvenstærsklen for påbegyndelse af frekvensrespons skal kunne indstilles i intervallet fra 49,5 Hz til 49,8 Hz, begge værdier inklusive, med en opløsning på 10 mHz eller bedre.

Hældningen af statikken for forøgelse af aktiv effekt skal kunne indstilles i intervallet 2 % til 12 % med en opløsning på 1 % eller bedre.

Indstillingerne for frekvensrespons ved underfrekvens for Vest- og Østdanmark er føl- gende:

DK 1 (Vestdanmark)		DK 2 (Østdanmark)
Startfrekvens fRU	49,8 Hz	49,5 Hz
Statik (af Pn)	5 %	4 %
Tid til ø-drift-detektering	500 ms	500 ms

Tabel 5.1 – Standardindstillinger for frekvensrespons – underfrekvens, hvis andet ikke er aftalt.

Når frekvensresponsen er aktiveret, skal den aktive effekt følge statikken med en afvigelse på < 5 % af nominel aktiv effekt eller bedre målt over en periode på 1 minut.

Frekvensen skal måles med en nøjagtighed på ±10 mHz eller bedre.

Levering af frekvensrespons ved underfrekvens skal ske under hensyntagen til tilgænge- ligheden af den primære energikilde samt tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfre- kvens, jævnfør afsnit 5.1.2.2.

1528

1529

Forbrug, som ikke er en del af anlæggets drift, skal udkobles ved underfrekvens. I DK-1 skal forbrug udkobles ved 49 Hz, og i DK-2 ved 48,5 Hz.

1530

1531

1532

1533

1534

1535

1536

P/Pn

Frekvensrespons

Frekvensregulering

(Underfrekvens)

(Overfrekvens)

47,5

fRU

50,0

fR0

51,5 Frekvens [Hz]

1537

5.3.3. Frekvensregulering

RfG: 15, 2, d)

Et produktionsanlæg skal kunne levere frekvensregulering og bidrage til at stabilisere net- frekvensen.

RfG: 15, 2, d)

Frekvensregulering skal kunne indstilles i frekvensintervallet 47,5 Hz til 51,5 Hz, begge værdier inklusive. Dette frekvensinterval inkluderer frekvensrespons for både under- og overfrekvens samt frekvensreguleringen med et dødbånd, som vist på figur 5.2figur 5.2.

1538

1539

1540

1541

1542

1543

1544

1545

1546

1547

1548

1549

1550

1551

1552

1553

1554

Figur 5.2 – Frekvensregulering og frekvensrespons.

Den reelle frekvensregulering ligger mellem fRU og fRO, som er aktiveringsfrekvenserne for frekvensrespons for under- og overfrekvens.

RfG: 15, 2, d)

Regulering af produktionsanlæggets aktive effekt med hensyn til frekvensen, skal påbe- gyndes senest 2 sekunder efter en ændring af netfrekvensen.

TF 3.2.x

Nøjagtighed for måling af netfrekvensen skal være ± 10 mHz eller bedre.

RfG: 15, 2, d)

Frekvensregulering skal følge en statik, som vist på figur 5.2figur 5.2. Statikken skal kunne indstilles med en negativ hældning i intervallet 2% til 12% med en opløsning på 1 % eller bedre.

Den aktive effekt ΔP/Pn, som benyttes til frekvensregulering, skal kunne indstilles i inter- vallet 1,5 % til 10 % af produktionsanlæggets maksimale effekt.

1555

1556

1557

1558

1559

1560

1561

RfG: 15, 2, d)

Værdi: 15-30 min FRI værdi: Energi- net

1562

1563

1564

1565

1566

1567

1568

RfG: 15, 2, d)

1569

RfG: 15, 6, e)

1570

Det skal være muligt at indstille et dødbånd omkring den nominelle frekvens i intervallet 49,5 til 50,5 Hz med et dødbånd på 0-500 mHz.

Det skal også være muligt at indstille en ufølsomhed over for frekvensændringer, således at frekvensændringer mindre end den angivne værdi ikke giver ændringer i den aktive effekt. Ufølsomheden på reguleringen skal indstilles til 10 mHz.

Et produktionsanlæg skal være i stand til at levere fuld frekvensregulering i 15 minutter. Med fuld frekvensregulering menes, at produktionsanlægget skal kunne levere effekten ΔP/Pn kontinuert i hele den krævede periode.

Et synkront produktionsanlæg skal kunne aktivere den fulde frekvensregulering inden for parametrene i tabel 5.2tabel 5.2 indenfor 30 sekunder.

Indstillingsintervaller for frekvensregulering er angivet i tabel 5.2tabel 5.2.

DK 1 (Vestdanmark)			DK 2 (Østdanmark)
Frekvensreguleringsinterval		49,8 – 50,2 Hz	49,5 – 50,5 Hz
Aktiv effekt i forhold til nominel effekt ΔP/Pn		1,5 - 10%	1,5 - 10 %
Reguleringens ufølsomhed	\|∆𝒇𝒊\|	±10 mHz	±10 mHz
Dødbånd		0 - 200 mHz	0 - 500 mHz
Statikkens hældning		2 - 12 %	2 - 12 %

1571	Tabel 5.2 – Indstillingsintervaller for frekvensregulering.
1572	5.3.4. Begrænsningsfunktioner
1573	Et produktionsanlæg skal være udstyret med en række begrænsningsfunktioner til aktiv
1574	effekt. Kravene afhænger af typen af produktionsanlæg.
1575	5.3.4.1. Absolut-effektbegrænser
1576	Samme som for kategori B
1577	5.3.4.2. Gradient-effektbegrænser
1578	Et produktionsanlæg skal have mulighed for at begrænse gradienten af den aktive effekt.
1579	Medmindre anden funktionalitet, inklusive markedsydelser, kræver en højere gradient fx
1580	genoprettelse af aktiv effekt efter fejl, skal gradienten ligge inden for maks.- og min.-gra-
1581	dienterne ved op- og nedregulering.
1582

Opregulering	Maks.	20 % af Pn/min., dog maks. 60 MW/min
Opregulering	Min.	1 % af Pn/min.
Nedregulering	Maks.	20 % af Pn/min, dog maks. 60 MW/min
Nedregulering	Min.	1 % af Pn/min.

1583

Tabel 5.3 – Maks.- og min.-gradienter ved op- og nedregulering.

1584

1585

1586

1587

1588

1589

1590

1591

1592

1593

1594

1595

1596

1597

1598

1599

1600

1601

1602

1603

1604

1605

5.3.4.3. Systemværn

Der er krav til, at et elproducerende anlæg skal være udstyret med et systemværn som beskrevet nedenfor.

For synkrone produktionsanlæg besluttes behovet for systemværn ved tildeling af tilslut- ningspunkt.

Et produktionsanlæg skal være udstyret med et systemværn, som er en nødregulerings- funktion, der på baggrund af en nedreguleringsordre meget hurtigt skal kunne regulere den aktive effekt leveret fra et produktionsanlæg til et eller flere foruddefinerede set- punkter.

Setpunkterne fastlægges af elforsyningsvirksomheden ved idriftsættelsen.

Anlægget skal have mulighed for minimum fem forskellige konfigurerbare reguleringstrin. Som standardværdier anbefales følgende reguleringstrin:

1. Til 70 % af mærkeeffekt

2. Til 50 % af mærkeeffekt

3. Til 40 % af mærkeeffekt

4. Til 25 % af mærkeeffekt

5. Til 0 % af mærkeeffekt, dvs. anlægget er stoppet.

1606

1607

1608

1609

1610

1611

Reguleringen skal påbegyndes inden for 1 sekund og skal være fuldført indenfor 10 sekun- der fra modtagelse af ordre om nedregulering.

1612 5.3.4.4. (b) Elproducerende anlæg – yderligere krav

1613

1614

1615

1616

Delta-effektbegrænser

TF 3.2.x

Delta-effektbegrænser bruges til at begrænse den aktive effekt fra et produktionsanlæg til en ønsket konstant værdi i forhold til mulig aktiv effekt Pmuligt.

1617

1618

1619

1620

1621

Regulering med en ny parameter for delta-effektbegrænser skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være fuldført inden for 5 minutter fra modtagelse af ordre om parame- terændring.

Delta-effektbegrænser bruges typisk til at opnå en reguleringsreserve til opregule- ringsformål i forbindelse med frekvensregulering for produktionsanlæg, hvor til- gængeligheden af primærkilden varierer fx sol og vind.

1622

TF 3.2.x

1623

1624

1625

1626

1627

1628

1629

1630

1631

1632

1633

1634

1635

1636

1637

1638

1639

P/Pn

Vindhastighed [m/s]

1640

Reduktion af aktiv effekt ved høj vind

Som en del af kravene til gradient-effektbegrænser er der for vindkraftværker krav til re- duktion af aktiv effekt ved høj vind.

For at sikre systemstabiliteten skal et vindkraftværk kunne reducere den aktive effekt ved høje vindhastigheder, så der ikke opleves momentane udfald af aktiv effekt, når vindha- stigheden overstiger vindkraftværkets højvindsbegrænsning.

