Centralkommunernes Transmissionsselskab

Til CTR’s bestyrelse

22-11-2022

X.xx.: 200202/107781 BE22-4 - KEH/ck

Efter aftale med formanden for CTR’s bestyrelse indkaldes der herved til besty- relsesmøde i CTR

30. november 2022 kl. 08.00 – 12.00

Det bemærkes, at følgende skal 1. behandles:

• Lånoptagelse - pkt. 3

• Byggekredit til anlægsopgaver 2023 - pkt. 4.

• Lån til AMV4 – pkt. 5

Vedtagelse kræver, at mindst 6 medlemmer stemmer for, jf. vedtægtens § 13 b. Bestyrelsesmedlemmer, der ikke kan deltage, bedes derfor sikre, at deres sup- pleant deltager.

Følgende dagsorden foreslås:

A.0. - BESTYRELSENS STRATEGIMØDE

Bestyrelsesevaluering

Bilag a.1. - Skema til bestyrelsesevaluering

a. Anderledes anvendelse af anlægsarealer

• Synlighed af grøn omstilling

• Udsmykning af byrum

b. Fastholdelse, rekruttering og efteruddannelse

• Redegørelse

1. Referat fra bestyrelsesmødet den 28. september 2022 (er underskre- vet)

2. Orientering fra CTR’s direktion

Bilag 2. Orientering

Bilag 2.0.1 Notat vedr. udvidelse med Dragør Bilag 2.1. Notat: ’Hvad sker netop nu’?

Bilag 2.2. CTR-Status 1 - 3. kvt. 2022 (Eftersendes)

3. Lånoptagelse, 1. behandling

Bilag 3. Indstilling

4. Byggekredit til anlægsopgaver 2023, 1. behandling

Bilag 4. Indstilling

Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S

Xxxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxxxxxxxxxx

Tlf. 0000 0000

Fax 0000 0000

E-mail: xxx@xxx.xx xxx.xxx.xx

5. Lån til AMV4, 1. behandling

Bilag 5. Indstilling

6. CO2-kvote forvaltning

Bilag 6. Indstilling ‌

Bilag 6.1. CO2-kvote rapportering

7. Finansiel styringspolitik

Bilag 7. Indstilling ‌

Bilag 7.1. Finansiel styringspolitik (gældende) Bilag 7.2. Udkast til ny finansiel styringspolitik ‌

Bilag 7.3. Indholdsændringer – Finansiel styringspolitik

8. Fortrolig

9. Fortrolig

10. Fortrolig

11. Fortrolig

12. Orientering om status på lejeaftaler, grundkøb, servitutsager og flyt- ning af installationer

Bilag 8. Orientering

13. Orientering om status på aftaler med producenterne

Bilag 9. Orientering

14. Oversigt over kvoter, certifikater mm.

Bilag 10. Orientering

15. Fortroligt materiale & presse

16. Eventuelt

17. Næste møde

(Er forventeligt fastlagt til d. 30. marts 2023)

18. Fortrolig Venlig hilsen

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108083
Bilag	A.0	Til dagsordenens punkt
			A
Til:	ORIENTERING		Web	J
ORIENTERING OM BESTYRELSENS STRATEGIMØDE
Bestyrelsesmødet starter denne gang med et strategimøde med følgende punkter: a. Bestyrelses- og ledelsesevaluering Bilag a.1. - Skema til bestyrelsesevaluering Bestyrelsesevalueringen foregår på bestyrelsesmødet. b. Anderledes anvendelse af anlægsarealer - Synlighed af grøn omstilling - Udsmykning af byrum c. Fastholdelse, rekruttering og efteruddannelse
Orientering om – og drøftelse af - temaer fra Landsmødet. Herunder særligt tidlig borgerinddra gelse.				-
Bilagene er ikke forelagt for kontaktudvalget.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:‌	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108084
Bilag	A	Til dagsordenens punkt
			A
Til:	ORIENTERING		Web	J
BESTYRELSES- OG LEDELSESEVALUERING
ORIENTERING
1. Skema til bestyrelsesevaluering
BILAG
A.1 Skema til bestyrelsesevaluering

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108085
Bilag	A.1	Til dagsordenens punkt
			A
Til:	ORIENTERING		Web	J
BESTYRELSESEVALUERING Nedenstående spørgeskema er udarbejdet med inspiration fra Dansk Fjernvarme og Danvas (Vandselskabernes interesseorganisation) arbejde med good governance. Bestyrelsen har hidtil taget evalueringen som en åben drøftelse på decembermødet.

Informationsmateriale
Ja	Nej
Bestyrelsesmøderne har relevant indhold?
Ja	Nej
Materialet til bestyrelsesmøderne bliver fremsendt rettidigt?
Ja	Nej
Materialet, der bliver fremsendt til bestyrelsesmøderne, er fyldestgørende?
Ja	Nej
Vi bliver tilstrækkeligt informeret mellem bestyrelsesmøderne?

Forslag til drøftelsespunkter efterfølgende:

• Hvor meget forventer medlemmerne at blive informeret mellem bestyrelsesmøderne?

• Hvad er forventningen til materialet?

• Er materialet forståeligt

• Fremgår det, hvordan medlemmerne skal tage stilling til materialet?

Afvikling af bestyrelsesmøderne
Ja	Nej
Der bliver afholdt et passende antal bestyrelsesmøder
Ja	Nej
Jeg er forberedt til bestyrelsesmøderne?
Ja	Nej
Jeg deltager aktivt i bestyrelsesmøderne?
Ja	Nej
Bestyrelsesmøderne bliver gennemført struktureret under ledelse af møde- leder?

Forslag til drøftelsespunkter efterfølgende:

• Hvad vil være et mere passende antal møder?

• Hvad vil det sige at være forberedt?

• Kan der gøres noget for at medlemmerne nemmere kan forberede sig?

• Hvad vil det sige at deltage aktivt i bestyrelsesmøderne?

• Er der andre forventninger til mødeleder?

Interessevaretagelse (opgaveprioritering)
Ja	Nej
Alle punkter på dagsordenen bliver behandlet sagligt?
Ja	Nej
Det er CTR’s ejeres interesser, der bliver varetaget i bestyrelsen – ikke poli- tiske interesser?

Forslag til drøftelsespunkter efterfølgende:

• Hvem står bestyrelsen til ansvar overfor?

• Hvad er forskellen på CTR’s ejeres interesser og de politiske interesser?

• Hvordan agerer en bestyrelse sagligt, hvis den skal gøre brug af medlemmernes kompe- tencer?

CTR’s strategiske udfordringer
Ja	Nej
Vi deltager aktivt i udarbejdelsen af CTR’s strategi?

Forslag til drøftelsespunkter efterfølgende:

• Hvilken rolle har bestyrelsen og ledelsen i strategiarbejdet?

Samarbejdet med ledelsen
Ja	Nej
Xxxxxxxxx rapportering bliver udfordret på bestyrelsesmøderne?

Forslag til drøftelsespunkter efterfølgende:

• Hvad betyder det at udfordre rapporteringen?

• Har alle i bestyrelsen lige meget ansvar for dette?

Kompetencer i bestyrelsen
Ja	Nej
Vi er bevidste om bestyrelsens samlede kompetencer?
Ja	Nej
De enkelte medlemmers kompetencer sættes i spil i forhold til relevante emner?

Forslag til drøftelsespunkter efterfølgende:

• Hvordan kortlægger vi bestyrelsens kompetencer?

• Hvordan sørger vi for at opdatere bestyrelsens kompetencer løbende?

• Hvad gør vi, hvis vi mangler kompetencer i bestyrelsen?

Samarbejdet i bestyrelsen
Ja	Nej
Vi har tillid til hinanden?
Ja	Nej
Der er en god tone medlemmerne imellem?
Ja	Nej
Vi er gode til at lytte til hinanden?
Ja	Nej
Vi er gode til at fatte os i korthed?
Ja	Nej
Vi undlader at afbryde, når et medlem taler?
Ja	Nej
Vi er nærværende under møderne?

Forslag til drøftelsespunkter efterfølgende:

• Har vi forskellig opfattelse af, hvad det vil sige at være en velfungerende bestyrelse?

• Hvordan definerer vi tillid?

• Hvad er bestyrelsesforpersonens rolle i denne sammenhæng?

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108086
Bilag	B	Til dagsordenens punkt
			B
	REDEGØRELSE		Web	J
ANDERLEDES ANVENDELSE AF ANLÆGSAREALER
• Synlighed af grøn omstilling • Udsmykning af byrum
Under dette punkt vil en medarbejder fra Københavns Kommune komme og præsentere dele af et arbejde, der pt. er i gang i kommunen om anderledes anvendelse af anlæg. Derudover har vi selv fået udarbejdet et juridisk notat, som redegøre nærmere for mulighederne for finansiering m.v. Advokaten kommer også og gennemgår notatet, som derfor ikke sendes med materialet. Endelig har vi nogle eksempler med, på hvordan geotermianlæg tager sig ud i bybilledet.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108087
Bilag	C	Til dagsordenens punkt
			C
	REDEGØRELSE		Web	J
FASTHOLDELSE, REKRUTTERING OG EFTERUDDANNELSE
RESUMÈ
Bestyrelsen udtrykte på bestyrelsesseminar d. 18. august 2022 ønske om en redegørelse over, hvad CTR gør på personalefronten ift. fastholdelse, rekruttering og efteruddannelse.
GENERELT
Medarbejder i CTR får en selvstændig, spændende og udfordrede arbejdsplads i en virksomhed, hvor værdierne Ansvarlighed, Sikkerhed, Fremsynethed, Effektivitet og Professionalisme er særlig vigtige. Værdierne er valgt i samarbejde med medarbejderne. De skal bl.a. også bruges til at sikre, at CTR er et sted, hvor der er plads til at udvikle sig individuelt og sammen – fagligt, personligt og socialt - og i fællesskab har vi sat nogle ord på, hvad det betyder: • CTR er den virksomhed, som forudser fremtidens varmesystem og løbende optimere virksom- heden, og er dermed garant for at opgaverne håndteres professionelt, ansvarligt og effek- tivt til gavn for interessenterne. • Vi tager ANSVAR - fordi vi vil have indflydelse, være troværdige og have arbejds- glæde…JEG tager ansvar for mig selv og mine egne opgaver, og i CTR tager vi ansvar for hinanden og står på mål for hinandens arbejde, uanset om det er min eller en andens opgave. • Vi skaber SIKKERHED – fordi vi ønsker at skabe tryghed og troværdighed omkring det, vi leverer…JEG sikrer, at jeg og andre følger regler og procedurer, så både jeg, mine kolleger og kunderne føler sig trygge, og i CTR hjælper vi hinanden med at skabe tryghed og sikkerhed – det giver arbejdsglæde, samtidig med at vi kan levere et produkt, vi kan være stolte af. • Vi tænker FREMSYNET – fordi vi ønsker at have afgørende indflydelse på udviklingen af fremtidens fjernvarme…JEG tænker fremsynet ved at interessere mig for ny teknologi og op- søge ny viden inden for mit felt, og i CTR arbejder vi på at skabe ny viden og teknologi, der kan sikre bæredygtig fjernvarme i fremtiden. Vi ønsker at tiltrække og fastholde gode og kvalificerede medarbejdere. Det kommer bl.a. til udtryk ved gode muligheder for efteruddannelse, seniorpolitik, fleksibilitet, fokus på sundhed og arbejds- miljø samt sociale arrangementer. Derudover tilbyder vi en vifte af personalegoder, som bl.a. brut- tolønsordning, sundhedstjek, motion og massage.

Rekruttering

For at tiltrække de bedste kandidater til stillingen målrettes rekrutteringen efter den enkelte stil- lingstype, idet der rekrutteres i faglig relevante medier. Det er i fagblade og på relevante sites. Vi benytter rekrutteringsbureauer til mere tunge stillinger.

Alle stillinger bliver derudover annonceret på jobnet, CTR’s hjemmeside og LinkedIn profil og spredt ud i allerede ansattes netværk.

Vi har generelt ikke svært ved at tiltrække kvalificerede ansøgninger, bortset fra til de stillinger, hvor vi har en bred opgaveportefølje. Det gjorde sig blandet andet gældende, da vi forsøgte at an- sætte en jurist. I stedet har vi valgt at tilknytte en advokat nogle dage om ugen. Ligeledes har vi af flere omgange haft vanskeligt ved at tiltrække ressourcer til stillingen som økonomiansvarlig, hvor vi sidste gang heldigvis kunne omplacere en medarbejder til alles tilfredshed.

Udfordringerne opstår, når CTR ikke kan tilbyde et fagligt fællesskab. Derfor er et af vores fokus- områder, at skabe stort netværk mellem sammenlignelige virksomheder og på alle niveau. Især med de to andre transmissionsselskaber har vi styrket samarbejdet til alles glæde, men det kræver fortsat, at denne strategi er tydelig for alle. I den sammenhæng er det derfor også nyttigt, at selv bestyrelserne lægger vægt på at samarbejde på tværs.

Derudover er CTR’s synlighed også et parameter i rekrutteringsmæssige sammenhænge, som vi har og fortsat skal have fokus på.

Fastholdelse

Fastholdelse starter allerede før ansættelsessamtalerne og løber ansættelsesforholdet igennem. Xxxxxxxxxxxxxxxx fra ansøgere og kandidater til en ansættelsessamtale er, at de oplever en pro- fessionel, personlig og god oplevelse.

Vores onboarding består af fremsendelse af velkomstbrev ca. 14 dage før tiltrædelsen, særlig vel- komst på første arbejdsdag, og et på forhånd fastlagt individuelt introduktionsforløb med en udpe- get kontaktperson, hvor vi fokuserer på at give medarbejderen en oplevelse af at høre til. Derud- over har nærmeste leder løbende opfølgningssamtaler.

Vi ønsker at fastholde den gode medarbejder, også frem til senioralderen. I forhold til den yngre målgruppe, er det en særlig fordel for os, at deres motivation for at gå på arbejde er ’mening’. De vil se og mærke, at deres arbejde gør en forskel, så når der er synlighed omkring formål, rammen og den forskel, deres indsats gør, er det en nøgle til fastholdelse.

Personalegoder er et væsentligt tiltrækkelses- og fastholdelseselement og i CTR tilbyder vi en række, som nævnt på side 1.

Lønmæssigt følger vi KL’s overenskomster. Vi kan ikke konkurrere med det private på løndelen, men pensionsprocenter ligger højere end i det private.

I vores seniorpolitik har vi beskrevet muligheder, fx muligheden for at gå ned i tid, hvilket indtil vi- dere 3 medarbejdere har haft benyttet sig af i de senere år, og dermed har fortsat ansættelsen i CTR frem til +70 år.

En del af fastholdelsen består i at skabe en fornuftig balance mellem arbejds- og privatliv, og vi ser positivt på mulighederne for at imødekomme særlige behov, der opstår gennem livet, via fx mulig- hed for at arbejde hjemmefra, nedsat arbejdstid, orlovsmuligheder, frihed ved sygdom og dødsfald mm.

Vi gennemfører en medarbejdertilfredshedsundersøgelse (GPTW) og arbejdspladsvurdering (APV) hvert 3. år. Resultaterne fra disse undersøgelser behandles af hhv. SU og Arbejdsmiljøud- valg og forelægges på såvel fælles- som teammøder, hvor der udvælges indsatsområder de ste- der, hvor det enten er påkrævet eller et særligt ønske fra medarbejderne.

GPTW-undersøgelsen fra 2022 viste, at den generelle tilfredshed med CTR som arbejdsplads var 100 %. Den absolutte bundscore var ’Som medarbejder får vi en rimelig løn for det arbejde, vi ud- fører’. I CTR følger vi de kommunale overenskomster, og er således ikke lønførende, men sam- menlignet med tilsvarende arbejdspladser ligger vi heller ikke i bunden.

I GPTW Top 5 lå disse med 100 % tilfredshed:

• Det er et fysisk sikkert sted at arbejde (100 %)

• Medarbejderne bliver behandlet retfærdigt uanset alder (100 %)

• Direktøren stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde uden at kigge dem over skulderen (100 %)

• Alt taget i betragtning synes jeg, det er et rigtig godt sted at arbejde (100 %)

• Jeg får et ærligt svar, når jeg stiller direktøren et spørgsmål (100 %) I GPTW Bund 5 lå disse:

• Som medarbejder får vi en rimelig løn for det arbejde vi udfører (45 %)

• Vores medarbejdergoder er attraktive (63 %)

• Jeg bliver tilbudt faglige udviklingsmuligheder (68 %)

• Medarbejderne her tilpasser sig hurtigt forandringer, der er nødvendige for arbejdspladsens succes (79 %)

• Direktøren favoriserer ikke nogen frem for andre (83 %)

APV-undersøgelsen fra 2022 indeholder bl.a. spørgsmål om, hvorvidt man har haft sygefravær, der skyldes forhold på arbejdspladsen, og spørgsmål om, hvorvidt man har overvejet at søge nyt arbejde. Ingen medarbejdere har haft sygefravær, der skyldes forhold i CTR, og 22 % har overve- jet at søge andet arbejde med følgende begrundelser:

• Udvidelse af egne kompetencer

• Kender kun reelt set min vagtplan 5 uger frem.

• Hovedsageligt Økonomi.

• Forskellige årsager - stort arbejdspres

• Jeg kigger bare altid, for at være åben for andre opgaver.

• Jobtilbud fra andre aktører i energisektoren

Vi anser der som en naturlig del af den enkeltes livscyklus at skifte job. Særligt den yngre genera- tion skifter hyppigere, hvilket også begrundes i deres ønsker om højere løn.

De sidste 5 år, perioden 2018 – 2022, har vi haft i alt 17 fratrædelser, heraf er 6 begrundet i pensio- nering, 9 i ønsket om xxxxxxxxx og 2 i opsigelse fra CTR’s side, jf. graf nedenfor:

FRATRÆDELSESÅRSAGER

2018 2019 2020 2021 2022

3,5

2,5

1,5

0,5

Jobskifte

Opsagt

Pension

Vi har tradition for at afholde fratrædelsessamtaler, når en medarbejder stopper, men da vi ikke kan ændre på forhold på bagkant, har vi som noget nyt afholdt fastholdelsessamtaler med alle medarbejdere. Fastholdelsessamtalerne fra 2022 viser, at følgende emner er vigtigt for medarbej- dernes motivation og engagement:

- Transporttid – God beliggenhed

- Ledelse – Respekt og inddragelse – højt informationsniveau, menneskesyn i overensstem- melse med egne værdier.

- Arbejdsmiljø – Godt socialt miljø – respekt for hinanden – sjovt at gå på arbejde – kollegialt fællesskab

- Arbejdsopgaver – Indhold – variation - faglige udfordringer – frihed til opgaveløsningen - Work-life balance

- Personalegoder – Fine goder ift. andre offentlige

- Fleksibilitet – Hjemmearbejde – Flextid – Fleksibilitet ift. planlægning

- Udviklingsmuligheder – Fine muligheder for kurser og udviklingsforløb

- Sparring – Sparring er vigtig

- Værktøjer – Vigtigt at systemerne fungerer

Følgende nævnes af flere og er fokuspunkter for ledelsen:

- Værktøjer – IT-problemer er en udfordring. Det er bl.a. manglende support, tunge administra- tive systemer – manglende automatik – manglende opdateringer – fejl i systemer.

IT løftes in-house både for så vidt angår drift af vores infrastruktur og administrativt IT. IT-afde- lingen er instrueret i, at infrastruktur prioriteres over administration. I de senere år, har vi dels haft Corona, som forudsatte nye administrative IT-løsninger, og dernæst opgraderet terrortrus- sel mod vores infrastruktur. Det administrative personale har derfor oplevet, at vores admini- strative IT-systemer har været udfordret.

- Sparring – Mere faglighed og sparring er ønskeligt.

Som tidligere nævnt er det en udfordring, at CTR som følge af den lille størrelse, ikke på alle funktioner har relevante sparringspartnere in-house. Derfor er fokus at understøtte medarbej- derne i, at skabe netværk på tværs af andre sammenlignelige virksomheder.

Følgende er enkeltstående udsagn om forhold, der kan gøres bedre eller som bør være opmærk- somhedspunkter:

- Ledelse – Manglende fokus på kommende ressourcer – Manglende aktion på MUS

- Arbejdsmiljø – Svært at fordybe sig i et storrum

- Arbejdsopgaver – Langvarige projekter – Administrativt tunge opgaver – For mange opgaver og for lidt tid – Uklare opgaver

- Personalegoder – Flere sociale arrangementer

- Løn - Løn som motivationsfaktor for fastholdelse er kun highlightet af ét team.

Der er kommet følgende konkrete eksempler på, hvad der kunne få folk til at søge væk:

- Hvis jeg ikke fik tid til mine fritidsprojekter

- Hvis jeg blev kontaktet med et godt tilbud (arbejdsmæssigt og løn)

- Når der ikke er udvikling i projekter / når de sættes i stå

- Når der ikke koordineres hele vejen rundt i vedr. nye projekter.

- Løn er i voksende fokus

- Dårlig omgangstone / dårlige kolleger

Vi følger løbende tendenserne i samfundet, og i den udstrækning det er muligt, tilretter vi vores personaleforhold efter de forhold, som anses for væsentlige i forhold til at kunne tiltrække og fast- holde medarbejdere.

Efteruddannelse

Vi ønsker dels, at medarbejderne i CTR altid er faglig ajour i forhold til at udføre deres opgaver bedst muligt og dels, at de også bevarer deres markedsværdi. Efteruddannelsesbehovet drøftes på de årlige MUS-Samtaler, hvor der lægges en plan for det kommende år, ligesom uddannelse og

kurser også tildeles ved behov over året. Når der bevilges uddannelse/kurser, skeles der derfor til en generel vidensvedligeholdelse og CTR’s behov for nye kompetencer.

Efteruddannelse kan være som ny uddannelse, kurser, webinarer, netværk, sidemandsoplæring og e-learning.

Vi har i gennemsnit 3-5 uddannelsesdage pr. medarbejder pr. år. Corona har haft indvirkning på mulighederne for kursusdeltagelse, men tallet er på vej op igen, hvilket illustreres af grafen neden- for.

Antal uddannelsesdage

180

160

140

120

100

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2017 2018 2019 2020 2021 2022

dage i alt

årligt dage gns.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108058
Bilag	2	Til dagsordenens punkt
			2
Til:	ORIENTERING		Web	J
ORIENTERING FRA CTR’S DIREKTION
Personaleforhold Nye medarbejdere: CTR’s bestyrelse har udnævnt Xxxxx Xxxxxxxx som ny direktør. Randi tiltræder 1. december 2022. CTR’s hidtidige direktør fratræder 30. november 2022. Pr. 1. november 2022 har vi fået ansat en ny maskinmester til vores kontrolrum pga. pensionering, og som følge af at vi har omprioriteret omkostninger fra konsulentmidler til en fastansættelse, har vi ansat en vedligeholdsmester til Teknisk operation. Den tidligere opslåede stilling til Plan og kontrakt, blev ikke besat, og er genopslået. Stillingen er oprettet for at prioriterer flere ressourcer til tværkommunale projektopgaver.
Ukraine Der kan gives en mundtlig orientering på mødet.
Forrentning af indskudskapital - Klage 6. oktober 2022 modtog CTR Forsyningstilsynets afgørelse i sagen vedrørende forrentning af vo- res indskudskapital for 2021 og 2022. Der er tidligere orienteret om sagen, men den drejer sig om, at vi ved en beklagelig fejl ikke i tide fik ansøgt om forrentning af indskudskapital for årene 2021 og 2022. Problemet opstod i kølvandet af den turbulens, vi i daværende periode havde på vores øko- nomifunktion. Det var vores vurdering, på baggrund af de gældende regler, at vi ikke kunne have opnået forretning for det ene år, men godt ville have kunne få forretning på ca. 1,2 mio. kr. for det andet år. Vi ansøgte naturligvis om dispensation, så snart vi opdagede fejlen i april i år, og vi har nu modtaget afgørelsen, hvorefter at vi får afslag på vores ansøgning. Afgørelsen betyder, at vo- res distributionsselskaber ikke bliver påført en meromkostning på 1,2 mio. kr., men også, at vores egenkapital ikke kan tilføres dette beløb. Vi har indgivet en klage over afgørelsen således, at alle administrative muligheder bliver prøvet. Det er vurderingen, at de opstramninger vi både i 2021 og 2022 har foretaget på økonomiområdet, herunder indførelse af årshjul over opgaver, således at det ikke kun er 1 person, der kender de væsentlige tidsfrister i året, betyder, at vi har taget de fornødne skridt til hindre, at lignede fejl sker igen.
Forhandlinger med Vestforbrænding CTR og VEKS aftager varme fra Vestforbrænding (VF), men til forskel fra vores andre leverandø- rer har vi ingen trækningsret for hverken energi eller effekt fra VF. Det betyder, at varmen fra VF ikke har samme værdi for CTR og VEKS, som varme fra andre leve- randører – enkelt beskrevet kan vi ikke regne med varmen fra VF, men selskaberne fungerer i hø- jere grad kun som ”køletårn”, når VF ikke selv kan afsætte varmen i eget distributionsnet. CTR, VEKS og Vestforbrænding (VF) har i sommeren 2021 indledt forhandlinger om en ny varme- aftale mellem parterne – men forhandlingerne går meget trægt. Udgangspunktet er, at CTR og VEKS fremadrettet fortsat ønsker at udveksle varme med VF, men i første omgang alene varme, der er baseret på forbrænding af restaffald. Dette på grund af de

særlige regler, der er om affaldsvarme.

Men det er også CTR’s og VEKS’ synspunkt, at det bør ske med bl.a. en trækningsret til effekt fra VF, så den kapacitet VF stiller til rådighed, kan indgå i afdækning af de to selskabers forsynings- sikkerhed.

Fra øvrige affaldsenergianlæg i forsyningsområdet har CTR og VEKS trækningsret til kapacitet.

Den eksisterende varmeaftale mellem parterne kan alene opsiges med 3 års varsel til et årsskifte. På den baggrund kan konsekvensen af det manglende fremskridt i forhandlingerne blive, at CTR og VEKS i løbet af 2023 kan blive nødt til at overveje en opsigelse af aftalen.

Status på Tårnby og Dragør

Vi har fået udarbejdet vedlagte notat af advokat Xxxx Xxxxxxxxxx om proces mv. ved en udvidelse af CTR’s interessentskab med Dragør Kommune.

El-kedel - Forsyningstilsynet

I forbindelse med etablering af elkedlerne i Gladsaxe ansøgte CTR i 2016 Xxxxxxxxx.xx, om at op- sætte 80 MW elkedel forsynet fra eltransmissionssystemet.

Under udførelsen af projektet implementerede Energinet nogle strengere regler til elektrisk støj, end der var angivet tilslutningsaftalen, men Energinet er af den opfattelse, at de har orienteret om regelændringerne på deres hjemmeside vel vidende, at deres sagsbehandler i Energinet ikke var opmærksom på regelændringen. Regelændringen betyder effekten reduceres fra 80 til 73 MW på elkedler i Gladsaxe. Energinet vil ikke acceptere CTR’s argumenter om, at reglerne er ændret efter indgåelse af aftalen, og afvigelsen er under 0,2 % ved maksimalbelastningen, hvilket betyder, det ingen praktisk betydning får for elsystemet.

Da vi ikke er nået til enighed, har CTR valgt at søge dispensation hos Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet har bedt CTR om en analyse af konsekvenserne af de ændrede krav, som en- ten vil kræve større ombygninger eller begrænse den maksimale effekt. Analysen skal sammen- holdes med ulempen for elsystemet. Energinet må nemlig ikke pålægge el-kunderne unødige om- kostninger. CTR’s anlæg i Gladsaxe opererer under dispensation, indtil Forsyningstilsynet træffer afgørelse.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:‌	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108059
Bilag	2.0.1	Til dagsordenens punkt
			2
Til:	ORIENTERING		Web	J
NOTAT VEDR. UDVIDELSE MED DRAGØR

NOTAT

OM OPTAGELSE AF NYE INTERESSENTER I CTR

1. Opdrag og konklusion

Opdraget

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx Partner

Xxxxxxxxxxxx 00, 2. sal

2100 København Ø

Sag 23308-0002 kba/sjd

14. november 2022

CTR har bedt mig beskrive processen og relevante opmærksomhedspunkter ved optagelse af Dragør Kommunes indtræden i CTR.

Baggrunden er, at Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (”CTR”) er i dialog med Dragør Kommune omkring udrulning af fjernvarme i kommunen. CTR vil skulle levere varme gennem nye transmissionsledninger frem til en anden varmeforsyningsaktør (HOFOR, Tårnby Forsyning el.lign.), der skal varetage distributionen frem til slutbruger.

Dette notat beskriver processen ved en udvidelse af CTRs interessentkreds med Dragør Kommune med henblik på ovenstående udvidelse af transmissionsnettet. Notatet forholder sig ikke til beslutninger vedrørende selve anlægsprojektet.

Da CTR er et kommunalt § 60-fællesskab, indebærer dette dels et kommunalretligt spor i forhold til politisk godkendelse af både kompetenceoverdragelse og økonomiske risici, dels et selskabsretligt spor i forhold til vedtægtsmæssige krav til udvidelsen.

Notatet belyser begge spor gennem:

− en overordnet opsummering af de juridiske rammer for CTR (afsnit 2),

− fremhævelse af de væsentlige forhandlingsmæssige temaer i forhold til vedtægterne (afsnit 3), og

− en anbefalet køreplan for projektet (afsnit 4).

Konklusion

Sammenfattende kan det konkluderes, at der efter CTR’s vedtægter er mulighed for optagelse af Dragør Kommune, og at det kan ske på en måde, hvor kommunen i praksis ikke påtager sig en økonomisk risiko ud over de investeringer, som knytter sig til udrulning af fjernvarme til Dragør.

XXXXXX advokater · Xxxxxxxxxxxx 00, 0. sal · DK-2100 København Ø · xxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx · 88888585

2. De juridiske rammer for CTR

CTR er stiftet som kommunalt § 60-fællesskab mellem Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Københavns og Tårnby Kommuner.1

Et § 60-fællesskab er kendetegnet ved, at deltagerkommunerne overdrager kompetence til fællesskabet. Det vil sige, at deltagerkommunerne ikke efterfølgende har mulighed for f.eks. at nedlægge veto over for fællesskabets beslutning, idet kompetenceoverdragelsen har gjort fællesskabet til den kompetente og ansvarlige myndighed på det pågældende opgaveområde.

Deltagerkommunerne må i stedet søge deres synspunkter gennemført ved afstemninger på generalforsamlinger eller i selskabets bestyrelse, medmindre selskabets vedtægter konkret betinger den pågældende beslutning af deltagerkommunernes godkendelse.

Deltagerkommunerne kan ved kommunalbestyrelsesafstemning selvstændigt beslutte, hvorledes kommunens repræsentant skal varetage kommunens interesser ved beslutninger i selskabet.

Stiftelse og senere indtræden i § 60-fællesskaber, skal godkendes af Ankestyrelsen.

Selskabsretligt er CTR organiseret som interessentskab (I/S). Interessentskaber er karakteriseret ved, at deltagerne hæfter ubegrænset, direkte og solidarisk for selskabets forpligtelser, og at der ikke findes lovgivning, som regulerer selskabsformen. Rammerne for interessentskaber er derfor primært reguleret i selskabets vedtægter.

Solidarisk hæftelse betyder i praksis, at hver deltagerkommune overfor eksterne kreditorer står på mål for alle CTR’s forpligtelser. Det lyder umiddelbart voldsomt, men når der er tale om et kommunalt interessentskab, er risikoen for den enkelte kommune i praksis begrænset til kommunens egen andel af gælden, således som denne er beskrevet i vedtægterne.

Årsagen til, at den enkelte deltagerkommune ikke i praksis løber en reel risiko ved den solidariske hæftelse er, at det i Danmark er almindeligt antaget, at kommuner ikke kan gå konkurs.

3. Centrale vedtægtsbestemmelser

CTR’s vedtægter indeholder følgende bestemmelser af betydning for Dragør Kommunes indtræden i selskabet:

§ 5 Deltagere

stk. 1. Interessentskabsdeltagere er Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby kommuner.

1 jf. kommunestyrelseslovens § 60

stk. 2. Yderligere deltagere kan optages i overensstemmelse med nærværende vedtægters § 14.

Bemærkninger:

• Bestemmelsens stk. 1 skal ændres, sådan at Dragør Kommune bliver deltagerkommune.

• Bestemmelsens stk. 2 åbner op for, at kan optages nye kommuner i fællesskabet efter processen i § 14.

Forhandlingstemaer:

• Dragør Kommune skal acceptere de gældende vilkår for ansvarsfordeling,

styringsprocesser mv. som vedtægterne fastsætter for CTR’s deltagerkommuner, men det er selvfølgelig muligt at foretage justeringer således, at Dragør Kommunes ansvar mv. tilpasses med udvidelsen.

§ 6 Hæftelse

stk. 1. I forhold til tredjemand hæfter deltagerne direkte, solidarisk og med hele deres formue for interessentskabets forpligtelser.

stk. 2. Bestyrelsen kan dog beslutte, at lån optages helt eller delvis uden solidarisk hæftelse.

stk. 3. I det indbyrdes forhold hæfter hver interessent i forholdene:

Frederiksberg Kommune 16,0

Gentofte Kommune 6,5

Gladsaxe Kommune 3,5

Københavns Kommune 69,0

Tårnby Kommune 5,0

stk. 4. Fordelingen er baseret på det forventede nettoårsvarmeforbrug i år 2002.

stk. 5. Såfremt det måtte vise sig, at det relative forventede nettoårsvarmeforbrug ændres væsentligt, kan hver af deltagerne kræve tilsvarende regulering af de i stk. 3 nævnte fordelingstal. Ændring af fordelingstal træder i kraft med virkning fra begyndelsen af det regnskabsår, der følger efter revisionen.

stk. 6. Spørgsmålet om eventuel ændring af fordelingstallene på grund af væsentlige ændringer i det forventede nettoårsvarmeforbrug drøftes mellem deltagerne hvert femte år, første gang i 1989.

stk. 7. Deltagerne ejer selskabsformuen i forholdet, der følger af stk. 3 - 6.

Bemærkninger:

• Udgangspunktet er solidarisk hæftelse, jf. stk. 1, medmindre bestyrelsen træffer anden beslutning om nye lån, jf. stk. 2

• Undtagelsen i stk. 2 er dog ikke forenelig med interessentskabsbegrebet og kan næppe håndhæves.

• Hæftelsesforhold i stk. 3 skal tilpasses Dragør Kommunes indtræden

• Ved Dragør Kommunes indtræden skal der tages stilling til ejerfordeling i stk. 7 sammenholdt med kapitalgrundlaget i § 7 (se længere nede)

Forhandlingstemaer:

• Skal Dragør Kommune hæfte for gæld, der er stiftet før kommunens indtræden?

− bemærk at det kun er muligt at begrænse indbyrdes hæftelse og ikke direkte hæftelse udadtil overfor kreditor (jf. ovennævnte problematik om vedtægternes stk. 2). Men som nævnt ovenfor, er det i praksis ikke farligt for en kommune at deltage i den solidariske hæftelse med andre kommune, hvis hæftelsen er begrænset i det indbyrdes forhold mellem kommunerne.

• Skal Dragør Kommune hæfte alene for lånoptagelse til anlægsinvesteringer, jf. stk. 2, i forbindelse med kommunens indtræden?

− Hvis ja, er der behov for at finde model for Dragør Kommunes selvstændige hæftelse, som er forenelig med interessentskabsbegrebet (jf. ovennævnte problematik om vedtægternes stk. 2) . Det kan godt håndteres i interessentskabsaftalen og i de eksterne lånedokumenter.

− En mulig model kan være at optage lån med Dragør Kommune som selvskyldnerkautionist eller at Dragør Kommune optager lånet og indskyder det som kapital i CTR, jf. § 7 nedenfor, hvilket dog næppe vil være hensigtsmæssigt i praksis.

§ 7 Kapitalgrundlag

stk. 1. Interessentskabets indskudskapital udgør 15.000.000 kr., der ved stiftelsen er indbetalt af deltagerne til interessentskabet i det i § 6, stk. 3 nævnte forhold.

stk. 2. Interessentskabets virksomhed finansieres derudover ved henlæggelser, konsolidering af indskudskapitalen og låntagning.

stk. 3. I det omfang bestyrelsen måtte anse det for nødvendigt at præstere yderligere indskud, er deltagerne forpligtede dertil, jf. § 14.

Forhandlingstemaer:

• Skal Dragør Kommune indskyde kapital svarende til kommunens kommende forholdsmæssige andel, jf. § 6, stk. 3?

• Skal Dragør Kommune indskyde (yderligere) kapital til brug for anlægsprojektet?

• I praksis vil den naturlige tilgang være, at Dragør Kommune på linje med de øvrige kommuner alene indskyder kapital svarende til kommunens forholdsmæssige andel.

§ 8 Bestyrelse

stk. 1. Bestyrelsen er interessentskabets øverste myndighed.

stk. 2. Bestyrelsen består af 8 medlemmer, hvoraf deltagerne udpeger:

Frederiksberg Kommune 1 medlem Gentofte Kommune 1 medlem Gladsaxe Kommune 1 medlem Københavns Kommune 4 medlemmer Tårnby Kommune 1 medlem

stk. 3. Bestyrelsens medlemmer udpeges for 4-årige perioder følgende de kommunale valgperioder. En bestyrelses funktionsperiode fortsætter dog, indtil en ny bestyrelse har konstitueret sig.

Forhandlingstemaer:

• Skal fordelingen af bestyrelsesmedlemmer ændres, eller skal antallet af bestyrelsesmedlemmer øges, når Dragør Kommune indtræder?

• Den naturlige tilgang vil være, at Dragør Kommune på linje med de øvrige kommuner udenfor København får en bestyrelsespost.

§ 14

stk. 1. Til vedtagelse af følgende kræves, at mindst 7 bestyrelsesmedlemmer stemmer derfor:

a) Udvidelse, indskrænkning eller udskydelse af interessentskabets aktiviteter i forhold til vedtaget udbygningsplan.

b) Ændring af interne afregningsprincipper, herunder puljeprincippet.

c) Indbetaling af yderligere kapitalindskud.

d) Delejerskab af et eller flere anlæg for produktion af geotermisk energi.

e) Optagelse af nye deltagere og vilkårene herfor.

f) Udtræden af deltagere efter udtrædendes begæring, bortset fra udtræden efter opsigelse i henhold til § 23.

g) Vedtægtsændringer.

stk. 2. Samtlige i stk. 1 nævnte spørgsmål skal gøres til genstand for 2 behandlinger med mindst 6 ugers mellemrum.

Bemærkninger:

• Stk. 1 fastslår krav om kvalificeret flertal ved beslutning om Dragør Kommunes indtræde, hvortil kommer, at beslutningen også skal kunne godkendes i samtlige deltagerkommuner.

• Beslutningen skal følge processen i stk. 2, som kræver 2 behandlinger med mindst 6 ugers mellemrum

• Kræver koordinering med deltagerkommunernes politiske kalendere i henhold til sædvanlig godkendelsesproces i de enkelte kommuner, jf. nedenfor i afsnit 4 om anbefalet køreplan.

• Bestemmelsen om kvalificeret flertal skal tilpasses påkrævet stemmeantal, hvis bestyrelsen udvides med et medlem efter CTR’s indtræden, jf. § 8.