Reduktionen i aktiv effekt skal ligge inden for et bånd, som vist på figur 5.3figur 5.3. Re- duktionen kan foretages kontinuert eller i diskrete trin. Hvis reduktionen foretages i dis- krete trin, må trinstørrelsen ikke overstige 25% af Pn. Indstillingerne for reduktion af aktiv effekt ved høj vind aftales med elforsyningsvirksomheden inden idriftsættelse af vind- kraftværket.

Den automatiske nedregulering specificeres som minimum ved 3 punkter:

• Vindhastighed - aktivering af nedregulering [m/s]

• Vindhastighed - 10% af Pn [m/s]

• Vindhastighed - cutout [m/s]

1641

1642

Figur 5.3 – Nedregulering ved høj vind.

1643

1644

1645

1646

1647

1648

1649

1650

1651

1652

1653

1654

1655

1656

1657

1658

1659

1660

1661

5.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT

RfG: 18, 2, a)

Værdi: TF 3.2.x

Et produktionsanlæg skal kunne levere reaktiv effekt. Kun en af de krævede regulerings- funktioner kan være aktiv ad gangen.

Produktionsanlægget skal kunne regulere sin reaktive effekt ved brug af de funktioner og karakteristikker, som er beskrevet i afsnit 5.4.2 til 5.4.4. Angivelse af setpunkter skal kunne ske i trin på 100 kVAr eller bedre for effekter og 0,01 eller bedre for effektfaktor.

Værdi: Energinet

Reguleringen skal ske med en nøjagtighed på ±3% af Qn eller bedre. Nøjagtigheden for reguleringen måles over en periode på 1 minut.

I tilfælde, hvor en eller flere elproducerende enheder i et produktionsanlæg er ude til revision, accepteres det, at produktionsanlæggets levering af reaktiv effekt reduceres pro rata i henhold til det antal elproducerende enheder, som er ude til revision.

RfG: 18, 2, a) + 21,

3, a)

Værdi: TF 3.2.x

Det påhviler anlægsejer at kompensere for anlægsinfrastrukturens reaktive effekt i situa- tioner, hvor anlægget er udkoblet eller ikke producerer aktiv effekt.

5.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt

Evnen til levering af reaktiv effekt (arbejdsområdet) afhænger af typen af anlæg.

1662

1663

1664

1665

5.4.1.1. (a) Et synkront produktionsanlæg

RfG: 18, 2, a)

RfG: 18, 2, b)

Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et synkront produktionsanlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angivet i figur 5.4figur 5.4.

1666

1667

1668

1669

1670

1671

1672

RfG: 18, 2, c)

1673

1674

1675

Figur 5.4 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

I det skraverede område på figur 5.4figur 5.4 skal det synkrone produktionsanlæg levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte regulerings- form, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller underkompensering.

Ved produktion af aktiv effekt under den maksimale kapacitet skal et synkront produkti- onsanlæg være i stand til at arbejde i ethvert punkt inden for det synkrone produktions- anlægs P-Q kapabilitetskurve (PQ-diagram).

1676

RfG: 21, 3, b)

1677

RfG: 21, 3, a)

1678

1679

1680

1681

5.4.1.2. (b) Et elproducerende anlæg

Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et elproducerende anlæg være i stand til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet (POC), som angi- vet i figur 5.5figur 5.5.

1682

1683

1684

1685

1686

1687

1688

1689

1690

1691

1692

1693

1694

1695

1696

Figur 5.5 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

I det skraverede område på figur 5.5figur 5.5 skal det elproducerende anlæg levere en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte reguleringsform, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning eller un- derkompensering.

RfG: 21, 3, c)

Når produktionen af aktiv effekt er under den maksimale kapacitet, skal et elproduce- rende anlæg være i stand til at arbejde inden for det område, som er angivet i figur 5.6figur 5.6.

I det grå område på figur 5.6figur 5.6 accepteres det, at evnen til levering af reaktiv effekt kan være begrænset af et reduceret antal elproducerende enheder i drift grundet opstart og nedlukning af elproducerende enheder som konsekvens af manglende primæreffekt.

1697

1698

PF = 0,95

Arbejdsområde

Tilladt at egenskaber er begrænset af reduceret antal enheder i drift grundet primær energi.

P/Pn

PF = -0,95

4. Kvadrant

Positivt fortegn for effektfaktor

1. Kvadrant

Negativt fortegn for effektfaktor

Induktiv/Leading

Kapacitiv/Lagging

Q-import

P-eksport

0,2

0,1

Q-eksport

P-eksport

Q/Pn

-0,329

0,329

Figur 5.6 – Krav til levering af reaktiv effekt ved forskellige niveauer af aktiv effekt.

1699

RfG: 21,3, a)

Værdi: Energinet

1700

1701

1702

5.4.2. Effektfaktorregulering

Samme tekst som for kategori B, dog med krav til hurtigere regulering. Reguleringen fra et setpunkt til et nyt skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være udført inden for 30 sekunder.

1703

1704

1705

1706

RfG: 21, 3, d)

1707

1708

1709

RfG: 21, 3, d)

1710

1711

1712

5.4.3. Spændingsregulering

Et produktionsanlæg skal kunne udføre spændingsregulering med en statik og et død- bånd, som vist på figur 5.7figur 5.7.

Hældningen af statikken for spændingsregulering skal kunne indstilles i intervallet 2 % til 7 % i trin på højst 0,5 %.

Dødbåndet skal kunne indstilles i intervallet ±5 % af Uref med en trinstørrelse på højst 0,5

% af Uref og skal være symmetrisk omkring setpunktet for spændingsreguleringen.

1713

1714

1715

1716

1717

1718

1719

1720

U/Uc

1,05

PF = 0,95

PF = -0,95

0,95

- Qn

Figur 5.7 – Statik for spændingsregulering [Q(U)].

RfG: 21, 3, d)

Værdi: Energinet

Produktionsanlægget skal kunne opnå 90 % af ændringen i reaktiv effekt inden for 1 sekund og være færdigreguleret indenfor 5 sekunder.

Hvis andet ikke er aftalt, skal denne reguleringsfunktion være deaktiveret. Hvis funktionen skal aktiveres, aftales de aktuelle indstillingsværdier for reguleringsfunktionen med elfor- syningsvirksomheden.

1721

1722

1723

1724

1725

5.4.4. Q-regulering

RfG: 21, 3, d)

Værdi: Energinet

Samme tekst som for kategori B, dog med krav til hurtigere regulering.

Reguleringen fra et setpunkt til et nyt skal påbegyndes inden for 2 sekunder og skal være udført inden for 30 sekunder.

1726

1727

5.4.5. (a) Synkrone produktionsanlæg – yderligere krav

RfG: 17, 2, b)

Samme som for kategori B.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

1728 5.5. Beskyttelse

1729

1730

5.5.1. Generelt

Samme som for kategori B.

1731

1732

5.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger

Samme som for kategori B.

1733

1734

5.5.3. Krav til netbeskyttelse

Kravene til beskyttelsesfunktioner og -indstillinger afhænger af typen af anlæg.

1735

1736

1737

5.5.3.1. (a) Krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg

RfG: 14, 5, b)

RfG: 15, 3

Værdi: TF 3.2.x

For synkrone anlæg aftales beskyttelsesfunktioner og indstillinger med elforsyningsvirk- somheden og den systemansvarlige virksomhed.

1738	5.5.3.2. (b) Krav til netbeskyttelse for elproducerende anlæg
1739	Et elproducerende anlæg skal have beskyttelsesfunktioner, som vist i tabel 5.4tabel 5.4.
1740	Medmindre andet aftales med elforsyningsvirksomheden, anvendes standardværdierne i
1741	tabellen. Intervaller og opløsning er vejledende.
1742

Beskyttelsesfunktion	Symbol	Indstilling (Interval / Opløsning)		Funktionstid (Interval / Opløsning)
Overspænding (trin 3)	U>>>	1,0 – 1,3 / 0,01 Standard: 1,20	Uc	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,1	s
Overspænding (trin 2)	U>>	1,0 – 1,3 / 0,01 Standard: 1,15	Uc	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Overspænding (trin 1)	U>	1,0 – 1,2 / 0,01 Standard: 1,10	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Underspænding (trin 1)	U<	0,2 – 1,0 / 0,01 Standard: 0,90	Uc	0,1 – 100 / 0,1 Standard: 60	s
Overfrekvens	f>	50,0 – 52,0 / 0,1 Standard: 51,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s
Underfrekvens	f<	47,0 – 50,0 / 0,1 Standard: 47,5	Hz	0,1 – 5 / 0,05 Standard: 0,2	s

RfG: 15, 3 og

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

1743

Tabel 5.4 – Beskyttelsesindstillinger for elproducerende anlæg i kategori C.

1744

1745

5.5.4. Krav til detektering af ø-drift

Samme som for kategori B.

1746

RfG: 15, 6, f)

1747

5.5.5. Jording

Samme som for kategori B.

1748

1749

1750

1751

1752

1753

1754

1755

5.6. ELKVALITET

Et produktionsanlæg må ikke forårsage uacceptabel elkvalitet i elnettet. For at undgå dette skal produktionsanlægget overholde kravene specificeret i de følgende afsnit.