4. Anbefalet køreplan

Nedenfor har vi indsat en anbefalet køreplan for projektet (herved forstås Dragør Kommunes indtræden i CTR og ikke selve anlægsprojektet):

Fase 1 – afdækning af interesser og økonomiske forhold
Hvad	Opgaver	Beslutning/orientering
Der nedsættes en styregruppe med deltagelse af repræsentanter fra CTR’s bestyrelse og direktion, samt fra Dragør Kommune	• Der udpeges en projektleder, som sikrer fremdrift • Parternes interesser i anlægsprojektet afdækkes	• CTR’s bestyrelse træffer indledende beslutning om at gå videre med projektet (OBS kræver 2 behandlinger i bestyrelsen med mindst 6 ugers mellemrum)
(styregruppen kan supporteres af en arbejdsgruppe, men beslutningskompetencen forankres i ovennævnte repræsentanter)	• Økonomisk overblik udarbejdes til brug for de videre forhandlinger	• Deltagerkommunernes politikere orienteres om sagen. • Dragør Kommune træffer indledende beslutning om at gå videre med projektet
Fase 2 – Forhandling
Hvad	Opgaver	Beslutning/orientering
Der fastlægges en tidsplan for projektet	• Tidsplanen udarbejdes med øje for:	• CTR’s bestyrelse orienteres om tidsplanen
	− Forventet tidsplan for selve anlægsprojektet
	− Særligt vedtægtskrav for visse beslutning i CTR (2 behandlinger med mindst 6 ugers mellemrum)
	− Politiske godkendelsesprocesser i de enkelte deltager kommuner
	− Behov for inddragelse af Ankestyrelsen
	− Evt. behov for ekstern rådgiverbistand (økonomi, jura el.lign.)


Parterne forhandler vilkår for Dragør Kommunes indtræden i CTR	• Vedtægter tilpasses parternes forhandling	• CTR’s bestyrelse godkender nye vedtægter (OBS kræver 2 behandlinger i bestyrelsen med mindst 6 ugers mellemrum) • Deltagerkommunernes politikere orienteres om de nye vedtægter.
Ankestyrelsen anmodes om foreløbig godkendelse af nye vedtægter	• Ankestyrelsen anmodes om en foreløbig godkendelse af Dragør Kommunes indtræden og de nye vedtægter • Bemærk dette forudsætter ikke at vedtægtsændringerne er godkendt i kommunalbestyrelserne endnu	• CTR’s bestyrelse orienteres om anmodningen
Evt. genforhandling af vilkår i anledning af Ankestyrelsens udtalelse	• Vedtægter tilpasses Ankestyrelsens udtalelse og parternes videre forhandling forhandling	• CTR’s bestyrelse godkender reviderede, nye vedtægter (OBS kræver 2 behandlinger i bestyrelsen med mindst 6 ugers mellemrum)
Fase 3 – Politisk godkendelse
Hvad	Opgaver	Beslutning/orientering
Dragør Kommunes indtræden i CTR godkendes i deltagerkommunerne	• Politisk behandling af projektet i relevante udvalg og endeligt af kommunalbestyrelserne	• CTR’s bestyrelse orienteres løbende
Ankestyrelsen anmodes om endelig godkendelse af de nye vedtægter	• Ankestyrelsen anmodes om endelig godkendelse af Dragør Kommunes	• CTR’s bestyrelse orienteres om anmodningen

	indtræden og de nye vedtægter • Bemærk dette forudsætter forudgående politisk godkendelse i kommunalbestyrelserne
Fase 4 – implementering
Hvad	Opgaver	Beslutning/orientering
Dragør Kommune indtræder formelt i selskabet	• Vedtægtsændringer anmeldes til Erhvervsstyrelsen • Øvrige nødvendige selskabsregistreringer foretages • Dragør Kommune repræsenteres i CTR’s bestyrelse	• CTR’s bestyrelse orienteres om registreringer mv.

København, den 12. november 2022

Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxxx Partner, advokat (H) Advokat

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108060
Bilag	2.1	Til dagsordenens punkt
			2
Til:	ORIENTERING		Web	J
HVAD SKER NETOP NU?
Bekendtgørelse om prisloft på overskudsvarme har været i høring
CTR har afgivet høringssvar til bekendtgørelse for et nyt prisloft på overskudsvarme. Vi bakker fuldt op om hensigten bag et sådant prisloft, som er at øge mulighederne for overskudsvarme i systemet, men vurderer desværre, at der med de foreslåede bestemmelser er fare for, at den hensigt ikke opfyldes. Vi har bl.a. bemærket, at det kan virke mod hensigten med et prisloft, hvor overskudsvarmeprojekterne skal konkurrere med de billigste VE-projekter i hele landet. Der gælder fortsat den regel – substitutionsprincippet – at vi ikke vil købe varmen, hvis vi kan få det billigere i vores lokale forsyningsområde. Men hvis vi gerne vil have overskudsvarme- projekter ind, er vi også nødt til at give dem en fornuftig økonomi. Derudover har vi bemærket, at der nu findes både et prisloft for affaldsvarme, et prisloft for geotermi og et prisloft for over- skudsvarme. Hvis udviklingen fortsætter, kan det medføre en ensretning af varmeprisen. Der- udover er prislofterne beregnet på bagudrettede data, der kan give uønskede virkninger på tidspunkter med meget fluktuerende energipriser, og alle de forskellige lofter medfører øget administration både hos Forsyningstilsynet og selskaberne.
Rangeringsmodel grøn-rød-gul på fjernvarmeselskabers hjemmesider træder i kraft til nytår
Nye krav om energioplysninger betyder bl.a., at fjernvarmeselskaber på deres regninger og på hjemmeside skal vise, hvor grønne de er ud fra en rangeringsmodel grøn-gul-rød, hvis værdier hvert år fastsættes af Energistyrelsen ud fra hhv. individuelt gasfyr (grænsen mellem rød og gul) og individuel varmepumpe (grænsen mellem gul og grøn). Energistyrelsen har netop offentliggjort værdier for 2023, og forsyningsselskaberne i CTR’s område vil med disse alle stå som grønne i rangeringen i 2023. Som transmissionsselskab uden slutkunder er CTR ikke direkte omfattet af de nye energioplysningskrav til forbrugere, men skal stille de nødvendige oplysninger til rådighed for varmedistributionsselskaberne. De oplysninger, der danner baggrund for rangeringen hos distribu- tionsselskaberne, offentliggøres hvert år ca. 1. april i miljødeklarationen for CTR, VEKS og HOFOR Varmes forsyningsområder.
Bekendtgørelse om oprindelsesgarantier for fjernvarme har været i høring
En ny version af bekendtgørelse om oprindelsesgarantier for fjernvarme har været i høring. I for- hold til den tidligere version er der sket den forbedring, at oprindelsesgarantier for fjernvarme nu kun kan sælges til kunder i samme fjernvarmenet, som anlægget, der udløser garantien, er belig- gende i. CTR følger udmøntningen af EU-kravet om oprindelsesgarantier for fjernvarme tæt, og vi har også afgivet høringssvar i høringen.

Vi har bl.a. bemærket, at der med den foreslåede model fortsat kan være udfordringer med at be- regne korrekte miljødeklarationer, og at det ikke reelt driver den grønne omstilling at, producen- terne kan opnå certifikater for allerede omstillet varmeproduktion, som varmeforbrugerne har betalt for. I dagsordenens bilag 13 Oversigt over kvoter, certifikater mv. bliver oprindelsesgarantier og deres betydning for CO2-regnskabet gennemgået yderligere.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108061
Bilag	2.2	Til dagsordenens punkt
			2
Til:	ORIENTERING		Web	J
CTR-STATUS 1. – 3. KVARTAL 2022

CTR’s status viser resultatet af køb og salg af varme og køb af el i de første 3 kvartaler i 2022. Side 6 (Anlægsaktiviteter) er ikke inkluderet i denne status.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108062
Bilag	3	Til dagsordenens punkt
			3
Til:	BESLUTNING		Web	J
OPTAGELSE AF LÅN, 1. BEHANDLING
INDSTILLING
CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen at tiltræder, 1. At der optages et lån på 35 mio. kr. med afvikling over 25 år til finansiering af materielle an- lægsinvesteringer i 2022 2. At der optages et lån på 70 mio. kr. med afvikling over 10 år til finansiering af immaterielle anlægsinvesteringer i 2022 3. At lånene optages med fast rente i lånenes løbetider 4. At de foreslåede beløb er maksimale rammer, således at beløbene bliver justeret til de kon- staterede investeringsbeløb, inden den endelige lånoptagelse finder sted 5. At 2. behandling sker på BE23-1 6. At formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutforhandle lånebetingelserne og underskrive lånedokumenterne, når sagen er færdig- behandlet i bestyrelsen.
PROBLEMSTILLING/REDEGØRELSE
De nye lån vedrører finansiering af CTR’s løbende anlægsinvesteringer (materielle og immateri- elle) i 2022, bortset fra investeringerne i Blok 4 på Amagerværket, hvor der er indgået en separat låneaftale. Anlægsinvesteringerne for 2022 fremgik af det planlægningsoverslag, som blev god- kendt på BE22-3. Samtidig med optagelsen af de endelige lån for 2022 bliver byggekreditten, som har været optaget i 2022 med henblik på at opretholde den nødvendige likviditet i anlægsåret, opsagt. De endelige lån, af den foreslåede størrelse, vil kunne opretholde et tilfredsstillende likviditetsberedskab i for- hold til anlægsinvesteringerne i 2022.
LØSNING/VURDERING
Der kan p.t. optages fast forrentede lån med de ønskede løbetider uden tilknyttede swapaftaler på følgende rentevilkår: Fast rente i 10 år 3,01 % p.a. Fast rente i 25 år 3,22 % p.a. Hvis der vælges faste renter, er renterne faste over lånenes løbetider, og renteniveauet er i øje- blikket attraktivt, således at der kan opnås fastrenteaftaler på et lavt niveau. Selve fremgangsmåden for låneoptag er i sin tid tilrettelagt med rådgivning fra Deloitte Financial Advisory. Der er i den konkrete situation ikke pligt til at afholde EU-udbud, idet lånene er obligati- onsbaserede og dermed er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i udbudsdirektivet, bek. nr. 937, bilag II, nr. 6. Proceduren for optagelse af lånene er, at bestyrelsen godkender følgende: De rentesatser, som er oplyst ovenfor, er gældende primo november 2022 og kan afvige som følge af markedsforholdene frem til optagelsesdagen. Der foretages ikke risikoafdækning for renteændringer fra bestyrelsens endelige beslutning ved 2. behandling og frem til den forventede optagelsesdag. • Formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutforhandle lånebetingelserne (herunder valg af fastrentelån eller variabelt forrentet lån med tilknyttet swap) og underskrive lånedokumenterne.

SAGENS BEHANDLING

I henhold til CTR’s vedtægter § 13 skal beslutning om optagelse af lån vedtages af bestyrelsen med mindst seks stemmer, og beslutningen skal behandles på to bestyrelsesmøder med mindst seks ugers mellemrum.

Hidtil har 2. behandlingen af de ordinære lån til anlægsaktiviteter været skriftlige og med mindst 6 uger efter 1. behandlingen. Dette forhold har skyldtes KommuneKredits frist for at modtage doku- mentation fra kommuner ift. lån baseret på aktiviteter i året forud. Da KommuneKredit har givet CTR tilsagn om, at det er tids nok for dem at modtage denne dokumentation, når referat fra besty- relsesmøde 1 i marts foreligger, vil 2. behandlingen fremover være placeret på bestyrelsesmøde 1 i marts. Der kan dog være år, hvor det af likviditetsmæssige årsager kan være behov for en skrift- lig 2. behandling, idet det kan give en hurtigere behandling og dermed hurtigere dokumentation og lånebehandling i Kommunekredit.

Næste bestyrelsesmøde er planlagt til 30. marts 2023.

TIDLIGERE BESLUTNINGER

Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 16. november 2022.

VIDERE PROCES

Bestyrelsens 2. behandling sker på BE23-1.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108063
Bilag	4	Til dagsordenens punkt
			4
Til:	BESLUTNING		Web	J
BYGGEKREDIT TIL ANLÆGSOPGAVER 2023 – 1. BEHANDLING
INDSTILLING
CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen godkender, 1. At der optages en byggekredit på 152 mio. kr. hos KommuneKredit til anlægsaktiviteter i 2023 2. At byggekreditten indfries, når den endelige lånoptagelse finder sted i 2024 3. At 2. behandling sker BE23-1 4. At formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutforhandle betingelserne for byggekreditten og underskrive lånedokumenterne, når sagen er færdigbehandlet i bestyrelsen.
PROBLEMSTILLING
CTR’s anlægsprojekter finansieres i dag via lån, som optages til det foregående års realiserede omkostninger til anlægsprojekter. Denne praksis har normalt ikke givet likviditetsproblemer, så længe der ikke er meget forskelligt anlægsaktivitet mellem årene samtidig med, at der har været den nødvendige likviditet i banken. Derudover har CTR også haft mulighed for, at anvende bygge- kreditter ved fx større enkeltstående anlægsprojekter. Disse års usikkerhed omkring el-prisen samt de store brændselsprisstigninger har dog givet likvidi- tetsmæssige udfordringer, og det blev i 2022 nødvendigt at have adgang til hurtigere likviditet end, hvad der hidtil har været praksis.
REDEGØRELSE
Af CTR’s finansielle styringspolitik fremgår det, at netop et af de risikofelter, hvor CTR er ekspone- ret, er risikoen for manglende samtidighed mellem omkostninger og indtægter. Denne risiko er især stor i disse år som følge af usikkerheden omkring de stigende el- og brændselspriser. For at mindske denne risiko optog CTR i efteråret 2022, via Kommunekredit, en byggekredit til an- lægsaktiviteter i 2022 således at likviditeten var bedre sikret gennem hele anlægsåret 2022. Bru- gen af byggekreditter optaget i starten af anlægsåret til anlægsinvesteringer i anlægsåret er almin- deligt kendt af flere andre forsyningsselskaber. Det er på denne baggrund, at det indstilles, at der optages en bygekredit hos KommuneKredit til anlægsinvesteringer i anlægsåret 2023. Byggekreditter optaget i kommunekredit Byggekreditter giver en nem og fleksibel finansieringsform, hvor der kan foretages udbetalinger i rater efter CTR’s ønske. Renten beregnes alene af det beløb, der aktuelt er trukket på kredit- ten. Byggekreditter etableres med et aftalt maksimum og er en midlertidig finansiering med variabel rente, som CTR løbende kan trække på i perioden. Efter anlægsåret etableres den endelige finan- siering, dvs. årets endelige lån optages, i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser om af- vikling og løbetid. CTR kan trække på byggekreditten i større samlede rater efter skriftlig anmodning og beløbet over- føres til CTR’s konto i Jyske Bank inden for 2-3 bankdage efter anmodningen. Renten er variabel og fastsættes af KommuneKredit på daglig basis. Renten beregnes af restgæl- den på kreditten, og der tilskrives renter kvartårligt, hver den 20. i måneden. KommuneKredit har

indikeret en rente primo november på 1,94 pct. Der kan foretages rentesikring af den endelige fi- nansiering inden udgangen af anlægsåret, hvis dette ønskes.

Bidraget fastsættes løbende af KommuneKredit og udgør p.t., 0,00 pct., og der beregnes p.t. ikke andre gebyrer eller provisioner af kreditten.

Når kreditten indfries senest på det aftalte udløbstidspunkt, enten ved en kontant indbetaling eller gennem optagelse af årets endelige lån, kan en ny byggekredit for næste års anlægsaktiviteter op- tages. Det er også muligt at forlænge udløbstidspunktet for kreditten efter aftale med Kommune- Kredit.

Udbetalinger sker til kurs 100, og der er ingen omkostninger ved oprettelse eller udbetaling på byg- gekreditten. Det er muligt at trække på kreditten, når KommuneKredit har modtaget et underskre- vet gældsbrev og fuldmagt til udbetaling.

Restgælden på byggekreditten kan, med tillæg af renter, indfries af låntager til kurs 100 med 5 bankdages varsel. Der kan ikke foretages indbetaling på en byggekredit.

Renten er variabel, og der er derfor en risiko for, at renteudgiften stiger.

Behov for byggekredit i 2023

I Rammebevilling for anlægssager som behandlet på BE22-3 (RP2-2022) forventes likviditetspå- virkningen af anlægsaktiviteter i 2023, at blive på i alt 152 mio. kr., heraf

- 143 mio. kr. til materielle anlæg og

- 9 mio. kr. til immaterielle anlæg

Revidering af CTR’s finansielle styringspolitik på BE22-4

CTR’s gældende finansielle styringspolitik er godkendt af bestyrelsen på BE20-3 d. 22/9-2020. Styringspolitikken revurderes som minimum hvert andet år, hvor forslag til ændringer forelægges for bestyrelsen.

Hvis det besluttes at optage en byggekredit til indeværende års anlægsaktiviteter, er det en æn- dring til den gældende praksis omkring låneoptag, som er beskrevet i den nuværende finansielle styringspolitik fra 22. september 2020. Da styringspolitikken er planlagt revideret hvert andet år, og således skal revideres på BE22-4, vil den ændrede praksis med brug af byggekreditter blive be- skrevet i den forbindelse.

SAGENS BEHANDLING

TIDLIGERE BESLUTNINGER

Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 16. november 2022.

VIDERE PROCES

2. behandling af byggekreditten sker på BE23-1.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108064
Bilag	5	Til dagsordenens punkt
			5
Til:	BESLUTNING		Web	J
LÅN TIL AMV4 – 1. BEHANDLING
INDSTILLING
CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen godkender, 1. At omlægge den del af byggekreditten til AMV4 der er trukket på 379,7 mio. kr. til endelig finansiering. 2. At kreditten samtidig afvikles og den lukkes pr. 30/6-2023 3. At lånet optages med fast rente i lånets løbetid på 27 år, svarende til den resterende del af anlæggets afskrivningsperiode på 30 år. 4. At det foreslåede beløb er en maksimal ramme, og beløbet vil blive justeret til det endelige konstaterede beløb, inden den endelige låne optagelse finder sted 5. At 2. behandling sker på BE23-1 6. At formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutforhandle lånebetingelserne og underskrive lånedokumenterne, når sagen er færdig- behandlet i bestyrelsen.
PROBLEMSTILLING
Bestyrelsen godkendte i september 2020 en byggekredit på 949,8 mio. kr. til restfinansiering af Amagerværkets blok 4 (AMV4) ud over det allerede optagede lån på 2.756,9 mio. kr. I januar 2022 godkendte bestyrelsen at optage et lån på 570,1 mio. kr. samt at nedskrive bygge- kreditten med et tilsvarende beløb. Optagelsen af lånet inden byggekredittens udløb skyldes, at renten på det tidspunkt var gunstig. Der er således en rest på byggekreditten på 379,7 mio. kr. til rådighed. XXXXX bekræftede i april, at de forventer at afslutte AMV4 projektet indenfor den aftalte ramme, men da der fortsat er mindre udestående på projektet, er det foreslåede lånebeløb på 379,7 mio. kr. en maksimal ramme, hvor beløbet vil blive justeret til det endelige konstaterede beløb, inden den endelige lånoptagelse finder sted. Efter den endelige lånoptagelse afvikles byggekreditten og lukkes senest d. 30/6-2023.
LØSNING/VURDERING
CTR tager således kontakt til KommuneKredit med henblik på at optaget et lån på 379,7 mio. kr. og en løbetid på 27 år. Efter endelig lånoptagelse lukkes byggekreditten, senest 30/6-2023.
KommuneKredit har primo november 2022 indikeret, at der p.t. kan optages fast forrentede lån med de ønskede løbetider uden tilknyttede swapaftaler på følgende rentevilkår: Fast rente i 27 år 3,18 % p.a. Proceduren for optagelse af lånet er, at bestyrelsen godkender følgende: Den oplyste rentesats ovenfor, er gældende primo november 2022 og kan afvige som følge af markedsforholdene frem til optagelsesdagen. Der foretages ikke risikoafdækning for renteændringer fra bestyrelsens endelige beslutning ved 2. behandling og frem til den forventede optagelsesdag. Formand eller næstformand i forening med den administrerende direktør bemyndiges til at slutfor- handle lånebetingelserne (herunder valg af fastrentelån eller variabelt forrentet lån med tilknyttet swap) og underskrive lånedokumenterne

TIDLIGERE BESLUTNINGER

Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 16. november 2022.