Der kan være yderligere krav til et produktionsanlæg i særlige tilfælde, hvor et produkti- onsanlæg kan have en betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet (distribu- tionsnettet og/eller transmissionsnettet), se afsnit 5.6.3.

Ved vurdering af elkvalitet benyttes en tretrinsprocedure, som kort opsummeret er:

1. Kortslutningsforholdet (SCR) ≥ 500.

2. Vurdering af elkvalitet ved beregning.

3. Måling af støj i nettet før og efter tilslutning af produktionsanlægget og aftale om løsning på problemet.

1756

1757

1758

1759

5.6.1. Grænseværdier

Et produktionsanlæg skal overholde kravene beskrevet i de følgende afsnit.

1760

1761

1762

5.6.1.1. Hurtige spændingsændringer

Samme som for kategori B.

1763 5.6.2. Grænseværdier for elproducerende anlæg

1764

1765

5.6.2.1. DC-indhold

Samme som for kategori B.

1766

1767

5.6.2.2. Spændingsubalance

Samme som for kategori B.

1768

1769

1770

1771

5.6.2.3. Flicker

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Det elproducerende anlæg skal overholde de grænseværdier for flicker, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i me- toden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

1772

1773

1774

1775

5.6.2.4. Harmoniske overtoner

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Det elproducerende anlæg skal overholde de spændingsgrænseværdier for emission af harmoniske overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i me- toden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

1776

1777

1778

1779

5.6.2.5. Interharmoniske overtoner

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Det elproducerende anlæg skal overholde de spændingsgrænseværdier for interharmoni- ske overtoner, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i me- toden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

1780

1781

1782

5.6.2.6. Forstyrrelser i intervallet 2 -9kHz

TF 3.2.x

Værdi: IEC/TR 00000-0-0

Det elproducerende anlæg skal overholde de spændingsgrænseværdier for forstyrrelser i frekvensområdet 2 kHz til 9 kHz, som fastsættes af elforsyningsvirksomheden.

Når kravene skal fastsættes, tager elforsyningsvirksomheden udgangspunkt i me- toden, som er beskrevet i IEC/TR 00000-0-0.

1783

1784

1785 5.6.3. Ansvarsfordeling

1786

TF 3.2.x

1787

1788

1789

1790

1791

1792

1793

1794

1795

1796

1797

1798

1799

1800

1801

1802

1803

5.6.3.1. Anlægsejers forpligtelser

Anlægsejer skal som udgangspunkt sikre, at produktionsanlægget er designet, konstrue- ret og konfigureret på sådan en måde, at alle grænseværdier overholdes.

Anlægsejer skal verificere, at emissionsgrænserne i nettilslutningspunktet er overholdt.

Til beregning af elkvalitet anvender anlægsejer den typiske trefasede kortslutningseffekt, Sk, elkvalitet i nettilslutningspunktet.

Netvirksomheden og transmissionsvirksomheden foretager i samarbejde en bedømmelse af, om et produktionsanlæg har betydende indvirkning på det kollektive elforsyningsnet.

Ved produktionsanlæg, som har en betydende indvirkning på det kollektive elforsynings- net, vil anlægsejer yderligere skulle:

• Anvende frekvensafhængige impedanspolygoner til beregning af elkvalitet.

• Verificere, at emissionsgrænser også er overholdt op imod transmissionsnettet.

• Levere en impedansmodel for produktionsanlægget jævnfør afsnit 5.8.

Verifikation af overholdelse af emissionsgrænser ved anlæg med en betydende ind- virkning på elnettet vil typisk foregå ved, at beregningerne foretages på en udle- veret model, hvor der vil være emissionsgrænser i et eller to punkter i modellen, som skal overholdes.

1804

TF 3.2.x

1805

1806

1807

1808

1809

1810

1811

1812

5.6.3.2. Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser

Elforsyningsvirksomheden har ansvaret for at fastsætte emissionsgrænser i nettilslut- ningspunktet.

Elforsyningsvirksomheden skal oplyse kortslutningsniveauet Sk,elkvalitet med tilhørende kortslutningsvinkel ψk i nettilslutningspunktet.

I tilfælde, hvor den egentlige Sk, elkvalitet ikke er mulig at beregne for et tilslutnings- punkt, estimeres Sk, elkvalitet som (Sk, min + Sk, maks)/2.

1839	Elforsyningsvirksomheden skal også oplyse den frekvensafhængige netimpedans i nettil-
1840	slutningspunktet Znet,h. Elforsyningsvirksomheden kan vælge at oplyse netimpedansen
1841	som målt værdi eller som en tilnærmet model. Ved anvendelse af impedanspolygoner
1842	videreformidler netvirksomheden impedanspolygoner fra transmissionsvirksomheden,
1843	evt. justeret efter mellemliggende net.
1844
	Som udgangspunkt oplyses Znet,h som tilnærmet model, hvor nedenstående tilnær- mede model benyttes. I tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt af hensyn til ind- virkning på det kollektive elforsyningsnet, oplyses frekvensafhængige impedans- polygoner i stedet.
	For frekvenser til og med 2 kHz:
\|𝑍 \| = √𝑅2 + (ℎ ⋅ 𝑋 2 , 𝑓𝑜𝑟 ℎ = [1; 40] 𝑛𝑒𝑡,ℎ 50 50) For frekvenser over 2 kHz: \|𝑍 \| = √𝑅2 + (40 ⋅ 𝑋 2 , 𝑓𝑜𝑟 ℎ > 40 𝑛𝑒𝑡,ℎ 50 50) R50 og X50 er resistans og reaktans ved 50 Hz og udregnes på baggrund af Sk,elkvalitet og tilhørende kortslutningsvinkel ψk. 1845

1846

1847

5.6.4. Målemetode

Samme som for kategori B.

1848

1849

1850

1851

1852

1853

1854

1855

5.7. UDVEKSLING AF INFORMATION

Et produktionsanlæg skal være udstyret med en grænseflade i PCOM, hvor det er muligt at udveksle signaler i realtid.

Form Form

1856

1857

1858

1859

1860

1861

5.7.1. Krav tidsstempling og opdateringstid

Informationen skal tidsstemples. Tidsstemplingen skal have en opdateringstid, som angi- vet nedenfor:

• Maksimal opdateringstid af funktionsstatus (aktiveret/de-aktiveret) er 10 ms.

• Maksimal opdateringstid af parameterværdi er 1 sekund.

1862	• Maksimal opdateringsværdi af måleværdier er 1 sekund.
1863	5.7.2. Krav til informationsudveksling
1864	Et produktionsanlæg skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid:
	70

RfG: 14,5, d)

RfG: 15, 2, b) + 15,

2, d), ii) + 21, 3, d),

vii) + 15, 2, g), nr. i

Signalbetegnelse	Signaltype
Absolut effektbegrænser	Setpunkt
Absolut effektbegrænser	Aktiveret/ikke aktiveret
Afbryderindikering i POC	Status
Afbryderindikering i PGC	Status
Aktiv effekt	Måling
Reaktiv effekt	Måling
Strøm	Måling
Spænding	Måling
Planlagt aktiv effekt (Vise aktuelt setpunkt)	Setpunkt
Effektfaktor (PF)	Måling (må gerne være beregnet)
Q-regulering	Setpunkt
Q-regulering	Aktiveret/ikke aktiveret
Effektfaktorregulering	Setpunkt
Effektfaktorregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering - ønsket spænding	Setpunkt
Spændingsregulering - statik	Setpunkt
Nedregulering ved højvind*	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn	Setpunkter for trin
*Gælder kun for vindkraftanlæg

1865

Tabel 5.5 – Krav til information som et produktionsanlæg skal udveksle i realtid i grænsefladen PCOM.

1866

1867

1868

1869

1870

1871

1872

1873

1874

1875

1876

1877

1878

1879

1880

1881

1882

1883

1884

1885

1886

1887

1888

1889

1890

1891

1892

1893

1894

1895

1896

1897

1898

1899

1900

1901

5.7.3. Registrering af fejlhændelser

RfG: 15, 6, b), nr i og ii

For et produktionsanlæg i kategori C skal logning realiseres via et elektronisk udstyr, der kan opsættes til, som minimum, at logge relevante hændelser for nedennævnte signaler i nettilslutningspunktet ved fejl i det kollektive elforsyningsnet.

Anlægsejer installerer i nettilslutningspunktet et logningsudstyr (fejlskriver), der som mi- nimum registrerer:

• Spænding for hver fase for anlægget

• Strøm for hver fase for anlægget

• Aktiv effekt for anlægget (kan være beregnede størrelser)

• Reaktiv effekt for anlægget (kan være beregnede størrelser)

• Frekvens for anlægget

• Frekvensafvigelser

• Hastighedsafvigelser (gælder kun synkrone produktionsanlæg)

• Aktivering af interne beskyttelsesfunktioner.

Specifikke krav til målinger beskrives i nettilslutningsaftalen.

Logning skal udføres som sammenhængende tidsserier af måleværdier fra 10 sekunder før hændelsestidspunktet til 60 sekunder efter hændelsestidspunktet.

Minimum samplefrekvens for alle fejllogninger skal være 1 kHz.