SAGENS BEHANDLING

VIDERE PROCES

Bestyrelsens 2. behandling vil ske på BE23-1 i marts 2023.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108065
Bilag	6	Til dagsordenens punkt
			6
Til:	BESLUTNING		Web	J
CO2-KVOTE FORVALTNING
INDSTILLING
CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen tiltræder, 1. At der ikke handles med CO2-kvoter i 2023, og at næste vurdering af kvotesalg sker på møde 4 i 2023.
PROBLEMSTILLING
Én gang årligt, på møde 4, fremlægger CTR oplæg til næste års CO2-kvoteforvaltning. Det har i en årrække været besluttet af bestyrelsen, at vi ikke skal handle med kvoter. Dette er sket ud fra de foreligende prognoser for kvoteopsparing, kvotetildeling og kvoteforbrug. På møde 2 i 2022 blev der forelagt en ekstraordinær vurdering af et eventuelt kvotesalg, fordi salg af en del af CTR’s kvo- teopsparing i 2022 eller 2023 kunne være med til at afbøde prisstigningen på fjernvarmen. Det blev besluttet ikke at sælge kvoter, idet kvoterne i stedet gemmes til at dække et senere kvoteun- derskud. Der indstilles til, at denne beslutning fastholdes. Samtidig fremstilles i dagsordenens punkt om Finansiel styringspolitik de overordnede retningslin- jer for kvotehandel, således at disse ligger klar, hvis bestyrelsen på et givet tidspunkt beslutter at handle med kvoter. Derudover giver vi også på dette møde en orientering om kvoter, certifikater, oprindelsesgarantier mv. for at belyse forskellene på disse begreber i en CTR kontekst.
LØSNING/VURDERING
Vi har opdateret vores vurdering af kvotebeholdning og af prognosen for de kommende år. Prog- nosen er stort set lig prognose fremlagt på møde 2 2022, og selve prognosen giver derfor ikke an- ledning til ændret indstilling. Der blev på møde 2 fremlagt en juridisk gennemgang af de muligheder, vi som varmeselskab har for at handle, eller ikke at handle, med kvoter. Som varmeselskab bør vi holde kvotehandel på et minimum, hvilket er udmeldt at Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet), da kvoteordningen startede. At beholde kvoteopsparingen er dog kun mulighed indenfor varmeforsyningslovens rammer, hvis vores prognose viser, at vi får brug for opsparingen senere, idet værdien af kvoteopsparingen, som med dagens priser udgør ca. 440 mio. kr. ultimo 2022, tilhører varmeforbrugerne. Vores prognose viser p.t.., at vi får brug for opsparingen senere, idet tildeling til biomasse pt. forventes at bortfalde fra 2026.
BAGGRUND
Som varmeproducent og varmekøber er CTR omfattet af lovgivning om CO2-kvoter. CTR har en række konti i EU’s CO2-kvoteregister og skal hvert år betale kvoter for egen udledning og udveksle kvoter med varmeproducenterne for at dække udledning fra både kraftvarmeværkerne og affaldsenergianlæggene. Kvoteoverskuddet er opstået, fordi der i en årrække er tildelt gratiskvoter til ikke-fossil produktion på kraftvarmeværkerne, så CTR som varmeaftager har fået flere gratiskvoter, end vi skal bruge til at betale for den fossile produktion. Kvoterne kan ses som et finansielt aktiv, som der er mulighed for at handle med, og derfor fremlægger vi hvert år et oplæg til næste års CO2-kvoteforvaltning. Den årlige stillingtagen til CO2-kvoteforvaltning og retningslinjer for evt. handel sker ud fra opdate- rede prognoser for kvotebeholdningen og ud fra de regler og vejledninger, der gælder på området.

TIDLIGERE BESLUTNINGER

I december 2021 tiltrådte bestyrelsen, at der ikke skulle sælges kvoter i første del af 2022, men ske en revurdering i maj 2022.

I maj 2022 tiltrådte bestyrelsen, at der ikke skal sælges kvoter i 2022 og 2023, men med en revur- dering af prognosen i november 2022.

I marts 2017 blev det præciseret, at CTR ikke ønsker at anvende såkaldte projektkreditter til beta- ling for en del af CO2-udledningen, men alene almindelige CO2-kvoter. CO2-kreditter er udled- ningstilladelser baseret på projekter fx i udviklingslande, mens de almindelige CO2-kvoter er ud- stedt af EU.

Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 16. november 2022.

VIDERE PROCES

Næste oplæg til CO2-kvoteforvaltning er på kontaktudvalgsmøde 4 i 2023.

BILAG

Nr. 6.1 CO2-kvote forvaltning – redegørelse

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108066
Bilag	6.1	Til dagsordenens punkt
			6
	REDEGØRELSE		Web	J
EMNE:
CO2-KVOTERAPPORTERING - KVOTEBEHOLDNING OG FORVENTET FORBRUG
Én gang årligt - på møde 4 - fremlægger CTR et oplæg til næste års CO2-kvoteforvaltning. Det har i en årrække været besluttet af bestyrelsen ikke at handle med kvoter. CTR har i en tidligere periode opsparet kvoter for at kunne dække de kvoteunderskud på varmekø- bet, som vi har haft i årene 2016-2019, og som vi forventer igen fra 2026. På møde 2 i maj 2022 blev der forelagt en ekstraordinær vurdering af et eventuelt kvotesalg, fordi salg af en del af CTR’s kvoteopsparing i 2022 eller 2023 kunne være med til at afbøde prisstignin- gen på fjernvarmen. Det blev besluttet ikke at sælge kvoter, idet kvoterne i stedet gemmes til at dække et senere kvoteunderskud. Der indstilles til, at denne beslutning fastholdes. I dette bilag viser vi en opdateret prognose inkl. Bemærkninger for CO2-kvoteforbrug, tildeling og opsparing pr. november 2022, hvor forventningerne er opdateret med forventninger til produktions- fordeling svarende til budgetmaterialet på BE-3 i september. Den nye prognose er stort set lig prognosen fra maj og giver ikke anledning til ændrede anbefalinger. Nyt ift. prognose med bemærkninger fra maj 2022 Vi nævnte i maj 2022 en verserende drøftelse med CTR og HOFOR Varme om afregning af kvoter for den varmeudveksling, der finder sted mellem selskaberne. Dvs. der er tale om udmøntning ud- vekslingsaftalerne (UVA) mht. de CO2-kvoter, der følger varmeproduktionen. Drøftelsen har kørt i flere år, og perioden, det handler om, er helt tilbage fra 2013. Det skyldes, at kvotereglerne ikke er direkte kompatible med anlægs- og aftaleforhold her i hovedstadsområdet, hvorfor der er behov for at sammen at finde en fair tolkning af reglerne i forhold til varmeudvekslingen mellem selskaberne. Derudover har HOFOR sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt kvotereglerne overhovedet gælder i situa- tionen med varmeudveksling. CTR og VEKS har derfor henvendt sig til Forsyningstilsynet med henblik på, om de kan give en vejledende udtalelse i sagen. Forsyningstilsynet vil vende tilbage med, om de kan det. Der i 2021 udarbejdet opgørelse af den udestående kvoteudveksling, og primært er det HOFOR, der skylder CTR kvoter, og CTR der skylder VEKS kvoter, hvorved virkningen for CTR netto bliver en mindre regulering i CTR’s favør. Udfaldet af sagen er dog p.t. usikkert, og der kan derfor også ende med at ske ændringer til selve opgørelsen. Set fra CTR’s stol har det stor betydning, at par- terne bliver enige om udfaldet hele vejen rundt, idet vi ikke kan forsvare at indfri VEKS krav på kvo- ter fra CTR, førend vi også er sikre på aftale og regelgrundlag for CTR’s krav på kvoter fra HOFOR. Derudover har HOFOR og VEKS ikke en direkte varmeudvekslingsaftale, dvs. at de krav, som

VEKS har på kvoter fra HOFOR, står CTR i princippet på mål for.

Bemærkninger til revurderet prognose for CTR’s kvotebeholdning de kommende år

• En opdateret prognose er vist i tabellen sidste side i redegørelsen. Prognosen indeholder estimater for, hvor mange CO2-kvoter CTR får tildelt til varmeproduktion i de enkelte driftsår (gratistildeling), og hvor mange kvoter, der bliver forbrugt til at betale for CO2-udledningen (forventet forbrug). Desuden ses kvotebeholdningen, som kan sammenlignes med behold- ningen i en bank. Den nye prognose svarer i store træk til den seneste prognose fra maj, og viser ligesom den, at kvotebeholdningen vil være brugt op ca. i 2030. Prognosen indeholder fortsat væsentlige usikkerheder, herunder om behovet for fossil spids- og reservelast i de enkelte år. Forudsætninger for prognosen ses i boks side 4.

• CTR har en betydelig opsparet kvotebeholdning, hvor den forventede beholdning ultimo 2022 med dagens priser har en værdi på ca. 440 mio. kr. Kvotepriserne er dog særdeles svingende, og har alene indenfor i år været betydeligt højere og betydeligt lavere Om vi får et lille over- eller underskud af kvoter på årets drift i de næste 3-4 år er usikkert, idet prog- nosen lige nu tyder på et lille overskud, som driftsmæssige forhold dog hurtigt kan ændre til et lille underskud. Fra 2026 og frem må vi påregne et årligt underskud til driften i det enkel- te år pga. ændrede EU-regler for kvotetildeling, og vi vil her kunne trække på kvoteopspa- ringen i en årrække, såfremt vi har fastholdt den, og opsparingen kan med prognosen holde til 2030.

• Tildelingen 2026 og frem er med den nye prognose sat til nul: De nyeste meldinger fra EU indikerer ændringer i gratiskvotetildelingen fra 2026. Fra 2013 og til 2025 har der været gra- tiskvotetildeling også til produktion på biomasse, hvorved man ved omlægning fra fossil til biomasse kunne beholde sine kvoter, og dermed opnå disse som en værdi ved omlægnin- gen. Det er derved, at CTR’s nuværende overskud på kvotebeholdningen er opstået, idet vi ellers ville have haft underskud og været nødt til at købe kvoter. EU lægger nu op til, at gra- tiskvotetildelingen til biomasse bortfalder. Der vil muligvis fortsat være en lille mængde gra- tiskvoter til fossil varmeproduktion, men niveauet kendes pt. Ikke.

• Hvis vi i de førstkommende år sælger kvotebeholdningen eller dele af den, så realiserer vi en værdi, men vi vil sandsynligvis i senere år skulle ud og købe kvoter til den markedspris, der bliver gældende på pågældende tidspunkt. Der kan derfor være fornuft i om muligt at beholde en vis kvotebeholdning, indtil omstillingen at al produktionen til ikke at udlede CO2 er en realitet, eller må anses for at være en realitet inden for nærmeste fremtid.

• Forbruget i årene frem er stabilt i prognosen under antagelse af, at varme fra affald og spidslast har ca. samme brændselsfordeling som i dag.

o I det omfang, der bliver omlagt til CO2-neutral spidslast eller fossilt indhold i affaldet bliver mindre, vil kvoteforbruget falde. Det vil sige, at prognosen tager udgangspunkt

i et forsigtighedsprincip ift. kvotebeholdning og ikke i et CO2-neutralt scenarie. Dette er valgt ud fra en betragtning om, at den CO2-reducerende indsats er rammesæt- tende for kvoteforvaltningen, hvorimod selve kvoteforvaltningen ikke driver CO2- indsatsen, men er et mere administrativt anliggende at ligne med forvaltning af øvri- ge værdier.

• Vi har derudover en verserende drøftelse med HOFOR Varme og VEKS om varmeudveks- ling mellem de tre selskaber ift. CO2-kvoter tilbage fra 2013, hvilket er beskrevet side 1.

Forudsætninger for kvoteprognoserne næste side:

Kvotesaldoen nedskrives eller opskrives, alt efter om der i et givet år forventes kvoteoverskud el- ler kvoteunderskud på driften. Værdien af ultimo kvotesaldo er estimeret ud fra dels en pris 1 = kvoteprisestimat pr. ultimo oktober 2022 og dels en pris 2 = kvoteprisen i Energistyrelsens nyeste samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger.

Kvoteforbrug de kommende år er anslået ud fra den fordeling mellem brændsler og produktions- anlæg, som også blev anvendt i prognoserne til BE 22-3.

Selvom CTR ikke er ejer af kraftvarmeværkerne og affaldsforbrændingsanlæggene, så indgår kvotetildeling og forbrug på værkerne i opgørelsen, fordi CTR skal levere kvoter til producenterne, hvis værket bruger flere kvoter end tildelt til varmeproduktionen. Tilsvarende modtager CTR kvoter fra producenterne, hvis det omvendte er tilfældet. Xxxxxxxxx af gratiskvoter på værker med flere aftagere er sket ud fra estimat.

Ultimo beholdning i et år er vist som beholdning efter udligning af det foregående års over- og un- derskud af kvoter. Udligningen for et år sker ifølge lovgivningen i marts-april det på driftsåret efter- følgende år.

Der anvendes 2 forskellige prissæt til at anslå værdien af kvotebeholdningen de kommende år: Forventet kvotepris fra Energistyrelsens nyeste samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger samt et prisniveau ultimo oktober 2022 på ca. 600 kr./kvote. CO2-kvoteprisen udviser store ud- sving, og den har alene her i 2022 ligget mellem ca. 400 og 700 kr. pr. ton.

Prognose November 2022
Tildeling og kvoteforbrug for driftsåret		2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030	2031	2032
Kvoter - Gratistildeling CTR	1000 kvoter	258	165	163	159	155	-	-	-	-	-	-	-
Kvoter - Forventet forbrug	1000 kvoter	-210	-150	-146	-154	-156	-156	-156	-156	-156	-156	-156	-156
Estimat - Kvoter varmeudveksling	1000 kvoter		-10
Tildeling fratrukket forbrug	1000 kvoter	48	5	17	5	-1	-156	-156	-156	-156	-156	-156	-156

Kvotebeholdning		2021	2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030	2031	2032
Kvotebeholdning primo	1000 kvoter	674	692	740	745	762	768	767	611	455	300	144	-
Kvotebeholdning ultimo	1000 kvoter	692	740	745	762	768	767	611	455	300	144	-	-
Kvoteunderskud	1000 kvoter	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-12	-156
Værdi af ultimo beholdning - pris 1 oktober 2022	Mio. kr.	415	444	447	457	461	460	367	273	180	86	-	-
Værdi af ultimo beholdning - pris 2 Energistyrelsen	Mio. kr.	-	457	464	483	493	504	413	316	215	106	-	-
Nødvendigt kvotekøb	Mio. kr.		-	-	-	-	-	-	-	-	-	9	122
Forudsætninger
Årets CTR Salg til interessenter	TJ	18.718	17.308	18.153	18.450	18.704	18.981	19.212	19.520	19.560	19.561	19.509	19.457
Pris 1 estimat kvoter - ultimo oktob er 2022	kr./kvote	600	600	600	600	600	600	600	600	600	600	600	600
Pris 2 Energistyrelsen Samf. Øko.	kr./kvote		000	000	000	000	658	676	695	716	738	760	785

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108067
Bilag	7	Til dagsordenens punkt
			7
Til:	BESLUTNING		Web	J
REVISION AF FINANSIEL STYRINGSPOLITIK
INDSTILLING
CTR’s administration indstiller, at bestyrelsen tiltræder den reviderede finansielle styringspolitik for 2022 for CTR.
PROBLEMSTILLING
CTR’s finansielle styringspolitik blev første gang godkendt af bestyrelsen i 2010. Ifølge styringspo- litikkens pkt. 7 skal der ske en revurdering minimum hvert andet år. Hvis der sker væsentlige æn- dringer på de finansielle markeder, der er relevante for styringspolitikken, skal der reageres umid- delbart. I 2016 og 2018 blev styringspolitikken godkendt uden ændringer og seneste revision af styringspo- litikken var i 2020. Den finansielle styringspolitik fastlægger de overordnede rammer og retningslinjer for indgåelse af aftaler på det finansielle område. Det drejer sig om områderne likviditet, lånoptagelse og anven- delse af finansielle instrumenter samt valg af samarbejdspartnere. Styringspolitikken er underlagt CTR’s vedtægter og formuleret med respekt for bestemmelserne i varmeforsyningsloven og den kommunale styrelseslov.
I efteråret 2022 blev det vurderet, at der, ligesom i 2020, var behov for at revidere den finansielle styringspolitik i 2022 for at sikre, at styringspolitikken var ajour med lovgivning, samarbejdspartne- re og CTR’s økonomiske grundlag i forhold til seneste revision i 2020. Til grund for beslutningen lå blandt andet et behov for 1) En udbygning styringspolitikken med en beskrivelse af de overordnede rammer for handel med CO2 kvoter 2) En justering af styringspolitikken med beskrivelse af CTR’s brug af byggekreditter til inde- værende års anlægsopgaver. 3) Generel tilpasning i forhold til forældet tekst
LØSNING/VURDERING CTR gennemførte i efteråret 2022 en tilbudsindhentning af finansiel bistand til revision af styrings- politikken, og indgik en aftale med PwC, som også var rådgiver på revisionen af politikken i 2020. PwC har således bistået CTR med revisionen af politikken i 2022. Forslag til den nye styringspolitik fremgår af bilag 7.2 og de enkelte indholdsmæssige ændringer fremgår af bilag 7.3. Når de nye rammer for reguleringen af fjernvarmesektoren ligger fast, vil det måske være relevant at revurdere den finansielle styringspolitik igen.
TIDLIGERE BESLUTNINGER Reviderede udgaver af den finansielle styringspolitik blev godkendt af bestyrelsen hhv. 2012 og 2014, hvor revisionen i 2012 var af mest omfattende karakter. I 2016 og 2018 blev styringspolitik- ken godkendt uden ændringer. Disse revisioner af styringspolitikken før revisionen i 2020 er tidli- gere blevet udarbejdet med rådgivning fra Deloitte Financial Advisory. Denne revision i 2022 er, sammen med revisionen i 2020, udarbejdet med rådgivning fra PwC. Kontaktudvalget har tiltrådt indstillingen d. 16. november 2022.

VIDERE PROCES

Næste revision af den finansielle styringspolitik vil ske senest i 2024.

BILAG

Nr. 7.1 Gældende Finansiel Styringspolitik for CTR

Nr. 7.2 Udkast til ny Finansiel Styringspolitik for CTR 2022

Nr. 7.3 Indholdsændringer i Gældende Finansiel Styringspolitik for CTR

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108068
Bilag	7.1	Til dagsordenens punkt
			7
Til:	BESLUTNING		Web	J
FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR (gældende)

Udarbejdet den 15. oktober 2010

Revideret og godkendt af CTR’s bestyrelse den 10. oktober 2012 Revideret og godkendt af CTR’s bestyrelse den 1. oktober 2014 Godkendt af CTR’s bestyrelse d. 5. oktober 2016

Godkendt af CTR’s bestyrelse d. 27. september 2018 Godkendt af CTR’s bestyrelse d. 30. september 2020

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING 2

1. FORMÅL 2

2. RISIKOFELTER 2

3. INTERN BEMYNDIGELSE 3

4. LIKVIDITETSBUDGETTER 4

5. INVESTERINGSRAMMER 5

6. UDBUDSFORRETNINGER 7

7. RAPPORTERING 8

8. REVIEW AF POLITIKKEN 8

ORDLISTE 9

Ord markeret med *) er forklaret yderligere i ordlisten.

INDLEDNING

Denne finansielle styringspolitik fastlægger rammerne og retningslinjer for CTR’s indgåelse af aftaler på det finansielle område det vil sige CTR’s daglige bankforretning, likviditet, låneoptagelse og anvendelse af finansielle instrumenter*) samt modpartsrisiko.

Den finansielle styringspolitik for CTR er underlagt CTR’s til enhver tid gældende vedtægter og lovgivning på området, herunder Kommunestyrelsesloven samt Anbringelsesbekendtgørelsen, og er formuleret under hensyntagen til, at CTR’s virksomhed er underlagt varmeforsyningsloven.

1. FORMÅL‌

Den finansielle styringspolitik fastsætter rammer og risikoprofil, inden for hvilke CTR forvalter sine finansielle midler, således at CTR opnår den bedst mulige forrentning med lavest mulige omkostninger med den valgte risikoprofil.

1.1 Identifikation

Politikken gælder for alle nuværende og kommende juridiske enheder i CTR.

1.2 Ikrafttrædelse

Den finansielle styringspolitik træder i kraft ved vedtagelse i bestyrelsen. Politikken revideres hvert andet år eller efter behov.

1.3 Retningslinjer

CTR har som varmeforsyningsvirksomhed valgt at have en meget lav risikoprofil, hvilket afspejler sig både i valget af mulige investeringsområder, valg af solidt pengeinstitut samt tildeling af midler til dette pengeinstitut. Dette er konkretiseret nedenfor i afsnit 5. Investeringsrammer.

2. RISIKOFELTER‌

CTR er primært eksponeret for følgende typer af finansielle risici:

• Likviditetsrisiko

• Modpartsrisiko

• Kreditrisiko

• Operationel risiko

• Renterisiko

Likviditetsrisiko opstår ved manglende likvide midler*) til betaling af kortfristede forpligtelser. Dette imødekommes ved at have overblik over likviditetsbudgettet og en effektiv likviditetsstyring.

Modpartsrisiko er risikoen for tab på et indestående i tilfælde af bankens manglende betalingsevne, hvilket i praksis sker hvis banken går konkurs. Dette imødekommes så vidt muligt ved jævnfør afsnit

5.4 at vælge bank med status som SIFI-institut.

Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at modparter eller debitorer helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser over for CTR. Denne vurderes at være lav for CTR, idet selskabets debitorer primært er ejerkommunernes varmeforsyningsselskaber.

Operationel risiko er risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlagtige interne processer, menneskelige eller systemmæssige fejl eller eksterne begivenheder. Dette imødekommes blandt andet ved interne forretningsgange.

Renterisiko er risikoen for tab på likviditetsbetalinger eller markedsværdi som følge af ændringer i markedsrenterne på finansielle aktiver og passiver. Renterisikoen kan ikke elimineres, men kan afgrænses indenfor CTR’s risikoprofil.

3. INTERN BEMYNDIGELSE‌

Bestyrelsen for CTR har delegeret beslutningskompetencen på det finansielle område som følger:

3.1 Langfristede anlægslån og fastlæggelse af størrelsen af kortfristede trækningsrettigheder

Bestyrelsen har beslutningskompetencen ved optagelse og omlægning af langfristet anlægslån

Bestyrelsen har beslutningskompetencen med hensyn til kortfristede trækningsrettigheder som skal være indenfor betingelserne beskrevet i punkt 6.2.2.

Selskabets tegningsregler skal respekteres.

3.2 Valg af primær bankforbindelse

Bestyrelsen har beslutningskompetencen vedrørende valg af primær bankforbindelse.

3.3 Likvidkonti

CTR’s direktion har beslutningskompetencen vedrørende den daglige håndtering af CTR’s likvidkonti.

3.4 Værdipapirer

CTR’s direktion har beslutningskompetencen vedrørende handel med værdipapirer inden for rammerne af den finansielle styringspolitik.

Vælger CTR at outsource likviditetsstyringen, herunder kapitalforvaltningen*), er det dog bestyrelsen, der beslutter valget af samarbejdspartner.

3.5 Aftalekonti*)

CTR’s direktion kan disponere placeringen af CTR’s likviditet på aftalekonti.

3.6 Swap-aftaler

Bestyrelsen kan disponere vedrørende indgåelse af swap-aftaler og kan give CTR’s direktion fuldmagt til at indgå sådanne swap-aftaler med banken, således at variabelt forrentede lån rentesikres.

3.7 Valutaforretninger

CTR kan ikke placere/investere eller låne i andre valutaer end danske kroner.

4. LIKVIDITETSBUDGETTER‌

CTR udarbejder løbende likviditetsbudgetter til brug for den daglige likviditetsstyring. Budgetterne opdateres løbende når ny information foreligger, dog som minimum en gang om måneden.

Likviditetsstyring vedrører den kortsigtede betalingsformåen, dvs. CTR’s evne til at betale regninger, udbetale løn til ansatte etc. til tiden. CTR skal til enhver tid kunne honorere sine betalingsforpligtelser.

Af CTR’s likviditetsbudget fremgår det, hvorledes indtægter og udgifter forventes at falde. De største indtægts- og udgiftsposter, som påvirker CTR’s likviditet, er køb og salg af varme samt de løbende anlægsudgifter.

CTR’s varmepris, og dermed CTR’s indtægter, er fastlagt forlods a conto ud fra årets budget. I budgettet svarer indtægterne således til udgifterne i tråd med varmeforsyningslovens bestemmelser. En del af den fastlagte varmepris er variabel og afhænger af solgt mængde, kr./GJ. Hvis varmebehovet er højere eller lavere end budget, vil indtægter og udgifter fortsat følge hinanden, så længe den budgetterede indkøbspris svarer til den realiserede indkøbspris. Likviditetsrisikoen opstår hvis den realiserede indkøbspris afviger væsentligt fra den budgetterede, fx hvis brændselspriserne stiger, eller hvis CTR er nødt til at købe varmen fra dyrere anlæg end antaget i budget. I visse tilfælde kan det af likviditetsmæssige hensyn være nødvendigt at ændre varmeprisen overfor CTR’s debitorer i løbet af året.

Anlægsprojekter finansieres som hovedregel via lån. Disse lån optages til det foregående års realiserede omkostninger til anlægsprojekter, og det kan derfor give udsving i likviditeten, hvis anlægsaktiviteten mellem årene er meget forskellig. CTR har også mulighed for at anvende byggekreditter ved fx større enkeltstående anlægsprojekter.

Placering af midlertidig overskudslikviditet*), som kan forekomme i kortere perioder, foretages indenfor rammerne af den finansielle styringspolitik.

Den daglige arbejdskapital*) tilstræbes at holdes på et minimum med henblik på at opnå bedst mulige forrentning samt reducere modpartsrisikoen.

5. INVESTERINGSRAMMER

5.1 Den kommunale styrelseslov

Den kommunale styrelseslov § 44 tillader CTR at investere inden for nedenstående rammer:

”Xxxxxx, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes”

5.2 Anbringelsesbekendtgørelsen

Anbringelsesbekendtgørelsens §5 specificerer yderligere:

”Anbringelse kan ske i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked.

Højst halvdelen af midlerne kan anbringes i:

1) Erhvervsobligationer og konvertible obligationer,

2) Udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger eller afdelinger af sådanne,

3) Sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, og

4) Aktier.

Anbringelse kan ske i andele i udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. eller tilsvarende EU/EØS-lovgivning.

Det er en betingelse, at investerings- eller placeringsforeningens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om, at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer. ”

Der henvises til den fulde tekst i Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler, bek. nr. 957 af 10.7.2013 med senere ændringer.

(xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xxx 000000)

5.3 Rammer for placering af CTR’s likviditet

Inden for rammerne af ovenstående bestemmelser gælder følgende specifikke investeringsbegrænsninger for CTR:

CTR må anbringe sin likviditet inden for følgende rammer:

• På anfordringskonti*) (almindelige bankkonti) i pengeinstitutter

• På aftalekonti/tidsbegrænsede indskudskonti i pengeinstitutter med løbetid indtil en måned

• I danske stats*)- og realkreditobligationer*)

• Investeringsforeninger eller tilsvarende fonde, der alene kan investere i korte danske obligationer

Indestående i pengeinstitutter samt eventuel placering i en kapitalforvaltningsaftale kan ske inden for de rammer, der er skitseret nedenfor i punkt 5.4 Bankforbindelse.

5.4 Bankforbindelse

CTR ønsker en hovedbankforbindelse til håndtering af den daglige drift og bankforretninger.

CTR kan anvende et eller flere andre pengeinstitutter til anbringelse af midlertidig overskudslikviditet, optagelse af lån og kreditter, handel med obligationer samt til indgåelse af kontrakter med finansielle instrumenter.

Pengeinstituttet skal have status som SIFI institut (Systemisk vigtige pengeinstitutter). Ved at vælge et SIFI-institut, mindskes modpartrisikoen betragteligt.

I henhold til lovgivningen udpeger Finanstilsynet de danske SIFI’er en gang årligt. SIFI’er er bl.a. underlagt højere kapitalkrav og et styrket tilsyn og giver en mindsket likviditetsrisiko for CTR.

Hvis CTR’s finansielle pengeinstitut får frataget SIFI-certifikat, skal denne øjeblikkeligt informere CTR. Herefter skal CTR straks underrette bestyrelsen og tage skridt til at skifte bankforbindelse. CTR skal hurtigst muligt skifte bankforbindelse og senest indenfor en periode på maksimalt 6 måneder efter fratagelse af SIFI-certifikat skal der være skiftet bankforbindelse til et SIFI-institut.

CTR’s samlede kontant indestående i pengeinstitutter må maksimalt udgøre 15 % af CTR’s bogførte balance i seneste regnskabsår. Hvis kontant indestående udgør mere end 10 % af balancen skal der gøres tiltag for at mindske den kontante beholdning, så periodiske udsving i ind- og udbetalinger ikke medfører en overskridelse af 15 % - grænsen.

5.5 Obligationer

I perioder på over 12 måneder med midlertidig overskudslikviditet skal CTR placere likviditeten i danske stats- og realkreditobligationer. Der kan ikke investeres i andre aktivtyper.

5.6 Risikomål for obligationer

CTR’s obligationsportefølje må maksimalt have en modificeret varighed*) på op til 3.

6. UDBUDSFORRETNINGER‌

CTR udbyder sine finansielle forretninger under iagttagelse af bekendtgørelse om forsyningsvirksomhedsdirektivet og i overensstemmelse med udbudsloven ved indkøb under tærskelværdierne.

De daglige bankforretninger udbydes for 3 år med mulighed for forlængelse fra CTR’s side på 2 gange 1 år, i alt en løbetid på 5 år.

6.1 Daglige bankforretninger

CTR vil indgå en aftale med det pengeinstitut, der vælges til at varetage de daglige bankforretninger og som sikrer den bedste samlede aftale som kombination af service og pris.

Det står CTR frit for at placere sin likviditet på aftalekonti i et eller flere pengeinstitutter under hensyntagen til ovennævnte krav til samarbejdspartnerne.

6.2 Låne- og kreditoptagelse

CTR’s låneoptagelse skal følge reglerne i den til enhver tid gældende kommunale lånebekendtgørelse.

6.2.1 Langfristet gæld

CTR søger altid at optage den langfristede gæld, hvor de kan opnå de mest fordelagtige betingelser.

Langfristet gæld optages altid med renteafdækning i hele lånets løbetid. Renteafdækning kan ske direkte via fastforrentet lån eller indirekte via renteswaps*). Fastforrentet lån skal vælges fremfor renteswap, hvis fastforrentet lån er billigere eller har samme pris som fastrenteswap*). Hvis der benyttes renteswaps skal der indhentes tilbud fra minimum 2 kreditinstitutter.

Den langfristede gæld afvikles i overensstemmelse med de underliggende aktivers afskrivningsprofil.

6.2.2 Kortfristet trækningsret

CTR’s behov for kortfristet trækningsret afdækkes gennem CTR’s pengeinstitut for daglige bankforretninger og følger således dette forløb for udbud. CTR’s maksimale trækningsret skal til en hver tid overholde lånebekendtgørelsen. Beløbet reguleres og revideres jævnligt i henhold til den kommunale lånebekendtgørelse.

6.3 Finansielle instrumenter

CTR kan indgå følgende finansielle aftaler:

• Repo-forretninger*) med henblik på at tilvejebringe likviditet (lån mod sikkerhed i obligationer). I henhold til den kommunale lånebekendtgørelse kan sådanne aftaler indgås inden for rammerne af trækningsretten, hvis denne ikke er udnyttet.

• Renteswaps med henblik på at afdække renterisiko på variabelt forrentede lån.

• Der må ikke etableres renteswaps med længere løbetid end underliggende variabelt forrentet lån

• Godkendte renteswaps til renteafdækning af variabelt forrentede lån:

o Fastrenteswaps

o Købt payer swaption*)

o Købt rentecap*)

7. RAPPORTERING‌

7.1 Intern rapportering

Der rapporteres fast en gang om året i forbindelse med årsregnskabet (pengestrømsopgørelse). Derudover rapporteres løbende og efter behov til CTR’s bestyrelse i henhold til nærværende finansielle styringspolitik.

8. REVIEW AF POLITIKKEN‌

Den finansielle styringspolitik revurderes som minimum hvert andet år. Forslag til ændringer forelægges for bestyrelsen.

Såfremt der i den mellemliggende periode indtræffer ekstraordinære begivenheder, der påvirker eller ændrer de finansielle markeder eller finansielle samarbejdspartnere på grundlæggende vis, underretter CTR øjeblikkeligt bestyrelsesformanden herom.

ORDLISTE ‌

• Aftalekonto: En aftalekonto er kendetegnet ved, at der for et bestemt beløb aftales en fast rente for en nærmere aftalt periode. Aftaleperioden kan variere fra én til tolv måneder. Kontoen er "låst" i aftaleperioden.

• Anfordringskonti: bankkonto uden binding der kan hæves på når som helst

• Arbejdskapitalen: Er defineret som den kapital, der er behov for, for at køre den daglige drift.

• Fastrenteswap: Renten låses fast i en given periode (fx 10 år) på en betalingsrække med variabel rente.

• Finansielle instrumenter: fx repo-forretninger, obligationer, aktier mv. til afdækning af fx en likviditetsrisiko eller renterisiko.

• Kapitalforvaltningen er defineret som den del af CTR’s samlede likviditet, der ikke indgår i den daglige drift. Modsat arbejdskapitalen.

• Likvide midler: Xxxxxx som er umiddelbart tilgængelige, og således ikke er bundet i fx fast ejendom, maskiner, biler eller lignende. Mest likvide er kontanter, men indeståender på anfordringskonti eller trækningsret på kassekredit har også høj likviditet.

• Modificeret varighed: Det anvendte risikomål på obligationer er modificeret varighed. Modificeret varighed angiver den procentvise ændring i en obligations værdi ved en renteændring på 1 %. Eks. CTR har en obligationsportefølje på 1 mio. kr. handlet til kurs 100 med en modificeret varighed på

3. Ved en renteændring på 1 % vil værdien af obligationsporteføljen ændre sig med 3 %, hvilket på 1 mio. kr. svarer til 30.000 kr.

• Overskudslikviditet: Forstås som likviditet, der ikke er nødvendig for den løbende drift på den korte bane. Overskudslikviditet kan forekomme i perioder, hvor der er forskydning mellem omkostninger og likviditetsflow. Fx i forbindelse med byggeprojekter.

• Payer swaption: En købt option på etablering af fast rente via en fastrenteswap på et fremtidigt tidspunkt. Option giver en ret til at etablere fast rente, men ikke en pligt. Maksimal risiko svarer til købsprisen på optionen. Bruges særligt til fastlåsning af renten på slutfinansiering på fx byggeri, hvor byggeriet først er færdig 2-3 år ude i fremtiden.

• Realkreditobligationer: Obligationer udstedt af de danske realkreditinstitutter med op til 30 års løbetid med pant i danske ejendomme. Anses som værende næsten lige så sikker som en statsobligation. Kan handles frit via børsen.

• Rentecap: Rentesatsen maksimeres i en given periode (fx 10 år) på betalingsrække med variabel rente. Rentecap er en pakke bestående af en række købte optioner, der sikrer at der maksimal betales en kendt rente (strike renten) hver termin. Der betales til enhver tid den variable rente - dog maksimalt strike renten.

• Renteswaps: Et finansielt instrument til sikring af rentebetalinger på udlån eller indlån. Der er mange forskellige typer af renteswaps, hvor de mest brugte er fastrenteswaps og rentecaps.

• Repo-forretning: En repo-forretning er et spot salg af et værdipapir (eks. en obligation) og et samtidigt tilbagekøb af samme værdipapir på en fremtidig terminsdato. En repo-forretning er identisk med et kort lån. CTR fremskaffer således likviditet via et værdipapir uden at sælge papiret.

• Statsobligationer: Obligationer udstedt af den danske stat med op til 30 års løbetid. Anses som det mest sikre papir pga. opbakning fra den danske stat. Kan handles frit via børsen.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108069
Bilag	7.2	Til dagsordenens punkt
			7
Til:	BESLUTNING		Web	J
FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR

UDKAST TIL

GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

Udarbejdet den 15. oktober 2010

Revideret og godkendt af CTR’s bestyrelse den 10. oktober 2012 Revideret og godkendt af CTR’s bestyrelse den 1. oktober 2014 Godkendt af CTR’s bestyrelse d. 5. oktober 2016

Godkendt af CTR’s bestyrelse d. 27. september 2018 Godkendt af CTR’s bestyrelse d. 30. september 2020 Godkendt af CTR’s bestyrelse den 30. november 2022

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING 2

1. FORMÅL 2

2. RISIKOFELTER 2

3. INTERN BEMYNDIGELSE 3

4. LIKVIDITETSBUDGETTER 5

5. INVESTERINGSRAMMER 6

6. UDBUDSFORRETNINGER 8

7. RAPPORTERING 9

8. REVIEW AF POLITIKKEN 9

ORDLISTE 10

Ord markeret med *) er forklaret yderligere i ordlisten.

INDLEDNING

Denne finansielle styringspolitik fastlægger rammerne og retningslinjer for CTR’s indgåelse af aftaler på det finansielle område det vil sige CTR’s daglige bankforretning, likviditet, lånoptagelse, forvalt- ning af CO2-kvoter*, og anvendelse af finansielle instrumenter*) samt modpartsrisiko.

Den finansielle styringspolitik for CTR er underlagt CTR’s til enhver tid gældende vedtægter og lovgiv- ning på området, herunder Kommunestyrelsesloven samt Anbringelsesbekendtgørelsen, og er for- muleret under hensyntagen til, at CTR’s virksomhed er underlagt varmeforsyningsloven.

1. FORMÅL‌

1.1 Identifikation

Politikken gælder for alle nuværende og kommende juridiske enheder i CTR.

1.2 Ikrafttrædelse

Den finansielle styringspolitik træder i kraft ved vedtagelse i bestyrelsen. Politikken revideres hvert andet år eller efter behov.

1.3 Retningslinjer

2. RISIKOFELTER‌

CTR er primært eksponeret for følgende typer af finansielle risici:

• Likviditetsrisiko

• Modpartsrisiko

• Kreditrisiko

• Operationel risiko

• Renterisiko

Modpartsrisiko er risikoen for tab på et indestående i tilfælde af bankens manglende betalingsevne, hvilket i praksis sker hvis banken går konkurs. Tilsvarende er der modpartsrisiko i forbindelse med salg af CO2-kvoter* i tilfælde af at manglende betalingsevne og konkurs hos køber.

Ovennævnte modpartsrisici imødekommes så vidt muligt ved jævnfør punkt 5.4 at vælge bank med status som SIFI-institut, og ved at sikre at køber af CO2-kvoter* har en vis kreditværdighed jævnfør punkt 5.7.

Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at modparter eller debitorer helt eller delvist mislighol- der deres betalingsforpligtelser over for CTR. Denne vurderes at være lav for CTR, idet selskabets de- bitorer primært er ejerkommunernes varmeforsyningsselskaber.

3. INTERN BEMYNDIGELSE‌

Bestyrelsen for CTR har delegeret beslutningskompetencen på det finansielle område som følger:

3.1 Langfristede anlægslån, byggefinansiering og fastlæggelse af størrelsen af kortfristede træk- ningsrettigheder

Bestyrelsen har beslutningskompetencen ved optagelse og omlægning af langfristet anlægslån og optagelse af byggefinansiering* inden for betingelserne beskrevet i henholdsvis punkt 6.2.1, punkt

6.2.3 og afsnit 4.

Bestyrelsen har beslutningskompetencen med hensyn til kortfristede trækningsrettigheder som skal være indenfor betingelserne beskrevet i punkt 6.2.2.

Selskabets tegningsregler skal respekteres.

3.2 Valg af primær bankforbindelse

Bestyrelsen har beslutningskompetencen vedrørende valg af primær bankforbindelse.

3.3 Likvidkonti

CTR’s direktion har beslutningskompetencen vedrørende den daglige håndtering af CTR’s likvidkonti.

3.4 Værdipapirer

CTR’s direktion har beslutningskompetencen vedrørende handel med værdipapirer inden for ram- merne af den finansielle styringspolitik.