De specifikke opsætninger af hændelsesbaseret logning aftales med elforsyningsvirksom- heden og den systemansvarlige virksomhed ved opstart af anlægget.

Alle målinger og data, der udveksles i PCOM, skal logges med en tidsstempling og en nøj- agtighed, som sikrer, at disse kan korreleres med hinanden og med tilsvarende registre- ringer i det kollektive elforsyningsnet.

Logninger skal arkiveres i minimum tre måneder fra fejlsituationen, dog maksimalt op til 100 hændelser.

Elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed skal på forlangende have adgang til loggede og relevante registrerede informationer.

1902

1903

1904

5.8. Simuleringsmodeller

2017/1485: artikel 48, stk. 1, litra

a~~RfG: 15, 6, c)~~

Der stilles som udgangspunkt ikke krav til simuleringsmodeller for produktionsanlæg.

1905

1906

1907

1908

1909

1910

1911

1912

1913

1914

1915

1916

1917

1918

1919

1920

1921

1922

1923

1924

1925

1926

1927

1928

Der kan være særlige tilfælde, hvorr der er behov for Elforsyningsvirksomheden har be- hovsimuleringsmodeller for at udarbejde en simuleringsmodel for produktionsanlæg ≥ 10 MW. Derfor kan Elforsyningsvirksomheden anmode om generiske parameterværdiersi- muleringsmodeller for produktionsanlægget. Elforsyningsvirksomheden kan i sådanne til- fælde stille de samme krav som for produktionsanlæg i kategori D, eller udelukkende stille krav til parametre nødvendigtt for at Elforsyningsvirksomheden kan udarbejde en generi- ske simuleringsmodel for produktionsanlægget. Kravene er beskrevet i [generiske pPara- meterværdiersimuleringsmodeller til udarbejdelse af generiske simuleringsmodeller for produktionsanlæg ≥ 25 MW].

Hvis Elforsyningsvirksomheden anmoder om krav beskrevet i [Parameterværdier til udar- bejdelse af generiske simuleringsmodeller Krav til generiske parameterværdier for pro- duktionsanlæg ≥ 25 MW] vil dette om simuleringsmodeller vil de anmodede simulerings- modeller blive indskrevet som et krav i nettilslutningsaftalen.

For produktionsanlæg over 10, MW skal anlægsejer levere simuleringsmodeller. Krav til simuleringsmodeller er koordineret med Energinet, og der henvises derfor til Energinets notat om simuleringsmodeller [Requirements for Generators (RfG) – krav til simulerings- model].

For produktionsanlæg under 10 MW kan netvirksomheden i særlige tilfælde stille krav om, at anlægsejer leverer simuleringsmodeller. Hvis netvirksomheden anmoder om simu- leringsmodeller, er kravene de samme som for anlæg over 10 MW.

1929

RfG: 32, 2

1930

1931

1932

1933

1934

1935

1936

1937

1938

1939

1940

1941

1942

1943

1944

1945

1946

1947

5.9. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION

Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse.

Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejled- ning og for at dokumentere, at kravene er overholdt.

Simuleringsmodellerne til modtagelse af Netvirksomheden sendes til den af Netvirksom- heden oplyste e-mail adresse.

Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning.

Dokumentation leveres til elforsyningsvirksomheden som en del af proceduren for nettil- slutning, som består af flere typer af tilladelser, før man kan få den endelige tilslutnings- tilladelse. De forskellige trin af tilladelser er følgende:

1. Idriftsættelsestilladelse

2. Midlertidig nettilslutningstilladelse

3. Endelig nettilslutningstilladelse

1948

1949

1950

1951

1952

1953

1954

1955

1956

1957

1958

1959

1960

1961

1962

1963

1964

1965

1966

1967

1968

1969

For at få idriftsættelsestilladelsen skal anlægsejeren indsende bilag B2.1 eller B3.1 for hhv. elproducerende anlæg eller synkrone produktionsanlæg. Sammen med bilaget skal der indsendes teknisk dokumentation, som understøtter de svar, som er afgivet i bilaget.

For at få en midlertidig nettilslutningstilladelse skal anlægsejeren indsende bilag B2.1.62 eller B3.2 for hhv. elproducerende anlæg eller synkrone produktionsanlæg. Sammen med bilaget skal der indsendes teknisk dokumentation, som understøtter de svar, som er afgi- vet i bilaget. Når dokumentationen er godkendt, udstedes den midlertidige nettilslut- ningstilladelse.

For at få den endelige nettilslutningstilladelse skal anlægsejeren indsende bilag B2.3 eller B3.3 for hhv. elproducerende anlæg eller synkrone produktionsanlæg. Når elforsynings- virksomheden har godkendt dokumentationen, udstedes den endelige nettilslutningstil- ladelse.

Hvis ikke elforsyningsvirksomheden modtager bilag B2.3 inden udløb af den mid- lertidige nettilslutningstilladelse, har elforsyningsvirksomheden ret til at afbryde elektrisk for produktionsanlægget, da der ikke findes en gyldig nettilslutningstilla- delse efter udløb af den midlertidige tilladelse.

Vurderer elforsyningsvirksomheden, på baggrund af bilag B2.3, at produktionsan- lægget ikke overholder kravene i denne vejledning, udarbejdes en plan for, hvor- dan de udeståender, der er identificeret, udbedres, og på baggrund af denne, kan der søges om forlængelse af den midlertidige nettilslutningstilladelse.

Produktcertifikater kan benyttes som en del af dokumentationen for overholdelse af kra- vene i denne vejledning.

1970

1971

1972

1973

1974

1975

1976

1977

1978

1979

1980

1981

5.9.1. Krav til dokumentation

RfG: 32, 2

• CE-overensstemmelseserklæring

• Beskyttelsesfunktioner

• Enstregsskema

• Elkvalitet

• Tolerance overfor spændingsdyk

• PQ-diagram

• Signalliste

• SimuleringsmodellerParameterværdier jf. afsnit 5.8

• Plan for overensstemmelsesprøvning

• Verifikationsrapport

1982

1983

1984

1985

1986

1987

• Udfyldt bilag B2.1.6 B2 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget. (For elproducerende anlæg).

• Udfyldt bilag B2.3 B3 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene af- givet i bilaget. (For synkrone produktionsanlæg).

• Udfyldt bilag B2.3 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget.

1988

1989

1990

1991

1992

Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificerings- organ. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene.

I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der gennemføres prøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit 5.9.2 og 5.9.3.

1993

RfG: 32, 2

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

5.9.2. Overensstemmelsesprøvninger

• Frekvensrespons – overfrekvens

• Frekvensrespons – underfrekvens

• Frekvensregulering

• Frekvensgenoprettelseskontrol (Kun synkrone anlæg)

• Arbejdsområde for reaktiv effekt

• Spændingsregulering (kun elproducerende anlæg)

• Effektfaktorregulering (kun elproducerende anlæg)

• Q-regulering (kun elproducerende anlæg)

2006 Resultaterne fra overensstemmelsesprøvningerne skal fremlægges i en rapport.

2007

2008

I stedet for prøvninger kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et god- kendt certificeringsorgan.

2009

RfG: 32, 2

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

5.9.3. Overensstemmelsessimuleringer

• Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås.

• Robusthed over for spændingsdyk

• Genoprettelse af aktiv effekt

• Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg)

• Frekvensrespons – underfrekvens (LFSM-U)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets øvre grænse for aktiv effekt nås.

• Frekvensregulering (FSM)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal gennemføres med frekvensændringer, der er store nok til at forår- sage maksimal ændring i aktiv effekt.

• Ø-drift (samme egenskaber med et svagere net)

• Arbejdsområde for reaktiv effekt.

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøv- ninger, så det påvises, at model og simuleringer er retvisende.

Resultaterne fra overensstemmelsessimuleringen skal fremlægges i en rapport.

I stedet for overensstemmelsessimuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

Idriftsættelsestilladelse

Idriftsættelsestilladelsen giver anlægsejeren ret til at spændingssætte produkti- onsanlæggets interne net og hjælpeforsyninger. Produktionsanlægget må dog ikke sættes i drift og producere elektricitet ud på nettet.

Midlertidig nettilslutningstilladelse

Den midlertidige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget i det omfang, som er nødvendigt for at gennemføre overensstemmelsesprøvnin- gen, jævnfør den indsendte plan for overensstemmelsesprøvning.

En midlertidig nettilslutningstilladelse kan højst gælde i 24 måneder.

Endelig nettilslutningstilladelse

Den endelige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget ved brug af nettilslutningen.

CE-overensstemmelseserklæring

Beskyttelsesfunktioner

Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet.

Enstregsskema

Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvor- dan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet.

Elkvalitet

Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt.

Tolerance over for spændingsdyk

2039

PQ-diagram

Et diagram, som viser produktionsanlæggets arbejdsområde for aktiv og reaktiv effekt.

Signalliste

En liste over de signaler, som anlægget kan udveksle med elforsyningsvirksomhe- den i henhold til afsnit 5.7.

Simuleringsmodel

En simuleringsmodel i henhold til kravene i afsnit 5.8.

Plan for overensstemmelsesprøvning

En detaljeret plan for gennemførelse af overensstemmelsesprøvning som skal på- vise, at produktionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Verifikationsrapport

En rapport, som på baggrund af overensstemmelsesprøvningen påviser, at produk- tionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Udfyldning af bilag

Med et udfyldt bilag B2.1.6 og B2.3 menes, at bilaget i denne vejledning skal ud- fyldes, og at den tekniske dokumentation, der viser, at de svar man har afgivet i bilaget er korrekte, er vedhæftet. Teknisk dokumentation kan være en testrapport, produktcertifikat, manual, simulering mv.

2040

2041

2042

6. KRAV TIL PRODUKTIONSANLÆG I KATEGORI D

2043

2044

2045

6.1. IMMUNITET OVER FOR FREKVENS OG SPÆNDINGSAFVIGELSER‌

Samme som for kategori B og C.

2046

2047

6.1.1. Normaldrift

Samme som for kategori B og C.

2048

2049

6.1.2. Tolerance over for frekvensafvigelser

Samme som for kategori B og C.

2050

2051

6.1.2.1. Frekvensændring

Samme som for kategori B og C.

2052

2053

6.1.2.2. Tilladt reduktion af aktiv effekt ved underfrekvens

Samme som for kategori B og C.

2054

2055

6.1.3. Tolerance over for spændingsafvigelser

Samme som for kategori B og C.

2056

2057

6.1.3.1. Robusthed over for spændingsstigninger

Samme som for kategori B og C.

2058 6.1.3.2. Robusthed over for spændingsdyk

Energinet

2059

2060

2061

2062

2063

2064

RfG: 16, 3, a)

RfG: 16, 3, b), ii)

Værdi: Energinet

2065

2066

2067

Gentagende fejl

Det påhviler anlægsejer at sikre produktionsanlægget mod mekaniske og elektriske følge- virkninger i forbindelse med mulig genindkobling efter symmetriske såvel som asymme- triske fejl i transmissionssystemet.

Foranstaltningerne i forbindelse med dette må ikke kompromittere produktionsanlæg- gets specificerede øvrige egenskaber.

(a) Synkront produktionsanlæg

Samme som for kategori B og C, dog vurderes kravet ved Pn og Q = Qmin.

2068

RfG: 16, 3, a)

RfG: 16, 3, b), ii)

Værdi: Energinet

2069

2070

2071

(b) Elproducerende anlæg

Samme som for kategori B og C, dog vurderes kravet ved Pn og Q = Qn.

Levering af reaktiv tillægsstrøm

Samme som for kategori B og C.

2072

RfG: 16,4

2073

2074

RfG: 16,4

2075

6.2. INDKOBLING OG OPSTART AF ET PRODUKTIONSANLÆG

Et produktionsanlæg i kategori D må først foretage indkobling og synkronisering med el- nettet efter at have modtaget tilladelse til dette fra elforsyningsvirksomheden.

2076	Et produktionsanlæg i kategori D skal efter at have modtaget tilladelse til synkronisering,
2077	automatisk kunne synkronisere sig til det kollektive elforsyningsnet. Det må ikke være
2078	muligt at omgå den automatiske synkronisering manuelt, så anlægget kobler ind uden
2079	synkronisering.
2080
2081	Synkronisering skal være muligt, når frekvensen ligger inden for intervallet 47,5 Hz til 51,5
2082	Hz, begge værdier inklusive.
2083
2084	De specifikke krav til synkroniseringsanordningerne og deres indstillinger aftales mellem
2085	elforsyningsvirksomheden og anlægsejeren inden idriftsættelse af produktionsanlægget.
2086	6.3. REGULERING AF AKTIV EFFEKT
2087	Samme som for kategori B og C.
2088	6.3.1. Frekvensrespons – overfrekvens
2089	Samme som for kategori B og C.
2090	6.3.2. Frekvensrespons - underfrekvens
2091	Samme som for kategori C.
2092	6.3.3. Frekvensregulering
2093	Samme som for kategori C.
2094	6.3.4. Begrænsningsfunktioner
2095	Samme som for kategori C.
2096	6.3.4.1. Absolut-effektbegrænser
2097	Samme som for kategori B og C.
2098	6.3.4.2. Gradient-effektbegrænser
2099	Samme som for kategori C.
2100	6.3.4.3. Systemværn
2101	Samme som kategori C.
2102	6.3.4.4. (b) Elproducerende anlæg – yderligere krav
2103	Delta effektbegrænser
2104	Samme som for kategori C.
2105	Reduktion af aktiv effekt ved høj vind
2106	Samme som for kategori C.
2107	6.4. REGULERING AF REAKTIV EFFEKT
2108	Samme som for kategori C.
2109	6.4.1. Arbejdsområde for reaktiv effekt
2110	Evnen til levering af reaktiv effekt (arbejdsområdet) afhænger af typen af anlæg.

RfG: 15, 6, d)

RfG: 15, 6, e)

Værdi: Energinet

RfG: 16,4

2111	6.4.1.1. (a) Et synkront produktionsanlæg
2112	Ved maksimal produktion af aktiv effekt skal et synkront produktionsanlæg være i stand
2113	til at levere reaktiv effekt ved forskellige spændinger i nettilslutningspunktet, som angivet
2114	i figur 6.1figur 6.1.
2115
2116	I det skraverede område på figur 6.1figur 6.1 skal det synkrone produktionsanlæg levere
2117	en stabil reaktiv effekt, som skal være i overensstemmelse med den valgte regulerings-
2118	form, og som kun må være begrænset af enhedens tekniske ydeevne, som fx mætning
2119	eller underkompensering.

RfG: 18, 2, b)

2120

2121

RfG: 18, 2, c)

2122

2123

2124

2125

Figur 6.1 – Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

Ved produktion af aktiv effekt under den maksimale kapacitet skal et synkront produkti- onsanlæg være i stand til at arbejde i ethvert punkt inden for produktionsanlæggets P-Q- kapabilitetskurve.

2126

RfG: 21, 3, b)+c)

2127

6.4.1.2. (b) Et elproducerende anlæg

Samme tekst som kategori C, dog med anden figur for Q-U-arbejdsområde.

2128

2129

2130

2131

Figur 6.2 Krav til levering af reaktiv effekt ved maksimal produktion af aktiv effekt.

2132

2133

6.4.2. Effektfaktorregulering

Samme som for kategori C.

2134

2135

6.4.3. Spændingsregulering

Samme som for kategori C.

2136

2137

6.4.4. Q-regulering

Samme som for kategori C.

2138 6.4.5. (a) Synkrongeneratorer – yderligere krav

2139

2140

2141

2142

2143

6.4.5.1. Generator

For et anlæg i kategori D fastsættes krav til kortslutningsforhold og transient reaktans i samarbejde med elforsyningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed på bag- grund af anlægsejers anlægsdesignstudier og stabilitetsanalyser. De tilladelige værdier skal fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget.

2144

2145

2146

2147

2148

2149

2150

2151

2152

2153

2154

2155

2156

2157

6.4.5.2. Maskin- eller anlægstransformer

For et synkront produktionsanlæg fastsættes den maksimalt tilladelige størrelse af maskin- eller anlægstransformerens kortslutningsreaktans i samarbejde med elforsy- ningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed på baggrund af anlægsejers an- lægsdesignstudier og stabilitetsanalyser. Den tilladelige værdi skal fremgå af nettilslut- ningsaftalen for anlægget.

Hvor der anvendes viklingskobler på transformeren, kan det aftales med elforsyningsvirk- somheden, at viklingskobleren må anvendes til opfyldelse af krav til reaktive regulerings- egenskaber. Hvis aftale indgås skal det fremgå af nettilslutningsaftalen for anlægget.

Hvis der anvendes viklingskobler på transformeren, er anlægsejer ansvarlig for den rette koordinering mellem anlæggets reaktive reguleringsfunktioner og viklingskoblerregule- ringen.

2158

RfG: 19, 2, b)

2159

RfG: 19, 2, b)

2160

2161

2162

2163

2164

2165

2166

2167

2168

2169

2170

2171

2172

2173

2174

2175

2176

2177

2178

2179

2180

2181

2182

2183

2184

2185

6.4.5.3. Krav til magnetiseringssystem

De specifikke krav til og indstillinger for magnetiseringssystem og PSS aftales med elfor- syningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed.

Magnetiseringssystem

Et synkront produktionsanlæg skal være udstyret med et kontinuert fungerende automa- tisk magnetiseringssystem. Formålet er at sikre stabil drift af anlægget samt give mulighed for at bidrage til regulering af spænding og/eller den reaktive effektbalance i det kollektive elforsyningsnet.

Magnetiseringssystemet skal konstrueres i overensstemmelse med den europæiske stan- dard DS/EN 60034-16-1:2011 "Rotating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchronous machines – Chapter 1: Definitions" og DS/CLC/TR 60034-16-3:2004 "Ro- tating electrical machines – Part 16: Excitation systems for synchronous machines – Sec- tion 3: Dynamic performance".

I tilfælde af netforstyrrelser, der medfører spændingsreduktion, skal generatoren i mindst 10 sekunder kunne over-magnetiseres 1,6 gange magnetiseringsstrøm og -spænding ved nominel effekt og tgφ = 0,4 i POC og normal driftsspænding. Hvis overmagnetiserings- egenskaben afhænger af spændingen i POC, skal den nævnte egenskab være tilgængelig ved reduceret netspænding i POC ned til 0,6 pu.