Vælger CTR at outsource likviditetsstyringen, herunder kapitalforvaltningen*), er det dog bestyrelsen, der beslutter valget af samarbejdspartner.

3.5 Aftalekonti*)

CTR’s direktion kan disponere placeringen af CTR’s likviditet på aftalekonti.

3.6 Swap-aftaler

3.7 Valutaforretninger

CTR kan ikke placere/investere eller låne i andre valutaer end danske kroner.

3.8 CO2-kvoter

Bestyrelsen har beslutningskompetensen ved køb og salg af CO2-kvoter*.

Jævnfør EU’s kvotedirektiv skal CTR en gang om året returnere et antal kvoter svarende til den verifi- cerede udledning som CTR har forbrugt på egne værker. Ligeledes bliver CTR af producenterne afreg- net for kvoter, som er forbrugt på værker, hvorfra CTR har købt varme.

Der bliver også med de nuværende EU kvoteregler tildelt en vis mængde gratiskvoter til varmepro- duktion. Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at dække den verificerede udledning, er CTR forpligtet til at købe de manglende kvoter. Omvendt, hvis der er tildelt flere gratiskvoter, end CTR skal returnere, så har CTR et overskud, som kan anvendes på et senere tidspunkt til at dække egne udledninger eller kan sælges.

Regnskabsmæssigt håndteres CO2-kvoter* på følgende måde:

• Tildelte CO2-kvoter* indregnes ikke i balancen

• CO2-kvoter* erhvervede mod vederlag indregnes som immaterielle anlægsaktiver

• Omkostninger til erhvervelse af CO2-kvoter* til at dække CTR’s CO2-udledning vil løbende blive indregnet i resultatopgørelsen

• Fortjeneste ved salg af overskydende CO2-kvoter* indregnes i resultatopgørelsen på reali- sationstidspunktet.

EU-lovgivningen er udmøntet i dansk lovgivning, bl.a. i lov om CO2-kvoter*, jf. LBK nr. 62 af 19. januar 2021. Der henvises endvidere til bekendtgørelsen om CO2-kvoter* tildelt varmeproduktion, BEK nr. 1181 af 12/12/2012 og Varmeforsyningsloven.

Efter kvotereglerne har CTR tre muligheder for at anvende et overskud af kvoter:

• Returnering som følge af CO2-emission

• Salg af kvoter på markedet

• Lade kvoterne stå på egen konto til senere anvendelse.

Ved underskud af kvoter skal der købes det forventede kvoteforbrug, som kan følges i løbet af året, men dog først bliver endeligt opgjort 1. april efter driftsåret. Overførelse af kvoter fra varmeaftager til varmeproducent skal ske seneste 15. april.

En gang årligt fremlægger CTR’s direktion oplæg til næste års CO2-kvoteforvaltning, herunder køb og salg af kvoter. Oplægget skal indeholde en opgørelse over:

• Nuværende beholdning

• Aktuel værdiopgørelse ved anvendelse af Energistyrelsens samfundsøkonomiske bereg- ningsforudsætninger for at værdiansætte CO2-kvoter*

• Forventet kvotetildeling det kommende år

• Det kommende års forventede forbrug af kvoter på egne værker og til fremmede leveran- dører og producenter

• Prognose over forventet forbrug og tildeling de kommende år

• Oplæg til evt. køb og salg af kvoter

• I tilfælde af at der lægges op til køb og salg af kvoter vedlægges ajourført modpartsliste som vil være gældende for kommende handler.

På baggrund af oplægget tager bestyrelsen stilling til om CTR skal gennemføre handler med CO2-kvo- ter* i det kommende år.

Med hensyn til gennemførelse af handel med CO2-kvoter henvises til punkt 5.7: Handel med CO2-kvo- ter*.

4. LIKVIDITETSBUDGETTER‌

CTR udarbejder løbende likviditetsbudgetter til brug for den daglige likviditetsstyring. Budgetterne opdateres løbende når ny information foreligger, dog som minimum en gang om måneden.

CTR’s varmepris, og dermed CTR’s indtægter, er fastlagt forlods a conto ud fra årets budget. I budget- tet svarer indtægterne således til udgifterne i tråd med varmeforsyningslovens bestemmelser. En del af den fastlagte varmepris er variabel og afhænger af solgt mængde, kr./GJ. Hvis varmebehovet er højere eller lavere end budget, vil indtægter og udgifter fortsat følge hinanden, så længe den budget- terede gennemsnitlige indkøbspris svarer til den realiserede gennemsnitlige indkøbspris. Likviditetsri- sikoen opstår, hvis den realiserede indkøbspris afviger væsentligt fra den budgetterede, fx hvis brændselspriserne stiger, og/eller hvis CTR er nødt til at købe varmen fra dyrere anlæg end antaget i budget. I visse tilfælde kan det af likviditetsmæssige hensyn være nødvendigt at ændre varmeprisen overfor CTR’s debitorer i løbet af året.

Efter Forsyningstilsynets praksis skal væsentlige prisstigninger varsles overfor varmeforbrugere med et varsel på mindst 3 måneder, før prisstigningen kan træde i kraft. Dette kan give en forsinkelse på indtægtssiden i forhold til øgede produktionsomkostninger som typisk afregnes næstkommende må- ned.

Anlægsprojekter finansieres som hovedregel via langfristet lån der optages til det foregående års rea- liserede omkostninger til anlægsprojekter, men det kan give store udsving i likviditeten hvis anlægsaktiviteten mellem årene er meget forskellig.

Til aflastning af store udsving i likviditeten har CTR mulighed for at optage byggefinansiering* som udgør en øvre ramme for årets samlede anlægsprojekter, der er fastlagt ud fra det vedtagne budget for anlægsåret og i øvrigt i henhold til gældende vedtægter. Byggefinansieringen* indfris når anlægs- året er afsluttet og anlægsaktiviteterne for året er opgjort, ved optagelse af langfristet lån. CTR har også mulighed for at etablere byggefinansiering* ved fx større enkeltstående anlægsprojekter.

Placering af midlertidig overskudslikviditet*), som kan forekomme i kortere perioder, foretages inden- for rammerne af den finansielle styringspolitik.

Den daglige arbejdskapital*) tilstræbes at holdes på et minimum med henblik på at opnå bedst mulige forrentning samt reducere modpartsrisikoen.

5. INVESTERINGSRAMMER

5.1 Den kommunale styrelseslov

Den kommunale styrelseslov § 44 tillader CTR at investere inden for nedenstående rammer:

5.2 Anbringelsesbekendtgørelsen

Anbringelsesbekendtgørelsens § 5 specificerer yderligere:

Anbringelse kan ske i rentebærende obligationer og aktier, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked.

Højst 75 pct. af midlerne kan medmindre andet er bestemt anbringes i:

1. Erhvervsobligationer og konvertible obligationer

2. Udbyttegivende UCITS* godkendte investerings- og placeringsforeninger, eller afdelinger af så- danne

3. Sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital

4. Aktier

5. Alternative investeringsfonde.

Til ovennævnte anbringelsesmuligheder er der en række restriktioner som begrænser hvor stor en del af midlerne som må anbringes i de enkelte aktivklasser.

Der henvises til den fulde tekst i Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler, BEK. nr. 1525 af 28/10/2020.

5.3 Rammer for placering af CTR’s likviditet

Inden for rammerne af ovenstående bestemmelser gælder følgende specifikke investeringsbegræns- ninger for CTR:

CTR må anbringe sin likviditet inden for følgende rammer:

• På anfordringskonti*) (almindelige bankkonti) i pengeinstitutter

• På aftalekonti/tidsbegrænsede indskudskonti i pengeinstitutter med løbetid indtil en måned

• I danske stats*) - og realkreditobligationer*)

• Investeringsforeninger eller tilsvarende fonde, der alene kan investere i korte danske stats*- og realkreditobligationer*.

Indestående i pengeinstitutter samt eventuel placering i en kapitalforvaltningsaftale kan ske inden for de rammer, der er skitseret nedenfor i punkt 5.4 Bankforbindelse.

5.4 Bankforbindelse

CTR ønsker en hovedbankforbindelse til håndtering af den daglige drift og bankforretninger.

CTR kan anvende et eller flere andre pengeinstitutter til anbringelse af midlertidig overskudslikvidi- tet, optagelse af lån og kreditter, handel med obligationer samt til indgåelse af kontrakter med finan- sielle instrumenter.

Pengeinstituttet skal have status som SIFI-institut (Systemisk vigtige pengeinstitutter). Ved at vælge et SIFI-institut, mindskes modpartrisikoen betragteligt.

I henhold til lovgivningen udpeger Finanstilsynet de danske SIFI’er en gang årligt. SIFI’er er bl.a. un- derlagt højere kapitalkrav og et styrket tilsyn og giver en mindsket likviditetsrisiko for CTR.

5.5 Obligationer

I perioder på over 12 måneder med midlertidig overskudslikviditet skal CTR placere likviditeten i dan- ske stats- og realkreditobligationer. Der kan ikke investeres i andre aktivtyper.

5.6 Risikomål for obligationer

CTR’s obligationsportefølje må maksimalt have en modificeret varighed*) på op til 3.

5.7 Handel med CO2-kvoter

Den overordnede ramme for CTR’s handel med CO2-kvoter* tager udgangspunkt i de kommende års forventede kvotetildeling og -forbrug og ønske til kvotebeholdning, under iagttagelse af at begrænse risikoen mest muligt.

CTR kan handle CO2-kvoter* enten via CO2-kvotebørs eller direkte med en modpart. Ved salg af CO2- kvoter* til en modpart skal modparten som minimum har en A-rating for langfristet gæld hos Stan- dard & Poors eller Moodys.

Modpartsliste der opfylder betingelserne for kreditværdighed etableres og vedligeholdes af CTR’s direktion i perioder, hvor der handles med kvoter, samt hvis der enten ved det årlige oplæg til CO2- kvoteforvaltning til bestyrelsen eller ekstraordinært oplæg til kvoteforvaltning til bestyrelsen lægges op til handel med kvoter. Bestyrelsen skal i forbindelse med disse oplæg til kvotehandel godkende modpartslisten for køb og salg af CO2-kvoter*.

CTR har mulighed for at anvende ekstern ekspertise i forbindelse med kvotehandler. Dette kan ske som bistand til CTR’s egen forvaltning, eller ved at indgå en porteføljeforvaltningsaftale med en kvo- tehandler.

Med henblik på at møde de peaks der typisk er i kvotemarkedet hen over året og dermed sprede risi- koen, har CTR mulighed for at opdele handlerne i portioner inden for givne tidsrum.

Der henvises endvidere til punkt 3.8 CO2-kvoter.

6. UDBUDSFORRETNINGER‌

CTR udbyder sine finansielle forretninger under iagttagelse af bekendtgørelse om forsyningsvirksom- hedsdirektivet og i overensstemmelse med udbudsloven ved indkøb under tærskelværdierne.

De daglige bankforretninger udbydes for 3 år med mulighed for forlængelse fra CTR’s side på 2 gange 1 år, i alt en løbetid på 5 år.

6.1 Daglige bankforretninger

CTR vil indgå en aftale med det pengeinstitut, der vælges til at varetage de daglige bankforretninger og som sikrer den bedste samlede aftale som kombination af service og pris.

Det står CTR frit for at placere sin likviditet på aftalekonti i et eller flere pengeinstitutter under hen- syntagen til ovennævnte krav til samarbejdspartnerne.

6.2 Lån- og kreditoptagelse

CTR’s lånoptagelse skal følge reglerne i den til enhver tid gældende kommunale lånebekendtgørelse.

6.2.1 Langfristet gæld

CTR søger altid at optage den langfristede gæld, hvor de kan opnå de mest fordelagtige betingelser.

Langfristet gæld optages altid med renteafdækning i hele lånets løbetid. Renteafdækning kan ske di- rekte via fastforrentet lån eller indirekte via renteswaps*). Hvis renteswaps* overvejes skal det fore- lægges bestyrelsen til godkendelse, og besluttes det at benytte renteswaps* skal der indhentes til- bud fra minimum 2 kreditinstitutter. Ved sammenligning af tilbud skal alle omkostninger inddrages, herunder gebyrer og øvrige omkostninger.

Den langfristede gæld afvikles i overensstemmelse med de underliggende aktivers afskrivningsprofil.

6.2.2 Kortfristet trækningsret

CTR’s behov for kortfristet trækningsret afdækkes gennem CTR’s pengeinstitut for daglige bankfor- retninger og følger således dette forløb for udbud. CTR’s maksimale trækningsret skal til en hver tid overholde lånebekendtgørelsen. Beløbet reguleres og revideres jævnligt i henhold til den kommunale lånebekendtgørelse.

6.2.3 Byggefinansiering

CTR søger altid at optage byggefinansiering*, hvor de kan opnå de mest fordelagtige betingelser.

Byggefinansiering* kan etableres som en øvre ramme for årets samlede anlægsprojekter, der god- kendes forud for anlægsåret, men kan også anvendes ved større enkeltstående anlægsprojekter.

Byggefinansieringen* kan etableres med et maksimum som dækker anlægsårets finansieringsbehov. Der kan i takt med færdiggørelse af anlægsprojekterne trækkes på byggekreditten. Byggekreditten forrentes med en variabel rente at det til enhver tid trukne beløb.

Byggefinansieringen* afvikles når anlægsprojekterne er gennemført ved kontant indbetaling eller gennem optagelse af langfristet lån, eller som en kombination heraf.

6.3 Finansielle instrumenter

CTR kan indgå følgende finansielle aftaler:

• Repo-forretninger*) med henblik på at tilvejebringe likviditet (lån mod sikkerhed i obligatio- ner). I henhold til den kommunale lånebekendtgørelse kan sådanne aftaler indgås inden for rammerne af trækningsretten, hvis denne ikke er udnyttet.

• Renteswaps med henblik på at afdække renterisiko på variabelt forrentede lån.

• Der må ikke etableres renteswaps med længere løbetid end underliggende variabelt forren- tet lån

• Godkendte renteswaps til renteafdækning af variabelt forrentede lån:

o Fastrenteswaps

o Købt payer swaption*)

o Købt rentecap*)

7. RAPPORTERING‌

7.1 Intern rapportering

Der rapporteres fast en gang om året i forbindelse med årsregnskabet (pengestrømsopgørelse). Der- udover rapporteres løbende og efter behov til CTR’s bestyrelse i henhold til nærværende finansielle styringspolitik.

8. REVIEW AF POLITIKKEN‌

Den finansielle styringspolitik revurderes som minimum hvert andet år. Forslag til ændringer forelæg- ges for bestyrelsen.

Såfremt der i den mellemliggende periode indtræffer ekstraordinære begivenheder, der påvirker el- ler ændrer de finansielle markeder eller finansielle samarbejdspartnere på grundlæggende vis, un- derretter CTR øjeblikkeligt bestyrelsesformanden herom.

ORDLISTE ‌

• Anfordringskonti: bankkonto uden binding der kan hæves på når som helst.

• Anlægsåret: Året for de realiserede anlægsprojekter.

• Arbejdskapitalen: Er defineret som den kapital, der er behov for, for at køre den daglige drift.

• Byggefinansiering: Ramme til finansiering af året samlede anlægsprojekter eller til finansiering af en- keltstående anlægsprojekter.

• CO2-kvoter: EU’s kvotedirektiv er styrende for det europæiske kvotesystem. Direktivet fastlægger rammerne for kvotetildeling og et system for handel med kvoterne. Håndtering af CO2-kvoter skal i øvrigt ske i overensstemmelse med varmeforsyningsloven. Hvis de tildelte gratiskvoter ikke er til- strækkelige til at dække den verificerede udledning er selskabet forpligtiget til at købe manglende kvoter. Omvendt, kan ikke anvendte kvoter sælges i markedet.

• Fastrenteswap: Renten låses fast i en given periode (fx 10 år) på en betalingsrække med variabel rente.

• Finansielle instrumenter: fx repo-forretninger, obligationer, aktier mv. til afdækning af fx en likvidi- tetsrisiko eller renterisiko.

• Kapitalforvaltningen er defineret som den del af CTR’s samlede likviditet, der ikke indgår i den dag- lige drift. Modsat arbejdskapitalen.

• Likvide midler: Xxxxxx som er umiddelbart tilgængelige, og således ikke er bundet i fx fast ejendom, maskiner, biler eller lignende. Mest likvide er kontanter, men indeståender på anfordringskonti el- ler trækningsret på kassekredit har også høj likviditet.

3. Ved en renteændring på 1 % vil værdien af obligationsporteføljen ændre sig med 3 %, hvilket på 1 mio. kr. svarer til 30.000 kr.

• Overskudslikviditet: Forstås som likviditet, der ikke er nødvendig for den løbende drift på den korte

bane. Overskudslikviditet kan forekomme i perioder, hvor der er forskydning mellem omkostninger og likviditetsflow. Fx i forbindelse med byggeprojekter.

• Payer swaption: En købt option på etablering af fast rente via en fastrenteswap på et fremtidigt tids-

punkt. Option giver en ret til at etablere fast rente, men ikke en pligt. Maksimal risiko svarer til købsprisen på optionen. Bruges særligt til fastlåsning af renten på slutfinansiering på fx byggeri, hvor byggeriet først er færdig 2-3 år ude i fremtiden.

• Realkreditobligationer: Obligationer udstedt af de danske realkreditinstitutter med op til 30 års løbe- tid med pant i danske ejendomme. Anses som værende næsten lige så sikker som en statsobliga- tion. Kan handles frit via børsen.

• Rentecap: Rentesatsen maksimeres i en given periode (fx 10 år) på betalingsrække med variabel rente. Rentecap er en pakke bestående af en række købte optioner, der sikrer at der maksimal be- tales en kendt rente (strike renten) hver termin. Der betales til enhver tid den variable rente - dog maksimalt strike renten.

• Renteswaps: Et finansielt instrument til sikring af rentebetalinger på udlån eller indlån. Der er mange forskellige typer af renteswaps, hvor de mest brugte er fastrenteswaps og rentecaps.

• Repo-forretning: En repo-forretning er et spot salg af et værdipapir (eks. en obligation) og et samti- digt tilbagekøb af samme værdipapir på en fremtidig terminsdato. En repo-forretning er identisk med et kort lån. CTR fremskaffer således likviditet via et værdipapir uden at sælge papiret.

• Statsobligationer: Obligationer udstedt af den danske stat med op til 30 års løbetid. Anses som det

mest sikre papir pga. opbakning fra den danske stat. Kan handles frit via børsen.

• UCITS: UCITS står for Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities og henviser til de fælles EU-regler for kollektive investeringer i investeringsfonde. Disse regler stiller strenge krav til spredning, risikostyring og eksponeringer i fondenes investeringer, men lovgiver også om mar- kedsføring og salg af de enkelte UCITS.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108070
Bilag	7.3	Til dagsordenens punkt
			7
	REDEGØRELSE		Web	J
UDKAST TIL ÆNDRING AF FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR Indholdsmæssige ændringer

Indledning

Gældende

Forslag til ændring

Denne finansielle styringspolitik fastlægger ram- merne og retningslinjer for CTR’s indgåelse af afta- ler på det finansielle område det vil sige CTR’s dag- lige bankforretninger, likviditet, lånoptagelse, og an- vendelse af finansielle instrumenter*) samt mod- partsrisiko.

Den finansielle styringspolitik for CTR er underlagt CTR’s til enhver tid gældende vedtægter og lovgiv- ning på området, herunder Kommunestyrelses-lo- ven samt Anbringelsesbekendtgørelsen, og er for- muleret under hensyntagen til, at CTR’s virksom- hed er underlagt varmeforsyningsloven.

Denne finansielle styringspolitik fastlægger ram- merne og retningslinjer for CTR’s indgåelse af afta- ler på det finansielle område det vil sige CTR’s dag- lige bankforretning, likviditet, lånoptagelse, forvalt- ning af CO2-kvoter*, og anvendelse af finansielle in- strumenter* samt modpartsrisiko.

Begrundelse for ændring:

Tilføjet at CO2-kvoter indgår som en del af den finansielle styringspolitik.

Pkt. 2. Risikofelter

Gældende

Forslag til ændring

Modpartsrisiko er risikoen for tab på et indestående i tilfælde af bankens manglende betalingsevne, hvil- ket i praksis sker hvis banken går konkurs. Dette imødekommes så vidt muligt ved jævnfør afsnit 5.4 at vælge bank med status som SIFI-institut.

Modpartsrisiko er risikoen for tab på et indestående i tilfælde af bankens manglende betalingsevne, hvil- ket i praksis sker hvis banken går konkurs. Tilsva- rende er der modpartsrisiko i forbindelse med salg af CO2-kvoter* i tilfælde af at manglende betalings- evne og konkurs hos køber.

Begrundelse for ændring:

Tilføjet henvisning om at der også er modpartsrisici i forbindelse med handel med CO2-kvoter*.

Pkt. 3.1 Langfristede anlægslån, byggefinansiering og fastlæggelse af kortfristede trækningsrettigheder

Gældende

Forslag til ændring

Bestyrelsen har beslutningskompetencen ved opta- gelse og omlægning af langfristet anlægslån

Bestyrelsen har beslutningskompetencen med hen- syn til kortfristede trækningsrettigheder som skal være indenfor betingelserne beskrevet i punkt 6.2.2.

Selskabets tegningsregler skal respekteres.

Bestyrelsen har beslutningskompetencen ved opta- gelse og omlægning af langfristet anlægslån og op- tagelse af byggefinansiering* inden for betingel- serne beskrevet i henholdsvis punkt 6.2.1, punkt

6.2.3 og afsnit 4.

Bestyrelsen har beslutningskompetencen med hen- syn til kortfristede trækningsrettigheder som skal være indenfor betingelserne beskrevet i punkt 6.2.2.

Selskabets tegningsregler skal respekteres.

Begrundelse for ændring:

Under dette punkt er tilføjet muligheden for også at optage byggefinansiering*.

Pkt. 3.8 CO2-kvoter

Gældende

Forslag til ændring

Nyt punkt

Bestyrelsen har beslutningskompetensen ved køb og salg af CO2-kvoter*.

Jævnfør EU’s kvotedirektiv skal CTR en gang om året returnere et antal kvoter svarende til den verifi- cerede udledning som CTR har forbrugt på egne værker. Ligeledes bliver CTR af producenterne af- regnet for kvoter, som er forbrugt på værker, hvor- fra CTR har købt varme.

Der bliver også med de nuværende EU kvoteregler tildelt en vis mængde gratiskvoter til varmeproduk- tion. Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at dække den verificerede udledning, er CTR forpligtet til at købe de manglende kvoter. Omvendt, hvis der er tildelt flere gratiskvoter, end CTR skal returnere, så har CTR et overskud, som kan anvendes på et se- nere tidspunkt til at dække egne udledninger eller kan sælges.

Regnskabsmæssigt håndteres CO2-kvoter* på føl- gende måde:

• Tildelte CO2-kvoter* indregnes ikke i balancen

• CO2-kvoter* erhvervede mod vederlag indreg- nes som immaterielle anlægsaktiver

• Omkostninger til erhvervelse af CO2-kvoter* til at dække CTR’s CO2-udledning vil løbende blive indregnet i resultatopgørelsen

• Fortjeneste ved salg af overskydende CO2-kvo- ter* indregnes i resultatopgørelsen på realisati- onstidspunktet.

EU-lovgivningen er udmøntet i dansk lovgivning, bl.a. i lov om CO2-kvoter*, jf. LBK nr. 62 af 19. ja- nuar 2021. Der henvises endvidere til bekendtgø- relsen om CO2-kvoter* tildelt varmeproduktion, BEK nr. 1181 af 12/12/2012 og Varmeforsyningsloven.

Efter kvotereglerne har CTR tre muligheder for at anvende et overskud af kvoter:

• Returnering som følge af CO2-emission

• Salg af kvoter på markedet

• Lade kvoterne stå på egen konto til senere an- vendelse.

Ved underskud af kvoter skal der købes det forven- tede kvoteforbrug, som kan følges i løbet af året, men dog først bliver endeligt opgjort 1. april efter driftsåret. Overførelse af kvoter fra varmeaftager til varmeproducent skal ske seneste 15. april.

En gang årligt fremlægger CTR’s direktion oplæg til næste års CO2-kvoteforvaltning, herunder køb og salg af kvoter. Oplægget skal indeholde en opgø- relse over:

• Nuværende beholdning

• Aktuel værdiopgørelse ved anvendelse af Ener- gistyrelsens samfundsøkonomiske beregnings- forudsætninger for at værdiansætte CO2-kvo- ter*

• Forventet kvotetildeling det kommende år

• Det kommende års forventede forbrug af kvoter på egne værker og til fremmede leverandører og producenter

• Prognose over forventet forbrug og tildeling de kommende år

• Oplæg til evt. køb og salg af kvoter.

• I tilfælde af at der lægges op til køb og salg af kvoter vedlægges ajourført modpartsliste som vil være gældende for kommende handler.

På baggrund af oplægget tager bestyrelsen stilling til om CTR skal gennemføre handle med CO2-kvo- ter* i det kommende år.

Med hensyn til gennemførelse af handel med CO2-

kvoter henvises til punkt 5.7: Handel med CO2-kvo- ter*.

Begrundelse for ændring:

Nyt punkt i den finansielle styringspolitik som beskriver processen i forbindelse med køb og salg af CO2- kvoter*.

Pkt. 4 Likviditetsbudgetter

Gældende

Forslag til ændring

CTR udarbejder løbende likviditetsbudgetter til brug for den daglige likviditetsstyring. Budgetterne opda- teres løbende når ny information foreligger, dog

som minimum en gang om måneden.

CTR udarbejder løbende likviditetsbudgetter til brug for den daglige likviditetsstyring. Budgetterne opda- teres løbende når ny information foreligger, dog

som minimum en gang om måneden.

Likviditetsstyring vedrører den kortsigtede beta- lingsformåen, dvs. CTR’s evne til at betale regnin- ger, udbetale løn til ansatte etc. til tiden. CTR skal til enhver tid kunne honorere sine betalingsforplig- telser.

Af CTR’s likviditetsbudget fremgår det, hvorledes indtægter og udgifter forventes at falde. De største indtægts- og udgiftsposter, som påvirker CTR’s li- kviditet, er køb og salg af varme samt de løbende anlægsudgifter.

CTR’s varmepris, og dermed CTR’s indtægter, er fastlagt forlods a conto ud fra årets budget. I bud- gettet svarer indtægterne således til udgifterne i tråd med varmeforsyningslovens bestemmelser. En del af den fastlagte varmepris er variabel og af- hænger af solgt mængde, kr./GJ. Hvis varmebeho- vet er højere eller lavere end budget, vil indtægter og udgifter fortsat følge hinanden, så længe den budgetterede indkøbspris svarer til den realiserede indkøbspris. Likviditetsrisikoen opstår hvis den rea- liserede indkøbspris afviger væsentligt fra den bud- getterede, fx hvis brændselspriserne stiger, eller hvis CTR er nødt til at købe varmen fra dyrere an- læg end antaget i budget. I visse tilfælde kan det af likviditetsmæssige hensyn være nødvendigt at æn- dre varmeprisen overfor CTR’s debitorer i løbet af året.

Anlægsprojekter finansieres som hovedregel via lån. Disse lån optages til det foregående års reali- serede omkostninger til anlægsprojekter, og det kan derfor give udsving i likviditeten, hvis anlægs- aktiviteten mellem årene er meget forskellig. CTR har også mulighed for at anvende byggekreditter ved fx større enkeltstående anlægsprojekter.

Placering af midlertidig overskudslikviditet*), som kan forekomme i kortere perioder, foretages inden- for rammerne af den finansielle styringspolitik.

Den daglige arbejdskapital*) tilstræbes at holdes på et minimum med henblik på at opnå bedst mulige forrentning samt reducere modpartsrisikoen.

den realiserede gennemsnitlige indkøbspris. Likvidi- tetsrisikoen opstår, hvis den realiserede indkøbs- pris afviger væsentligt fra den budgetterede, fx hvis brændselspriserne stiger, og/eller hvis CTR er nødt til at købe varmen fra dyrere anlæg end antaget i budget. I visse tilfælde kan det af likviditetsmæs- sige hensyn være nødvendigt at ændre varmepri- sen overfor CTR’s debitorer i løbet af året.

Efter Forsyningstilsynets praksis skal væsentlige prisstigninger varsles overfor varmeforbrugere med et varsel på mindst 3 måneder, før prisstigningen kan træde i kraft. Dette kan give en forsinkelse på indtægtssiden i forhold til øgede produktionsom- kostninger som typisk afregnes næstkommende måned.

Anlægsprojekter finansieres som hovedregel via langfristet lån der optages til det foregående års re- aliserede omkostninger til anlægsprojekter, men det kan give store udsving i likviditeten hvis anlægsaktiviteten mellem årene er meget forskellig.

Til aflastning af store udsving i likviditeten har CTR mulighed for at optage byggefinansiering* som ud- gør en øvre ramme for årets samlede anlægspro- jekter, der er fastlagt ud fra det vedtagne budget for anlægsåret og i øvrigt i henhold til gældende ved- tægter. Byggefinansieringen* indfris når anlægsåret er afsluttet og anlægsaktiviteterne for året er op- gjort, ved optagelse af langfristet lån. CTR har også mulighed for at etablere byggefinansiering* ved fx

større enkeltstående anlægsprojekter.

Placering af midlertidig overskudslikviditet*), som kan forekomme i kortere perioder, foretages inden- for rammerne af den finansielle styringspolitik.

Den daglige arbejdskapital*) tilstræbes at holdes på et minimum med henblik på at opnå bedst mulige forrentning samt reducere modpartsrisikoen.

Begrundelse for ændring:

Tilføjelse at mulighed for optagelse af byggefinansiering* til støtte for håndtering af den daglige likviditet.

Pkt. 5.2 Anbringelsesbekendtgørelsen

Gældende

Forslag til ændring

Anbringelsesbekendtgørelsens § 5 specificerer yderligere:

Anbringelse kan ske i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked.

Højst halvdelen af midlerne kan anbringes i:

1. Erhvervsobligationer og konvertible obligationer

2. Udbyttegivende investerings- og placerings-for- eninger eller afdelinger af sådanne

3. Sparekassers beviser for garantikapital og an- delskassers beviser for andelskapital

4. Aktier.

Anbringelse kan ske i andele i udbyttegivende inve- sterings- og placeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsfor- eninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. eller tilsvarende EU/EØS-lovgivning.

Det er en betingelse, at investerings- eller place- ringsforeningens vedtægter ikke indeholder be- stemmelser om, at foreningen kan give et årligt bi- drag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer.

Der henvises til den fulde tekst i Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler, bek. nr. 957 af 10.7.2013 med senere ændringer.

Anbringelsesbekendtgørelsens § 5 specificerer yderligere:

Anbringelse kan ske i rentebærende obligationer og aktier, hvis disse bliver handlet på et reguleret mar- ked.

Højst 75 pct. af midlerne kan medmindre andet er bestemt anbringes i:

1. Erhvervsobligationer og konvertible obligationer

2. Udbyttegivende UCITS* godkendte investe- rings- og placeringsforeninger, eller afdelinger af sådanne

3. Sparekassers beviser for garantikapital og an- delskassers beviser for andelskapital

4. Aktier

5. Alternative investeringsfonde.

Til ovennævnte anbringelsesmuligheder er der en række restriktioner som begrænser hvor stor en del af midlerne som må anbringes i de enkelte aktiv- klasser.

Der henvises til den fulde tekst i Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler, BEK. nr. 1525 af 28/10/2020.

(xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000. aspx?id= 152210)

Begrundelse for ændring:

Opdatering med ny Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler som er udsendt i 2020.

Pkt. 5.3 Rammer for placering af CTR’s likviditet

Gældende

Forslag til ændring

Inden for rammerne af ovenstående bestemmelser gælder følgende specifikke investeringsbegræns- ninger for CTR:

CTR må anbringe sin likviditet inden for følgende rammer:

• På anfordringskonti*) (almindelige bankkonti) i pengeinstitutter

• På aftalekonti/tidsbegrænsede indskudskonti i pengeinstitutter med løbetid indtil en måned

• I danske stats*) - og realkreditobligationer*)

• Investeringsforeninger eller tilsvarende fonde, der alene, kan investere i korte danske obligati- oner

• Indestående i pengeinstitutter samt eventuel placering i en kapitalforvaltningsaftale kan ske inden for de rammer, der er skitseret nedenfor i punkt 5.4 Bankforbindelse.

Inden for rammerne af ovenstående bestemmelser gælder følgende specifikke investeringsbegræns- ninger for CTR:

CTR må anbringe sin likviditet inden for følgende rammer:

• På anfordringskonti*) (almindelige bankkonti) i pengeinstitutter

• På aftalekonti/tidsbegrænsede indskudskonti i pengeinstitutter med løbetid indtil en måned

• I danske stats*) - og realkreditobligationer*)

• Investeringsforeninger eller tilsvarende fonde, der alene, kan investere i korte danske stats*- og realkreditobligationer*

• Indestående i pengeinstitutter samt eventuel placering i en kapitalforvaltningsaftale kan ske inden for de rammer, der er skitseret nedenfor i punkt 5.4 Bankforbindelse.

Begrundelse for ændring:

Der er tale om præcisering af at investeringsforeninger alene kan investere i danske stats*- og realkredit- obligationer*.

Pkt. 5.7 Handel med CO2-kvoter

Gældende

Forslag til ændring

Nyt punkt

CTR kan handle CO2-kvoter* enten via CO2-kvote- børs eller direkte med en modpart. Ved salg af CO2-kvoter* til en modpart skal modparten som mi- nimum har en A-rating for langfristet gæld hos Standard & Poors eller Moodys.

Modpartsliste der opfylder betingelserne for kredit- værdighed etableres og vedligeholdes af CTR’s di- rektion i perioder, hvor der handles med kvoter,

samt hvis der enten ved det årlige oplæg til CO2-

kvoteforvaltning til bestyrelsen eller ekstra-ordinært oplæg til kvoteforvaltning til bestyrelsen lægges op til handel med kvoter. Bestyrelsen skal i forbindelse med disse oplæg til kvotehandel godkende mod- partslisten for køb og salg af CO2-kvoter*.

CTR har mulighed for at anvende ekstern eksper- tise i forbindelse med kvotehandler. Dette kan ske som bistand til CTR’s egen forvaltning, eller ved at indgå en porteføljeforvaltningsaftale med en kvote- handler.

Med henblik på at møde de peaks der typisk er i kvotemarkedet hen over året og dermed sprede ri- sikoen, har CTR mulighed for at opdele handlerne i portioner inden for givne tidsrum.

Der henvises endvidere til punkt 3.8 CO2-kvoter.

Begrundelse for ændring:

Implementering af handel med CO2-kvoter* i den finansielle styringspolitik

Pkt. 6.2.1 Langfristet gæld

Gældende

Forslag til ændring

CTR søger altid at optage den langfristede gæld, hvor de kan opnå de mest fordelagtige betingelser.

Langfristet gæld optages altid med renteafdækning i hele lånets løbetid. Renteafdækning kan ske di- rekte via fastforrentet lån eller indirekte via rente- swaps*). Fastforrentet lån skal vælges fremfor ren- teswap, hvis fastforrentet lån er billigere eller har samme pris som fastrenteswap*). Hvis der benyttes renteswaps skal der indhentes tilbud fra minimum 2 kreditinstitutter.

Den langfristede gæld afvikles i overensstemmelse med de underliggende aktivers afskrivningsprofil.

CTR søger altid at optage den langfristede gæld, hvor de kan opnå de mest fordelagtige betingelser.

Langfristet gæld optages altid med renteafdækning i hele lånets løbetid. Renteafdækning kan ske di- rekte via fastforrentet lån eller indirekte via rente- swaps*). Hvis renteswaps* overvejes skal det fore- lægges bestyrelsen til godkendelse, og besluttes det at benytte renteswaps* skal der indhentes tilbud fra minimum 2 kreditinstitutter.

Ved sammenligning af tilbud skal alle omkostninger inddrages, herunder gebyrer og øvrige omkostnin- ger.

Den langfristede gæld afvikles i overensstemmelse med de underliggende aktivers afskrivningsprofil.

Begrundelse for ændring:

Præcisering af, at CTR som udgangspunkt ønsker at renteafdækning af langfristet gæld sker via fastforren- tede lån, men hvis afdækningen overvejes tilrettelagt med renteswaps*, skal det forelægges bestyrelsen til

godkendelse.

Pkt. 6.2.3 Byggefinansiering

Gældende	Forslag til ændring
Nyt punkt	CTR søger altid at optage byggefinansiering*, hvor de kan opnå de mest fordelagtige betingelser.

Byggefinansiering* kan etableres som en øvre ramme for årets samlede anlægsprojekter, der god- kendes forud for anlægsåret, men kan også anven- des ved større enkeltstående anlægs-projekter.

Byggefinansieringen* kan etableres med et maksi- mum som dækker anlægsårets finansierings-be- hov. Der kan i takt med færdiggørelse af anlægs- projekterne trækkes på byggekreditten. Byggekre- ditten forrentes med en variabel rente at det til en- hver tid trukne beløb.

Byggefinansieringen* afvikles når anlægsprojek- terne er gennemført ved kontant indbetaling eller gennem optagelse af langfristet lån, eller som en kombination heraf.

Begrundelse for ændring:

Mulighed for optagelse af byggefinansiering til udligning af likviditetsbelastningen hen over året.

Pkt. Ordliste

Gældende

Forslag til ændring

Tilføjelser til eksisterende ordliste

Anlægsåret

Året for de realiserede anlægsprojekter.

Byggefinansiering

Ramme til finansiering af året samlede anlægs-pro- jekter eller til finansiering af enkeltstående an-lægs- projekter.

CO2-kvoter

EU’s kvotedirektiv er styrende for det europæiske kvotesystem. Direktivet fastlægger rammerne for kvotetildeling og et system for handel med kvo- terne. Håndtering af CO2-kvoter skal i øvrigt ske i overensstemmelse med varmeforsyningsloven. Hvis de tildelte gratiskvoter ikke er tilstrækkelige til at dække den verificerede udledning er selskabet forpligtiget til at købe manglende kvoter. Omvendt, kan ikke anvendte kvoter sælges i markedet.

UCITS

UCITS står for Undertakings for Collective Invest- ment in Transferable Securities og henviser til de fælles EU-regler for kollektive investeringer i inve- steringsfonde. Disse regler stiller strenge krav til spredning, risikostyring og eksponeringer i fonde- nes investeringer, men lovgiver også om markeds- føring og salg af de enkelte UCITS.

Begrundelse for ændring:

Opdatering i forbindelse med revurdering af politikken

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108080
Bilag	12	Til dagsordenens punkt
			12
Til:	ORIENTERING		Web	J
VERSERENDE LEJEAFTALER, GRUNDKØB, SERVITUTSAGER, SKADER OG FLYTNING AF INSTALLATIONER
I det sidste kvartal har vi arbejdet på en række sager, så vi sikrer CTR’s tilstedeværelse og udvik- ling af CTR’s tekniske installationer i vores ejerkommuner.
Vi har i det forløbne kvartal haft særlig fokus på;
Potentielle fremtidige metrolinjer ved Østerport og Xxxxxx Xxxxxxxx Plads Københavns kommune har haft en ”Idéfasehøring for metrolinjen M5” i høring. Af materialet for høringen fremgår, at det er en idefasehøring før en miljøkonsekvensvurdering af projektet, og at det har fokus på konsekvenser for implementeringen af projektet. CTR har gjort op- mærksom på projektets konsekvens for fjernvarmeforsyningen i Storkøbenhavn. Ved 3 placeringer ved Østerport, Prags Boulevard på Amager og Xxxxxx Xxxxxxxx plads vil det kræve væsentlige flytninger og dermed ikke optimal produktion med mere reservelast. Lager til større reparation Hver sommerperiode laver vi større reparationer på rørledninger og ventiler, da varmeleverancen en minimal. Leveringstid og forsyningssikkerhed af materialer til renoveringsarbejderne er blevet udfordret igennem det sidste halve år. Vi har indrettet nyt projektlager, så vi er forberedt på udbyg- ningerne. Frederiksberg vandafledningsprojekt ved ”Den grønne cykelsti” ved Landbohøjskolen I forbindelse med planlægning af et vandafledningsprojekt på Frederiksberg, ligger CTR’s lednin- ger højere end ønsket. Der samarbejdes om en fælles løsning, så de totale omkostninger holdes nede. Af andre åbne sager kan vi nævne; CTR’s fiber under Københavns havn. I forbindelse med etablering af et boligområde tæt ved H.C. Ørsted Værket skal der etableres en evt. ny fiber under havnen, da den gamle befinder sig i en ubrugt tunnel, som Farvandsdirektoratet ønsker fjernet. Vi samarbejder om en løsning med HOFOR, som også mangler et sted til kommu- nikationsudstyr.