Generatorens overmagnetiseringsbeskyttelse og anden beskyttelse skal konstrueres og indstilles, så generatorens evne til midlertidig overbelastning kan udnyttes uden at over- skride generatorens termiske grænser.

Magnetiseringssystemets begrænserfunktioner skal være selektive med anlæggets be- skyttelsesfunktioner og derved muliggøre kortvarig udnyttelse af overbelastningsegen- skaber uden udkobling af anlægget.

2186

2187

2188

2189

2190

2191

2192

2193

2194

2195

2196

2197

2198

2199

2200

2201

2202

2203

2204

2205

2206

2207

2208

2209

2210

2211

2212

2213

2214

2215

2216

2217

2218

2219

2220

2221

2222

2223

2224

2225

2226

2227

2228

Magnetiseringssystemets tidsrespons (målt på generatorklemmerne) under tomgang (ge- neratoren er frakoblet nettet og drevet ved nominel omløbshastighed) ved en momentan 10 % ændring af referencespændingen skal være ikke-oscillerende og have en stigetid ("rise-time"), som defineret i DS/EN 00000-00-0, på maksimalt 0,3 sekund for et statisk magnetiseringssystem. For et roterende magnetiseringssystem ("rotating exciter") tilla- des et tidsrespons på maksimalt 0,5 sekund ved en positiv 10 % ændring af reference- spændingen og tilsvarende maksimalt 0,8 sekund ved en negativ 10 % ændring af referen- cespændingen.

Magnetiseringssystemets oversving ("overshoot") målt på generatorklemmerne, som de- fineret i DS/EN 00000-00-0, ved en momentan 10 % ændring i referencespændingen, må maksimalt være 15 % af ændringen.

RfG: 19, 2, b)

Power system stabilizer (PSS)

PSS-funktionen skal anvende input fra både rotorhastighed/netfrekvens og aktiv effekt (dual input) til at udlede stabilitetssignalet, hvor en dæmpetilsats af typen IEEE PSS2B, jf. IEEE 421.5, er normgivende.

Justering af PSS-funktionen skal være således, at der opnås en betydelig dæmpning i fre- kvensområdet 0,2 til 0,7 Hz.

Fasen af det tilførte dæmpningssignal, som produceres af PSS-funktionen, skal i frekvens- området 0,2 til 2 Hz være i fase med hastighedsændringen for generatorens rotor. Afvi- gelser på op til -30 grader (underkompenseret) kan accepteres.

Dæmpning af anlæggets effektoscillationer (eksponentielt aftagende funktion) skal ved alle arbejdspunkter, og ved enhver forstyrrelse med PSS-funktionen aktiveret, være hur- tigere end 1 sekund.

Anlæggets naturlige dæmpning af ”local mode” effektoscillationer må ikke påvirkes nega- tivt af PSS-funktionen.

Justeringen af PSS-funktionen skal være således, at ændringer af anlæggets arbejdspunkt (aktiv effekt) under normaldrift, eller ved en fejl i fx turbineregulator, kedelanlæg, føde- vandsanlæg eller andre hjælpekraftanlæg, ikke må medføre, at spændingen på højspæn- dingssiden af anlæggets maskintransformer ændres mere end 1 %.

PSS-udgangssignalet skal begrænses, så aktivering af PSS-funktionen ikke medfører en ændring af generatorspændingen større end ± 5 % af generatorens nominelle spænding. Det er tilladt, at grænserne reduceres automatisk og dynamisk af spændingsregulatoren, fx ved aktivering af magnetiseringssystemets begrænserfunktioner.

2229	PSS-funktionen skal deaktiveres automatisk, når den producerede aktive effekt er mindre
2230	end 20 % af nominel effekt. Det skal være muligt at ind- og udkoble PSS-funktionen. Ved
2231	udkobling af PSS– funktionen skal der afgives en alarm.
2232
2233	6.5. BESKYTTELSE
2234	6.5.1. Generelle krav
2235	Samme som for kategori B og C.
2236
2237	Derudover påhviler det anlægsejer at sikre produktionsanlægget og mekaniske og elektri-
2238	ske følgevirkninger i forbindelse med mulig genindkobling efter symmetriske såvel som
2239	asymmetriske fejl i transmissionssystemet.
2240
2241	Foranstaltningerne i forbindelse med dette må ikke kompromittere produktionsanlæg-
2242	gets specificerede øvrige egenskaber.
2243	6.5.2. Krav til beskyttelsesfunktioner og indstillinger
2244	Samme som for kategori B og C.
2245	6.5.3. Krav til netbeskyttelse
2246	6.5.3.1. (a) Krav til netbeskyttelse for synkrone produktionsanlæg
2247	For synkrone produktionsanlæg aftales beskyttelsesfunktioner og indstillinger med elfor-
2248	syningsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed.
2249	6.5.3.2. (b) Krav til netbeskyttelse for elproducerende anlæg
2250	Samme som for kategori C.
2251	6.5.4. Krav til detektering af ø-drift
2252	Samme som for kategori B og C.
2253	6.5.5. Jording
2254	Samme som for kategori B og C.
2255	6.6. ELKVALITET
2256	Samme som for kategori C.
2257	6.6.1. Grænseværdier
2258	6.6.1.1. Hurtige spændingsændringer
2259	Samme som for kategori C.
2260	6.6.2. Grænseværdier for elproducerende anlæg
2261	6.6.2.1. DC-indhold
2262	Samme som for kategori C.
2263	6.6.2.2. Spændingsubalance
2264	Samme som for kategori C.

RfG: 14, 5, b)

Værdi: TF 3.2.x

RfG: 14,5, d)

RfG: 15, 2, b) + 15,

2, d), ii) + 21, 3, d),

vii) + 15, 2, g), nr. i og ii.

Signalbetegnelse	Signaltype
Absolut effektbegrænser	Setpunkt
Absolut effektbegrænser	Aktiveret/ikke aktiveret
Mulig aktiv effektregulering	Værdi i forhold til Pn
Mulig reaktiv effektregulering	Værdi i forhold til Qn
Afbryderindikering i POC	Status
Afbryderindikering i PGC	Status
Aktiv effekt	Måling

2265	6.6.2.3. Flicker
2266	Samme som for kategori C.
2267	6.6.2.4. Harmoniske overtoner
2268	Samme som for kategori C.
2269	6.6.2.5. Interharmoniske overtoner
2270	Samme som for kategori C.
2271	6.6.2.6. Forstyrrelser i intervallet 2-9kHz
2272	Samme som for kategori C.
2273	6.6.3. Ansvarsfordeling
2274	Samme som for kategori C.
2275	6.6.3.1. Anlægsejers forpligtelser
2276	Samme som for kategori C.
2277	6.6.3.2. Elforsyningsvirksomhedens forpligtelser
2278	Samme som for kategori C.
2279	6.6.4. Målemetode
2280	Samme som for kategori C.
2281	6.7. Udveksling af information
2282	Samme som for kategori C.
2283	6.7.1. Krav til tidsstempling og opdateringstid
2284	Samme som for kategori C.
2285	6.7.2. Krav til informationsudveksling
2286	Et produktionsanlæg skal som minimum kunne udveksle følgende information i realtid:

Reaktiv effekt	Måling
Strøm	Måling
Spænding	Måling
Planlagt aktiv effekt (Vise aktuelt setpunkt)	Setpunkt
Effektfaktor (PF)	Måling (må gerne være beregnet)
Q-regulering	Setpunkt
Q-regulering	Aktiveret/ikke aktiveret
Effektfaktorregulering	Setpunkt
Effektfaktorregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering	Aktiveret/ ikke aktiveret
Spændingsregulering - ønsket spænding	Setpunkt
Spændingsregulering - statik	Setpunkt
Nedregulering ved højvind*	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn	Aktiveret/ikke aktiveret
Systemværn	Setpunkter for trin
*Gælder kun for vindkraftanlæg

2287

Tabel 6.1 – Krav til information, som et produktionsanlæg skal udveksle i realtid i grænsefladen PCOM.

2288

2289

6.7.3. Registrering af fejlhændelser

Samme som for kategori C.

2290

2291

2292

2293

6.8. Simuleringsmodeller

a ~~32, 2~~

deller er opdelt i to kravsæt, da der både stilles krav af den Systemansvarlige

Der stilles krav til simuleringsmodeller for produktionsanlæg. Kravene til sim

og Elforsyningsvirksomheden.

RfG: 15, 6, c)

uleringsmo-

virksomhed

2017/1485: arti- kel 48, stk. 1, litra

2294

2295

2296

2297

2298

2299

2300

2301

2302

6.8.1. Elforsyningsvirksomheden

Elforsyningsvirksomhedens krav fremgår af Green Power Denmarks notat om levering af generiske parameterværdier til udarbejdelse af generisksimuleringsmodelsimuleringsmo- deller [Parameterværdier til udarbejdelse af generiske simuleringsmodeller generiske pa- rameterværdierfor produktionsanlæg ≥ 25 MW].