Strækning ud mod kysten ved Kløvermarken kaldet Kløverparken (str. 210).

Københavns Kommune forventer inden for 5-10 år, at Skanska etablerer boliger mellem Kløver- marken og kysten, som kaldes Kløverparken. Der arbejdes med en mere langsigtet løsning for om- rådet, som besværliggøres af, at CTR ikke er ejer. Løsningen kan på den lange bane betyde flyt- ning af CTR’s ledninger afhængig af boligernes placering og potentielle metroplaner.

Yderligere mindre sager

CTR har i det seneste halve år haft ganske få sager med overgravninger eller beskadigelse af vo- res i ledninger, hvilket måske kan skyldes en hurtigere og større erfaring brug af ledningsoplysnin- ger.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108081
Bilag	13	Til dagsordenens punkt
			13
Til:	ORIENTERING		Web	J
ORIENTERING OM STATUS PÅ AFTALER - kort status for de igangværende forhandlingsforløb, vi har med de forskellige samarbejdspart nere.				-
Vi har særlig fokus på følgende: • Aftale om tilpasset VE-tilskud og Afgift fordel er færdigforhandlet for AVV2, og nu starter forhandlingerne om aftag af varme fra PtX fra AVV-værket.

Amager Ressource Center (ARC)

Importaffald

Aftalen fra i sommers om mere importaffald til ARC har betydet flere fuldlasttimer på anlægget, og har givet en større overskudsdelingen på salg af el. Det vil være en stor en fordel for brændsels- indkøberne, hvis det allerede nu var besluttet og udmeldt, om aftale angående importaffald bliver forlænget efter 2025.

HOFOR Energiproduktion (HEP)

Amagerværket blok 4 (AMV4)

Genforhandlingen af en ny varmekøbsaftale går godt. Vi er enige om de overordnede principper for den nye aftale, så nu er næste skridt udarbejdelse af en principaftale. Principaftalen skal dernæst bruges i udarbejdelsen af den endelige varmekøbsaftale. Den nye varmekøbsaftale forventes at gælde fra d. 1/1-24.

Vestforbrænding (VF)

Principaftale med Vestforbrænding

Der er ved at blive udarbejdet en principaftale mellem VF som varmeproducent og CTR og VEKS som varmekøbere. Den nuværende varmekøbsaftale stemmer på en række punkter ikke overens med de faktiske forhold. Der er lavet et nyt udkast til en principaftale, der er ved at blive kommen- teret af alle parter.

Ørsted

Avedøreværket (AVV)

CTR, VEKS og Xxxxxx har startet forhandlingen om en fremtidig varmekøbsaftale for AVV med PtX. Der er flere emner, der diskuteres:

- VEKS’ varmekøbsaftale på AVV blok 1 udløber i 2033. Det undersøges om blokken kan stoppes tidligere

- AVV1 og -2 levetidsomkostninger

- Halmkedel skal måske ombygges igen, så den kan levere strøm og CO₂ til et nyt PtX-an- læg

- Opstilling af PtX-anlæg, Opsamling, lagring og udnyttelse af CO₂ (CCUS) og havvandsvar- mepumper

Svanemølleværket (SMV)

Det forventes stadigvæk, at Teknisk Museum i Helsingør flytter til SMV i København. Der er endnu ikke udmeldt en dato for flytningen. Det betyder, at vores nuværende produktion inde på værket bliver lukket, og der skal bygges nyt på SMV’s gamle kulplads.

Det er meget vigtigt for både HOFOR og CTR, at der kommer ny varmeproduktion på SMV, når det gamle lukker, da der ellers kan blive problemer med varmeforsyningen til Østerbros fjernvarmenet og nordstrengen af CTR’s transmissionsnet. Der er nedsat en arbejdsgruppe, hvor CTR, HOFOR og By & Havn er repræsenteret.

H.C. Ørsted Værket (HCV)

Ørsted arbejder med modningsprojektet for 200 MW Elkedler, 30 MW havvandsvarmepumper og 1000 MWh varmeakkumulator på H.C. Ørsted Værket. CTR, HOFOR og Xxxxxx samarbejder i tre grupper (Drifts-, beregnings- og kontraktgruppen) med målsætning at lave en opdateret varmeaf- tale for hele H.C. Ørsted Værket til bestyrelsens godkendelse primo 2023. Da det drejer sig om konvertering til el-båren varmeproduktion, som afhænger meget af el tilgængelighed og el-prisen, skal vi tænke nyt i både drifts- og kontraktmæssig henseende. Udfordringen er at lave en varme- kontrakt, der løber 20-30 år, og som tager højde for de omskiftelige forhold, der hersker i elforsy- ningen.

CTR’s bestyrelsesmøde nr.:	2022/4	Dato:	22-11-2022
		X.xx.:	200206/108082
Bilag	14	Til dagsordenens punkt
			14
Til:	ORIENTERING		Web	J
OVERSIGT OVER KVOTER, CERTIFIKATER MM.
BAGGRUND
Der findes en række forskellige ordninger for dokumentation af grøn energiproduktion, og også CO2-kvoteordningen har sammenhæng med, hvordan fjernvarmen bliver produceret. Ordningerne giver fra tid til anden anledning til drøftelser, både hos CTR og i kommunalt regi, fx foranlediget af sager i pressen, mulighed for anvendelse af ordningerne ifm. CO2-regnskaber, eller når der kom- mer nye ordninger til. Seneste skud på stammen er såkaldte oprindelsesgarantier for fjernvarme, hvor Energistyrelsen netop har haft en bekendtgørelse om rammerne for sådanne garantier i hø- ring. I denne orientering bliver forskellige ordninger gennemgået ud fra, om ordningen anvendes i CTR – hvorfor eller hvorfor ikke – og hvordan ordningerne spiller sammen med CO2-regnskabet for fjernvarmen fra CTR, det vil sige den fælles CTR-VEKS-HOFOR miljødeklaration for CO2-udled- ning pr. leveret varmeenhed, som årligt bliver udarbejdet i samarbejde med VEKS og HOFOR Fjernvarme. På sidste side er vist et oversigtsskema over de 4 typer ordninger der gennemgås Følgende gennemgås: • CO2-kvoter • Certifikater for grøn el og grøn gas • Oprindelsesgarantier for Fjernvarme • Power Purchase Agreements
ORIENTERING
CO2-kvoter Som varmeproducent og varmekøber er CTR omfattet af lovgivning om CO2-kvoter. Det betyder, at vi hvert år betaler kvoter for egen udledning og udveksler kvoter med varmeproducenterne for at dække udledning fra både kraftvarmeværkerne og affaldsenergianlæggene. EU har gennem årene besluttet, at ejere af varmeproducerende anlæg, udover at betale CO2-kvo- terfor udledning, også får tildelt CO2-kvoter. Hvis et selskab får tildelt færre kvoter, end det skal be- tale for sin fossile udledning, så skal det købe kvoter på kvotemarkedet for at kunne opfylde sine lovmæssige forpligtelser. Hvis et selskab får tildelt flere kvoter, end det skal betale for sin fossile udledning, så er der mulighed for at spare kvoterne op eller sælge dem. CTR har pt. en opsparing

af kvoter, fordi der i en periode er blevet tildelt CO2-kvoter til biomassebaseret varmeproduktion, hvorimod man ikke skal betale kvoter for denne produktion.

Anvendelse i CTR

Kvoterne kan ses som et finansielt aktiv, som det er muligt at handle med. CTR har i perioden 2006 til 2012 solgt overskydende kvoter og sænket varmeprisen med fortjenesten. Siden da har bestyrelsen årligt besluttet ikke at sælge kvoter. Et varmeselskabs handel med CO2-kvoter er om- fattet af varmeforsyningslovens regler, og det begrænser de mulighederne. Kort efter at kvotelov- givningen trådte i kraft, gav Forsyningstilsynet, (dengang Energitilsynet), en vejledning, der præci- serede, at kvoter gerne må spares op til senere anvendelse. Det blev også præciseret, at et var- meselskab skal udvise forsigtighed med kvotehandel, herunder at handel med kvoter bør begræn- ses til det absolut nødvendige.

Andre typer virksomheder i kvoteordningen kan have mulighed for at annullere kvoter, dvs. afle- vere dem uden en tilknyttet CO2-udledning, hvilket vil svare til at købe kvoter som en form for kli- makompensation. Dette er ikke en mulighed for varmeselskaber, fordi værdien af kvoterne tilhører varmeforbrugerne. Derfor må kvoterne heller ikke beholdes, hvis varmeselskabet kan se, at de ikke får brug for dem senere.

Relation til CO2-regnskab for fjernvarmen

Kvoteforvaltning og kvoteregnskab påvirker ikke CO2-regnskabet for fjernvarmen. Det er tværtimod takten af den grønne omstilling og det deraf resulterende CO2-regnskab, der påvirker kvoteregn- skabet. Dvs. jo mindre fossil produktion vi aftager varme fra, jo færre kvoter skal vi bruge. Kvote- forvaltningen kan bedst sammenlignes med værdipapirer og administration af CO2-kvoter med ad- ministration af værdipapirer.

Mulighed for at påvirke CO2-udledningen i et større perspektiv

CO2-kvoteprisen er med til at drive den grønne omstilling, når kvoteprisen er så høj, at den gør fossil produktion økonomisk uattraktiv. Den påvirkning, som CTR via sin kvoteforvaltning har på det samlede EU-marked, må imidlertid anses for minimal, og dermed reelt minimalt prispåvirkende i sig selv – men hvis mange gør det samme og fx sælger samtidig med CTR, vil det sænke kvote- prisen og dermed sænke gevinsten ved grøn omstilling. Det skal dog bemærkes, at hvis CTR sæl- ger en portion kvoter nu, og dermed frigiver dem til markedet, så vil det blot fremrykke det tids- punkt, hvor CTR skal ud og købe kvoter og dermed trække samme portion ud af markedet. Der er derfor alene tale om en tidsmæssig forskydning.

Hvis CTR stod i en situation, hvor der ikke var udsigt til at få brug for det antal kvoter, som CTR havde rådighed over, og CTR i den situation undlader at sælge, principielt ud fra et ønske om at påvirke kvoteprisen, vil det på nuværende tidspunkt være i strid med varmeforsyningslovens hvile- i-sig-selv-princip.

Certifikater for grøn strøm og grøn gas (oprindelsesgarantier for el og gas)

Under det europæiske system for grønne certifikater får el- og gasproducenter af vedvarende energi et certifikat, som de kan sælge videre til forbrugere eller handelsselskaber. Systemet bruges til at matche et forbrug med en tilsvarende produktion fra vedvarende energikilder, selvom forbru- get og produktionen ikke rent fysisk er matchet tidsmæssigt eller geografisk. En forbruger får der- med mulighed for at købe grøn strøm eller grøn gas ved at betale en merpris for produktet.

Anvendelse i CTR

CTR producerer inden for nuværende vedtægter og opgaveportefølje hverken grøn strøm eller grøn gas, og får derfor ikke grønne certifikater som producent til videresalg eller eget brug.

Derimod er CTR forbruger af både strøm og gas og ville derfor kunne købe dette forbrug som grøn strøm og gas som et tiltag for at nå målsætningen og CO2-neutral varme. På foranledning bl.a. af en forespørgsel fra CTR har Forsyningstilsynet givet en vejledende udtalelse om indregning af om- kostninger til sådanne certifikater i varmeprisen xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/0000/xxxxxx- ning-groenne-omkostninger-pdf.pdf. Forsyningstilsynet konkluderer, at omkostninger til køb af grøn energi som disse typer certifikater ikke kan indregnes i varmeprisen. Med det nuværende re- gelsæt anvender CTR som forbruger altså ikke grønne certifikater for strøm og gas.

Relation til CO2-regnskab for fjernvarmen

Hvis CTR fik mulighed for at købe grøn strøm eller gas, så ville CO2-regnskabet kunne reduceres tilsvarende.

Mulighed for at påvirke CO2-udledningen i et større perspektiv

Formålet med certifikat-ordningen er, at den skal fremme udbygningen af vedvarende energi i Eu- ropa. For at certifikatordningen skal gøre en forskel, kræver det, at den reelt er med til at drive den grønne omstilling, altså at der bliver installeret mere vedvarende energi, fordi forbrugerne efter- spørger certifikater. Dette er løbende til debat med denne type ordninger, fx når der er mange og billige certifikater i omløb, så de i realiteten ikke er relevante for, om der bliver udbygget yderli- gere.

Oprindelsesgarantier for fjernvarme

EU regler har betydet, at de enkelte lande også skal implementere ordning for oprindelsesgaran- tier for bl.a. fjernvarme, ligesom de ordninger der allerede findes for strøm og gas. I januar 2021 kom den første bekendtgørelse på området. CTR har efterfølgende sammen med bl.a. VEKS og Dansk Fjernvarme været i drøftelser med Energistyrelsen om ordningen, idet vi ser flere udfordrin- ger ved den i en dansk kontekst. En revideret udgave af bekendtgørelsen om oprindelsesgarantier for bl.a. fjernvarme har netop være i høring i efteråret 2022.

Anvendelse i CTR

Med oplægget til ordning for oprindelsesgarantier for fjernvarme er det producenterne af varme, som kan opnå certifikater for grøn produktion, som de så kan sælge videre. Da CTR for langt stør- stedelen er varmekøber, og ikke varmeproducent, vil CTR ikke kunne opnå sådanne grønne certi- fikater. Undtagelsen kan være, hvis der omlægges til grøn varme på nogle af de mindre anlæg, som CTR selv ejer.

Der lægges op til, at fx de store kraftvarmeproducenter kan opnå certifikater for produktion på vær- ker, der allerede er omlagt til grøn produktion. CTR har i dialog med Energistyrelsen og i hørings- svar rejst, at dette ikke driver en yderligere grøn omstilling, men alene tilfører kraftvarmeproducen- terne en værdi på baggrund af en investering, som varmeforbrugerne allerede har betalt.

CTR har umiddelbart ikke selv mulighed for at købe oprindelsesgarantier for grøn fjernvarme, da disse omkostninger ikke er indregningsberettigede i varmeprisen, jf. vedledende udtalelse fra For- syningstilsynet, som også blev nævnt under afsnittet ”Certifikater for grøn strøm og grøn gas (op- rindelsesgarantier for el og gas)”

Relation til CO2-regnskab for fjernvarmen

Ordningen med oprindelsesgarantier for fjernvarme har betydning for CO2-regnskabet for fjern- varme, fordi en CO2-reduktion, som der er solgt certifikater for, skal trækkes ud af den generelle fjernvarmedeklaration for at undgå dobbeltregning. Det betyder i CTR’s område, at hvis fx en virk- somhed i Gentofte har købt certifikater, så vil den generelle miljødeklaration for CO2 pr. leveret GJ varme fra CTR, VEKS og HOFOR’s forsyningsområde bliver højere (dvs. den bliver ”mere fossil”). I den oprindelige bekendtgørelse fra Energistyrelsen var der tale om, at certifikater fra fx Avedøre- værket kunne sælges til fx en virksomhed i Jylland. Det ville betyde, at man i vores CO2-regnskab ville miste den CO2-reduktion, som varmeforbrugerne i hovedstadsområdet allerede har betalt for, mens varmeproducenten i eksemplet kunne opnå en fortjeneste. Dette er med det nye oplæg til bekendtgørelse blevet ændret til, at et certifikat kun kan sælges indenfor det samme fjernvarme- net, som det er produceret. Der er dog fortsat ikke sammenfald mellem Energistyrelsens definition af det storkøbenhavnske fjernvarmenet og det net, der pt. indgår i vores generelle miljødeklaration. Dette har vi påpeget i vores høringssvar og håber, at der bliver fundet en løsning på.

Mulighed for at påvirke CO2-udledningen i et større perspektiv

Der er fare for, at ordningen i sin nuværende form ikke bidrager til en øget grøn omstilling. En reel effekt vil bl.a. kræve, at der ikke tildeles certifikater til varmeproduktion, der allerede er omstillet.

Power Purchase Agreements

Power Purchase Agreements er elhandelsaftaler mellem en investor/producent og en køber om handel med en specifik produktion af el. Det er altså en direkte aftale mellem en køber, der ønsker en mere grøn profil, og en producent der ønsker at sikre en stabil indtægt med henblik på at gøre

det nemmere at skaffe finansiering. Dermed kan aftalerne være med til at sikre realisering af bæ- redygtige energiprojekter for producenten, og give køberen af elektricitet mulighed for at mindske deres CO2-regnskab.

Anvendelse i CTR

Det er endnu uklart, om disse aftaler er aftaler om el-indkøb eller aftaler om investering i elproduk- tion. CTR’s vedtægter rummer ikke mulighed for investering i elproduktion, men hvis det kan læg- ges til grund, at disse aftaler blot er aftaler om indkøb af strøm fra en bestemt producent, kan det forholde sig anderledes. CTR køber el på baggrund af udbud. Også i forhold til elindkøb er vi un- derlagt reglerne om at købe billigst mulig. En fastprisaftale kan dog samlet set vurderes at være en billig aftale, og dermed er det ikke udelukket, at også Power Purchase Agreements kunne være en mulighed. CTR’s elindkøb skal i udbud i efteråret 2023. På den baggrund kan det vurderes, om disse aftaler er mulige for CTR at indgå.

Relation til CO2-regnskab for fjernvarmen

Hvis CTR har mulighed for at indgå power purchase aftaler, så ville CO2-regnskabet kunne redu- ceres ligesom ved køb af certifikater for grøn strøm.

Mulighed for at påvirke CO2-udledningen i et større perspektiv

Til forskel fra certifikater kan man med power purchase agreements sørge for, at den grønne strøm stammer direkte fra et bestemt anlæg eller fra en grøn portefølje.

	Har CTR – som	Hvis nej som	Bruger CTR –	Hvis nej som kø-	Evt. betydning	Mulighed for at
	varmeproducent?	producent - er	som køber af	ber- er det muligt?	for CO2-regnskab	mindske CO2-ud-
		det muligt?	energi?		for fjernvarme	ledening i større
						perspektiv
CO2-kvoter	Ja		Ja		Nej	Nej
Certifikater for	Nej	Nej ikke indenfor	Nej	Forsyningstilsynet	Ja – hvis muligt	(Ja)
grøn strøm og		CTR’s nuværende		har tilkendegivet, at	ville det forbedre
grøn gas		vedtægter og op-		de ikke kan indreg-	CO2-regnskabet
		gaveportefølje		nes i varmeprisen.
Oprindelsesgaran-	Nej	Evt., men i meget	Nej	Forsyningstilsynet	Ja – hvis der sæl-	Måske – men det
tier for fjernvarme		begrænset om-		har tilkendegivet, at	ges certifikater,	nuværende oplæg
		fang. Regelsæt for		de ikke kan indreg-	fragår reduktionen	til ordning er ikke
		ordningen er un-		nes i varmeprisen.	det generelle CO2-	optimal
		dervejs.			regnskab for de
					forbrugere, der
					ikke har certifika-
					ter.
Power Purchase	Nej	Nej ikke indenfor	Nej	Forsyningstilsynet	Ja – hvis muligt	Ja
Agreements		CTR’s nuværende		har tilkendegivet, at	ville det forbedre
		vedtægter og op-		de ikke kan indreg-	CO2-regnskabet
		gaveportefølje		nes i varmeprisen.
				Uklart om anven-
				delsen kræver ved-
				tægtsændring

Document Metadata

Table of Contents

Centralkommunernes Transmissionsselskab

Document Metadata