Elforsyningsvirksomheden kan anmode om de samme krav som der stilles af den System- ansvarlige virksomhed, i sådanne tilfælde vil dette indskrives som krav i nettilslutningsaf- talen.

2303

2304

2305

2306

6.8.2. Systemansvarlig virksomhed

Den Systemansvarlige virksomheds krav til simuleringsmodeller fremgår af Energinets no- tat om simuleringsmodeller [RFG-BILAG 1B, KRAV TIL SIMULERINGSMODELLER].

en Samme som for kategori C. ,. S

2307

2308

2309

2310

2311

2312

2313

2314

2315

2316

2317

2318

2319

2320

2321

2322

2323

2324

2325

6.9. VERIFIKATION OG DOKUMENTATION

RfG: 32, 2

Dette afsnit beskriver den dokumentation, som anlægsejer eller tredjepart skal levere til elforsyningsvirksomheden for at opnå en nettilslutningstilladelse.

Det er anlægsejeren, der har ansvaret for at overholde kravene beskrevet i denne vejled- ning og for at dokumentere, at kravene er overholdt.

Simuleringsmodellerne til modtagelse af Netvirksomheden sendes til den af Netvirksom- heden oplyste e-mail adresse.

Elforsyningsvirksomheden kan til enhver tid kræve verifikation og dokumentation for, at produktionsanlægget opfylder kravene beskrevet i denne vejledning.

4. Idriftsættelsestilladelse

5. Midlertidig nettilslutningstilladelse

6. Endelig nettilslutningstilladelse

2326

2327

2328

2329

2330

2331

2332

2333

2334

2335

2336

2337

2338

2339

2340

2341

2342

2343

2344

2345

2346

2347

Produktcertifikater kan benyttes som en del af dokumentationen for overholdelse af kra- vene i denne vejledning.

RfG: 32, 2

2348 6.9.1. Krav til dokumentation

2349 2350	• CE-overensstemmelseserklæring
2351	• Beskyttelsesfunktioner
2352	• Enstregsskema
2353	• Elkvalitet
2354	• Tolerance overfor spændingsdyk
2355	• PQ-diagram
2356	• Signalliste
2357	• Simuleringsmodeller jf. afsnit 6.8
2358	• Parameterværdier jf. afsnit 6.8
2359	• Plan for overensstemmelsesprøvning
2360	• Verifikationsrapport
2361	• Udfyldt bilag B2 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i
2362	bilaget. (For elproducerende anlæg).

2363

2364

• Udfyldt bilag B3 med teknisk dokumentation, der understøtter svarene afgivet i bilaget. (For synkrone produktionsanlæg).

2365	Der kan også anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificerings-
2366	organ. Produktcertifikaterne kan dække nogle af dokumentationskravene.
2367
2368	I forbindelse med dokumentation af produktionsanlæggets tekniske egenskaber skal der
2369	gennemføres prøvninger og simuleringer, som beskrevet i afsnit 6.9.2 og 6.9.3.

2370

2371

2372

Samme som for kategori C.

RfG: 35, 3

6.9.1. Krav til dokumentation

Samme som for kategori C.

2373

2374

2375

2376

2377

2378

2379

2380

2381

2382

2383

2384

2385

6.9.2. Overensstemmelsesprøvninger

RfG: 35, 3

• Frekvensrespons – overfrekvens

• Frekvensrespons – underfrekvens

• Frekvensregulering

• Frekvensgenoprettelseskontrol (Kun synkrone anlæg)

• Arbejdsområde for reaktiv effekt

• Spændingsregulering (kun elproducerende anlæg)

• Effektfaktorregulering (kun elproducerende anlæg)

• Q-regulering (kun elproducerende anlæg).

2386 Resultaterne for overensstemmelsesprøvningerne skal fremlægges i en rapport.

2387

2388

2389

2390

2391

2392

2393

2394

2395

2396

2397

2398

2399

2400

2401

2402

2403

2404

2405

2406

2407

2408

6.9.3. Overensstemmelsessimuleringer

RfG: 35, 3

• Frekvensrespons – overfrekvens (LFSM-O)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets nedre grænse for aktiv effekt nås.

• Robusthed over for spændingsdyk

• Genoprettelse af aktiv effekt

• Levering af reaktiv tillægsstrøm (kun elproducerende anlæg)

• Frekvensrespons – underfrekvens (LFSM-U)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal vise, hvordan produktionsanlægget agerer, når anlæggets øvre grænse for aktiv effekt nås.

• Frekvensregulering (FSM)

o Skal gennemføres med frekvensændringer i form af både trin og ramper.

o Skal gennemføres med frekvensændringer, der er store nok til at forår- sage maksimal ændring i aktiv effekt.

• Ø-drift (samme egenskaber med et svagere net)

• Arbejdsområde for reaktiv effekt

• Dæmpning af svingninger (PSS)

2409

2410

Simuleringsresultater og simuleringsmodel skal valideres op imod de gennemførte prøv- ninger, sådet påvises, at model og simuleringer er retvisende.

2411

2412

2413

2414

2415

2416

2417

Resultaterne for overensstemmelsessimuleringerne skal fremlægges i en rapport.

I stedet for overensstemmelsessimuleringer kan der anvendes produktcertifikater, som er udstedt af et godkendt certificeringsorgan.

2418

RfG: 35, 3

Værdi: Energinet

2419

2420

2421

2422

2423

2424

2425

2426

2427

2428

2429

2430

2431

2432

2433

2434

2435

2436

2437

2438

2439

2440

2441

6.9.4. Verifikationskrav magnetiseringssystem

Verifikation af ovenstående funktionskrav til magnetiseringsudstyret skal vedlægges som dokumentation. Udførte simuleringer, relevante målinger fra idriftsættelsestest, funkti- onsbeskrivelser samt ”as build”-indstillingsværdier skal vedlægges som del af den sam- lede anlægsdokumentation.

Koordinering mellem begrænserfunktioner og beskyttelsesfunktioner dokumenteres ved et PQ-diagram for hhv. statisk og dynamisk karakteristik indeholdende funktionstider og aktiveringsniveauer.

Simulering, analyse og idriftsættelsestest skal anvendes til at dokumentere, at magneti- seringssystemet har tilfredsstillende dynamiske egenskaber.

De udførte simuleringer skal omfatte nedenstående testscenarier:

1. RMS-simulering af spændingsdyk i henhold til nedenstående funktion, hvor ma- skinens før-fejl-driftspunkt er defineret ved UPOC = 1 pu, P = 1 pu, QPOC = 0,4 pu:

a. Upoc(t) = { 1 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 < 0 𝑠; 0,6 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 > 0 𝑠

2. RMS-simulering af stepresponstest ved en momentan +/- 10 % ændring af refe- rencespændingen, hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbsha- stighed.

Den udførte idriftsættelsestest skal indeholde nedenstående tests:

1. Stepresponstest ved en momentan +/- 10 % ændring af referencespændingen, hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed.

2442	2. Test af selektivitet mellem undermagnetiseringsbeskyttelse og undermagnetise-
2443	ringsbegrænser. Dette udføres ved:
2444	a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et undermagnetise-
2445	ret arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige arbejdsområde for
2446	undermagnetiseringsbegrænser.
2447	b. Oprampning af aktiv effekt fra Pmin til Pn, hvor maskinen, inden påbe-
2448	gyndelse af test, lægges i et fuldt undermagnetiseret arbejdspunkt.
2449	3. Test af selektivitet mellem overmagnetiseringsbeskyttelse og overmagnetise-
2450	ringsbegrænseren. Dette udføres ved:
2451	a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et overmagnetiseret
2452	arbejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige arbejdsområde for
2453	overmagnetiseringsbegrænseren.
2454	b. Oprampning af aktiv effekt fra Pmin til Pn, hvor maskinen, inden påbe-
2455	gyndelse af test, lægges i et fuldt overmagnetiseret arbejdspunkt.
2456	4. Test af statorstrømsbegrænsers performance. Dette udføres ved:
2457	a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et arbejdspunkt, som
2458	ligger uden for den tilladelige strømværdi for statorstrømsbegrænser.
2459	Testen udføres ved reducerede indstillinger.
2460	5. Test af V/Hz-begrænsers performance. Dette udføres ved:
2461	a. Stepresponstest, hvor maskinen forsøges tvunget i et arbejdspunkt, som
2462	ligger uden for det tilladelige forhold mellem spænding og frekvens for
2463	V/Hz-begrænser. Testen udføres ved reducerede indstillinger,hvor ma-
2464	skinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed.
2465	b. Ændring af omløbshastighed, hvor maskinen forsøges tvunget i et ar-
2466	bejdspunkt, som ligger uden for det tilladelige forhold mellem spænding
2467	og frekvens for V/Hz-begrænser. Testen udføres ved reducerede indstil-
2468	linger,hvor maskinen drives i tomgang og ved nominel omløbshastighed
2469	før ændring af omløbshastighed.
2470
2471	6.9.5. Verifikationskrav PSS-funktion
2472	Overholdelse af ovenstående funktionskrav til PSS-funktionen skal vedlægges som doku-

2473

2474

2475

2476

2477

2478

2479

2480

2481

2482

2483

mentation. Udførte simuleringer, relevante målinger fra idriftsættelsestest, funktionsbe- skrivelser samt ”as build”-indstillingsværdier skal vedlægges som en del af den samlede anlægsdokumentation.

RfG: 35, 3

Værdi: Energinet

Simulering, analyse og idriftsættelsestest skal anvendes til at dokumentere, at de an- vendte indstillingsværdier giver PSS-funktionen og det samlede magnetiseringssystem til- fredsstillende dynamiske egenskaber.

De udførte simuleringer skal omfatte nedenstående testscenarier, hvor disse, med und- tagelse af Test 5, skal simuleres med PSS-funktionen aktiveret henholdsvis deaktiveret:

2484	1. Verifikation af frekvenskarakteristikken, herunder korrekt fasekompensering af
2485	det samlede magnetiseringsanlæg i form af Bode plots for forstærkning og fase.
2486	2. Steprespons ved en momentan +/- 5 % ændring af referencespændingen. Simu-
2487	leringer gennemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100
2488	% af anlæggets nominelle effekt.
2489	3. Generatornær kortslutning jf. afs. 6.1.3.2.
2490	4. Udkobling af en linje, hvor ændringen i det kollektive elforsyningsnet går fra
2491	stærkeste- til svageste netkonfiguration (kortslutningseffekt). Simuleringer gen-
2492	nemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100 % af anlæg-
2493	gets nominelle effekt.
2494	5. Ændring af generatorens tilførte mekaniske effekt fra drivmaskinen i henhol-
2495	dende til nedenstående funktioner (PSS-enhed skal være aktiv):
2496	a. Sinusfunktion, p(t) = 𝐴∙𝑆𝑖𝑛(𝜔∙𝑡), 𝐴=0,1 𝑝𝑢, 𝜔=2∙𝜋∙1/60 𝑟𝑎𝑑
2497	b. Rampefunktion, p(t) = { 0 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 < 0 𝑠; 0,25∙𝑡 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 0 𝑠 < 𝑡 ≤ 4 s; 1
2498	𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 > 4 𝑠
2499	c. Stepfunktion, p(t) = { 1 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 < 0 𝑠; 0,6 𝑝𝑢 ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑡 > 0 𝑠
2500
2501	Den udførte idriftsættelse skal indeholde nedenstående tests:
2502	1. Måling af fase og forstærkning (bode plot) for overføringsfunktionen
2503	Vt(s)/Vref(s) med PSS-funktionen deaktiveret og anlægget drevet ”off-grid” ved
2504	nominel omløbshastighed og -terminalspænding.
2505	2. Måling af fase og forstærkning (bode plot) for overføringsfunktionen
2506	Vt(s)/Vref(s) med PSS-funktionen deaktiveret og anlægget drevet ”on-grid” ved
2507	et driftspunkt så tæt på P = 0 og Q = 0 som muligt.
2508	3. Måling af overføringsfunktion for PSS-funktionen.
2509	4. Stepresponstest ved en momentan +/- 5 % ændring af referencespændingen.
2510	Testen gennemføres for forskellige arbejdspunkter, fx 25 %, 50 %, 75 % og 100 %
2511	af anlæggets nominelle effekt med PSS-funktionen aktiveret henholdsvis deakti-
2512	veret.
2513	5. Forøgelse af PSS-forstærkning med en faktor 3 af den foreslåede værdi.

Idriftsættelsestilladelse

Midlertidig nettilslutningstilladelse

En midlertidig nettilslutningstilladelse kan højst gælde i 24 måneder.

Endelig nettilslutningstilladelse

Den endelige nettilslutningstilladelse giver ret til at drive produktionsanlægget ved brug af nettilslutningen.

CE-overensstemmelseserklæring

Beskyttelsesfunktioner

Med dokumentation af beskyttelsesindstillinger menes en liste over alle de aktuelle relæopsætninger på idriftsættelsestidspunktet.

Enstregsskema

Et enstregsskema er en tegning, der viser anlæggets hovedkomponenter, og hvor- dan de indbyrdes er forbundet elektrisk. Derudover skal placeringen af beskyttelse og målepunkter fremgå af skemaet.

Elkvalitet

Elkvalitet er en samling af parametre, som karakteriserer den leverede elektricitet. Der skal fremvises et certifikat eller en rapport, der viser, at kravene er overholdt.

Tolerance over for spændingsdyk

2514

PQ-diagram

Et diagram, som viser produktionsanlæggets arbejdsområde for aktiv og reaktiv effekt.

Signalliste

En liste over de signaler, som anlægget kan udveksle med elforsyningsvirksomhe- den, i henhold til afsnit 6.7.

Simuleringsmodel

En simuleringsmodel i henhold til kravene i afsnit 6.8.

Plan for overensstemmelsesprøvning

En detaljeret plan for gennemførelse af overensstemmelsesprøvning som skal på- vise, at produktionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Verifikationsrapport

En rapport, som på baggrund af overensstemmelsesprøvningen påviser, at produk- tionsanlægget overholder kravene i denne vejledning.

Udfyldning af bilag

2515

2516

2517

2518	BILAG 1 DOKUMENTATION FOR KATEGORI B
2519	B1.1. Dokumentation for produktionsanlæg i kategori B (del 1)
2520	Dokumentationen udfyldes med data for anlægget før idriftsættelsestidspunktet og sen-
2521	des til elforsyningsvirksomheden.
2522	B1.1.1. Identifikation

Anlæggets navn:
Global Service Relation Number (GSRN- nummer):
Anlægsejers navn og adresse:
Anlægsejers telefonnummer:
Anlægsejers e-mail:

2523 B1.1.2. Beskrivelse af anlægget

Type:	Synkront produktionsanlæg Elproducerende anlæg
Primær energikilde: *Beskriv type:	Vind Sol Brændsel Andet*
Energikonverteringsteknologi:	Dampturbine Gasturbine Kombianlæg Motor Inverterbaseret
Angivelse af brændsel, hvis relevant:
Fabrikant/model:
Spænding i POC (Uc):


Nominel effekt (Pn):
Minimumseffekt (Pmin):
Nominel mekanisk akseleffekt for drivsystem (Pmek) (kun synkrone produktionsanlæg):
Forefindes procesdiagram for anlægget? (kun synkrone produktionsanlæg) Henvisning til dokument:	Ja Nej
Forefindes enstregsdiagram med angivelse af afregningsmåling, onlinemåling, ejergræn- ser og driftsledergrænser? Henvisning til dokument:	Ja Nej

2524

2525

B1.1.2.1. Generatorinformation

Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg.

Fabrikant:
Type/Model:
Er generatoren i overensstemmelse med relevante dele i følgende europæiske standarder?: - DS/EN60034-1, "Rotating electrical machines – Part 1: Rating and performance", 2004 - DS/EN60034-3, "Rotating electrical machines – Part 3: Spe- cific requirements for turbine-type synchronous machines", 1995		Ja Nej
	Er der vedlagt detaljeret dokumentation for generator?		Ja
Hvis Ja, henvisning til dokumentation:			Nej

2526

2527

2528

2529

B1.1.2.2. Generatordata

Afsnittet skal kun udfyldes for synkrone produktionsanlæg.

Beskrivelse	Symbol	Enhed	Værdi
Nominel tilsyneladende effekt:	Sn	MVA
Nominel spænding:	Un	kV
Nominel frekvens:	fn	Hz
Nominel effektfaktor (cosφ):	cosφn	-
Nominel minimum reaktiv effekt- produktion fra PQ-diagram:	Qmin,n	MVAr
Nominel maksimal reaktiv effekt- produktion fra PQ-diagram:	Qmax,n	MVAr
Synkronhastighed:	nn	Rpm
Total inertimoment for roterende masse (generator, drivsystem etc.):	Jtot	kg⋅m2
Inertimoment for generator:	JG	kg⋅m2
Inertimoment for drivsystem:	JD	kg⋅m2
Rotorens type:	-	-	Udprægede poler Rund rotor
Stator resistans pr. fase:	Ra	p.u.
Temperatur for resistans:	TR	ºC
Statorspredningsreaktans pr. fase:	Xad	p.u.
Synkron reaktans, d-akse:	Xd	p.u.
Transient reaktans, d-akse:	X’d	p.u.
Subtransient reaktans, d-akse:	X’’d	p.u.
Mættet synkron reaktans, d-akse:	Xd,sat	p.u.
Mættet subtransient reaktans, d- akse:	X”d,sat	p.u.
Synkron reaktans, q-akse:	Xq	p.u.
Transient reaktans, q-akse:	X’q	p.u.
Subtransient reaktans, q-akse:	X’’q	p.u.
Transient åben-kreds tidskonstant, d-akse:	T’d0	s
Subtransient åben-kreds tidskon- stant, d-akse:	T’’d0	s
Transient åben-kreds tidskonstant, q-akse:	T’q0	s
Subtransient åben-kreds tidskon- stant, q-akse:	T’’q0	s
Potier reaktans:	Xp	p.u.
Mætningspunkt ved 1,0 p.u. spæn- ding:	SG1.0	p.u.
Mætningspunkt ved 1,2 p.u. spæn- ding:	SG1.2	p.u.

Document Metadata

Table of Contents

VERSIONSLOG

Document Metadata